Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 322
Offentligt
1758065_0001.png
Dato 06-03-2017
Sagsnr. [Sagsnr.]
Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og
kønsmodificerende behandling
1.
2.
3.
4.
5.
Indledning .................................................................................................................................... 2
Anvendelsesområde .................................................................................................................... 2
Generelt....................................................................................................................................... 2
Faglige rammer............................................................................................................................ 4
Rådgivning, udredning og behandling af voksne ........................................................................ 5
Kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne .................................................................. 6
Kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne ..................................................................... 7
6.
7.
8.
9.
Rådgivning, udredning og behandling hos personer under 18 år ............................................. 10
Øvrig behandling og støtte ........................................................................................................ 12
Reproduktive forhold ifm. kønsmodificerende behandling ...................................................... 12
Rettigheder ................................................................................................................................ 13
10. Registrering ............................................................................................................................... 13
11. Tilladelse til kastration .............................................................................................................. 14
12. Ordliste ...................................................................................................................................... 16
13. Ophævelse ................................................................................................................................. 17
1
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0002.png
1. Indledning
Det enkelte menneskes kønsidentitet kan være forskelligt fra fødselskønnet, og fra de sam-
fundsmæssige og kulturelle normer forbundet med fødselskønnet. For den enkelte kan det be-
tyde, at man ønsker ændre eller tilpasse det medfødte kønsudtryk. Kønsidentitetsforhold, her-
under transkønnethed, er i sig selv hverken udtryk for psykisk eller somatisk lidelse. Hos nog-
le kan uoverensstemmelse mellem den enkeltes kønsidentitet og fødselskønnet medføre en til-
stand af ubehag eller forpinthed, der kan betegnes som kønsdysfori.
Der er sundhedsfaglige opgaver forbundet med at hjælpe og understøtte udvikling af den en-
keltes kønsidentitet og kønsudtryk, herunder ved rådgivning og afklaring af kønsidentitets-
spørgsmål, ved afhjælpning af kønsdysfori, ved tilbud om kønsmodificerende behandling
samt ved hjælp til udredning og behandling af samtidig somatisk eller psykisk lidelse.
Sigtet med denne vejledning er at sikre høj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig hjælp
ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling. Sundhedsfaglig hjælp kan være
rådgivning og støttende samtaler ved afklaring af kønsidentitet, sundhedsfaglig udredning og
behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende hormonbehandling og kirurgi samt
støttende samtaler under og efter kønsmodificerende behandling. Det samlede sundhedsfagli-
ge tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et stærkt tværfag-
ligt samarbejde.
2. Anvendelsesområde
Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed som læger og andet sundheds-
personale skal udvise i deres virke ifm. kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behand-
ling
i
. Vejledningen fastlægger de sundhedsfaglige rammer for hjælp ved kønsidentitetsforhold
og kønsmodificerende behandling samt ansvarsfordelingen imellem de involverede sundheds-
personer
ii
. Forhold vedr. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning berøres, men der henvises i
den forbindelse til de til enhver tid gældende specialevejledninger, der kan findes på Sund-
hedsstyrelsens hjemmeside
iii
. Vejledningen præciserer også den lægefaglige udredning og
indstilling, der skal ligge til grund ved Sundhedsstyrelsens behandling af ansøgninger om ka-
stration efter Sundhedslovens § 115. Denne vejledning omfatter ikke juridisk kønsskifte, som
er reguleret i lov om Det Centrale Personregister
iv
.
3. Generelt
Sundhedsfaglig hjælp til afklaring og udvikling af kønsidentitet, herunder afhjælpning af
kønsdysfori og tilbud om kønsmodificerende behandling, er generelt omfattet af sundhedslo-
vens bestemmelser om regionsrådets ansvar for sundhedsydelser. I det omfang den kønsmodi-
ficerende behandling, herunder kirurgi, tager sigte på at understøtte udvikling af den enkeltes
kønsidentitet og at afhjælpe kønsdysfori, er der ikke tale om kosmetisk behandling, hvor ho-
vedformålet er at forandre eller forbedre udseendet.
Personer, der søger sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende be-
handling, skal behandles på lige fod med andre, med let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til informa-
tion, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling.
2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0003.png
Det sundhedsfaglige personale skal i sit møde med mennesker, der søger sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling, optræde professionelt,
med respekt for den enkeltes situation og præferencer, og på en måde, der bidrager til at
mindske stigmatisering og ubehag for den enkelte. Sundhedspersonerne skal i den forbindelse
være særligt opmærksomme på, at mennesker der søger hjælp ved kønsidentitetsforhold kan
have været udsat for stigmatisering både i samfundet og ved tidligere kontakter med sund-
hedsvæsenet. Konkret skal det sundhedsfaglige personale bl.a. være opmærksom på at bruge
det kaldenavn og stedord, som personen selv ønsker anvendt, ligesom personens præferencer
vedr. betegnelse af kropsdele m.v. skal respekteres. Generelt skal sundhedspersonale undgå at
fokusere på kønsidentitet og evt. kønsdysfori når den pågældende søger hjælp og behandling i
sundhedsvæsenet for andre forhold.
De sundhedsfaglige indsatser skal bygge på respekt, lydhørhed, rummelighed og fleksibilitet.
Det enkelte menneskes værdier og perspektiv skal inddrages så behandlingen opleves som
sammenhængende og meningsfuld. Den enkelte skal betragtes som den bedste kilde til forstå-
else af personens ståsted og liv. Den sundhedsfaglige indsats skal gives i en ramme og atmo-
sfære, hvor personen føler sig velkommen. Personalet bør opleves som tilgængeligt, og at der
bør være mulighed for at få hjælp, både i form af samtaler og praktisk støtte, når dette er rele-
vant.
Personens perspektiv skal inddrages, dokumenteres og være synligt i behandlingen, der så
vidt muligt tilrettelægges efter personens ønsker og forudsætninger. Personen skal sammen
med de ansvarlige sundhedspersoner opsætte mål for det samlede udrednings- og behand-
lingsforløb, og tilbud bør forklares i et forståeligt, neutralt og respektfuldt sprog.
Kønsmodificerende behandling kan medføre betydelige legemlige og psykiske ændringer,
med både positive og negative sociale konsekvenser. Nogle ændringer kan være irreversible.
Ved tilbud om kønsmodificerende behandling skal den sundhedsfaglige vurdering og udred-
ning, herunder vurdering af behandlingsbehov (indikation), tilpasses både den enkeltes ønsker
og behov og potentielle skadevirkninger ved behandlingen. Der skal gives en grundig infor-
mation om fordele og ulemper ved den tilbudte behandling, og om valg mellem forskellige
behandlingsmuligheder, ligesom der skal gives grundig information og mulighed for refleksi-
on og betænkningstid.
