SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 328: Henvendelse af 17/5-17 fra Lisa Andersen vedr. behandling af transpersoner

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 328
Offentligt

København maj 2017

Lisa Andersen (Prof. Emer.)

Til Sundheds- og ældreudvalget

Kommentarer til Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmål vedrørende faglige

begrundelser for behandlingsvejledningen for transkønnede og for at klassificere

behandlingen af disse

som ’højt specialiseret’.

Sundhedsstyrelsen (SST) har, på vegne af Sundheds- og ældreministeren, besvaret et konkret

spørgsmål stillet af Sundheds- og ældreudvalget ved Flemming Møller Mortensen, som anmoder

ministeren om at oplyse,

”hvilken dokumentation Sundhedsstyrelsen lægger til grund for, at

kønshormonbehandling af transpersoner

betegnes som højt specialiseret”

(spørgsmål nr. 622

med tilhørende svar).

Et lignende spørgsmål blev stillet i april 2016 vedr. den faglige baggrund for

behandlingsvejledningen fra 2014 (spørgsmål nr. 490 med tilhørende svar).

I begge tilfælde er svarene indholdsmæssigt nærmeste enslydende og meget lidt konkrete:

”Kønsmodificerende medicinsk behandling (kønshormonbehandling)

kan have irreversible

effekter og potentielle skadevirkninger, og forudsætter derfor en grundig faglig vurdering af

indikation og evt.

kontraindikationer. ”

Dette gælder vel stort set alt behandling

–

selv vitaminer kan man få for mange af. Men er ikke

i sig selv begrundelse for at behandlingen anses for ’højt specialiseret’.

Sundhedsstyrelsen har i denne sammenhæng taget udgangspunkt i såvel videnskabelig

litteratur som gældende praksis i andre lande, vi sammenligner os med. Væsentligst at

nævne er den faglige retningslinje

’Standards of Care’

(SOC).

Så kan man selv læse videre og i øvrigt stole på SST udlægning af SOC

og selv finde argumenter

i den videnskabelige litteratur.

Videre hedder det så, hvad også blev fremført i 2014,

at ”øvelse gør mester”,

hvilket må siges

at være en temmelig triviel og ikke særligt velbegrundet argumentation

–

hvor mange års øvelser

skal der mon til?

Resten er hvad man sædvanligvis og populært betegner som ”varm luft”:

helhedsorienteret, omhu og samvittighedsfuldhed, hensyn og respekt for den transkønnede,

team-arbejde og tværfaglighed i sundhedsregi, irreversibilitet og meget kompliceret behandling,

potentielle skadevirkninger osv.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 328: Henvendelse af 17/5-17 fra Lisa Andersen vedr. behandling af transpersoner

Behandlingen fastholdes som højt specialiseret uden nogen som helst faglig dokumentation,

hverken i svar til ministeren og sundhedsudvalg, i deres eksisterende vejledning fra 2014 eller i

udkastet til den nye vejledning (noget må være galt siden man allerede finder en ny vejledning

nødvendig). Desværre gentager SST (og Sexologisk Klinik (SK)) naturligvis) ekkoagtigt deres egne

indholdstomme svar i endnu en skrivelse til Sundheds- og ældreudvalget (af 16. maj 2017

)

som svar på en række spørgsmål stillet af LGBT. På spørgsmålet om at overføre behandlingen

af transkønnede til de respektive specialer anføres rutineagtigt og helt uden faglige

begrundelser, at ’man synes’ at

” det væsentligste ifm med udredning og kønsmodificerende behandling, både medicinsk

og kirurgisk, er, at indsatsen forankres i et tværfagligt team med de nødvendige faglige

kompetencer, som inddrager både fysiske og psykosociale aspekter. Det betyder bl.a., at

der i teamet bør indgå speciallæger i gynækologi og psykiatri, psykologer m.v., og at

teamet

–

ved kirurgisk behandling

– suppleres med speciallæge i plastikkirurgi.”

