Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 338
Offentligt
1760864_0001.png
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1. afrapporteri g
Indhold
0. Overordnet rammesætning for afrapportering ................................................................................. 3
0.1. Første afrapportering ...................................................................................................................... 5
1. Beskrivelse af Sikkert Patientflow ...................................................................................................... 6
2. Danske erfaringer ............................................................................................................................... 8
3. Metode- og modelbeskrivelse .......................................................................................................... 10
4. Overordnede tendenser i implementeringen af Sikkert Patientflow............................................... 14
4.1. Sammendrag af hovediagttagelser ............................................................................................ 15
4.2. Generelle karakteristika ved hospitalerne ................................................................................ 20
5. Vurdering på regionsniveau ............................................................................................................. 23
5.1. Region Hovedstaden .................................................................................................................. 23
5.2. Region Sjælland ......................................................................................................................... 26
5.3. Region Syddanmark ................................................................................................................... 29
5.2. Region Midtjylland ..................................................................................................................... 31
5.5. Region Nordjylland .................................................................................................................... 35
6. Vurdering på hospitalsniveau ........................................................................................................... 39
6.1. Region Hovedstaden .................................................................................................................. 39
6.2. Region Sjælland ......................................................................................................................... 42
6.3. Region Syddanmark ................................................................................................................... 45
6.4. Region Midtjylland ..................................................................................................................... 48
6.5. Region Nordjylland .................................................................................................................... 51
7. Afslutning og oplæg til de næste dele af evalueringen .................................................................... 54
Bilag 1. Metode- og modelbeskrivelse ................................................................................................. 55
Bilag 2. Detaljeret vurdering på hospitalsniveau ................................................................................. 62
Bilag 3. Spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen .............................................................................. 105
2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0003.png
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
Fase 2 indledes med casestudier på 5 akuthospitaler. Herudover vil der blive udsendt spørgeskemaer
og afholdt interviews med hospitaler og nøglepersoner som baggrund for en midtvejsrapportering, lige
som analyse af kvantitative data vil supplere og understøtte de kvalitative undersøgelser. Fasen
afsluttes med afholdelse af et læringsseminar med fokus på erfarings- og vidensudveksling.
I fase 3 vil der indledningsvist blive afholdt casestudier på 10 akuthospitaler. Herudover vil sidste runde
af spørgeskemaer blive udsendt, ligesom der vil blive afholdt interviews med hospitaler og
nøglepersoner som baggrund for den afsluttende evalueringsrapportering. Evalueringen afsluttes med
afholdelse af et læringsseminar med fokus på erfarings- og vidensudveksling.
Kort beskrivelse af evalueringens aktiviteter:
Spørgeskema til hospitalsledelser, afdelingsledelser og koordinatorer
Der vil tre gange i evalueringsforløbet blive udsendt et elektronisk spørgeskema til en
hospitalsledelsesrepræsentant, to afdelingsledelsesrepræsentanter samt en flowkoordinater på
hvert af de 21 akuthospitaler. Spørgeskemaundersøgelserne afholdes i marts og november 2017
samt oktober 2018.
Interviews med nøglepersoner
Som opfølgning på spørgeskemaerne bliver der afholdt supplerende interviews med to
nøglepersoner fra hvert akuthospital. Herudover vil der blive afholdt interview med en
repræsentant fra regionsledelsen (direktionen) i hver region.
Dataanalyse af relevante patientrelaterede data
Herudover vil der indgå analyser af relevante data til brug for evalueringen.
Casestudier på udvalgte akuthospitaler
Der vil blive afholdt casestudier på 5 akuthospitaler i 2017 samt på 10 akuthospitaler i 2018 med
henblik på at få et mere detaljeret og nuanceret billede af udrulningen og anvendelsen af
metoderne på hospitalerne. Casestudierne vil have varighed af én dag og bestå af dels
observationer på hospitalet eksempelvis ved deltagelse i tavlemøder og i kapacitetskonferencer
og dels uddybende interviews med nøglepersoner på dagen.
Modenhedsmodel til identifikation af det enkelte hospitals implementeringsniveau
Akuthospitalerne indplaceres på en modenhedsmodel med henblik på at identificere, hvordan det
enkelte akuthospital har arbejdet med indførelse af Sikkert Patientflow. Modellen, som er
beskrevet i afsnit 3 og Bilag 1, angiver, hvor langt hospitalet er med at integrere redskaber og
arbejdsprocesser i den daglige drift.
Læringsseminar til udbredelse af vidensdeling
Nærværende evaluering har stor fokus på inddragelse af læringsperspektivet. Med henblik på at
udbrede viden og erfaringer mellem hospitalerne samt inddrage internationale erfaringer afholdes
derfor to læringsseminarer i evalueringsperioden. Det første forventes afholdt i marts 2018.
4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
Afrapportering
Der fremgår af løsni
gs eskri else for projektet ”E alueri g af regio er es ar ejde ed at sikre
gode, tr gge og effekti e patie tforlø ” følge de i forhold til afrapporteri ge :
o
I løbet af evalueringen vil der blive udarbejdet tre rapporter til Sundheds- og
Ældreministeriet.
o
Hver af disse rapporter skal godkendes af følgegruppen. Da der er tale om en uvildig
evaluering, vil analyseresultater og anbefalinger være evaluators fulde ansvar.
o
Som led i rapporterne udarbejdes en
” ålta le” for
hver af de deltagende hospitaler. I
tråd med flowtankegangen og i ønsket om at skabe hurtige læringsloops vil måltavlerne
have til formål at kunne indgå i hospitalsledelsernes dialog om deres egen
implementering og ambitioner. Disse måltavler vil dog ikke indeholde konkrete
anbefalinger til det enkelte sygehus, men vise status og generiske anbefalinger til at
bevæge sig videre i implementeringen.
o
Målta ler e er CONEXUS’ urderi g af her-og-nu-situationen
og skal ikke godkendes af
de enkelte sygehusledelser.
0.1. Første afrapportering
I
det følge de præse teres CONEXUS’ første af tre afrapporteri ger.
Samme grundlæggende
disposition vil også blive anvendt i den anden og tredje afrapportering, idet de dog også vil få et
væsentligt fokus på den udvikling, der kan observeres på de enkelte hospital og i den enkelte region fra
den første til de efterfølgende evalueringer.
Afrapporteringen indeholder følgende elementer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Beskrivelse af Sikkert Patientflow
Danske erfaringer
Metode- og modelbeskrivelse
Beskrivelse af overordnede tendenser
Vurdering på regionsniveau
Vurdering på hospitalsniveau
Afslutning og oplæg til de næste dele af evalueringen
Det skal bemærkes, at de følgende afsnit i afrapporteringen er en baselinebeskrivelse og vil blive
udbygget i løbet af evalueringsperioden, således at indhold, beskrivelser og konklusioner kvalificeres
og nuanceres gennem aktiviteterne i de næste trin.
Indplaceringen af hospitalerne i modenhedsmodellen er baseret på hospitalernes egne og
antalsmæssigt begrænsede besvarelser, hvilket selvfølgelig vil kunne rumme en bias mod et mere
positivt resultat. Det vil blive vurderet og justeret på baggrund af casestudier og gennemgang af
yderligere materiale.
Ligeledes vil en eventuel varians mellem besvarelser på regionsniveau og hospitalsniveau også blive
beskrevet nøjere, således at de sygehusspecifikke måltavler bliver mere præcise og nuancerede.
5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1. Beskrivelse af Sikkert Patientflow
Formålet med Sikkert Patientflow er at forbedre hospitalernes evne til at forudsige udskrivelser og
indlæggelser samt tilpasse ressourcer, så patienternes færd gennem hospitalet ikke forsinkes af
barrierer, som forringer patientsikkerheden og indebærer en dårligere kapacitetsudnyttelse.
Elementerne i flowpakken kan kort beskrives i tre dele:
1. Forudse kapaciteten ved daglig udarbejdelse af udskrivningsliste for de medvirkende
afsnit/afdelinger, som drøftes på et dagligt tavlemøde
2. Forudse efterspørgslen gennem dagligt (hverdage eller alle dage) at dele informationer om antal
patienter, der forventes indlagt i afsnittet/afdelingen, herunder relevante historiske data og andre
forudsigelser, der kan supplere oplysninger om antallet af indlæggelser
3. Udarbejdelse af aktivitetsplan på sygehusniveau med afsæt i hvert afsnits status for indlæggelser
og udskrivninger. Oplysningerne indtastes på oversigtstavlen til kapacitetskonferencen. Den
samlede status anvendes til at skabe overblik over kapacitet og som grundlag for aftaler om,
hvordan evt. kapacitetsudfordringer løses samlet for sygehuset.
De daglige tavlemøder på afdelingsniveau og kapacitetskonferencer på sygehusniveau, hvor personalet
koordinerer patientforløbene, afvikles på 10-15 minutter.
På tavlemøderne, som typisk foregår om morgenen, får personalet et overblik over, hvilke patienter
der skal udskrives i løbet af dagen. Målet er at undgå ikke planlagte udskrivelser og planlagte
udskrivelser, som ikke effektueres. Derudover giver tavlemøderne de sundhedsprofessionelle
mulighed for at diskutere den enkelte patients behov i forbindelse med udskrivelsen og sikre, at der
ikke overses forhold, der skal håndteres og iagttages, inden patienten udskrives.
Når afdelingerne har holdt tavlemøder samles repræsentanter fra afdelingerne og sygehusets ledelse
til kapacitetskonference. Her gennemgår hver afdeling sin kapacitet (forventede indlæggelser og
udskrivelser), og på den måde får deltagerne og ledelsen et samlet overblik over sygehusets kapacitet.
Såfremt en afdeling har kapacitetsproblemer, skal udfordringerne løses på kapacitetskonferencen,
eksempelvis ved at de andre afdelinger tilbyder ressourcer til at afhjælpning af
kapacitetsudfordringerne.
Ud over de mere håndgribelige redskaber er samarbejdet med patienter og pårørende en vigtig del af
Flowpakken.
Samtidig har lederne på alle niveauer en vigtig rolle i arbejdet med patientsikkerhedspakkerne, hvor
der skal sikres fremdrift, ligesom lederne har ansvaret for, at forbedringer fastholdes på langt sigt.
12 akuthospitaler har i en projektperiode i 2014-15 afprøvet og implementeret metoderne i Sikkert
Patientflow, herunder implementeret flowpakken, der sikrer, at de løbende og systematisk vurderer og
tilpasser kapaciteten, så for eksempel unødvendig ventetid undgås.
De politiske partier, som stod bag Akutpakken i februar 2016, besluttede at afsætte midler til at
medfinansiere regionernes arbejde med at udbrede og videreudvikle de gode erfaringer med
6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0007.png
redska er e fra projekt ”Sikkert Patie tflo ” til alle la dets akuts gehuse sa t at følge ud ikli ge og
udbredelsen af Sikkert Patientflow de kommende to år.
I den forbindelse gennemføres en evaluering, der fokuserer på regionernes og de enkelte hospitalers
resultater med at fastholde, udvikle og udbrede metoderne i Sikkert Patientflow til gavn for
patienterne i hele landet. Nærværende dokument udgør første etape af denne evaluering.
Udvalgte redskaber og indsatsområder i Sikkert Patientflow
Tavlemøder på afdelings-/afsnitsniveau
Dagligt møde af 15 minutters varighed, hvor et tværfagligt team af
sundhedsprofessionelle gennemgår alle patienter for at afklare den kliniske
tilstand og fastlægge daglige mål
Overblikstavle
Et øjebliksbillede af afdelingskapaciteten, der danner grundlag for tavlemødet
Kapacitetskonference på hospitalsniveau
Et kort dagligt planlægningsmøde på en fast lokalitet, der er konsistent ledet med
faglig deltagelse fra alle relevante afdelinger på hospitalet, hvor deltagerne
rapporterer og drøfter indlæggelser, udskrivninger og overflytninger i tidsrummet 8-
14 (eller andet velvalgt tidsrum) for at give overblik over udbud og efterspørgsel og
fastlægge en kapacitetsplan på tværs af hospitalet med det henblik på at forbedre
flow.
Hospitalsflowstyregruppe
Gruppen af ledere på hospitalet, som beslutter og iværksætter handlinger, når
der på kapacitetskonferencer for eksempel afdækkes vedvarende flaskehalse i
patientflowet
Waste identification Tool
Metode til at screene sengeafsnit og ambulatorier for spild og indkredse fokus for
indsatser. Spild betyder i denne sammenhæng fx unødvendig ventetid på
undersøgelser, unødvendige indlæggelser eller ventetid på overflytning. Metoden
er oprindeligt udviklet af det amerikanske Institute for Healthcare Improvement
(IHI) og det britiske Health Foundation
Forbedringsledelse
Her er nogle af de vigtigste elementer at sikre at patientsikkerhed sættes øverst
på dagsordenen, lytte til og involvere patienter og pårørende samt træffe
beslutninger på grundlag af konkrete, objektive og valide data
Kilde: www.Sikkertpatientflow.dk
7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
2. Danske erfaringer
På grundlag af den indledende desk research gives her en kort præsentation og opsummering af de
nationale erfaringer med Sikkert Patientflow, der allerede eksisterer fra projektet med de 12
akuthospitaler. Der henvises i øvrigt til Dansk Selskab for Patientsikkerhed,
Sikkert Patientflow
–
Erfaringer fra et forbedringsprojekt,
2016.
Fra evalueringen af projektet Sikkert Patientflow kan der under de 6 kriterier, der benyttes i
nærværende evaluering, kort uddrages følgende erfaringer:
Ledelse
Det fremhæves i evalueringen, at ledelsesinvolvering på både afdelings- og hospitalsniveau har
været en vigtig faktor for succesen og herunder særligt, at sygehusledelsen deltager i
kapacitetskonferencer og tavlemøder samt sikrer opbakning til flowstyregruppen. Derudover at
ledelserne efterspørger data og deltager i formidlingen af resultaterne.
Arbejdsgange
Det vurderes, at tavlemøder og kapacitetskonferencer understøtter tværgående samarbejde og
kommunikation om patienten. Hermed medvirker de to redskaber til at skabe bedre patientforløb.
Tavlemøder er således vigtige for at sikre planer for alle patienter og at planerne følges.
Patientfokus
Det fremgår, at alle hospitaler arbejder med patientperspektivet. I Sikkert Patientflow er det målet
at indsatserne udføres bedre for patienterne
–
ikke hurtigere.
Kommunikation
Udover at formidle erfaringer og sprede viden medvirker internt og eksternt kommunikation til at
engagere medarbejderne og forankre arbejdet med Sikkert Patientflow i organisationen.
Vidensopbygning
Projektet har bidraget til kompetence- og vidensopbygning lokalt
Data
Det har i projektet vist sig vanskeligt at generere valide data til brug for prognosticering.
Det fremgår ligeledes af QuintilesIMS (Rehfeld),
Kapacitet på sygehusene
–
Nationalt
belægningsoverblik og lokalt arbejde,
2017, at definitionen af belægningsgrad kan variere betydeligt
mellem hospitalerne, hvorfor en belægningsgrad på 95 pct. kan have vidt forskellige implikationer på
to forskellige hospitaler. Ligeledes bidrager manglende entydighed i akutafdelingernes registreringer til
at sløre de eventuelle forskelle i belægningsopgørelsen mellem hospitaler og regioner.
Det fremgår videre, at den nationale belægningsopgørelse ikke kan anvendes som indikator for
omfanget af patienter, der ligger på gangene. Hvis det ønskes at monitorere og følge omfanget af
patienter på gangene, så er det nødvendigt at spørge afdelingerne konkret hertil.
8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
I rapporten påpeges et behov for at tilvejebringe effektive løsninger til sikring af overblik over
belægningssituationen døgnet rundt samt metoder og løsninger til dataopsamling, som kan anvendes
til analyser og erfaringsopbygning med flowstyring.
Det anbefales, at der arbejdes med udvikling af viden og værktøjer til forudsigelse af udskrivningsdato
samt til forventning af inflow, der kan reducere usikkerheden og dermed bidrage til en kvalificering af
planlægning af fremmøde og ressourcer og dermed på samme tid øge mulighederne for en
hensigtsmæssig diagnosticering, behandling, pleje samt en mere optimal ressourceudnyttelse.
Implikationer for nærværende evaluering
Evaluator har i nærværende evaluering inddraget erfaringsområderne fra projektet Sikkert Patientflow
og QuintilesIMS. De 6 kriterier, som fremhæves i projektet Sikkert Patientflow, er således
gennemgående i evalueringen.
Derudover bliver data i evalueringens næste faser indhentet fra hospitalerne med henblik på i løbet af
processen at generere et overblik over datasituationen og
–løsninger
på de enkelte hospitaler som
grundlag for det løbende lærings- og erfaringsudvekslingsperspektiv.
I forbindelse med indhentning af data vil der være en afvejning af den analysemæssige værdi af disse
data i forhold til den forventede arbejdsmæssige byrde på hospitalerne.
9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0010.png
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0011.png
Der er en samlet svarprocent på 90, men en mindre andel af besvarelserne har været ufuldstændige,
idet kun nogle og i enkelte tilfælde kun få af spørgsmålene er besvaret.
Spørgeskemaet består af en række spørgsmål, der er grupperet efter de seks gennemgående
temaer/kriterier, der på forhånd er defineret som væsentlige og danner grundlaget for vurderingen af
hospitalernes modenhed i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow, jf. følgende oversigt.
Parameter
Arbejdsgange
Fokus
Hvordan har sygehuset implementeret flowpakken (tavlemøder,
kapacitetskonferencer, flowstyregruppe mv.), hvordan fungerer møderne, og hvilke
effekter vurderes det at have givet?
Hvordan har ledelsen engageret sig i implementeringsprocessen, er der tilført de
nødvendige ressourcer, efterspørger ledelsen data og reagerer på dem?
Har sygehuset iværksat konkrete tiltag
for at forstå patie te s ”rejse” og
løbende
måle patientoplevelser?
Har sygehuset nem adgang til tidstro og relevante data, og anvendes data systematisk
i forbedringsarbejdet?
Hvordan kommunikeres der internt og eksternt om projektet - på hjemmeside, i
medier, intranet og lign?
Har hospitalet systematiseret vidensopbygningen vedrørende Sikkert Patientflow
gennem f.eks. forbedringsmetode, læringsseminarer, teambesøg, uddannelse af og
månedlig feedback til relevante medarbejdere?
Ledelse
Patientfokus
Data
Kommunikation
Vidensopbygning
Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse i modenhedsvurderingerne er besvarelserne af
spørgeskemaerne opregnet til scores for hver af de seks parametre efter følgende principper:
Størstedelen af spørgsmålene er lukkede med en fast skala fra 1 til 5
–
f.eks. fra
” Meget
sjælde t ” til ”5 Meget ofte ” –
og for disse anvendes svarskalaen direkte som kvantificering.
Enkelte spørgsmål er ligeledes lukkede, men med en anden skala, og for disse transformeres
svarskalaen til en score fra 1 til 5.
”Ved ikke”-svar
er tildelt en score på 0.
Der udregnes for hvert af de lukkede spørgsmål en gennemsnitlig hospitalsscore, hvor de
respondenter, der har svaret på spørgsmålet, indgår med lige stor vægt.
En mindre del af spørgsmålene er åbne, og når det har været vurderet relevant og muligt, er disse
ud fra en konkret vurdering blev tildelt en hospitalsscore fra 1 til 5.
Hvert spørgsmål er tildelt en vægt, der afspejler CONEXUS vurdering af væsentligheden af det
emne, som spørgsmålet vedrører. Denne vægtning fremgår af Bilag 3.
Ud fra hospitalsscorerne og vægtene beregnes for hver af de seks parametre en total.
Nav
lig eha dli ge af ” ed ikke”-svar
skal bemærkes. Når CONEXUS som hovedregel har valgt at
i dreg e ” ed ikke”-svar
med en score på 0, er det begrundet med, at spørgeskemaerne har været
udsendt til nøje udvalgte respondenter, som må formodes at have tilstrækkeligt kendskab til at kunne
s are på spørgs åle e. Idet dette ikke i alle tilfælde har ist sig ikke at holde stik i for af ” ed ikke”-
s ar, gi er det efter CONEXUS’ opfattelse e i dikatio af utilstrækkelig i ple e teri g af Sikkert
Patientflow. Denne information, der anses som væsentlig, ville gå tabt, hvis det i stedet blev valgt at
udelade ” ed ikke”-svar
fra vurderingerne, som det ellers ofte gøres i spørgeskemaundersøgelser.
11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0012.png
Det bemærkes ligeledes, at et mindre antal spørgsmål er tildelt en vægt på 0 og dermed ikke indgår i
opregningen af hospitalsscorer. Dette er gjort for spørgsmål, der ikke vurderes væsentlige for Sikkert
Patientflow, eller hvor svarene på åbne spørgsmål ikke meningsfuldt har kunne kvantificeres.
Parameterscorer og indplacering i modenhedsmodellen
Ud fra de opregnede hospitalsscorer tildeles hvert hospital en score på mellem 1 og 5 for hver af de
seks parametre, der danner grundlaget for modenhedsvurderingerne, og der nedenfor præsenteres i
e række ”spi del æ s”-diagrammer.
Dette sker i to trin.
I første trin tildeles automatisk en score baseret på, hvor høj hospitalsscoren er i forhold til det
maksimalt opnåelige for den pågældende parameter.
I andet trin sker der en kvalitativ vurdering af disse scorer, hvilket i en række tilfælde har ført til
korrektioner. Korrektionerne har bl.a. været begrundet med, at de opfølgende interview har givet et
noget andet billede end det, der fremkommer af den mekaniske opregning af spørgeskema-
besvarelserne, eller at den mekaniske opregning som følge af f.eks. få besvarelser for det pågældende
hospital eller de algte hå dteri g af ” ed ikke”-svar
forekom at give anledning til skævheder.
Gennemsnittet af scorerne for de seks parameterkriterier udgør udgangspunktet for indplaceringen af
hospitalet på et af modenhedsmodellens fem trin, idet der også på dette trin i nogle få tilfældet ud fra
en kvalitativ vurdering er sket korrektioner af den mekanisk beregnede modenhedsvurdering:
Niveau 1: Arbejdsgange er kendt og forstået. Ledelsen har ikke engageret sig. Data er håndholdte
og usikre
Niveau 2: Arbejdsgange er kendte og forstået, ledelsen er involveret. Patientperspektivet forsøges
imødekommet
Niveau 3: Arbejdsgange er helt inkorporeret i daglig drift. Data er til dels automatiserede
Niveau 4: Roller og ansvar er velafklarede og fordelt. Der er fokus på kompetenceudvikling.
Ledelsen tager aktivt ansvar og har patientfokus i alle driftsbeslutninger
Niveau 5: Flowtankegangen er udgangspunkt for samarbejde med andre dele af sundhedssektoren.
Der er fokus på kompetenceudvikling. Ledelsen tager aktivt ansvar og har patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Indplaceringen i modenhedsmodellen udgør således
CONEXUS’ urderi g af hospitalets aktuelle
modenhed i forhold til implementering af Sikkert Patientflow.
Der er tale om en procesevaluering med målinger i tre faser med henblik på at identificere bevægelser,
udviklinger og progressioner. CONEXUS har derfor valgt at indplacere hospitaler, der samlet ligger på
grænsen mellem to trin i modenhedsmodellen, på den laveste af de to trin. Hermed gives hospitalet
rum og mulighed for forbedring i løbet af projektperioden.
Den gennemførte første evaluering og modenhedsvurdering giver et indledende billede af de enkelte
hospitaler, der samtidig skal understrege den usikkerhed, der knytter sig til resultaterne. Selv med
fulde besvarelser fra samtlige respondenter kan resultaterne påvirkes af enkeltbesvarelser, og denne
problemstilling vil særligt være fremtrædende for de hospitaler, hvor ikke alle respondenter har svaret,
12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
eller hvor større dele af spørgeskemaerne ikke er besvaret. Dertil kommer, at resultaterne er
på irkede af de etode æssige alg, CONEXUS har truffet i forhold til at ”o ersætte” es arelser e af
spørgeskemaerne til i sidste ende én modenhedsvurdering.
Det er i idlertid CONEXUS’ urderi g, at de e usikkerhed il li e redu eret i de ko
e de
evalueringer, hvor besvarelsen af spørgeskemaer kan vurderes over tid, og hvor case studier og
opfølgende interview yderligere vil kunne kvalificere vurderinger og resultater.
