Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 314
Offentligt
Efterladte efter selvmord svigtes af det offentlige
Selvom det kan føre til kroniske psykiske problemer så gives der i Danmark kun hjælp til efterladte,
hvis de søger om hjælp i de første 6 mdr.
Et nyt studie udført af Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse viser at personer
efterladt efter partners selvmord har højere risiko for både psykiske og bestemte fysiske sygdomme
samt sociale problemstillinger i årene efter hændelsen. ”Vi kan tydeligt se at efterladte
efter partners
selvmord har det værre både psykisk og fysisk end jævnaldrende som ikke har været udsat for en
sådan oplevelse,” påpeger Annette Erlangsen, der har udført studiet i samarbejde med en
international forskergruppe. I tiden umiddelbart efter tabet er efterladte særligt udsatte, men også på
længere sigt noteres en højere risiko for hospitalskontakt pga. depression eller PTSD.
Studiet som netop er blevet publiceret i det vigtige internationale tidsskrift, JAMA Psychiatry
analyserede data over alle personer, der havde mistet en ægtefælle eller samboende til selvmord
over de seneste 35 år.
I Danmark tilbydes tilskud til psykologhjælp for efterladte efter selvmord, men tilbuddet gælder
kun hvis man henvender sig inden for de første 6 måneder efter man har mistet.
Dette er for dårligt mener Elene Fleischer der er faglig leder af Nefos, Netværk for Selvmordsramte.
”Vi oplever
at mange efterladte først søger at klare skærene selv. Desværre er det ofte først efter et
halvt år at de psykiske belastninger sætter sig som kroniske mistrivselsproblemer, og behovet for
professionel hjælp opstår.” Nefos tilbyder, som eneste frivillige organisation i Danmark,
gruppeforløb for efterladte efter selvmord. ”Vi ser rigtigt mange efterladte som føler sig ladt i
stikken af det offentlige system,” fortæller Elene.
”Da
min kone begik selvmord, modtog jeg ikke umiddelbart eller senere noget tilbud om hjælp,”
fortæller Lars Agertoft Iversen, formand for foreningen Efterladte efter Selvmord. "Mange
medlemmer fra foreningen har desværre samme erfaring. Jeg finder det rimeligt, at efterladte efter
selvmord skal have retskrav på tilbud om hjælp. Erkendelsen af selvmordet kom for mig, og mange
andre, først flere måneder efter hændelsen, og derfor er 6 månedersreglen helt uacceptabel.”
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 314: Henvendelse af 16/5-17 fra Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse vedr. hjælp til efterladte efter selvmord
1757640_0002.png
FAKTA:
Efterladte efter selvmord har højere risiko for: psykisk sygdom, depression, PTSD, angst,
misbrugsdiagnoser, selvmordsforsøg, kræft, søvnforstyrrelser, leversygdomme, rygproblemer,
KOL, død, selvmord, sygefravær, arbejdsløshed, førtidspension, psykiatrisk hospitalskontakt,
lægebesøg, psykolog eller psykiatrisk behandling.
Mens 1 ud af 500 personer i den generelle befolkning bliver, via hospitalskontakt, diagnosticeret
med et nyt tilfælde af depression om året, så sker dette for 1 ud af 200 efterladte efter partners
selvmord.
Efterladte efter selvmord har også flere psykiske problemstillinger end efterladte efter andre
dødsårsager, og der er en øget risiko for: psykisk sygdom, depression, PTSD, selvmordsforsøg, død,
selvmord, og psykiatrisk behandling. Det er interessant at efterladte efter selvmord er mindre
tilbøjelige til at have sygefravær eller gå til egen læge end efterladte efter andre dødsårsager - også
når man tager højde for aldersforskelle og andre forhold.
Kontaktoplysninger:
Annette Erlangsen, seniorforsker, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.
E-mail:
[email protected]
Tlf. 4026 3918
Elene Fleischer, faglig leder, NEFOS
E-mail: [email protected]
Tlf. 2698 3028
Lars Agertoft Iversen, formand, Landsforeningen for Efterladte
E-mail: [email protected]
Tlf. 5125 7434