Ved sundhedsfaglig hjælp til afklaring og udvikling af kønsidentitet, herunder afhjælpning af
kønsdysfori og tilbud om kønsmodificerende behandling, gælder de generelle regler om in-
formation og samtykke
v
. Det følger bl.a. heraf, at en behandling ikke må indledes eller fort-
sættes uden, at den pågældende har givet sit informerede samtykke, medmindre andet følger
af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Samtykkekravet understreger den enkeltes
selvbestemmelsesret, og et samtykke til behandling er således personens frivillige accept af at
ville modtage en bestemt tilbudt behandling.
Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information, og kræver derfor at den enkelte
forud for sin stillingtagen har modtaget den nødvendige og tilstrækkelige information om be-
handlingsmuligheder, risici m.v., og er i stand til at overskue konsekvenserne af sit samtykke.
En person kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke til behandling. Samtykket skal
være givet til en konkret behandling, hvilket indebærer, at det skal være klart og utvetydigt,
hvad samtykket omfatter, både ift. type af behandling, herunder behandlingsmetode, og ift.
formålet med behandlingen.
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0004.png
Informeret samtykke er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt krav forud for et sundhedsfag-
ligt behandlingstilbud. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen, har et selvstændigt fagligt
ansvar for at tilbuddet gives på baggrund af en konkret faglig vurdering, under hensyntagen til
bl.a. en vurdering af den enkeltes behandlingsbehov (indikation) og forventet gavn, mulige
skadevirkninger, og den aktuelle faglige viden og praksis på området. Lægen skal altid lade
den enkeltes ønsker og præferencer indgå i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav på
specifikke behandlingstilbud, der ikke findes lægefagligt velbegrundede.
4. Faglige rammer
For regionale sygehuse, og for offentligt finansierede sygehusydelser ved private aktører,
fastsætter Sundhedsstyrelsen kriterier og godkender varetagelse af specialfunktioner, som er
beskrevet i de til enhver tid gældende specialevejledninger. Generelt udbyder speciallæge-
praksis ikke offentligt finansierede sygehusydelser uden at det specifikt fremgår af aftale med
regionerne, og som i givet fald vil være omfattet af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.
Autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som præciseret i nærvæ-
rende vejledning, gælder generelt, både for offentligt finansierede sygehusydelser, for syge-
sikringsfinansierede ydelser og for privatfinansierede ydelser ved speciallæge, privathospital,
klinik m.v.
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling kræver ge-
nerelt, at de involverede sundhedspersoner har erfaring og særlige kompetencer ift. rådgiv-
ning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold og mennesker med kønsdysfori. Køns-
identitetsforhold, herunder transkønnethed og kønsdysfori, er i sig selv hverken udtryk for
psykisk eller somatisk lidelse, men en flerhed af sundhedsfagligheder er relevant ved hjælp til
kønsdysfori. Kompetencer ift. både somatiske, psykiske og sociale forhold er vigtige, og både
sygeplejersker, psykologer, psykiatere og speciallæger indenfor somatiske specialer er rele-
vante. Deltagelse af psykologer eller psykiatere i udredning og behandling betyder ikke, at de
mennesker, der søger hjælp, opfattes som psykisk syge, ligesom deltagelse af læger fra soma-
tiske specialer ikke betyder at den, der søger hjælp, opfattes som somatisk syg.
Udover relevante sundhedsfaglige grund- og specialuddannelser kræver det bl.a. at de invol-
verede sundhedspersoner har relevant og fortsat efteruddannelse indenfor kønsidentitetsfor-
hold og kønsdysfori, får løbende supervision fra andre sundhedspersoner med betydelig erfa-
ring på området, deltager i faglige netværk, konferencer m.v. på både nationalt og internatio-
nalt niveau, samt i relevant omfang deltager i kvalitetsudvikling og forskning på området. De
involverede sundhedspersoner bør desuden løbende udbygge en bredere forståelse af køns-
identitetsforhold gennem bl.a. dialog med brugerrepræsentanter og involvering i den generelle
samfundsmæssige debat om kønsidentitetsforhold.
Den specialiserede sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende
behandling kan ikke løses monofagligt. Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være hel-
hedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde. Det
tværfaglige team skal have veletablerede rammer for samarbejde, med klar ansvarsfordeling
imellem de involverede sundhedspersoner. Det faglige samarbejde skal forankres i et fast
multidisciplinært team (MDT) med jævnlige konferencer.
Varetagelsen af tværfaglig specialiseret sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold og
kønsmodificerende behandling bør foregå i organisatoriske og fysiske rammer, der både un-
4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0005.png
derstøtter sammenhæng samt sikrer en helhedsorienteret tilgang, der mindsker stigmatisering.
Dette kan f.eks. sikres ved etablering af enten en fast fysisk ramme, eller et murstensløst sam-
arbejde, om en kønsidentitetsklinik. Den organisatoriske etablering af kønsidentitetsklinikken
i driftsorganisationen bør i den forbindelse tage hensyn til at det samlede tilbud ikke opfattes
som stigmatiserende.
Ansvarsfordeling og specialkompetencer i teamet skal tilpasses efter kompleksiteten og hyp-
pigheden af de ydelser, der tilbydes. Hjælp til afklaring af behandlingsønske, herunder støt-
tende samtaler ved udvikling af egen kønsidentitet, kan varetages i et tværfagligt team med
relevante kompetencer som f.eks. psykologer og speciallæger i psykiatri eller øvrige special-
læger med særlig erfaring og kompetencer. Ved udredning mhp. kønsmodificerende medi-
cinsk behandling hos voksne, og ved varetagelsen af denne, skal teamet indeholde relevante
speciallægekompetencer, herunder speciallæger i gynækologi og obstetrik eller intern medi-
cin: endokrinologi.
Ved varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne suppleres teamet med
relevante kompetencer indenfor plastikkirurgi, gynækologi og obstetrik m.v. Ved varetagelse
af udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos mennesker under 18 år suppleres
teamet med relevante kompetencer indenfor pædiatri (pædiatrisk endokrinologi, vækst og re-
produktion) og børne- og ungdomspsykiatri, i det varetagelse af denne målgruppe kræver helt
særlige kompetencer og erfaring ift. barnets og den unge vækst og udvikling samt familie-
mæssige og sociale forhold m.v.
Både det samlede team og de deltagende sundhedspersoner skal for at opbygge og vedlige-
holde kompetencerne opretholde et vist antal forløb og kontakter. Ud fra en generel betragt-
ning af kompleksitet og hyppighed finder Sundhedsstyrelsen, at de deltagende specialister,
der varetager kønsmodificerende, som udgangspunkt bør have mindst 30 nye forløb om året,
og at det samlede team bør have mindst 100 nye forløb om året. For de specialiserede syge-
husydelser vil kriterier og krav til varetagelse indgå i Sundhedsstyrelsen sagsbehandling ifm.
specialeplanlægningen.