Fremadrettede forslag til indsatser
Der er for hvert af de deltagende hospitaler anført en vurdering af, hvilke tiltag hospitalet kan
iværksætte for at kunne rykke hospitalet opad på modenhedsskalaen.
13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0014.png
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0015.png
af Sikkert Patientflow. Det er særlig på kriterierne patientfokus, kommunikation og vidensopbygning,
hvor de oprindelige hospitaler er nået væsentligt længere i implementeringen end de nytilkomne
hospitaler.
4.1. Sammendrag af hovediagttagelser
Nedenfor findes korte sammendrag af nogle vigtige hovediagttagelser fra
spørgeskemaundersøgelserne og interviewene. Beskrivelserne indledes med en kort illustration af
tilstanden på de enheder, hvor en række aktiviteter og strukturer er implementeret og på vej mod at
et højt eller højere niveau. Efterfølgende gives tilsvarende beskrivelser af nogle af de udfordringer på
de enheder, hvor vigtige redskaber ikke er implementeret.
Arbejdsgange
Høj modenhed
Det er et hovedindtryk for den del af hospitalerne, som ligger på middelniveauet eller højere, at der
foregår effektive tavlemøder på afsnittene: her gennemgås status for patienter med konsekvente og
strukturerede arbejdsgange, der følger anbefalingerne i Sikkert Patientflow. Når en patient visiteres
videre, er der flow i udskrivelser, herunder er der styr på de procedurer, der skal være opfyldt for at
patienten kan udskrives, og er der registreret flowstoppere. Derudover afholdes kapacitetskonferencer
på alle matrikler (med på video) ugens fem hverdage, hvor alle afdelinger har oplyst antallet af
patienter, der ligger i sengene, og antallet af patienter, som afdelingerne kan overtage fra andre
afdelinger. Belægningsgraden opdateres hver time. Herefter gennemgås gårsdagens planer og
programmer, herunder identificeres afvigelser, der er forekommet og årsagerne hertil. Til sidst
gennemgår flowmasteren (akutlæge) patienterne med fokus på det videre behandlingsforløb.
Aktiviteterne resulterer i, at hospitalet har et samlet overblik og en plan for patienterne, som udnytter
kapaciteten mest hensigtsmæssigt.
Det fremgår, at det ikke har været ledelsespersoner, som leder kapacitetskonferencerne. Opgaven bør
derimod varetages af medarbejdere,
”som
står i det”. Det er medarbejdere, som fungerer i klinikken,
der taler sammen om koordinering mv. af patienterne. Det er samtidig vigtigt, at flere personer - ikke
kun få udvalgte - fungerer som ordførende og koordinerende ved gennemførelse af konferencerne.
Der er enkelte hospitaler, som fremhæver positiv og værdifuld effekt af, at flowkoordinatorer runderer
på afdelingerne hver dag i dagstid, aften og weekender, hvor der spørges ind til flow og udfordringer
heri, ventetid, overbelægning mv. og den kommunikation og dialog, der forekommer i forbindelse med
runderinger, bidrager til at styrke yderligere overblik og sammenhæng. Hver aften sender
flowkoordinatorerne mails til alle involverede med status for den samlede situation på hospitalet,
hvorved alle konkret er orienteret om, hvad der ligger bag beslutninger og handlinger i løbet af døgnet,
ligesom der er skabt en samlet udgangssituation, når arbejdet igangsættes næste morgen.
Et hospital eskri er, h orda akutafdeli ge holder ”pit-stop” i lø et af dage for at urdere, h orda
belægningssituationen er på afdelingen, herunder om der er behov for assistance fra andre afdelinger.
Hospitalet sætter patienten i centrum
–
både de indlagte patient, og den patient, der er på vej, ved at
15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0016.png
fokusere på at sikre, at patienterne bliver udskrevet så tidligt på dagen, som muligt, så der dels er
plads til de nye patienter, som er på vej, og dels at personalet får bedre tid til de nye patienter.
På et hospital har akutafdeli ge
ed su es e ttes Sikkert Patie tflo s ”Waste
Identification
Tool”,
so
er en metode til at screene sengeafsnit og ambulatorier for spild og indkredse
fokusområder for andre indsatser, til at reducere antallet af sengedage og liggetiden. Afdelingen
stillede i den forbindelse spørgsmålet:
”Hvad
venter patienterne egentlig på?”.
Ekse pel is ha de
akutafdelingen dialog med de forskellige laboratorier, ligesom afdelingen samarbejder intenst med
kommuner om udskrivning og hjemsendelse af patienter. Som et element i at reducere liggetiden har
akutafdelingen ligeledes arbejdet tæt med de forskellige specialers læger med henblik på, at der
sættes et forventet udskrivelsestidspunkt på det enkelte patientforløb.
Mindre modenhed
Det lavere niveau skyldes især forskelle i effektiviteten i planlægningen af patientafviklingen. På de
afdelinger, hvor implementeringen ikke er nået til middelniveauet, udgøres andre væsentlige
udfordringer af den løbende registrering. Der gives på nogle af disse hospitaler udtryk for, at ideen
med tavlemøder, konferencer mv. er hensigtsmæssig, men for nærværende fungerer kun dele af
Sikkert Patientflow-konceptet, f.eks. alene registrering og information om belægningsgraderne. Det
fremhæves, at der er behov for fremadrettet at prioritere arbejdet med Sikkert Patientflow højere. Der
nævnes blandt andet, at der er behov for en kulturændring, hvor f.eks. afdelingssygeplejerskerne ikke
alene varetager opgaver på egen afdeling. Der er behov for at etablere et større overblik og
helhedsforståelse på hospitalet.
Det ses, at information om status for daglige opgørelser er fraværende og der mangler opfølgning. Det
hedder blandt andet, at:
”Tavlemøder
og kapacitetskonferencer kunne sagtens blive bedre. Der skrives
ind i skema, og så må flowkoordinatorer løse knasterne. Der er sat 15 min af til møderne. Det er
rigeligt. Men nogle gange tænker jeg på, hvad får vi ud af det? Overbelægningen er konstant”.
Lignende tilkendegivelser ses på hospitaler, som er under middelniveauet.
Øvrige bemærkninger
Ligeledes kompliceres implementeringen i nogle sammenhænge af afdelingernes størrelse, og af at
afdelingerne er placeret flere matrikler. Det kan eksempelvis være vanskeligt fysisk at samle 50
personer til tavlemøde/kapacitetskonference. Her må benyttes elektroniske værktøjer, hvilket
tilsyneladende ikke findes på en del af de afdelinger, som har disse udfordringer i forhold til
implementeringen.
Det påpeges for flere hospitaler, at der opleves udfordringer med interessen for at indgå i arbejdet
med Sikkert Patientflow mellem de medicinske afdelinger og de kirurgiske afdelinger, hvor de
kirurgiske specialer ofte har meget elektiv aktivitet og derfor har bedre mulighed for at planlægge
udsving i det akutte patientindtag. De medicinske afdelinger har som hovedregel et højt indtag af
akutte patienter uden samme grad af forudsigelighed i indtag og afgang. På disse hospitaler resulterer
dette i forskelle i graden af ejerskab til arbejdet med Sikkert Patientflow, og det synes ikke at være et
forhold, der systematisk arbejdes med at ændre.
16
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0017.png
Endvidere konstateres det i flere sammenhænge, at Sikkert Patientflow udfordres af, at der ikke i
tilstrækkelig grad er skabt et fællesskab om, at kapaciteten skal ses i en samlet helhed for hele
hospitalet. Når der er pres på Medicinsk afdeling, bør der være en fælles opfattelse af, at patienterne
ikke ligger på gangen i afdelingen. Andre afdelinger skal derfor tilbyde en låneseng, mens det er
samme medicinske læge, der har behandlingsansvaret. Sådan er praksis imidlertid ikke i for mange
tilfælde i denne gruppe af hospitaler.
Ledelse
Høj modenhed
Det fremgår af mange samtaler og beskrivelser, at Sikkert Patientflow er det samlede hospitals ansvar
–
ikke kun et ledelsesansvar eller alene en afdelings ansvar. Indsatserne skal løftes og prioriteres af alle
på hospitalet. Det vigtigste aspekt for en succesfuld implementering af Sikkert Patientflow er, at der
skabes et fælles og tværgående ansvar.
Der er imidlertid stor enighed om, at topledelsens involvering er vigtig. Fra flere af de hospitaler, der
rangerer højt i modenhedsmodellen bemærkes det, at hospitalsledelsen deltager i alle
kapacitetskonferencer, hvilket anføres som en væsentlig faktor for de gode og positive resultater.
En akutafdeling beskriver, at da hospitalet skulle igangsætte implementeringen af Sikkert Patientflow,
fik afdelingen tildelt en sponsor blandt direktørerne, som afdelingen stadig kan gå i dialog med om
udfordringer i forbindelse med implementeringen af Sikkert Patientflow.
Et hospital, som er godt på vej med implementeringen, beskriver at den sygeplejefaglige direktør
gennem sit engagement i kapacitetskonferencer har kunnet udfordre sengeafdelinger, som var mindre
tilbøjelige til at bidrage med ledige sengepladser, og hermed sikret en effektiv udnyttelse af den
samlede sengekapacitet på hospitalet samt bidraget til en større forståelse for udfordringerne på hele
hospitalet.
Mindre modenhed
Heroverfor er der respondenter, som anfører, at der ikke opleves en tilstrækkelig ledelsesinvolvering.
Af en respondent fro et af disse hospitaler beskrives situationen således:
”Jeg ed ikke
om ledelsen
følger op på det? De forbedringer, vi laver, er meget lavpraktiske på vores afsnit. Direktionsniveauet
deltager ikke i kapacitetskonferencen. Klinikledelsen deltager meget sjældent. Vi skal på så lavt niveau
som muligt for at klare de interne udfordringer. Fungerer fint i det daglige, men mangler et overordnet
niveau, der sætter retning og skaber nødvendig sammenhæng”. Tilstanden på dette hospital har på
dette punkt en kritisk karakter. For andre hospitaler med lav modenhed er tilstanden ikke
nødvendigvis af samme karakter men rummer variationer af utilstrækkelig ledelsesengagement.
Patientfokus
Høj modenhed
Der er generel enighed om vigtigheden af, at der bør skabes et stort og eksplicit fokus på patienterne
og deres perspektiv. Der beskrives f.eks. tilstanden på hospitaler, hvor afsnit har gennemført såkaldte
17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0018.png
skyggeforløb med sygeplejestuderende, der har fulgt og observeret patienter i en uge. Dette tiltag har
tilvejebragt værdifuld viden om, hvad der i forløbet er betydningsfuldt for patienterne. Det har blandt
andet betydet, at hospitalet har udviklet et nyt samlet grundlag for udskrivning og hjemsendelse, og
herunder et system for, at det sikres, at patienterne hjemsendes med de rigtige informationer til
patienten selv, pårørende, den praktiserende læge og eventuelt kommunen.
På et hospital har en medicinsk afdeling interviewet patienter, efter patienten er kommet hjem med
henblik på at undersøge, hvordan er det gået, om patienten synes, der kunne være gjort anderledes.
Hospitalet har ligeledes ”gået i patie te s fodspor”, e ser dette so ikke ku e i dsats i forhold til
Sikkert Patientflow men som en integreret indsats på hele hospitalet.
Mindre modenhed
Der er flere hospitaler, der anfører, at patientens perspektiv ikke prioriteres i tilstrækkeligt omfang.
Flere respondenter
ruger e dog for uleri ger so ”alt for lidt”
og altså i den forstand, at
prioriteringen af for eksempel den patientoplevede kvalitet ikke i det konkrete arbejde tillægges
fornøden vægt og betydning.
Det ko stateres f.eks., at ”
i har mange uhensigtsmæssige flytninger,
også flytninger dagen inden en udskrivning. Det giver dårlige patientforløb. Det går ofte ud over de
patienter, der skal skulle hjem i morgen. Patienten bliver ikke involveret. Det sker udelukkende af
praktiske hensyn”.
Dette skal ses i lyset af, at respondenten fremhæver, at
”patienterne
vil i virkeligheden ikke flyttes
–
så
mon det er et positivt
patie tfokus at fl tte patie ter ru dt?”
Patientens perspektiv tillægges stor betydning i Sikkert Patientflow i centrale dele af den aktuelle
nationale og regionale sundhedspolitiske dagsorden. Flere hospitaler synes ikke konkret at have
prioriteret denne dimension i patientens behandling og vej igennem hospitalet.
Det synes derimod som om, der på dette felt i disse modenhedsgrupperinger er ganske store
udfordringer. Det vil være et vigtigt spørgsmål og perspektiv at forfølge i evalueringens anden og
tredje del.
Data
Høj modenhed
Det fastslås, at sundhedspersonalet gerne vil have data
–
og særligt i forbindelse med ændring af
procedure mv. Det er ikke længere til diskussion, men er klart for alle i respondentkredsen, at
dokumenterede data er nødvendige forudsætninger for at foretage professionel planlægning og
gennemførelse af velfungerende patientforløb.
”Det er e kæmpe
oplevelse for personalet at se på
uds i g.”
I projektet Sikkert Patientflow var der en tydelig forventning om, at akutafdelingerne ved hjælp af data
fra de patientadministrative systemer kunne udarbejde detaljerede prognoser over antallet af
patienter, som akutafdelingen kunne forvente indlagt på en given dag. Det viste sig imidlertid at være
vanskeligere at realisere end forventet, ligesom det må konstateres fortsat at udgøre en større
18
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0019.png
udfordring. Det er imidlertid ikke lyst, vilje og incitament, som udgør en barriere for øget brug af data,
men systemernes formåen, der i en række sammenhænge ikke er tilstrækkelige. På nogle af de
hospitaler, der er kommet længst med implementeringen, der på dette felt gjort store fremskridt.
Der er flere respondenter, som stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af detaljerede prognoser.
Det hævdes, at afdelingerne
–
uden prognoser - har sikker viden om antallet af patienter, der skal
igennem systemet i løbet af døgnet. Derfor bruger flere afdelinger ikke tid på at prognosticere, idet
–
som det siges
–
ikke giver mening at vente på patienter, som afdelingerne ved ikke indlægges.
Mindre modenhed
Der er flere hospitaler, som anvender elektroniske løsninger på de styringsmæssige funktioner, hvoraf
det synes som om, at løsningerne i nogle sammenhænge kan være velfungerende. Men det
fremhæves også, at
”vi
har brug for elektroniske redskaber, der er bedre. Vi har et
informationssystem, men der kører med 1-2 timers forsinkelse. Vi har klinisk overblik med data, og
ellers er vi på papir og kuglepen”. Denne opfattelse synes at være forekommende (tilstanden) flere
steder og vil blive genstand for præcise vurderinger i evalueringens kommende faser.
Kommunikation
Høj modenhed
Der kan konstateres store variationer i kommunikationsomfanget om Sikkert Patientflow. Spændet i
prioritering og kvalitet er stort og rækker fra et hospital med stor fokus på informationsformidling via
hjemmeside, nyhedsspots, video om Sikkert Patientflow samt løbende opmærksomhed om
vigtigheden af at prioritere informationsopgaven til hospitaler med fortrinsvis begrænset intern
information og endelig hospitaler, der stort set ikke prioriterer informationsopgaverne.
Det er opfattelsen, at de hospitaler, der prioriterer kommunikations- og informationsopgaven højt,
profiterer af at medarbejderne er velinformerede. Der er få hospitaler/regioner, som prioriterer den
eksterne information. Information om Sikkert Patientflow er i stor udstrækning intern, om end enkelte
regioner/hospitaler i stigende grad informerer eksternt for eksempel til kommuner. Denne
kommunikation handler ikke specifikt om Sikkert Patientflow, men rummer aspekter, der stammer fra
Sikkert Patientflow.
Samtidig fremhæves vigtigheden af, at Sikkert Patientflow ikke blot er en teoretisk
effektiviseringsøvelse, hvor der f.eks. fokuseres på at minimere spild og tid for patienten. Det er vigtigt,
at faglighed fylder meget i informations- og formidlingsarbejdet. Hvis ikke formidling af faglighed er
højt prioriteret risikeres f.eks., at lægerne ikke engagerer sig i arbejdet med Sikkert Patientflow.
En respondent beskriver, at hospitalet er bevidst om akutprofilen som en del af den samlede
hospitalsfortælling. Blandt andet introduceres nye medarbejdere på afdelingen til Sikkert Patientflow
herunder afdelingens fokus på, at når patienten indlægges, så starter planlægningen af udskrivelsen
samtidig.
Mindre modenhed
19
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0020.png
For nogle af disse hospitaler kan der ligeledes noteres den tilgangsvinkel, at det ikke er i personalets
opgave at informere om Sikkert Patientflow. Det siges f.eks., at uagtet Sikkert Patientflow
”opleves
der
stadig overbelægning, så det kan give negativ opmærksomhed at informere om aktiviteten”. Også
dette felt vil den fremadrettede evaluering i særlig grad fokusere på forbedringsmuligheder.
Vidensopbygning
Høj modenhed
Der kan konstateres store variationer i regionernes og hospitalernes prioritering og håndtering af
indsatser med videnopbygning, videnspredning og erfaringsudveksling. Én region har meget stort fokus
på denne del af implementeringen og har derfor bygget en organisation op omkring Sikkert
Patientflow, der afholder læringsseminarer regionalt flere gange om året samt andre aktiviteter.
På ét hospital oplyses det, at alle kliniske koordinatorer og flowkoordinatorer har været på kursus i
kommunikation, konfliktløsning mv. Lignende tiltag forekommer også på andre hospitaler med god
effekt.
Mange respondenter påpeger, at den interne kapacitetsopbygning og vidensformidling skal fungere på
et lavpraktisk plan, så alle involverede forstår og bliver i stand til anvende information af ny viden. Men
samtidig må Sikkert Patientflow ikke betragtes og fungere som et
”sygeplejeprojekt”.
Det er også
vigtigt at involvere lægerne i vidensformidling mv., idet indsatserne ellers næppe får faglig og
behandlingsmæssig gennemslag og effekt.
Mindre modenhed
Flere andre regioner lader denne opgave være op til de enkelte hospitalers prioritering, hvilket flere
steder indebærer utilstrækkelige indsatser og aktiviteter.
Der er aktiviteter på alle hospitaler, men omfanget og kvaliteten synes at være utilstrækkelig.
4.2. Generelle karakteristika ved hospitalerne
Som reference for de nedenstående hospitalsbeskrivelser opstilles her i skematiseret form de
karakteristika, der kan udledes beskrivelserne af hospitalerne på de fire modenhedstrin, som
hospitalerne i første fase af evalueringen er blevet indplaceret på, og opdelt på de 6 kriterier, der
opereres med i evalueringen.
20
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0021.png
Hospitaler på
modenhedstrin 1
Der er indført tavlemøder,
men der er usikkerhed om
effektiviteten. Nogle
hospitalet har ligeledes
indført yderligere
redskaber fra Sikkert
Patientflow.
Hospitaler på
modenhedstrin 2
Der holdes daglige
tavlemøder og kapacitets-
konferencer. Afviklingen
er velfungerende men
med udfordringer ift.
vidensformidling.
Flowstyregruppe er kun i
begrænset omfang værdi-
skabende.
Der har i nogen grad
været positive effekter i
forhold til brandslukning
(uforudsete og kaotiske
kapacitetsudfordringer),
flaskehalse og forbedret
samarbejde mellem
afdelingerne.
Hospitaler på
modenhedstrin 3
Daglige velfungerende
tavlemøder og
kapacitetskonferencer.
Forbedringspotentialer ift.
deltagerkreds og
beslutningskraft.
Flowstyregruppe vurderes
i mindre omfang som
værdiskabende.
Sikkert Patientflow har
ført til forbedringer i
forhold til brandslukning,
reduktion af flaskehalse
og samarbejdet mellem
afdelingerne.
Hospitaler på
modenhedstrin 4
Flowpakken er
inkorporeret i den daglige
drift. Daglige velfunge-
rende tavlemøder og
kapacitetskonferencer.
Der er etableret en
flowstyregruppe. Stadig
noget forbedringspoten-
tiale ift. deltagerkreds og
beslutningskraft.
Klare og entydige
samarbejdsaftaler mellem
akutmodtagelsen og
sengeafdelingerne.
Væsentlige forbedringer i
forhold til brandslukning,
flaskehalse og samarbej-
det mellem afdelingerne.
Ledelsen er i begrænset
Hospitalsledelsen bakker Hospitalsledelse bakker
Den øverste hospitals-
omfang involveret i
op om Sikkert Patientflow. op om og understøtter
ledelse bakker op om og
Sikkert Patientflow.
Ansvar og kompetencer
implementeringen af
har tydelig fokus på daglig
for den kliniske ledelse på Sikkert Patientflow.
implementering af Sikkert
akutafdelingen vurderes
Hospitalsledelsens
Patientflow. Der er tilført
forholdsvis klare.
deltagelse i de forskellige de nødvendige ressourcer.
fora er varierende.
Ledelsen deltager i mange
Klare beføjelser for den
møder i de forskellige
kliniske ledelse på
fora. Klare beføjelser for
akutafdelingen.
den kliniske ledelse på
akutafdelingen.
Patienttilfredshedsunder- Patienttilfredshedsunder- Patientperspektivet er
Patienttilfredshedsunder-
søgelser og der kan være søgelser og der er som
inddraget.
søgelser og dialog med
dialog med patienterne
oftest dialog med patien- Patienttilfredshedsunder- patienterne om patient-
om patientoplevelsen,
terne om patientoplevel- søgelser og dialog med
oplevelsen gennemføres
men da Sikkert
sen. Patientperspektivet
patienterne om patient-
næsten konsekvent. Der
Patientflow i mindre
søges i mindre eller nogen oplevelsen gennemføres. foretages kortlægning af
omfang er implementeret, grad inddraget.
Patienterne modtager kun patienternes forløb
er der ikke et patientfokus Patienterne modtager
i mindre omfang specifik
og/eller understøttelse og
særligt knyttet hertil.
ingen eller kun i mindre
information knyttet til
udvikling af bedre patient-
grad information i tilknyt- Sikkert Patientflow.
oplevelser. Den enkelte
ning til Sikkert
patient modtager
Patientflow.
information om Sikkert
Patientflow, herunder
specifik information.
Patientfokus
Ledelse
Arbejdsgange
21
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0022.png
Der er adgang til tidstro
og aktuelle data, men
disse anvendes kun i
begrænset omfang til
planlægning og analyser
af patientflow mv. Ikke
målbare mål for f.eks.
ventetider.
Der er adgang til tidstro
og aktuelle data, men den
overvejende del af data
tilvejebringes manuelt.
Der er ikke fastsat
specifikke målbare mål for
aktiviteten, og der følges
ikke løbende op på
kvalitative mål.
Der er sparsomt eller i
mindre omfang intern og
ekstern kommunikation
om Sikkert Patientflow.
Der er ikke systematisk
kommunikation til
patienterne om Sikkert
Patientflow.
I mindre eller noget
omfang deltagelse i
læringsseminarer og
lignende aktiviteter.
Månedlige feedback-
samtaler forekommer kun
i begrænset omfang. Der
inddrages i nogen grad
erfaringer fra andre
hospitaler.
Nye medarbejdere
modtager information om
arbejdet med sikre
patientforløb.
Der er en forholdsvis god
adgang til tidstro og
aktuelle data, men disse
indberettes i et vist
omfang manuelt. Der er
opstillet konkrete og
målbare mål, der generelt
følges op på.
Der er i meget begrænset
omfang kommunikation
internt og eksternt om
Sikkert Patientflow.
Manglende viden om
information til
patienterne om Sikkert
Patientflow.
Varierende forekomst af
deltagelse i læringsse-
minarer og søgning af
ekstern information om
Sikkert Patientflow, samt
usikkerhed om nye
medarbejdere modtager
information om arbejdet
med Sikkert Patientflow.
Generelt rimeligt niveau
for intern kommunikation.
Ekstern kommunikation
foregår mere begrænset.
Der kommunikeres i
varierende grad til
patienterne Sikkert
Patientflow.
Relevant deltagelse i
læringsseminarer og
lignede aktiviteter. Der er
en vis vidensopbygning
gennem erfaringsudveks-
ling med andre hospitaler
og eksterne kilder.
