SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 336
Offentligt

det

biologiske

trussels

billede

en situationsrapport

om biologiske angreb

våbenudvikling

og misbrug

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

indhold

kolofon

Udgivet af:

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

www.biosikring.dk

Det er tilladt at kopiere tekst og CBB’s

fotos til ikke-kommercielle formål og med

udtrykkelig kildeangivelse.

Graisk design og layout:

Koch & Falk

Trykt af: Pekema

1. udgave, 2016

ISBN: 978-87-998137-2-8

forord · · ·

Side 3

resumé · · ·

Side 4

indledning · · ·

Side 5

naturlige sygdomsudbrud

og truslen om bioterror · · ·

Side 7

den teknologiske udvikling

– genvej til nye biologiske våben? · · ·

Side 14

ukontrolleret udslip · · ·

Side 19

stater og biologisk krigsførelse · · ·

Side 24

biokriminalitet og bioterrorisme · · ·

Side 31

konklusion · · ·

Side 37

kilder · · ·

Side 39

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

forord

Biologiske trusler kan være en stor udfordring for den nationa-

le eller endog internationale sikkerhed. Naturlige udbrud af in-

fektionssygdom forekommer jævnligt og er en del af naturens

indretning. Der fremkommer hele tiden nye infektioner, fordi de

eksisterende mikroorganismer løbende undergår forandringer og

tilpasninger til omgivelserne, som mennesker også er en del af.

Beredskabet mod infektionssygdomme er nødt til at være under

stadig og løbende opdatering, fordi risikobilledet ikke er statisk

men foranderligt. Dertil kommer, at menneskelige aktiviteter også

er med til at øge risikoen for udbrud af infektionssygdom. Over-

dreven eller unødig anvendelse af antibiotika kan øge forekom-

sten af resistente mikroorganismer, og den teknologiske udvikling

øger mulighederne for bevidst misbrug af sygdomsfremkaldende

mikroorganismer.

Den teknologiske udvikling, og herunder især viden om mi-

krobiologi og oplæring i brug af laboratoriemæssige færdigheder,

har gjort det muligt for stadigt lere mennesker at fremstille og

anvende biologiske giftstofer eller sygdomsfremkaldende mikro-

organismer til kriminelle, terroristiske eller militære formål. Alene

truslen om ofensive biologiske våben kan være så skræmmen-

de, at krige kan udløses blot på mistanke herom. Denne rapport

indeholder en gennemgang af en række eksempler fra nyere tid

på situationer, hvor biologisk våbenbrug er blevet muliggjort, mis-

tænkt eller faktisk gennemført. Hensigten med rapporten er at

give et samlet og afbalanceret billede af truslen om skadevolden-

de biologiske angreb eller udslip af våbenegnet materiale.

Center for Biosikring og Bioberedskab holder løbende øje

med biologiske hændelser og den teknologiske udvikling for hele

tiden at ajourføre det biologiske trusselsbillede. Formålet er at

kunne fokusere såvel den forebyggende indsats gennem biosik-

ring på de mest relevante biologiske sikkerhedstrusler, som at in-

indstille det biologiske beredskab til at kunne imødegå sådanne

trusler, hvis de alligevel skulle præsentere sig. Naturlige udbrud af

infektionssygdom er derfor ikke inkluderet i denne rapport, med-

mindre de indeholder særlige sikkerhedsaspekter.

John-Erik Stig Hansen

Centerchef, overlæge, dr.med.

Foto: CBB

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

resumé

Det biologiske Trusselsbillede

fremlægger Center for Biosikring

og Bioberedskab (CBB) en samlet vurdering af aktuelle biologiske

trusler og risici. Der er i denne uklassiicerede rapport udelukken-

de anvendt ofentligt tilgængelige kilder.

• Kapitel 3 rummer en indledning.

• Kapitel 4 ser på naturlige sygdomsudbrud, og hvorvidt det

voksende antal infektionssygdomme øger risikoen for udvik-

ling af biologiske våben. Dette kapitel vil også se på risikoen

for misinformation om naturlige sygdomsudbrud.

• Kapitel 5 gennemgår aktuelle tendenser i naturvidenskab og

ser på, hvorvidt den teknologiske udvikling øger risikoen for

biologisk våbenudvikling.

• Kapitel 6 redegør for risikoen for et ukontrolleret udslip fra

et laboratorium som følge af et uheld. Dette kapitel vil også

komme ind på truslen om et ukontrolleret udslip som følge af

sabotage (”insider”-truslen).

• Kapitel 7 beskriver staters interesse for biologiske våben i et

historisk perspektiv, forklarer de tekniske vanskeligheder med

at lave biologiske våben og forklarer, hvorfor biologiske våben

ikke desto mindre kan være attraktive for bestemte typer regi-

mer.

• Kapitel 8 ser på terrorister og kriminelles interesse for biologi-

ske våben i et historisk perspektiv, forklarer de tekniske hin-

dringer for at lave den type våben og demonstrerer, hvordan

den teknologiske udvikling på visse områder kan gøre lavtek-

nologiske biologiske angreb mere sandsynlige.

• Kapitel 9 rummer en konklusion.

Det vurderes overordnet, at sandsynligheden for et biologisk an-

greb må anses for lav, men at et vellykket angreb kan få store

samfundsmæssige konsekvenser. I kapitel 4-8 bliver det derfor

også beskrevet, hvordan Danmark med biosikring forebygger

de forskellige typer biologiske trusler, og hvordan Danmark med

bioberedskab skal imødegå følgerne af et gennemført biologisk

angreb eller følgerne af et ukontrolleret udslip med biologiske

stofer.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Myg kan være naturlige værter for

talrige infektionssygdomme som

fx malaria eller zikavirus.

Foto: Colourbox

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

ind

ledning

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

CBB (Center for Biosikring og Bioberedskab) blev etableret i

2001 som et statsligt beredskab mod biologiske sikkerhedstrus-

ler i Danmark. I 2008 vedtog Folketinget en lov, som betyder, at

alle virksomheder, der arbejder med såkaldt kontrolbelagt materi-

ale (dvs. materiale som kan misbruges til fremstilling af biologiske

våben), fremover skulle opfylde visse sikringsbestemmelser og

have tilladelse til arbejdet fra CBB. CBB koordinerer desuden alle

modforanstaltninger vedrørende biologiske kampstofer og bio-

terrorisme på Statens Serum Institut (SSI), både i beredskabsop-

bygningen og i krisesituationer.

Det biologiske Trusselsbillede

etablerer CBB en samlet over-

sigt over aktuelle biologiske trusler og risici til brug for ofentlighe-

den. Rapporten bygger som følge deraf udelukkende på åbne kil-

der. Det primære fokus er på menneskeskabte biologiske trusler,

men rapporten inkluderer også andre faktorer, som kan påvirke

trusselsbilledet. Denne publikation vil derfor også inkludere en

gennemgang af:

• Sikkerhedsaspekter ved naturlige sygdomsudbrud

• Den teknologiske udvikling

• Truslen fra ukontrolleret udslip

Biologiske våben er blevet anvendt i en række væbnede konlikter

gennem historien, herunder begge verdenskrige. Biologiske vå-

ben er i dag internationalt forbudt, men der er ingen international

kontrolmekanisme til at håndhæve dette forbud. Dette skyldes

bl.a., at mange materialer – herunder biologiske stofer – både

kan tjene et fredeligt formål og misbruges til våbenproduktion.

Det kaldes dobbelt anvendelighed eller ”dual use” på engelsk.

Det besværliggør mulighederne for international kontrol.

Selvom biologiske våben hyppigt bliver betegnet som et

masseødelæggelsesvåben, kan det til en vis grad sløre for den

kendsgerning, at biologiske kampstofer kan anvendes meget

leksibelt. Et biologisk våben kan både bruges til at snigmyrde et

individ, ramme nogle få mennesker eller skade landbrugsdyr eller

afgrøder. Et biologisk våben kan også ramme en hel befolkning

og føre til massedød. Endelig indes der biologiske våben som fx

Bacillus anthracis,

som kan kontaminere et landområde i lere år

eller årtier frem. Det bør desuden fremhæves, at biologiske våben

kan og historisk set er blevet anvendt på en måde, så det kan

forveksles med et naturligt sygdomsudbrud. Alene en påstand

om, at nogen udvikler biologisk våben kan derfor få stor politisk

betydning som eksempliiceret med invasionen af Irak i 2003.

Biologiske våben

Et biologisk kampstof i kombination med

et fremføringsmiddel. Et kampstof er et

biologisk stof, som eksempelvis kan være

robust, smittefarligt og dødeligt, og som

er blevet våbengjort. Et fremføringsmiddel

kan være en teknisk anordning, som spre-

der det biologiske kampstof – eksempelvis

et sprayanlæg på et ly eller en drone.

Det overordnede mål med denne publikation er at beskrive

mulighederne for, at biologiske våben vil blive brugt og af hvem.

Det skønnes helt overordnet, at sandsynligheden for et biologisk

angreb må anses for lav, men at et vellykket angreb kan få store

samfundsmæssige konsekvenser. De mest sandsynlige kandida-

ter til at bruge biologiske våben er bestemte stater, politisk eller

religiøst motiverede terrorgrupper samt kriminelle grupper eller

individer. Hvert kapitel begynder med en bestemt problemstilling,

som underbygges med analyser og historiske eksempler. Hvert

kapitel vil desuden rumme CBB-vurderinger og slutte af med en

beskrivelse af, hvordan biosikring og bioberedskab kan forebyg-

ge og imødegå biologiske trusler. Rapporten slutter med en sam-

let konklusion om det biologiske trusselsbillede.

”Terminologi” på www.biosikring.dk

Laboratorium. Foto: CBB

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

naturlige

sygdoms

udbrud

og truslen

om bioterror

Menneskeheden har gennem historien

været plaget af infektionssygdomme. En

række forhold betyder, at risikoen fra både

gammelkendte og helt nye infektionssyg-

domme er voksende i disse år. Det er me-

get lidt sandsynligt, at terrorister kan mis-

bruge en epidemi eller en pandemi til at få

adgang til biologiske stofer, som kan an-

vendes til bioterror. En statsmagt vil dog

have større muligheder for at våbengøre

materiale fra et konkret sygdomsudbrud.

Der optræder jævnligt misinformation

om, at et sygdomsudbrud i virkeligheden

er forårsaget af et menneskeskabt biolo-

gisk angreb. I de leste tilfælde kan disse

påstande afvises som grundløse, men i

en højspændt situation kan en sådan på-

stand føre til både panik og vold. Det er

derfor nødvendigt at kunne lave hurtige og

præcise analyser for at bestemme, hvor-

vidt et sygdomsudbrud er naturligt eller

kan være menneskeskabt.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Flagermusen i træet

I december 2013 blev en 2-årig dreng, Emile Ouamouno, alvorlig

syg og døde efter få dage i den vestafrikanske stat Guinea. Selv-

om ingen endnu vidste det, hverken i hans landsby Meliandou

eller andetsteds, så var han sandsynligvis den første smittede

med ebola i Guinea. Naboer huskede senere, at drengen ofte

havde leget i nærheden af et træ, hvor der levede lagermus.

Flagermus er kendt for at være værtsdyr for en lang række virus

(skønt det stadig mangler at blive fastslået, om ebola er en af

dem), og på en eller anden måde blev den lille dreng iniceret,

blev syg og døde.

Efterfølgende døde hans søster, hans mor og

hans bedstemor af ebola. Derfra spredte denne virus sig som rin-

ge i vandet. En iniceret sundhedsmedarbejder tog på hospitalet

i Macenta, hvor han smittede yderligere femten personer med

ebola.

En epidemi, som skulle ende med at koste 11.323 men-

nesker livet og gøre 28.646 mennesker syge i Guinea, Liberia og

Sierra Leone i 2014 og 2015, var begyndt.

Ebola-epidemien i Vestafrika kom som en overraskelse for det

internationale samfund. Ebola virus blev opdaget i Zaire (i dag

Den Demokratiske Republik Congo) i 1976 og har længe været

berygtet for at udløse et voldsomt sygdomsforløb i mennesker

og besidde en høj dødelighed (i visse tilfælde op til 88 procent

af de smittede). Selvom der indes eksperimentelle vacciner mod

ebola er ingen blevet godkendt til brug i mennesker. Tidligere

ebola-udbrud plejede at ske i isolerede områder og stoppe efter

kort tid. Epidemien i Vestafrika i 2014-2015 var både udbredt og

langvarig. Det har endvidere vist sig, at denne virus – selv efter

en patient tilsyneladende er blevet rask – kan overleve i lere må-

Infektionssygdomme

Sygdomme, der skyldes infektion med en

mikroorganisme eller parasit. Infektions-

sygdommene var indtil 1800-tallet skyld i

stor dødelighed i Europa og er det fortsat

i lere udviklingslande. Vaccinationer og

medicinsk behandling kan bekæmpe de

leste alvorlige infektionssygdomme. Bedre

livsvilkår, inklusiv bedre ernæring, hygiejne

og boligforhold, spiller også en vigtig

rolle.

neder, bl.a. i sæd.

Det er sandsynligvis årsagen til, at der fortsat

i 2016 forekom sporadiske sygdomsudbrud i Vestafrika.

Ebola er en meget dødelig sygdom, men har endnu ikke præ-

steret at udvikle sig til en pandemi, som er en global epidemi.

Nogle af de mest fremtrædende pandemier op gennem historien

har været:

•

Den Justinianske Pest

(udløst af bakterien Yersinia pestis),

som i 500-tallet spredte sig fra Asien til Europa. Pandemien

kostede sandsynligvis over 25 millioner mennesker livet i om-

rådet omkring Middelhavet.

•

Den Sorte Død

(ligeledes forårsaget af Yersinia pestis), som

spredte sig fra Asien til Europa i 1300-tallet og som formo-

dentlig udslettede cirka 60 procent af Europas befolkning.

•

Den Spanske Syge

(udløst af H1N1 inluenzavirus), som i 1918

kostede cirka 50 millioner menneskeliv i løbet af seks måne-

der.

For få årtier siden var det en udbredt antagelse, at moderne

videnskab – herunder udvikling af ny medicinsk behandling og

vacciner – endelig havde bragt truslen fra infektionssygdomme

under kontrol, men ebola-epidemien i Vestafrika er blot den se-

neste påmindelse om, at det ikke er korrekt. Ebola er en såkaldt

zoonose, som er en sygdom, der smitter fra dyr til mennesker.

Specielt lagermus, som er meget mobile, er kendt for at være

naturlige værtsdyr for talrige zoonoser, som kan smitte menne-

sker.

Der er i dag syv milliarder mennesker på Jorden, som be-

høver plads, fødevarer og energiressourcer for at overleve. Men-

neskeheden er forbundet gennem et globalt netværk af 50.000

lufthavne, 32 millioner kilometer vejstrækning og hundredtusinder

af skibe, som dagligt sejler frem og tilbage på havene.

Det brin-

ger både nye og gammelkendte virus og bakterier i nærkontakt

med mennesker, som med moderne transportmidler utilsigtet

kan sprede sygdomme til helt nye lande eller kontinenter på få

dage eller uger.

Selvom moderne videnskab fortsat gør fremskridt, vil truslen

fra infektionssygdomme sandsynligvis vokse i de kommende år.

Fremkomsten af nye infektionssygdomme, inklusiv zoonoser så-

som HIV/AIDS, SARS eller Zika, peger alle i den retning. Det er

derfor ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt der kommer en

ny, dødelig pandemi, men hvornår. Det må antages, at klimafor-

andringer på forskellig vis kan forværre denne tendens. En syg-

domsudbrud med

Bacillus anthracis-sporer

i Sibirien i sommeren

2016 skyldtes efter alt at dømme usædvanlig høje temperaturer,

som optøede frosne dyrekadavere.

Bacillus anthracis-sporer

kan

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

Improviseret renseplads med

desinicerende væske under

ebola-udbrud i Vestafrika.

Foto: Kamimoto, CDC

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Anthrax

Anthrax (på dansk miltbrand) fremkaldes

af bakterien

Bacillus anthracis.

Anthrax

er først og fremmest en sygdom hos

større planteædende dyr, men kan også

smitte mennesker. Hvis infektionen ikke

behandles i tide med antibiotika, kan den

være dødelig. Der eksisterer vacciner mod

anthrax. Bakterien kan under visse forhold

danne hårdføre sporer, som er særdeles

modstandsdygtige - bl.a. mod kogning og

radioaktiv bestråling. Af samme grund er

Bacillus anthracis

lere gange blevet udvik-

let og anvendt som et biologisk våben.

overleve i frosne menneske- og dyrelig i årtier, og på grund af

den normalt frosne sibiriske jord har det ikke været muligt for lo-

kalbefolkningen at begrave deres døde dybt i jorden. Det anslås,

at der indes 7.000 dyrekirkegårde i det nordlige Rusland, som

kan rumme nedfrosne kadavere med

Bacillus anthracis

og andre

potentielt skadelige mikroorganismer.

Kopper som et biologisk våben

Det internationale samfund har i det sidste århundrede præsteret

at udrydde to infektionssygdomme og bringe andre på kanten af

udryddelse – eksempelvis polio. Men den succeshistorie rummer

også et paradoks: I samme øjeblik en dødelig infektionssygdom

bliver udryddet, kan den samme mikroorganisme komme i be-

tragtning som et muligt biologisk våben. En af historiens værste

infektionssygdomme – kopper (udløst af virus Variola major) –

slog alene i det 20. århundrede anslået 300 millioner mennesker

ihjel.

