SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Modernisering af

omsorgstandplejen

ANBEFALINGER FOR EN STYRKET FOREBYGGELSE, BEHANDLING,

VISITATION OG ORGANISERING

2016

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Modernisering af omsorgstandplejen

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Emneord:

Omsorgstandpleje, tandpleje, organisering, mobiltandpleje, visitation, mundpleje, forebyggelse, tandbehand-

ling

Sprog:

Dansk

Version:

1,0

Versionsdato:

04.10.2016

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

oktober 2016.

Elektronisk ISBN:

978-87-7104-783-7

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

2/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Indhold

1.1

1.2

1.3

Introduktion

Baggrund

Formål

Målgruppe

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Sammenfatning af anbefalinger

Visitation til omsorgstandpleje

Forebyggelse i omsorgstandplejen

Behandling i omsorgstandplejen

Sammenlægning af tilbud om omsorgs- og specialtandpleje

Registrering af tandsundhed i omsorgstandplejen

3.1

3.2

Omsorgstandpleje, formål og organisering

Omsorgstandplejens formål og indhold

Organisering af omsorgstandplejen

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Visitation til omsorgstandpleje

Lovgrundlag for visitation til omsorgstandpleje

Opsøgende aktiviteter i kommunerne i forhold til omsorgstandpleje

Henvisning fra andre dele af sundhedsvæsnet til omsorgstandpleje

Analyse af kommunernes visitation til omsorgstandpleje

Kriterier for visitation til omsorgstandpleje

5.1

5.2

5.2.1

Forebyggelse i omsorgstandplejen

Forebyggelse i den kommunale omsorgstandpleje

Mundhygiejne hos borgere i ældre- og plejeboliger

Tilsyn med hjælp til tand-og mundpleje i ældre- og plejeboliger

6.1

6.1.1

6.1.2

6.2

6.3

Behandling i omsorgstandplejen

Behandling på tandklinik kontra behandling i eget hjem

Fordele ved tandpleje i borgerens eget hjem

Begrænsninger ved behandling i borgerens hjem

Behandling i narkose

Sammenlægning af tilbud om omsorgs- og specialtandpleje

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

3/47

Tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker og transportordninger til omsorgstandpleje 23

5. OKTOBER 2016

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

7.1

7.1.1

7.1.2

7.2

7.3

7.4

7.5

7.5.1

7.5.2

Omsorgs- og specialtandplejens personkreds

Omsorgstandplejens personkreds

Specialtandplejens personkreds

Tandproblemerne i omsorgs- og specialtandplejens personkreds

Omsorgs- og specialtandplejens indhold

Egenbetaling i omsorgs- og specialtandpleje

Sammenfatning

Økonomi

Administrativ forenkling

8.1

8.2

8.3

Registrering af tandsundhed i omsorgstandplejen

Formål

Tandsundhedsdata

Tandsundhedsindikatorer

Referenceliste

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen

Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer

Bilag 3: Metode

Bilag 4: Vejledning for visitation til omsorgstandpleje

Bilag 5: Eksempel på program til implementering af individuel mundplejeplan

Bilag 6: Eksempel på skema ved implementering af Individuel mundplejeplan i

omsorgstandplejen

Bilag 7: Påbud fra arbejdstilsynet vedr. udførelse af mobiltandpleje i landets kommuner

Bilag 8: Vejledning for mobiltandpleje i eget hjem

Bilag 9: Historisk gennemgang af etablering af omsorgstandpleje og specialtandpleje

Bilag 10: Nøgletal omsorgs- og specialtandplejen

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

4/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

1.1

Introduktion

Baggrund

Som led i finanslovsaftalen for 2013 mellem den daværende regering og Enhedslisten udarbej-

dede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2014 en rapport om serviceeftersyn af sund-

hedslovens krav til indholdet af den kommunale omsorgstandpleje (1).

Der blev i rapporten peget på, at de nuværende bestemmelser i sundhedsloven (2) og tandpleje-

bekendtgørelsen (3) er dækkende i forhold til at sikre målgruppen den tandbehandling, der er

nødvendig, men at den aktuelle tilslutning til omsorgstandplejen er lav i forhold til estimatet

over den potentielle målgruppe. Endvidere var vurderingen, at kommunerne formodentlig kunne

styrke den opsøgende indsats og at den relativt lave viden om og tilslutning til ordningen kunne

skyldes, at ikke alle patienter i målgruppen er i stand til at søge information om omsorgstand-

pleje. Samtidig har aktører fra andre dele af sundhedsvæsnet begrænsede muligheder for at hen-

vise til omsorgstandpleje, hvilket gør det vanskeligt for kommunerne at opnå kendskab til mål-

gruppen og visitere til tilbuddet på et hensigtsmæssigt tidspunkt.

Rapporten omhandlede desuden utilstrækkelig mundhygiejnen hos beboere i ældre- og plejebo-

liger og der blev peget på at pleje af tænder og mund ikke er et særligt fokusområde for Sund-

hedsstyrelsens (nu Styrelsen for Patientsikkerheds) plejehjemstilsyn, at den ændrede tandstatus

hos personer, der visiteres til omsorgstandpleje, kræver en reorientering af tilbuddet, og endelig

at tandbehandling i eget hjem medfører en række udfordringer, blandt andet i forhold til behand-

lingskvalitet.

På baggrund af ovennævnte blev det anbefalet at:

•

der udarbejdes en vejledning for visitation til omsorgstandpleje

der udarbejdes en vejledning for mobil tandpleje i eget hjem

tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker og forholdene vedrørende transport

til tandpleje undersøges

tandsundheden for patienter i omsorgstandplejen registreres i Sundhedsstyrelsens Cen-

trale Odontologiske Register (SCOR) med henblik på planlægning og evaluering af om-

sorgstandplejen.

Efter anmodning fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsatte Sundhedsstyrelsen i ja-

nuar 2015 en arbejdsgruppe vedrørende modernisering af omsorgstandplejen. Arbejdsgruppens

kommissorium og medlemmer fremgår af bilag 1 og 2.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

5/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

1.2

•

Formål

at undersøge visitationspraksis i kommunerne og udarbejde en vejledning for visitation

til omsorgstandpleje, herunder komme med anbefalinger til hvordan andre dele af sund-

hedsvæsnet kan henvise til omsorgstandpleje, og hvordan kommunerne kan være opsø-

gende i forhold til tilbuddet om omsorgstandpleje og sikre at relevante borgere får

kendskab til ordningen

at undersøge tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker til omsorgstandpleje-

patienter i kommunerne samt undersøge forholdene vedrørende transport til behandling

på central klinik for omsorgstandplejepatienterne med henblik på at komme med forslag

til sikring af behandling på central klinik og forslag til mulige transportordninger for pa-

tientgruppen

at udarbejde en vejledning for mobil tandpleje i eget hjem for patienter i omsorgstand-

plejen

at analysere, om en sammenlægning af omsorgstandplejen og specialtandplejen vil kun-

ne styrke de to ordninger fagligt og ressourcemæssigt

at komme med anbefalinger til registrering af tandsundheden for patienter i omsorgs-

tandplejen i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) med henblik

på planlægning og evaluering af omsorgstandplejen

at komme med anbefalinger til, hvordan en mundplejeplan kan udarbejdes og integreres

i den daglige pleje og omsorg for beboere i plejeboliger med mere.