Nye (relevante) medarbej-
dere uddannes i flow-
pakken. Der er i et vist
omfang månedlige
feedback-samtaler. Der
arbejdes i mindre omfang
systematisk med læring af
indhøstede erfaringer og
data. Nye medarbejdere
modtager information om
arbejdet med sikre
patientforløb.
Nem adgang til tidstro og
aktuelle data, der
genereres automatisk.
Der måles i et vist omfang
på præcisionen af gårs-
dagens plan (prognosti-
cering) og følges løbende
op på opstillede målbare
mål for Sikkert
Patientflow.
Der kommunikeres både
internt og eksternt om
Sikkert Patientflow, idet
ekstern kommunikation
dog som hovedregel er af
mindre omfang. Der
kommunikeres til
patienterne om Sikkert
Patientflow.
Relevant deltagelse i
læringsseminarer og
lignende aktiviteter. Der
gennemføres i et vist
omfang månedlige
feedbacksamtaler. Der
søges løbende viden fra
eksterne kilder, herunder
gennem erfaringsudveks-
ling med andre hospitaler.
På vej til en organisering
med overdragelse af
systematiseret læring ud
fra indhøstede erfaringer.
Relevante personer
uddannes i flowpakken,
og alle nye medarbejdere
modtager information om
Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning
Kommunikation
Data
22
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0023.png
5. Vurdering på regionsniveau
På baggrund af vurderingerne af de deltagende hospitalers modenhedsniveau udarbejdes for hver
region en vurdering af det samlede modenhedsniveau.
Desuden vil
CONEXUS’ o ser atio er fra de i ter ie s ed
repræsentanter for regionsdirektionerne,
der vil blive gennemført, indgå beskrivelsen af den overordnede ledelsesmæssige involvering i
implementeringen af Sikkert Patientflow.
Dette vil føre frem til en samlet foreløbig vurdering af tilstanden i de enkelte regioner i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow.
5.1. Region Hovedstaden
Hospitalernes indplacering
Hvidovre
Hospital
Bispebjerg
Hospital
Herlev Hospital
Bornholms
Hospital
Nordsjællands
Hospital
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Beskrivelse af Region Hovedstadens indsatser
Regionsdirektionen har meldt ud, at arbejdet med de fire vigtigste hovedelementer i Sikkert
Patientflow skal have højt prioritet i hospitalernes videreudvikling af bedre patientflow. Der satses
målrettet på, at der arbejdes med de samme parametre på alle hospitaler, hvor standardisering af
forløb og kompetencer har høj prioritet.
Sikkert Patientflow indgår ikke direkte
–
som særskilt aktivitet/projekt
–
men udvalgte elementer gør.
F.eks. er arbejdet med at reducere/fjerne overbelægning en del at strategien. På den måde har
projektet i en måske mere implicit form en centralt placeret plads i regionens strategi. Disse
prioriteringer har også udmøntet sig i at problemstillingerne om udviklingen af det akutte område,
23
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0024.png
forberede patientforløb (flow), reduktion af overbelægning etc. udgør et af de strategiske
indsatsområder for hospitalerne i 2017.
For at sikre en fortsat understøttelse af videreudviklingen af indsatserne, har regionen nedsat en
gruppe, der har denne opgave. Gruppen består af 2 medlemmer fra direktionen, direktøren for Center
for Sundhed samt repræsentanter fra alle hospitalsdirektioner. I tilknytning til denne strategiske
orienterede gruppe er der en gruppe af ledere fra akutmodtagelser, ledende overlæger og ledende
sygeplejersker, som mere konkret og driftsrettet arbejder med at skabe ensartede organisatoriske
konstruktioner, standardiserede forløb, arbejdsgange og procedurer for akutmodtagelser og andre
enheder i hospitalerne.
Pilothospitalerne
–
Nordsjælland og Hvidovre
–
har været vigtige inspiratorer for de øvrige hospitaler i
forbindelse med implementeringen af Sikkert Patientflow. Sikkert Patientflow er blevet integreret med
andre beslægtede og prioriterede satsninger, f.eks. med sammenhængende patientforløb.
Akutmodtagelserne fra hele regionen mødes i et etableret mødeforum, hvor der udveksles viden,
erfaringer og drøftes nye tiltag. De enkelte hospitaler følger ikke nødvendigvis Sikkert Patientflow-
modellen i ren form, men alle væsentlige elementer herfra indgår i akuthospitalernes arbejde med at
skabe større patientsikkerhed, bedre flow, mindre overbelægning mv.
Der foregår ikke systematisk opfølgning af implementeringsgraden fra regionernes side. Det er
udmeldt til hospitalsdirektionerne, at dette arbejde er delegeret til hospitalerne og at det forventes at
hospitalsledelsen prioriterer det systematiske opfølgningsarbejde. Denne problemstilling arbejdes der
også med i akutmodtagelsens tværorganisatoriske forum.
Det er klart opfattelsen, at hospitalsledelserne bakker op om implementeringen af Sikkert Patientflow
på hospitalerne. Opgaven har meget stor opmærksomhed. Det gælder ikke kun internt i hospitalerne,
men også i relation til inddragelsen af f.eks. kommunerne.
På regionernes direktions-niveau er fokus placeret på den strategiske prioritering af at videreudvikle
arbejdet med flowtankegangen p.t. med et særligt fokus på overbelægning og ventetid. Det er
hospitalets opgave at sikre implementeringen af Sikkert Patientflow.
Det er direktionens opfattelse at alle akuthospitaler har indført alle elementer i flowpakken.
Direktionen har bedt hospitalerne sikre dette og fortsætte arbejdet med at udvikle indsatserne i
flowpakken.
Den samlede effekt af satsningerne med bedre flow mv. har haft god effekt, men det er vanskeligt
præcist at sige, hvor stor en andel, der kan tilskrives Sikkert Patientflow.
Det er oplevelsen, at alle akuthospitaler i dag er på et nogenlunde ensartet niveau med hensyn til
implementering af flowpakken.
Patientfokus
Det er et krav, at patienterne deltager/er repræsenteret i min. to relevante mødefora. Der er typisk
tale om kvalitetsråd og brugerråd. Her drøftes flere elementer i Sikkert Patientflow, men ikke Sikkert
Patientflow som sådan. Det præcise omfang af disse aktiviteter kendes ikke.
24
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0025.png
Regionsdirektionen/ledelsen har ikke selv kontakt med patienter om disse problemstillinger.
Hospitalerne har i en vis udstrækning iværksat kortlægning af patienternes forløb, men der mangler
egentlige standardiserede kortlægninger af flow. Det bliver de næste prioriteringer.
Det kunne efter Region Hovedstadens opfattelse være et rigtig godt tiltag at spørgsmål om
akutforløbet indlægges i LUP, men ikke Sikkert Patientflow.
Data
Regionen tilkendegiver, at den via sundhedsplatformen har en samlet dataorganisation, som skaber let
adgang til tidstro data om akutte forhold, patientflow, overbelægning etc.
Monitoreringen er imidlertid vigtig, hvor regionerne ser frem til at Danske Regioner melder ud, hvilke
styringsværktøjer etc., der anvendes på landsplan.
Kommunikation
Der kommunikeres om Sikkert Patientflow via ovennævnte arbejdsgrupper. Der er ikke iværksat
særlige initiativer herudover
–
og ej heller planer om det. Det er imidlertid en ambition, at regionen
skal kommunikere væsentligt mere om disse problemstillinger
–
både internt i organisationen og
eksternt. Eksternt også om akutforhold, flow, patientens vej i systemet, men ej særskilt om Sikkert
Patientflow. De to projekthospitaler har kommunikeret en del om Sikkert Patientflow
–
også eksternt.
Omfanget kendes dog ikke.
Direktionens kendskab til graden af intern kommunikation i hospitalerne er mindre.
Videnopbygning
Videnopbygningen foregår gennem de grupper, der er omtalt tidligere. Det betyder, at der deles viden
på tværs og på forskellige organisatoriske og faglige niveauer. Regionerne ønsker også fremadrettet at
understøtte videreudviklingen af Sikkert Patientflow gennem øget intern videndeling.
Rigshospitalet er ikke et akuthospital og er derfor ikke en del af aktiviteterne omkring Sikkert
Patientflow. Hospitalet har derfor heller ikke fået andel i midlerne til Sikkert Patientflow. Men
hospitalet har involveret sig ganske markant i den ovennævnte strategiske arbejdsgruppe, idet
hospitalet finder at resultaterne af dette arbejde også kan nyttiggøres i et ikke-akut hospital.
Vurdering af samlet modenhedsniveau
På baggrund af hospitalernes indplacering samt interview med redionsledelsen vurderer CONEXUS, at
Region Hovedstaden samlet placeres på niveau 3 i modenhedsmodellen.
25
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0026.png
5.2. Region Sjælland
Hospitalernes indplacering
Sjællands
Universitets-
hospital, Køge
Nykøbing Falster
Sygehus
Holbæk Sygehus
Slagelse Sygehus
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Beskrivelse af Region Sjællands indsatser
Baseret på samtale med repræsentant for koncerndirektionen i Region Sjælland
Samlet set er det indtrykket, at Sikkert Patientflow har høj prioritet i Region Sjælland. Sikkert
Patientflow har fra starten haft stor bevågenhed i Region Sjælland, idet Sikkert Patientflows indhold,
mål mv. korresponderer med en række andre højt prioriterede indsatser i regionen. Der tænkes her
f.eks. på indsatser med lean, effektiv produktionsplanlægning og patientsikkerhed. Sikkert Patientflow
blev således en del af beslægtede aktiviteter og konkrete strategier, hvorfor regionsledelsen betragter
Sikkert Patientflow som et meget vigtigt og relevant tiltag, der generelt har stor bevågenhed i
regionens sygehusvæsen. Sikkert Patientflow indgår således ikke som en selvstændig vision og strategi
i regionens prioriteringer, men fungerer som en del af et større sæt af prioriteringer, der
grundlæggende søger at realisere vigtige mål om effektive patientforløb og høj patientsikkerhed.
Sikkert Patientflow har imidlertid i et særskilt perspektiv bidraget til markant at øge fokus og struktur i
planlægningen på det akutte område, ligesom Sikkert Patientflow har betydet, at regionen har været i
stand til at nedlægge senge og øge antallet af udskrivninger. I tillæg hertil fremhæves endvidere på
gevinstsiden, at Sikkert Patientflow har øget den kollektive bevidsthed om at anvende data i styring og
planlægning, og at dette arbejde skal udføres samordnet og tværgående i hele sygehusets
organisation.
Der har i direktionen og den øvrige organisation været stor tilfredshed med projektet, hvor især
sygehusene i Slagelse og Holbæk er nået langt og har prioriteret at deltage i Sikkert Patientflow fra
start. Disse to sygehuse er efter regionsledelsens opfattelse nået langt med implementeringen af
Sikkert Patientflow.
26
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
Som følge af de positive resultater ønsker regionen at fastholde Sikkert Patientflow-modellen og
samtidig indføre den fuldt ud på alle hospitaler. Det er direktionens opfattelse, at projektet er blevet
positi t odtaget i hele orga isatio e . Der har således ikke æret kritik eller ” odsta d” od Sikkert
Patientflow, hvilket har været tilfældet i relation til andre sammenlignelige projekttiltag. Årsagen hertil
er uden tvivl, at Sikkert Patientflow opleves som meningsfuld, nyskabende, nyttig og effektfuld især i
relation til at skabe stor sikkerhed i patientforløbene og øget kapacitetsudnyttelse.
Regionsdirektionen har ikke direkte været involveret i indførelsen af Sikkert Patientflow-arbejdsgange
og processer. Dette arbejde er forankret decentralt, idet direktionen har sikret, at der er bevilget
øgede ressourcer til arbejdet med Sikkert Patientflow. Projektet har således prioritet i direktionen.
Regionen opfatter sig som foregangsregion på området.
Projektet har flere gange som særskilt punkt været på dagsordenen i regionens Sundhedsforum, som
er et organ for regionsdirektionen og sygehusenes øverste ledelser. Her har f.eks. den lægelige
direktør fra Holbæk Sygehus præsenteret sygehusets erfaringer og resultater med Sikkert Patientflow,
hvor det samlede budskab til de øvrige ledelser har været, at Sikkert Patientflow ubetinget har
medført positive resultater for planlægningen af organisationens tværgående kapacitetsudnyttelse,
flow og patientsikkerhed. Det er direktionens opfattelse, at hospitalsledelserne på især de nævnte
hospitaler i høj grad bakker op og understøtter implementeringen af Sikkert Patientflow, hvilket har
været medvirkende årsag til den positive resultatskabelse.
Der har ikke været andre former for opfølgninger eller dialoger mellem regionens direktion og
hospitalerne særskilt om Sikkert Patientflow. Regionsdirektionen vurderer, at Sikkert Patientflow har
stor bevågenhed på regionsniveau, hvilket også afspejles i, at de gode resultater har fået Regionrådets
opmærksomhed.
Regionsdirektionen vurderer, at hospitalsledelserne markant bakker op om Sikkert Patientflow, hvilket
f.eks. har medvirket til, at datadrevet ledelse prioriteres højt i organisationen– også i relation til Sikkert
Patientflow
–
og at ledelsernes engagement har bidraget til en høj læringskurve, hvor forståelse for
anvendelsen af forbedringsmetodik er øget markant. Sikkert Patientflow er meningsfuldt
–
derfor de
fine resultater og den store opbakning.
Hospitalerne og deres ledelser er presset af mange dagsorde
e er, e i dette terræ holdes ”Sikkert
Patientflow-fa
e ” højt. Ledelser e de o strerer, at ar ejdet ed datadre e t ledelse,
kapacitetskonferencer, koordinerende handleplaner, tavlemøder etc., er vigtig i hele organisationen,
hvilket også giver klare og vigtige signaler til akutafdelingerne
–
der bakkes op om arbejdet med Sikkert
Patientflow.
Arbejdsgange
Alle hospitaler har indført flowpakken, men med forskellig intensitet. Holbæk og Slagelse Sygehuse,
som var med fra start, har fine resultater og er fuldt implementeret, hvorimod de øvrige enheder i
regionen, der er kommet senere i gang, ikke arbejder konsekvent efter principperne i Sikkert
Patientflow. Men det skal nok komme. Der arbejdes med intern benchmark alle steder og processer og
aktiviteter i Sikkert Patientflow er blevet tydelige i alle relevante enheder.
27
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
Kapacitetskonferencer holdes alle steder og viser god effekt. Samlet set har Sikkert Patientflow
redu eret a tallet af ” ra dsluk i gssituatio er” på gru d af øget s ste atik og sikkerhed
i
arbejdsgangene. Var Sikkert Patientflow ikke blevet indført, ville der helt givet have været væsentlig
større kapacitetsproblemer.
Med fokus på arbejdsgange har regionen afholdt en to-dags konference med deltagelse af
internationale topfolk, hvilket også var en fin inspirations- og motivationsfaktor for at realisere
arbejdsgange mv. i Sikkert Patientflow.
Patientfokus
Det er direktionens opfattelse, at Sikkert Patientflow i høj grad handler om at øge patientfokus, og som
følge af projektet, er sygehusene blevet væsentlig bedre til at inddrage det samlede patientperspektiv i
arbejdet. Særlige behov søges honoreret, og der tages i højere grad hånd om patienternes ønsker,
behov og præferencer. Kapacitetskonferencerne bruges til at drøfte patienternes perspektiv.
Der er lavet kortlægninger af patienternes forløb
– det prioriteres højt. Lea udgjorde e ”forø else” i
den sammenhæng. Så det var relativt let at initiere kortlægningsfunktioner og forbedringsarbejdet i
forbindelse med Sikkert Patientflow.
Endelige har der været inddraget patienter i arbejdet med kortlægningen, blandt andet i
patientpanelerne.
Det er vigtigt, at patienternes stemme kommer mere frem i lyset, og her kan Sikkert Patientflow
bidrage. Det er svært konkret at bidrage hertil fra Regionshuset, men ambitionerne herfor italesættes
vedvarende.
Sikkert Patientflow kan fint integreres i LUP med fokus på overordnede indikatorer.
Data
Der findes et centralt data warehouse i Regionen, hvor ansvaret for de centrale kliniske data er
placeret. Hovedresultaterne af denne konstruktion er, at der er tjek på de vigtigste data, hvor f.eks.
relevante forudsigelser i relation til Sikkert Patientflow og forbedringsarbejde lader sig gøre.
Denne centrale løsning betyder også, at data kan præsenteres ensartet i hele organisationen, hvilket
anses for en meget stor fordel.
Vidensopbygning
Regionsledelsen prioriterer, at der vedvarende trænes med forbedringsarbejdet, herunder til Sikkert
Patientflow. Det er vigtigt at afsætte tid til arbejdet og træningen, ellers udebliver resultaterne. I
Region Sjælland kan der tales om, at der er sket en markant kulturforandring.
Vurdering af samlet modenhedsniveau
På baggrund af hospitalernes indplacering samt interview med redionsledelsen vurderer CONEXUS, at
Region Sjælland samlet placeres på niveau 2 i modenhedsmodellen.
28
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0029.png
5.3. Region Syddanmark
Hospitalernes indplacering
Sygehus
Sønderjylland
Sydvestjysk
Sygehus
Odense
Universitets-
hospital
Sygehus Lillebælt
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Ledelse
Region Syddanmark har truffet beslutning om og er i gang med at indføre Sikkert Patientflow på alle
hospitaler. I den forbindelse er det regionsledelsens opfattelse, at beslutningen er blevet taget i mod
på de hospitaler, der ikke var en del af den oprindelige
projektfase, og at alle har taget ” olde op”.
Region Syddanmark har tilført midler til hospitalerne med henblik på at
understøtte processen.
Derudover er regionsledelsen kun i begrænset omfang involveret i den konkrete implementering ude
på hospitalerne. Det er forventningen fra regionens side, at hospitalerne tager opgaven. Opfølgningen
på implementering af Sikkert Patientflow sættes ind i mellem på dagsordenen, herunder kobles Sikkert
Patientflow sammen med forbedringsmodellen i regionen. Det er dog forventningen, at så længe
regionsledelsen ikke hører noget, så kører det på hospitalerne.
Det er opfattelsen, at hospitalsledelserne, bakker op om implementeringen af Sikkert Patientflow på
de enkelte hospitaler gennem at understøtte arbejder og sætte i scene sammen med afdelingslederne.
Hermed skabes den fornødne ledelsesmæssige fokus på hospitalerne, der sikrer, at alle
medarbejdergrupper er med i implementeringen.
Arbejdet med Sikkert Patientflow i Region Syddanmark er integreret i regionens øvrige strategier
gennem en kobling med den syddanske forbedringsmodel
–
herunder tavlemøder. Meget fornuftigt.
Den vigtigste opgave for såvel regionsdirektion som hospitalsledelse for at sikre implementering og
fortsat drift af flowpakken og Sikkert Patientflow er at sikre ledelsesmæssig fokus, primært på
29
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
sygehusniveau. Samtidig er det en del af Region Syddanmarks ledelsesmæssige tilgang at anerkende,
at der er forskellige modeller på de enkelte hospitaler, eksempelvis kan OUH have en anden
tilgangsvinkel end Sydvestjysk Sygehus.
Arbejdsgange
Det er regionsledelsens opfattelse, at alle hospitaler har indført elementer fra flowpakken, herunder
flowkoordinator, tavlemøder, kapacitetskonferencer og flowstyregruppe, men at man på de enkelte
hospitaler ikke nødvendigvis arbejder på samme måde.
Regionsledelsen er ikke umiddelbart bekendt med, om indførelsen af Sikkert Patientflow på Kolding
Sygehus, som projekthospitalet, betød, at hospitalet oplever færre "brandslukninger". Generelt har
hospitalerne i Region Syddanmark ikke haft store overbelægningsproblemer, som dels kan henføres til
godt værktøj og dels godt sammenhæng.
Det er dog ikke regionsledelsens opfattelse, at Kolding Sygehus i projektfasen har oplevet bedre
samarbejde og bedre relationer mellem personalet i dag i de enkelte afsnit. Det skabes ikke via dette
projekt.
Patientfokus
I Region Syddanmark er det en skal-opgave at inddrage patienterne. Det skal man gøre uanset dette
projekt, så til dette har Sikkert Patientflow ikke bidraget med noget nyt. Herunder har der tidligere
været lavet kortlægninger af patientens forløb.
I Region Syddanmark er regionen fortrinsvis i dialog med patienter om patientoplevelsen, hvis der er
problemer. Det er dog således, at hospitalerne løbende udarbejder lokale afdelingsspecifikke
patienttilfredshedsmålinger mens Regionen står for de overordnede målinger.
Data
I Region Syddanmark arbejdes der løbende med at sikre hospitalerne nem adgang til tidstro og aktuel
data, men det er ikke løst helt endnu. Der ligger i konceptet, at man skal kunne forudse patientflowet.
Det sker gennem hospitalsspecifikke løsninger.
Regionen måler endnu ikke på graden af præcision/forudsigeligheden af gårsdagens plan.
Kommunikation
Kommunikation i regionen internt om arbejdet med implementeringen af Sikkert Patientflow foregår
ude på hospitalerne gennem de sædvanlige kommunikationskanaler og ved inddragelse af personale.
Det er dog ikke regionsledelsens oplevelse, at regionen specielt kommunikerer til omverdenen om
arbejdet med implementeringen af Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning
Med henblik på at sikre, at hospitalerne lærer af de erfaringer, der bliver gjort i løbet af
implementeringen af Sikkert Patientflow, kobles det sammen med syddanske forbedringsmodel. Der
30
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0031.png
afholdes fælles læringsseminarer, hvor der snakkes forbedringer generelt, heri er Sikkert Patientflow
en del af dette.
Der er omkring Syddanske Forbedringsmodel etableret læringsnetværk på tværs af hospitalerne i
regionen, hvor Sikkert Patientflow en del af, hvis det giver mening.
Det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig klart, at Sikkert Patientflow ikke kan gennemføres ens på de
forskellige hospitaler, men hospitalerne er gode til at ringe til hinanden.
Derudover er regionsledelsen ikke bekendt med om regionen eller enkelte af hospitalerne inddraget
andre regioners erfaringer.
Vurdering af samlet modenhedsniveau
På baggrund af hospitalernes indplacering samt interview med regionsledelsen vurderer CONEXUS, at
Region Syddanmark samlet placeres på niveau 3 i modenhedsmodellen.
5.2. Region Midtjylland
Hospitalernes indplacering
Hospitalsenheden
Midt
Aarhus
Universitets-
hospital
Regionshospitalet
Randers
Hospitalsenheden
Vest
Regionshospitalet
Horsens
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Beskrivelse af Region Midtjyllands indsatser
Baseret på samtale med repræsentant for koncerndirektionen i Region Midtjylland.
Det konstateres indledningsvist, at Sikkert Patientflow har meget høj prioritet i Region Midtjylland, og
indgår derfor også som et vigtigt element i regionens strategi. Sikkert Patientflow er det mest
31
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
prestigefyldte projekt i regionen og flowtankegangen er i ubetinget fokus. Regionsdirektionen med
koncerndirektøren i spidsen skød Sikkert Patientflow i gang med et stort fællesarrangement med 140
deltagere fra alle regionens hospitaler. Der var forskellige målrettede oplæg, og hvert hospital
drøftede, hvorledes de ville arbejde med Sikkert Patientflow. Arrangementet gav stor motivation til for
alvor at gå i gang med implementering af elementerne i Sikkert Patientflow og flowtankegangen.
Når Sikkert Patientflow har så høj prioritet hænger det først og fremmest sammen med, at der er
voldsomt stort og generelt pres på kapaciteten, herunder sengekapaciteten. Derfor har regionen
oprettet en akut-styre-gruppe, der arbejder med at udvikle forbedringsfællesskaber. Sikkert
Patientflow har løst regionens udfordringer med overbelægninger og skabt struktur og fine resultater
på akutområdet.
Tidligere kørte såkaldte ”ja/ ej- åli ger” af k alitetsi dikatorer og ed a ge, a ge ilepæle fre
til nu, hvor der i stedet arbejdes med kompetente og velfungerende organisationsplaner. Sikkert
Patientflow har været en medvirkende faktor til denne udvikling, hvor resultater og fremgange har
været markante på en lang række områder, f.eks. ved at reducere antallet af akutte indlæggelser af
ældre.