Kopper var tidligere en af de få infektionssygdomme, som

udelukkende eksisterede blandt mennesker, og det var derfor

muligt at udrydde sygdommen gennem en systematisk vacci-

nationskampagne indledt i 1960’erne. I maj 1980 kunne

World

Health Organization

(WHO) erklære kopper for udryddet.

Sov-

jetunionen spillede en fremtrædende rolle i udryddelsen af kop-

per, men allerede mens WHO udsendte sin erklæring, blev kop-

pevirus i dybeste hemmelighed våbengjort til militær brug i det

sovjetiske biologiske våbenprogram. Sovjetiske forskere forsøgte

bl.a. at ”hærde” koppevirus, så det var modstandsdygtigt over-

for radioaktiv bestråling og derfor kunne anvendes som et biolo-

gisk våben selv efter en atomkrig. I juli 1971 gik det næsten galt,

da besætningen på en iskerbåd i Aralsøen blev iniceret med

kopper, som sandsynligvis havde spredt sig gennem luften fra

et militært våbenforsøg på en nærliggende ø. Besætningen førte

sygdommen til byen Aralsk, hvor lere blev smittet. Den sovjetiske

sikkerhedstjeneste KGB havde held med at hemmeligholde epi-

soden, som først blev kendt efter det sovjetiske sammenbrud.

Oicielt beinder der sig i dag kun koppevirus i Atlanta ved

Centers for Disease Control and Prevention

(CDC) og

Vektor

Instituttet

i Novosibirsk, som under meget strenge biosikrings-

og arbejdsmiljøforanstaltninger opbevarer mikroorganismen på

vegne af WHO. Fund af levende koppevirus i en papkasse i et

depotrum i Maryland i USA i 2014 viser dog, at der stadig kan

tænkes at ligge koppevirus glemt andre steder.

Denne usikker-

hed betyder, at WHO lere gange har udskudt en beslutning om

at destruere koppevirus. I stedet bliver der udviklet og produceret

nye vacciner af frygt for bioterror.

Danmark har siden 2004 haft en koppeplan, som er blevet

udarbejdet af CBB og Sundhedsstyrelsen. Det var ikke mindst

frygten for et biologisk terrorangreb med kopper, som motivere-

de de danske myndigheder til at udarbejde denne plan. Planen

rummer bl.a. en beskrivelse af, hvordan et sygdomsudbrud med

kopper hurtigt skal kunne påvises, patienter indlægges og iso-

leres, gennemførelse af karantæneforanstaltninger, kommunika-

tionsstrategi under epidemien samt vaccinationer for at stoppe

sygdommen.

I 2013 blev CBB bedt om at undersøge sandsyn-

ligheden for et muligt koppeudbrud på dansk territorium. Konklu-

sionen var, at den måtte anses for at være nærmest forsvindende

lille (statistisk set 1 hændelse pr. cirka 200.000 år). Det blev end-

videre konkluderet, at en ældre, kommerciel udviklet vaccinetype

ville være i stand til at inddæmme en epidemi relativt hurtigt. Den

eksisterende koppeplan anses derfor som tilstrækkelig til at be-

skytte den danske befolkning mod et biologisk angreb eller et

ukontrolleret udslip af kopper.

Terrorister og infektionssygdomme

Det er ikke kun statsmagter, som kan være interesseret i at mis-

bruge naturlige infektionssygdomme. I 1992 prøvede den japan-

ske dommedagssekt

Aum Shinrikyo

at sende folk til Afrika for

at inde og isolere ebola-virus i Zaire (i dag Den Demokratiske

Republik Congo) i forbindelse med en mindre epidemi. Missionen

mislykkedes og sektens medlemmer ik ikke fat i våbenegnet vi-

rusmateriale (læs mere i kapitel 8).

Den amerikanske forsker W. Seth Carus fra

US National De-

Biosikring og arbejdsmiljø

Biosikring (på engelsk: biosecurity) forstås

som forebyggelse af bevidst misbrug af

visse biologiske agens, toksiner, udstyr,

viden eller færdigheder til ofensive formål.

Regler om arbejdsmiljø på virksomheder

med biologiske stofer (på engelsk:

biosafety) skal beskytte medarbejdere

mod uheld.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

fense University

har undersøgt 33 eksempler på misbrug af bio-

logiske stofer af kriminelle og terrorister mellem 1990 og 2002.

Der var kun i seks tilfælde tale om, at kriminelle eller terrorister

prøvede at skafe sig biologisk materiale fra ”naturlige” kilder –

dvs. fra patienter eller syge dyr. En af årsagerne til, at det er sket

forholdsvist sjældent skyldes sandsynligvis, at langtfra alle infek-

tionssygdomme skyldes mikroorganismer, der er specielt veleg-

nede til våbenbrug. Et amerikansk studie viser, at ud af 1.099

epidemier mellem 1988 og 1999 var det kun ire procent, som

involverede mikroorganismer egnet til biologisk krigsførelse eller

bioterrorisme.

Ebola-epidemien i Vestafrika i 2014-2015 skyldtes et biolo-

gisk stof, som kan anvendes til biologisk krigsførelse eller bio-

terrorisme. Epidemien fandt tilmed sted i lande, som var fattige,

krigshærgede og som kun havde svage statslige institutioner. Der

var mindst et tilfælde, hvor en taxi – som transporterede patient-

prøver med ebola – blev udsat for et røveri i Guinea. Intet tyder

dog på, at røverne speciikt gik efter patientprøverne, som blev

stjålet sammen med mobiltelefoner og penge fra bilens passage-

rer. I et andet tilfælde angreb en ophidset folkemængde en klinik

for ebola-patienter i Liberia og stjal madrasser, lagener og medi-

cinsk udstyr kontamineret med blod fra patienter.

Ovenstående eksempler viser, at der er en mulighed for, at

dødbringende patogener fra et naturligt sygdomsudbrud kan

falde i de forkerte hænder. Men selv hvis en terrororganisation

skulle prøve at få fat i eksempelvis blodprøver fra en patient med

en dødelig sygdom, ville det i praksis være svært at omdanne det

til et velfungerende biologisk våben.

Naturligt udbrud eller menneskeskabt angreb?

Der optræder jævnligt påstande om, at naturlige sygdomsudbrud

i virkeligheden er et resultat af et menneskeskabt angreb. Under

Korea-krigen i årene 1950-1953 hævdede det kommunistiske

Nordkorea og Kina eksempelvis, at USA brugte biologiske våben

mod dem. Påstandene ik stor omtale i 1950’erne, men blev efter

Den Kolde Krig afsløret som misinformation.

CBB vurdering:

Misbrug af infektionssygdomme

Det er i princippet muligt, at en terrorist

kan prøve at inicere en anden person

med eksempelvis patientblod indehol-

dende en dødelig mikroorganisme. Men

den fremgangsmåde er ikke speciel

efektiv til at starte en epidemi, selvom

vedkommende formodentlig kan skabe

en del panik på den måde. Det er ligele-

des muligt, at en terrorist kan forsøge at

inicere sig selv med en dødelig mikro-

organisme og på den måde sprede syg-

dom til andre. Men vedkommende ville

have svært ved at beregne det tidsrum,

hvor det stadig er muligt at smitte andre,

og før mikroorganismen gør den pågæl-

dende for syg til at bevæge sig omkring.

Den mest lovende fremgangsmåde er en

proces, hvor en mikroorganisme bliver

isoleret og våbengjort til et kampstof. Det

kræver imidlertid særlig videnskabelig

ekspertise at våbengøre et biologiske

stof. Læs kapitel 5 for mere information.

En vigtig undtagelse er den virus, som

forårsager mund og klovsyge (MKS) hos

klovbærende dyr som kvæg og grise.

Sygdommen er ikke farlig for menne-

sker og normalt heller ikke dødelig for

klovbærende dyr, men den er til gengæld

særdeles smitsom og efterlader varige

mén (herunder øgede antal aborter og

tabt mælkeproduktion hos kvæg). En

MKS-epidemi vil typisk føre til betyde-

lige økonomiske tab i landbruget, fordi

smittede dyr må alives, og fordi en

epidemi medfører øjeblikkelig eksport-

forbud. En omfattende MKS-epidemi

i Storbritannien i 2001 blev med stor

sikkerhed udløst af iniceret kød eller

kødprodukter anvendt som foder i en

svinebesætning på en gård (Burnside

Farm) i Northumberland. MKS-virus kan

overleve i seks måneder – og måske lere

år – i bl.a. knoglemarv, hvis et kødpro-

dukt bliver frosset ned. Det kræver ingen

nævneværdig ekspertise at anvende

MKS iniceret materiale til at smitte dyr

på den måde, og efekten i form af store

økonomiske tab i landbruget kan være

betydelige.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

WHO har lere gange udskudt en

beslutning om at destruere koppevirus.

I stedet bliver der udviklet og produce-

ret nye vacciner af frygt

for bioterror. Vacciner.

Foto: Bjørn Wennerwald/SSI

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

CBB vurdering:

Signaturanalyse

Der indes lere redskaber til at vurdere,

hvorvidt et sygdomsudbrud er opstået

naturligt, eller om det er en følge af et

biologisk angreb. Sådanne redskaber

har til hensigt at undersøge udbruddet

fra alle vinkler (biologiske, epidemiologi-

ske, medicinske og sociale) og derved

bidrage til en overordnet vurdering af, om

et speciikt sygdomsudbrud kan være en

intentionel hændelse. CBB har i lere år

anvendt overvågningssystemet

BioAlarm,

der adviserer CBB om mistænkelige

sygdomsudbrud og derved kan anven-

des til, på et tidligt stadie, at identiicere

et muligt biologisk angreb.

BioAlarm

overvåger bl.a. opkald til alarmcentraler

og ambulancekørsler.

BioAlarm

kan ikke

anvendes alene, men kan bidrage som

et vigtigt element i en egentlig signa-

turanalyse.

En sådan signaturanalyse kan fx indehol-

de følgende vurderinger:

• Er det biologiske stof et potentielt

biologisk våben (dvs. internationalt

anerkendt som potentielt biologisk

våben), og har det biologiske stof tid-

•

ligere været anvendt som et biologisk

våben?

Er stammen/typen usædvanlig og ikke

naturligt forekommende i området?

Findes der et klart mål for et eventuelt

biologisk angreb (politisk, religiøst

o.l.)?

Er der rapporter om stjålne stammer

af det pågældende agens?

Har (kendte) terroristgrupper/individer

påtaget sig ansvaret for udbruddet?

Er symptomerne usædvanlige, og er

der lere tilfælde end forventet ved et

naturligt udbrud?

Desuden bør spørgsmål som smitteveje,

geograisk udbredelse etc. vurderes.

Eftersom en udbrudsefterforskning altid

vil være i kontinuerlig udvikling, mens

udbruddet pågår, og nye oplysninger

jævnligt tilføres (fx når nye patienter iden-

tiiceres, og prøverne analyseres), vil det

oftest være hensigtsmæssigt at udføre

signaturanalysen lere gange, indtil kilden

til udbruddet er stadfæstet.

Indien blev i 1994 ramt af en pest-epidemi (den første i 28

år), som endte med at inicere mindst 238 mennesker og koste

56 livet. Epidemien fandt sted på et tidspunkt, hvor der var be-

tydelige spændinger mellem Indiens hinduer og muslimer. I 1992

havde ødelæggelsen af en moske i den nordindiske by Ayodhya

udløst uroligheder i hele Indien, og 190 mennesker blev dræbt

i optøjer i storbyen Surat. Da der i september 1994 blev meldt

om pest-tilfælde i Surat, spredte panikken sig og blev forstærket

af rygter om, at vandforsyningen i storbyen var blevet forgiftet.

Butikker blev tømt for vandlasker, en halv million mennesker

lygtede, og nogle muslimer hældte benzin på bålet ved at hæv-

de, at epidemien var en guddommelig straf mod hinduerne. Det

anses i dag for sikkert, at epidemien begyndte som et naturligt

sygdomsudbrud i en landsby, hvorfra den så spredte sig til slum-

kvartererne i Surat. Men der skal ikke herske tvivl om, at rygterne

om et menneskeskabt angreb både skabte panik i 1994 og kun-

ne have udløst fornyet sekterisk vold i Indien. Det blev heldigvis

undgået.

Det kan fortsat være en udfordring at skelne mellem et natur-

ligt sygdomsudbrud og et biologisk angreb. Selv et mindre syg-

domsudbrud med nogle få syge og døde kan i høj grad destabili-

sere et land og føre til alvorlige økonomiske tab, hvis det er blevet

forårsaget af et menneskeskabt angreb. En såkaldt signaturana-

lyse kan hjælpe med at fastslå, hvorvidt et sygdomsudbrud er

opstået på naturlig vis eller skyldes et menneskeskabt angreb. En

signaturanalyse vil bl.a. se på, hvorvidt sygdommen er usædvan-

lig og normalt ikke optræder i det ramte område, har en usæd-

vanlig udbredelse og rammer bestemte befolkningsgrupper hår-

dere end andre. En signaturanalyse skal også kunne udelukke,

at der ikke indes en naturlig smittekilde til sygdomsudbruddet.

I en højspændt politisk situation, hvor risikoen for vold er lige

under overladen, kan en hurtig signaturanalyse være afgørende

for at fastslå, om et sygdomsudbrud er opstået naturligt eller er

menneskeskabt.

Hvad CBB gør

Der optræder talrige infektionssygdomme i Afrika, og et stort an-

tal mikroorganismer bliver derfor isoleret på laboratorier på konti-

nentet. I koordination med Forsvarsministeriet, Udenrigsministe-

riet og Sundheds- og Ældreministeriet udfører CBB et projekt i

Østafrika – ”Det danske partnerskabsprogram”. Hensigten er at

opbygge et biosikringssystem med udgangspunkt i Kenya med

efterfølgende regionalisering. Redskaberne er bl.a. udarbejdelse

af en håndbog i biosikring, undersøgelse af opbevaring af farlige

biologiske stofer i over 100 kenyanske laboratorier og træning af

nøglepersoner. Hensigten er både at imødegå menneskeskabte

trusler og truslen fra naturlige sygdomsudbrud, for på den måde

at skabe grundlag for bedre folkesundhed, økonomisk vækst og

større sikkerhed.

Danmark stiller desuden gennem Udenrigsministeriet CBB’s

operative kapaciteter til rådighed for FN’s Generalsekretærs me-

kanisme til undersøgelse af mulig brug af biologiske våben. Hvis

der er mistanke om, at et sygdomsudbrud kan være menneske-

skabt, kan CBB bidrage til at undersøge det. Et indsatshold kan

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

i den forbindelse trække på CBB’s analytiske kapacitet, som kan

undersøge om et angreb er menneskeskabt eller er resultatet af

naturlige begivenheder.

”Infektionssygdomme”.

Roberts, BBC News online, 30. december 2014.

Gholipour, Live Science, 30. oktober 2014.

Spengler, Ervin m.l., juni 2016.

Ibid.

”History of Plague”.

”Viden forpligter – Sikring af teknologi mod misbrug.” Side 7.

”Bacillus anthracis”.

Quammen 2012, side 348-349.

Wolfe 2013, side 132.

Easley & Nguyen, 16. august 2016

Crawford 2009, side 109.

Tucker 2001, side 132.

Ibid, side 139-165.

”Terminologi”.

”

CDC Media Statement on Newly Discovered Smallpox Specimens”. CDC 8. juli

2014.

”Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for

Danmark”. Sundhedsstyrelsen 2004 side 1-2.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14. SUU Alm.del endeligt svar på

spørgsmål 283, 13. december 2013. Læs desuden mere i Oleksiewicz, Steenhard

& Hansen 2015, side 363-366.

Maureen Ellis: ”Natural outbreaks and biosecurity: The 2014 Ebola outbreak”. Kapitel

i Simon Whitby (redaktør) m.l: ”Preventing Biological Threats: What You Can Do: A

Guide to Biological Security Issues and How to Address Them”. Side 102.

Ibid, side 100-102.

Ibid, side 105.

”Origin of the UK Foot and Mouth Disease epidemic in 2001”. Department for En-

vironment, Food and Rural Afairs, juni 2002, side 3 og side 28.

Leitenberg & Zilinskas 2012, side 408-410.

Ron Barrett: ”The 1994 Plague in Western India: Human Ecology and the Risks of

Misattribution”. Kapitel i Anne L. Clunan (redaktør) m.l: ”Terrorism, War, or Disease?

Unraveling the Use of Biological Weapons”. Stanford University Press 2008. Side

49-64.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

Visse forskningsområder er kilde til

særlig stor bekymring.

Foto: Bjørn Wennerwald/SSI

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

den

teknologiske

udvikling

– genvej til

nye biologiske

våben?

Den teknologiske udvikling i naturvidenskab går i dag i to for-

skellige retninger. Det er i dag muligt at rekonstruere en uddød

mikroorganisme eller gennemføre mutationer, som eksempelvis

kan gøre en virus mere dødelig. Det sidste kan give større ind-

sigt i, hvornår en bestemt mikroorganisme kan opnå pandemisk

potentiale. En dag vil det sandsynligvis være muligt at fremstil-

le ”skræddersyede” mikroorganismer gennem såkaldt syntetisk

biologi. Syntetisk biologi kan eksempelvis føre til bedre og billi-

gere medicin.

