Landsforeningen Lænken
Særkende for Lænken
Lænken er den eneste brugerstyrede forening i Danmark, der organiserer mennesker med
alkoholrelaterede problemer, og som kan give modspil og indspark i forhold til brugerinddragelse i
sundhedsindsatser på alkoholområdet.
Lænken mere end tredobler Sundhedsstyrelsens tilskud som medfinansiering til andre aktiviteter.
Lænken fastholder frivilligt engagement blandt brugere/medlemmer til en anslået årlig værdi af kr. 5 mio.
Lænkens medlemmer når bred ud. Udover offentlige foredrag, artikler og anden pressedækning er der for
hvert medlem en familie, en vennegruppe, en omgangskreds, som erfarer, at det nytter at gøre noget ved
et alkoholrelateret problem.
Udfordringer for Lænken
Lænken er en sårbar organisation, med et sekretariat med halvanden fastansatte. Organisationen har svært
ved at tiltrække støttemedlemskab i samme omfang som andre patientorganisationer på grund af tabu
omkring alkoholafhængighed. Etårige bevillinger begrænser udvikling af længerevarende
forebyggelsesindsatser og samarbejdsmuligheder med andre aktører, som for eksempel kommuner. Der
hersker usikkerhed omkring forebyggelsespuljens fremtid.
Økonomi
Landsforeningen har traditionelt modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje til sundhedsfremme og
sygdomsforebyggelse. I 2014 modtog Lænken kr. 2.300.000, i 2015 kr. 2.185.000 og i 2016 kr. 1.881.350.
På baggrund af midlerne fra Sundhedsstyrelsen har Landsforeningen i 2016 tiltrukket over 2 mio. ekstra fra
fonde og puljer og har gennemført en række aktiviteter.
Aktiviteter 2016 - Forebyggende sociale aktiviteter for medlemmer med alkoholrelaterede problemer
Understøttet 22 aktive foreninger med faste vagter og peer-to-peer støtte. Åbnet for mellem 500- 1500
besøg i hver forening, som typisk holder offentligt åbent to gange om ugen, og når det offentlige holder
lukket. Der er gennemsnitligt ca. 20.000 besøg i Lænkens foreninger årligt.
Lænken har afholdt 6 weekend kurser og 5 længerevarende kurser for op imod 250 medlemmer, heriblandt
unge opvokset i alkoholfamilier. Lænken udgiver to-fire trykte medlemsblade årligt.
Aktiviteter 2016 - Forebyggende udadtil og indsatser der virker
Lænkens medlemmer deltager i kampagner så som UGE40 og Respekt. Lænkens Unge Ambassadører har
afholdt 32 foredrag
–
for i alt 1.569 personer. Der er afholdt en konference på Christiansborg omkring tabu
og stigmatisering af alkoholafhængige. Der er arrangeret 2 familieferier i Danmark for op imod 200
mennesker. Lænkens Unge Ambassadører har lavet 8 udstillinger, deltaget i 5 åbninger af behandlingstilbud
for unge under 25 år opvokset i alkoholfamilier og deltaget på 2 Folkemøder.
Der er lavet nye hjemmesider www.laenken.dk og www.lua.dk og facebook profiler.
Lænkens Unge Ambassadører Facebook: startede i uge 40 med gennemsnitligt 2 opslag om ugen.
Rækkevidde på et opslag: 15.500 nåede personer og 88 delinger.
Lænken i medierne: 19 gange (trykt, radio, internet og tv)
Lænkens har udarbejdet forskningsprojekter, som kan evaluere det sociale fællesskabs betydning for
tilbagefald og recovery i samarbejde med blandt andre RUC, SFI og SDU.
Aktiviteter fremadrettet 2017
Lænken søger Sundhedsstyrelsen for 3.690.589,- kr. til forebyggende initiativer og aktiviteter (se bilag 1)
Der er søgt midler i Socialstyrelsen til IT cafeer, LUA projekt og uddannelsesindsatser til ca. 1,5 mio. kr.
Der samarbejdes med tre Sønderjyske kommuner om en ansøgning til Velux Fonden for ca. 5 mio. kr.
Der er tilsagn fra Arbejdsmarkedets Feriefond og AP Møller Fonden til familieaktiviteter til 400.000,- kr.
Der er søgt private fonde, som forventes at indbringe omkring 200.000,- kr. til yderligere familieaktiviteter.
Lænken er en landsdækkende brugerstyret organisation, som repræsenterer mennesker med alkoholproblemer, deres pårørende og børn. Vi støtter
sociale fællesskaber som led i forebyggelse af alkoholproblemer. Lænken er uafhængig af partipolitiske, religiøse eller erhvervsmæssige interesser.
Alle aktiviteter foregår i et alkoholfrit miljø. Der kræves ikke afholdsløfte.