Sikkert Patientflow er en fuldt integreret del af arbejdet med at skabe sammenhængende
patientforløb på regionshospitalet.
Regionen har iværksat en række ensartede aktiviteter og indsatser i forbindelse med indkøringen af
Sikkert Patientflow: Der afvikles læringsseminarer i hele organisationen, der anvendes ensartede data,
de orga isatoriske strukturer er e s og sa
e
ed projektet/orga isatio e ”kli isk logistik”,
anvendes samme instrumenter i arbejdet.
Fra direktionens bord ser nogle af hovedresultaterne med Sikkert Patientflow sådan ud:
Afdeli ger og e heder ”ser hi a de ”, fl tter sig for hi a de og hjælper hi a de på t ærs. Alle
opfatter sig som et akuthospital
–
det er selvforståelsen.
I og ed der er é i dga g ”fordeles” flo et og redu erer o erlæg i g. Sikkert Patie tflo
har helt
klart øget patientsikkerheden, reduceret overbelægningen og kapacitetsudfordringerne.
Sengetallet er i dag på det laveste niveau, hvilket også er et resultat af nybyggerierne, som opererer
med et reduceret antal senge. Her bidrog Sikkert Patientflow i høj grad til at skabe balance.
Regionens prioritering af forbedringsteams har haft stor effekt.
Sikkert Patientflow har bidraget til at holde økonomien i kontrol.
Sikkert Patientflow-tilgangen har bidraget til et bedre samspil mellem hospitalerne og
kommuner/almen praksis, hvorfra der i dag er direkte kontakt (telefon) til akutenhederne, hvilket
bidrager til bedre flow og mindre overbelægning. Der ses nu væsentlig flere udskrivninger inden kl. 12.
32
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0033.png
Der prioriteres
–
hver dag
–
at deltage i kapacitetskonferencerne, og det er vigtigt, idet målene i
Sikkert Patientflow ellers ikke kunne realiseres.
Sikkert Patientflow er hyppigt på dagsordnerne, hvilket bidrager til fokus og deling af erfaringer.
Disse mange og vigtige resultater er selvsagt opnået med visse variationer i de enkelte
hospitalsenheder. Hospitalerne i Horsens, Randers og Vest er kommet meget langt.
Implementeringsgraden vurderes her at være høj. Hospitalet i Viborg er også rigtig godt i gang, men
næppe helt på niveau med de tre førstnævnte. Universitetshospitalet er kommet med som den sidste
enhed i Region Midt
–
og har været i gang med implementering af Sikkert Patientflow i knapt et år. På
grund af hospitalets opgaver, størrelse og volumen, har det ikke været muligt at anvende alle
erfaringer fra de øvrige hospitaler i regionen. Sikkert Patientflow er på Aarhus Universitetshospital
organisatorisk forankret i centrene, idet en samlet hospitalsorganisering ikke lader sig gøre end sige er
hensigtsmæssig i forhold til implementeringen af Sikkert Patientflow.
Hospitalet er godt på vej og skal nok komme i mål i evalueringsperioden. Opsamlende fremhæves det,
at vigtige drivere i Sikkert Patientflow er, at den øverste ledelse i regionen og på hospitalerne samt at
de kliniske ledelser fastholder høj prioritet af Sikkert Patientflow, ligesom belægningsudfordringerne
udgør vigtige incitamenter for fortsat satsning på SP.
Det fremhæves, at nybyggerierne har været længst fremme i Region Midtjylland, hvilket
nødvendiggjorde forandringer, og her blev Sikkert Patientflow en meget vigtig faktor for at få aktivitet
og kapacitet på akutområdet i balance.
Arbejdsgange
Det er opfattelsen, at akutafdelingerne og andre enheder har tilegnet meget skarpe kompetencer på
de forskellige arbejdsgangselementer i Sikkert Patientflow -modellen.
På de 4 hospitaler, der deltog fra start, er alle elementer i Sikkert Patientflow indført. Det er de også på
Aarhus Universitetshospital med undtagelse af tavlestyring.
Det er vanskeligt entydigt at sige, om Sikkert Patientflow har medført færre
” ra dsluk i gssituatio er” –
det er formentlig tilfældet, men regionen og hospitalerne har investeret
mange penge i akutområdet, som har bidraget til mere overblik og sikkerhed og dermed reduceret
situationer med manglende overblik.
Ledelserne på hospitalerne har fået et nyt avanceret digitalt redskab til rådighed, som løbende
dokumenterer belægningssituationen på alle sengebærende afdelinger, og som bidrager til at øge
overblikket og muligheden for hurtigt at (re-)disponere og handle i forhold til uhensigtsmæssige
belægningssituationer m.v.
Der er tale om et styringsværktøj, som er nyttigt og resultatskabende i relation til at realisere målene
med Sikkert Patientflow.
33
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0034.png
Patientfokus
Sikkert Patientflow har helt klart bidraget markant til at øge patientfokus og til at medtænke
patienternes perspektiv i mange kliniske funktioner og sammenhænge. Der er mange eksempler
herpå, hvor et af de vigtigste nok er, at der er blevet gjort grundigt op med, hvornår bestemte
aktiviteter kan foregå på dagen. Det har haft stor betydning for patienternes rejse i sundhedsvæsenet.
Sikkert Patientflow har også bidraget til, at fremme tendensen til at have en speciallæge i front,
herunder ikke mindst på akutområdet, hvilket har betydning for kvalitet i behandling og i kontakten
med patienterne. I Region Midtjylland har Sikkert Patientflow også bidraget til en øget
opmærksomhed på ledelsesdialogen om, hvilke læger der kan deltage i arbejdet i akutfunktionerne.
Endelig har Sikkert Patientflow befordret det stærkt øgede fokus på sygeplejerskernes kompetencer i
relation til ønsket om at øge inddragelse af patienternes samlede perspektiv i behandling og pleje.
Derfor har bredden i sygeplejerskernes kompetencer været højt prioriteret i Sikkert Patientflow-
sammenhænge.
Data
Det er opfattelsen, at regionen er i en gunstig position og positiv udvikling i relation til anvendelse af
data i arbejdet med Sikkert Patientflow og også i andre sammenhænge.
Regionen og hospitalerne har en samlet løsning på at håndtere, organisere og præsentere data
–
jf.
f.eks. muligheden for løbende at følge belægningssituationen tidstro plus en række andre tiltag, der
samlet gør, at regionen kan præstere meget tilfredsstillende resultater i forhold til Sikkert Patientflows
ambitioner om anvendelse af datadreven ledelse og styring. Regionen er offensiv på området og har
en professionel og fleksibel anvendelse af data i styringsfunktionerne.
I denne sammenhæng profiterer Sikkert Patientflow også af regionens generelle prioritering af
kvalitetsdagsordenen, som er en markant driver sideløbende hermed.
Medarbejderne i akutområderne er meget kompetente i tolkning og anvendelse af data i
forbedringsarbejder, herunder på akutområdet. Årsagen hertil kan dog i højere grad henføres til
arbejdet med BI end til arbejdet med Sikkert Patientflow. Planlægning og styring er samlet set blevet
markant bedre og befinder sig på et højt niveau med øget anvendelse af data.
Kommunikation
Regionen prioriterer den interne og tværorganisatoriske kommunikation.
Det sker via et stort site på intranettet om arbejdet på det akutte område, og her placerer Sikkert
Patientflow sig centralt.
Regionen prioriterer ikke ekstern kommunikation om implementeringen af Sikkert Patientflow, idet
regionsledelsen ikke finder en sådan prioritering meningsfuld.
34
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0035.png
Vidensopbygning
I det foregående er der angivet aktiviteter i relation til prioritering af vidensopbygning på
medarbejdersiden.
Når der henses til viden og erfaring med forbedringsmetoder, struktureret feedback og afholdelse af
læri gsse i arer/ orkshops har det høj prioritet og e åge hed. Der ”satses helt ildt” på dette felt
med mange særskilte kompetence- og læringsaktiviteter, og det har medarbejdernes helt store
interesse.
Der holdes tværorganisatoriske seminarer, hvor deltagerne har fokus på, hvad de skal hjem og gøre
anderledes.
Regionen og hospitalerne vurderer vedvarende, hvem der er de bedste interne konsulenter og
koordinatorer, således at det akutte område er bemandet optimalt i læringsfunktionerne.
En af de allerstørste gevinster ved de mange satsninger har været, at der imellem hospitaler og
afdelinger er skabt en generel stor åbenhed med henblik på at skabe forbedringer i hele Region
Midtjyllands hospitalsvæsen.
Vurdering af samlet modenhedsniveau
På baggrund af hospitalernes indplacering samt interview med redionsledelsen vurderer CONEXUS, at
Region Midtjylland samlet placeres på niveau 3 i modenhedsmodellen.
5.5. Region Nordjylland
Hospitalernes indplacering
Aalborg
Universitets-
hospital
Regionshospital
Nordjylland,
Hjørring
Regionshospital
Nordjylland,
Thisted
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0036.png
Beskrivelse af Region Nordjyllands indsatser
Sammendrag af samtale med repræsentant for direktionen i Region Nordjylland. Sikkert Patientflow er
ikke skrevet direkte ind i regionens strategi. Det er derimod de nye nationale mål, hvor flere Sikkert
Patientflow-dimensioner indgår, og derfor kan man sige, at Sikkert Patientflow implicit er en del af
regionens strategi.
Sikkert Patientflow er velintegreret i arbejdet med sammenhængende patientforløb, som regionen har
arbejdet med i en årrække, og som der er gode og resultatgivende erfaringer med. Sikkert Patientflow
og sammenhængende patientforløb har bidraget markant til at nedbryde barrierer for gode,
sammenhængende patientforløb internt på hospitalerne, og nu anvendes tankegang og metoder også i
relation til arbejdet med kommunerne og almen praksis, hvilket regionen anser for en meget vigtig
udvikling. Sikkert Patientflow er indført på alle hospitaler i regionen. Aalborg Universitetshospital kom
med medio 2016. Regionshospitalet Nordjylland har arbejdet med Sikkert Patientflow fra start og har
opnået gode resultater, ligesom der er positivitet omkring tiltaget. Der er stor forskel på at initiere
Sikkert Patientflow på store henholdsvis mindre hospitaler/enheder. På Aalborg Universitetshospital
har hospitalsledelsen bakket op om Sikkert Patientflow, og et af medlemmerne i ledelsen styrede
introprocessen på hospitalet. Sikkert Patientflow blev modtaget forskelligt af personalet på hospitalet,
hvor nogle f.eks. mente, at elementerne i Sikkert Patientflow allerede var i anvendelse, og at det
derfor ville være uhensigtsmæssigt, at projektet-gøre procedurer mv. som var implementeret, mens
andre medarbejdere var begejstrede for, at Sikkert Patientflow også blev indført på
universitetshospitalet.
Regionsledelsen har haft fokus på, at der var fremdrift i implementeringen af Sikkert Patientflow på
Aalborg Universitetshospital, og herunder også at aktiviteten bidrog til at mindske overbelægningen,
og at driftsniveauet i det hele taget blev opretholdt. Dette arbejde er foregået i en positiv dialog med
hospitalsledelsen, hvor fokus har været på Sikkert Patientflow og i særlig grad på
overbelægningssituationen.
Sikkert Patientflow drøftes løbende på møderne mellem regionsledelsen og hospitalsledelserne, men
ikke som fast punkt på dagsordenen. Det drøftes dog ofte, og når der er anledning hertil.
Hospitalsledelserne bakker helt klart op om implementeringen af Sikkert Patientflow, men dog mest på
et overordnet niveau. Det anses for vigtigt, at hospitalsledelserne viser en klar interesse og dedikation
for Sikkert Patientflow og er i vedvarende dialog med især relevante ledende overlæger, hvilket giver
gode resultater, hvorimod implementeringen sker i et lavere tempo, hvis det modsatte er tilfældet. De
vigtigste opgaver for regionsledelsen og hospitalsledelserne er at fungere som aktive ambassadører for
Sikkert Patientflow i forhold til kliniklederne, men også enhedsledelserne skal sørge for, at der bliver
delt viden og erfaringer
–
også med kommuner og almen praksis.
Sikkert Patientflow indgår som en del af de nationale mål
–
derfor rangerer Sikkert Patientflow højt.
Arbejdsgange
De oprindelige deltagere i Sikkert Patientflow har indført alle elementer af Sikkert Patientflow, mens
Aalborg Universitetshospital har indført systemet delvist, f.eks. er tavlestyring ikke etableret på
36
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0037.png
hospitalet, mens der er ansat flowkoordinatorer og flowstyregrupper. Indførelsen af Sikkert
Patientflow har betydet for de oprindelige deltagere, at der er skabt mere overblik, og derfor er
a tallet af ” ra dsluk i gssituatio er” le et redu eret. Sa tidig ople er disse
hospitaler helt klart, at
der er skabt et bedre internt samarbejde, ligesom Sikkert Patientflow har bidraget til en bedre
udnyttelse af hospitalernes samlede kapacitet.
Konferencerne har stor betydning for de gode resultater, hvor især nye relationelle koordinatorer,
etablering af personlige netværk og endelig hvor den øgede dialog om anvendelse af lånesenge, hvor
der er etableret aftaler, og hvor enheder hjælper hinanden med lånesenge har haft positiv effekt.
Patientfokus
Hospitalerne undersøger og inddrager i højere grad patienternes perspektiv, og der er flere elementer
i det. Regionshospitalet Nordjylland har spurgt patienterne, f.eks. om der er dele af behandlingen,
procedurer eller andet, der ikke fungerer, og når sådanne aspekter bliver formuleret af patienterne,
bliver problemstillingerne taget op på tavlemøderne, hvilket er meget tilfredsstillende. Der er skabt en
stærkere feed-back-kultur, som også er vigtig for at forbedre arbejdet med patienternes perspektiv.
Det øgede fokus har også betydet, at der er skabt øget respekt for patienternes tid
–
der er meget
fokus på ventetid i hele organisationen.
Regionshospitalet har foretaget registreringer og kortlægning af boarding-time, mål på ventetiderne
mv. Regionen har ikke selvstændigt og direkte haft aktiviteter med patienterne.
Region Nordjylland finder ikke, at Sikkert Patientflow bør indgå i LUP, idet LUP er et statisk og
langsommeligt værktøj. Der vil være mere perspektiv i forhold til at supplere LUP med noget nyt og
andet
–
f.eks. om forbedringsdata, idet man skal være varsom med at opstille måleregimer.
Data
Regionen prioriterer, at tidstro og aktuelt data er til rådighed, og der satses på at anvende data fra
logistiktavler i akutenhederne, ligesom regionen har en BI-enhed, der leverer data til hele
akutområdet. Hertil suppleres med røntgendata og data fra PASS, som der også er adgang til. Disse
data er tilgængelige for regionen og hospitalerne, som anvender data i tavlestyringsarbejdet og på
konferencerne.
Regionsledelsen er ikke bekendt med, om der arbejdes med forudsigelser af in-flow. Det har været
drøftet, men varetages i givet fald lokalt på hospitalerne.
Kommunikation
Der er stor fokus på den interne kommunikation om Sikkert Patientflow, ligesom regionen prioriterer
at kommunikere/orientere kommunerne og almen praksis om arbejdet, muligheder og fremdriften
med Sikkert Patientflow. Kommunikationen kører også mellem hospitalerne, hvor der er kommet stor
åbenhed om og ønsker om at lære af hinanden (jvf. også nedenfor).
37
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0038.png
De to oprindelige projekthospitaler har været i medierne med Sikkert Patientflow, herunder selv
orienteret om resultaterne med Sikkert Patientflow. Der har også været fokus på at orientere
politikerne i Regionsrådet om projektet og resultaterne.
Videnopbygning
Regionen har etableret et fast forløbsnetværk, hvor alle viceklinikchefer deltager, hvor udfordringerne,
muligheder, data og resultater med Sikkert Patientflow løbende drøftes. Disse initiativer har klart givet
en bedre håndtering af overbelægningsudfordringer, mens arbejdet med anvendelse og
implementering af lånesenge ikke opfylder mål og ambitioner. Arbejdet har skabt relationelle
samarbejder og reel vidensspredning, som ikke sås tidligere.
Der er etableret faglige råd for akutafdelingerne, hvor alle og herunder også psykiatrien deltager.
Rådet mødes fire gange årligt, og Sikkert Patientflow er ofte på dagsordenen.
Vurdering af samlet modenhedsniveau
På baggrund af hospitalernes indplacering samt interview med redionsledelsen vurderer CONEXUS, at
Region Nordjylland samlet placeres på niveau 3 i modenhedsmodellen.
38
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0039.png
6. Vurdering på hospitalsniveau
For hvert akuthospital, der indgår i evalueringen, vil der i dette afsnit blive præsenteret følgende efter
en fast skabelon:
”Spi del æ ”-diagram
med angivelse af scoren for hver af de seks kategorier, der indgår i
evalueringen.
Figur med modenhedsmodellen
” ålta le”
og vurderingen af hospitalets indplacering i forhold til
modellens fem niveauer.
CONEXUS’
sa lede urderi g af det e kelte akuthospital, heru der forslag til
generiske tiltag, der
kan bringe hospitalet på et højere modenhedsniveau eller yderligere styrke arbejdet med
implementering af Sikkert Patientflow.
For en mere detaljeret beskrivelse henvises til Bilag 2.
6.1. Region Hovedstaden
1. Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej sammensætningen af flowstyregruppen med henblik på at sikre, at alle relevante aktører
er repræsenteret.
Overvej muligheden for at styrke akutafdelingens kliniske ledelses beføjelser i forhold til at kunne
henvise til ambulatoriet.
Styrk indsatsen for at sikre tidstro og aktuelle data er let tilgængelige for alle relevante aktører
gennem bl.a. en større grad af automatisering.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyttelse af interne erfaringer og data, intern
feedback og læringsaktiviteter.
39
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0040.png
2. Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 4.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Sikre, at der er helt klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelsen og alle
sengeafdelinger.
Arbejde for, at alle deltagerne i tavlemøder, kapacitetskonferencer og flowstyregruppen oplever,
at der træffes de rigtige beslutninger, og at der følges effektivt op på dem.
Vurdere mulighederne for skabe en mere systematisk vidensopbygning og viden blandt alle
relevante medarbejdere om flowpakken.
3. Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
40
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0041.png
Fremadrettede indsatsområder
Overvej sammensætningen af flowstyregruppen med henblik på at sikre, at alle relevante aktører
er repræsenteret.
Overvej muligheden for at styrke akutafdelingens kliniske ledelses beføjelser i forhold til at kunne
henvise til ambulatoriet.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring af interne erfaringer og data samt mere
og systematisk intern feedback.
4. Herlev Hospital
Herlev Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 1.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
Ledelse
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Herlev Hospital bør igangsætte en fuld implementering af redskaberne i Sikkert Patientflow
5. Bornholms Hospital
Bornholms Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 1.
41
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0042.png
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Større fokus fra hospitalsledelsen i forhold til den løbende implementering og fremdrift af Sikkert
Patientflow.
Klargøre akutafdelingens kliniske ledelses beføjelser i forhold til at sikre gode patientforløb.
Overvej mulighederne for at automatisere og styrke adgangen til tidstro og aktuelle data.
Gennemfør en mere systematisk tilgang til opbygningen af den nødvendige videnkapacitet i
forhold til udviklingen af Sikkert Patientflow.
6.2. Region Sjælland
6. Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge vurderes at have et modenhedsniveau på 2.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
42
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0043.png
Fremadrettede indsatsområder
Fornyet fokus på alle dele af Sikkert Patientflow, også fra hospitalsledelsens side.
Tag skridt, der kan gøre kapacitetskonferencerne mere effektive, herunder overvej om
deltagerkredsen er den rette.
Overvej etablering af en flowstyregruppe.
Gennemfør tiltag, der kan forbedre adgangen til data, og indfør konkrete mål knyttet til Sikkert
Patientflow, som der løbende følges op på.
Øge kommunikationsindsatsen.
Sikre videnopbygning/-deling.
7. Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
Ledelse
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej om f.eks. en ændret sammensætning af relevante fora kan føre til større effektivitet.
Gennemfør tiltag, der sikrer systematisk opfølgning i forhold til alle beslutninger.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring af egne erfaringer og data samt mere
systematisk feedback til relevante personer.
8. Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
43
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0044.png
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej etablering af en flowstyregruppe, hvis en sådan ikke findes, alternativt sikre større
kendskab til den, hvis den eksisterer.
Styrk hospitalsledelsens deltagelse og synlighed i forhold til den daglige drift af sikre patientforløb.
Skab klare beføjelser for den kliniske ledelse af akutmodtagelsen i forhold til effektivt at bringe
patienterne videre i systemet.
Overvej at opstille konkrete og målbare mål, som der løbende kan følges op på.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring af egne erfaringer og data samt mere
systematisk feedback til relevante personer.
9. Nykøbing F. Sygehus
Nykøbing F. Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 2.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Ledelse
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
44
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0045.png
Fremadrettede indsatsområder
Overvej om kapacitetskonferencen har de rette deltagerkreds, og sikre at relevant information fra
konferencen videreformidles til alle relevante aktører.
Overvej relevansen af at etablere en flowstyregruppe.
Gennemfør tiltag, der kan forbedre adgangen til data, og indfør konkrete mål knyttet til Sikkert
Patientflow, som der løbende følges op på.
Styrk den interne kommunikation angående Sikkert Patientflow.
Styrk vidensopbygningen gennem en mere systematisk tilgang til både uddannelsen af nye
relevante medarbejdere og mere generel information til alle nye medarbejdere.
6.3. Region Syddanmark
10. Odense Universitetshospital
Odense Universitetshospital vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
Ledelse
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Gennemfør tiltag, der sikrer, at informationer og beslutninger fra de forskellige fora spredes til
relevante dele af den øvrige organisation.
Styrk hospitalsledelsens synlighed og aktive deltagelse også i det daglige arbejde med Sikkert
Patientflow.
Opstil konkrete og målbare mål og følg op på dem.
Styrk den interne kommunikation om Sikkert Patientflow.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring af egne erfaringer og data og mere
systematisk feedback til relevante personer.
45
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0046.png
B3.11. Sygehus Lillebælt
Sygehus Lillebælt vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
Ledelse
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5, der
a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Styrk hospitalsledelsens synlighed og aktive deltagelse også i det daglige arbejde med Sikkert
Patientflow.
Styrk arbejdet med at generere data automatisk og den løbende opfølgning på de fastsatte
målbare mål.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring af egne erfaringer og data og mere
systematisk feedback til relevante personer.
12. Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland vurderes at have et modenhedsniveau på 2.
Arbejdsgange
5
4
3
Vidensopbygning
Ledelse
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
46
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0047.png
Fremadrettede indsatsområder
Styrk flowstyregruppens arbejde og rolle f.eks. gennem ændret deltagerkreds.
Styrk direktionens engagement og synlighed i forhold til Sikkert Patientflow gennem bl.a. øget
deltagelse i kapacitetskonferencer og flowstyregruppemøder.
Styrk den interne kommunikation om Sikkert Patientflow.
Overvej mulighederne for at styrke vidensopbygningen blandt de medarbejdere, der direkte
deltager i arbejdet med Sikkert Patientflow.
13. Sydvestjysk Sygehus
Sydvestjysk Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Styrk arbejdet i flowstyregruppen, så den af alle opleves som effektiv og værdiskabende.
Styrk den interne kommunikation om Sikkert Patientflow, herunder de konkrete mål, der er
opstillet for indsatsen.
Styrk vidensopbygningen gennem en mere systematisk til gang til læring både blandt de
medarbejdere, der direkte er involveret med Sikkert Patientflow, og de øvrige medarbejdere på
sygehuset.
Styrk patientfokus.
47
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0048.png
6.4. Region Midtjylland
14. Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital vurderes at have et modenhedsniveau på 1.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
Ledelse
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Det anbefales, at hospitalet implementerer alle redskaberne i Sikkert Patientflow
15. Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers vurderes at have et modenhedsniveau på 4.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
Ledelse
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej mulighederne for at gøre tavlemøderne mere fokuserede, så de bliver mere effektive, og
der træffes alle de nødvendige beslutninger.
48
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0049.png
Styrk arbejdet med patienttilfredsundersøgelser, herunder navnlig at resultaterne anvendes som
beslutningsgrundlag i alle relevante sammenhænge.
Styrk den interne kommunikation om Sikkert Patientflow.
