SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 336
Offentligt

Nye teknologier kan

føre til sofistikeret

biologisk terror

Selvfølgelig kan man bruge teknologier som gensaksen

CRISPR og syntesebiologi til at udvikle biologiske våben,

siger eksperter, der dog også maner til besindighed.

Af Maria Behrendt

09. APR. 2017 KL. 12.31



Krigen i Syrien er under optrapning disse dage, efter USA fredag rettede et

missilangreb mod en syrisk luftbase, som svar på den syriske regerings

formodede angreb med kemisk giftgas mod civile.

LÆS OGSÅ:

OVERBLIK Det ved vi om USA's angreb i Syrien

KONVENTIONEN OM BIOLOGISKE VÅBEN

Konventionen er underskrevet af 173 lande. 23 har ikke underskrevet: Herunder Israel og flere

afrikanske lande.

Konventionen forbyder udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske våben (levende

organismer som vira og bakterier) og toksinvåben (giftstoffer)

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab



Allerede i 1925 blev biologiske våben forbudt at anvende under Geneve-konventionen. Den

nævnte dog intet og produktion og opbevaring.

Flere af de lande, der har underskrevet traktaten, er stadig i besiddelse af stoffer, der kan bruges

til biologiske våben. Bl.a. Rusland og USA. Sidstnævnte betragter dem som forsvars- frem for

angrebsstoffer.

Angreb med kemiske våben er forbudt ifølge den internationale konvention

om kemiske våben (CWC), der trådte i kraft i 1997. Men det har hverken

hindret Syrien eller andre stater i at ty til kemisk krigsførelse de senere år.

Anderledes ser det ud med biologiske våben.

Kun ganske få gange har de været anvendt til angreb, siden FN mandag for 45

år siden åbnede for underskrifter på konventionen om biologiske våben

(BWC).

Teknologi kan udnyttes til ubehagelige formål

Ifølge speciallæge, ph.d. og dr.med Erik Heegaard, der er tidligere overlæge på

Center for Biosikring og Bioberedskab, har biologiske våben ellers potentiale

til at gøre langt større skade end kemiske våben, fordi de ikke er begrænsende,

men kan sprede sig og kan leve i årevis.

Og selvom snakken om truslen fra biologiske angreb fyldte mest lige efter

9/11, hvor også Danmark oprettede bioberedskabet, er truslen stadig derude.

LÆS OGSÅ:

Miltbrand-DNA afslører detaljer om Sovjetisk biovåben-ulykke

De senere år har også den teknologiske udvikling inden for biologisk forskning

fået flere til at råbe vagt i gevær, og sidste år tilføjede den amerikanske

efterretningstjeneste sågar genredigering på sin liste over trusler fra

masseødelæggelsesvåben, hvor kun kemiske våben i Syrien og tre andre

trusler også figurerer.

Det er ikke helt løgn, at man kan forestille sig,

at de her teknologier kan udnyttes til

ubehagelige formål

JACOB GIEHM MIKKELSEN, FORSKER, I CRISPR

Men øger moderne værktøjer egentlig risikoen for, at eksempelvis

terrororganisationer skaber sig adgang til biovåben?

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

- Det er et kæmpe spørgsmål, men det er ikke helt løgn, at man kan forestille

sig, at de her teknologier kan udnyttes til ubehagelige formål, siger Jacob

Giehm Mikkelsen, der forsker i genredigeringsværktøjet CRISPR ved Institut

for Biomedicin på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ:

GRAFIK

Sådan kan sygdom klippes væk med ’DNA-saks’

CRISPR, som populært sagt er en “gensaks”, der kan klippe bestemte steder i

et stykke DNA, er en teknik, som fik sit gennembrud for bare fem år siden,

men som ifølge Jacob Giehm Mikkelsen allerede er fuldt udviklet og klar til

brug.

- Du kan ikke nu og her udvikle et monster, der løber rundt på gaderne, men

man kan sagtens ændre i gener og påføre dem “fejl”, som kan gøre skade

mange år frem, siger han.

Jacob Giehm Mikkelsen forestiller sig, at man kunne bruge CRISPR til at

påføre en parasit et “ødelæggelsesgen” og sprede den i et land, hvor den i

årevis fører skade med sig.