Omfanget af udredningsprogram skal tilpasses specialiseringsniveau og omfang af ydelser,
der tilbydes. Omfattende udredning af evt. somatisk og psykisk lidelse er således ikke rele-
vant ved indledende hjælp til afklaring af kønsidentitetsforhold og afklaring af, om der er be-
handlingsønske og -behov. Ved ønske om kønsmodificerende behandling skal udredningspro-
grammet tilpasses potentielle skadevirkninger og irreversibilitet ved behandlingen, og i rele-
vant omfang derfor indeholde vurdering og behandling eller stabilisering af samtidig somatisk
og psykisk lidelse.
5. Rådgivning, udredning og behandling af voksne
Ved henvisning til sundhedsfaglig hjælp til afklaring af kønsidentitet, herunder rådgivning om
behandlingsmuligheder og samtaler til understøttelse af udvikling af egen kønsidentitet, kan
dette varetages i det tværfaglige team på relevant specialiseringsniveau, f.eks. ved psykolog,
sygeplejerske, læge eller speciallæge. En speciallæge i teamet er overordnet ansvarlig for for-
løbet, men det er ikke en forudsætning at den enkelte ses af speciallæge, ligesom omfattende
udredning af evt. somatisk og psykisk lidelse som udgangspunkt ikke er relevant. Såfremt af-
klaringen viser, at den pågældende har ønske om kønsmodificerende behandling skal den vi-
dere udredning mhp. på dette ikke forsinkes.
5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0006.png
Kønsmodificerende behandling er generelt en effektiv behandling ved kønsdysfori, og få for-
tryder. Behandlingen kan være en proces med betydelige legemlige og sjælelige forandringer
samt sociale forandringer, både positivt og negativt. Som al medicinsk behandling kan der
være skadevirkninger. Før lægen kan iværksætte kønsmodificerende behandling skal denne
have en klar sundhedsfaglig motivation og begrundelse (indikation), ligesom lægen skal af-
klare øvrige sundhedsfaglige forhold, der begrunder sundhedsfaglige forbehold ved behand-
lingen (kontraindikationer), herunder faktorer der kan øge risikoen ved behandlingen eller gø-
re at denne må helt frarådes.
Formålet med udredningsprogrammet før tilbud om kønsmodificerende behandling er således,
at afklare indikationer og kontraindikationer, og indholdet i udredningen skal tilpasses heref-
ter. Tilbud om behandling forudsætter ikke bestemte diagnoser, men kontaktårsager og ydel-
ser skal kodes (se senere), lægefaglige indikationer som f.eks. kønsdyfori skal beskrives i
journalen ligesom evt. tilstande og lidelser, der udgør kontraindikationer. Det er ikke en be-
tingelse for at modtage kønsmodificerende medicinsk behandling, at den pågældende ønsker
efterfølgende kønsmodificerende kirurgi, ligesom det heller ikke er en betingelse at den på-
gældende har, eller ønsker, juridisk kønsskifte.
Kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne
Ved udredning og kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne skal der i teamet indgå
mindst en speciallæge i psykiatri og mindst en speciallæge i gynækologi og obstetrik, alterna-
tivt en speciallæge i intern medicin: endokrinologi afhængig af lokale forhold. Disse special-
læger skal have særlig erfaring og kompetencer på området, og en af dem er overordnet an-
svarlig for udrednings- og behandlingsforløbet, men kan uddelegere dele af forløbet til andet
sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker, psykologer og læger.
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre at det samlede udrednings- og behandlingpro-
gram er helhedsorienteret og sammenhængende, og at alle nødvendige dele udføres kompe-
tent. Den forløbsansvarlige speciallæge skal ligeledes sikre, at der løbende afholdes konferen-
cer i det multidisciplinære team (MDT) med faglig drøftelse af igangværende forløb.
Udredningsprogrammet skal omfatte en vurdering af den pågældendes kønsidentitetsforhold,
herunder graden af kønsdysfori, samt en vurdering af om der foreligger somatiske eller psyki-
ske tilstande og lidelser, som kræver behandling forud for kønsmodificerende behandling, el-
ler kan kontraindicere denne.
Indholdet af udredningsprogrammet tilrettelægges af den forløbsansvarlige speciallæge, med
udgangspunkt i den enkeltes situation og præferencer, under hensyntagen til etableret faglig
praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v., og skal som minimum omfatte:
- Optagelse af sygehistorie med fokus på både somatisk og psykisk lidelse
- Vurdering af den pågældendes psykosociale forhold, herunder graden af kønsdysfori
- Fysisk og psykisk undersøgelse, herunder relevante laboratorieanalyser
Den psykosociale del af udredningen skal stå i rimeligt forhold til formålet med udredningen
og skal tilpasses den enkeltes situation. Den kan med fordel foretages som udredende og un-
derstøttende samtaler ved psykologer med særlige kompetencer indenfor kønsidentitetsfor-
hold. Standardiserede testmetoder kan anvendes ud fra en konkret vurdering, i det omfang de
er relevante og valide ift. formålet med udredningen, og på en måde som ikke bidrager til øget
stigmatisering.
6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0007.png
Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne varetages af teamets
speciallæge i gynækologi og obstetrik, alternativt speciallæge i intern medicin: endokrinologi.
Speciallægen skal sikre at følgende kriterier er opfyldt:
- At der er tale om veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om kønsmodificerende
medicinsk behandling
- At de pågældende psykosociale forhold af afklaret, herunder psykosociale konsekven-
ser af potentielt irreversible forandringer
- At somatiske eller psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
- At kontraindikationer er afklarede
- At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirknin-
ger ved behandlingen, herunder at forandringerne kan være irreversible samt at der
kan være varig påvirkning af reproduktion
- At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på støt-
tende samtaler, løbende justering af behandlingen, vurdering af mulige skadevirknin-
ger m.v., herunder relevante løbende billeddiagnostiske og parakliniske undersøgelser
Ud fra det fastlagte opfølgningsprogram kan hele eller dele af vedligeholdelsesbehandling og
kontrol varetages på andet sygehus, speciallægepraksis eller hos egen læge. Ved væsentlige
ændringer af det fastlagte opfølgningsprogram tager MDT stilling til evt. behov for ny vurde-
ring ved teamet.
Der er ikke faste krav til varigheden af kønsdysfori forud for igangsættelse af kønsmodifice-
rende behandling hos voksne, men der bør generelt udvises forsigtighed og anbefales reflek-
sionstid og støttende samtaler, hvis den pågældende netop er begyndt at udforske sin køns-
identitet, og hvis kønsdysforien er nyopstået eller episodisk.