16. Hospitalsenheden Midt
Hospitalsenheden Midt vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
Ledelse
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Styrk arbejdet i flowstyregruppen, så der træffes de nødvendige beslutninger, og gruppen opfattes
som værdiskabende af alle.
Overvej mulighederne for at styrke patientfokus i forhold til Sikkert Patientflow.
Overvej muligheden for at fastsætte nye konkrete mål for Sikkert Patientflow og sikre en løbende
opfølgning på disse.
49
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0050.png
17. Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens vurderes at have et modenhedsniveau på 4.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej mulighederne for
at ”finetune”
tavlemøder, kapacitetskonferencer og
flowstyregruppemøde, så de i højere grad opfattes som effektive og med fokus på at sprede
relevant information og træffe de nødvendige beslutninger.
Styrk arbejdet med kontinuerligt at fastholde et patientfokus i forhold til Sikkert Patientflow.
Overvej mulighederne for at fastholde et aktivt læringsmiljø med instrumenter, der kan erstatte
dem, der blev introduceret ved projektstart, men synes at have tabt momentum.
18. Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest vurderes at have et modenhedsniveau på 4.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
50
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0051.png
Fremadrettede indsatsområder
Overvej mulighederne for
at ”finetune”
tavlemøder, kapacitetskonferencer og
flowstyregruppemøde, så de i højere grad opfattes som effektive og med fokus på at sprede
relevant information og træffe de nødvendige beslutninger.
Styrk arbejdet med kontinuerligt at fastholde et patientfokus i forhold til Sikkert Patientflow.
Styrk arbejdet med kontinuerlig og systematisk vidensopbygning, herunder læring af egne
erfaringer og månedligt feedback til relevante medarbejdere.
6.5. Region Nordjylland
19. Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital vurderes at have et modenhedsniveau på 2.
Arb ejd sga nge
5
4
3
Vid ens op bygn in g
Lede ls e
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Ko mmu nikation
Pa tie ntfo kus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej mulighederne for at gøre tavlemøder og kapacitetskonferencer mere effektive, så de af
alle relevante medarbejdere opleves som sådan.
Overvej mulighederne for at styrke patientfokus i forhold til Sikkert Patientflow.
Opstil konkrete og målbare mål, som der løbende kan følges op på, og som kan supplere det
overordnede belægningsmål i det daglige forbedringsarbejde.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring fra eksterne kilder, herunder andre
hospitaler, og styrke den systematiske feedback til relevante personer.
20. Regionshospital Nordjylland
–
Hjørring
Regionshospital Nordjylland (Hjørring) vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
51
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0052.png
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej om deltagerkredsen på kapacitetskonferencerne omfatter alle relevante aktører, og sikre
at der effektivt samles op, og at data videreformidles til relevante aktører.
Styrk direktionens deltagelse i kapacitetskonferencer og flowstyregruppemøder med henblik på
bl.a. at sikre, at beslutninger og data i relevant omfang videreformidles til alle relevante aktører.
Overvej mulighederne for at styrke patientfokus i forhold til Sikkert Patientforløb.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus læring af egne erfaringer og data samt fokusere
yderligere på systematisk feedback til relevante personer.
21. Regionshospital Nordjylland, Thisted
Regionshospital Nordjylland, Thisted vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensop bygning
3
2
1
0
Ledelse
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
52
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
Fremadrettede indsatsområder
Overvej om deltagerkredsen på kapacitetskonferencerne omfatter alle relevante aktører, og sikre
at der effektivt samles op, og at data videreformidles til relevante aktører.
Styrk direktionens deltagelse i kapacitetskonference og flowstyregruppemøder med henblik på
bl.a. at sikre, at beslutninger og data i relevant omfang videreformidles til alle relevante aktører.
Overvej mulighederne for at styrke patientfokus i forhold til Sikkert Patientforløb.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus læring af egne erfaringer og data samt fokusere
yderligere på systematisk feedback til relevante personer.
53
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
7. Afslutning og oplæg til de næste dele af evalueringen
Som opfølgning på denne indledende fase af evalueringen vil der i næste projektperiode frem til
midtvejsevalueringen blive gennemført casestudier af fem akutafdelinger samt inddraget yderligere
data fra regionerne og de 21 akuthospitaler.
Der gennemføres i 2017 fem casestudier blandt de hospitaler, der var med i den oprindelige
projektfase. Formålet med casestudierne er at få et mere detaljeret og nuanceret billede af
udrulningen og anvendelsen af metoderne på hospitalerne. Casestudiet vil have én dags varighed. På
besøget går konsulenterne med til tavlemøder og kapacitetskonferencer. Derudover gennemføres
uddybende interviews med alle relevante nøglepersoner.
Det er aftalt i følgegruppen, at de første fem casestudier gennemføres på:
Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Nordjylland, Vendsyssel
Sygehus Lillebælt, Kolding
Holbæk Sygehus
Nordsjællands Hospital, Hillerød
De første casestudier forventes gennemført i juni 2017.
I forhold til de første evalueringsmæssige konfrontationer vil der blive arbejdet med at få etableret en
endnu mere nuanceret indsigt via casestudier og øvrig materiale, således at i midtvejsevalueringen vil
de sygehusspecifikke opgørelser blive yderligere præciserede og nuancerede. Det vil formentligt være
muligt at uddrage mere detaljerede tendenser i udviklingen af implementeringen af Sikkert
Patientflow. Herudover vil der blive inddraget internationale tendenser og erfaringer.
54
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0055.png
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0056.png
Spørgeskemaet, der forud for udsendelsen blev drøftet i projektets styregruppe, er gengivet i bilag 4
Spørgsmålene er grupperet efter seks parametre, der hver især vurderes at være væsentlige i forhold
til en effektiv og hensigtsmæssig implementering af Sikkert Patientflow, jf. nedenstående tabel.
Parameter
Arbejdsgange
Fokus
Hvordan har sygehuset implementeret flowpakken (tavlemøder,
kapacitetskonferencer, flowstyregruppe mv.), hvordan fungerer møderne, og hvilke
effekter vurderes det at have givet.
Hvordan har ledelsen engageret sig i implementeringsprocessen, er der tilført de
nødvendige ressourcer, efterspørger ledelsen data og reagerer på dem.
Har s gehuset taget ko krete skridt for at forstå patie te s ”rejse” og lø e de åle
patientoplevelser.
Har sygehuset nem adgang til tidstro og relevante data, og anvendes data systematisk
i forbedringsarbejdet.
Hvordan kommunikeres internt og eksternt om projektet på hjemmeside, medier,
intranet og lign.
Har hospitalet systematiseret vidensopbygningen vedrørende Sikkert Patientflow
gennem f.eks. forbedringsmetode, læringsseminarer, teambesøg, uddannelse af og
månedlig feedback til relevante medarbejdere.
Ledelse
Patientfokus
Data
Kommunikation
Vidensopbygning
Der ikke lige mange spørgsmål relateret til hver af de seks parametre. Mere end halvdelen af
spørgsmålene vedrører således arbejdsgange, mens der er relativt få spørgsmål knyttet til
kommunikation.
Spørgeskemaerne indeholder følgende typer af spørgsmål:
Langt de fleste af spørgsmålene i spørgeskemaet er lukkede. Dvs. respondenternes muligheder er
egræ set til s ar på e skala fra til 5, h or s arer til ”Meget sjælde t” og 5 til ”Meget ofte”
eller lig e de, eller ”Ved ikke”. A e delse af lukkede spørgsmål
er bl.a. valgt med henblik på at
sikre et ensartet og dermed sammenligneligt grundlag for vurderingen af hospitalerne.
Enkelte af de lukkede spørgsmål følger ikke skalaen fra 1 til 5
–
f.eks. spørgsmålet om antallet af
ugentlige tavlemøder.
En mindre del af spørgsmålene er åbne, således at respondenterne har haft mulighed for at
nuancere besvarelsen.
Langt størstedelen af spørgsmålene er stillet samtlige respondenter, men i nogle få tilfælde er det valgt
at udelade eller tilføje spørgsmål i forhold til de forskellige kategorier af respondenter.
Spørgeskemaerne blev udsendt til fire repræsentanter fra hvert hospital
–
(i) én repræsentant for
hospitalsdirektionen, (ii) én ledelsesrepræsentant fra akutafdelingen, (iii) én ledelsesrepræsentant fra
en anden sengeafdeling samt (iv) én flowkoordinator.
Det var også tilfældet i forhold til Regionshospital Nordjylland, hvor der imidlertid var et ønske om at
vurdere afdelingerne i Hjørring og Thisted som to hospitaler. Det betød, at besvarelsen fra
repræsentanten for hospitalsledelsen indgår i vurderingen af begge afdeling, mens besvarelserne fra
de øvrige medarbejdere som udgangspunkt kun indgår i vurderingen af den afdeling, hvor den
pågældende er tilknyttet.
56
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0057.png
Ud af de i alt 80 udsendte spørgeskema blev der modtaget svar fra 72, svarende til en samlet
svarprocent på 90, jf. følgende tabel.
Medarbejderkategori
Hospitalsdirektionen
Ledelsesrepræsentant
–
akutafdelingen
Ledelsesrepræsentant
–
anden sengeafdeling
Flowkoordinator
I alt
Svarprocent
90
95
80
95
90
I nogle af de 72 besvarelser var det dog kun få eller en mindre del af spørgsmålene, der blev besvaret.
Det skal derfor bemærkes, at datagrundlaget i nogle tilfælde er spinkelt og repræsenterer en enkelt
eller to medarbejderes vurdering. Derfor er det i bilag 3 for hvert hospital anført, hvor mange
besvarelser der er modtaget, og i hvilket omfang kun en mindre del af spørgsmålene er blevet
besvaret.
Det il i dgå i CONEXUS’ o er ejelser i forhold til de ko
e de e alueri ger, h orda de
manglende
repræsentativitet, der kan være følgen af en sådan antalsmæssig afgrænset respondentgruppe, bedst
kan håndteres. I det respondentgruppen samtidig er nøje udvalgt respondentgruppe, bemærker
CONEXUS endvidere, at der kan være en bias mod en mere positiv vurdering i spørgeskemaerne, end
tilfældet ville være med en bredere respondentgruppe.
Opfølgende interview
Som supplement til spørgeskemaerne har der været gennemført opfølgende interviews med én
repræsentant fra hvert hospital. Interviewene er gennemført med udgangspunkt i en spørgeguide, der
har sikret at relevante emner har været berørt.
Disse opfølgende interview har givet en mulighed for at fremkomme med synspunkter og vurderinger,
der har suppleret spørgeskemaerne, og har været anvendt i forhold til at kvalificere og i enkelte
tilfælde korrigere de modenhedsvurderinger, der umiddelbart fulgte af besvarelserne af
spørgeskemaerne.
Fra spørgeskemaer til modenhedsvurdering
Processen i forhold til at komme fra svarene på spørgeskemaerne til modenhedsvurderingerne af de
enkelte hospitaler indeholder fire trin, hvor der i hvert trin er truffet diskretionære og kvalitative valg.
For hvert enkelt af disse valg gælder, at den deraf følgende metode så vidt muligt er anvendt
ko siste t i forhold til alle hospitaler. Valge e er truffet ed udga gspu kt i CONEXUS’ urderi g af,
hvad der ville føre til de mest retvisende modenhedsvurderinger.
Trin 1
–
Kvantificering af svar på spørgsmål i spørgeskemaerne
For de tre typer af spørgsmål i spørgeskemaer indebærer første trin en kvantificering:
For svar på lukkede spørgsmål med skala fra 1 til 5 anvendes skalascorerne direkte.
For svar på lukkede spørgsmål, der ikke følger en skala på 1 til 5, transformeres skalascorerne til en
skala fra 1 til 5.
”Ved ikke”-svar
er i de fleste tilfælde tildelt en score på 0 og indgår dermed direkte i
vurderingerne, mens det i andre er valgt ikke at lade dem indgå i vurderingerne.
57
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0058.png
Manglende svar er udeladt af vurderingerne.
For svar på nogle af de åbne spørgsmål er der ud fra en kvalitativ vurdering tildelt en score mellem
1 og 5 på hospitalsniveau, mens dette fra andre ikke blev vurderet muligt og/eller hensigtsmæssigt.
Der skal navnlig gøres opmærksom på håndteri
ge af ” ed ikke”-svar.
I spørgeskemaundersøgelser
ed a ge tilfældigt ud algte respo de ter il ” ed ikke”-svar
normalt blive udeladt. Det ligges
således til gru d, at respo de ter, der s arer ” ed ikke”, etop ikke har de forudsæt i ger eller det
grundlag, der skal til for at tildele dem en score, der meningsfuldt kan sammenlignes med svar fra
respondenter, der ser sig i stand til at svare på spørgsmålet.
CONEXUS har i de e spørgeske au dersøgelse i idlertid i de fleste tilfælde algt at i ddrage ”
ed
ikke”-svar
i vurderingerne med en score på 0. Begrundelsen for dette valg er, at spørgeskemaerne kun
har været udsendt til et mindre antal nøje udvalgte respondenter, om hvem der er en klar formodning
om, at de gennem deres rolle i hospitalets arbejde med Sikkert Patientflow burde have tilstrækkelig
ide til at ku e s are på spørgs åle e. Når ogle af respo de ter e på trods heraf s arer ” ed
ikke”, gi er dette efter CONEXUS’ opfattelse i sig e i dikatio af udfordri ger i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow. Udelades disse svar, tabes dermed relevant information.
Trin 2
–
Opregning af spørgeskemascorer
Ud fra de enkelte respondenters svar på spørgeskemaerne og den kvantificering, der skete i trin 1, sker
der en opregning til en score for hver af de seks parametre, som spørgsmålene relaterer sig til. Denne
opregning indebærer, at:
Der udregnes for hvert spørgsmål et gennemsnit for hvert hospital, hvor de respondenter, der har
svaret på et givent spørgsmål.
Hvert spørgsmål er ydermere tildelt en vægt, der afspejler den væsentligheden af det forhold, som
spørgsmålet vedrører. Vægtene har generelt værdier i intervallet 1-6, men nogle spørgsmål er
tildelt en vægt på 0 og indgår dermed ikke i vurderingen. 0-vægte er anvendt i forhold til
spørgsmål, (i) der ikke er vurderes relevant i forhold til Sikkert Patientflow (f.eks. omtale i medier),
og (ii) hvor svar ikke væsentlig for vurderingen (f.eks. hvornår på dagen, der afholdes tavlemøder).
De anvendte vægt fremgår af bilag 4.
Ud fra vægtene og de kvantificerede, gennemsnitlige hospitalsscore beregnes en sum for hver af
de seks parametre, der indgår i spindelvævsdiagrammet.
Disse summer oversættes til en umiddelbar score mellem 1 og 5 for hver af de seks parametre, der
indgår i spindelvævsdiagrammet, hvor en score på 1 f.eks. svarer til, at summen udgør mindre end
40 pct. af den maksimale score, som et hospital kan opnå for den pågældende parameter.
De intervaller, der er anvendt til at oversætte de beregnede summer til spindelvævsscorer, er fastsat
med henblik på at sikre dels en vis spredning i hospitalernes spindelsvævsscore, dels konsistens i
forhold til de kvalitative kriterier, der anvendes i forhold til den endelige modenhedsvurdering af de
enkelte hospitaler.
Metoden er for Regionshospitalet Randers vist i nedenstående tabel, hvor hospitalets summer og
spindelvævsscore er indikeret med orange.
58
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0059.png
Spindelvævsscorer før korrektioner for Regionshospitalet Randers
Spindelvævsscore
Pct. af maksimal spørgeskemascore
Arbejdsgange
Ledelse
Patientfokus
Data
Kommunikation
Kapacitetsopbygning
1
<40
<210
<55
<32
<33
<14
<30
2
40-55
210-289
55-74
32-44
33-45
15-19
30-42
3
55-70
290-369
75-95
45-56
46-57
20-25
43-54
4
70-85
370-449
95-119
57-69
58-69
26-30
55-64
5
>85
>450
>120
>70
>70
>30
>65
Det bemærkes, at de forholdsvis store forskelle, der er mellem talniveauerne for de forskellige
parametre, helt overvejende afspejler forskellene i antallet af spørgsmål, der knytter sig til de enkelte
parametre.
Trin 3
–
Korrigerede spindelvævsscorer
I langt de fleste tilfælde er de beregnede spindelvævsscorer anvendt direkte i spindelvævs-
diagrammerne og dermed i den endelige modenhedsvurdering.
Dog er det valgt at korrigere ca. 15 pct. af alle spindelvævsscore diskretionært
–
typisk 1 trin op eller
ned. Disse korrektioner er begrundet med:
Information fra de opfølgende interview, der i visse tilfælde tegnede et mere positivt eller negativt
billede end den umiddelbart beregnede spindelvævsscore.
59
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0060.png
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
For hospitaler, hvis gennemsnitlige spindelvævscore lå på grænsen mellem to modenhedsvurderinger
(dvs. 1,5, 2,5 eller 3,5), er det ud fra en konkret vurdering afgjort, om hospitalet skulle tildeles den lave
eller høje modenhedsvurdering. I disse vurdering blev der navnlig lagt vægt på indtrykkene fra de
opfølgende interviews, men også det samlede indtryk fra spørgeskemabesvarelserne indgik.
Den gennemførte første evaluering og modenhedsvurdering giver et indledende billede af de enkelte
hospitaler, der samtidig skal understrege den usikkerhed, der knytter sig til resultaterne. Selv med
fulde besvarelser fra samtlige respondenter kan resultaterne påvirkes af enkeltbesvarelser, og denne
problemstilling vil særligt være fremtrædende for de hospitaler, hvor ikke alle respondenter har svaret,
eller hvor større dele af spørgeskemaerne ikke er besvaret. Dertil kommer, at resultaterne er
på irkede af de etode æssige alg, CONEXUS har truffet i forhold til at ”o ersætte” es arelser e af
spørgeskemaerne til i sidste ende én modenhedsvurdering.
Det er i idlertid CONEXUS’ urderi g, at de e usikkerhed il li e redu eret i de ko
e de
evalueringer, hvor besvarelsen af spørgeskemaer kan vurderes over tid, og hvor case studier og
opfølgende interview yderligere vil kunne kvalificere vurderinger og resultater.
61
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
Bilag 2. Detaljeret vurdering på hospitalsniveau
For hvert af de akuthospitaler omfattet af evalueringen vil der i dette afsnit
–
efter en fast skabelon
–
blive præsenteret følgende:
”Spi del æ ”-diagram
med angivelse af scoren for hver af de seks kategorier, der indgår.
Figur ed ode heds odelle
modellens fem niveauer.
” ålta le” og urderi ge
af hospitalets indplacering i forhold til
CONEXUS’ ko
e tarer til i dpla eri ge , heru
der justeringer baseret på bl.a. de supplerende
i ter ie til de i dpla eri g, der følger ” eka isk” af es arelser e af spørgeske aer e.
Udvalgte data vedrørende belægning, patientflow og tilfredshed, som umiddelbart har været
tilgængelige for CONEXUS.
CONEXUS’
sa lede urderi g af det e kelte akuthospital, heru der forslag til
generiske tiltag, der
kan bringe hospitalet på et højere modenhedsniveau eller yderligere styrke arbejdet med
implementering af Sikkert Patientflow.
62
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0063.png
B2.1. Hvidovre Hospital
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
634
29
72
0,17
Antal
Antal
Pct.
Antal
Hvidovre Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet, idet ene dog kun har svaret på en
mindre del af spørgsmålene.
Hvidovre Hospital deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og
kapacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt stor tilfredshed med
setup’et for øder e i disse fora, og det urderes ge erelt, at der træffes de rigtige
beslutninger på
møderne, der også i høj grad følges op. Der er dog lidt delte meninger om, hvorvidt flowstyregruppen
har den rette sammensætning, og om kapacitetskonferencerne kunne gøres mere effektive.
Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow har ført til væsentlige
forbedringer i forhold til brandslukning og samarbejdet mellem afdelingerne, mens opfattelserne er
lidt mere delte, hvad angår omfanget af reduktioner i flaskehalse.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes at bakke op om og at have tydelig fokus på den daglige
implementering af Sikkert Patientflow, om end ledelsen kun i mindre omfang deltager i de daglige
kapacitetskonferencer. Mens beføjelserne for den kliniske ledelse på akutafdelingen på flere punkter
vurderes tilfredsstillende, gælder det i mindre omfang muligheden for at kunne henvise patienter til
ambulatoriet.
63
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0064.png
Patientfokus: Overordnet vurderes hospitalets inddragelse af patientperspektivet forholdsvis højt.
Hospitalet gennemfører patienttilfredsundersøgelser og har dialog med patienterne om
patientoplevelsen, ligesom der har været udarbejdet en kortlægning af patienternes forløb.
Data: Der vurderes kun i nogen grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, og indhentning af
data til den daglige drift sker i væsentligt omfang manuelt. Der måles ikke systematisk på graden af
præcision af gårsdagens plan, og mens der er opstillet konkrete og målbare mål, følges der ikke
systematisk op på dem.
Kommunikation: Generelt vurderes niveauet for kommunikation internt og i forhold til omverdenen
forholdsvist højt, og der er højt kendskab til, hvor der kan findes information om Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: Relevante personer har deltaget i læringsseminarer, og der vurderes at ske en
systematisk videndeling med andre hospitaler sted. Derimod synes hospitalet i mindre grad at drage
nytte af de erfaringer og data, der løbende indhøstes, ligesom der kun sjældent sker månedlig
feedback til de involverede aktører. Ligeledes er det ikke entydigt fra besvarelserne, om relevante nye
medarbejdere systematisk uddannes i flowpakken.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej sammensætningen af flowstyregruppen med henblik på at sikre, at alle relevante aktører
er repræsenteret.
Overvej muligheden for at styrke akutafdelingens kliniske ledelses beføjelser i forhold til at kunne
henvise til ambulatoriet.
Styrk indsatsen for at sikre tidstro og aktuelle data er let tilgængelige for alle relevante aktører
gennem bl.a. en større grad af automatisering.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på udnyttelse af interne erfaringer og data, intern
feedback og læringsaktiviteter.
64
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0065.png
B2.2. Nordsjællands Hospital
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
1.302
55
78
1,17
Antal
Antal
Pct.
Antal
Nordsjællands Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 4.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet, idet den ene dog kun har svaret på
ca. halvdelen af spørgsmålene.
Nordsjælland Hospital deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og
kapacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt stor tilfredshed med
setup’et for øder e i disse fora, e
ere delte urderi ger af, o der træffes
de rigtige
beslutninger på møderne, og om der i tilstrækkeligt omfang følges op på trufne beslutninger. Ligeledes
er der forskellige vurderinger af, om der er klare og entydige samarbejdsaftaler mellem
akutmodtagelsen og sengeafdelingerne, hvilket også gælder i vurderingerne af, i hvilket omfang
indførelsen af Sikkert Patientflow har ført til forbedringer i forhold til brandslukning og flaskehalse
samt samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes at bakke op om og at have tydelig fokus på den daglige
implementering af Sikkert Patientflow, ligesom projektet er tilført de nødvendige ressourcer. Mens
beføjelserne for den kliniske ledelse på akutafdelingen på flere punkter vurderes tilfredsstillende,
gælder det i mindre omfang muligheden for at kunne henvise patienter til ambulatoriet.
65
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0066.png
Patientfokus: Hospitalet gennemfører patienttilfredsundersøgelser og har dialog med patienterne om
patientoplevelsen, ligesom der har været udarbejdet en kortlægning af patienternes forløb. Dertil
kommer, at hospitalet arbejder med en række forskellige metoder til at understøtte udviklingen af
bedre patientoplevelser. Der er dog mere delte meninger om, hvorvidt det betyder, at der er en høj
grad af patientfokus, eller om der er et forbedringspotentiale.
Data: Adgangen til data er i væsentlig grad automatiseret, og der er opstillet målbare mål for Sikkert
Patientflow, som der løbende følges op på. Adgangen til tidstro og aktuelle data vurderes at kunne
være nemmere, og ikke alle respondenter er vidende om datatilgængeligheden.
Kommunikation: Der er generelt en positiv vurdering af den interne kommunikation vedrørende
Sikkert Patientflow, og der er højt kendskab til, hvor der kan findes information om Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: Alle relevante personer har deltaget i læringsseminarer, og der søges løbende viden
fra eksterne kilder. Derimod sker der i mindre grad erfaringsudveksling med andre hospitaler, ligesom
ikke alle nye medarbejdere systematisk informeres om flowpakken, og der ikke nødvendigvis
uddannes nye medarbejdere i flowpakken hvert år.