Formålet med nærværende rapport er:

•

1.3

Målgruppe

Rapporten er målrettet myndigheder, planlæggere og ledere i relation til den kommunale tand-

pleje, som har ansvaret for at sikre planlægning og kvalitet i den kommunale omsorgstandpleje.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

6/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Sammenfatning af anbefalinger

Rapportens anbefalinger er sammenfattet i punktform nedenfor. De enkelte anbefalinger uddy-

bes i de efterfølgende kapitler.

2.1

•

Visitation til omsorgstandpleje

at kommunerne udarbejder og løbende vedligeholder borgerrettet informationsmateriale

vedrørende kommunens omsorgstandplejetilbud og benytter kanaler, der egner sig til at

nå målgruppen

at informationsmaterialet giver fyldestgørende information om:

•

hvem der er berettiget til at få tilbudt omsorgstandpleje

hvor man henvender sig, hvis man ønsker visitation til omsorgstandpleje

omsorgstandplejens særlige tilbud om forebyggelse og vedligeholdende tand-

behandling tilpasset borgere med funktionsnedsættelse

egenbetaling for omsorgstandplejen

klagemuligheder ved afslag på visitation til omsorgstandpleje

hvilke praktiske og organisatorisk rammer der er sat for omsorgstandplejen i

kommunen, og hvilke faglige mål der efterstræbes

Det anbefales:

•

at kommunerne udarbejder og publicerer retningslinjer for, hvordan øvrigt sundheds-

personale (sygehuslæger og -personale, praktiserende læger, praktiserende tandlæger,

kliniske tandteknikere, praktiserende tandplejere og pårørende) kan henvise patienter til

visitation til omsorgstandpleje. Retningslinjerne skal bidrage til at sikre et sammenhæn-

gende tilbud om tandpleje for personer med tiltagende nedsat førlighed og fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse (bilag 4)

at kommunerne anvender en helhedsvurdering jvf. ”Fælles Sprog III” ved visitation til

omsorgstandpleje (bilag 4)

at borgere med funktionsevne 3 og 4 i ”Fælles Sprog”, indenfor områderne "personlig

pleje", "mobilitet", eller "mental og psykisk tilstand", altid og individuelt skal vurderes

med henblik på eventuel visitation til omsorgstandpleje (bilag 4)

at kommunerne kontinuerligt evaluerer deres visitationspraksis til omsorgstandpleje fx

med udgangspunkt i viden om, hvor mange borgere i kommunen der vurderes at have

behov for omsorgstandplejetilbuddet. Evalueringen bør ligesom den øvrige tilrettelæg-

gelse af visitationsopgaven ske i et samarbejde mellem visitationsfunktion, plejefaglig-

hed og tandplejefaglighed (bilag 4)

•

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

7/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

•

at kommunerne udarbejder en kvalitetsstandard for omsorgstandpleje (bilag 4), herun-

der:

beskrive kriterier for, hvornår borgere har behov for opsøgende tandplejeindsat-

ser, fx i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg, indflytningssamtaler i

plejebolig, iværksættelse af § 83a-forløb i henhold til serviceloven

beskrive, hvornår og hvordan der revisiteres til omsorgstandpleje – både når

tandplejen vurderer, at omsorgstandplejetilbuddet ikke længere er relevant og

ved ændringer i forhold, der berettiger til fornyet tilbud om omsorgstandpleje til

borgeren, hvordan kommunerne skal arbejde opsøgende med henblik på rekrut-

tering af borgere til omsorgstandplejetilbuddet (se også kapitel 4.2 om opsø-

gende aktiviteter).

2.2

•

Forebyggelse i omsorgstandplejen

at plejepersonale i ældre og plejeboliger styrker indsatsen med daglig hjælp til mund-

pleje, så borgerne sikres et sundere og mere funktionsdygtigt tandsæt. Det vil samtidig

medvirke til at forhindre spredning af bakterier fra mundhulen til resten kroppen og til

at bevare eksisterende, faste og løstsiddende protetiske restaureringer. Der bør stræbes

målrettet mod at undgå større tandbehandlinger, idet begrænset kooperationsevne og

mobilitet kan gøre tandbehandling vanskelig at gennemføre og være belastende for den

ældre

at omsorgstandplejen, som en del af den generelle og individuelle forebyggelsesindsats

og i tæt samarbejde med ledelse og personale i ældre- og plejeboliger samt hjemmeple-

jen, implementerer en individuel mundplejeplan for alle patienter i omsorgstandplejen

at omsorgstandplejen i tæt samarbejde med ledelse og personale i ældre- og plejeboliger

samt hjemmeplejen implementerer en individuel mundplejeplan for alle borgerne med

nedsat funktionsevne og med vurderet behov for hjælp til tand- og mundpleje

at omsorgstandplejens personale ved implementering af en individuel mundplejeplan

følger særlige principper omkring tandplejens aktive tilstedeværelse i patientens nær-

miljø, praktisk instruktion af omsorgs- og plejepersonale ude hos patienten og løbende

monitorering af mundhygiejnen

at omsorgstandplejen får adgang til patienternes plejejournal med henblik på at sikre

nødvendig tand- og mundpleje og dokumentation af denne

at tand- og mundpleje bliver integreret i kommunernes tilsyn med plejehjem

at kommunerne udvikler en kvalitetstandard for individuel mundpleje for borgere, der

hører ind under servicelovens § 83.

Det anbefales:

•

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

8/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

2.3

•

Behandling i omsorgstandplejen

at den kommunale omsorgstandpleje lokalt udarbejder en vejledning for mobiltandpleje

i eget hjem på baggrund af anbefalinger i ”Sundhedsstyrelsens vejledning for mobil-

tandpleje i eget hjem (bilag 8)”, hvor der samtidigt gøres opmærksom på, at også anden

lovgivning skal overholdes

at der etableres et regelsæt i sundhedsloven, der sikrer transport og ledsagelse af patien-

ter i forbindelse med kommunal omsorgstandpleje for at sikre kvalitet i undersøgelse og

behandling, patientsikkerhed og arbejdsmiljøforhold i ordningen

at der i sundhedsaftalen mellem region og kommuner i regionen, indgås aftale vedrø-

rende tandbehandling i general anæstesi i omsorgstandplejen, og at sundhedsaftalen un-

derstøttes af rammeaftaler herfor mellem region og kommuner.