I udvalgte tilfælde kan det være nødvendigt at tilbyde kønsmodificerende medicinsk behand-
ling uden at alle ovenstående kriterier er opfyldt, f.eks. ved overtagelse af iværksat behandling
fra udlandet, ved substitution af selvmedicinering m.v. I sådanne tilfælde skal den forløbsan-
svarlige speciallæge sørge for at der sideløbende iværksættes relevant udredning og støttende
samtaler.
Bestående psykisk eller somatisk lidelse er ikke i sig selv en kontraindikation mod kønsmodi-
ficerende medicinsk behandling, men afhængig af lidelsens art og alvorlighed kan der være
behov for behandling af lidelsen enten forud for, eller samtidigt med, iværksættelsen af
kønsmodificerende medicinsk behandling.
Kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende feminiserende medicinsk
behandling kan bl.a. være tromboembolisk risiko, cerebrovaskulær sygdom inkl. migræne,
svær leversygdom, brystkræft m.v. Kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodi-
ficerende maskuliniserende medicinsk behandling kan bl.a. være graviditet, ustabil koronar-
karsygdom, hæmatokrit > 50%, hormonfølsomme tumorer, svær akne m.v.
Kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne
Kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne omfatter indgreb på bryster og brystkas-
se (’øvre’ kirurgi) samt indgreb på kønsorganer (’nedre’ kirurgi). Der er generelt tale om irre-
versible destruktive og rekonstruktive kirurgiske indgreb på raske organer, med betydelige le-
gemlige og sjælelige forandringer samt sociale konsekvenser, både positivt og negativt. Ki-
7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0008.png
rurgisk behandling er samtidigt forbundet med potentielt alvorlige og varige skadevirkninger.
Der er således generelt tale om skærpede krav til lægens omhu og samvittighedsfuldhed ift. de
forhold, der er anført ovenfor vedr. vurdering af indikationer og kontraindikationer før iværk-
sættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling.
Ved varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling af voksne skal teamet suppleres
med mindst en speciallæge i plastikkirurgi med særlig erfaring og kompetencer på området.
Der gælder i øvrigt de samme krav til forløbsansvarlig speciallæge, MDT-konferencer m.v.
som beskrevet ovenfor vedr. iværksættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling. Øv-
rige specialer kan inddrages hvor relevant f.eks. speciallæger i urologi.
Før iværksættelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling skal der foreligge en aktuel ud-
redning og vurdering som beskrevet ovenfor under kønsmodificerende medicinsk behandling.
Udredningen skal i relevant omfang suppleres med fysisk undersøgelse af bryst og kønsorga-
ner, ligesom både fysiske og psykosociale forhold vedr. den pågældendes seksualitet og sek-
sualliv skal være afdækket i relevant omfang.
Kønsmodificerende kirurgisk behandling på bryst eller brystkasse
(’øvre’ kirurgi)
omfatter
ved kvindeligt fødselskøn fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) med tildannelse af mand-
ligt brystparti, herunder evt. genplacering af brystvorter, og ved mandligt fødselskøn brystfor-
størrelse med indlægning af implantater. Behandlingen varetages af teamets speciallæge i pla-
stikkirurgi, efter drøftelse og indstilling fra teamets MDT-konference. Speciallægen skal sikre
at følgende kriterier er opfyldt:
- At der er tale om vedvarende og veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om køns-
modificerende kirurgisk behandling på bryst
- At den pågældendes psykosociale forhold af afklaret, herunder psykosociale konse-
kvenser af potentielt irreversible forandringer
- At somatiske eller psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
- At kontraindikationer er afklarede
- At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirknin-
ger ved behandlingen, herunder ved visualisering af forventede forandringer, at foran-
dringerne er irreversible samt forhold vedr. forebyggelse og opsporing af brystkræft
Ved mandligt fødselskøn bør brystforstørrelse med indlægning af implantater ikke tilbydes
før der er gennemført minimum 12 måneders feminiserende kønsmodificerende hormonbe-
handling, med mindre denne er kontraindiceret, da det kirurgiske resultat kan være mindre til-
fredsstillende og da man bør afvente effekt af feminiserende hormonbehandling på bryst-
vækst. I mange tilfælde kan op til 18-24 måneders feminiserende hormonbehandling være at
foretrække. Brystforstørrelse med indlægning af implantater kan kun tilbydes på indikationen
kønsdysfori i det omfang, at der er ingen eller beskeden brystvækst på mindst 12 måneders
hormonbehandling, og der kan kun tilbydes normalanatomisk brystforstørrelse proportionelt
til kropsbygning som vurderet ved speciallægen i plastikkirurgi. Ønske om yderligere bryst-
forstørrelse kan ikke varetages som offentlig finansieret sygehusydelse og behandlingen vil, i
tillæg til nærværende vejledning, være omfattet af reglerne om kosmetisk behandling
vi
.
Ved kvindeligt fødselskøn er der ikke faste krav til forudgående hormonbehandling før fjer-
nelse af bryster (bilateral mastektomi) med tildannelse af mandligt brystparti, men i betragt-
ning af, at der er tale om irreversible forandringer bør der tilsvarende være tale om vedvaren-
de kønsdysfori.
8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0009.png
Kønsmodificerende kirurgisk
behandling på kønsorganer (’nedre’ kirurgi)
på voksne omfatter
ved kvindeligt fødselskøn fjernelse af livmoder, æggeleder og æggestokke (hysterektomi og
salpingo-ooferektomi), fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise)
samt forlængelse af urinrør (uretroplastik) og tildannelse af lem (falloplastik eller metoidopla-
stik). Ved mandligt fødselskøn omfatter det fjernelse af testikler (orkiektomi), penisamputati-
on (penektomi), samt tildannelse af skede, klitoris og kønslæber (vaginoplastik, kliteroplastik
og labiaplastik). Indgrebene kan i varierende omfang foretages i ét trin eller i serie. Ofte sup-
pleres indgrebene af permanent hårfjerning på ydre kønsorganer ved laserepilering, elektroly-
se m.v.
Kastration mhp. kønsskifte, dvs. fjernelse af æggestokke eller testikler, skal godkendes af
Sundhedsstyrelsen
vii
, se også afsnit 11. Yderligere kønsmodificerende kirurgisk behandling på
kønsorganer, som beskrevet ovenfor, forudsætter at der er foretaget kastration enten samtidigt
med eller forud for indgrebet, men det er ikke en forudsætning for kastration at den pågæl-
dende ønsker yderligere kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer. Såfremt
den pågældende tidligere af medicinsk grund har fået fjernet æggestokke eller testikler kræves
ikke Sundhedsstyrelsens tilladelse til øvrig kønsmodificerende kirurgisk behandling på køns-
organer. Fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler på medicinsk indikation,
herunder ved forhold afledt af kønsmodificerende behandling som f.eks. celleforandringer af
livmoderslimhinden som følge af testosteron-behandling, er ikke omfattet af reglerne om ka-
stration som led i kønsskifte eller nærværende vejlednings regler.
Kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer hos voksne varetages af teamets
speciallæge i plastikkirurgi, med inddragelse af speciallæge i gynækologi og obstetrik samt
øvrige relevante speciallæger, og efter drøftelse og indstilling fra teamets MDT-konference.
Speciallægen skal sikre at følgende kriterier er opfyldt:
- At der foreligger tilladelse til kastration jfr. afsnit 11.
- At der er tale om vedvarende og veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om køns-
modificerende kirurgi på kønsorganer
- At den pågældendes psykosociale forhold er afklaret, herunder forhold vedr. seksuali-
tet samt psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
- At somatiske eller psykiske lidelser er grundigt afdækket og velbehandlede
- At kontraindikationer er afklarede
- At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirknin-
ger ved behandlingen, herunder ophørt evne til reproduktion uden assisteret hjælp,
forandret seksualfunktion, risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resul-
tat, risiko for varige gener fra urinveje m.v.
- At forventede forandringer er visualiseret med understregning af at forandringerne er
irreversible
Før fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler bør der være gennemført mi-
nimum 12 måneders sammenhængende kønsmodificerende hormonbehandling, med mindre
denne er kontraindiceret. Før fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokle-
ise) samt forlængelse af urinrør (uretroplastik) og tildannelse af lem (falloplastik eller metoid-
oplastik) ved kvindeligt fødselskøn, eller før penisamputation (penektomi), samt tildannelse af
skede, klitoris og kønslæber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik) ved mandligt fød-
selskøn, bør den pågældende have levet i minimum 12 sammenhængende måneder egen
kønsidentitet og ønskede kønsudtryk, der svarer til det ønskede kirurgiske indgreb.
9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0010.png
6. Rådgivning, udredning og behandling hos personer under 18 år
Den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos per-
soner under 18 år kræver helt særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsam-
arbejde, som omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og i psykiatri med sær-
lige erfaring og kompetencer indenfor kønsidentitetsforhold hos børn og unge, samt special-
læger i pædiatri med særlig erfaring og kompetencer i pædiatrisk endokrinologi, vækst og re-
produktion samt kønsidentitetforhold.
Der gælder i øvrigt de samme krav til forløbsansvarlig speciallæge, MDT-konferencer m.v.
som beskrevet ovenfor vedr. iværksættelse af kønsmodificerende behandling hos voksne. Øv-
rige lægelige specialer og faggrupper kan inddrages hvor relevant f.eks. psykologer og speci-
allæger i gynækologer og obstetrik. Speciallæge i plastikkirurgi med særlige erfaring og kom-
petencer indenfor kønsidentitetsforhold kan inddrages hvor relevant, f.eks. mhp. information
og planlægning af senere kønsmodificerende kirurgisk behandling.
Den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos børn
og unge kræver helt særlig fokus på barnets eller den unges vækst og udvikling samt familie-
mæssige og sociale forhold m.v. Børn og unge under 18 år med med ønskle opm sundheds-
faglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, samt deres forældre, skal have tilbud om rådgivende
og støttende samtaler, indtil der eventuelt kan påbegyndes et udrednings-, observations- og
behandlingsforløb. Det er væsentligt, at der sikres en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats, der løbende tilpasses barnet eller den unges alder og udvikling.
Hvornår den unge kan indgå i et udrednings- og observationsforløb, beror på en konkret læge-
faglig vurdering. Inden eventuel opstart af supprimerende hormonterapi (stophormoner) og
kønshormoner, skal et udrednings- og observationsforløb være gennemført, og det multidisci-
plinære team skal have udarbejdet en samlet indstilling herom, i form af en aktuel vurdering i
journalen.
Den forløbsansvarlige speciallæge har det overordnede ansvar for den løbende information af
barnet eller den unge samt dennes forældre, og for, at der bliver indhentet samtykke til udred-
ning og behandling. Sundhedspersonalet skal være særligt opmærksomt på Sundhedslovens
skærpede regler om information og samtykke, herunder at personer, der er fyldt 15 år, selv
kan give informeret samtykke til behandling
viii
.
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre at det samlede udrednings- og behandlingpro-
gram er helhedsorienteret og sammenhængende, og at alle nødvendige dele udføres kompe-
tent. Den forløbsansvarlige speciallæge skal ligeledes sikre, at der løbende afholdes multidi-
sciplinære teamkonferencer (MDT) med faglig drøftelse af igangværende forløb.
Udredningsprogrammet skal tage udgangspunkt i et udviklingsperspektiv, og skal omfatte en
grundig vurdering af barnet eller den unges udvikling, psykosociale situation og familiefor-
hold, samt en vurdering af om der foreligger somatiske eller psykiske tilstande og lidelser,
som kræver behandling forud for kønsmodificerende behandling, eller kan kontraindicere
denne.
10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0011.png
Indholdet af udredningsprogrammet tilrettelægges af den forløbsansvarlige speciallæge, under
hensyntagen til etableret faglige praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer
m.v., men skal som minimum omfatte:
- Optagelse af sygehistorie med fokus på både somatisk og psykisk lidelse
- Vurdering af den pågældendes psykosociale forhold, herunder graden af kønsdysfori
- Fysisk og psykisk undersøgelse, herunder relevante laboratorieanalyser
Der foreligger endnu kun sparsomme erfaringer med udredning og behandling af børn og un-
ge med kønsdysfori, hvorfor der stilles særligt krav til sundhedspersonalets omhu og samvit-
tighedsfuldhed, herunder skærpede krav til information og samtykke. Da der er tale om nye
behandlingsprincipper skal der sikres relevant og systematisk erfaringsopsamling og kvali-
tetssikring
ix
.
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre, at der løbende afholdes MDT-konferencer med
deltagende af de involverede speciallæger og andet personale, og at der i tilslutning hertil lø-
bende udarbejdes status over faser i barnets eller den unges udrednings-, observations- og be-
handlingsforløb. Forud for iværksættelse af behandlingstilbud skal der foreligge en aktuel sta-
tus og drøftelse ved MDT. Kønsmodificerende behandling hos børn og unge omfatter rever-
sible behandlinger som supprimerende hormonterapi (’stophormoner’ som f.eks. GnRH-
analoger), potentielt irreversible behandlinger som maskuliniserende eller feminiserende
kønshormoner, og irreversibel kirurgisk behandling. Før kønsmodificerende behandling over-
vejes skal der være foretaget en grundig vurdering af psykosociale forhold, og evt. behand-
lingstilbud bør overvejes i et udviklingsmæssigt perspektiv. Behandlingstilbud skal overvejes
trinvist, fra reversible til irreversible, og skiftet til næste trin forudsætter tilstrækkelig tid til at
både den unge og forældrene kan erkende de fulde effekter.