Samtidig sker der en ”demokratisering” af naturvidenskaben,

som gør det muligt for almindelige mennesker at arbejde med

biologisk materiale. Den teknologiske udvikling gør hele tiden

bioteknologi billigere og nemmere at arbejde med, hvilket gør det

muligt for såkaldte ”biohackere” at eksperimentere med biologisk

materiale og udvikle deres egne teknologiske løsninger.

Der er et stort og samfundsgavnligt potentiale ved begge

udviklingstendenser, men de rummer også en mulighed for mis-

brug. Det er derfor nødvendigt med biosikringstiltag, som kan

regulere og sikre en fredelig videnskabelig udvikling.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

Virologen Ron Fouchier frembragte

mutationer i H5N1-virus (fugleinlun-

za), som gjorde, at den kunne smitte

mellem pattedyr. Grågæs på træk.

Foto: CBB

H5N1-striden

Under en videnskabelig konference på Malta i september 2011

meddelte den hollandske virolog Ron Fouchier, at han i forbin-

delse med et eksperiment med H5N1-virus (populært kaldet

fugleinluenza) havde frembragt en serie mutationer, som gjorde

luftbåren smitte mellem pattedyr mulig. H5N1 er en virus, som

forekommer naturligt i fugle, og som lejlighedsvis smitter menne-

sker. H5N1 virus har en dødelighed på 60 procent (dvs. 60 pro-

cent af de smittede vil dø), men H5N1 smitter sjældent fra person

til person. Blandt de pandemiske trusler mod menneskeheden,

som videnskabsfolk holder nøje øje med, opfattes fugleinluenza

som en af de største. Fouchiers eksperiment demonstrerede, at

en stribe mutationer kunne gøre luftbåren smitte mellem pattedyr,

og dermed også mennesker, mulig. En amerikansk virolog, Yos-

hihiro Kawaoka, nåede nogenlunde samtidig frem til et lignende

resultat. Sidst i 2011 indleverede begge forskere videnskabelige

artikler om deres forskningsresultater med H5N1 til de to tids-

skrifter

Science og Nature.

Begivenhederne i efteråret 2011 skabte betydelig internatio-

nal opstandelse. Den amerikanske avis

New York Times

skrev en

leder, hvor den advarede om, at denne virus kunne slå millioner

ihjel, hvis den slap ud eller blev stjålet.

En dansk formiddags-

avis omtalte den nye virus som den ”sataniske variation” under

overskriften ”Verdens ondeste inluenza: Kan dræbe millioner”.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Den amerikanske regerings rådgivende organ

National Science

Advisory Board for Biosecurity

(NSABB) gennemgik artiklerne og

anbefalede, at de dele, som beskrev metoder og andre tekniske

detaljer, ikke skulle publiceres af hensyn til truslen om bioterro-

risme. Få måneder senere – i 2012 – ik Fouchier og Kawaoka

alligevel national tilladelse til, at de to artikler kunne publiceres

uden censur, men striden fortsatte. En stribe uheld med farlige

biologiske stofer i USA ik i oktober 2014 den amerikanske re-

gering til at suspendere bevillinger til forskning (de såkaldte

Gain

of Function-eksperimenter,

som bl.a. gennem mutationer giver

mikroorganismer nye eller forbedrede egenskaber) i en række

virus med pandemisk potentiale.

I maj 2016 udgav NSABB

en rapport med forslag til retningslinjer for at gennemføre

Gain

of Function-eksperimenter

med bevillinger fra den amerikanske

stat.

Disse forslag bliver i skrivende stund overvejet af den ame-

rikanske regering.

Spørgsmålet om regulering

Årsagen til, at H5N1-striden blev så intens skyldes, at den be-

rører nogle meget principielle spørgsmål. En holdning i debatten

er, at videnskabsfolk skal have ret til at forske i, hvad de vil og

med minimal regulering. En anden holdning er, at videnskabsfolk

ikke i tilstrækkelig grad forstår risikoen for, at andre kan misbruge

deres forskningsresultater til bioterrorisme. Debatten bliver yder-

ligere kompliceret af, at den hyppigt kan gå fra at handle om

biosikring (dvs. beskyttelse mod bevidst misbrug) til at handle

om arbejdsmiljøsikkerhed – dvs. risikoen for, at forskning i særlig

virulente mikroorganismer ved et uheld kan inicere mennesker

og måske slippe ud af et laboratorium. Selvom de kan minde om

hinanden, er der grundlæggende tale om to forskellige problem-

stillinger.

I 2004 aleverede den såkaldte Fink-komite en rapport i USA,

hvor den identiicerede følgende forskningsområder som kilde til

særlig stor bekymring:

I. Eksperimenter, som kan gøre en vaccine inefektiv

II. Eksperimenter, som kan øge modstandskraften mod medi-

cinsk behandling

III. Eksperimenter, som øger virulensen hos en mikroorganisme

eller kan gøre en ufarlig mikroorganisme virulent

IV. Eksperimenter, som øger evnen til smitteoverførsel

V. Eksperimenter, som ændrer egenskaberne i en mikroorganis-

VI. Eksperimenter, som gør det muligt at undgå korrekt opdagel-

se og identiikation af en mikroorganisme

VII.Eksperimenter, som gør det muligt at våbengøre et biologisk

stof eller toksin.

Tavs viden

”Tavs viden” (på engelsk:

tacit knowledge)

er viden eller færdigheder, som ikke kan

overføres fra person til person ved at skrive

det ned eller verbalisere det. Det kræver i

stedet årelangt arbejde (og udvikling af en

personlig tilgang) at forstå og håndtere en

bestemt teknik. Nogle laboratorieteknikker

er blevet beskrevet som en ”kunst”, som

kun kan læres ved at arbejde sammen

med en mentor og gentage fremgangsmå-

den lere gange. Det er af samme grund

ikke så ligetil at gå fra at læse selv en

detaljeret beskrivelse af et eksperiment i et

tidsskrift og til selv at gentage det.

Graden af regulering med den type forskning er en anden pro-

blemstilling. I 2000 aleverede den såkaldte

National Commission

on Terrorism

en rapport i USA, som anbefalede, at alt arbejde

med farlige patogener skulle blive genstand for lige så meget

sikkerhed som arbejde med våbenegnet atommateriale.

Det er

meget tvivlsomt, om det nogensinde kommer så vidt. I stedet

nedsatte den amerikanske regering NSABB, som skulle rådgive

om den type forskning og i visse tilfælde konsulteres, før forsk-

ningsresultater kunne publiceres. NSABB’s første opgave var at

vurdere, hvorvidt en artikel – som beskrev et vellykket forsøg på

at rekonstruere otte virale gensekvenser fra

Den Spanske Syge,

som i 1918 havde slået 50 millioner mennesker ihjel i løbet af

seks måneder – kunne få lov til at blive publiceret. De virale gen-

sekvenser blev monteret i en almindelig sæsoninluenza, som ef-

terfølgende demonstrerede en markant højere dødelighed. Det

tyder på, at forskerne havde haft held til at genskabe den oprin-

delige

Spanske Syge.

Dengang vurderede NSABB, at fordelene

ved at ofentliggøre forskningsresultaterne opvejede risikoen.

Et alternativ til statslig regulering er selv at tilbageholde in-

formation. I 2013 meddelte amerikanske forskere, at de havde

opdaget en ny og ekstrem giftig variant af botulinumtoksinet, hvil-

ket blev annonceret i tidsskriftet

Journal of Infectious Diseases.

Forskerne valgte af sikkerhedshensyn at tilbageholde oplysninger

om en gensekvens, som rummer nøgleinformation, der er nød-

vendig, hvis nogen ønsker at fremstille toksinet. Normalt stiller

videnskabelige tidsskrifter krav om, at alle nye gensekvenser skal

registreres i en ofentlig database, men i dette tilfælde accep-

terede

Journal of Infectious Diseases

at denne information blev

tilbageholdt, indtil en medicinsk behandling i forhold til det nye

botulinumtoksin

var blevet udviklet.

Betydning af viden og færdigheder

I februar 2016 aleverede USA’s nationale efterretningschef,

James R. Clapper, en rapport til Senatets forsvarsudvalg, hvor

han blandt talrige internationale trusler også advarede om risiko-

en ved nye metoder til genmodiicering. Genmodiicering blev af

Clapper betegnet som en teknologi med dobbelt anvendelses-

potentiale, som både kunne gøre gavn for mennesker gennem

fredelig brug, men også – enten ved et uheld eller helt bevidst

– gøre ubodelig skade og true den nationale sikkerhed.

En ny

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

CBB vurdering:

Våbengørelse af ricin og andre tok-

siner

Ricin og andre toksiner kan fremstilles

af en enkelt person med teknisk bag-

grundsviden og praktiske færdigheder

svarende til en dansk laborant. En sådan

person kan lave dem i mængder, der

svarer til mindst 1 million dødelige doser

per produktionsår. Det nødvendige ud-

styr til fremstilling af et sådant kampstof

kan erhverves uden adgang til special-

komponenter og for en pris på under

20.000 kr. i en facilitet på under 30 m

med adgang til elektricitet og rindende

vand. Udlægning af færdigt kampstof

i en mængde svarende til 1 million

dødelige doser kan foretages med en

udlægningsefektivitet på mellem 1 og 10

procent med almindeligt forekommende

udstyr, og dødeligheden i lukkede rum

eller via ferskvarer vil kunne overstige

1.000 personer. Et biologisk våben med

en potentiel efekt på mere end 100.000

døde kan fremstilles inden for et år med

ressourcer, som ud over det ovenfor

anførte kræver adgang til et speciikt

biologisk udgangsmateriale, mikrobiolo-

gisk ekspertise svarende til ph.d. niveau

samt forbrugsmateriel svarende til ca.

30.000 kr.

metode til genmodiicering er

Clustered Regularly Interspaced

Short Palindromic Repeats

(CRISPR), som gør det muligt at lave

genterapi, hvor gener overføres til celler med det formål at hel-

brede sygdom hos mennesker. CRISPR kan også give dyr eller

afgrøder nye egenskaber. Metoden er revolutionerende simpel og

har af samme grund et stort potentiale, men kan også – i de for-

kerte hænder – misbruges til at lave et biologisk våben.

Det er samtidig nødvendigt at nuancere denne problemstil-

ling. Arbejde med livsfarlige patogener kræver stadig en årelang

uddannelse på fx et universitet. Som eksemplet med sekten

Aum

Shinrikyo

(omtalt mere udførligt i kapitel 8) i 1990’erne viser, kan

selv en ondsindet organisation med store økonomiske ressour-

CBB’s kategorier for teknologikontrol

A. Umiddelbar våbenfremstilling er mulig –

krav om forudgående tilladelse fra CBB

inden projektstart

B. Alvorlig misbrugsmulighed som led i

våbenudvikling – krav om forudgående

vejledning fra CBB

C. Mindre alvorlig og mere generel mis-

brugsmulighed – opmærksomhed og

ansvarlig sikringskultur på virksomhe-

den.

cer ikke kompensere for manglende videnskabelig ekspertise,

herunder såkaldt ”tavs viden”. Selv hvis en erfaren forsker skulle

beslutte sig for at misbruge sin viden om genmodiicering, vil-

le vedkommende stå overfor store vanskeligheder. Erfaringerne

fra det sovjetiske våbenprogram viser, at fremskridt på et om-

råde – fx øget virulens i en mikroorganisme – hyppigt fører til

reducerede egenskaber på andre områder, eksempelvis dårligere

evne til smitteoverførsel.

Det vil sandsynligvis kræve langvarig

og ressourcekrævende arbejde i et laboratorium at lave et biolo-

gisk våben, som besidder alle de rette egenskaber. Behovet for

at hemmeligholde dette arbejde vil givetvis også virke ekstremt

hæmmende. Risikoen ved ny teknologi skal ikke undervurderes,

men i praksis er det ikke så ligetil at våbengøre biologisk mate-

riale.

Af samme grund er det også nødvendigt at være opmærk-

som på en mere sandsynlig risiko. I takt med, at den teknologiske

udvikling skrider frem, bliver naturvidenskab i stigende grad ”de-

mokratiseret”. Der indes i dag en spirende subkultur af amatør-

biologer, såkaldte ”biohackere”, som i garager eller kældre deler

viden og opinder nyt. Unge ”biohackere” har bl.a. udviklet en

gratis smartphone-app, der kan tælle bakteriekolonier og over-

våge deres væksthastighed. Tendensen går i disse år i retning

af, at ”biohackere” bliver stadig mere professionelle og indgår i

partnerskaber med irmaer eller universiteter.

”Biohackere” har

potentialet til at betræde det samme spor som de computeringe-

niører, der i 1970’erne udviklede verdens første personlige com-

putere fra en garage. Ligesom med Moores lov, som tilsiger at,

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

antallet af komponenter i et integreret kredsløb fordobles hver

18. måned, går den bioteknologiske udvikling stadig hurtigere og

giver ”biohackere” nye muligheder.

Der har endnu ikke været eksempler på misbrug fra ”bio-

hackerne”, men det ville være uklogt at ignorere muligheden. Det

er diskutabelt om en ondsindet ”biohacker” ville være i stand til at

lave et avanceret biologisk våben selv med brug af CRISPR. Men

vedkommende kunne eksempelvis med brug af simple metoder

våbengøre et forholdsvist enkelt biologisk stof i store mængder

og bruge det til et biologisk angreb. Det er – sammenlignet med

eksempelvis genmodiicerede våben – en langt mere lavteknolo-

gisk biologisk trussel. Af samme grund er det også langt mere

sandsynligt, at en mulig biologisk trussel vil komme fra et pato-

gen, som både er nemt at få adgang til og våbengøre.

Hvad CBB gør

CBB har siden 2012 haft et samarbejde med universiteterne i

Danmark om undervisning af studerende på relevante naturfag-

lige uddannelser i landet. Formålet er at sætte de studerende i

stand til at erkende situationer, hvor arbejde eller forskning kan

misbruges samt handle etisk korrekt. For at sikre sig mod mis-

brug, skal man være opmærksom på, hvem man samarbejder el-

ler gør forretninger med. Det kan både omfatte biologiske stofer,

men også teknisk udstyr og nedskreven viden, som kan rumme

en dobbeltanvendelighed. CBB har desuden søgt at engagere

det danske ”biohacker”-miljø. Både for at følge udviklingen, men

også for at gøre miljøet opmærksom på sit bioetiske ansvar.

Lovgivningen forpligter CBB til at føre kontrol med virksom-

heder, som arbejder med teknologi, som skønnes at rumme et

misbrugspotentiale (forkortet Teknologi med Misbrugspotentiale

eller TMP). CBB kategoriserer virksomheder med TMP i kategori

A, B eller C. Hvis en virksomhed slet ikke arbejder med TMP, vil

den blive placeret i kategori 0.

CBB har siden 2015 gennemført målrettede tilsyn for at fast-

slå, hvilke virksomheder der arbejder med TMP. Udvikling af TMP

kræver i særlige tilfælde en tilladelse fra CBB, hvis der er tale

om direkte misbrugsmuligheder. For at opnå en sådan tilladelse

kræves det bl.a., at formålet med teknologiudviklingen er legitimt,

hvilket i denne sammenhæng betyder, at det sker som led i ud-

vikling eller afprøvning af modforanstaltninger, eller at det tjener

et andet gavnligt formål. Ansøgning herom er individuel og afta-

les i det konkrete tilfælde med CBB. Øvrig teknologi, herunder

teknologi der har et legitimt formål, men som vil kunne misbru-

ges som et led i biologisk våbenudvikling (dobbelt anvendelse),

kræver ikke forudgående tilladelse. Virksomheder, der udvikler

sådan teknologi, skal derimod indhente vejledning hos CBB for at

begrænse misbrugsmulighederne og styrke deres sikringskultur.

Ricinstruktur.

Foto: AzaToth, Wikimedia

Teknologi som allerede indes i det ofentlige rum er ikke under-

lagt kontrol.

Virksomheder som råder over en dobbeltanvendelseskapa-

citet skal desuden sikre, at følsom information om ny teknologi

ikke falder i de forkerte hænder. Det kan eksempelvis være in-

formation om nye teknikker til fermentering eller indkapsling af

mikroorganismer. CBB hjælper i den sammenhæng den enkelte

virksomhed med at vurdere en konkret teknologis misbrugspo-

tentiale, og mulighederne for at håndtere en sådan udfordring.

26 Koos van der Bruggen: ”Biosecurity challenges in the 21st century: the case of

gain-of-function experiments”. Kapitel i Simon Whitby (redaktør) m.l: ”Preventing Bio-

logical Threats: What You Can Do: A Guide to Biological Security Issues and How to

Address Them”. Side 45-46.

27 An Engineered Doomsday”. New York Times, 7. januar 2012.

”

28 jærulf, 29. november 2011.

29 Koos van der Bruggen: ”Biosecurity challenges in the 21st century: the case of

gain-of-function experiments”. Kapitel i Simon Whitby (redaktør) m.l: ”Preventing Bio-

logical Threats: What You Can Do: A Guide to Biological Security Issues and How to

Address Them”. Side 45-51.

30 ”Recommendations for the Evaluation and Oversight of Proposed Gain-of-Function

Research.” NSABB, 24. maj 2016.