Det anbefales:

•

2.4

•

Sammenlægning af tilbud om omsorgs- og specialtandpleje

at omsorgs- og specialtandpleje sammenlægges til et tandplejetilbud.

Det anbefales:

2.5

•

Registrering af tandsundhed i omsorgstandplejen

at der indføres fire sundhedsindikatorer i omsorgstandplejen: 1 - gennemsnitlig DMFT-

index, 2 - andel omsorgstandplejepatienter med en funktionel okklusion, 3 - andel tand-

løse omsorgstandplejepatienter, 4 - gennemsnitlig MPS-index. Det gøres obligatorisk, at

kommunerne for patienter visteret til omsorgstandplejen ved første undersøgelse, og

derefter i forbindelse med Statusundersøgelse, får registreret de ovenstående indikato-

rer, og at disse indberettes til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register

(SCOR).

Det anbefales:

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

9/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

3.1

Omsorgstandpleje, formål og organisering

Omsorgstandplejens formål og indhold

Kommunerne skal ifølge sundhedslovens §§ 131-132 (2) tilbyde forebyggende og behandlende

tandpleje (omsorgstandpleje) til personer over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed el-

ler vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandple-

jetilbud. Omsorgstandplejetilbuddet er målrettet personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at

de har behov for hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner eller for egentlig pleje. Det er

karakteristisk, at personkredsen har vanskeligt ved at benytte tandpleje hos praktiserende tand-

læge, bevare kontinuiteten i deres tandpleje og har nedsat evne til at klare egen daglig hjemme-

tandpleje og egenomsorg. Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor i pleje- og æl-

dreboliger og modtager alderspension, mens en væsentlig mindre andel består af udviklings-

hæmmede og sindslidende voksne uden behov for specialtandpleje (4).

Omsorgstandplejen skal gennem opsøgende og regelmæssige undersøgelser, forebyggende for-

anstaltninger samt behandlinger medvirke til at fremme den enkeltes samlede sundhed og triv-

sel. Omsorgstandplejens faglige elementer skal dermed opfattes som et samlet tandplejetilbud,

og der skal sikres en kontinuitet mellem de forebyggende og behandlende aktiviteter.

3.2

Organisering af omsorgstandplejen

Kommunerne kan tilbyde omsorgstandpleje både ved offentlige klinikker og i privat tandlæge-

praksis/klinisk tandteknikerpraksis. Kommunerne kan indgå aftaler med regionen eller andre

kommuner om varetagelse af hele eller dele af omsorgstandplejen.

Sundhedsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse (bilag 3) viser, at 77 kommuner har egne offent-

lige klinikker. Kun 13 kommuner har aftale med privat tandlægepraksis, 11 angiver at have en

aftale med privat tandtekniker praksis og 17 har aftale med en privat leverandør af omsorgs-

tandpleje. Ærø kommune har som den eneste en aftale med en anden kommune om varetagelse

af omsorgstandplejen.

Der er en højere andel af de mindre kommuner (under 29.000 indbyggere), der anvender aftaler

med privat tandlægepraksis, andre kommuner eller regionen om at varetage hele eller dele af

omsorgstandplejen.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

10/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

4.1

Visitation til omsorgstandpleje

Lovgrundlag for visitation til omsorgstandpleje

Visitation til omsorgstandpleje sker i henhold til sundhedslovens § 131. I Sundhedsstyrelsens

vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje (4) er det ud-

dybet, at adgang til omsorgstandplejen for personer med nedsat funktionsevne beror på en visi-

tation i den enkelte kommune og efter en konkret individuel vurdering, svarende til principper

anvendt ved visitation til fx personlig hjælp og pleje efter servicelovens kapitel 16 (5). Der er

således tale om konkret visitation af den enkelte borger, uanset om borgeren er hjemmeboende

eller bor i ældre- eller plejebolig.

Det er muligt at klage over en afgørelse vedrørende visitation til omsorgstandpleje til Styrelsen

for Patientsikkerhed (6).

Visitation til omsorgstandpleje foregår efter sundhedsloven, uden at være en tandplejefaglig vi-

sitation og foretages efter samme principper og af det samme personale som visiterer til person-

lig hjælp, omsorg og pleje efter serviceloven. Visitation til omsorgstandpleje bevæger sig såle-

des mellem to lovkomplekser uden klare kriterier. Dette kan være en af årsagerne til at kommu-

nernes visitation til omsorgstandpleje i praksis kan være forbundet med vanskeligheder.

4.2

Opsøgende aktiviteter i kommunerne i forhold til omsorgstandpleje

I henhold til tandplejebekendtgørelsen (7) har kommunalbestyrelsen pligt til at oplyse om,

hvordan kommunen har tilrettelagt omsorgstandplejen.

Spørgeskemaundersøgelsen(bilag 3) viste, at kun halvdelen af kommunerne aktivt opsøger bor-

gere i målgruppen med skriftligt informationsmateriale om omsorgstandplejetilbuddet. Kom-

munerne anvender oftest kommunens hjemmeside (80 pct.), trykte pjecer (46 pct.) samt fore-

byggende hjemmebesøg (40 pct.). Under en tredjedel af kommunerne informerer om omsorgs-

tandplejetilbuddet til praktiserende læger, sygehuse og/eller frivillige organisationer på ældre-

området. Det borgerrettede informationsmateriale på kommunernes hjemmesider er oftest

meget kortfattet og kun rettet mod dele af målgruppen. Ofte har det primært karakter af

kontaktinfor-mation. Da store dele af målgruppen ikke er vant til at tilegne sig information via

elektroniske kilder og er undtaget fra kravet om at modtage elektronisk post, vurderes det

imidlertid, at en kommunal hjemmeside egner sig ringe til at oplyse målgruppen om tilbuddet.

Kommunerne bør derfor overveje at styrke informationsindsatsen gennem brug af øvrige

kanaler, der kan supplere de elektroniske, så information bedre når ud til målgruppen. En

styrkelse af informationsindsat-sen kan desuden bidrage til at skabe en bedre

forventningsafstemning mellem borger, pårøren-de, plejepersonale og tandplejen, allerede

inden kontakten mellem borger og omsorgstandpleje etableres.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

11/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

På den baggrund anbefales:

•

at kommunerne udarbejder og løbende vedligeholder borgerrettet informationsmateriale

vedrørende kommunens omsorgstandplejetilbud og benytter kanaler, der egner sig til at

nå målgruppen

at informationsmaterialet giver fyldestgørende information om:

hvem der er berettiget til at få tilbudt omsorgstandpleje

hvor man henvender sig, hvis man ønsker visitation til omsorgstandpleje

omsorgstandplejens særlige tilbud om forebyggelse og vedligeholdende tand-

behandling tilpasset borgere med funktionsnedsættelse

egenbetaling for omsorgstandplejen

klagemuligheder ved afslag på visitation til omsorgstandpleje

hvilke praktiske og organisatorisk rammer der er sat for omsorgstandplejen i

kommunen, og hvilke faglige mål der efterstræbes.