Kopper blev officielt udryddet i 1980 efter en verdensomspændende

vaccinationsindsats i årene 1966-77. Sygdommen findes dog stadig på lager hos i hvert

fald russiske og amerikanske myndigheder, og kan ifølge speciellæge Erik Heegaard

genoplives og bruges som et biologisk våben. (Arkivfoto af vaccine blandt

sundhedspersonale i USA i 2003). (Foto: pool © Scanpix)

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Maner til besindighed

Han understreger dog, at man skal være yderst påpasselig med at male død og

ødelæggelse på væggen:

SYNTESEBIOLOGI

Syntesebiologi er en tværfaglig disciplin, som forsimplet går ud på at forstå, efterligne og

kombinere naturens byggesten på nye måder ved hjælp af fotosyntetiske celler i planter og alger,

som kan producere eksempelvis fødevareingredienser eller medicin med energi fra solen, så man

ikke længere er afhængig af kemiske produkter baseret på råolie.



Produkter som ofte er dyre, tager lang tid at udvikle og ikke er specielt bæredygtige.

- Det kræver trods alt, at man har basal viden om, hvordan genredigering og

CRISPR virker, før man kan udnytte det, siger han.

På Center for Syntesebiologi på Københavns Universitet maner professor i

plantebiokemi og leder af centret, Birger Lindberg Møller, også til

besindighed.

LÆS OGSÅ:

Danske studerende til VM i syntesebiologi

- Selvfølgelig kan man bruge teknologi til at gøre skade, og syntesebiologen

kan bruges til at udvikle målrettede biologiske våben, men man kan også

bruge en hammer til både at bygge hus og slå folk i hovedet med. Også

CRISPR teknologien har mange begrænsninger. At genredigering er blevet

nemmere, betyder bestemt ikke, at det er let, siger han.

Med ny teknologi følger usikkerhed

Med ny teknologi følger nye muligheder og derfor også stor usikkerhed i

samfundet, forklarer Jacob Giehm Mikkelsen.

Selvfølgelig kan man bruge teknologi til at

gøre skade, og syntesebiologen kan bruges til

at udvikle målrettede biologiske våben, men

man kan også bruge en hammer til både at

bygge hus og slå folk i hovedet med

BIRGER LINDBERG MØLLER, PROFESSOR I PLANTEBIOKEMI

- Vi hører tit, at folk kan stå hjemme i garagen og eksperimentere med de her

nye teknologier, men sådan forholder det sig ikke. Hvorfor skulle man som

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

terrorist også gøre det så sofistikeret, når der er nemmere måder at udnytte

biologiske våben på til at påføre skade?

Sidst, vi i den vestlige verden så et større angreb med et biologisk våben,

var i

2001,

da fem personer i USA døde af miltbrandinfektion forårsaget af breve

med miltbrandsporer, som blev sendt til flere medier og senatet.

LÆS OGSÅ:

Ekspert: Dødelig bakterie kan spredes i Danmark

En forsker i biologisk krigsførelse fra den amerikanske hær var mistænkt for at

stå bag angrebet, men begik selvmord inden han blev tiltalt.

LÆS OGSÅ:

Miltbrand-frygten breder sig i Danmark

- Bekymringen er ikke om terrorister bliver biologer, men om biologer bliver

terrorister, siger Erik Heegaard, der især betragter den udbredte

tilgængelighed af viden som problematisk:

Bekymringen er ikke om terrorister bliver

biologer, men om biologer bliver terrorister

ERIK HEEGAARD, SPECIALLÆGE

- Der ligger to komponenter til baggrund for et biologisk terrorangreb:

Intention og evner, siger han.

Og intentionen er der. Sidste år var der mere end ti terrorangreb i Europa.

Truslen er ikke nødvendigvis blevet større end tidligere, men den er til stede.

LÆS OGSÅ:

PET: Terrortruslen mod Danmark er stadig alvorlig

- Evnerne er en anden ting. Men alt andet lige er viden i højere grad blevet

hvermandseje. Internettet kan give dig en komplet genetisk sekvens på

koppervirus, siger Erik Heegaard.

Åbenhed er afgørende

- Al teknologi kan bruges til gode såvel som onde ting, understreger Birger

Lindberg Møller.