31 Koos van der Bruggen: ”Biosecurity challenges in the 21st century: the case of

gain-of-function experiments”. Kapitel i Simon Whitby (redaktør) m.l: ”Preventing Bio-

logical Threats: What You Can Do: A Guide to Biological Security Issues and How to

Address Them”.

Side 52.

32 Ibid side 42.

33 Epstein, 1. marts 2012, side 20.

34 ”Viden forpligter - sikring af teknologi mod misbrug.” Side 7.

35 Det viste sig senere, at andre forskergrupper ikke kunne gentage ovennævnte for-

søg. Ved en nærmere gennemgang viste det sig, at der ikke var tale om et nyt toksin,

men om en kombination af kendte botulinumtoksiner.

36 Roos, 10. oktober 2013.

37 Vogel 2013, side 71-105.

38 Clapper, 9. februar 2016, side 9.

39 Lentzos 2016, side 57.

40 Professor i samarbejde med biohackere”. Information, 6. februar 2012.

”

41 Biologisk våbenfremstilling: muligheder og konsekvenser”. CBB, 18. januar 2013.

”

42 Hvad er omfattet af kontrol?”.

”

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

ukontrolleret

udslip

Et voksende problem i forbindelse med

arbejde med patogener er risikoen for

et ukontrolleret udslip. Der er tale om et

ukontrolleret udslip, hvis der mangler ind-

kapsling eller inddæmning af et patogen,

og der derfor er en akut risiko for spred-

ning til omgivelserne. En sådan hændelse

kan udgøre en stor trussel for dyr, planter

og mennesker.

To forhold har betydning for sandsyn-

ligheden for et ukontrolleret udslip. For det

første er der lere og lere laboratorier i ver-

den, som arbejder med farlige patogener.

I USA voksede antallet af laboratorier som

en reaktion på truslen om bioterrorisme

efter 2001, men i andre dele af verden er

det truslen om nye infektionssygdomme,

som har skabt væksten (se kapitel 4).

For det andet sker der også en tilsvaren-

de vækst i antallet af medarbejdere, som

arbejder i disse laboratorier. Et ukontrolle-

ret udslip kan både være et resultat af et

uheld, men det kan også ske som følge

af bevidst sabotage. Biosikring skal fore-

bygge risikoen for et ukontrolleret udslip,

mens bioberedskabet skal stå klar med

modforanstaltninger, hvis skaden er sket.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

”Det biologiske Tjernobyl”

Natten mellem den 2. og 3. april 1979 skete der et uheld i Sverd-

lovsk i Sovjetunionen. Det sovjetiske militær havde siden 1949 i

dybeste hemmelighed haft en biologisk våbenfabrik –

Sverdlovsk

– på et militært område i udkanten af byen. Fabrikken blev i

1979 brugt til at udvikle og producere bakterien

Bacillus anthra-

cis,

så den kunne bruges som et biologisk våben. Der indes for-

skellige versioner af, hvad der skete den nat. Efter alt at dømme

blev to såkaldte HEPA-iltre i en ventilationsskakt fjernet som led

i rutinemæssig vedligeholdelsesarbejde, og teknikerne efterlod

en besked om, at arbejdet med tørringsmaskiner (som lavede

tørrede suspensioner af

Bacillus anthracis

om til et int pulver)

ikke måtte genoptages, før nye iltre var sat ind. Det næste ar-

bejdshold så ikke beskeden og genoptog produktionen. Selvom

de manglende iltre hurtigt blev opdaget på grund af fald i luft-

trykket, blev tørringsprocessen af tekniske årsager først endelig

stoppet efter tre timer. I det tidsrum nåede et sted mellem 0,5

Fysisk sikring er specielt velegnet

til at stoppe en trussel udefra, men

virksomheder med kontrolbelagt

materiale skal også opbygge en

sikringskultur for at forebygge

trusler indefra. Foto: CBB

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

Biosafety level

(BSL)

Biosafety level er et niveau af biologiske

indeslutningsforholdsregler, der kræves

for at isolere farlige biologiske stofer i et

lukket laboratorium. Der indes ire BSL-ni-

veauer:

• BSL 1 gælder for faciliteter, som ar-

bejder med biologiske stofer, der ikke

er kendt for at forårsage sygdom hos

raske mennesker, og som udgør en

minimal fare for laboratoriepersonale og

miljøet.

• BSL 2 gælder for faciliteter, som arbej-

der med biologiske stofer, der udgør

moderat fare for personale og miljø.

• BSL 3 gælder for faciliteter, som ar-

bejder med biologiske stofer, der kan

forårsage alvorlig eller potentielt dødelig

sygdom gennem indånding eller på

anden vis.

• BSL 4 gælder for faciliteter, som arbej-

der med biologiske stofer, der udgør en

høj individuel risiko for aerosol-transmit-

terede laboratorieinfektioner. Der indes

ikke vaccine eller medicinsk behandling i

tilfælde af sygdom.

og 1 kilo materiale (herunder sandsynligvis 1 gram våbenegnet

Bacillus anthracis-sporer)

at slippe ud i omgivelserne. Det var

nok til, at 95 personer uden for militærbasen blev iniceret med

anthrax, hvoraf 68 døde (en dødelighed på 71,5 procent). En

anden kilde sætter antallet af døde til 105 personer.

Nyheden

om udslippet kom ad omveje til Vesteuropa og USA, men det

lykkedes den sovjetiske statssikkerhedstjeneste KGB at lægge

et efektivt røgslør ud over hændelsen. Det var først i forbindelse

med det sovjetiske sammenbrud i 1991, at det blev muligt for

vestlige forskere at rejse til Sverdlovsk (nu omdøbt til Jekaterin-

burg) og afdække sandheden om det, som mange kaldte ”det

biologiske Tjernobyl”.

Årsager til ukontrolleret udslip

Udslippet fra

Sverdlovsk 19

var en unik begivenhed. Der var tale

om en militær facilitet, som i strid med en international traktat

– den biologiske våbenkonvention, som Sovjetunionen selv hav-

de været med til at udarbejde - producerede

Bacillus anthracis

i pulverform. Når det så er sagt, er der generelt en risiko for, at

andre former for ukontrolleret udslip kan inde sted fra faciliteter

med farlige patogener. En epidemi med H1N1 virus i 1977 – som

ramte mennesker i Sovjetunionen, Kina og Hong Kong – skyld-

tes sandsynligvis et ukontrolleret udslip fra et laboratorium. Den

pågældende H1N1-variant var genetisk set magen til en virus

set i 1950, men den er ikke set under senere sygdomsudbrud.

Det tyder på, at den pågældende H1N1-virus blev opbevaret i et

laboratorium mellem 1950 og 1977.

Antallet af laboratorier som forsker i farlige patogener er

voksende i disse år. Det skyldes flere ting, herunder truslen fra

nye infektionssygdomme og truslen om bioterrorisme. Der var

i 1990 tolv BSL 4-laboratorier i verden. Antallet af BSL 4-la-

boratorier steg verden over til 42 i 2010 og forventes at stige

til 52 i de kommende år. Det er karakteristisk, at mange af

disse laboratorier er placeret i tætbebyggede områder. Indien

planlægger eksempelvis at bygge to BSL 4-laboratorier i hen-

holdsvis storbyen Pune (5.5 millioner indbyggere) og i Bhopal

(1.8 millioner indbyggere). Samlet set boede knap 1.8 procent

af verdens befolkning (97 millioner mennesker) i nærheden af

et BSL 4-laboratorium i 2010. Det er en firedobling i forhold til

1990.

Rent statistisk betyder det voksende antal BSL 4-labo-

ratorier også en større risiko for uheld, herunder uheld som kan

føre til ukontrollerede udslip.

Den næsthøjeste standard i laboratoriesikkerhed er BSL 3.

Det vides ikke, hvor mange BSL 3-laboratorier der er i verden,

men den amerikanske rigsrevision,

Government Accountability

Oice

(GAO), har regnet sig frem til, at antallet af kendte BSL

3-laboratorier i USA voksede fra 415 (fordelt på 150 lokaliteter)

i 2004 til 1.362 (fordelt på 242 lokaliteter) i 2008.

Antallet af

medarbejdere med tilladelse til at arbejde med kontrolbelagte

biologiske stofer (benævnt

select agents)

i USA var i 2004 på

8.335.

I 2016 havde cirka 11.000 tilladelse til at arbejde med

select agents i USA.

Selvom væksten i BSL 3 og BSL 4-laboratorier er en god

indikator, så bør det også fremhæves, at der i lere udviklings-

lande forskes i dødelige patogener i laboratorier, som hverken

ville kunne klassiiceres til BSL 3 eller BSL 4. Antallet af disse la-

boratorier er ukendt, men de utilstrækkelige indeslutningsforhold

øger risikoen for et ukontrolleret udslip. Der er i den forbindelse

specielt tre forhold, som – hver for sig eller i kombination – kan

resultere i et udslip:

•

Menneskelige fejl

Eksempel: I 1978 døde en kvindelig laboratoriefotograf, Janet

Parker, efter hun var blevet smittet med kopper på univer-

sitetet i Birmingham i Storbritannien. En respekteret virolog

forskede i kopper på universitet, og sandsynligvis lykkedes

det koppevirus at slippe ud fra hans laboratorium. Virologen

arbejdede med store mængder koppevirus under uforsvarlige

forhold og havde desuden afgivet urigtige oplysninger om sin

forskning til WHO.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

GAO analysis of information from

USDOD and CDC, 2016, GAO-16-642

•

Tekniske fejl

Eksempel: I 2007 skete der et udslip med mund og klovsyge

(MKS) virus fra et britisk BSL 4-laboratorium i Pirbright i Stor-

britannien. Udslippet skyldtes formodentlig et defekt kloaksy-

stem, som ik MKS-virus til at sive op til jorden omkring labo-

ratoriet. Lastbiler rullede jorden op og førte MKS virus videre

til nærliggende gårde, hvor kvæg blev iniceret.

•

Procedurefejl

Eksempel: Fra 2005 til 2015 blev tusindvis af tilsyneladende

inaktiverede prøver med

Bacillus anthracis

sendt afsted fra det

amerikanske militærs biologiske forskningsfaciliteter i

Dugway

Proving Ground

i Utah og ud til 183 laboratorier i og uden for

USA. Intentionen var at teste disse laboratoriers evne til at

detektere patogener, som kunne anvendes til bioterrorisme.

Det amerikanske militær skulle have dræbt det pågældende

patogen gennem radioaktiv stråling, men testede kun 5 pro-

cent af prøverne. En senere undersøgelse skulle vise, at inak-

tiveringsprocessen havde en fejlrate på 20 procent. Ifølge de

amerikanske sundhedsmyndigheder blev der derfor afsendt

74 prøver med

Bacillus anthracis

fra Dugway, som ikke var

inaktiverede.

I USA er der en meget livlig debat om behovet for større biosikring

og bedre arbejdsmiljø. Den amerikanske rigsrevision GAO har i

lere år kritiseret, at der ikke indes nogen central styring med de

amerikanske BSL-3 og BSL 4-laboratorier. GAO har i den forbin-

delse fremhævet, at ekspansionen efter terrorangrebene i 2001

skete uden en samlet strategi eller myndighed til at forvalte det

voksende antal BSL 3 og BSL 4-laboratorier.

Kritikken ik for al-

vor vind i sejlene, efter de amerikanske myndigheder i sommeren

2014 opdagede gamle prøver med koppevirus, som i lere årtier

havde ligget glemt i et depotrum i Bethesda i Maryland. Dertil

kom en række uheld i 2014-2015, hvor medarbejdere blev udsat

for smitterisiko fra

Bacillus anthracis

samt andre uheld med ebola

og fugleinluenza.

Disse hændelser illustrerer behovet for klare

og ensartede regler for biosikring og arbejdsmiljø

(biosafety).

Insider-truslen

Der er også en anden type trussel, som kan føre til et ukontrol-

leret udslip: Bevidst sabotage. Denne trussel blev understreget i

ugerne efter terrorangrebene mod New York og Washington den

11. september 2001. Umiddelbart efter disse angreb blev USA

ramt af en ny type angreb, hvor pulverbreve med

Bacillus anthra-

cis

blev sendt til amerikanske nyhedsmedier og regeringsbyg-

ninger. Fem mennesker døde, mens 17 andre blev syge.

Selv-

om der var spekulationer om, at terrorister eller fjendtligsindede

stater stod bag angrebet, fandt det amerikanske forbundspoliti

Federal Bureau of Investigation

(FBI) hurtigt ud af, at

Bacillus an-

thracis-pulveret

måtte stamme fra det amerikanske militær. Der

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

CBB vurdering:

Insidertruslen

Truslen fra insidere er voksende i disse

år, hvilket ikke mindst skyldes den tekno-

logiske udvikling. Et individ med den rette

adgang og den rette ekspertise på en

virksomhed kan i dag anrette langt større

skade på egen hånd end for blot 20 år

siden pga. nye teknologiske muligheder.

Selv meget følsomme faciliteter, herunder

atomkraftværker, kan blive mål for sabo-

tage som set i Belgien i 2014.

Erfaringerne med pulverbrevene i 2001

har fået den amerikanske stat til at

udarbejde lovgivning og tilhørende vej-

ledninger for at forhindre nye eksempler

på misbrug af kontrolbelagte biologiske

stofer. En medarbejder skal bestå en

sikkerhedsgodkendelse (Security

Risk

Assessments,

SRA) hos FBI for at få lov

til at arbejde med kontrolbelagte biologi-

ske stofer i USA.

Siden 2012 har det

endvidere været et lovkrav, at amerikan-

ske virksomheder med kontrolbelagte

biologiske stofer også skal gennemføre

en egnethedsbedømmelse (Suitability

Assessment)

– både før ansættelse

og under ansættelsen. Resultaterne af

disse egnethedsprøver rapporteres til en

sikringsansvarlig (Responsible Oicial)

på virksomheden med kontrolbelagte

biologiske stofer. Hvis resultaterne af en

egnethedsprøve er tilstrækkelig bekym-

rende, skal de føderale myndigheder

kontaktes, og SRA-godkendelsen kan

blive annulleret.

CBB vurderer, at en insider – som både

besidder den rette ekspertise og har

adgang til kontrolbelagte biologiske

stofer – kan udgøre en trussel. Det er

af samme grund nødvendigt at inkludere

regler i biosikring, som kan forebygge

truslen fra en insider. Samtidig skal disse

tiltag være proportionale og afstemt i for-

hold til misbrugspotentialet. Hvis misbrug

– eksempelvis tyveri af kontrolbelagte

biologiske stofer – bliver konstateret,

skal en virksomhed øjeblikkelig kontakte

CBB.

var tale om en bestemt slags

Bacillus anthracis

(den såkaldte

Ames-stamme),

som det amerikanske militær forskede i for at

udvikle bedre vacciner. Efter lere års efterforskning ik FBI sporet

sig ind på en civil forsker ved navn Bruce Ivins, som var tilknyttet

det amerikanske militære laboratorium på Ft. Detrick i Maryland.

Han begik selvmord i 2008, og FBI valgte derpå at erklære efter-

forskningen for afsluttet.

Bruce Ivins var, hvad eksperter i dag vil betegne som en in-

sidertrussel. En insider er karakteriseret ved at være ansat på

virksomheden og have adgang til og viden om, hvordan noget

værdifuldt eller farligt kan misbruges. En insider kan både være

psykisk ustabil, men kan også være drevet af religiøse, politiske

eller økonomiske motiver. En insider kan både arbejde alene eller

Sikringskultur

Sikringskultur er en kultur, som er bygget

op af en række værdier. Disse værdier er

bl.a. ansvarlige forsknings- og arbejds-

mæssige værdier (”do no harm”), identi-

ikation af muligt misbrugspotentiale, den

enkeltes delagtighed i virksomhedens

sikkerhedsstruktur samt en professionel,

ansvarlig adfærd i forhold til mulige trusler.

sammen med en outsider – dvs. en eller lere personer udefra,

som normalt ikke har adgang til den pågældende virksomhed.

Hvad CBB gør

CBB stiller – på grundlag af dansk lovgivning om biosikring – en

række krav til virksomheder, som arbejder med kontrolbelagte

biologiske stofer. Disse krav omfatter bl.a. fysisk sikring, re-

gulering af adgang til kontrolbelagte biologiske stofer gennem

personkategorier og opbygning af en såkaldt sikringskultur. Virk-

somheder med kontrolbelagte biologiske stofer er inddelt efter

misbrugspotentiale på ire forskellige sikringstrin. Regler om bl.a.

sikringskultur og fysisk sikring varierer alt efter sikringstrin. Alle

virksomheder med en tilladelse til kontrolbelagt materiale (inklusiv

kontrolbelagte biologiske stofer) skal have en sikringsansvarlig,

som er ansvarlig for implementering og ajourføring af biosikring i

virksomheden. Virksomheder bør også have et etisk kodeks for

arbejde med kontrolbelagte biologiske stofer (læs mere i kapitel

8).