•

4.3

Henvisning fra andre dele af sundhedsvæsnet til omsorgstandpleje

Visitation til omsorgstandpleje adskiller sig fra henvisning til andre tandplejetilbud, idet vi-

sitation foretages af kommunale visitatorer efter principper anvendt i serviceloven. Borge-

ren visiteres således ikke fra egen tandlæge, tandplejer, læge, speciallæge eller hospital til

ordningen. Borgeren kan på eget eller pårørendes initiativ anmode kommunen om at blive

vurderet og ved behov blive visiteret til ordningen.

Målgruppen for omsorgstandpleje er oftest ikke selv i stand til at opsøge information om

omsorgstandpleje og er afhængig af, at kommunale visitatorer identificerer, at borgeren kan

have behov for et sådan tandplejetilbud. Det er derfor vigtigt, at kommunerne etablerer nye

muligheder for at øvrigt sundhedspersonale (sygehuslæger og -personale, praktiserende læ-

ger, praktiserende tandlæger, kliniske tandteknikere, praktiserende tandplejere og pårøren-

de) nemt kan henvise borgere til den kommunale visitation til omsorgstandpleje. Dette vil

kunne bidrage til at hindre, at personer med tiltagende nedsat førlighed og fysisk eller psy-

kisk funktionsnedsættelse falder ud af tandplejesystemet, og at sygdomstilstande udvikler

sig til mere alvorlige tandskader og tab af funktion. Videre vil det afhjælpe kommunerne i at

indkredse målgruppen for omsorgstandpleje.

Den henvisende sundhedsperson bør være tilstrækkeligt oplyst om kommunens omsorgs-

tandplejetilbud til at kunne informere patienten på et tilstrækkeligt niveau. En forudsætning

herfor er, at kommunen sikrer, at oplysning om omsorgstandplejetilbuddet er tilgængeligt

og brugbart i andre dele af sundhedsvæsnet.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

12/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

På den baggrund anbefales det:

•

at kommunerne udarbejder og publicerer retningslinjer for, hvordan øvrigt sundheds-

personale (sygehuslæger og -personale, praktiserende læger, praktiserende tandlæger,

kliniske tandteknikere, praktiserende tandplejere og pårørende) kan henvise patienter til

visitation til omsorgstandpleje. Retningslinjerne skal bidrage til at sikre et sammenhæn-

gende tilbud om tandpleje for personer med tiltagende nedsat førlighed og fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse.

4.4

Analyse af kommunernes visitation til omsorgstandpleje

Sundhedsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse (bilag 3) viste, at kommunerne i 2015 havde visi-

teret 24.726 borgere til omsorgstandpleje. I rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet om ser-

viceeftersyn af omsorgstandpleje (1) er den potentielle målgruppe for omsorgstandplejen esti-

meret til ca. 52.000-63.000 borgere. Det svarer til, at mellem 27.000 - 38.500 borgere, eller fra

52 pct. - 61 pct., af den potentielle målgruppe ikke var visiteret til omsorgstandpleje.

0,1-0,9 1,0-1,4 1,5-1,9 2,0-2,4 2,5-2,9 3,0-3,4 3,5-3,9 4,0-4,4 4,5-4,9 5,0-5,4 5,5-5,9

% af ældre (65+ årige) der er visiteret ind i omsorgstandplejen i landets 98

kommuner

Figur 1. Fordelingen af landets 98 kommuner i forhold til hvor stor andel af de ældre (65+ årige) i kommunen der er

visiteret ind i omsorgstandplejen

Som vist i figur 1. varierer andelen af ældre (65+) der er visiteret ind til omsorgstandpleje i lan-

dets 98 kommunerne fra 0,1 pct. til 5,8 pct.

Landets fire største kommuner (København, Odense, Aalborg og Aarhus) ligger mellem 4,9 pct.

til 3,0 pct., men derudover ses en betydelig variation i andelen af visiterede ældre borgere mel-

lem kommunerne uafhængigt af kommunestørrelse. Der ses også variation mellem regionerne.

Region Hovedstaden har en visitationsandel på 3,3 pct. af borgere på 65 år og derover, Region

Sjælland 1,4 pct., Region Syddanmark 2,0 pct., Region Midtjylland 2,2 pct. og Region Nordjyl-

land 2,0 pct. Der er ingen umiddelbar forklaring på de demografiske variationer i visitation til

omsorgstandpleje.

Antal kommuner

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

13/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

På landsplan er visitationsandelen i forhold til gruppen af ældre borgere på 65 år og derover på

2,3 pct. Målgruppen af borgere til omsorgstandplejen på 52.000-63.000 borgere svarer på

landsplan til en visitationsandel på 4,9-5,9 pct. af borgere på 65 år og derover.

I størstedelen af kommunerne (81 pct.) foretages visitation til omsorgstandpleje af de kommuna-

le visitatorer, der også visiterer til kommunens øvrige tilbud efter serviceloven, dog suppleret

med bistand fra plejepersonale omkring borgerne (18 pct.). Kun få kommuner (9 pct.) angiver at

gøre brug af administrativt personale. Cirka 70 pct. af kommunerne angiver, at de har udarbej-

det skriftlige visitationskriterier for deltagelse i omsorgstandpleje. De skriftlige visitationskrite-

rier består dog overvejende af en tandplejefaglig beskrivelse af borgerens manglende evne til at

udnytte praksistandplejen.

Kun et fåtal af kommunerne (11,3 pct.) angiver, at der er opstillet programmer for løbende kva-

litetssikring af visitationen til omsorgstandpleje. Kun få kommuner foretager således en kontrol

af, om egne procedurer for visitation til omsorgstandpleje sikrer, at en hensigtsmæssig del af

målgruppen visiteres.

Omkring 75 pct. af kommunerne tilkendegiver dog, at der er etableret et formaliseret samarbej-

de mellem visitationsenhed og omsorgstandpleje vedrørende visitation.

En egentlig kvalitetsstandard for omsorgstandpleje er udarbejdet af 63 pct. af kommunerne.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

14/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

4.5

Kriterier for visitation til omsorgstandpleje

Med henblik på at opfylde omsorgstandplejens målsætning om gennem opsøgende og regel-

mæssige undersøgelser, forebyggende foranstaltninger samt behandlinger at fremme den enkel-

tes samlede sundhed og trivsel er det centralt, at visitation til omsorgstandplejen finder sted så

tidligt som muligt ved begyndende funktionsnedsættelse. Funktionstab kan medføre ophør med

regelmæssige tandplejebesøg, svigtende egenomsorg for mund og tænder med risiko for syg-

domsudvikling, infektion i mundhulen og varige skader på tænderne.