Både igangsættelse og vedligeholdelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af perso-
ner under 18 skal varetages af teamets speciallæge i pædiatri med særlige erfaring og kompe-
tencer indenfor pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion. Speciallægen skal forud for
iværksættelse af nye behandlingstilbud sikre, at der foreligger en aktuel status og beslutning
ved MDT-konference.
Ved supprimerende hormonterapi (stophormoner) skal følgende kriterier være opfyldt:
- At der er tale om veldokumenteret og vedholdende kønsdysfori, som er fremkommet
eller forværret ved pubertetens begyndelse, og med ønske om kønsmodificerende me-
dicinsk behandling
- At barnet eller den unge er fyldt 12 år og har opnået Tanner stadie 2-4.
- At barnet eller den unges psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale kon-
sekvenser af behandlingen
- At somatiske eller psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
- At der ikke er kontraindikationer
- At barnet eller den unge samt dennes forældre (værge) er grundigt informerede om
forventede effekter og mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder at der er
tale om nyt behandlingsprincip med begrænsede erfaringer, og har afgivet samtykke
på baggrund af den givne information
- At der tilrettelægges et individuelt tilpasset rådgivningsforløb med henblik på at un-
derstøtte den unges udforskning af egen kønsidentitet
11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0012.png
-
At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på lø-
bende justering af behandlingen, vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herunder
vurdering af højdevækst, knoglesundhed m.v.
Ved kønsmodificerende behandling med kønshormoner skal følgende kriterier være opfyldt:
- At der er tale om veldokumenteret og vedholdende kønsdysfori
- At den unge er fyldt 16 år
- At de pågældende psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekven-
ser af potentielt irreversible forandringer
- At somatiske eller psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
- At kontraindikationer er afklarede
- At den unge er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger ved
behandlingen, herunder at forandringerne kan være irreversible samt at der kan være
varig påvirkning af reproduktion
- At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på lø-
bende justering af behandlingen, vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herunder
relevante løbende billeddiagnostiske og parakliniske undersøgelser
I forlængelse af behandling med kønshormoner kan der i helt særlige tilfælde, og efter drøf-
telse ved MDT-konference på baggrund af en aktuel og sammenfattende status, tilbydes hen-
visning til brystreducerende kirurgi til den unge med kvindeligt fødselskøn under 18 år. Øvrig
kønsmodificerende kirurgi kan ikke tilbydes til unge under 18 år.
7. Øvrig behandling og støtte
Efter vurdering og indstilling fra MDT kan der som led i den kønsmodificerende behandling i
regionalt regi tilbydes øvrig behandling i relevant omfang. Ved utilstrækkelig effekt af audio-
logopædisk hjælp ved mandligt fødselskøn kan henvises til oto-rhino-laryngologisk specialaf-
deling til vurdering mhp. stemmebåndsplastik, såfremt betingelser for kønsmodificerende ki-
rurgi i øvrigt er opfyldt. Tilsvarende kan henvises til dermatologisk afdeling eller speciallæ-
gepraksis mhp. epilering ved laser, elektrolyse m.v. i ansigtet såfremt betingelser for kønsmo-
dificerende kirurgi i øvrigt er opfyldt. Øvrige indgreb som ansigtskirurgi, strubehovedredukti-
on, fedtsugning m.v. kan kun helt undtagelsesvist tilbydes i regionalt regi, og kun ved betyde-
lige funktionelle og psykologiske gener, og såfremt betingelser for kønsmodificerende kirurgi
i øvrigt er opfyldt.
Ved varigt hårtab som følge af kønsmodificerende behandling kan en af teamets læger yde
dokumentation som den pågældende kan bruge til at søge om tilskud til paryk eller anden ho-
vedbeklædning i bopælskommunen. Bopælskommunen kan ligeledes under servicelovens
regler søge om audiologopædisk hjælp med henblik på modificering af stemme- og talefunk-
tion.
8. Reproduktive forhold ifm. kønsmodificerende behandling
Ved iværksættelse af kønsmodificerende behandling skal den pågældende grundigt oplyses
om muligheden for både forbigående og varige skader på forplantningsevnen. Ved ønske om
fremtidig reproduktion tilbydes udtagning og nedfrysning af ubefrugtede eller befrugtede æg,
æggestok eller sædceller med henblik på senere assisteret reproduktion.
12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0013.png
Nedfrysning af kønsceller kan ske ved regionalt sygehus eller på private fertilitetsklinikker,
der er godkendt dertil
x
. Ved behov for assisteret reproduktion som følge af den kønsmodifice-
rende behandling kan nedfrysning tilbydes i offentligt regi til enlige personer med kvindeligt
fødselskøn, der ikke har børn, og til par, der ikke har fælles børn. Gældende regler
xi
skal iagt-
tages, herunder at opbevaring af æg eller æggestok ikke kan tilbydes mhp. egen fremtidig re-
produktion til personer med kvindeligt fødselskøn forud for hysterektomi, idet opbevaring af
menneskelige æg kun må ske med henblik på senere tilbageføring til den person, der har afgi-
vet ægget.
Kønsskifteoperation er undtaget fra reglerne om udvidet frit sygehusvalg
xii
, hvilket betyder at
en person, der er fuldt udredt og som er henvist til ’nedre’ kirurgi ikke kan
vælge at blive be-
handlet på et evt. aftalesygehus, hvis bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde
kønsskifteoperation. I betragtning af at kønsdysfori kan være forbundet med betydeligt ube-
hag, og under hensyn til at personer, der venter på kønsskiftekirurgi kan have har haft lange
udrednings- og behandlingsforløb, bør
’nedre’
kirurgi som udgangspunkt tilbydes indenfor
rimelige tidsfrister.
For al udredning og for øvrig kønsmodificerende behandling som beskrevet i denne vejled-
ning gælder de almindelige regler for frit og udvidet frit sygehusvalg, for ret til udredning
hvis fagligt muligt indenfor 1 måned m.v.
Sundhedsfaglig virksomhed kan indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ved sundheds-
faglig virksomhed forstås ikke kun behandling og pleje, som udføres af sundhedspersonalet,
men også forhold som information og indhentelse af samtykke, udfærdigelse af lægeerklærin-
ger, journalføring, og overtrædelse af reglerne om tavshedspligt. Der kan kun klages over for-
hold, der ligger maksimalt fem år tilbage fra den dag, klagen indsendes digitalt til Styrelsen
for Patientsikkerhed. Dog afkortes klagefristen til kun to år, hvis klager har haft kendskab til,
eller burde have haft kendskab til, at der var sket en fejlbehandling.