Og sundhedsministeren (uafhængigt af parti) nikker også som sædvanligt. At man har fjernet

transkønnethed fra de psykiatriske sygdomsklassifikationslister, betyder for psykiateren ikke at

der ikke á priori er tale om psykiske patienter

–

den behandlingskultur omdanner man ikke med

et pennestrøg, hvis man troede det.

Om man ikke vil eller ikke kan besvare spørgsmålene, må man i dag, som i 2016, gætte sig til.

Noget pragmatisk og lidet fagligt begrundet, anføres dog,

at ”såfremt

antallet af ny-henviste

personer

stiger, kan styrelsen…..nedgradere specialiseringsniveauet”.

Der

synes således ikke at

være nogen tvingende faglige begrundelser for at behandlingen fastholdes som

højtspecialiseret.

Problemstilling

Hvis man fagligt skal begrunde, at behandling af normale (ikke psykisk syge) transpersoner er

så kompliceret, at den må kategoriseres som ’højt specialiseret’, altså det højeste

specialiseringsniveau i Danmark, må det bero på:

•

At diagnosticeringen er meget kompliceret og omfatter flere fagområder

At behandlingen er meget risikabel og vanskelig

At den fortsatte monitorering er kompliceret og omfatter flere faglige specialer

Diagnose.

Eftersom personen á priori ikke er psykisk syg eller i øvrigt lider af en sygdom ifølge

SST egen fremstilling, er der ikke behov overhovedet for at stille en

diagnose.

Opgaven består i

at undersøge om personen der henvender sig, skulle lide af en psykisk sygdom som

kunne

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 328: Henvendelse af 17/5-17 fra Lisa Andersen vedr. behandling af transpersoner

medføre ønsket om behandling rettet mod en ændring af den fysiske fremtoning

–

spørgsmålet

om forekomsten af comorbiditet (upræcist eftersom transpersonen jo ikke er syg

–

hvorfor der

ikke kan være tale om co-morbiditet).

Dette forekommer meget sjældent, og det er ikke et højtspecialiseret område indenfor

sundhedsvidenskaberne, at afgrænse og afgøre om dette er tilfældet eller ej, men kan foretages

af en psykiater eller en klinisk psykolog hvis der var mistanke herom.

"Keine hexerei nur behändigskeit".

Det ville dog være naivt at tro, at lægerne kan behandle transpersoner uden en diagnose, men

da den er slettet i Danmark (populært sagt ved en folketingsbeslutning), må der i det skjulte

tales om

kønsdysfori

(som er betegnelsen i den amerikanske sygdomsklassifikationsliste over

psykiske sygdomme, DSM 5 ’Gender

dysphoria in adolescents and adults’)

iii

, som forudsætning

for behandling, hvilket fremgår af det udkast til behandlingsvejledning

SST har frigivet.

Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af

…

skal sikre at følgende

kriterier er opfyldt:

- At der er tale om veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om kønsmodificerende

medicinsk behandling (udkast til Vejledning 2017, si 6)

For at blive i den traditionelle terminologi, må det konstateres, at det ikke er vanskeligt at stille

’diagnosen’ –

i dybeste forstand beror den på den transkønnedes egen oplevelse

–

der findes

ikke diagnostiske redskaber der kan bestemme tilstanden, som er en subjektiv selvforståelse

og erkendelse af, at den kønslige fremtoning ikke er kongruent med det subjektive køn. Støtter

man sig videre til DSM 5 skal tilstanden være vedvarende og af mindst 6 måneders varighed

(ikke seks år som er behandlingstiden på SK).

Behandlingen

er heller ikke hverken vanskelig at igangsætte eller monitorere når det gælder

behandling med kønshormoner. Risici er efter eksisterende undersøgelser små og begrænsede

(se Lisa Andersen:

Notat. Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og

den praksis for behandling der foregår på Sexologisk Klinik.

) Desuden er behandlingen

reversibel indenfor mindst det første år, også i flg. SST, så der er god tid til at følge personen og

undersøge om behandlingen understøtter personen i sit liv, hvilket vil gælde for langt de fleste

der søger behandling. Øvre kirurgi er normal behandling, der også anvendes af ikke

transpersoner og kan ikke beskrives som specialiseret på højt niveau. Dette gælder alene nedre

kirurgi, hvor danske læger, ifølge udsagn fra mange transpersoner der søger operation i

udlandet, ikke er på højt specialist niveau.