Kommunale visitatorer bør anvende et fælles kommunikationsredskab og arbejde ud fra en ens-

artet begrebsramme. Dette vil være med til at styrke visitatorernes kompetencer i forhold til at

identificere borgere i målgruppen. Arbejdsgruppen foreslår, at visitationskriterierne til omsorgs-

tandpleje formuleres i de termer, der fremadrettet skal anvendes i ”Fælles Sprog III”, som er

udviklet af KL (8).

I ”Fælles Sprog” version I og II er funktionsevnen gradueret i fire overordnede funktionsni-

veauer:

Niveau 1:

Borgeren kan overkomme, overskue og tage initiativ til alle funktioner.

Niveau 2:

Borgeren klarer stort set at overkomme/overskue/tage initiativ til en eller flere funk-

tioner.

Niveau 3:

Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue/tage initiativ til de fleste funk-

tioner.

Niveau 4:

Borgeren er ude af stand til at tage initiativ til funktioner.

Det skønnes, at borgere med vurderet funktionsniveau 3 og 4 i ”Fælles Sprog”, i vurderingsom-

råder ”Personlig pleje”, ”Mobilitet” eller ”Mental og psykisk tilstand” individuelt bør vurderes

med henblik på visitation til omsorgstandpleje. Der bør dog altid ske en individuel visitation, så-

ledes at der – ud over den generelle funktionsgruppevurdering – sker en individuel vurdering af

behov for opsøgende, forebyggende og vedligeholdende tandplejeindsats i omsorgstandplejen.

På den baggrund anbefales det:

•

at kommunerne anvender en helhedsvurdering jvf. ”Fælles Sprog III” ved visitation til

omsorgstandpleje (bilag 4)

at borgere med funktionsevne 3 og 4 i ”Fælles Sprog”, indenfor områderne "personlig

pleje", "mobilitet", eller "mental og psykisk tilstand", altid og individuelt skal vurderes

med henblik på eventuel visitation til omsorgstandpleje, (bilag 4)

at kommunerne kontinuerligt evaluerer deres visitationspraksis til omsorgstandpleje fx

med udgangspunkt i viden om, hvor mange borgere i kommunen der vurderes at have

behov for omsorgstandplejetilbuddet. Evalueringen bør ligesom den øvrige tilrettelæg-

gelse af visitationsopgaven ske i et samarbejde mellem visitationsfunktion, plejefaglig-

hed og tandplejefaglighed

•

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

15/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

•

at kommunerne udarbejder en kvalitetsstandard for omsorgstandpleje, herunder:

beskrive kriterier for, hvornår borgere har behov for opsøgende tandplejeindsat-

ser, fx i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg, indflytningssamtaler i

plejebolig, iværksættelse af § 83a-forløb i henhold til serviceloven

beskrive, hvornår og hvordan der revisiteres til omsorgstandpleje – både når

tandplejen vurderer, at omsorgstandplejetilbuddet ikke længere er relevant og

ved ændringer i forhold, der berettiger til fornyet tilbud om omsorgstandpleje til

borgeren, hvordan kommunerne skal arbejde opsøgende med henblik på rekrut-

tering af borgere til omsorgstandplejetilbuddet.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

16/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

5.1

Forebyggelse i omsorgstandplejen

Forebyggelse i den kommunale omsorgstandpleje

De forebyggende foranstaltninger udgør en betydelig del af det samlede tandplejetilbud og ad-

skiller sig fra privat tandlæge eller tandplejerpraksis ved at have et betydeligt element af generel

populationsorienteret forebyggelse. Den generelle og individuelle forebyggelse omfatter aktivi-

teter, der tager sigte på at forhindre sygdomssymptomer og -tilstande i tænder, mund og kæber i

at opstå og at begrænse udbredelsen af disse, hvis de allerede er opstået. En væsentlig del af fo-

rebyggelsesindsatsen er at oplyse såvel patient som omsorgspersonale om betydningen af et

sundt og funktionsdygtigt tandsæt. Forebyggelsesindsatsen lægger særlig vægt på at tydeliggøre

betydningen af god mundhygiejne og hensigtsmæssig kost. Endelig sigter forebyggelsesaktivite-

terne mod at motivere til regelmæssig tandpleje, og patienten gives instruktion i og hjælp til

daglig mundpleje (4).

Da omsorgstandplejens borgere ofte har en nedsat egenomsorg, er der i modsætning til den al-

mene tandpleje behov for et udstrakt tværfagligt samarbejde mellem tandplejens personale og

de øvrige personalegrupper, som i det daglige er tæt på målgruppen. Omsorgstandplejen skal

samarbejde med de øvrige faggrupper i social- og sundhedsvæsenet om at tilrettelægge indsat-

sen, herunder de generelle sundhedsfremmende foranstaltninger. Omsorgstandplejens samar-

bejdspartnere er først og fremmest kommunernes social- og sundhedsforvaltningerne, som har

kendskab til målgruppen og de lokale forhold. Herudover arbejdes sammen med ledelse og

medarbejdere i ældre- og plejeboliger. For de hjemmeboende patienters vedkommende vil tand-

plejens samarbejdspartnere især omfatte hjemmeplejens personale.

5.2

Mundhygiejne hos borgere i ældre- og plejeboliger

Befolkningsundersøgelser viser, at stadigt flere ældre borgere bevarer egne naturlige tænder

langt op i alderen (1). Samtidig lever mange længere og med kroniske sygdomme, der kan resul-

tere i funktionsevnebegrænsninger. Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af omsorgstandple-

jens forebyggende tandplejeindsats, fordi tand- og mundsundhed hos ældre ikke er en isoleret

problemstilling, men må ses i sammenhæng med helbred, livsvilkår og livsstil i øvrigt.

Sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom i mund og tænder kræver først og fremmest god

daglig mundhygiejne ved tandbørstning med fluortandpasta og/eller rengøring af tandprotese.

Undersøgelser viser, at mundhygiejnen hos borgere i ældre- og plejeboliger er utilstrækkelig

(9). Samtidig viser undersøgelser, at ca. 80 pct. af alle borgere på et plejecenter har brug for

hjælp til den daglige hjemmetandpleje (9,10). En svensk undersøgelse fandt således, at kun 7,7

pct. af borgerne fik den nødvendige hjælp (10).

Dårlig mundhygiejne hos borgere i ældre- og plejeboliger kan medføre udvikling af tandsyg-

domme og nedsat livskvalitet men har også indflydelse på det generelle helbred. Der er påvist

sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og udvikling af lungebetændelse ligesom sammen-

hænge mellem parodontitis, diabetes og hjerte-karsygdomme er beskrevet (11,12,13).