Brud på patientrettigheder kan også indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks. hvis
man mener, at sygehuset eller regionen har tilsidesat rettigheder vedr. f.eks. frit og udvidet frit
sygehusvalg, udredningsret, oplysningspligt m.v.
Klager over regionens serviceniveau, for eksempel personalets opførsel, arbejdets tilrettelæg-
gelse, lokaleforhold, mad og rengøring, skal rettes til regionens ledelse.
Ved skade i forbindelse med en behandling eller en undersøgelse kan der søges om erstatning
ved Patienterstatningen.
9. Rettigheder
10. Registrering
Generelt har sundhedsfagligt personale pligt til at dokumentere sundhedsfaglig virksomhed,
og regioner, kommuner, privatpraktiserende sundhedspersoner og private klinikker m.v. har
pligt til at indberette oplysninger om sundhedsfaglig virksomhed til de centrale myndigheder.
SKS (Sundhedsvæsenets Klassifikations System) er en samling af de nationale klassifikatio-
ner, der løbende udvikles og vedligeholdes af Sundhedsdatastyrelsen. SKS bruges primært in-
den for sygehusvæsenet, bl.a. i forbindelse med registrering af sundhedsfaglige ydelse i de pa-
tientadministrative systemer og efterfølgende indberetning til Landspatientregistret. I SKS
13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0014.png
indgår danske udgaver af internationale klassifikationer, f.eks. baseret på Verdenssundheds-
organisationen, WHO’s ICD-10,
og operationsklassifikationen, baseret på den nordiske
NCSP. Siden 1. januar 2017 er koder i afsnit DF64 nedlagt i SKS.
Til registrering af kontakter vedr. sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold kan følgen-
de kontaktkoder anvendes fra SKS:
- DZ768E1 Kontakt pga. transkønnethed
- DZ768E2 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold i barndommen
- DZ768E3 Kontakt pga. andre kønsidentitetsforhold
- DZ768E4 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold UNS
Tilstande eller lidelser, der er bestående eller erkendes ifm. sundhedsfaglig hjælp ved køns-
identitetsforhold skal i relevant omfang kodes som bidiagnoser efter generelle principper for
dokumentation.
11. Tilladelse til kastration
Efter gældende regler
xiii
kan en ansøger få tilladelse til kastration som led i kønsskifte
’..
hvis
ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration
og kan overskue konsekvenserne heraf’.
Reglerne har specifikke krav til ansøgningens ud-
formning samt krav til lægelig vejledning om indgrebets beskaffenhed og direkte følger og
om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det fremgår desuden af reg-
lerne, at Sundhedsstyrelsen ikke må tillade kastration af personer under 18 år, ligesom der er
særlige regler for værgemål hos voksne inhabile. Der henvises i øvrigt til lovbemærkninger
ifm. ændringen af sundhedsloven i 2014
xiv
.
I det følgende præciseres regler fvsa. Sundhedsstyrelsen sagsbehandling, idet det bemærkes at
styrelsen fortolker
lovens ord om ’stillet diagnosen transseksualitet’ jfr. også lovbemærknin-
ger ifm. ændring af sundhedsloven
xv
som at den pågældende har en vedvarende tilstand af
ubehag eller forpinthed som følge af uoverensstemmelse mellem fødselskøn og egen køns-
identitet, og at denne tilstand af kønsdysfori er vurderet og bekræftet af en speciallæge med
særlige kompetencer som led i et tværfagligt udredningsprogram som anført i afsnit 4.
Ved kastration forstås et indgreb, hvorved kønskirtlerne (testikler eller æggestokke) fjernes,
eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion. Kastration som led i kønsskifte
forstås som indgreb hvor testikler eller æggestokke fjernes uden anden lægefaglig indikation
end kønsdysfori med ønske om kønsmodificerende behandling.
Den person, som ønsker kastration som led i kønsskifte, skal sende en ansøgning til Sund-
hedsstyrelsen. Ansøgninger kan med fordel indsendes som krypteret mail.
Ansøgningen skal være dateret, underskrevet og indeholde følgende oplysninger:
- Ansøgerens navn, bopælsadresse og CPR-nummer
- Hvilke kønskirtler der ønskes fjernet, hvor længe ønsket om kastration har bestået
samt begrundelser for ønsket om kastration udfra den enkeltes situation og kønsidenti-
tetsforhold
- Hvem der har varetaget hidtidig udredning og kønsmodificerende medicinsk behand-
ling, samt tilladelse til at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser herfra, samt hvis
relevant fra Retslægerådet
14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0015.png
Sundhedsstyrelsen indhenter herefter en erklæring fra den kønsidentitetsklinik, hvor ansøge-
ren har været i et udredningsforløb. Såfremt ansøgeren ikke har været udredt eller behandlet i
Danmark henviser Sundhedsstyrelsen ansøgeren til kønsidentitetsklinik ved offentligt sygehus
nærmest ansøgers bopæl. Resultater af udenlandske udredningsforløb kan udfra en konkret
vurdering ved kønsidentitetsklinikkens forløbsansvarlige speciallæge erstatte hele eller dele af
udredningen.
Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at ansøgeren opfylder betingelserne, sender Sundhedssty-
relsen en tilladelse til kastration til ansøger, og meddeler samtidig tilladelsen til den kønsiden-
titetsklinik, som har udarbejdet erklæringen.
Hvis erklæringen giver Sundhedsstyrelsen anledning til tvivl om grundlaget for at give tilla-
delse kan styrelsen indhente en udtalelse fra Retslægerådet. Vurderer Sundhedsstyrelsen, at
betingelserne ikke er opfyldt, partshøres ansøgeren inden styrelsen træffer endelig afgørelse.
Erklæringen fra den kønsidentitetsklinik hvor udredningsforløbet er foretaget, skal være ud-
færdiget eller godkendt af den forløbsansvarlige speciallæge, og skal indeholde en beskrivelse
af følgende forhold vedr. ansøgeren:
- en redegørelse for det samlede udredningsforløb, herunder væsentlige forhold i syge-
historien og væsentlige resultater af den fysiske og psykologiske undersøgelser og
psykosociale vurderinger
- en beskrivelse af den gennemgåede kønsmodificerende behandling, herunder type og
varighed samt fysiske, psykiske og psykosociale reaktioner herpå
- en vurdering af varighed og omfang af ubehag og forpinthed som følge af uoverens-
stemmelse mellem fødselskøn og egen kønsidentitet
- en beskrivelse af hvor længe og hvor vedholdende ansøger har udtrykt ønske om ka-
stration
- en beskrivelse af den lægelige vejledning, der er givet vedr. kastrationsindgrebets be-
skaffenhed og direkte følger og om den risiko, der må antages at være forbundet med
indgrebet.