Forsats

monitorering

og efterfølgende behandling drejer sig først og fremmest om behandlingen

med kønshormoner, men dette er så enkelt, at selv SST anfører at personens praktiserende læge

kan varetage dette.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 328: Henvendelse af 17/5-17 fra Lisa Andersen vedr. behandling af transpersoner

Det derfor vanskelig at forstå, at SST fortsat mener at behandlingen af transpersoner skal

betragtes som højt specialiseret og kun kan foregå på to klinikker i landet.

Dette synspunkt kan, som anført nedenfor, heller ikke begrundes sundhedsfagligt udfra hverken

den videnskabelige litteratur eller anerkendte behandlingsformer andre steder i verdenen.

Tværtimod ses en bevægelse væk fra centraliserede og specialiserede enheder i kontrast til den

danske specialelægning og SST’s insisteren på, at kun ganske få

sundhedsfaglige personer,

samlet i et team, er i stand til at løse denne opgave.

Hertil kommer yderlig den anakronistiske bestemmelse i Sundhedsloven om, at kastration med

henblik på kønsskifte skal godkendes af Sundhedsstyrelsen

–

hvilket naturligvis ikke er tilfældet

ved andre indikationer herfor, selv om resultatet bliver det samme.

De nedenfor beskrevne udenlandske behandlinger tager i stedet udgangspunkt hos den

transkønnedes egen læge og man kan ikke tale om ’højt specialiseret’ behandling som det

gælder i de danske specialeplaner

– højst som ’specialiseret’. Selv om de forskellige

specialer

inddrages efter behov, er der ikke tale om, at behandlingen kun kan gennemføres på en central

klinik, og at

”Det samlede sundhedsfaglige tilbud …

forudsætter et stærkt tværfagligt

samarbejde”

som det formuleres i udkast til den nye vejledning. Der er jo ingen der ønsker en

dårlig behandling, men man kan insistere så meget på

”helhedsorientering ….

og stærkt fagligt

samarbejde”

at det unødigt vanskeliggører og forlænger behandlingen for de fleste klienter,

hvilket behandlingspraksissen på SK desværre er et alt for tydeligt eksempel på.

Desværre til skade for de transkønnede som unødvendigt udsættes for diskriminerende og

årelange udrednings- og behandlingsforløb(-forsøg?).

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 328: Henvendelse af 17/5-17 fra Lisa Andersen vedr. behandling af transpersoner

U DDYB NING : ALTERN ATIV E TILGAN GE

IN CANADA AND THE US , THERE IS INCREASIN G RECOGNITION THAT T RANS PEOPLE CAN BE WELL-

SERVED IN PRIMARY CA RE SETTINGS AND THAT WITH SOME ADDITIONAL TRAINING FAMILY

PHYSICIANS AND NURSE PRACTITIONERS CAN PROVIDE MANY ASPECTS O F GENDER AFFIRMING CARE.

(

VANCOUVER COASTAL HEALTH, CANADA 2017)

Standard of Care (SOC)

It is important for mental health professionals to recognize that decisions about hormones are first and

foremost the client’s decisions.

(SOC, si. 25)

I et notat

vii

fra sidste år, fremsendte jeg, med kopi til SST, en række uddybende kommentarer til

Vejledningen til behandlingen af transkønnede

fra 2014

–

en vejledning som man allerede to år

senere måtte igangsætte en revision af

–

den nye version er pt netop udsendt i et foreløbigt

udkast og forventes færdig til sommer. At dømme efter dette udkast forbliver alt ved det samme.