Hvis der er mistanke om et ukontrolleret udslip – hvad en-

ten det skyldes et uheld eller er resultat af bevidst sabotage –

råder CBB over et døgnbemandet bioberedskab til at håndtere

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

hændelsen. Døgnberedskabet består dels af en lægevagt med

beslutningskompetence (overlæge-niveau), dels af feltmæssige

indsatshold. Disse indsatsholds opgaver er informationsindhent-

ning, prøvetagning, hurtiganalyse og lægefaglig ekspertbistand. I

døgnberedskabet indgår desuden både et laboratorieberedskab

på CBB og adgang til danske såvel som udenlandske special-

laboratorier. Centret samler alle svar og afrapporterer til opga-

vestiller med en samlet konklusion på udredningen og afgiver

relevante anbefalinger. Et område med ukontrolleret forekomst

af farlige biologiske stofer skal holdes afspærret, indtil det kan

frigives af CBB.

I 2014 blev der fundet levende

koppevirus i en papkasse i et

depotrum i Maryland i USA.

Foto: Modelfoto. CBB

Leitenberg & Zilinskas 2012, side 100-110.

Alibek & Handelman 1999, side 105.

”Section IV—Laboratory Biosafety Level Criteria”.

immer & Burke, 29. juni 2009, side 282.

an Boeckel, Tildesley m.l., 13. december 2013, side 5.

”High-Containment Laboratories: National Strategy for Oversight Is Needed”. GAO,

september 2009, side 25.

Ibid, side 29.

”Federal Select Agent Program - About Us”.

Tucker 2001, side 124-129.

Klotz & Sylvester 2009, side 129.

oung & Brook, 23. juli 2015.

”High-Containment Laboratories: National Strategy for Oversight Is Needed”. GAO,

september 2009, side 66-69.

oung, 23. september 2015.

Willmann 2011, side x-xi.

Guillemin 2011, side 239-244.

Rubin & Schreuer, 25. marts 2016.

”

Security Guidance for Select Agent or Toxin Facilities”. CDC/APHIS, 5. juli 2013.

Side 18.

”

Guidance for Suitability Assessments”. CDC/APHIS, 8. juli 2013. Side 14-27.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

stater

biologisk

krigsførelse

Der har altid været et tæt samspil mellem

krig og smitsomme sygdomme. Så sent

som i 1800-tallet var det normalt, at lere

soldater døde af smitsomme sygdomme

end som følge af kamphandlinger. Der

har desuden været talrige historiske ek-

sempler på, at krigsførende grupper har

forsøgt at bruge smitsomme sygdomme

mod hinanden. Det var dog først sidst i

1800-tallet, at menneskeheden ik en vi-

denskabelig forståelse af, hvad der ud-

løste infektionssygdomme, og hvordan

de kunne styres. Fra omkring 1914 og

til 1975 udviklede lere stater større eller

mindre biologiske våbenprogrammer, som

i visse tilfælde kom i militær anvendelse.

Med skabelsen af

Biological and Toxic

Weapons Convention

(BTWC) i 1975 blev

det forbudt at udvikle biologiske våben.

Ikke desto mindre valgte en række lan-

de at fortsætte med at udvikle biologiske

våben frem til 1990’erne. Der kommer lø-

bende forlydender om statslige biologiske

våbenprogrammer, men det er i dag usik-

kert, hvorvidt nogen stater fortsat udvikler

biologiske våben. Som invasionen af Irak

i 2003 viser, kan fejlagtige påstande om

et biologisk våbenprogram få store kon-

sekvenser.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Historiens største sygdomsudbrud med Anthrax

I 1978 kæmpede det hvide mindretalsstyre i Rhodesia for at over-

leve. Rhodesia var ikke anerkendt af andre stater og blev kun støt-

tet af

Apartheid-regimet

i Sydafrika. I 1970’erne voksede presset

fra to sorte oprørsgrupper, som bl.a. blev forsynet af Sovjetuni-

onen og Cuba. Den militære situation blev stadig mere håbløs,

hvilket formodentlig motiverede det hvide mindretalsstyre til at

gribe til biologisk krigsførelse. Det forekommer meget sandsyn-

ligt, at Sydafrika assisterede disse angreb, selvom det sydafrikan-

ske biologiske våbenprogram oicielt først begyndte i 1980’erne.

Specialstyrker forgiftede loder med kolera og efterlod dåsemad

forgiftet med thallium til oprørerne, men det var brugen af

Bacil-

lus anthracis,

rettet mod kvæg, som viste sig at være det mest

ødelæggende våben. Sandsynligvis håbede styret at ødelægge

den sorte befolknings levegrundlag og dermed kvæle oprøret. Det

slog fejl, og der blev indgået en fredsaftale i december 1979. Rho-

desia blev derefter til Zimbabwe.

Der er lere ting, som gør brugen af biologiske våben i Rho-

desia interessant. For det første viser det, under hvilke omstæn-

digheder en stat kan inde på at gribe til biologisk krigsførelse.

En stat, som er isoleret og trængt op i en krog vil være langt

mere tilbøjelig til at bruge biologiske våben. For det andet blev

anvendelsen ikke påvist gennem eksempelvis dokumenter eller

vidneafhøringer. Det er først og fremmest signaturanalyser (be-

skrevet i kapitel 4), som har sandsynliggjort, at der var tale om

menneskeskabte – ikke naturlige – begivenheder. For det tredje

viser brugen af biologiske våben i Rhodesia, hvordan den type

krigsførelse kan ødelægge et tidligere frugtbart landbrugsland.

Rhodesia blev fra 1978 og frem til 1984 hærget af historiens

største anthrax-udbrud, som førte til 171.990 sygdomstilfælde

blandt kvæg og 17.199 menneskelige sygdomstilfælde, hvor-

af cirka 200 døde. Omfanget af anthrax-epidemien var 1.400

gange over det normale i området, hvilket i høj grad taler for et

menneskeskabt angreb.

Staters tidlige interesse i biologiske våben

Modsat de leste andre våben er biologiske våben ikke egnede til

militær anvendelse på en slagmark. Militære styrker kan beskytte

sig på forskellig vis, og en moderne slagmark er for bevægelig til

et våben, hvis efekter i form af sygdomsudbrud er lere dage om

at vise sig. Derimod er biologiske våben ikke mindst velegnede

til angreb på civilbefolkninger, gerne udført i det skjulte, og med

efekter der spænder fra enkeltstående dødsfald til udryddelse

af store dele af befolkningen i et område, der ultimativt kan om-

fatte lande eller kontinenter. Et par eksempler kan vise, hvordan

biologiske våben blev brugt under Første og Anden Verdenskrig:

•

Tyskland brugte under Første Verdenskrig biologiske våben

til at ramme transportdyr. De pågældende biologiske våben

(bl.a. Burkholderia mallei og

Bacillus anthracis)

blev brugt af

tyske agenter i neutrale lande såsom Rumænien, Spanien,

Norge og USA. Målet var heste og muldyr, som de pågælden-

de lande ville sælge til den franske og britiske hær.

Japan havde i 1930’erne et storstilet biologisk våbenprogram

med hovedbase i det japansk-besatte Manchuriet. Den så-

kaldte

Enhed 731

gennemførte menneskeforsøg og var sene-

re ansvarlig for at bruge biologiske våben mod den kinesiske

civilbefolkning. Selvom de japanske metoder var primitive,

anslår kinesiske historikere, at 580.000 mennesker omkom

som følge af kombinationen af menneskeforsøg og egentlige

biologiske angreb.

Den polske modstandsbevægelse, styret af den polske ek-

silregering i Storbritannien, brugte i stor stil biologiske våben

mod den tyske besættelsesmagt i perioden 1940-1944. Ge-

stapo-hovedkvarteret i Warszawa modtog breve med an-

thrax, mad på restauranter for tyskere blev iniceret og der

blev spredt patogener på tyske orlovstog på vej til Tyskland.

Ifølge en rapport, sendt fra den polske modstandsbevægelse

til eksilregeringen i London i marts 1941, havde biologiske

angreb resulteret i 1.784 sygdomstilfælde og 149 dødsfald

blandt tyske soldater.

•

Ikke mindst japanernes brug af biologiske våben viste, at de kun-

ne udløse massedød. Flere døde som følge af japanernes brug af

biologiske våben i Kina end som følge af de amerikanske atom-

bomber over Japan i 1945. Under Den Kolde Krig prøvede lere

stormagter at udvikle biologiske våben, som havde en efekt sva-

Project Coast

Det sydafrikanske

Apartheid-regime

frygte-

de i 1980’erne, at kommunistisk-støttede

sorte oprørsbevægelser ville løbe Sydafri-

ka over ende. I 1981 blev et kemisk og

biologisk våbenprogram (kodenavn

Project

Coast)

derfor indledt. Der blev forsket i

bl.a.

Bacillus anthracis,

Vibrio cholerae,

botulinumtoksin, marburgvirus og ebola-

virus.

Våbenprogrammet inkluderede

forskning i genteknologi, herunder forsk-

ning i biologiske våben, som kun kunne

ramme sorte.

Project Coast

blev indstillet

med afviklingen af

Apartheid-regimet

1990-1994.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

Sovjetisk SS-20 missil med multiple

sprænghoveder udstillet på National

Air and Space Museum, Washington.

Foto: CBB

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Det sovjetiske våbenprogram

Det sovjetiske biologiske våbenprogram

blev skabt i 1928, men ekspanderede kraf-

tigt i 1970’erne og 1980’erne med henblik

på at udnytte mulighederne inden for gen-

teknologi. Programmet omfattede i sin stor-

hedstid i 1970’erne og 1980’erne mellem

40.000-65.000 individer. Til sammenligning

rådede det amerikanske biologiske våben-

program (indstillet i 1969) kun over 8.000

individer. Programmet omfattede både

militære og civile faciliteter, herunder syv

såkaldte mobiliseringsanlæg, som skulle

aktiveres til masseproduktion af biologiske

våben i tilfælde af en truende krig.

rende til atomvåben. I 1968 lavede USA våbenforsøg i Stilleha-

vet, som viste, at et enkelt F4 Phantom-kamply kunne sprede et

biologisk våben hen over et område på cirka 1.600 kvadratkilo-

meter.

Biologiske våben blev anset for billigere end atomvåben

og kunne tilmed laves i forskellige varianter. Det amerikanske vå-

benprogram skelnede eksempelvis mellem dødelige biologiske

våben og såkaldte ”inkapaciterende” biologiske våben, som ville

resultere i sygdom, men kun sjældent i dødsfald.

Det sovjetiske våbenprogram

Selvom stater i princippet kan mobilisere uanede ressourcer til

biologisk våbenproduktion, er de ofte løbet ind i vanskeligheder,

når det gælder om at våbengøre patogener til krigsførelse. Bio-

logiske stofer er sårbare overfor eksempelvis solens UV-stråler,

varme og luftfugtighed. Det kan være en udfordring at sprede

mikroorganismer og sørge for, at de bevarer deres sygdomsfrem-

kaldende egenskaber. Japanske styrker i Kina oplevede desuden

lere gange, at de selv blev ramt af deres egne biologiske angreb

gennem epidemier.

Selvom biologiske våben har et stort po-

tentiale, så er de i praksis svære at producere og anvende i en

militær sammenhæng.

Men et våbenprogram kan også hæmmes af politiske, militæ-

re og sociale faktorer. Det massive sovjetiske biologiske våben-

program er i den henseende meget illustrativt. Kravet om hem-

meligholdelse blev på nogle sovjetiske faciliteter så restriktivt, at

forskere i en afdeling ikke måtte tale med forskere fra en anden

afdeling. De måtte heller ikke fremsøge oplysninger på ofentlige

biblioteker. I et tilfælde opdagede en videnskabsmand, at han og

andre havde brugt lere år på at udvikle en teknik til at inicere og

opdrætte myg, blot for at opdage, at en lignende teknik havde

været til rådighed i engelsksproget litteratur et årti tidligere.

Rivalisering hæmmede også programmet. I 1982 blev et mo-

biliseringsanlæg i Stepnogorsk i Kasakhstan taget i brug. Anlæg-

get var underlagt en civil dækorganisation ved navn

Biopreparat

og skulle producere

Bacillus anthracis

til det sovjetiske militær.

Selvom kunden var det sovjetiske militær, opfattede det sovjeti-

ske forsvarsministerium anlægget i Stepnogorsk som en rival til

de militære laboratorier. Forsvarsministeriet valgte derfor at holde

kritiske oplysninger om produktion af

Bacillus anthracis

tilbage.

I praksis måtte anlægget i Stepnogorsk begynde helt forfra og

udvikle sin egen metode til at producere våbenegnet

Bacillus

anthracis.

Det lykkedes, og i 1987 blev anlægget certiiceret til

at kunne producere 300 tons

Bacillus anthracis

i løbet af et år.

Succesen skyldtes ikke mindst, at ledelsen tog innovative skridt

i brug og skabte et tværfaglig samarbejde. Kravet om hemme-

ligholdelse og vandtætte skotter blev i dette tilfælde tilsidesat.

Det er uklart, hvad Sovjetunionen ville opnå med det biolo-

giske våbenprogram. Det har ikke været muligt at inde en dok-

trin eller strategi, som kan give et rationale for programmet. Men

set i lyset af afsatte ressourcer er det tydeligt, at den sovjetiske

ledelse opfattede biologiske våben som et strategisk våben på

linje med atomvåben. Meget tyder desuden på, at den sovjetiske

ledelse anså biologiske våben som et slags ”sidsteslags” våben,

som kunne bruges selv efter en atomkrig.

Efekten af våbenkontrol

Det første forsøg på at regulere biologisk krigsførelse kom i 1925,

da lere stater i Geneve i Schweiz underskrev en aftale, som for-

bød brug af kemiske og biologiske våben. Det var fortsat legalt at

forske i og udvikle biologiske våben. De leste lande valgte derfor

at fortolke Geneve-konventionen på den måde, at det var i orden

at bruge biologiske våben som et gengældelsesvåben.

I 1969 valgte den amerikanske præsident Richard Nixon at

indstille det amerikanske biologiske våbenprogram. Der var lere

årsager til denne beslutning, bl.a. kritik af USA’s brug af herbi-

cider i Vietnam-krigen, frygt for at biologiske våben kunne blive

et lettilgængeligt masseødelæggelsesvåben samt en tro på, at

atomvåben gav en bedre og mere efektiv sikkerhed. Sidst, men

ikke mindst, var der også en voksende moralsk modvilje mod et

våben med begrænset militær værdi, men som til gengæld kunne

bruges til at ramme en civilbefolkning.

Kontrol med biologiske våben

1925: Genevekonventionen forbyder

ofensiv brug af biologiske våben.

1975: BTWC forbyder udvikling og pro-

duktion af biologiske våben.

2004: FN sikkerhedsrådsresolution 1540

pålægger nationalstater at lave

kontrol med materiale egnet til

masseødelæggelsesvåben.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

Få år senere, i 1975, trådte den føromtalte

Biological and

Toxin Weapons Convention

(BTWC) i kraft, som forbyder udvik-

ling af biologiske våben. Traktatens svaghed er, at den mangler

en kontrolmekanisme – dvs. den bygger udelukkende på gen-

sidig tillid. Selvom Sovjetunionen underskrev traktaten, kan det

konstateres, at det sovjetiske våbenprogram fortsatte i hemme-

lighed frem til 1991. Sydafrika og Irak fortsatte også med deres

meget mindre biologiske våbenprogrammer.

Ved første øjekast kan BTWC derfor ligne en iasko, men trak-

taten er et vigtigt symbol på den norm, som både gør det illegalt

og illegitimt at lave biologiske våben. Traktaten hæmmer også de

stater, som skulle ønske at bryde BTWC. Som nævnt er biologisk

våbenproduktion i sig selv teknisk udfordrende. BTWC tvinger

stater med interesse i biologiske våben til lere lag af hemmelig-

holdelse, som må formodes at hæmme mulighederne for succes

yderligere. Endelig har BTWC dannet grundlag for lere andre ne-

drustningsinitiativer, som skal forhindre udvikling af masseøde-

Curveball

Den irakiske statsborger Raid Ahmed

Alwan al-Janabi lygtede i 1999 fra Irak

til Tyskland, hvor han søgte om asyl. Han

hævdede at være en ingeniør, som havde

arbejdet på mobile biologiske våbenlabo-

ratorier i Irak. Under kodenavn

Curveball

leverede han frem til 2003 informationer

til den amerikanske efterretningstjeneste

CIA. Oplysningerne fra

Curveball

blev bl.a.

brugt, da den amerikanske udenrigsmi-

nister Colin Powell i FN’s Sikkerhedsråd

fremlagte de falske ”beviser” for Iraks brud

på lere FN-resolutioner. Først efter inva-

sionen af Irak blev

Curveball

afsløret som

en bedrager, som åbenbart havde hentet

sin viden fra åbne kilder (dvs. internet-

tet) om UNSCOM-inspektionerne i Irak i

1990’erne.

læggelsesvåben. Resolution 1540 fra FN’s Sikkerhedsråd i 2004

pålægger stater at indføre national lovgivning, som skal forhindre

ikke-statslige aktører i at udvikle masseødelæggelsesvåben (læs

mere i kapitel 8).

Efterretninger og misinformation

På grund af fraværet af en kontrolmekanisme i BTWC er det ofte

nødvendigt at stole på efterretninger om staters biologiske vå-

benprogrammer, men det har ofte været svært at inde pålidelige

oplysninger. Det er nemt at skjule udvikling af biologiske våben

under dække af legitime aktiviteter. En fermentor kan både bru-

ges til at dyrke mikroorganismer til antibiotika og til biologiske vå-

ben. En stat har desuden ret til, på grundlag af BTWC, at forske

USA’s tidligere udenrigsminister Colin

Powell holder et rør, der skal forestille

at indeholde anthrax, imens han hol-

der tale for FN’s sikkerhedsråd i 2003.