Derfor har de amerikanske myndigheder bl.a. inviteret de såkaldte biohackere

(en global bevægelse af en slags gør-det-selv biologer, der eksperimenter med

bioteknologi og deler viden) med i undersøgelser af, om syntesebiologi er

noget, man skal være opmærksom på.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

- Åbenhed er vigtigt. Og vi forskere har også et stort ansvar for at nå ud til

offentligheden og særligt unge mennesker, så det får indflydelse på

teknologiens udvikling, siger Birger Lindberg Møller.

Etik og konsekvenser

Der følger selvsagt etiske overvejelser med, når der kommer til udvikling og

anvendelse af nye værktøjer inden for biologien. Som med al anden teknologi.

CRISPR kan bl.a. anvendes til at reparere defekte gener med, og

syntesebiologi kan fx udnyttes til billig produktion af medicin til kræft, som

kan gøres økonomisk tilgængelig for alle, så vi bedre kan undgå social ulighed,

forklarer Birger Lindberg Møller.

LÆS OGSÅ:

Ny opdagelse gør gen-klippeteknologien CRISPR mere sikker

På den anden side kan begge værktøjer også potentielt udnyttes til super

sofistikerede biologiske våben.

- Med CRISPR kan vi lave en hvilken som helst genetisk ændring på et hvilket

som helst niveau. Det åbner op for nogle scenarier, som vi ikke kender

konsekvenserne af endnu, siger Jacob Giehm Mikkelsen.

I 2002 gik pulveralarmen på Scherfigsvej i København, hvor 79 WHO-ansatte måtte

tjekkes for miltbrand inden de kunne forlade arbejdspladsen. Pulveret blev fjernet af folk

i indsatsdragter fra Center for Biologisk Beredskab. Der var ikke tale om miltbrand.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Regulering er nødvendig

Risikoovervejelser spiller en vigtig rolle i udviklingen af teknologien.

Derfor er også vigtigt, at værktøjer som CRISPR og en videnskabelig disciplin

som syntesebiologi reguleres fra politisk hold, mener Sune Holm, der er lektor

på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet

og har været rådgiver for Etik Råd i forbindelse med en rapport om

syntesebiologi:

Bioterror er en risiko, men det er vigtigt,at vi

opvejer den mod konsekvenserne af, at vi

lader være med at udvikle teknologien. Hvor

mange mennesker vil det skade?

SUNE HOLM, LEKTOR

- Bioterror er en risiko, men det er vigtigt,at vi opvejer den mod

konsekvenserne af, at vi lader være med at udvikle teknologien. Hvor mange

mennesker vil det skade?, siger han.

I USA nedsatte den tidligere præsident Obama et udvalg på baggrund af det,

amerikanerne mente, var udviklingen af den første syntetiske celle ved hjælp

af biosyntese, som skulle se på, hvordan teknologien skal reguleres.

- Man blev enige om, at det ikke skulle ske uden, at myndighederne havde

kontinuerligt styr på udviklingen, så det ikke udvikler sig til en slags wild west

biologi, siger Sune Holm.

Også Danmark skal være forberedt

I Danmark synes trussel om en angreb med biologisk våben måske som et

fjernt mareridt, men derfor bør vi stadig gardere os bedst muligt, mener Erik

Heegaard, der har været med til at bygge det danske bioberedskab op fra

bunden efter 9/11.

Han sammenligner det med en brandforsikring.

- Du betaler hver måned, selvom du sandsynligvis aldrig får brug den, fordi

konsekvenserne ville være ubærlige den dag, du står uden og uheldet er ude,

siger han.

Herhjemme består arbejdet i forebyggelse og beredskab.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

LÆS OGSÅ:

Dansk terrorberedskab halter

På Center for Biosikring og Bioberedskab tager man b.la. rundt til

universiteter og virksomheder og undersøger, hvad de ligger inde med af

stoffer, udstyr og viden og hvorvidt det anvendes på forsvarlig vis.

Beredskabet består bl.a. af personale, der er specialuddannet i at håndtere et

angreb med biovåben eller et udslip af biologiske stoffer og et ansvar for at

have den rette medicin på hylderne.

- Det er umuligt at gardere sig mod alt - som fx at terrorister tilegner sig

biologisk viden. Hvis de vil, så kan de. Derfor er det også vigtigt, at vi har et

opdateret og moderne beredskab, understreger Erik Heegaard.