En central del i mit notat var en sammenligning mellem Vejledningen fra 2014 og

Standards of

Care,

som også dengang blev nævnt som eneste faglige rettesnor af SST. Resultatet heraf var

bl.a., at vejledningen fra 2014, i lighed med tidligere vejledninger og åbenbart også den

kommende, er meget mere restriktiv end det der anføres i SOC. Det konkluderedes således i

notatet, at

”Hvor SOC ikke angiver særlig præcise tidshorisonter for udredning og behandling, synes

forskellene dog klare, og SK kan ikke begrunde deres lange udrednings- og

behandlingstider i SOC. Hertil kommer, at SOC henviser til mere konkrete udformninger af

behandlingsprotokoller, som er i overensstemmelse med SOC, og betegnes som ”Informed

Consent

Model Protocols”, der beskrives som fleksible kliniske guidelines.

Det anføres

således, at

”In

the Informed Consent Model, the focus is on obtaining informed consent as

the threshold for the initiation of hormone therapy …”

Som det fremgår af det

foranstående, eksisterer der i dag valid videnskabelig dokumentation om såvel

behandlingsformer som behandlingsresultater, der peger på at behandlingen af

transkønnede kunne foregå langt mere smidigt og klientorienteret end tilfældet er i

Danmark. Endvidere at udrednings- og behandlingstiden i overensstemmelse med

internationale anvisninger kan reduceres

betydeligt. ”

Hvad angår den faglige begrundelse for at anse

hormonbehandling af transkønnede som ’højt

specialiseret’ kan man heller ikke finde begrundelser herfor

i SOC

–

snarere tværtimod:

“Clinical training may occur within any discipline that prepares mental health professionals

for clinical practice, such as psychology, psychiatry, social work, mental health counseling,

marriage and family therapy, nursing, or family medicine with specific training in behavioral

health and counseling” (side 22).

Hvad angår de faglige forudsætninger for behandleren anføres, at vedkommende skal have hvad

der svarer til en kandidatgrad indenfor det sundhedsvidenskabelige område, fx læge eller

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 328: Henvendelse af 17/5-17 fra Lisa Andersen vedr. behandling af transpersoner

psykolog i Danmark, som altså ville kunne henvise til en gynækolog for behandling med

kønshormoner. Endvidere fremføres det, at udredning og behandling:

“instead

[can] be conducted by another type of health professional who has appropriate

training in behavioral health and is competent in the assessment of gender dysphoria

….

This professional may be the prescribing hormone therapy provider or a member of that

provider’s health care team……

It is important for mental health professionals to recognize

that decisions about hormones are first and foremost the client’s decisions …Clients

should

receive prompt and attentive evaluation, with the goal of alleviating their gender dysphoria

and providing them with appropriate medical services.”

(side 24-25).

I betragtning af, at alle faglige aktører på området, fra SST til SOC, ikke ser kønsinkongruens

eller kønsdysfori som hverken en legemlig eller en psykisk sygdom, så er der tale om faglige

forudsætninger enhver læge, gynækolog eller klinisk psykolog let kan erhverve sig med fx et kort

supplerende kursus og/eller med støtte i kortfattede udrednings- og behandlingsprotokoller (se

nedenfor)

–

hvis blot SST i samarbejde med Sexologisk Klinik udbød sådanne. Tilsvarende hvad

angår iværksættelse af hormonbehandling

–

retningslinjerne for forundersøgelser, doseringer

og monitorering findes tilgængeligt adskillige steder, bl.a. i SOC. Administrationen er ikke mere

kompliceret end at en alment praktiserende læge, måske med en mindre faglig opdatering, kan

varetage det

–

og er ikke mere kompliceret, eller potentiel skadelig, end behandling af kvinder i

klimakteriet med hormoner eller udskrivning af p-piller.

Der er ikke begrundelser i SOC for at behandlingen er højt specialiseret således som SST anfører

–

og de fremfører ej heller andre videnskabelige resultater eller betragtninger som understøtter

synspunktet.

Internationale vejledninger og behandlingsprotokoller

SST henviser til, at de har orienteret sig internationalt hvad angår praksisformer og

behandlingsprotokoller, selv om de ikke anfører eksempler herpå. Ikke desto mindre findes der

eksempler på alternative tilgange med baggrund i SOC som afviger betydeligt fra den tilgang SK

hidtil, og fremover åbenbart med baggrund i den kommende bekendtgørelse, vil anvende.