Foto: Getty Images

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

i modforanstaltninger mod biologiske våben. Det betyder, at det

faktisk er legalt at forske i biologiske kampstofer for at udvikle

eksempelvis beskyttelsesudstyr eller vacciner. Det gør det på den

anden side vanskeligt at fastslå, hvorvidt en stat har til hensigt at

udvikle biologiske våben for at bruge dem ofensivt.

Der er derfor en lang liste med efterretningsmæssige ia-

skoer, når det gælder biologiske våben. Omfanget af det sov-

jetiske våbenprogram blev først afdækket efter Den Kolde Krig.

Det sydafrikanske våbenprogram (Project

Coast)

blev først af-

sløret efter den fredelige afvikling af

Apartheid-regimet.

Vestlige

efterretningstjenester overså, at Irak havde et voksende biolo-

gisk våbenprogram i 1980’erne og øjensynlig havde til hensigt

at bruge det. I august 1990 besatte den irakiske hær Kuwait, og

USA samlede en stor international koalition for at tvinge irakerne

tilbage. Truslen om krig ik den irakiske diktator Saddam Hussein

til at beordre landets arsenal af biologiske våben gjort klar til ind-

sats. Bomber og missilsprænghoveder blev fyldt med biologiske

våben, men ingen af disse våben blev brugt under Golfkrigen i

januar-februar 1991.

FN tvang efter 1991 den irakiske ledelse til at uskadeliggøre

alle sine masseødelæggelsesvåben. FN oprettede en organisa-

tion ved navn

United Nations Special Commission

(UNSCOM),

som blev pålagt at undersøge omfanget af de illegale irakiske vå-

benprogrammer og dokumentere, at alle illegale våben var blevet

destrueret. UNSCOM blev mødt med betydelig irakisk obstruk-

tion og måtte indstille sit virke i 1998. I USA og andre vestlige

lande voksede frygten for, at Irak i det skjulte havde videreført

sit biologiske våbenprogram. Misinformation, ikke mindst fra en

Filtratorer til gasmasker. Ungarnsk

CBRN-udstyrsfabrik.

Foto: CBB

irakisk lygtning i Tyskland, kom til at spille en uforholdsmæssig

stor rolle i de amerikanske vurderinger af det irakiske biologiske

våbenprogram.

Det var først efter invasionen af Irak i 2003, at

det stod klart, at irakerne et årti tidligere havde destrueret hele

deres arsenal af masseødelæggelsesvåben. Af ukendte årsager

valgte den irakiske ledelse at skjule dette. En mulig forklaring er,

at Saddam Hussein håbede at genoptage landets produktion af

masseødelæggelsesvåben, så snart muligheden bød sig. Våben-

programmet var derfor set fra Saddam Husseins perspektiv bare

sat på standby, selvom det i praksis var blevet destrueret. Han

valgte i den forbindelse – af strategiske årsager – at opretholde

en illusion om, at Irak stadigvæk havde biologiske våben for på

den måde at afskrække sine fjender.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

CBB vurdering:

Stater og biologiske våben i det 21. århund-

rede

Det eneste land, som det er ofentligt kendt har

arbejdet på at lave biologiske våben i de senere

år, er Syrien. I 2014 indrømmede den syriske

regering, at landet rådede over en facilitet til

at producere ricin. Det vides ikke, om denne

facilitet efterfølgende er blevet afmontereret eller

ødelagt i den fortsatte borgerkrig i Syrien.

Der er yderligere tre tendenser, som bør omtales:

• I 2016 meddelte lere tyske delstater i deres

årlige efterretningsrapporter, at Iran illegalt

skulle have gjort forsøg på at indkøbe ma-

teriale egnet til produktion af masseødelæg-

gelsesvåben fra tyske virksomheder.

Den

tyske chef for efterretningstjenesten

(Verfas-

sungsschutz)

i delstaten Thüringen beskyldte

i et interview i juli 2016 Iran for illegalt at købe

materiale egnet til biologiske våben.

• Rusland overtog i 1991 det massive sovjeti-

ske biologiske våbenprogram. Det har vakt

uro, at Rusland i de senere år har benægtet,

at det arvede noget våbenprogram fra USSR.

Af samme grund har Rusland ikke set noget

behov for at dokumentere, at alle anlæg,

patogener og tekniske data til våbengørelse

og produktion er blevet destrueret. I 2012

antydede den russiske præsident og forsvars-

minister, at Rusland skulle være interesseret i

at udvikle ”genetiske våben”.

• Rusland beskylder mere eller mindre direkte

USA for at bryde BTWC. Tilstedeværelsen

af amerikansk-støttede militær-biologiske

laboratorier i lere tidligere Sovjetrepublikker

er blevet angivet som en kilde til bekymring,

jf. Ruslands nationale sikkerhedsstrategi fra

december 2015.

CBB vurderer, at alle stater – som når et vist

udviklingsniveau – kan lave biologiske våben.

Den teknologiske udvikling i det 21. århundre-

de betyder, at det er muligt at lave biologiske

våben med helt nye egenskaber. Nye biologiske

våben kan både være billigere, mere pålidelige

og anvendes mere leksibelt end hidtil. Svaret på

denne udvikling bør være et forstærket inter-

nationalt samarbejde på grundlag af BTWC og

større åbenhed, som kan fremme tillid mellem

stater. Hvis enkelte stater fortsat skulle forsøge

at lave biologiske våben, vil de være tvunget til

så mange lag af hemmeligholdelse, at chancer-

ne for succes vil blive reduceret, og risikoen for

opdagelsen vil blive meget større.

Lukket område i

Nordtyskland.

Foto: CBB

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Eksemplet med Irak viser, hvordan fejlagtige efterretninger og

misinformation om biologiske våben kan få afgørende betydning.

Den bedste metode til at undgå en gentagelse er besiddelse af

en analytisk kapacitet, som på et naturvidenskabeligt grundlag

kan gennemgå den type oplysninger. Et eksempel kan illustrere,

hvordan det kan gøres: I 2015 hævdede en amerikansk orga-

nisation, at en biopesticid-fabrik (Pyongyang

Bio-technical Insti-

tute)

udenfor den nordkoreanske hovedstad Pyongyang havde

en dobbeltanvendelseskapacitet. Fotos fra et ofentligt besøg,

foretaget af den nordkoreanske leder Kim Jong-un, skulle angi-

veligt vise, at faciliteten også kunne producere våbenegnet

Bacil-

lus anthracis.

CBB valgte at analysere de pågældende fotos og

konkluderede, at faciliteten meget vel kunne tænkes at være en

ny biopesticid-fabrik. Der var derimod ikke grund til at mene, at

virksomheden kunne bruges til at lave våbenegnet

Bacillus an-

thracis.

Det udelukker ikke, at Nordkorea – som hævdet af Syd-

korea og USA – har et biologisk våbenprogram. De pågældende

fotos kunne blot ikke bruges som bevis for den påstand.

Hvad CBB gør

Det anses for væsentligt, at BTWC i de kommende år bliver styr-

ket. Ideelt set med dannelsen af en kontrolmekanisme, som kan

undersøge, hvorvidt stater råder over et biologisk våbenprogram.

Men der er også andre metoder, som kan styrke BTWC. Fx er der

overvejelser vedrørende oprettelse af et organ i regi af BTWC, der

skal overvåge den teknologiske udvikling for nye misbrugsmulig-

heder og derved sikre, at konventionen er opdateret i forhold til

nye dobbeltanvendelsesteknologier.

Det er også væsentligt at fremhæve det danske partner-

skabsprojekt i Østafrika (omtalt i kapitel 4) som et initiativ, der

på grundlag af bl.a. BTWC og

Global Health Security Agenda

(GHSA) skal hjælpe afrikanske lande med en fredelig udvikling

af deres økonomi og forebygge misbrug af biologisk materiale.

CBB har desuden taget initiativ til at udvikle det europæiske bi-

osikringsforum

European Biosecurity Regulators Forum

(EBRF).

EBRF skal arbejde for at skabe fælles normer vedrørende biosik-

ringsregler i Europa.

Australiengruppen og kontrol-belæg-

ning af spraytørrere

Danmark er – bl.a. via CBB – involveret i

den såkaldte Australiengruppe, som er en

sammenslutning af lande, der samarbejder

om at harmonisere regler inden for eksport-

kontrol og national biosikring vedr. materia-

ler og teknologi, som er egnet til produktion

af masseødelæggelsesvåben.

I 2012 lykkedes det på baggrund af forsøg

og afprøvninger på CBB, der viste at

spraytørrere har et betydeligt misbrugspo-

tentiale i forbindelse med våbenudvikling,

at få et dansk forslag om kontrolbelægning

af spraytørrere vedtaget i Australiengrup-

pen og forpligtende EU-regler. Dette er et

konkret eksempel på et dansk bidrag til de

internationale bestræbelser på at forhindre

spredning af teknologier, der kan anvendes

til udvikling af biologiske masseødelæggel-

sesvåben.

61 Mangold & Goldberg 2000, side 243-244.

62 Chandré Gould & Alastair Hay: ”The South African Biological Weapons Program”.

Kapitel i Mark Wheelis (m.l): ”Deadly Cultures: Biological Weapons Since 1945”.

Side 199-200.

63 Martinez, 2003. Side 447-479.

64 ilson, Brediger, Albright & Smith-Gagen, 17. Maj 2016.

65 Guillemin 2005, side 21.

66 Barenblatt 2006, side 173-174.

67 Armia Krajowa w dokumentach 1939-1945”. Tom VI: Uzupełnienia. Londyn 1991.

”

No. 1659, side 178-183.

68 Guillemin 2005, side 111.

Ibid, side 113.

Ibid, side 85.

Leitenberg & Zilinskas 2012, side 88.

Ibid, side 698-700.

Vogel 2013, side 109-119.

Guillemin 2005, side 4-5.

Ibid, side 112-130.

Graham S. Pearson: ”The Iraqi Biological Weapons Program”. Kapitel i Mark Wheelis

(m.l): ”Deadly Cultures: Biological Weapons Since 1945”. Side 179-180.

Vogel 2013, side 131-147.

Drogin 2008, side 326-327.

Graham S. Pearson: ”The Iraqi Biological Weapons Program”. Kapitel i Mark Wheelis

(m.l): ”Deadly Cultures: Biological Weapons Since 1945”. Side 185-186.

Nordkoreansk pesticidfabrik laver ikke biologiske våben”. CBB, 16. juli 2015.

”

Jeremias, Himmel, Bino & Hersch, 8. februar 2016.

Weinthal, 9. Juli 2016.

ockenheimer, 24. juli 2016.

ilinskas, 18. juli 2016, side 44-47.

”Russian National Security Strategy”, december 2015, side 5.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

bio

kriminalitet

og bio

terrorisme

Efter afslutningen på Den Kolde Krig vok-

sede frygten for, at terrorgrupper eller kri-

minelle kunne lave og anvende biologiske

våben. Det kan i praksis konstateres, at

der kun har været få eksempler på bio-

logiske terrorangreb. En årsag er formo-

dentlig de ikke ubetydelige hindringer,

som våbengørelse og produktion af bio-

logisk materiale skal overvinde. En enlig

norsk højreekstremist, Anders Behring

Breivik, gennemførte i 2011 et bombean-

greb i Oslo og en massakre på øen Utøya.

Breivik fortalte i et manifest, at han havde

overvejet brug af biologiske kampstofer

(specielt anthrax), men konkluderede, at

han manglede den nødvendige eksperti-

se.

I stedet valgte han et konventionelt

angreb med sprængstofer og skydevå-

ben.

Konsekvenserne af selv et mindre bio-

logisk angreb kan være betydelige. Hertil

kommer nye teknologiske udviklinger og

udbredelse af ekspertise, som kan gøre

det lettere at våbengøre biologiske stof-

fer. Udviklingen af internettet betyder, at

det i dag er muligt at bestille toksiner over

internettet og på den måde gå uden om

hele processen med våbengørelse.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Abrin-sagen

I juni 2014 blev en 34-årig dansk statsborger idømt tre års fæng-

sel ved byretten i Randers. Ifølge byretten

havde manden haft til hensigt at dræbe en uidentiiceret per-

son i Ukraine og i den forbindelse ulovligt købt en mindre mæng-

de abrin. Mængden var stor nok til at dræbe et sted mellem 2 og

20 personer. Sælgeren var en 19-årig mand i Florida i USA, som

solgte våben og toksiner via

Black Market Reloaded

på Tor-net-

værket. Det amerikanske forbundspoliti, FBI, arresterede sælge-

ren og ik i den forbindelse fat i oplysninger om bl.a. den danske

køber af abrin. Det gjorde det muligt for det danske politi at ar-

restere den 34-årige dansker og koniskere toksinet.

Dommen i

juni 2014 er interessant, fordi det er første gang, nogen er blevet

dømt bl.a. på baggrund af den danske lov om biosikring.

Denne sag er ikke enestående: I en lignende sag prøvede en

britisk statsborger fra Liverpool i Storbritannien at købe 500 mg

ricin via internettet, hvilket ville have været nok til at dræbe et

større antal personer. I stedet kom han i kontakt med en agent

fra FBI, som solgte ham en harmløs substans gemt i en legetøjs-

bil. Han blev derefter arresteret og idømt otte års fængsel.

I en

tredje sag producerede en mand i USA, Jef Levenderis, 35,9

gram ricin, hvilket ville have været nok til at dræbe over 250 per-

soner. Det førte til hans arrestation og en fængselsdom på seks

års fængsel.

Ingen af de ovenstående sager er egentlige terrorsager. I ste-

Abrin

Abrin er et protein, som kommer fra pater-

nosterbønnen Abrus precatorius. Abrin er

tæt beslægtet med ricin. Smitteveje er ved

indtagelse eller injektion af oprenset abrin

fra A. precatorius. Alternativt gennem indta-

gelse af frø eller rødder fra A. precatorius.

Abrin blokerer for proteinsyntesen i celler

ved at inaktivere ribosomaktiviteten. Af-

hængig af hvilken rute toksinet kommer ind

i kroppen, kan døden indtræfe efter 36 til

72 timer. Hvis patienten har overlevet 3-5

dage, kommer man sig sædvanligvis.

det omhandler de privatpersoner, som ulovligt producerer, sælger

eller køber biologiske stofer. Ikke mindst med brug af internettet.

Faren er, at dette illegale marked på internettet kan udvikle sig

og også komme til at omfatte andre former for patogener, som

terrorister kan få gavn af.

Terroristers brug af biologiske våben

I Danmark er der aktuelt kun en meget begrænset kapacitet til at

udføre terrorangreb med biologisk materiale.

Det første ofent-

ligt kendte eksempel på et vellykket biologisk terrorangreb skete

i 1984, da en religiøs kult ved navn Rajneeshee i Oregon i USA

prøvede at påvirke udfaldet af et lokalvalg gennem en omfatten-

de fødevareforgiftning. Sektmedlemmer gik rundt på lere restau-

ranter, hvor de forgiftede salatbarer med bakterien

Salmonella

typhimurium.

Selvom det ikke lykkedes sekten at ændre udfaldet

af lokalvalget, blev 751 mennesker forgiftet. En af sektens med-

lemmer havde et arbejde som sygeplejerske, og det gjorde det

Planten

Ricinus communis

producerer bønner, hvorfra

toksinet ricin kan ekstraheres.

Foto: Colourbox

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

Biosikring betyder, at det i Danmark

og andre vestlige lande kun er virk-

somheder med legitime behov som

må anskafe kontrolbelagt materiale.

Foto: CBB

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

muligt for hende at bestille

Salmonella typhimurium

fra en lovlig

forhandler. Det er også værd at fremhæve, at sygdomsudbruddet

i 1984 ikke i begyndelsen blev anset for et bioterror-angreb. Det

blev først klart, da sektmedlemmer trådte frem og fortalte om

hændelsen.

I 1990’erne prøvede den japanske sekt Aum Shinrikyo lere

gange at gennemføre biologiske terrorangreb i Japan. Sekten

blev ledet af en karismatisk leder ved navn Shoko Ashara, som

prædikede en apokalyptisk religiøs tro. Sekten rådede over be-

tydelige inansielle ressourcer (1 milliard dollars i 1995) og brugte

anslået 10 millioner dollars på at indkøbe laboratorieudstyr, lave

feltforsøg og endelig gennemføre biologiske angreb med

Bacillus

anthracis

og botulinumtoksin. Alle disse angreb slog fejl, hvilket

bl.a. skyldtes, at sekten aldrig ik fat i egnet biologisk materia-

le. I stedet for en dødelig bakterie ik sekten kun fat i en vacci-

ne-stamme mod

Bacillus anthracis.

Sektens specielle subkultur

hæmmede også mulighederne for succes. Sekten anskafede

eksempelvis en såkaldt PCR-maskine, som kunne være meget

nyttig til biologisk våbenproduktion. PCR-maskinen blev i stedet

brugt i ritualer, hvor Shoko Asharas DNA blev udvundet, så det

kunne drikkes af sektmedlemmerne. Sekten var også kendt for

at bruge narko for at sikre intern kontrol, og der var en udbredt

paranoia blandt sektmedlemmer. De talrige iaskoer med biologi-

ske våben ik sekten til at skifte fokus og i stedet satse på kemi-

ske våben. Tretten mennesker omkom i et giftgasangreb i Tokyos

metrosystem udført af Aum Shinrikyko i 1995.