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

17/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

En norsk undersøgelse konkluderede, at der var behov for uddannelse af plejepersonalet, æn-

drede organisatoriske strategier for at skaffe den nødvendige tid til mundpleje og håndtering af

modstanden mod mundplejeindsatser hos borgerne (14). Et dansk interventionsstudie vedrøren-

de kost, træning og mundpleje konkluderede, at social og sundhedspersonalets manglende kom-

petencer udgør en større barriere end borgernes modstand (15). Studiet viser yderligere vigtig-

heden af metodevalg i forhold til succesfuld implementering af et mundplejeprogram og peger

særligt på, at der ofte er dårlig kommunikation mellem social- og sundhedspersonalet og de æl-

dre. Endelig viser en belgisk disputats, at manglende mulighed for feed-back fra tandplejeper-

sonalet til plejepersonalet kan være en væsentlig barriere for implementering af et virksomt

mundhygiejneprogram (16).

Studier peger også på, at traditionel undervisning i mundpleje ikke i tilstrækkelig grad sætter

plejepersonalet i stand til at varetage de påkrævede indsatser. Således konkluderer et litteratur-

review, at der ikke kunne findes videnskabelig evidens for sammenhæng mellem mundplejeun-

dervisning af social- og sundhedspersonale og forbedring af deres evner til rent praktisk at udfø-

re mundpleje (17). En nyere dansk undersøgelse, viser imidlertid, at fysisk tilstedeværelse af

tandplejepersonalet og praktisk oplæring af plejepersonalet har stor sundhedsfremmende effekt

for beboerne i plejeboliger (9).

En undersøgelse viser også, at uhensigtsmæssig ansvarsfordeling, fravær af vejledninger og in-

strukser samt ringe videndeling mellem personalegrupper kan udgøre en barriere for mundpleje-

indsatser af høj kvalitet (18). Endelig har en undersøgelse peget på, at den ledelsesmæssige op-

bakning og prioritering på det enkelte plejecenter har stor betydning, blandt andet fordi mund-

pleje kan være ubehagelig at udføre hos beboere, der ikke ønsker indsatsen, og fordi mundpleje

kræver fokus på opretholdelse af viden og kompetencer hos personalet (19).

Der vurderes, at der er behov for øget koordination mellem serviceloven og sundhedsloven på

området. Tand- og mundpleje kan ikke direkte sidestilles med andre personlige plejeopgaver,

fordi tand- og mundpleje – foruden selve plejen af mund og tænder – består af forebyggelse af

både tandsygdomme og almensygdomme og indsats ved behandling af særligt tandsygdommene

karies og paradentose.

På den baggrund anbefales det:

•

at plejepersonale i ældre og plejeboliger styrker indsatsen med daglig hjælp til mund-

pleje, så borgerne sikres et sundere og mere funktionsdygtigt tandsæt. Det vil samtidig

medvirke til at forhindre spredning af bakterier fra mundhulen til resten kroppen og til

at bevare eksisterende, faste og løstsiddende protetiske restaureringer. Der bør stræbes

målrettet mod at undgå større tandbehandlinger, idet begrænset kooperationsevne og

mobilitet kan gøre tandbehandling vanskelig at gennemføre og være belastende for den

ældre

at omsorgstandplejen, som en del af den generelle og individuelle forebyggelsesindsats

og i tæt samarbejde med ledelse og personale i ældre- og plejeboliger samt hjemmeple-

jen, implementerer en individuel mundplejeplan for alle patienter i omsorgstandplejen

at omsorgstandplejen i tæt samarbejde med ledelse og personale i ældre- og plejeboliger

samt hjemmeplejen implementerer en individuel mundplejeplan for alle borgerne med

nedsat funktionsevne og med vurderet behov for hjælp til tand- og mundpleje

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

18/47

•

5. OKTOBER 2016

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

•

at omsorgstandplejens personale ved implementering af en individuel mundplejeplan

følger særlige principper omkring tandplejens aktive tilstedeværelse i patientens nær-

miljø, praktisk instruktion af omsorgs- og plejepersonale ude hos patienten og løbende

monitorering af mundhygiejnen

at omsorgstandplejen får adgang til patienternes plejejournal med henblik på at sikre

nødvendig tand- og mundpleje og dokumentation af denne.

•

5.2.1

Tilsyn med hjælp til tand-og mundpleje i ældre- og plejeboliger

Ifølge servicelovens § 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig hjælp og pleje

til perso-

ner, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-

lige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Tilbud om hjælp skal bidrage til dels

at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels at afhjælpe væsentlige følger af nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Kommunalbestyrelsen skal

fastsætte individuelle mål for hjælp, efter stk. 1, til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen

skal løbende tilpasses modtagerens behov (5).

I henhold til servicelovens § 151 har en kommune pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale

opgaver efter § 83 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet

vedrørende disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens kvalitetsstandarder, jf. §

139.

Tilsynet er et fagligt tilsyn. Som led i tilsynsforpligtelsen efter § 151 stk. 1 skal kommu-

nalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i

plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for

ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet

omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser.

Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træ-

ning efter servicelovens § 83 skal kommunen mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstan-

dard for personlig og praktisk hjælp m.v., jf. lovens § 83 (20). Kvalitetsstandarden skal indehol-

de generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis

de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v. efter § 83.

På den baggrund anbefales det:

•

at tand- og mundpleje bliver integreret i kommunernes tilsyn med plejehjem

at kommunerne udvikler en kvalitetstandard for individuel mundpleje for borgere, der

hører ind under servicelovens § 83.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

19/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

6.1

Behandling i omsorgstandplejen

Behandling på tandklinik kontra behandling i eget hjem

Sundhedsstyrelsen vejledning om organisering af omsorgstandplejen beskriver, at det ”sædvan-

ligvis vil være nødvendigt at anvende mobilt tandbehandlingsudstyr i personernes hjem eller i

umiddelbar nærhed heraf. Det forudsættes, at tandplejens personale har kendskab til og erfaring

med at anvende et sådant udstyr i ikke-klinikmæssige omgivelser” (4).

En intern undersøgelse i Københavns Kommune i 2003 viste imidlertid, at under 5 pct. af om-

sorgstandplejens patienter havde behov for enten liggende transport eller behandling i eget

hjem, mens resten af målgruppen kan transporteres til klinik enten via almindelig biltransport

eller ved handikaptransport. Det vurderes, at der ikke findes valide studier, der i øvrigt doku-

menterer nødvendigheden af mobilt udstyr i omsorgstandplejen.