Fremadrettede indsatsområder
Sikre, at der er helt klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelsen og alle
sengeafdelinger.
Arbejde for, at alle deltagerne i tavlemøder, kapacitetskonferencer og flowstyregruppen oplever,
at der træffes de rigtige beslutninger, og at der følges effektivt op på dem.
Vurdere mulighederne for skabe en mere systematisk vidensopbygning og viden blandt alle
relevante medarbejdere om flowpakken.
66
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0067.png
B2.3. Bispebjerg Hospital
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
843
40
69
0,00
Antal
Antal
Pct.
Antal
Bispebjerg Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Bispebjerg Hospital deltog ikke i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder og kapacitetskonferencer, og der er etableret en
flo st regruppe. Der er ge erelt stor tilfredshed ed setup’et for øder e i disse fora, og det
vurderes generelt, at der træffes de rigtige beslutninger, som også i høj grad også følges op. Der er dog
lidt mere delte meninger om, hvorvidt alle relevante aktører deltager i kapacitetskonferencen, ligesom
nogle finder, at beslutninger mv. kun i nogen grad kommunikeres til alle relevante aktører efter mødet.
Flowstyregruppen opleves som værdiskabende, men behandler kun i mindre grad organisatoriske
flaskehalse. Direktionen deltager i systematisk i kapacitetskonferencerne og flowstyregruppemøderne.
Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow har ført til klare forbedringer i
forhold til brandslukning, reduktion af flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes at bakke op om og at have tydelig fokus på den daglige
implementering af Sikkert Patientflow. Mens beføjelserne for den kliniske ledelse på akutafdelingen på
flere punkter vurderes tilfredsstillende, er vurderingerne i forhold til beføjelserne til at kunne henvise
patienter til ambulatoriet mere delte.
67
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0068.png
Patientfokus: Overordnet vurderes hospitalet kun i nogen grad at inddrage patientperspektivet i
forhold til Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører patienttilfredsundersøgelser og har i nogen
grad dialog med patienterne om patientoplevelsen, ligesom der har været udarbejdet en kortlægning
af patienternes forløb. Resultaterne herfra vurderes kun i nogen grad anvendt i relevante
beslutningsgrundlag.
Data: Der er en overvejende positiv vurdering af adgangen til tidstro og aktuelle data, der i væsentligt
omfang er automatiseret. Der måles i noget omfang på graden af præcision af gårsdagens plan, og der
er opstillet konkrete og målbare mål, som der systematisk følges op på.
Kommunikation: Generelt vurderes niveauet for kommunikation internt rimeligt, ligesom der i nogen
grad har været kommunikation om projektet eksternt. Der er alene i nogen grad kendskab til, hvor der
kan findes information om Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: En del af de relevante personer har deltaget i læringsseminarer, og der vurderes at
ske en vis videndeling med andre af regionens hospitaler sted. Derimod synes hospitalet i mindre grad
at drage nytte af de erfaringer og data, der løbende indhøstes. Nye medarbejdere modtager
information om arbejdet med sikre patientforløb, mens det ikke entydigt fremgår af besvarelserne, om
relevante nye medarbejdere systematisk uddannes i flowpakken.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej sammensætningen af flowstyregruppen med henblik på at sikre, at alle relevante aktører
er repræsenteret.
Overvej muligheden for at styrke akutafdelingens kliniske ledelses beføjelser i forhold til at kunne
henvise til ambulatoriet.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring af interne erfaringer og data samt mere
og systematisk intern feedback.
68
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0069.png
B2.4. Herlev Hospital
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
-
-
-
-
Antal
Antal
Pct.
Antal
Herlev Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 1.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
Ledelse
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet, idet den ene dog kun har svaret på en
mindre del af spørgsmålene.
Herlev Hospital deltog ikke i projekt Sikkert Patientflow og har ikke efterfølgende implementeret
flowpakken. Dermed er væsentlige dele af den gennemførte evaluering ikke relevante for Herlev
Hospital, og modenhedsvurderingen skal ses i lyset heraf.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder, og der vurderes at være klare aftaler om
deltagelse i og formål med møderne. Dog er der mere delte meninger om, i hvilket omfang der følges
op på beslutningerne. Der afholdes ikke kapacitetskonferencer. Der er etableret en flowstyregruppe,
der vurderes at fungere efter hensigten, ligesom det vurderes, at der er klare og entydige aftaler
mellem akutmodtagelsen og sengeafdelingerne. Da hospitalet ikke har indført Sikkert Patientflow, kan
effekterne heraf selvsagt ikke vurderes.
Ledelse: Givet, at Sikkert Patientflow ikke er implementeret, kan hospitalsledelses opbakning mv. ikke
vurderes. Mens beføjelserne for den kliniske ledelse på akutafdelingen overordnet vurderes
tilfredsstillende, har den kun i mindre grad klare beføjelser i forhold til henvisninger til ambulatoriet.
69
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0070.png
Patientfokus: Hospitalet har ikke kortlagt patienterne forløb, men har i et vist omfang dialog med
patienterne om patientoplevelsen. Ligeledes gennemføres i noget omfang
patienttilfredsundersøgelser, og resultaterne herfra indgår i noget omfang i relevante
beslutningsgrundlag. Da Sikkert Patientflow ikke er implementeret, har hospitalet ikke et specifikt
patientfokus knyttet hertil.
Data: Der er adgang til tidstro og aktuelle data via Sundhedsplatformen. Der er ikke sat målbare mål
for f.eks. ventetider og lignende.
Kommunikation: Ikke muligt at vurdere, da Sikkert Patientflow ikke er implementeret.
Vidensopbygning: Ikke muligt at vurdere, da Sikkert Patientflow ikke er implementeret.
Fremadrettede indsatsområder
Herlev Hospital bør igangsætte en fuld implementering af redskaberne i Sikkert Patientflow
70
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0071.png
B2.5. Bornholms Hospital
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
-
-
-
-
Antal
Antal
Pct.
Antal
Bornholms Hospital vurderes at have et modenhedsniveau på 1.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Bornholms Hospital deltog ikke i projekt Sikkert Patientflow. Samtidigt er der tale om et lille hospital,
hvorfor ikke alle redskaber i forhold til Sikkert Patientflow nødvendigvis er relevante eller
hensigtsmæssige at introducere. Begge forhold har væsentlig indflydelse på den forholdsvis lave
modenhedsvurdering.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder, og der vurderes at være klare aftaler om
deltagelse i og formål med møderne. Der afholdes ikke kapacitetskonferencer. Da to respondenter
anfører, at der ikke er etableret en flowstyregruppe lægges det til grund, at der ikke der eksisterer en
sådan i den form, det er forudsat i Sikkert Patientflow, uanset at en respondent har svaret på
spørgsmålene angående denne angiver, at der er etableret en flowstyregruppe, mens en anden
anfører, at det ikke er tilfældet. Indførelsen af Sikkert Patientflow vurderes kun at have ført til
begrænsede forbedringer i forhold til brandslukning og flaskehalse, men har i nogen grad betydet
forbedret samarbejde mellem afdelingerne.
Ledelse: Mens den øverste hospitalsledelse vurderes at bakke op om Sikkert Patientflow, synes dens
engagement i det løbende arbejde forholdsvis begrænset. Beføjelserne for den kliniske ledelse på
akutafdelingen i forhold til at sikre gode patientforløb er kun i mindre omfang klare.
71
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0072.png
Patientfokus: Hospitalet gennemfører patienttilfredsundersøgelser og har dialog med patienterne om
patientoplevelsen, ligesom der har været udarbejdet en kortlægning af patienternes forløb.
Data: Der er kun i begrænset omfang adgang til tidstro og aktuelle data, og data til den daglige drift
indhentes manuelt.
Kommunikation: Respondenterne vurderer såvel den interne som den eksterne kommunikation om
Sikkert Patientflow som sparsom, ligesom kendskabet til, hvor der kan findes information om Sikkert
Patientflow er forholdsvis lavt.
Vidensopbygning: Der sker ikke en systematisk vidensopbygning, men nye medarbejdere informeres
om flowpakken, og der gives i nogen grad månedligt feedback til de involverede aktører.
Fremadrettede indsatsområder
Større fokus fra hospitalsledelsen i forhold til den løbende implementering og fremdrift af Sikkert
Patientflow.
Klargøre akutafdelingens kliniske ledelses beføjelser i forhold til at sikre gode patientforløb.
Overvej mulighederne for at automatisere og styrke adgangen til tidstro og aktuelle data.
Gennemfør en mere systematisk tilgang til opbygningen af den nødvendige videnkapacitet i
forhold til udviklingen af Sikkert Patientflow.
72
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0073.png
B2.6. Sjællands Universitetshospital, Køge
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
432
13
109
16,25
Antal
Antal
Pct.
Antal
Sjællands Universitetshospital, Køge vurderes at have et modenhedsniveau på 2.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Sjællands Universitetshospital, Køge deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder, og der vurderes at være klare aftaler om
deltagelse i og formål med møderne. Møderne vurderes dog kun i nogen grad effektive, og der følges
kun i nogen grad op på beslutningerne. Der afholdes ligeledes kapacitetskonferencer, men de vurderes
kun i nogen grad at have deltagelse af de relevante aktører, at være effektive og at træffe de
nødvendige beslutninger. Hospitalet har ikke en flowstyregruppe. Indførelsen af Sikkert Patientflow
vurderes i nogen grad at have haft positive effekter i forhold til brandslukning, flaskehalse og forbedret
samarbejde mellem afdelingerne.
Ledelse: Hospitalsledelsen vurderes samlet set kun i nogen grad at bakke op om Sikkert Patientflow, og
dens engagement i den daglige implementeret vurderes begrænset. Ligeledes er der enighed om, at
der kun til dels er tilført de nødvendige ressourcer til projektet. Beføjelserne for den kliniske ledelse på
akutafdelingen vurderes at være begrænsede i forhold til at kunne henvise til ambulatoriet.
Patientfokus: Hospitalet gennemfører patienttilfredsundersøgelser, hvis resultater i høj grad vurderes
anvendt i relevante beslutningsgrundlag, og har dialog med patienterne om patientoplevelsen,
73
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0074.png
herunder feedback-møder relateret til arbejdet med flowpakken. Overordnet vurderes patientfokus
kun i noget omfang at være inddraget i arbejdet med Sikkert Patientflow, og der er kun i nogen grad
sket en kortlægning af patientforløb.
Data: Data fremskaffes i stort omfang manuelt og vurderes kun i nogen grad at være let tilgængelige.
Der er ikke fastsat specifikke målbare mål, som der derfor heller ikke følges op på.
Kommunikation: Respondenterne vurderer, at der kun i mindre grad har været intern som ekstern
kommunikation om Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere deltager i overvejende grad i læringsseminarer og
uddannes i nogen grad i flowpakken, mens alle nye medarbejdere orienteres i nogen grad om
flowpakken. Derimod søges der kun i begrænset omfang indhentet erfaringer fra andre hospitaler,
ligesom der ikke sker en systematisk læring af egne erfaringer og data. Månedligt feedback til
relevante medarbejdere sker kun i mindre omfang.
Fremadrettede indsatsområder
Fornyet fokus på alle dele af Sikkert Patientflow, også fra hospitalsledelsens side.
Tag skridt, der kan gøre kapacitetskonferencerne mere effektive, herunder overvej om
deltagerkredsen er den rette.
Overvej etablering af en flowstyregruppe.
Gennemfør tiltag, der kan forbedre adgangen til data, og indfør konkrete mål knyttet til Sikkert
Patientflow, som der løbende følges op på.
Øge kommunikationsindsatsen.
Sikre videnopbygning/-deling.
74
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0075.png
B2.7. Holbæk Sygehus
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
469
18
85
6,67
Antal
Antal
Pct.
Antal
Holbæk Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
Ledelse
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Holbæk Sygehus deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder og kapacitetskonferencer. Der er generelt
tilfredshed ed setup’et for øder e
i disse fora, men der er lidt mere delte meninger om, hvorvidt
alle relevante aktører deltager, møderne er effektive, og der i tilstrækkeligt omfang følges op på
beslutninger. Flowstyregruppen opleves som i nogen grad værdiskabende. Direktionen deltager i
flowstyregruppemøderne og mindre ofte også i kapacitetskonferencerne. Overordnet er det
vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow har ført til klare forbedringer i forhold til
brandslukning, reduktion af flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes i betydeligt omfang at bakke op om og at have tydelig
fokus på den daglige implementering af Sikkert Patientflow, ligesom den vurderes at følge op på de
informationer, den får. Mens beføjelserne for den kliniske ledelse på akutafdelingen på flere punkter
vurderes tilfredsstillende, er meningerne i forhold til muligheden for at kunne henvise patienter til
ambulatoriet mere delte.
75
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0076.png
Patientfokus: Overordnet vurderes hospitalet i nogen grad af have inddraget patientperspektivet i
forhold til Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører i nogen grad patienttilfredsundersøgelser og
har dialog med patienterne om patientoplevelsen, ligesom der har været udarbejdet en kortlægning af
patienternes forløb.
Data: Der er en overvejende positiv vurdering af adgangen til tidstro og aktuelle data, der i væsentligt
omfang er automatiseret. Der måles i noget omfang på graden af præcision af gårsdagens plan, og der
er i et vist omfang opstillet konkrete og målbare mål, som der systematisk følges op på.
Kommunikation: Generelt vurderes niveauet for kommunikation internt om Sikkert Patientflow
rimeligt, men vurderingerne er forholdsvis forskellige. Der er forholdsvist højt kendskab til, hvor der
kan findes information om Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere har deltaget i læringsseminarer, men der gennemføres kun
i begrænset omfang månedlige feedback-samtaler med disse. Der har været gennemført studiebesøg
på sygehuse i andre regioner, hvorimod der kun i begrænset omfang sker en mere systematisk
erfaringsudveksling med andre sygehuse i regionen. Sygehuset synes endvidere kun i mindre grad at
drage nytte af de erfaringer og data, der løbende indhøstes. Nye medarbejdere modtager information
om arbejdet med sikre patientforløb.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej om f.eks. en ændret sammensætning af relevante fora kan føre til større effektivitet.
Gennemfør tiltag, der sikrer systematisk opfølgning i forhold til alle beslutninger.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring af egne erfaringer og data samt mere
systematisk feedback til relevante personer.
76
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0077.png
B2.8. Slagelse Sygehus
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
935
43
72
1,00
Antal
Antal
Pct.
Antal
Slagelse Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet, idet den ene dog kun har svaret på ca.
halvdelen af spørgsmålene.
Slagelse Sygehus deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder og kapacitetskonferencer. Der er generelt høj
tilfredshed med gennemførelsen og funktionen af møderne i disse fora. Nogle vurderer imidlertid, at
resultaterne af møderne kun i begrænset omfang distribueres til andre relevante aktører, herunder
dem, der ikke har haft mulighed for at deltage i et møde. Direktionen deltager i nogen grad i
kapacitetskonferencerne. Det er uklart, om der eksisterer en flowstyregruppe, idet en respondent
angiver, at en sådan ikke findes, mens en anden har svaret på flere spørgsmål om gruppens
funktionsmåde. Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj grad har ført
til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktion af flaskehalse og samarbejdet mellem
afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes at bakke op om og i nogen grad at have tydelig fokus på
den daglige implementering af Sikkert Patientflow, men vurderes ikke i mindre omfang at følge op på
de informationer, den får. Der er delte meninger om, hvorvidt ledelsen har tilført projektet de
77
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0078.png
nødvendige ressourcer. Beføjelserne for den kliniske ledelse på akutafdelingen vurderes generelt for
utilstrækkelige.
Patientfokus: Overordnet vurderes hospitalets i nogen at have inddraget patientperspektivet i forhold
til Sikkert Patientflow. Hospitalet vurderes kun i mindre grad at gennemføre
patienttilfredsundersøgelser og anvende resultaterne i relevante beslutningsgrundlag, og der er dialog
med patienterne om patientoplevelsen, ligesom der i begrænset omfang har været udarbejdet en
kortlægning af patienternes forløb.
Data: Der er en forholdsvis positiv vurdering af adgangen til tidstro og aktuelle data, men disse
indberettes i betydeligt omfang manuelt. Der vurderes ikke opstillet konkrete og målbare mål.
Kommunikation: Generelt vurderes niveauet for kommunikation om Sikkert Patientflow internt
rimeligt, og der er højt kendskab til, hvor information om Sikkert Patientflow findes.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere har deltaget i læringsseminarer, men der gennemføres kun
i noget omfang månedlige feedback-samtaler med disse. Der sker kun i begrænset omfang en mere
systematisk erfaringsudveksling med andre sygehuse i regionen, og sygehuset synes kun i mindre grad
at drage nytte af de erfaringer og data, der løbende indhøstes. Nye medarbejdere modtager
information om arbejdet med sikre patientforløb.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej etablering af en flowstyregruppe, hvis en sådan ikke findes, alternativt sikre større
kendskab til den, hvis den eksisterer.
Styrk hospitalsledelsen deltagelse og synlighed i forhold til den daglige drift af sikre patientforløb.
Skab klare beføjelser for den kliniske ledelse af akutmodtagelsen i forhold til effektivt at bringe
patienterne videre i systemet.
Overvej at opstille konkrete og målbare mål, som der løbende kan følges op på.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring af egne erfaringer og data samt mere
systematisk feedback til relevante personer.
78
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0079.png
B2.9. Nykøbing F. Sygehus
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
675
31
71
0,58
Antal
Antal
Pct.
Antal
Nykøbing F. Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 2.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Ledelse
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet, idet den ene dog kun har svaret på ca.
en tredjedel af spørgsmålene.
Nykøbing F. Sygehus deltog ikke i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder, og de vurderes i høj grad at leve op til deres
formål og være velfungerende, men af respondenterne anfører, at der ikke gennemføres tavlemøder.
Der afholdes ligeledes kapacitetskonferencer, men her er mere delte meninger om, i hvilket omfang de
er velfungerende. Nogle mener overordnet, at det er tilfældet, mens andre kun i nogen grad finder, at
deltagerkredsen er den rigtige, og at der træffes de nødvendige beslutninger. Det er endvidere en
generel vurdering, at der kun i noget omfang videregives informationer til andre relevante aktører og
sker en systematisk opsamling og videreformidling af flaskehalse. Sygehuset har ikke en
flowstyregruppe. Indførelsen af Sikkert Patientflow vurderes i betydelig grad at have haft positive
effekter i forhold til brandslukning, flaskehalse og forbedret samarbejde mellem afdelingerne.
Ledelse: Hospitalsledelsen vurderes samlet set i betydelig grad at bakke op om Sikkert Patientflow, og
dens engagement i den daglige implementeret vurderes forholdsvist højt. Beføjelserne for den kliniske
ledelse på akutafdelingen vurderes at være klare i forhold til en hensigtsmæssig opgavevaretagelse.
79
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0080.png
Patientfokus: Hospitalet gennemfører i et vist omfang patienttilfredsundersøgelser, men kun i
begrænset omfang dialog med patienterne om patientoplevelsen, herunder feedback-møder relateret
til arbejdet med flowpakken. Overordnet vurderes patientfokus kun i noget omfang at være inddraget i
arbejdet med Sikket Patientflow.
Data: Data fremskaffes i et vist omfang manuelt og vurderes kun i lille grad at være let tilgængelige.
Samtidig synes der at være en vis uklarhed i forhold til ansvarsfordelingen med hensyn til
dataindsamling mv. Der er ikke fastsat specifikke målbare mål, som der derfor heller ikke følges op på.
Kommunikation: Respondenterne vurderer såvel den interne som den eksterne kommunikation om
Sikkert Patientflow som meget begrænset, og det samme er tilfældet i forhold til patienterne, og der
er kun noget kendskab til, hvor information om Sikkert Patientflow kan findes.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere deltager i overvejende grad i læringsseminarer og
uddannes i nogen grad i flowpakken. Ligeledes er der i et vist omfang erfaringsudveksling med andre
hospitaler, ligesom viden om Sikkert Patientflow søges opnået via andre eksterne kilder. Derimod
synes information om Sikkert Patientflow til nye medarbejdere og systematisk kompetenceopbygning
blandt de relevante medarbejdere at være forholdsvis begrænset.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej om kapacitetskonferencen har de rette deltagerkreds, og sikre at relevant information fra
konferencen videreformidles til alle relevante aktører.
Overvej relevansen af at etablere en flowstyregruppe.
Gennemfør tiltag, der kan forbedre adgangen til data, og indfør konkrete mål knyttet til Sikkert
Patientflow, som der løbende følges op på.
Styrk den interne kommunikation angående Sikkert Patientflow.
Styrk vidensopbygningen gennem en mere systematisk tilgang til både uddannelsen af nye
relevante medarbejdere og mere generel information til alle nye medarbejdere.
80
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0081.png
B2.10. Odense Universitetshospital
Aktivitet 2016 (januar-september)
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
1.159
64
118
0,00
Antal
Antal
Pct.
Antal
Odense Universitetshospital vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
Ledelse
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Odense Universitetshospital deltog ikke i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder og kapacitetskonferencer. Der er generelt høj
tilfredshed med gennemførelsen og funktionen af møderne i disse fora. Derimod er det generelt
opfattelsen, at der kun i nogen grad sker en videreformidling af data og beslutninger til andre
relevante aktører, ligesom der heller ikke systematisk følges op på beslutninger. Desuden er det
vurderingen, at kapacitetskonferencen kun i nogen grad har den rigtige deltagerkreds. Direktionen
deltager kun i begrænset omfang i kapacitetskonferencerne. Der er etableret en flowstyregruppe, men
der er nogen variation i vurderingen af, i hvilket omfang den skaber værdi. Overordnet er det
vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i betydelig grad har ført til forbedringer i forhold til
brandslukning, reduktion af flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes i høj grad at bakke op om og understøtte
implementeringen af Sikkert Patientflow. I forhold til ledelsens deltagelse i de forskellige fora vurderes
indsatsen mindre høj, ligesom det vurderes, at ledelsen kun i mindre grad efterspørger de rigtige data
og handler efter dem i forhold til kapacitet. Der er delte meninger om, hvorvidt ledelsen har tilført
81
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0082.png
projektet de nødvendige ressourcer. Beføjelserne for den kliniske ledelse på akutafdelingen vurderes
generelt i rimelig grad klare.
Patientfokus: Der er noget forskellige vurderinger af hospitalets inddragelse af patientperspektivet i
forhold til Sikkert Patientflow. Ligeledes er der mere delte vurderinger af, i hvilket omfang der
gennemføres patienttilfredsundersøgelse, og resultaterne herfra anvendes i relevante
beslutningsgrundlag. Omvendt peges i besvarelserne på en række andre metoder til at afdække
patienternes oplevelser.
Data: Der er en forholdsvis positiv vurdering af adgangen til tidstro og aktuelle data, men disse
indberettes i et vist omfang manuelt. Mens der opstillet visse konkrete og målbare mål, vurderes det,
at der kun sjældent følges op på dem.
Kommunikation: Generelt vurderes niveauet for kommunikation både internt og eksternt som
forholdsvis begrænset, men kendskabet til, hvor der kan findes informationer om Sikkert Patientflow,
er højt.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere har kun i begrænset omfang deltaget i læringsseminarer,
og vidensopbygning synes i væsentligt omfang overladt til den enkelte medarbejder. Der gennemføres
kun i nogen grad månedlige feedback-samtaler med de relevante medarbejdere, og der arbejdes kun i
mindre grad at drage nytte af de erfaringer og data, der løbende indhøstes. Nye medarbejdere
modtager information om arbejdet med sikre patientforløb.
Fremadrettede indsatsområder
Gennemfør tiltag, der sikrer, at informationer og beslutninger fra de forskellige fora spredes til
relevante dele af den øvrige organisation.
Styrk hospitalsledelsens synlighed og aktive deltagelse også i det daglige arbejde med Sikkert
Patientflow.
Opstil konkrete og målbare mål og følg op på dem.
Styrk den interne kommunikation om Sikkert Patientflow.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring af egne erfaringer og data og mere
systematisk feedback til relevante personer.