- en vurdering af ansøgers habilitet, herunder om ansøger vurderes at kunne overskue
konsekvenserne heraf
- øvrige sundhedsfaglige forhold, der vurderes relevante for Sundhedsstyrelsens be-
handling af ansøgningen
Erklæringen skal indeholde et resume og en samlet konklusion på udredningsforløbet, med
tilkendegivelse om ansøgeres ønske om kastration som led i kønsskifte kan støttes.
Ved modtagelse af ansøgninger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte vil Sundheds-
styrelsen senest 8 hverdage efter modtagelsen tilsende ansøger kvittering og evt. information
om manglende formelle forhold ved ansøgning. Når der er modtaget en fyldestgørende an-
søgning vil Sundhedsstyrelsen senest 8 hverdage efter modtagelsen indhente en erklæring fra
den kønsidentitetsklinik, hvor ansøgeren har været i et udredningsforløb. Sædvanligvis skal
klinikken fremsende erklæring senest 30 hverdage fra modtagelsen af styrelsen henvendelse.
Ved modtagelsen af fyldestgørende erklæring fra kønsidentitetsklinik vil Sundhedsstyrelsen
fremsende tilladelse til kastration til ansøger senest 30 dage fra modtagelsen af erklæringen.
Ved behov for indhentelse af udtalelse fra Retslægerådet vil styrelsens sagsbehandlingstid
være stillet i bero indtil modtagelse af rådets udtalelse.
15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0016.png
For at undgå unødigt lang ventetid på kastration og nedre kirurgi kan ansøgning om kastration
indsendes til Sundhedsstyrelsen når der er gennemfør 9 måneders sammenhængende kønsmo-
dificerende hormonbehandling, idet evt. tilladelse i givet fald gøres betinget af endelig vurde-
ring ved den forløbsansvarlige speciallæge af gennemført mindst 12 måneders sammenhæn-
gende behandling før kastration.
Sundhedsstyrelsen afgørelser efter Sundhedslovens § 115 kan indklages for Sundheds- og
Ældreministeriet, som dog ikke kan tage stilling til Sundhedsstyrelsens faglige skøn.
12. Ordliste
Behandling
En sundhedsfaglig indsats, der sigter på at påvirke
sjælelige eller legemlige forhold i en bestemt retning.
Det køn man fik tildelt ved fødslen.
En lægefaglig vurdering af behandlingsbehov og be-
grundelse ift. en konkret behandling.
Ændring af kønsbetegnelse, personnummer og for-
navn i CPR
–
Det Centrale Personregister.
Kirurgiske fjernelse af æggestokke eller testikler, el-
ler anden varig reduktion af disses funktion.
Tilstand eller faktor, som øger risikoen ved at udføre
en bestemt behandling. En absolut kontraindikation
er en tilstand, som forbyder anvendelsen af behand-
lingen i det hele taget.
En tilstand af ubehag som følge af uoverensstemmel-
se mellem fødselskøn og kønsidentitet
Østrogener eller testosteron
Personlig oplevelse af at være sit køn, herunder
hvordan man er sit køn (kønsudtryk)
Medicinsk eller kirurgisk behandling, der har til for-
mål at ændre kønsudtrykket og understøtte den en-
keltes ønskede kønsidentitet
Kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsor-
ganer (nedre kirurgi)
Den form og måde man er sin kønsidentitet
En sundhedsfaglig indsats, hvor en spontan udvik-
ling, eller effekt af iværksat behandling, overvåges
og afventes
16
Fødselskøn
Indikation
Juridisk kønsskifte
Kastration
Kontraindikation
Kønsdysfori
Kønshormoner
Kønsidentitet
Kønsmodificerende behandling
Kønsskifteoperation
Kønsudtryk
Observation
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0017.png
Informeret samtykke
En habil persons frivillige accept af tilbudt sundheds-
faglig indsats, på baggrund af information om denne
fra den ansvarlige sundhedsperson
Lægemidler, der hæmmer den enkeltes egen produk-
tion af kønshormoner eller virkningen af disse, og
dermed pubertet og udvikling af kønskarakteristika.
Kaldes også hæmmende eller supprimerende hormo-
ner, testosteron/østrogenhæmmere m.v.
Rådgivning, støtte, udredning, observation, behand-
ling, opfølgning, rehabilitering m.v., der ydes af
sundhedspersoner og af sundhedsvæsenet
En person med sundhedsfaglig uddannelse, der er au-
toriseret af de centrale myndigheder
En sundhedsfaglig indsats, hvor den enkeltes forhold
afdækkes systematisk, herunder sjælelige, legemlige
og sociale forhold
Stophormoner
Sundhedsfaglig hjælp
Sundhedsperson
Udredning
13. Ophævelse
Denne vejledning ophæver Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10353 af 18. december 2014
om udredning og behandling af transkønnede.
Lovbekendtgørelse nr.1356 af 23. oktober 2016. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Jfr. § 17.
ii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 214.
iii
Jfr. Sundhedslovens § 207-209, se også: Vejledning nr. 9053 af 27. januar 2014 om udmøntning af sundheds-
lovens § 208 om specialeplanlægning.
iv
Lov nr. 752 af 25. juni 2014. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.
v
Sundhedslovens kapitel V, jfr. bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og
om videregivelse af helbredsoplysninger mv. samt vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og
samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
vi
Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2014. Bekendtgørelse om kosmetisk behandling.
vii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 115 stk. 1 og 3
samt § 116. Se også: Bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtgørelse om sterilisation og kastration.
viii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 17.
ix
Sundhedsstyrelsens vejledning af 2. juli 1999 vedr. indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet.
x
Lovbekendtgørelse nr. 955 af 21. august 2014. Bekendtgørelse af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved
håndtering af humane væv og celler (vævsloven).
xi
Lovbekendtgørelse nr. 93 af 19. januar 2015. Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse
med behandling, diagnostik og forskning m.v. Se også: bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret re-
produktion, med senere ændringer.
xii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 82b og § 87. Be-
kendtgørelse nr. 1207 af 22. september 2016. Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. Jfr. § 21.
i
17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Henvendelse af 16/5-17 fra transorganisationerne vedr. processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede
1758065_0018.png
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 115 stk. 1 og 3
samt § 116. Se også: Bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtgørelse om sterilisation og kastration.
xiv
Jfr. L 189 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juri-
disk kønsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremgår heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af
en ansøgning skal påse, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indebærer ubehag eller utilstrække-
lighed ved egne kønskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen påse, at ansøgerens ønske har været vedhol-
dende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og at ansøgeren kan overskue konsekven-
serne. Endvidere vil det blive påset, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
xv
Jfr. L 189 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juri-
disk kønsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremgår heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af
en ansøgning skal påse, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indebærer ubehag eller utilstrække-
lighed ved egne kønskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen påse, at ansøgerens ønske har været vedhol-
dende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og at ansøgeren kan overskue konsekven-
serne. Endvidere vil det blive påset, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
xiii
18