6.1.1

Fordele ved tandpleje i borgerens eget hjem

Det har ikke været muligt at identificere hverken nationale eller internationale evalueringer af

eller anbefalinger for anvendelse af mobilt tandbehandlingsudstyr i patienternes eget hjem (bi-

lag 3). Det følgende er et resumé af Københavns Kommunes erfaringer med at yde mobiltand-

pleje til over 20.000 borgere gennem de sidste tyve år.

Københavns Kommune finder, at der er både fordele og ulemper forbundet med tandbehandling

i borgerens eget hjem. De mest fremtrædende fordele er følgende:

•

Borgeren er mere tryg i sit nærmiljø.

Kommunikationen med borgerens øvrige omsorgs- og plejepersoner lettes.

Kontakt til borgeren er nemmere at opnå og vedligeholde, hvilket nedbringer antallet af

afbud og udeblivelser samt medvirker til hensigtsmæssig ressourceanvendelse.

Logistiske udfordringer mindskes, fordi visse patienter dermed ikke har behov for led-

sagelse og transport i forbindelse med behandling på en klinik.

6.1.2

Begrænsninger ved behandling i borgerens hjem

Der er imidlertid også en række begrænsende forhold ved behandling med mobilt udstyr i bor-

gerens eget hjem. Det drejer sig eksempelvis om tandplejens arbejdsmiljø, patientsikkerheden,

den diagnostiske kvalitet og selve kvaliteten i behandlingen.

Sundhedsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse (bilag 3) viser i forhold til tandplejens arbejds-

miljø, at Arbejdstilsynet har udstedt fire påbud i forbindelse med behandling i borgerens eget

hjem (bilag 7).

BrancheArbejdsmiljøRådet har udarbejdet en vejledning om at arbejde i borgernes hjem (21). Et

af hovedbudskaberne er, at der skal arbejdes systematisk med risikovurdering med en løbende

APV-proces. Vejledningen beskriver også, at det kan være en udfordring at sikre et godt ar-

bejdsmiljø, fordi ”borgeren – og pårørende kan nægte at samarbejde, de kan have særlige krav,

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

20/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

behov eller adfærd, eller der kan være andre ydre omstændigheder som fx dyr, pladsforhold el-

ler hygiejne, der udfordrer arbejdsmiljøet”.

Vejledningen opridser endvidere en række dilemmaer, som stiller krav til, at arbejdspladsen

formulerer en række politiker/retningslinjer om eksempelvis arbejde i et røgfyldt miljø, rengø-

ringsstandarden i hjemmet, vold og trusler, pladsforhold i behandlingssituationer, pårørendepo-

litik, chikane på sociale medier, seksuelt krænkende adfærd.

Det vurderes, at arbejdsmiljøkravene tilsammen udgør en stor barriere for mobil tandbehandling

i borgernes eget hjem.

Det kan udgøre en risiko for patientsikkerheden, at omsorgstandplejens patienter ofte er dårligt

orienteret om egen almene helbredstilstand og derfor ikke kan formidle denne viden til om-

sorgstandplejen. Blandt risici kan fx blødninger eller skadevirkninger som følge af medicine-

ringsfejl mv. nævnes. Afhængigheden af disse helbredsoplysninger stiller krav til, at den almene

anamnese suppleres med oplysninger fra Det Fælles Medicinkort (FMK), plejejournalen og op-

lysninger fra det øvrige plejepersonale. En forudsætning herfor er adgang til fælles it-systemer

fra borgerens hjem.

Endvidere kræver anvendelse af mobilt udstyr, at tandplejepersonalet er trænet i dets anvendel-

se, opstilling og nedpakning, men også at personalet er trænet i at opretholde infektionsbarrierer

under behandlingen, så mikroorganismer ikke spredes i beklædning, apparatur og transportkas-

ser og medbringes til de følgende patienter. Risikoen for spredning af mikroorganismer bliver

stadig mere kritisk på grund af øget forekomst af antibiotikaresistente bakterier (fx MRSA,

ESBL clostridium difficile etc.) blandt de patientgrupper, som omsorgstandplejen omfatter. Og

forhindring af smitte mellem patienter kræver kompetencer, som kan være svære at opnå og op-

retholde blandt personalet, fordi omsorgstandpleje i borgernes eget hjem i mange kommuner

kun udgør en lille andel af den samlede opgavemængde.

Det medbragte udstyr, som genanvendes i løbet af dagen – fx den mobile unit – skal desinfice-

res mellem patienterne. Desuden skal kontamineret og rent instrumentarium holdes adskilt både

under behandling og ved transport. Endelig skal kontamineret engangsmateriale og biologiske

vævsrester kunne bortskaffes i hjemmet eller medbringes til bortskaffelse ved hjemkomst til

klinik.

Der kræves adgang til el-stik med trefaset strøm (jord), så risiko for uheld ved elektrisk over-

gang i det medbragte udstyr minimeres. Der skal være udarbejdet beskrivelse af anvendelsen af

udstyr, og der skal være krav om, at der – foruden det primære udstyr – medbringes udstyr, som

kan anvendes i akut opstående situationer, fx ved anafylaktisk chok, respirationsinsufficiens og

hjertestop. Dertil skal der være adgang til arbejdspladsanvisninger ved uheld med materialer,

apparater og instrumenter, og der skal være mulighed for at tilkalde hjælp.

Sundhedsstyrelsen har beskrevet de standardundersøgelser, som bør foretages i tandplejen i for-

bindelse med regelmæssig tandpleje (22). Disse undersøgelser er ligeledes centrale for opret-

holdelsen af den

diagnostiske kvalitet

i omsorgstandplejen. Klinisk erfaring viser, at det i man-

ge tilfælde vil være nødvendigt at foretage røntgenundersøgelse i forbindelse med diagnostice-

ring af tandsygdom hos patientgruppen.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

21/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

I det omfang der er givet dispensationer med hensyn til anvendelse af transportabelt røntgenud-

styr i omsorgstandplejen, er dispensation kun givet til anvendelse af enkeltoptagelser i forbin-

delse med symptomgivende tilstande.

Diagnostiske undersøgelser bør som udgangspunkt foretages på en klinik med de nødvendige

muligheder for røntgendiagnostik. Dog vil tandløse patienter og patienter med et meget reduce-

ret tandsæt stadig kunne undersøges uden røntgen ligesom fokuserede undersøgelser ofte vil

kunne foretages uden røntgen.

Det var ikke muligt at identificere undersøgelser, der belyser, hvor høj diagnostisk kvalitet, der

kan opnås med de transportable lyskilder, der anvendes ved tandbehandling med mobilt udstyr i

borgerens eget hjem. Det er imidlertid den kliniske erfaring, at både lysets intensitet og kvalitet

(det er ofte blåfarvet) er væsentlig ringere end ved anvendelse af en konventionel operations-

lampe. Derfor må det forventes, at de mobile lyskilder generelt medfører en ringere diagnostisk

kvalitet. Endvidere spiller korrekt lejring af patienten en afgørende rolle for, om lyskilden kan

udnyttes optimalt. Undersøgelse på en klinik eller anden facilitet, der rummer en operations-

lampe og mulighed for korrekt lejring af patienten, må derfor foretrækkes, såfremt det er muligt.