82
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0083.png
B2.11. Sygehus Lillebælt
Aktivitet 2016 (januar-september)
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
647
35
61
0,11
Antal
Antal
Pct.
Antal
Sygehus Lillebælt vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
Ledelse
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet, idet den ene dog kun har svaret på en
mindre del af spørgsmålene.
Sygehus Lillebælt deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder og kapacitetskonferencer. Der er generelt høj
tilfredshed med gennemførelsen og funktionen af begge fora. Direktionen deltager kun i begrænset
omfang i kapacitetskonferencerne. Der er etableret en flowstyregruppe, der vurderes at skabe
betydelig værdi. En respondent angiver dog, at der ikke er etableret en flowstyregruppe. Overordnet
er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i høj grad har ført til forbedringer i forhold til
brandslukning, reduktion af flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes i høj grad at bakke op om og understøtte
implementeringen af Sikkert Patientflow. I forhold til ledelsens deltagelse i de forskellige fora er
vurderingerne forholdsvis delte, ligesom det ikke blandt medarbejderne er klart, i hvilket omfang
ledelsen handler på de data om kapacitet, som de modtager. Beføjelserne for den kliniske ledelse på
akutafdelingen vurderes i nogen grad at være klare.
83
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0084.png
Patientfokus: Der er generel enighed om, at sygehuset har et forholdsvist højt patientfokus. Der
gennemføres bl.a. patienttilfredsundersøgelser, og resultaterne indgår i relevante beslutningsgrundlag.
Ligeledes peges i besvarelserne på en række øvrige metoder til at afdække patienternes oplevelser.
Data: Det er vurderingen, at der er en forholdsvis god adgang til tidstro og aktuelle data, men disse
indberettes i et vist omfang manuelt. Der er opstillet konkrete og målbare mål, men i modsætning til
tidligere følges der i dag kun i mindre omfang op på dem.
Kommunikation: Generelt vurderes niveauet for kommunikation internt at være rimeligt, mens den
eksterne kommunikation vurderes noget mere begrænset. Der er et højt kendskab til, hvor der kan
findes information om Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere deltager i læringsseminarer, og der sker en vis
vidensopbygning gennem erfaringsudveksling med andre hospitaler og andre eksterne kilder. Nye
relevante medarbejdere uddannes i flowpakken, og der gennemføres i et vist omfang månedlige
feedback-samtaler med de relevante medarbejdere. I modsætning til tidligere arbejdes der i dag i
mindre omfang med systematisk læring af de erfaringer og data, der løbende indhøstes. Alle nye
medarbejdere modtager information om arbejdet med sikre patientforløb.
Fremadrettede indsatsområder
Styrk hospitalsledelsens synlighed og aktive deltagelse også i det daglige arbejde med Sikkert
Patientflow.
Styrk arbejdet med at generere data automatisk og den løbende opfølgning på de fastsatte
målbare mål.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring af egne erfaringer og data og mere
systematisk feedback til relevante personer.
84
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0085.png
B2.12. Sygehus Sønderjylland
Aktivitet 2016 (januar-september)
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
859
37
76
0,33
Antal
Antal
Pct.
Antal
Sygehus Sønderjylland vurderes at have et modenhedsniveau på 2.
Arbejdsgange
5
4
3
Vidensopbygning
Ledelse
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Sygehus Sønderjylland deltog ikke i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder, og de vurderes i høj grad at leve op til deres
formål og være velfungerende. Dog er det kun i nogen grad, at data videreformidles, og at der følges
op på beslutninger. Der afholdes ligeledes kapacitetskonferencer, der overordnet vurderes at være
velfungerende. Det vurderes imidlertid, at der kun i begrænset omfang sker en opsamling og
videreformidling af flaskehalse, og nogle finder ikke, at alle relevante aktører er repræsenteret.
Sygehuset har også en flowstyregruppe, men den vurderes kun i begrænset omfang som
værdiskabende og at træffe de nødvendige beslutninger. Indførelsen af Sikkert Patientflow vurderes i
nogen grad at have haft positive effekter i forhold til brandslukning, flaskehalse og forbedret
samarbejde mellem afdelingerne.
Ledelse: Hospitalsledelsen vurderes samlet set i kun i nogen grad at bakke op om Sikkert Patientflow,
og dens engagement i den daglige implementering vurderes forholdsvist begrænset. Ledelsen vurderes
kun mindre grad at efterspørge de rigtige data og at handle på de data, den får. Beføjelserne for den
kliniske ledelse på akutafdelingen vurderes i nogen grad at være klare i forhold til en hensigtsmæssig
opgavevaretagelse.
85
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0086.png
Patientfokus: Overordnet vurderes sygehuset kun i mindre grad at inddrage patientfokus i
implementeringen af Sikkert Patientflow. Sygehuset gennemfører i betydeligt omfang
patienttilfredsundersøgelser og anvender resultaterne i relevante beslutningsgrundlag. Derimod
anvender hospitalet kun i mindre grad kortlægning af patientforløb, dialog med patienterne om
patientoplevelsen og andre metoder til at styrke patientperspektivet.
Data: Der vurderes i væsentlig grad at være adgang til tidstro og aktuelle data, der overvejende
tilvejebringes automatisk. Data anvendes dog kun i begrænset omfang til at vurdere kvaliteten af
gårsdagens plan. Der er ikke fastsat specifikke målbare mål, og der følges ikke løbende op på de mere
kvalitative mål, der er opstillet.
Kommunikation: Respondenterne vurderer såvel den interne som den eksterne kommunikation om
Sikkert Patientflow som begrænset, mens kendskabet er højt i forhold til, hvor der kan findes
information om Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere har kun i lille omfang deltaget i læringsseminarer og
uddannes ikke som sådan i flowpakken, og der gennemføres kun i lille omfang månedlige feedback
møder med dem. Ligeledes er erfaringsudvekslingen med andre hospitaler begrænset. Der søges
derimod gennem bl.a. månedlige møder skabt læring på baggrund af egne erfaringer, og alle nye
medarbejdere modtager som oftest information om Sikkert Patientflow.
Fremadrettede indsatsområder
Styrk flowstyregruppens arbejde og rolle f.eks. gennem ændret deltagerkreds.
Styrk direktionens engagement og synlighed i forhold til Sikkert Patientflow gennem bl.a. øget
deltagelse i kapacitetskonferencer og flowstyregruppemøder.
Styrk den interne kommunikation om Sikkert Patientflow.
Overvej mulighederne for at styrke vidensopbygningen blandt de medarbejdere, der direkte
deltager i arbejdet med Sikkert Patientflow.
86
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0087.png
B2.13. Sydvestjysk Sygehus
Aktivitet 2016 (januar-september)
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
1.150
55
68
0,00
Antal
Antal
Pct.
Antal
Sydvestjysk Sygehus vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Sydvestjysk Sygehus deltog ikke i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder og kapacitetskonferencer. Der er generelt
betydelig tilfredshed med gennemførelsen og funktionen af begge fora. Dog er det vurderingen, at der
kun i nogen grad træffes de nødvendige beslutninger på tavlemøderne, ligesom det ikke for alle er
klart, om der bliver fulgt op på beslutningerne. Sygehuset har også en flowstyregruppe, men den
vurderes kun i begrænset omfang som værdiskabende og at træffe de nødvendige beslutninger.
Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i betydelig grad har ført til
forbedringer i forhold til brandslukning, reduktion af flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes i høj grad at bakke op om og understøtte
implementeringen af Sikkert Patientflow. I forhold til hyppigheden af ledelsens deltagelse i de
forskellige fora er vurderingerne forholdsvis delte. Beføjelserne for den kliniske ledelse på
akutafdelingen vurderes i betydelig grad at være klare.
Patientfokus: Overordnet vurderes sygehuset kun i nogen grad at inddrage patientfokus i
implementeringen af Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører patienttilfredsundersøgelser og har
87
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0088.png
dialog med patienterne om patientoplevelsen, og data herfra indgår i et vist omfang i relevante
beslutningsgrundlag.
Data: Det er vurderingen, at der er en forholdsvis god adgang til tidstro og aktuelle data, og disse
genereres elektronisk. Der er tilsyneladende opstillet konkrete og målbare mål, men kendskabet til
dem blandt respondenterne synes lav, ligesom der kun mindre omfang følges op på dem.
Kommunikation: Generelt vurderes niveauet for kommunikation internt at være forholdsvis
begrænset, hvilket også er tilfældet for den eksterne kommunikation. Der er ligeledes begrænset
kendskab til, hvor information om Sikkert Patientflow kan findes.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere har kun i mindre omfang deltaget i læringsseminarer, og
der gennemføres kun i lille omfang månedlige feedback-samtaler med dem. Der sker tilsvarende kun i
meget begrænset omfang vidensopbygning gennem erfaringsudveksling med andre hospitaler og
andre eksterne kilder. Nye relevante medarbejdere uddannes ikke systematisk i flowpakken, og nye
medarbejdere generelt kun nogen information om arbejdet med Sikkert Patientflow.
Fremadrettede indsatsområder
Styrk arbejdet i flowstyregruppen, så den af alle opleves som effektiv og værdiskabende.
Styrk den interne kommunikation om Sikkert Patientflow, herunder de konkrete mål, der er
opstillet for indsatsen.
Styrk vidensopbygningen gennem en mere systematisk til gang til læring både blandt de
medarbejdere, der direkte er involveret med Sikkert Patientflow, og de øvrige medarbejdere på
sygehuset.
Styrk patientfokus.
88
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0089.png
B2.14. Aarhus Universitetshospital
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
1.232
51
79
0,33
Antal
Antal
Pct.
Antal
Aarhus Universitetshospital vurderes at have et modenhedsniveau på 1.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
Ledelse
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet, idet den ene dog kun har svaret på en
mindre del af spørgsmålene.
Aarhus Universitetshospital deltog ikke i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder, og overordnet vurderes de at være
velfungerende. Dog vurderes møderne kun i nogen grad at være effektive. Det er lagt til grund, at der
ikke afholdes kapacitetskonference i den form, der er forudsat i Sikkert Patientflow, da to
respondenter angiver, at der ikke er etableret en sådan styregruppe, og uanset at en tredje angiver, at
den er etableret. Den, der har vurderet kapacitetskonferencerne, finder overordnet, at de skaber
nogen værdi. Mens der generelt træffes de nødvendige beslutninger, sker der kun i lille omfang en
opsamling og videreformidling af flaskehalse. Der er ikke etableret en flowstyregruppe. Overordnet
vurderes indførelsen af Sikkert Patientflow at have haft begrænsede effekter på antallet af
brandslukninger, flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Hospitalsledelsens opbakning til Sikkert Patientflow vurderes forholdsvis høj, mens den kun i
nogen grad har engageret i den daglige implementering ved f.eks. deltagelse i relevante møder,
efterspørgsel efter data osv. Ligeledes vurderes der kun i mindre omgang at være tilført projektet de
nødvendige ressourcer. Mens beføjelserne for den kliniske ledelse på akutafdelingen overordnet
89
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0090.png
vurderes tilfredsstillende, har den kun i begrænset omfang klare beføjelser i forhold til henvisninger til
ambulatoriet.
Patientfokus: Hospitalet gennemfører patienttilfredsundersøgelser og har dialog med patienterne om
patientoplevelsen, men tilsyneladende ikke specifikt i forhold til Sikkert Patientflow. Formentlig fordi
Sikkert Patientflow ikke som sådan er implementeret, har respondenterne ikke været i stand til at
vurdere, i hvilket omfang der har været et patientfokus knyttet hertil.
Data: Der er i betydeligt omfang adgang til tidstro og aktuelle data, men disse anvendes kun meget
begrænset til analyser af patientflow mv. Der er ikke sat målbare mål for f.eks. ventetider og lignende,
hvorfor der selvsagt heller ikke følges op på disse.
Kommunikation: Det vurderes, at hospitalet kun i nogen grad har kommunikeret internt og eksternt i
forhold til Sikkert Patientflow, og respondenterne er ikke vidende om, hvorvidt der kan findes
information om Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: De relevante personer deltager i betydeligt omfang i læringsseminarer og søger i
nogen grad information om Sikkert Patientflow fra eksterne kilder. Derimod er der kun i lille omfang
erfaringsudveksling med andre hospitaler, og der er ikke indført månedligt feedback relateret til
Sikkert Patientflow. Alle nye medarbejdere modtager information om arbejdet med Sikkert
Patientflow.
Fremadrettede indsatsområder
Det anbefales, at hospitalet implementerer alle redskaberne i Sikkert Patientflow
90
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0091.png
B2.15. Regionshospitalet Randers
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
895
36
82
4,00
Antal
Antal
Pct.
Antal
Regionshospitalet Randers vurderes at have et modenhedsniveau på 4.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
Ledelse
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet, idet den ene dog kun har svaret på en
mindre del af spørgsmålene.
Regionshospitalet Randers deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og
kapacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt stor tilfredshed med
setup’et for øder e i disse fora. Ta le øder e ople es dog ku i oge grad so effekti e, h ilket
bl.a. synes at skyldes, at ikke alle har helt samme vurdering af, hvad det er vigtigt at drøfte på mødet,
og hvilke beslutninger der anses som nødvendige at træffe. Det vurderes, at der i høj grad er er klare
og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelsen og sengeafdelingerne. Ligeledes vurderes
Sikkert Patientflow i høj grad at have ført til forbedringer i forhold til brandslukning og flaskehalse,
mens der er lidt mere delte meninger om, i hvilket omfang det også har forbedret samarbejdet mellem
afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes i meget høj grad at bakke op om og at have tydelig
fokus på den daglige implementering af Sikkert Patientflow, ligesom projektet er tilført de nødvendige
ressourcer. Dog er der lidt mere forskellige vurderinger af hyppigheden af direktionens deltagelse i de
91
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0092.png
forskellige fora. Beføjelserne for den kliniske ledelse på akutafdelingen vurderes i nogen eller betydelig
grad at være tilfredsstillende.
Patientfokus: Overordnet vurderes der i nogen grad at have været et patientfokus ved
implementeringen af Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører patienttilfredsundersøgelser
–
om
end ikke alle respondenter synes bekendt med dette
–
men resultaterne vurderes kun i nogen grad
anvendt i relevante beslutningsgrundlag. Der er endvidere i betydelig grad dialog med patienterne om
patientoplevelsen, ligesom der har været udarbejdet en kortlægning af patienternes forløb. Dertil
kommer, at hospitalet arbejder med en række forskellige metoder til at understøtte udviklingen af
bedre patientoplevelser.
Data: Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, der i væsentligt omfang
genereres automatisk. Der måles i et vist omfang på præcisionen af gårsdagens plan. Der er opstillet
målbare mål for Sikkert Patientflow, som der løbende følges op på i flowstyregruppen.
Kommunikation: Både den interne og eksterne kommunikation om Sikkert Patientflow vurderes at
være gennemført på et rimeligt niveau. Der er stort kendskab til, hvor der kan findes information om
Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: Alle relevante personer har deltaget i læringsseminarer, og der gennemføres i
betydeligt omfang månedlige feedback med dem. Der søges løbende viden fra eksterne kilder,
herunder gennem erfaringsudveksling med andre hospitaler, og der sker en systematiseret læring ud
fra de erfaringer, man har gjort sig. Relevante personer uddannes i flowpakken, og alle nye
medarbejdere modtager information om Sikkert Patientflow.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej mulighederne for at gøre tavlemøderne mere fokuserede, så de bliver mere effektive, og
der træffes alle de nødvendige beslutninger.
Styrk arbejdet med patienttilfredsundersøgelser, herunder navnlig at resultaterne anvendes som
beslutningsgrundlag i relevante sammenhænge.
Styrk den interne kommunikation om Sikkert Patientflow.
92
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0093.png
B2.16. Hospitalsenheden Midt
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
793
38
68
0,08
Antal
Antal
Pct.
Antal
Hospitalsenheden Midt vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
Ledelse
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Hospitalsenheden Midt deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder og kapacitetskonferencer. Der er generelt stor
tilfredshed med setup’et
for øder e i disse fora. Der er dog lidt ere delte e i ger o , i h or høj
grad møderne er effektive, hvorvidt alle relevante aktører deltager i kapacitetskonferencen, og i hvor
høj grad der samles op på beslutninger og flaskehalse. Flowstyregruppen opleves kun i nogen grad som
værdiskabende, herunder vurderes den kun i nogen grad at træffe de nødvendige beslutninger.
Direktionen deltager i flowstyregruppemøderne, men kun sjældent i kapacitetskonferencerne.
Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow har ført til klare forbedringer i
forhold til brandslukning, reduktion af flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes i betydeligt omfang at bakke op om og at have tydelig
fokus på den daglige implementering af Sikkert Patientflow, ligesom den vurderes at følge op på de
informationer, den får. Vurderingerne af, i hvilket omfang direktionen har tilført de nødvendige
ressourcer og efterspørger de rette data, varierer dog noget. Beføjelserne for den kliniske ledelse på
akutafdelingen vurderes alle i høj grad at være klare.
93
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0094.png
Patientfokus: Overordnet vurderes hospitalet kun i nogen grad at have inddraget patientperspektivet i
forhold til Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører i betydeligt omfang
patienttilfredsundersøgelser, og resultaterne anvendes i relevante beslutningsgrundlag. Ligeledes har
hospitalet i nogen kortlagt patientforløb og har nogen dialog med patienterne om patientoplevelsen.
Data: Der er en overvejende positiv vurdering af adgangen til tidstro og aktuelle data, der i væsentligt
omfang er automatiseret. Der måles i noget omfang på graden af præcision af gårsdagens plan. Der
blev ved projektets start opstillet konkrete og målbare mål, men flere af respondenterne anfører, at de
ikke længere kan huske dem.
Kommunikation: Generelt vurderes niveauet for den interne kommunikation om Sikkert Patientflow at
være forholdsvis højt, mens det i mindre grad er tilfældet for den eksterne kommunikation. Der er højt
kendskab til, hvor information om Sikkert Patientflow kan findes.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere har deltaget i læringsseminarer, og der gennemføres i
betydeligt omfang månedlige feedback-samtaler med disse. Der søges indhentet viden gennem
erfaringsudveksling med andre hospitaler og andre eksterne kilder, og der arbejdes løbende med
læring fra de erfaringer og data, der løbende indhøstes. Nye medarbejdere modtager i nogen grad
information om arbejdet med sikre patientforløb.
Fremadrettede indsatsområder
Styrk arbejdet i flowstyregruppen, så der træffes de nødvendige beslutninger, og gryppen opfattes
som værdiskabende af alle.
Overvej mulighederne for at styrke patientfokus i forhold til Sikkert Patientflow.
Overvej muligheden for at fastsætte nye konkrete mål for Sikkert Patientflow og sikre en løbende
opfølgning på disse.
94
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0095.png
B2.17. Regionshospitalet Horsens
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
651
27
79
2,50
Antal
Antal
Pct.
Antal
Regionshospitalet Horsens vurderes at have et modenhedsniveau på 4.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Tre ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Regionshospitalet Horsens deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og
kapacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe. Der er generelt rimelig tilfredshed med
setup’et for øder e i disse fora. Ta le øder e ople es dog ku i oge grad so effekti e, ligeso
der kun i mindre omfang følges op på beslutninger fra kapacitetskonferencen. Kapacitetskonferencen
vurderes tilsvarende kun i nogen grad effektiv, og det samme er tilfældet i forhold til, om der træffes
de nødvendige beslutninger, og omfanget af opfølgning på møderne. Det vurderes, at der i høj grad er
er klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelsen og sengeafdelingerne. Ligeledes
vurderes Sikkert Patientflow i høj grad at have ført til forbedringer i forhold til brandslukning,
flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes at bakke op om og at have tydelig fokus på den daglige
implementering af Sikkert Patientflow, ligesom projektet er tilført de nødvendige ressourcer. Ledelsen
deltager i mange, men ikke alle møder i de forskellige fora. Beføjelserne for den kliniske ledelse på
akutafdelingen vurderes i betydelig grad at være klare.
95
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0096.png
Patientfokus: Overordnet vurderes der i betydelig grad at have været et patientfokus ved
implementeringen af Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører patienttilfredsundersøgelser og har
dialog med patienterne om patientoplevelsen, ligesom der har været udarbejdet en kortlægning af
patienternes forløb. Resultaterne vurderes dog kun i nogen grad anvendt i relevante
beslutningsgrundlag. Dertil kommer, at hospitalet arbejder med en række forskellige metoder til at
understøtte udviklingen af bedre patientoplevelser.
Data: Der vurderes i høj grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, der i væsentligt omfang
genereres automatisk. Der måles i et vist omfang på præcisionen af gårsdagens plan. Der er opstillet
målbare mål for Sikkert Patientflow, som der løbende følges op.
Kommunikation: Både den interne og eksterne kommunikation om Sikkert Patientflow vurderes at
være gennemført på i betydelig grad. Der er et forholdsvis stort kendskab til, hvor information om
Sikkert Patientflow kan findes.
Vidensopbygning: Relevante personer har i overvejende grad deltaget i læringsseminarer, og der
gennemføres i et vist omfang månedlige feedback med dem. Der søges løbende viden fra eksterne
kilder, herunder gennem erfaringsudveksling med andre hospitaler. Der har været en systematiseret
læring ud fra de erfaringer, man har gjort sig, men det sker i dag i mindre omfang. Relevante personer
uddannes i flowpakken, og alle nye medarbejdere modtager information om Sikkert Patientflow.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej mulighederne for
at ”finetune”
tavlemøder, kapacitetskonferencer og
flowstyregruppemøde, så de i højere grad opfattes som effektive og med fokus på at sprede
relevant information og træffe de nødvendige beslutninger.
Styrk arbejdet med kontinuerligt at fastholde et patientfokus i forhold til Sikkert Patientflow.
Overvej mulighederne for at fastholde et aktivt læringsmiljø med instrumenter, der kan erstatte
dem, der blev introduceret ved projektstart, men synes at have tabt momentum.
96
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0097.png
B2.18. Hospitalsenheden Vest
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
642
27
78
2,58
Antal
Antal
Pct.
Antal
Hospitalsenheden Vest vurderes at have et modenhedsniveau på 4.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Hospitalsenheden Vest deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Flowpakken er inkorporeret i den daglige drift. Der gennemføres daglige tavlemøder og
kapacitetskonferencer, og der er etableret en flowstyregruppe (om end en enkelt respondent ikke
e er, at det er tilfældet . Der er ge erelt høj tilfredshed ed setup’et for øder e i disse fora. I
forhold til kapacitetskonferencerne er der lidt mere delte vurderinger af, om de er effektive, om alle
relevante aktører deltager, og om beslutninger og data videreformidles til andre relevante aktører.
Nogenlunde samme billede gør sig gældende i forhold til flowstyregruppen. Det vurderes, at der i høj
grad er er klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelsen og sengeafdelingerne.
Ligeledes vurderes Sikkert Patientflow i betydelig grad at have ført til betydelige forbedringer i forhold
til brandslukning, flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes i høj grad at bakke op om og at have tydelig fokus på
den daglige implementering af Sikkert Patientflow, ligesom projektet i rimeligt omfang er tilført de
nødvendige ressourcer. Ledelsen deltager i mange, men ikke alle møder i de forskellige fora.
Beføjelserne for den kliniske ledelse på akutafdelingen vurderes i betydelig grad at være klare.
97
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0098.png
Patientfokus: Overordnet vurderes der i betydelig grad at have været et patientfokus ved
implementeringen af Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører patienttilfredsundersøgelser, men
resultaterne vurderes kun i nogen grad anvendt i relevante beslutningsgrundlag. Hospitalet har i et vist
omfang dialog med patienterne om patientoplevelsen, ligesom der i nogen grad har været udarbejdet
en kortlægning af patienternes forløb.
Data: Der vurderes i betydelig grad at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, der i væsentligt
omfang genereres automatisk. Der måles i et vist omfang på præcisionen af gårsdagens plan. Der er
opstillet målbare mål for Sikkert Patientflow på forskellige niveauer, som der følges op dagligt
henholdsvis 4-6 gange årligt.
Kommunikation: Der vurderes i nogen grad at have været gennemført intern og ekstern
kommunikation om Sikkert Patientflow. Kendskabet til, hvor der kan findes information om Sikkert
Patientflow er højt.