Callen Lorde Community Health Center

viii

, fremhæves i SOC som et blandt flere eksempler på

klinikker, der arbejder med meget enkle og korterevarende procedurer for udskrivning af

hormoner til transkønnede, baseret på informeret samtykke. På baggrund af 2-3 møder udredes

og undersøges transpersoner og der igangsættes hormonbehandling baseret på informeret

samtykke

–

altså behandlingsprotokoller under SOC, men som i løbet af kort tid vil kunne

udskrive hormoner

–

og hvis klienten allerede har brugt/bruger hormoner, fortsætte

behandlingen samtidigt med udredningen.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 328: Henvendelse af 17/5-17 fra Lisa Andersen vedr. behandling af transpersoner

Guidance for GPs, other clinicians and health professionals on the care of gender

variant people (NHS 2008)

Allerede i 2008 udgav det engelske sundhedsministerium en vejledning

om behandling af

transkønnede personer rettet mod den alment praktiserende læge:

GPs are usually at the centre of treatment for trans people, often in a shared care

arrangement with other clinicians. GPs may prescribe hormones and make referrals to

other clinicians or services, depending on the needs of the particular service user.

Sometimes a GP has, or may develop, a special interest in gender treatment and may be

able to initiate treatment, making such local referrals as necessary. Otherwise referrals

may be made to a specialist Gender Identity Clinic (GIC) where there are multidisciplinary

teams of professionals. Private treatment with a gender specialist may be preferred by the

service user. (side 5, mine fremhævninger).

Som det fremgår, anses den privatpraktiserende læge som central I behandlingen og kan selv

igangsætte behandling med kønshormoner. Det fremgår videre, at klinikker rettet mod

behandling af transkønnede, med multifaglige teams fungerer fint for mange, man at de ikke

passer alle, hvorfor mindre centraliserede tilbud er en mulighed:

GICs provide several services in-house... Many service users do very well under the GIC

regimes, but others have found that these are too inflexible to meet their needs....It is,

therefore, desirable that service users are offered the choice of a local service,

….

Although

severe gender discomfort raises some complex issues, most elements of the treatment are

relatively straightforward and can be sourced locally.

…

It is not essential that all services

are under one roof. This approach to treatment may be less traumatic for the service user

since it usually results in more flexibility of treatments, less travelling to appointments, and

shorter waiting times. ( side 8, mine fremhævelser).

Caring for Trans and Gender Diverse Clients in BC: A Primary Care Toolkit (2017)

Tilsvarende tilgange til behandling af kønsinkongruens ses også i en vejledning udgivet af

Vancouver Coastal Health, Canada

i 2017:

Transgender people are an underserved population who continue to face societal stigma

and discrimination in many areas including health care settings.

…

As primary care

providers, nurse practitioners (NPs) and family physicians (GPs) are uniquely well

positioned to address these health disparities and increase access to gender affirming

health care.

Samtidigt gøres op med den traditionelle psykiatriske tilgang til behandling af transkønnede, og

som andre steder i verdenen har været på retur I de sidste årtier:

Historically, transgender care was provided in highly specialized gender clinics, but in the

last decade there has been a shift toward distributed care models. In Canada and the US,

there is increasing recognition that trans people can be well-served in primary care settings

and that with some additional training family physicians and nurse practitioners can

provide many aspects of gender affirming care.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 328: Henvendelse af 17/5-17 fra Lisa Andersen vedr. behandling af transpersoner

Og man går imod den traditionelle behandlingsmodel, som så tydeligt har præget den danske

psykiatri i 50 år og som SK og SST åbenbart ønsker at fortsætte I fremtiden.

Trans people have the right to respectful, dignified, gender affirming health care in their

home communities,

…

this Primary Care Toolkit is intended to support GPs and NPs who

are relatively new to providing care to trans people. It includes some basic information

about gender-affirming treatment options and tools to assist with initiating and/or

maintaining hormone therapy.

…

This toolkit has been informed by the collective clinical

expertise of the members of our Primary Care Working group and by existing guidelines

from Canada and the US. (side 1)

Her kunne SST lære noget.