I 2001 blev en række breve med

Bacillus anthracis

sendt til

forskellige nyhedsmedier og politikere i USA. Fem personer om-

kom, mens sytten blev syge. Sagen er allerede blevet omtalt i

kapitel 6 og skal kun omtales på ny for at illustrere, at selv enkelt-

individer kan gennemføre vellykkede biologiske terrorangreb, hvis

de rette forudsætninger er på plads. I dette tilfælde sandsynligvis

fordi der var tale om en veluddannet og erfaren videnskabsmand

med adgang til våbenegnet

Bacillus anthracis.

I forbindelse med invasionen af Afghanistan i 2001 fandt ame-

rikanske soldater et primitivt laboratorium, som terrornetværket

Al Qaida

brugte til at forske i biologiske våben. En pakistansk mi-

krobiolog skulle lede forskningen, og laboratorieprøver viste spor

efter

Bacillus anthracis.

Samme år fangede amerikanske tropper

en malaysisk tekniker, som havde forsøgt at skafe våbenegnet

biologisk materiale og forskelligt udstyr til dette terrornetværk.

Al Qaida

har i forskellige sammenhænge opmuntret til brug af

biologiske våben. I 2010 tilskyndede

Al Qaidas

engelsksprogede

tidsskrift Inspire individer til på egen hånd at udføre angreb med

kemiske og biologiske våben. De teknisk kyndige skulle anvende

botulinumtoksin, og de mindre teknisk kyndige skulle anvende

ricin og cyanid.

Den gejstlige leder Anwar al-Awlaki tilkendegav

i en artikel i

Inspire,

at kemiske og biologiske angreb mod befolk-

ningscentre er tilladt i henhold til islam.

Trods disse aktiviteter er

der ingen ofentlig kendte eksempler på, at

Al Qaida

rent faktisk

har haft held til at lave biologiske våben.

Nyere udviklinger

I forlængelse af terrorangreb i Frankrig i 2015 redegjorde den

franske premierminister, Manuel Valls, i november 2015 speciikt

om muligheden for kemiske og biologiske angreb udført af den

organisation, der ofte benævnes

Islamisk Stat,

IS.

Det kan med sikkerhed siges, at IS besidder et rudimentært

kemisk våbenprogram, som gør organisationen i stand til at pro-

ducere klorgas og sennepsgas, og der har været lere bekræfte-

de eksempler på brug af giftgas fra IS’ side.

Der er kun få og

usikre indikationer på, at IS skulle være interesseret i biologiske

våben. Det kan med større sikkerhed konstateres, at IS har for-

søgt at rekruttere højtuddannede ingeniører, kemikere, fysikere

Improviserede eksplosiver

dokumenteret af CAR

(Conlict Armament Research).

Foto: CAR

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

CBB vurdering:

Grupper og individers muligheder for

ofensiv anvendelse af biologi

Grupper og personer uden videnskabe-

lige forudsætninger og uden adgang til

kontrolbelagte biologiske stofer vil stå

overfor betydelige hindringer, hvis de øn-

sker at gennemføre et biologisk anslag.

Imidlertid er det muligt at gennemfø-

re relativt simple, men ødelæggende

biologiske angreb med et enkelt tok-

sin, våbengjort og produceret i store

mængder (læs mere i ”CBB vurdering:

Våbengørelse af ricin og andre toksiner”

i kapitel 5). Det er også muligt at tage et

meget smitsomt patogen som Mund- og

klovsyge virus og misbruge det uden vå-

bengørelse (læs mere i ”CBB vurdering:

Misbrug af infektionssygdomme” i kapitel

4). Udviklingen af et illegalt marked med

køb og salg af patogener over internettet

kan i visse tilfælde gøre det nemmere

for grupper og individer at erhverve en

farlig mikroorganisme, som er egnet til

ofensiv brug. Endelig, hvis en ansat på

en virksomhed med kontrolbelagte biolo-

giske stofer (læs mere i ”CBB vurdering:

Insidertruslen” i kapitel 6) misbruger sin

adgang og ekspertise, øges muligheder-

ne for at kunne gennemføre et biologisk

anslag.

Regler for biosikring skal afspejle dette

trusselsbillede og hele tiden videreud-

vikles. Internationalt samarbejde om

biosikring er nødvendigt for at forebygge

truslen. Hvis den forebyggende ind-

sats slår fejl, er det nødvendigt med et

biologisk beredskab til at inddæmme og

håndtere konsekvenserne af et biologisk

anslag.

og biologer.

Der er endvidere oplysninger om, at IS har haft held

til at rekruttere læger fra Sudan og Usbekistan.

I Kenya har politiet i 2016 arresteret lere studerende inden for

bl.a. biokemi, mikrobiologi og medicin, eller ansatte på hospitaler,

som angiveligt skulle have haft forbindelser til IS.

100

Rekruttering af personer med de rette videnskabelige kvalii-

kationer er afgørende for ikke-statslige gruppers muligheder for

at udvikle biologiske våben, hvorfor det er vigtigt at være op-

mærksom på sådanne tendenser.

Motiver

Der er lere grunde til, at biologiske våben kan være attraktive

for terrorister. Patogener kan udløse massedød, og selv nogle

få sygdomstilfælde kan skabe betydelig panik i samfundet. Syg-

domsfremkaldende mikroorganismer kan desuden fremprovoke-

re en helt speciel frygtbaseret reaktion blandt mennesker, som

et angreb med skydevåben eller bomber ikke kan. Frygten for

sygdom kan få folk til at isolere sig og lygte fra storbyerne. Det

kan også undergrave tilliden til, at myndighederne kan beskytte

befolkningen mod kontamineret mad, vand og luft. Som sådan

kan biologiske våben være efektive, hvis en gruppe ønsker at

rette et anslag mod et samfunds eksisterende strukturer.

Omvendt kan det heller ikke udelukkes, at nogle terrorgrupper

vil overveje brug af biologiske våben, fordi anvendelsen kan ske i

det skjulte. Biologiske angreb kan nemt forveksles med naturlige

sygdomsudbrud, og for nogle grupper kan det være en fordel at

angribe et mål med biologiske våben, men samtidig undgå at stå

med ansvaret efterfølgende.

Der er som nævnt også en mulighed for, at kriminelle grupper

eller individer kan anvende biologiske våben. Det må antages, at

motivet i så fald vil være afgrænset til et bestemt mål – eksem-

pelvis hævn over en bestemt person eller afpresning - fremfor fx

et politisk motiv.

Hindringer

For terrorgrupper eller kriminelle der måtte være interesseret i

biologiske våben, er der lere hindringer, som skal overvindes:

• Det er nødvendigt at anskafe et biologisk stof, som er egnet

til våbengørelse

• Det pågældende biologiske stof skal våbengøres

• Det pågældende biologiske stof skal spredes og i den forbin-

delse kunne overleve miljømæssig påvirkning

• Det pågældende biologiske stof skal kunne inicere eller forgif-

te målgruppen

• Det pågældende biologiske stof skal anrette skade i form af

sygdom og død, selvom myndighederne reagerer gennem

medicinsk behandling, vaccination og karantæne.

Det kan i praksis konstateres, at jo mere ambitiøse og vidtræk-

kende målene for brug af biologiske angreb er, jo større er risi-

koen for iasko. Aum Shinrikyo i Japan havde et meget ambitiøst

biologisk våbenprogram, men fejlede på lere områder. Det lyk-

kedes som nævnt ikke sekten at få fat i et våbenegnet biologisk

stof eller at våbengøre stofet. Forsøgene på at sprede biologiske

stofer som en luftbåren aerosol slog (trods talrige forsøg) også

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

fejl. Det bør også fremhæves, at den ledende videnskabsmand i

Aum Shinrikyo – Seiichi Endo – havde en uddannelse som mo-

lekylærbiolog og ikke som mikrobiolog. Endo savnede med an-

dre ord forudsætningerne (herunder ”tavs viden” omtalt i kapitel

5), som var nødvendige for at våbengøre

Bacillus anthracis

eller

botulinumtoksin. Det kan i høj grad forklare sektens iasko.

101

Til sammenligning valgte Rajneeshee-sekten i USA en meget

mere simpel tilgang. Som nævnt købte sekten et biologisk stof

fra en kommerciel forhandler og ik det produceret i store mæng-

der takket være en erfaren laboratorietekniker. Udlægningsmeto-

den med at forurene salatbarer på restauranter var både enkel og

efektiv. Sektens mål var ikke verdens undergang, men at påvirke

et lokalvalg gennem en salmonella-epidemi. Dette og andre for-

hold betød, at Rajneeshees mere enkle biologiske angreb (set fra

et teknisk perspektiv) blev en succes.

Hvad CBB gør

Dansk lovgivning giver CBB pligt til at pålægge virksomheder at

indføre fysisk sikring og andre sikringstiltag med de mest sand-

synlige biologiske stofer, som kan anvendes til bioterrorisme

(de såkaldte kontrolbelagte biologiske stofer). Disse sikringstil-

tag omfatter b.la. krav om regelmæssig lagerføring og krav om

indrapportering, hvis der købes mere biologisk materiale. CBB

stiller desuden krav om lagerføring med såkaldt kontrolbelagt re-

lateret materiale, som anses for særlig egnet til produktion og

våbengørelse af biologiske stofer. Det kan være visse fermen-

torer, iltreringsanlæg og centrifuger. Alle virksomheder med en

tilladelse fra CBB skal endvidere have en uddannet sikringsan-

svarlig, som skal undervise relevante medarbejdere i biosikring

og på den måde opbygge en sikringskultur (læs nærmere i kapitel

6). CBB fører regelmæssigt tilsyn (anmeldt og ikke-anmeldt) med

virksomheder for at sikre, at biosikringslovgivningen bliver fulgt.

I forhold til forebyggelse er etiske retningslinjer vigtige. I 2005

publicerede

The Interacademy Panel on International Issues

(IAP)

et etisk kodeks for Life Sciences, som 74 landes videnskabelige

selskaber tilslutter sig.

102

CBB opfordrer alle virksomheder med

kontrolbelagte biologiske stofer til at tilslutte sig dette kodeks el-

ler lignende retningslinjer for ansvarlig videnskabelig adfærd. Det-

te etiske kodeks opfordrer individer til at arbejde for etisk forsvar-

lige og gavnlige fremskridt i udvikling og brug af videnskabelig

viden; afstå fra at deltage i forskning, der har til hensigt at fremme

biologisk krigsførelse eller terror; beskytte opdagelser og viden

mod misbrug; gøre ofentligheden eller relevante myndigheder

opmærksomme på uetisk forskning eller andre aktiviteter, hvis

der er rimelig grund til at tro, at aktiviteterne bidrager til biologisk

krigsførelse eller terror; sikre, at kun samvittighedsfulde personer

får adgang til biologiske stofer, der kunne misbruges; begrænse

udbredelse af viden som kan misbruges til biologisk krigsførelse;

sikre at forskningsaktiviteter altid opvejer risikoen; overholde alle

gældende love og regler så længe de kan anses for etisk korrek-

te; anerkende enhvers ret til – uden repressalier – af samvittig-

hedsgrunde at nægte at deltage i forskningsaktiviteter, hvis de

opfattes etisk eller moralsk anstødelige; dele dette kodeks med

alle ligesindede, som arbejder med biovidenskab.

103

86 regg, 29. juli 2011.

87 ”Abrin”. Link: https://www.biosikring.dk/304/

88 Østjyde får tre års fængsel i sag om giftmord”. Politiken, 26. juni 2014 & ”Tip fra FBI

”

startede østjysk sag om giftmord”. Politiken, 19. juni 2014.

89 Mohammed Ali: Breaking Bad ricin plotter’s appeal turned down”. BBC News, 8. juni

”

2016.

90 Sixth Circuit Airms Ricin Cooker’s

”

91 Center for Terroranalyse-vurdering, 2016

92 . Seth Carus: ”The Rajneeshees (1984)”. Kapitel i Jonathan B. Tucker (redaktør):

”Toxic Terror: Assessing Terrorist Use of Chemical and Biological Weapons”. Side

115-137.

93 ogel 2013, side 39-40 & Popescu, 20. maj 2014.

94 Ibid side 47.

95 ”Al Qaeda in the Arabian Peninsula’s New Issue”. Stratfor, 12. oktober 2010.

96 ister & Cruickshank, 2. maj 2012.

97 Ackerman, 22. september 2016.

98 ISIS Engineers And Scientists Collaborate On Projects In Telegram Channel”. Mem-

”

ri,921. marts 2016.

99 ownsend, 2. januar 2016 & Paraszczuk, 8. september 2015.

100 Daily Nation, 4. september 2016. Link: http://www.nation.co.ke/news/University-

students-hot-targets-for-terror-groups/1056-3368584-kmbyjaz/

01 opescu, 20. maj 2014.

102 ”IAP Statement on Biosecurity”.

103 ”Ti videnskabsetiske bud”.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

konklusion

Sikkerhedshegn SSI.

Foto: CBB

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Sandsynligheden for et større biologisk terrorangreb må anses

for at være relativt lav på nuværende tidspunkt, men konse-

kvenserne af et vellykket angreb kan få store samfundsmæssige

konsekvenser. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner,

der arbejder med materialer eller viden, som har dobbelt anven-

delighed, kan risikere at blive misbrugt som forsyningskilde til

våbenkomponenter. Det nødvendiggør videreudvikling af både

biosikring og bioberedskab for at forebygge denne trussel samt

være i stand til at reagere på et gennemført angreb. Der er i den

forbindelse specielt tre typer aktører, som kunne tænkes at være

interesserede i at udvikle og anvende biologiske våben:

•

Stater:

Det er ikke ofentligt kendt, om nogen stater fortsat

udvikler biologiske våben, men den teknologiske udvikling kan

danne grundlag for at producere nye, mere efektive og mere

styrbare biologiske våben. Hvis antallet af konlikter mellem

stater vokser, og hvis forbuddet mod masseødelæggelsesvå-

ben fortsat bliver undergravet (som set med brug af giftgas

i Syrien og Irak), kan det øge staters incitament til at udvik-

le biologiske våben. De mest sandsynlige stater til at udvikle

biologiske våben er dem, som er internationalt isolerede og

militært svage. Fordelen ved biologiske våben er, at de kan

laves i mange varianter, og at stater kan tilskrive brug af dem

som resultat af naturlige sygdomsudbrud. Det kan reducere

risikoen for et militært modsvar.

•

Terrorgrupper:

En terrorgruppe vil møde store tekniske ud-

fordringer, hvis den forsøger at lave avancerede biologiske

våben. Det kan forklare, hvorfor tidligere forsøg på at lave

storstilede biologiske angreb ikke havde succes trods gode

forudsætninger. Chancerne for succes vokser, hvis en terror-

gruppe anvender mere enkle biologiske stofer (eksempelvis

et toksin som ricin) og producerer toksinet i store mængder.

Chancerne for succes vokser yderligere, hvis en gruppe har

adgang til våbenegnet biologisk materiale og personer med

stor videnskabelig/teknisk ekspertise. De mest sandsynlige

kandidater til at udvikle og anvende biologiske våben er grup-

per, som er drevet af en ekstrem ideologi, som er isoleret fra

omverdenen, og som råder over laboratoriefaciliteter samt re-

levante eksperter.

•

Kriminelle:

Den sidste kategori kan både være grupper og

individer, som af ikke-politiske eller ikke-religiøse årsager kan

udvikle simple biologiske våben og bruge dem. Motiverne

(f.eks. hævn eller afpresning) er som regel meget speciikke

og afgrænsede. Der er som regel intet ønske om at skade

et større antal mennesker. Det kan konstateres, at kriminelle

individer både har lavet og solgt toksiner som abrin eller ricin

over internettet i mængder, som er egnede til at gennemføre

biologiske angreb.

Svaret på denne trussel er både nationale løsninger og stær-

kere internationalt samarbejde. En stat er forpligtet til – jf. FN’s

sikkerhedsrådsresolution 1540 – at gennemføre tiltag, som kan

forhindre misbrug af materiale egnet til produktion af masseøde-

læggelsesvåben. Det inkluderer også biologiske stofer, materia-

ler og teknologi med misbrugspotentiale. I Danmark er det sket

gennem indførelse af lov om biosikring. Desuden har Danmark et

døgnbemandet bioberedskab, som både kan imødegå ukontrol-

leret udslip og egentlige biologiske angreb.

