Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 341
Offentligt
1762745_0001.png
Om type 1 diabetes
● Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom som oftest rammer børn og unge, tilfældigt og helt uafhængigt af
personlig livsstil
● Den er uhelbredelig, og man kan kun leve med den ved at indsprøjte insulin flere gange i døgnet, i præcise doser
afpasset efter kostindtag, aktivitet, sygdom, hormoner, mm
● Desværre er det kompliceret og umuligt at afbalancere alle variable perfekt, og ingen anden sygdom kræver så
meget af patienten på daglig basis
● Derfor
nås de anbefalede behandlingsmål ikke,
hvilket resulterer i invaliderende følgesygdomme og
overdødelighed
● 33.000 danskere, heraf 4.000 børn og unge er ramt af sygdommen, tal der stiger med 5-7 % årligt
● De offentlige omkostninger til behandling af sygdommen andrager knap 3 mia. kr. årligt, heraf 1 mia. alene til
følgesygdomme
● De personlige omkostninger er store: Patienterne lider under daglige hypo- og hypoglykæmitilfælde (for lavt og for
højt blodsukker), samt risikoen for de langsigtede følgevirkninger. Det er en
stor psykisk belastning for patienter og
pårørende,
som lever i afmagt og angst for disse konsekvenser.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 341: Præsentation fra JDRF Danmarks foretræde den 23. maj 2017 om behandling af type 1 diabetes
1762745_0002.png
Om JDRF
JDRF
er den sygdomsbekæmpende
organisationen der arbejder non-profit
for bedre behandlingsmetoder og
helbredelse af type 1 diabetes.
Vi arbejder med alle led i pipelinen for
levering af nye lægemidler og terapier for
type 1 diabetes behandling.
JDRF’s forsknings prioriteter omfatter:
● Kunstig bugspytkirtel teknologi
●
●
●
Betacelle erstatning og
regeneration
Immun terapier
Følgesygdomme
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 341: Præsentation fra JDRF Danmarks foretræde den 23. maj 2017 om behandling af type 1 diabetes
1762745_0003.png
Traditionel behandling af T1D
Behandling af sygdommen foregår ved
mange
daglige målinger af blodsukkeret, kombineret
med flere daglige insulininjektioner.
Den almindelige behandling med blodsukker-
målinger og insulinindsprøjtninger afspejler kun
meget groft kroppens naturlige regulering, som
foregår konstant døgnet rundt hos raske
mennesker.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 341: Præsentation fra JDRF Danmarks foretræde den 23. maj 2017 om behandling af type 1 diabetes
1762745_0004.png
Insulinpumper og glukosesensorer
Ny teknologi i form af insulinpumper og
glukosesensorer, der begge konstant er
tilkoblet patienten, løser denne opgave
langt bedre.
I nær fremtid kan de omtalte to
komponenter udgøre hjørnestenene i en
egentlig kunstig bugspytkirtel.
Udvikling af denne teknologi kan give
patienter med type 1 diabetes et normalt
liv,
minimere risikoen for udvikling af
invaliderende følgesygdomme og spare
milliarder på det offentlige sundheds-
budget.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 341: Præsentation fra JDRF Danmarks foretræde den 23. maj 2017 om behandling af type 1 diabetes
1762745_0005.png
Barrierer for optimering af type 1
diabetesbehandlingen i Danmark
● Uklar afgrænsning mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber
○ Afgrænsningscirkulæret
● Store forskelle i behandlingen fra ambulatorium til ambulatorium landet over
○ Behandlingsvejledning
○ Behandlere
○ Hospitaler og Regioner
● Den konventionelle stk. pris baserede betalingsmodel
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 341: Præsentation fra JDRF Danmarks foretræde den 23. maj 2017 om behandling af type 1 diabetes
1762745_0006.png
Uklar afgrænsning mellem
hjælpemidler og behandlingsredskaber
Analyse
●
●
Afgrænsningscirkulæret
definerer klart at insulinpumper er behandlingsredskaber, men
glukosesensorer er ikke eksplicit nævnt, hvilke gentagne gange har ført til sager i Ankestyrelsen
Senest har sagen om afgrænsning af Freestyle Libre verseret i knapt et år i Ankestyrelsen. Et år, hvor
nogle patienter har valgt selv at betale for brug af sensoren, og mange andre stadig venter på en