Som det fremgår, er der internationalt flere eksempler på, at behandlingen af transpersoner med

baggrund i SOC kan foregå lokalt og kan varetages af det almindelige eller let specialiseret

sundhedspersonale. Med større vægt på patientens samtykke som tærskel for igangsættelse af

behandlingen end på årelange udrednings- og observationstider, som er sædvanen på SK.

Konklusion

Havde SST set sig lidt mere omkring i verdenen ville de ikke kunne hævde, at behandlingen må

anses som højt specialiseret med baggrund i internationale erfaringer, ligeså lidt som de kan

begrunde det udfra

SOC.

Når SST således, uden faglige eller videnskabelige begrundelser,

fastholder behandlingen som højt specialiseret, kan man alene tale om, at man ønsker at

fastholde praksis uafhængigt af udviklingen i international praksis og videnskabelig

dokumentation.

Informeret samtykke er blevet centralt i internationale behandlingsprotokoller og fremhæves

også af interesseorganisationer i Danmark som forudsætning for behandling. Dette er også

blevet klart for SST og SK, som anfører mange almindeligheder herom i deres nye udkast til

behandlingsvejledning, men med den modsatte pointe end man sædvanligvis møder indenfor

diskussioner af forudsætninger for behandling af transkønnede: patienten har ikke ret til

behandling selv om vedkommende forstår konsekvenserne af behandlingen, den ret tilfalder

alene psykiateren som stadig er den bestemmende person i SST og SK’s system. Informeret

samtykke er altså at være enig med psykiateren om behandlingen, ifølge SST

–

psykiatrisk

diagnose eller ej.

At SST gentagne gange besvarer Sundheds- og ældreudvalget og ministerens legitime spørgsmål

som de gør, må skyldes enten ukendskab til eksisterende litteratur på området, eller at man

ignorerer denne viden, hvilket bidrager til en forståelse af, hvorfor den kommende

Vejledning til

behandling af transkønnede

tilsyneladende kun bliver omskrevet tekstligt, men ikke

indholdsmæssigt.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 328: Henvendelse af 17/5-17 fra Lisa Andersen vedr. behandling af transpersoner

So, if gender is a biological phenomenon, treating transgenderism medically rather than as a psychological issue

represents the "best treatment option" and is "fabulously successful.

Noter

World Professional Association for Transgender Health (WPATH): Standards of Care for the Health of Transsexual,

Transgender, and Gender Nonconforming People. The World Professional Association for Transgender Health. 7th

Version 2010. [

www.wpath.org]

http://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/b83/spm/1/svar/1407225/1757613.pdf

iii

”For a person to be diagnosed with gender dysphoria, there must be a marked difference between the individual’s

expressed/experienced gender and the gender others would assign him or her, and it must continue for at least six

months. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5)

Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling. Udkast 06-03-

2017.

Lisa Andersen. Kommentarer til antallet af ansøgere til kønsskifteoperationer i Danmark henholdsvis Sverige,

foranlediget af Sundhedsministerens svar til SUU af 26 november 2013.

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/SUU/bilag/167/index.htm

Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis

for behandling der foregår på Sexologisk Klinik. København 2016/juni.

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf

vii

Lisa Andersen (juni 2016). Notat: Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis

for behandling der foregår på Sexologisk Klinik. København 2016/juni.

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/bilag/570/1644881.pdf

viii

Protocols for providing hormone therapy.

http://callen-lorde.org/transhealth/.

Guidance for GPs and other clinicians on the treatment of gender variant people. London Department of Health:

GIRES. 2008.

www.dh.gov.uk/publications

Caring for Trans and Gender Diverse Clients in BC: A Primary Care Toolkit.

Vancouver Coastal Health, Canada i

2017. http://www.vch.ca/public-health/health-topics-a-z/topics/lgbt2q+

Joshua Safer, MD, director of endocrinology education at Boston University School of Medicine, Massachusetts,

speaking here at the recent Endocrine Society Hormones & Health Science Writers Conference

–

citeret efter:

Medscape Medical News > Conference News

Veronica Hackethal, MD:

Paradigm Shift Occurring in Transgender Care.

December 21, 2015

http://www.medscape.com/viewarticle/856234.