Vidensopbygning: Relevante personer har i overvejende grad deltaget i læringsseminarer, og der
gennemføres i noget omfang månedlige feedback med dem. Der søges løbende viden fra eksterne
kilder, herunder gennem erfaringsudveksling med andre hospitaler. Der sker i et vist omfang en
systematiseret læring ud fra de erfaringer, man har gjort sig. Relevante personer uddannes i
flowpakken, og alle nye medarbejdere modtager i nogen grad information om Sikkert Patientflow.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej mulighederne for
at ”finetune”
tavlemøder, kapacitetskonferencer og
flowstyregruppemøde, så de i højere grad opfattes som effektive og med fokus på at sprede
relevant information og træffe de nødvendige beslutninger.
Styrk arbejdet med kontinuerligt at fastholde et patientfokus i forhold til Sikkert Patientflow.
Styrk arbejdet med kontinuerlig og systematisk vidensopbygning, herunder læring af egne
erfaringer og månedligt feedback til relevante medarbejdere.
98
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0099.png
B2.19. Aalborg Universitetshospital
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
987
36
90
3,50
Antal
Antal
Pct.
Antal
Aalborg Universitetshospital vurderes at have et modenhedsniveau på 2.
Arb ejd sga nge
5
4
3
Vid ens op bygn in g
Lede ls e
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Ko mmu nikation
Pa tie ntfo kus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Fire ud af fire mulige respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Aalborg Universitetshospital deltog ikke i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder og kapacitetskonferencer. Der er generelt
betydelig tilfredshed med gennemførelsen og funktionen af møderne i disse fora. De vurderes dog kun
i nogen grad som effektive, ligesom der er mere delte vurderinger af, om der på tavlemøderne træffes
de nødvendige beslutninger, om data i tilstrækkeligt omfang videreformidles til
kapacitetskonferencen, og om der i tilstrækkelig grad følges op på beslutninger fra
kapacitetskonferencen. Direktionen deltager kun i begrænset omfang i kapacitetskonferencerne. Der
er etableret en flowstyregruppe, men tre af respondenterne har ikke fundet sig i stand til at vurdere
dens funktionsmåde, om end de har et vist kendskab til styregruppens opgaver. Overordnet er det
vurderingen, at indførelsen af Sikkert Patientflow i nogen grad har ført til forbedringer i forhold til
brandslukning, reduktion af flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Den øverste hospitalsledelse vurderes i høj grad at bakke op om Sikkert Patientflow, men kun
i mindre grad at understøtte implementeringen i det daglige. I forhold til ledelsen deltagelse i de
forskellige fora vurderes indsatsen endvidere begrænset. Beføjelserne for den kliniske ledelse på
akutafdelingen vurderes generelt i rimelig grad klare.
99
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0100.png
Patientfokus: Der er meget forskellige vurderinger af hospitalets inddragelse af patientperspektivet
ved implementeringen af Sikkert Patientflow. Det samme er tilfældet i forhold til vurderingerne af, i
hvilket omfang der gennemføres patienttilfredsundersøgelser, og resultaterne herfra anvendes.
Data: Der er en forholdsvis positiv vurdering af adgangen til tidstro og aktuelle data, der overvejende
genereres automatisk. Data genbruges kun et i vist omfang, ligesom der ikke systematisk måles på
præcisionen af gårsdagens plan. Der er opstillet visse overordnede mål, men ikke målbare mål knyttet
direkte til Sikkert Patientflow, og der er ikke blandt respondenterne et fælles billede af, hvor hyppigt
der følges op på målene.
Kommunikation: Generelt vurderes hospitalet kun i nogen grad at kommunikere internt såvel som
eksternt om Sikkert Patientflow. Kendskabet til, hvor der kan findes information om Sikkert
Patientflow, er højt.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere har kun i noget omfang deltaget i læringsseminarer, og der
gennemføres kun i begrænset omfang månedlige feedback-samtaler med de relevante medarbejdere.
Der inddrages kun i mindre grad erfaringer fra andre hospitaler, mens det anføres, at der i
flowstyregruppen i nogen grad løbende arbejdes med læring på grundlag af de erfaringer og data. Nye
medarbejdere modtager information om arbejdet med sikre patientforløb.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej mulighederne for at gøre tavlemøder og kapacitetskonferencer mere effektive, så de af
alle relevante medarbejdere opleves som sådan.
Overvej mulighederne for at styrke patientfokus i forhold til Sikkert Patientflow.
Opstil konkrete og målbare mål, som der løbende kan følges op på, og som kan supplere det
overordnede belægningsmål i det daglige forbedringsarbejde.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus på læring fra eksterne kilder, herunder andre
hospitaler, og styrk den systematiske feedback til relevante personer.
100
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0101.png
B2.20. Regionshospital Nordjylland, Hjørring
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
502
26
63
0,00
Antal
Antal
Pct.
Antal
Regionshospital Nordjylland, Hjørring vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensopbygning
3
2
1
0
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Ledelse
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Tre ud af fire mulige respondenter tilknyttet Regionshospital Nordjylland har besvaret spørgeskemaet.
Af disse indgår i vurderingen af afdelingen i Hjørring primært besvarelserne fra medarbejdere, der er
tilknyttet denne afdeling. I forhold til nogle af kriterierne er det dog valgt at tage alle besvarelser i
betragtning.
Regionshospital Nordjylland, Hjørring deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder og kapacitetskonferencer. Der er generelt
betydelig tilfredshed med gennemførelsen og funktionen af møderne i disse fora, og de vurderes som
effektive. Der er mere delte meninger om, i hvilket omfang de relevante afdelinger/funktioner er
repræsenteret i kapacitetskonferencen, ligesom det vurderes, at der kun i mindre omfang sker en
systematisk opsamling og videreformidling af oplevede flaskehalse. Direktionen deltager kun sjældent i
kapacitetskonferencerne og flowstyregruppen. Overordnet er det vurderingen, at indførelsen af
Sikkert Patientflow i betydelig grad har ført til forbedringer i forhold til brandslukning, reduktion af
flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Baseret på samtlige besvarelse for regionshospitalet vurderes den øverste hospitalsledelse i
betydelig grad at bakke op om og understøtte implementeringen af Sikkert Patientflow i det daglige,
101
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0102.png
idet ledelsens deltagelse i de forskellige fora dog er ret begrænset. Beføjelserne for den kliniske ledelse
på akutafdelingen vurderes i rimelig grad klare, når der ses på alle besvarelser for regionshospitalet.
Patientfokus: Patientperspektivet vurderes kun i begrænset omfang eksplicit inddraget i forhold til
Sikkert Patientflow. Hospitalet gennemfører i noget omfang patienttilfredsundersøgelser. Resultaterne
herfra anvendes dog kun i mindre omfang i relevante beslutningsgrundlag.
Data: Der vurderes i betydeligt omfang at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, der
overvejende genereres automatisk. Data genbruges i et vist omfang. Graden af præcisionen af
gårsdagens plan måles kun i mindre omfang. Der er opstillet visse målbare mål knyttet til Sikkert
Patientflow, som der følges op på hver 14. dag.
Kommunikation: Generelt vurderes hospitalet i nogen grad at have kommunikeret internt såvel som
eksternt om Sikkert Patientflow. Alle ved, hvor der kan findes information om Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere har i betydeligt omfang deltaget i læringsseminarer, mens
der kun i begrænset omfang gennemføres månedlige feedback-samtaler med de relevante. Der
inddrages i noget omfang erfaringer fra andre hospitaler og andre eksterne kilder. Der arbejdes i
nogen grad med læring på grundlag af de erfaringer og data. Nye medarbejdere modtager information
om arbejdet med sikre patientforløb.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej om deltagerkredsen på kapacitetskonferencerne omfatter alle relevante aktører, og sikre
at der effektivt samles op, og at data videreformidles til relevante aktører.
Styrk direktionens deltagelse i kapacitetskonferencer og flowstyregruppemøder med henblik på
bl.a. at sikre, at beslutninger og data i relevant omfang videreformidles til alle relevante aktører.
Overvej mulighederne for at styrke patientfokus i forhold til Sikkert Patientforløb.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus læring af egne erfaringer og data samt fokusere
yderligere på systematisk feedback til relevante personer.
102
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0103.png
B2.21. Regionshospital Nordjylland, Thisted
Aktivitet 2016
–
akutafdelingen
Patienter
Sengepladser
Belægningsgrad
Dage med overbelægning
Kilde: eSundhed
Gns. pr. måned
484
16
99
13,50
Antal
Antal
Pct.
Antal
Regionshospital Nordjylland, Thisted vurderes at have et modenhedsniveau på 3.
Arbejdsgange
5
4
Vidensop bygning
3
2
1
0
Ledelse
Niveau 1
Flowpakken er kendt
og forstået, men
ledelsen har ikke
engageret sig
Data er håndholdt
og usikker. Der bliver
ikke holdt
tavlemøder jævnligt.
Niveau 2
Flowpakke er i gang
med at blive
implementeret,
ledelsen er
involveret.
Patientperspektivet
forsøges inddraget i
flere
driftsbeslutninger.
Niveau 3
Flowpakken er helt
inkorporeret i daglig
drift. Ansvar er
tydeligt defineret og
kendt ved eks
overbelægning. Data
er til dels
automatiseret.
Niveau 4
Roller og ansvar er
meget tydelige i
forhold til Sikkert
patientflow. Der er
fokus på
kompetenceudviklin
g, og 2. loop læring.
Ledelsen tager aktivt
ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Niveau 5
Flowtanken er
udgangspunkt for
samarbejde med
andre dele af
sundhedssektoren.
Der er fokus på
kompetenceudviklin
g. Ledelsen tager
aktivt ansvar og har
patientfokus i alle
driftsbeslutninger
Kommunikation
Patientfokus
Data
Anm.: På skalaen fra 1-5,
der a e des i ”spi del æ ”-diagrammet,
er 5 udtryk for et højt og eksemplarisk niveau i forhold til
implementeringen af Sikkert Patientflow, mens 1 er udtryk for en meget begrænset implementering.
Tre ud af fire mulige respondenter tilknyttet Regionshospital Nordjylland har besvaret spørgeskemaet.
Af disse indgår i vurderingen af afdelingen i Thisted primært besvarelserne fra medarbejdere, der er
tilknyttet denne afdeling. I forhold til nogle af kriterierne er det dog valgt at tage alle besvarelser i
betragtning.
Regionshospital Nordjylland, Thisted deltog i projekt Sikkert Patientflow.
Arbejdsgange: Der gennemføres daglige tavlemøder og kapacitetskonferencer. Der er generelt
betydelig tilfredshed med gennemførelsen og funktionen af møderne i disse fora, og de vurderes som
effektive med deltagelse af de relevante afdelinger/funktioner. Overordnet er det vurderingen, at
indførelsen af Sikkert Patientflow i høj grad har ført til forbedringer i forhold til brandslukning,
reduktion af flaskehalse og samarbejdet mellem afdelingerne.
Ledelse: Baseret på samtlige besvarelse for regionshospitalet vurderes den øverste hospitalsledelse i
betydelig grad at bakke op om og understøtte implementeringen af Sikkert Patientflow i det daglige,
idet ledelsen deltagelse i de forskellige fora dog er ret begrænset. Beføjelserne for den kliniske ledelse
på akutafdelingen vurderes i rimelig grad klare, når der ses på alle besvarelser for regionshospitalet.
103
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
1760864_0104.png
Patientfokus: Hospitalet vurderes kun i nogen grad at have inddraget af patientperspektivet ved
implementeringen af Sikkert Patientflow. Ligeledes vurderes hospitalet kun i nogen grad at
gennemføre patienttilfredsundersøgelser. Resultaterne herfra anvendes ligeledes kun i nogen grad i
relevante beslutningsgrundlag.
Data: Det vurderes i betydeligt omfang at være nem adgang til tidstro og aktuelle data, der
overvejende genereres automatisk. Data genbruges i et vist omfang. Graden af præcisionen af
gårsdagens plan måles kun i mindre omfang. Der er opstillet visse målbare mål knyttet til Sikkert
Patientflow, som der følges op på hver 14. dag.
Kommunikation: Generelt vurderes hospitalet i nogen grad at have kommunikeret internt såvel som
eksternt om Sikkert Patientflow, hvilket har givet anledning til noget medieaftale. Alle ved, hvor der
kan findes information om Sikkert Patientflow.
Vidensopbygning: Relevante medarbejdere har i betydeligt omfang deltaget i læringsseminarer, mens
der kun i begrænset omfang gennemføres månedlige feedback-samtaler med de relevante. Der
inddrages i nogen grad erfaringer fra andre hospitaler og andre eksterne kilder. Der arbejdes i nogen
grad med læring på grundlag af de erfaringer og data. Nye medarbejdere modtager information om
arbejdet med sikre patientforløb.
Fremadrettede indsatsområder
Overvej om deltagerkredsen på kapacitetskonferencerne omfatter alle relevante aktører, og sikre
at der effektivt samles op, og at data videreformidles til relevante aktører.
Styrk direktionens deltagelse i kapacitetskonferencer og flowstyregruppemøder med henblik på
bl.a. at sikre, at beslutninger og data i relevant omfang videreformidles til alle relevante aktører.
Overvej mulighederne for at styrke patientfokus i forhold til Sikkert Patientforløb.
Styrk vidensopbygningen gennem større fokus læring af egne erfaringer og data samt fokusere
yderligere på systematisk feedback til relevante personer.
104
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
Bilag 3. Spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen
Der er for hvert spørgsmål anført den vægt, med hvilken spørgsmålet indgår i den samlede beregning
af hospitalernes indplacering i modenhedsmodellen.
Arbejdsgange
Vægte
3 Hvor mange dage om ugen holdes der tavlemøder?
4 Hvor ofte holdes der typisk tavlemøde i løbet af en dag?
5_2 Passer tidspunktet for tavlemødet alle relevante deltagere?
5_3 Er der klare aftaler om, hvem der bør deltage i tavlemøderne?
5_4 Er det de relevante personer, der deltager ved tavlemødet? Fx ift. funktioner, ansvar,
kompetence.
5_5 Er der enighed om, hvad der er vigtigst at få talt om på tavlemødet?
5_6 Er det klart, hvem der leder tavlemødet?
5_7 Bliver der truffet de nødvendige beslutninger?
5_8 Fungerer det tekniske på kapacitetskonferencen? (Aktuelle data er indsamlet og tavlen
giver et overblik)
5_9 Oplever du møderne som effektive?
5_10 Er afsnitsledelsen til stede og aktiv ved tavlemøderne?
5_11 Forstår du den data og øvrige information, som bliver præsenteret på tavlemøderne?
5_12 Videregives data fra tavlemøder til dagens kapacitetskonferencen - inden konferencen?
5_13 Følges der op på beslutninger (dashboard) fra dagens kapacitetskonference på
tavlemødet?
6 Hvor ofte holdes der typisk kapacitetskonference i løbet af ugen?
7 Hvornår på dagen afholdes kapacitetskonferencen? Single
8_1 Hvornår på dagen afholdes kapacitetskonferencen?
8_2 Har hospitalet lagt mødetidspunktet, så det passer bedst muligt i arbejdsgangene?
8_3 Er det de relevante personer, der deltager ved Kapacitetskonferencen? Fx ift. funktioner,
ansvar, kompetence.
8_4 Er alle relevante afdelinger/funktioner på og udenfor hospitalet repræsenteret ved
kapacitetskonferencen? (fx sengeafsnit, klinisk service, tværsektorielle koordinatorer,
serviceafdeling og hospitalsdirektion)
8_5 Bliver der truffet de nødvendige beslutninger på kapacitetskonferencen?
8_6 Fungerer det tekniske på kapacitetskonferencen? (Aktuelle data er indsamlet og tavlen
giver et godt overblik)
8_7 Oplever du kapacitetskonferencerne som effektive?
8_8 Deltager hospitalsdirektionen aktivt ved kapacitetskonferencerne?
8_9 Får relevante personer/afdelinger, der ikke har haft mulighed for at deltage i
konferencen, viden om dagens kapacitet fx via tilsendt dashboard?
8_10 Forstår du data og øvrige informationer, som bliver præsenteret på
kapacitetskonferencerne?
8_11 Udsendes dagens kapacitets-oversigtsskema (dashboard) til alle relevante personer på
hospitalet?
8_12 Sker der en systematisk opsamling og videre rapportering af flaskehalse/'flow-barrierer'
fra kapacitetsmøderne til flowstyregruppen?
6
3
2
2
3
3
2
3
2
3
3
3
3
2
6
0
0
3
2
2
3
2
3
3
1
2
1
2
105
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
8_13 Oplever du, at kapacitetskonferencen giver en højere grad af gennemsigtighed af og
overblik over de enkelte afdelingers kapacitet?
9 Er flowstyregruppens opgaver kendt hos relevante aktører på hospitalet?
10 Hvor ofte afholdes flowgruppemøder?
11 Er det de relevante personer, der er medlem af flowstyregruppen? Fx ift. fag, funktion,
ansvar, kompetence. - kan springes over, hvis hospitalet ikke har flowstyregruppe
12_1 Bliver der truffet de nødvendige beslutninger i flowstyregruppen?
12_2 Bliver organisatoriske flaskehalse og 'flow-barrierer', fx tilsyn, billeddiagnostik mv
samlet og behandlet af flowstyregruppen?
12_3 Oplever du, at flowstyregruppens arbejde skaber værdi i organisationen (fx iværksætter
forbedringstiltag, der reducerer 'flow-barrierer'/flaskehalse og spild)
12_4 Er direktionen til stede og aktiv i flowstyregruppen?
13 Er der klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og sengeafdelinger?
14 Findes der belægningsretningslinjer på hospitalet
15 Efterfølges disse retningslinjer i den daglige drift?
16_1 Hvis du sammenligner med før I implementerede Sikkert Patientflow, oplever I så færre
"brandslukninger" (uforudsete og kaotiske kapacitetesproblemer) i dag?
16_2 Hvis du sammenligner med før I implementerede Sikkert Patientflow, oplever du så
færre flaskehalse på hospitalet
i dag f.eks. rø tge , la oratorier… ?
16_3 Hvis du sammenligner med før I implementerede Sikkert Patientflow, oplever hospitalet
så bedre samarbejde og bedre relationer mellem personalet i dag i de enkelte afsnit?
Ledelse
3
2
3
3
3
2
2
3
2
3
2
3
3
3
107
18_1 Oplever du, at den øverste hospitalsledelse bakker op om implementeringen af Sikkert
Patientflow?
18_2 Understøtter direktionen metoden/flowpakkens implementering?
18_3 Har direktionen tildelt de nødvendige ressourcer?
18_4 Efterspørger direktionen de rette data?
18_5 Agerer direktionen på de data, de får, vedrørende kapacitet?
18_6 Deltager direktionen/hospitalsdirektionen i tavlemøder?
19_1 Har den kliniske ledelse på akutafdelingen klare beføjelser til at sikre gode patientforløb
ved at kunne tilkalde speciallæger fra andre afdelinger?
19_2 Har den kliniske ledelse på akutafdelingen klare beføjelser til at sikre gode patientforløb
ved at kunne henvise patienter til tider på ambulatoriet?
19_3 Har den kliniske ledelse på akutafdelingen klare beføjelser til at sikre gode patientforløb
ved at kunne foretage relevant visitation på hospitalet m.v.?
Har hospitalet i dført e fu ktio so ”flo
aster” på ledelses i eau, der har særligt
ansvar for patientflow i akutmodtagelsen?
21 Hvor mange flowkoordinatorer er ansat/udpeget?
22 Hvor har flowkoordinatorerne funktion?
L18 Er arbejde med sikkert patientflow integreret med øvrige strategier
Patientfokus
3
3
3
2
2
2
2
2
2
3
3
0
3
30
106
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
24_1 Hvordan oplever du, at hospitalet undersøger og inddrager patientens perspektiv i
forbindelse med implementeringen af Sikkert Patientflow?
24_2 Har hospitalet lavet en kortlægning, der viser patientens forløb?
24_3 Har hospitalet involveret eller haft dialog med patienter om patientoplevelsen?
24_4 Laver hospitalet løbende lokale patienttilfredshedsmålinger?
24_5 Bruger hospitalet patienttilfredshedsdata som en del af beslutningsgrundlag?
24_6 Bruger hospitalet andre metoder til at indsamle data om patienternes oplevelser?
25 Hvordan oplever patienterne, at der er fokus på at skabe et sikkert patientflow?
26 Hvilken konkret information modtager patienterne, og hvordan oplever de indsatsen i
praksis?
27 Hvordan inddrages patientens perspektiv i hospitalernes arbejde med flowpakkerne på
afdeli gs i eau F . de ko krete dialog ed rugerråd, rug af ”patie tople elser” på
direktionsmøderne, ved præsentation af overbelægningstallene etc.)?
L22 Inddragelse af patient perspektiv på direktionsniveau
Data
3
3
3
2
3
2
0
0
0
0
16
29_1 Har hospitalet nem adgang til tidstro og aktuel data?
29_2 Er tidstro data om blandt andet patientflow og aktivitet tilgængeligt for det kliniske
personale på akutmodtagelserne?
29_3 Har hospitalet brugt samme data til kapacitetskonferencen og data om de løbende
forbedringer, så der ikke har skulle registreres data flere steder?
29_4 Måles der på graden af præcision/forudsigeligheden af gårsdagens plan?
29_5 Hvordan hentes data i den daglige drift?
30 I hvor stort omfang er forbedringsdata udtræk fra elektroniske systemer?
31 Hvem er ansvarlig for datakvalitet til tavlemøder og kapacitetskonferencer?
H ilke ko krete ” ål are” ål har ledelse sat ed eg delsen
af projektet?
33 Hvor ofte følges der op på disse? (eksempelvis andel patienter med stillingtagen til
udskrivelse, andel afholdte konferencer, andel afsnit der deltager i konference og andel
afdelinger der dagligt vurderer kapacitet?)
Kommunikation
3
3
1
2
3
1
0
2
2
17
35_1 På en skala fra 1 - 5 hvordan oplever du så, at hospitalet kommunikerer internt om
arbejdet med implementeringen af Sikkert Patientflow?
35_2 På en skala fra 1 - 5 hvordan oplever du så, at hospitalet kommunikerer til omverdenen
om arbejdet med implementeringen af Sikkert Patientflow?
35_3 Hvordan kommunikeres inden for flowprojektet (konkrete indsatser, ændrede
arbejdsgange, formidling og drøftelse af resultater etc.)
36_1 Ved du, hvor du kan finde information om Sikkert Patientflow, hvis du har spørgsmål
om indholdet eller implementeringen?
36_2 Har hospitalet været omtalt i eksterne medier for arbejdet med Sikkert Patientflow?
36_3 Har hospitalet gjort noget aktivt for at sikre ekstern omtale (pressemeddelelser, invitere
på besøg, anden opmærksomhed)?
36_4 Har hospitalet kommunikeret til patienterne, hvilke forventninger de kan have f.eks. til
præcision for udskrivninger, ventetider etc.?
3
2
0
2
0
0
0
107
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om første afrapportering af Evaluering af implementering af Sikkert Patientflow, fra sundhedsministeren
36_5 Hvordan indgår patienterne i kommunikationen (er de fraværende, er det eksplicit
håndteret, er det op til den enkelte afdeling/den enkelte sundhedsprofessionelle)?
37 Hvordan indgår medarbejderne i kommunikationen (er de fraværende, er det eksplicit
håndteret, er det op til den enkelte afdeling/den enkelte sundhedsprofessionelle)?
0
0
7
Kapacitetsopbygning
39_1 Har hospitalets relevante personer deltaget i læringsseminar (afprøvningshospitalerne)?
39_2 Foregår der en systematisk deling af viden med de andre hospitaler i regionen
vedrørende Sikkert Patientflow?
39_3 Opsøges der viden fra andre kilder omkring metoder for forbedring af Sikkert
Patientflow (studieture, oplægsholdere, seminarer etc.)?
39_4 Hvordan arbejder hospitalet med at lære af de erfaringer, der bliver gjort i løbet af
projektet?
40 Hvordan arbejder hospitalet med læring i forhold til løbende at evaluere gårsdagens
prognoser og handlinger?
41 Er der et månedligt feedback til de involverede aktører (eller oftere)?
42_1 Bliver nye medarbejdere informeret om arbejdet med sikkert patientflow?
42_2 Uddannes der medarbejdere i flowpakken hvert år?
42_3 Hvor mange uddannes i flowpakken?
1
2
1
2
1
2
3
2
2
16
108