Danmark kan samtidig ikke stå alene. Efekten af et biolo-

gisk angreb hvor som helst i verden vil også kunne ramme Dan-

mark – både med økonomiske tab, sygdomstilfælde og i værste

fald dødsfald på dansk grund. Det fremhæver nødvendigheden

af internationalt samarbejde, som kan skabe fælles fodslag og

forhindre biologiske trusler i at vokse frem. Dette er også forud-

sætningen for en fortsat bioteknologisk udvikling til at løse en

række nuværende og fremtidige udfordringer.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

kilder

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Artikler

1. Vincent Achuka: ”University students hot targets for terror

groups”. Daily Nation, 4. september 2016. Link: http://www.

nation.co.ke/news/University-students-hot-targets-for-terror-

groups/1056-3368584-kmbyjaz/

2. Spencer Ackerman: ”Islamic State ired crude chemical

weapons on US troops – Pentagon”. The Guardian, 22.

september 2016. Link: https://www.theguardian.com/

world/2016/sep/22/islamic-state-ired-crude-chemical-we-

apons-on-us-troops-pentagon

3. Johannes C. Bockenheimer: ”Wir sollten dem Iran ke-

ine Zugeständnisse mehr machen”. Der Tagesspiegel,

24. juli 2016. Link: http://www.tagesspiegel.de/politik/

thueringens-verfassungsschutzchef-kramer-wir-sol-

lten-dem-iran-keine-zugestaendnisse-mehr-ma-

chen/13920336.html

4. Siena Easley & Colleen Nguyen: ”Anthrax Outbreak in Siberia

as a Harbinger of the Unfreezing of Pathogens”. The Disease

Daily, 16. august 2016. Link: http://www.healthmap.org/site/

diseasedaily/article/anthrax-outbreak-siberia-harbinger-un-

freezing-pathogens-81616

5. Josie Ensor: ”Isil carrying out chemical experiments on its

prisoners as it moves labs into residential neighbourhoods”.

The Telegraph, 22. maj 2016. Link: http://www.telegraph.

co.uk/news/2016/05/22/isil-carrying-out-chemical-experi-

ments-on-its-prisoners-as-it-mo/

6. Bahar Gholipour: ”Ebola ’Patient Zero’: How Outbreak Star-

ted from Single Child”. Live Science, 30. oktober 2014. Link:

http://www.livescience.com/48527-ebola-toddler-patient-ze-

ro.html

7. Kelsey Gregg: ”Norway’s Anders Breivik: Biological We-

apons”. FAS, 29. juli 2011. Link: https://fas.org/blogs/

fas/2011/07/norways-anders-breivik-biological-weapon-

s/#fn-50-63

8. Anders Kjærulf: ”Verdens ondeste inluenza: Kan dræbe

millioner”. Ekstra Bladet, 29. november 2011. Link: http://

ekstrabladet.dk/nationen/article4059574.ece

9. Tim Lister & Paul Cruickshank: ”From the grave, al-Awlaki

calls for bio-chem attacks on the U.S.” CNN, 2. maj 2012.

Link: http://security.blogs.cnn.com/2012/05/02/from-the-

grave-al-awlaki-calls-for-bio-chem-attacks-on-the-u-s/

10. Joanna Paraszczuk: ”Is IS Recruiting Doctors From Uzbe-

kistan?” Radio Free Europe/Radio Liberty, 8. september

2015. Link: http://www.rferl.org/content/islamic-state-uzbe-

kistan-recruiting-doctors/27233287.html

11. Michelle Roberts: ”First Ebola boy likely infected by playing

in bat tree”. BBC News online, 30. december 2014. Link:

http://www.bbc.com/news/health-30632453

12. Robert Roos: ”Scientists ind new botulinum toxin, withhold

genetic details”. CIDRAP News, 10. oktober 2013. Link:

http://www.cidrap.umn.edu/news-perspective/2013/10/

scientists-ind-new-botulinum-toxin-withhold-genetic-details

13. Alissa J. Rubin and Milan Schreuer: ”Belgium Fears Nuclear

Plants Are Vulnerable”. New York Times, 25. marts 2016.

Link: http://www.nytimes.com/2016/03/26/world/europe/

belgium-fears-nuclear-plants-are-vulnerable.html

14. Mark Townsend: ”Britain acts to stem low of young doctors

recruited by Isis in Sudan”. The Guardian, 2. januar 2016.

Link: https://www.theguardian.com/world/2016/jan/02/

young-uk-doctors-urged-not-to-join-isis

15. Benjamin Weinthal: ”Exclusive: Iran sought chemical and

biological weapons technology in Germany”. The Jerusalem

Post, 9. juli 2016. Link: http://www.jpost.com/Diaspora/

Exclusive-Iran-sought-chemical-and-biological-weapons-te-

chnology-in-Germany-459905

16. Alison Young & Tom Vanden Brook: ”Pentagon: Poor

testing led to Army shipping live anthrax”. USA Today,

23. juli 2015. Link: http://www.usatoday.com/story/news/

nation/2015/07/23/army-anthrax-shipments-pentagon-ar-

my/30154545/

17. Alison Young: ”FDA hiring top oicial to improve lab sa-

fety in wake of smallpox incident”. USA Today, 23. sep-

tember 2015. Link: http://www.usatoday.com/story/

news/2015/09/23/fda-lab-safety-report/72688640/

18. ”Mohammed Ali: Breaking Bad ricin plotter’s appeal turned

down”. BBC News, 8. juni 2016. Link: http://www.bbc.com/

news/uk-england-merseyside-36483593

19. ”ISIS Engineers And Scientists Collaborate On Proje-

cts In Telegram Channel”. Memri, 21. marts 2016. Link:

http://cjlab.memri.org/lab-projects/tracking-jihadi-terro-

rist-use-of-social-media/isis-engineers-and-scientists-colla-

borate-on-projects-in-telegram-channel/

20. ”Sixth Circuit Airms Ricin Cooker’s Sentence”. Courthouse

News Service, 12. november 2015. Link: http://www.court-

housenews.com/2015/11/12/sixth-circuit-airms-ricin-coo-

kers-sentence.htm

21. ”Østjyde får tre års fængsel i sag om giftmord”. Politiken,

26. juni 2014. Link: http://politiken.dk/indland/ECE2327578/

oestjyde-faar-tre-aars-faengsel-i-sag-om-giftmord/

22. ”Tip fra FBI startede østjysk sag om giftmord”. Politiken, 19.

juni 2014. Link: http://politiken.dk/indland/ECE2320384/tip-

fra-fbi-startede-oestjysk-sag-om-giftmord/

23. ”Professor i samarbejde med biohackere”. Information,

6. februar 2012. Link: https://www.information.dk/ind-

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Center for Biosikring

og Bioberedskab

land/2013/02/professor-samarbejde-biohackere

24. ”An Engineered Doomsday”. New York Times, 7. januar

2012. Link: http://www.nytimes.com/2012/01/08/opinion/

sunday/an-engineered-doomsday.html

25. ”Al Qaeda in the Arabian Peninsula’s New Issue”. Stratfor,

12. oktober 2010. Link: https://www.stratfor.com/analysis/

al-qaeda-arabian-peninsulas-new-issue

Bøger

1. Ken Alibek & Stephen Handelman: ”Direktorium 15:

Rußlands Geheimpläne Für Den Biologischen Krieg”. Econ

1999.

2. Daniel Barenblatt: ”A Plague upon Humanity: The Se-

cret Genocide of Axis Japan’s Germ Warfare Operation”.

Souvenir Press Ltd 2006.

3. Anne L. Clunan (redaktør) m.l: ”Terrorism, War, or Disease?

Unraveling the Use of Biological Weapons”. Stanford Univer-

sity Press 2008.

4. Dorothy H. Crawford: ”Deadly Companions: How Microbes

Shaped Our History”. Oxford University Press 2009.

5. Bob Drogin: ”Curveball : spioner, løgne og svindleren, der

blev årsag til Irakkrigen”. Jyllands-Postens Forlag 2008.

6. Jeanne Guillemin: ”American Anthrax: Fear, Crime, and the

Investigation of the Nation’s Deadliest Bioterror Attack”.

Times Books 2011.

7. Jeanne Guillemin: ”Biological Weapons: From the Invention

of State-Sponsored Programs to Contemporary Bioterro-

rism”. Columbia University Press 2005.

8. Lynn C. Klotz & Edward J. Sylvester: ”Breeding Bio Insecuri-

ty: How U.S. Biodefense Is Exporting Fear, Globalizing Risk,

and Making Us All Less Secure”. The University of Chicago

Press 2009.

9. Milton Leitenberg & Raymond A. Zilinskas: ”The Soviet

Biological Weapons Program: A History”. Harvard University

Press 2012.

10. Tom Mangold & Jef Goldberg: ”Plague Wars”. Pan Books

2000.

11. David Quammen: ”Spillover: Animal Infections and the Next

Human Pandemic”. The Bodley Head 2012.

12. Jonathan B. Tucker: ”Scourge: The Once and Future Threat

of Smallpox”. Grove Press 2001.

13. Jonathan B. Tucker (redaktør): ”Toxic Terror: Assessing Ter-

rorist Use of Chemical and Biological Weapons”. MIT Press

2001

14. Kathleen M. Vogel: ”Phantom Menace or Looming Danger?”.

The Johns Hopkins University Press 2013.

15. Mark Wheelis (redaktør) m.l: ”Deadly Cultures: Biological

Weapons since 1945”. Harvard University Press 2006.

16. Simon Whitby (redaktør) m.l: ”Preventing Biological Threats:

What You Can Do: A Guide to Biological Security Issues and

How to Address Them”. University of Bradford 2015: Link:

http://www.brad.ac.uk/social-sciences/peace-studies/re-

search/publications-and-projects/guide-to-biological-securi-

ty-issues/Guide_inal.pdf

17. David Willman: ”The Mirage Man: Bruce Ivins, the Anthrax

Attacks, and America’s Rush to War”. Bantam Books 2011.

18. Nathan Wolfe: ”The Viral Storm: The Dawn of a New Pande-

mic Age”. Penguin Books 2013.

19. ”Armia Krajowa w dokumentach 1939-1945”. Tom VI: Uzu-

pełnienia. Londyn 1991.

Videnskabelige publikationer

1. Gerald L. Epstein: ”Preventing Biological Weapon Develop-

ment Through the Governance of Life Science Research”.

Biosecurity and bioterrorism. Bind 10, nr., 1. marts 2012.

2. Gunnar Jeremias, Mirko Himmel, Tomisha Bino & Jakob Her-

sch: ”Guest Post: Spotlight on Syria’s Biological Weapons”.

Arms Control Wonk, 8. februar 2016. Link: http://www.

armscontrolwonk.com/archive/1201010/guest-post-spot-

light-on-syrias-biological-weapons/

3. Filippa Lentzos: ”Biology’s Misuse Potential”. Connections:

The Quarterly Journal. Bind 15, nr. 2, 2016. Link: https://

connections-qj.org/system/iles/15.2.04_lentzos_biology_mi-

suse.pdf

4. Ian Martinez: ”Rhodesian Anthrax: The Use of Bacteriological

& Chemical Agents During the Liberation War of 1965-80”.

Indiana International & Comparative Law Review. Bind 13,

nr. 2, 2003. Link: https://journals.iupui.edu/index.php/iiclr/

article/view/17767

5. Martin B. Oleksiewicz, Nina R. Steenhard & John-Erik Stig

Hansen: ”Modernizing stockpiles of medical countermeasu-

res against smallpox: Beneits, risks, and knowledge gaps”.

American Journal of Disaster Medicine. 2015; 10 (4).

6. Saskia Popescu: ”Capabilities Analysis of Bioterrorism:

Roadblocks Facing Non-State Actors’ Use of Bioweapons”.

Global Biodefense, 20. maj 2014. Link: http://globalbio-

defense.com/2014/05/20/bioterrorism-roadblocks-fa-

cing-non-state-actors-use-of-bioweapons/

7. Jessica R. Spengler, Elizabeth D. Ervin, Jonathan S. Towner,

Pierre E. Rollin, & Stuart T. Nichol: ”Perspectives on West

Africa Ebola Virus Disease Outbreak, 2013–2016”. Emerging

Infectious Diseases. Bind 22, nr. 6, juni 2016. Link: http://

wwwnc.cdc.gov/eid/article/22/6/pdfs/16-0021.pdf

8. Thomas P. Van Boeckel, Michael J. Tildesley, Catherine

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Biologisk trusselsbillede

2016

Linard, José Halloy, Matt J. Keeling & Marius Gilbert: ”The

Nosoi commute: a spatial perspective on the rise of BSL-4

laboratories in cities”. Quantitative Biology, 13. december

2013. Link: http://arxiv.org/abs/1312.3283

9. James M. Wilson, Walter Brediger, Tom Albright & Julie

Smith-Gagen: ”Reanalysis of the Anthrax Epidemic in Rho-

desia, 1978-84”. BioRxiv, 17. maj 2016. Link: http://biorxiv.

org/content/biorxiv/early/2016/05/17/053769.full.pdf

10. Raymond A. Zilinskas: ”The Soviet Biological Weapons Pro-

gram and Its Legacy in Today’s Russia”. CSWMD Occasio-

nal Paper 11, 18. juli 2016 . Link: http://inss.ndu.edu/Media/

News/Article/848285/the-soviet-biological-weapons-pro-

gram-and-its-legacy-in-todays-russia/

11. Shanta M. Zimmer & Donald S. Burke: ”Historical Perspec-

tive — Emergence of Inluenza A (H1N1) Viruses”. The New

England Journal of Medicine, 29. juni 2009. Link: http://

www.nejm.org/doi/pdf/10.1056/NEJMra0904322

12. ”IAP Statement on Biosecurity”. Link: http://www.interaca-

demies.net/File.aspx?id=5401

Oicielle publikationer eller internetsider

1. James R. Clapper: ”Statement for the Record. Worldwide

Threat Assessment of the US Intelligence Community.

Senate Armed Services Committee”. Director of National

Intelligence, 9. februar 2016. Link: https://www.dni.gov/iles/

documents/SASC_Unclassiied_2016_ATA_SFR_FINAL.pdf

2. ”Recommendations for the Evaluation and Oversight of Pro-

posed Gain-of-Function Research.” NSABB, 24. maj 2016.

Link: http://osp.od.nih.gov/sites/default/iles/resources/

NSABB_Final_Report_Recommendations_Evaluation_Over-

sight_Proposed_Gain_of_Function_Research.pdf

3. ”ISIL/Da’esh and ’non-conventional’ weapons of ter-

ror”. European Parliament Brieing, december 2015.

Link: http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/

BRIE/2015/572806/EPRS_BRI(2015)572806_EN.pdf

4. ”Russian National Security Strategy”, december 2015.

Link: http://www.ieee.es/Galerias/ichero/OtrasPublicaci-

ones/Internacional/2016/Russian-National-Security-Stra-

tegy-31Dec2015.pdf

5. ”Nordkoreansk pesticidfabrik laver ikke biologiske våben”.

CBB, 16. juli 2015. Link: https://www.biosikring.dk/no_ca-

che/nyhed/article/337/87/

6. ”CDC Media Statement on Newly Discovered Smallpox Spe-

cimens”. CDC, 8. juli 2014. Link: http://www.cdc.gov/media/

releases/2014/s0708-nih.html

7. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14. SUU Alm.

del endeligt svar på spørgsmål 283, 13. december 2013.

Link: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/suu/spm/283/

svar/1099780/1315782.pdf

8. ”Guidance for Suitability Assessments”. CDC/APHIS, 8. juli

2013. Link: http://www.selectagents.gov/resources/Tier_1_

Suitability_Guidance_v3-English.pdf

9. ”Security Guidance for Select Agent or Toxin Facilities”.

CDC/APHIS, 5. juli 2013. Link: http://www.selectagents.gov/

resources/Security_Guidance_v3-English.pdf

10. ”Biologisk våbenfremstilling: muligheder og konsekvenser”.

CBB, 18. januar 2013. Link: https://www.biosikring.dk/

ileadmin/user_upload/PDF_FILER/Andre/biologisk_vaaben-

fremstilling.pdf

11. ”Viden forpligter - Sikring af teknologi mod misbrug.”

CBB, temarapport 2013. Link: https://www.biosikring.dk/

ileadmin/user_upload/PDF_FILER/Rapporter/temarapport_

web_2013.pdf

12. ”High-Containment Laboratories: National Strategy for Over-

sight Is Needed”. GAO, september 2009. Link: http://www.

gao.gov/new.items/d09574.pdf

13. ”Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppe-

udbrud i eller uden for Danmark”. Sundhedsstyrelsen 2004.

Link: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2004/~/

media/6F91DEB24C1548648B279C8EAFB42089.ashx

14. ”Origin of the UK Foot and Mouth Disease epidemic in

2001”. Department for Environment, Food and Rural Afairs,

juni 2002. Link: http://www.ecolab.com/innovation/microbi-

al-risks/~/media/229E1F86251E474DA055612D15AF4B8E.

ashx

15. ”Abrin”. Link: https://www.biosikring.dk/304/

16. ”Bacillus

anthracis”.

Link: https://www.biosikring.dk/202/

17. ”Federal Select Agent Program - About Us”. Link: http://

www.selectagents.gov/about.html

18. ”History of Plague”. Centers for Disease Control and Preven-

tion. Link: http://www.cdc.gov/plague/history/index.html

19. ”Hvad er omfattet af kontrol?”. Link: https://www.biosikring.

dk/125/#c4041

20. ”Section IV—Laboratory Biosafety Level Criteria”. Link:

https://www.cdc.gov/biosafety/publications/bmbl5/bmbl5_

sect_iv.pdf

21. ”Terminologi”. Link: https://www.biosikring.dk/181/

22. ”Ti videnskabsetiske bud”. Link: https://www.biosikring.

dk/120/

Ikke-oicielle internetsider

”Infektionssygdomme”. Link: http://denstoredanske.dk/Krop,_

psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Infektions-_og_trope-

sygdomme/infektionssygdomme

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 336: Henvendelse af 18/5-17 fra Bavarian Nordic vedr. det danske biologiske beredskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S