afklaring
Forslag til løsning
●
●
Indfør eksplicit liste over behandlingsredskaber og hjælpemidler, herunder glukosesensorer i
Afgrænsningscirkulæret
Definér automatiske kunstig bugspytkirtel systemer (når de kommer) som hjælpemidler i henhold til
lov om social service
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 341: Præsentation fra JDRF Danmarks foretræde den 23. maj 2017 om behandling af type 1 diabetes
1762745_0007.png
Store forskelle i behandlingen fra ambulatorium til
ambulatorium landet over -
Behandlingsvejledning
Analyse
●
●
Behandlingsvejledningen for brug af insulinpumpe er senest opdateret af
Sundhedsstyrelsen i 2012,
og findes ikke for brug af glukosesensor
Behandlingsvejledningen for brug af insulinpumpe fra 2012 baserer sig på syn om at insulinpumpe
kun skal tilbydes patienter som ikke kan reguleres tilstrækkeligt godt med insulinpen. Virkeligheden
er, at pumpebehandling vil give en kæmpe aflastning i byrden af sygdommen for langt de fleste,
forbedrede behandlingsresultater og deraf færre invaliderende og kostbare følgesygdomme
Forslag til løsning
●
Udarbejd ny behandlingsvejledning for brug af insulinpumpe og glukosesensor baseret på
besparelserne i omkostningerne til følgesygdomme og stigningen i patienternes livskvalitet. Dette i
samarbejde med behandlere og patientorganisationer
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 341: Præsentation fra JDRF Danmarks foretræde den 23. maj 2017 om behandling af type 1 diabetes
1762745_0008.png
Store forskelle i behandlingen fra ambulatorium til
ambulatorium landet over -
Behandlere
Analyse
●
Behandlingsvejledningen tolkes forskelligt og subjektivt fra behandler til behandler. I den ene ende
af spektret findes behandlere, der anerkender den store forbedring i regulering og livskvalitet som
pumpe/sensor behandling giver, og derfor tildeler relativt mange pumper/sensorer. I den anden
ende af spektret findes behandlere, som læner sig op ad synet i den gældende
behandlingsvejledning, og tildeler relativt få pumper/sensorer. Dette forekommer behandlere
imellem på samme ambulatorier
Forslag til løsning
●
Præsenter behandlerne for undersøgelserne der skal ligge til grund for udarbejdelsen af ny
behandlingsvejledning for brug af insulinpumpe og glukosesensor, således at de forstår og
anerkender denne
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 341: Præsentation fra JDRF Danmarks foretræde den 23. maj 2017 om behandling af type 1 diabetes
1762745_0009.png
Store forskelle i behandlingen fra ambulatorium til
ambulatorium landet over -
Hospitaler og regioner
Analyse
●
Store forskelle i tilgængelige midler til pumpe/sensor behandling mellem hospitaler og regioner
landet over, formodentlig på baggrund af forskelle i økonomi og prioriteringer
Forslag til løsning
●
Udarbejd retningslinjer for prioriteringer og indfør udligningsordninger således at økonomisk svage
regioner får midler fra økonomisk stærke regioner
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 341: Præsentation fra JDRF Danmarks foretræde den 23. maj 2017 om behandling af type 1 diabetes
1762745_0010.png
Den konventionelle stk. pris baserede betalingsmodel
Analyse
●
Pumpe/sensor er første generation af en række nye behandlingsmetoder på vej i type 1 diabetes. I
nær fremtid vil kunstig bugspytkirtel systemer, stamcelle implantater mm. blive tilgængelige. Alle har
de det til fælles at de er relativt kostbare, men giver langt bedre behandlingsresultater og
livskvalitet. Patienternes adgang til mange af dem vil blive udfordret af den stk. pris baserede
betalingsmodel.
Ved at indføre resultatbaserede betalingsmodeller, vil det være nemmere for de offentlige kasser at
acceptere dyrere behandlinger, da der er indbygget sikkerhed for resultater, og dermed besparelser
på sigt
Resultatbaserede betalingsmodeller giver større incitament for industrien til at udvikle bedre
behandlingsmetoder
●
●
Forslag til løsning
●
Nedsæt udvalg til at udarbejde forslag til resultatbaserede betalingsmodeller som allerede i dag
kunne anvendes med fordel i pumpe/sensor behandling