Om tandpleje finder sted på klinik eller i patientens eget hjem kan influere på

Kvaliteten i be-

handlingen.

Det er fx velkendt, at såvel trefunktionssprøjte som dentalsug er væsentligt ringere i

de mobile tandplejeunits. Risikoen for mangelfuld tørlægning ved fyldningsbehandling er derfor

betydelig, hvorfor der ved behandling i borgerens eget hjem bør vælges fyldningsmaterialer

med lav metodefølsomhed, fx specielle glasionomertyper eller provisoriske fyldningsmaterialer,

som ellers normalt ikke anbefales som første valg, og som er uegnede til større restaureringer

(23). Sølvamalgam er ikke en mulighed på grund af problemer med opsamling af amalgamaf-

fald i forbindelse med hjemmebehandling. På grund af manglende adgang til røntgen vil endo-

dontisk behandling, kirurgi og de fleste ekstraktioner ikke kunne foretages i eget hjem, og fast

protetik er ikke en mulighed, da aftrykstagning hertil kræver en grad af tørlægning som sjældent

kan opnås. Sidstnævnte gælder især ved patienter, som hurtigt udtrættes og/eller som viser ned-

sat kooperationsevne. Fast protetik bør tillige forudgås af røntgenoptagelse, som ofte ikke er til-

gængelig.

Det mobile udstyr udgør ikke på samme måde en barriere i forhold til behandling med aftagelig

protetik. Det forklarer muligvis tidligere anbefalinger fra den tid, hvor op mod 80 pct. af alle pa-

tienterne i omsorgstandplejen var tandløse. En nylig fortaget undersøgelse af plejehjemsbeboere

i København viser, at kun ca. en tredjedel af plejehjemsbeboerne i dag er tandløse (9).

Denne forandring i målgruppen har stor betydning for, hvordan mobiltandpleje i eget hjem bør

tilrettelægges, fordi der er meget store begrænsninger i forhold til, hvilke undersøgelser og be-

handlinger der kan tilbydes, uden det sker på bekostning af behandlingskvaliteten.

På baggrund af de skitserede begrænsninger for udførelse af mobiltandpleje i eget hjem anbefa-

les det:

•

at den kommunale omsorgstandpleje lokalt udarbejder en vejledning for mobiltandpleje

i eget hjem på baggrund af anbefalinger i ”Sundhedsstyrelsens vejledning for mobil-

tandpleje i eget hjem (bilag 8)”, hvor der samtidigt gøres opmærksom på, at også anden

lovgivning skal overholdes.

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

22/47

5. OKTOBER 2016

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

6.2

Tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker og transportord-

ninger til omsorgstandpleje

Kommunerne tilbyder omsorgstandpleje i henhold til sundhedsloven. Imidlertid er der i henhold

til sundhedsloven samt bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse ikke hjemmel

til befordring til tandlæge eller tandplejere for omsorgstandplejepatienter (24).

Kommunerne kan bevilge handikapkørsel i henhold til Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber

§ 11 det er dog op til den enkelte kommune at besluttet om dette ligeledes omfatter kørsel til

behandling hos tandlæge (25).

Sundhedsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse (bilag 3) viste, at 75 kommuner ikke finansierer

omsorgstandplejepatienternes transport til undersøgelse og behandling på klinik. Kun 8 kom-

muner kræver en delvis egenfinansiering, og 9 kommuner betaler helt for transporten. Der er 49

kommuner, der mener, at udgift til transport er en hindring for at kunne tilbyde omsorgstandple-

je på central klinik.

I forhold til ledsagelse er der i alt 64 kommuner, der mener, at dette er en hindring for, at kom-

munen kan tilbyde omsorgstandpleje på central klinik. Det skyldes blandt andet, at der ofte er

brug for ledsagere, der er uddannet til at foretage løft og forflytning af patienterne til behand-

lingsleje. Særligt borgere med demens har brug for en ledsager, der kender borgeren, og som

derfor kan skabe tryghed i behandlingssituationen og afgive oplysninger på patientens vegne.

På den baggrund anbefales det:

•

at der etableres et regelsæt i sundhedsloven, der sikrer transport og ledsagelse af patien-

ter i forbindelse med kommunal omsorgstandpleje for at sikre kvalitet i undersøgelse og

behandling, patientsikkerhed og arbejdsmiljøforhold i ordningen.

6.3

Behandling i narkose

En mindre del af omsorgstandplejens patienter vil have behov for behandling i generel anæstesi.

Patientgruppen kan imidlertid være vanskelig at udrede, ligesom patienterne ofte indtager me-

gen medicin. Da patienterne tillige er kendetegnet ved en flerhed af funktionsnedsættelser, er ri-

sikoen for komplikationer under generel anæstesi større end for normalbefolkningen. Såfremt

den almenmedicinske udredning af patienten er vanskelig, udføres behandling i generel anæstesi

mest sikkert og hensigtsmæssigt på sygehus med de nødvendige back-up funktioner.

Behandling i generel anæstesi på sygehus kræver imidlertid en aftale med regionsrådet og

Sundhedsstyrelsen anbefaler at for mindre enheders vedkommende bør sådanne aftaler som ho-

vedregel finde sted (3,4). Regionen vil på grund af sin størrelse og øvrige opgaver have et langt

bedre grundlag for at varetage en sikker anæstesibehandling end de mindre enheder. Typisk kan

man forvente, at regionen placerer opgaven i sygehusregi, hvor der i forvejen er personale med

de relevante anæstesiologiske kompetencer. Det skal bemærkes, at det, jf. sundhedsloven, er

bopælskommunen, som afholder udgifter forbundet med omsorgstandpleje. Selve tandbehand-

lingen er ikke defineret som en sygehusopgave i Sundhedsstyrelsens specialevejledning for

tand-, mund- og kæbekirurgi (27).

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

23/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Kommunalbestyrelsen kan indgå en aftale med regionsrådet om varetagelse af omsorgstandpleje

(3,4). I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ønsker, at regionen skal varetage hele eller dele

af omsorgstandplejen, skal kommunalbestyrelsen hvert år inden 1. maj levere en redegørelse til

regionsrådet (4). Med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens redegørelse kan kommunalbesty-

relsen og regionsrådet indgå en rammeaftale. Rammeaftalen skal blandt andet omfatte oplysnin-

ger om det samlede antal ydelser og tilbud, som regionsrådet stiller til rådighed for kommunal-

bestyrelsen. Oplysningerne skal specificeres på antal pladser inden for de enkelte patientkatego-

rier, herunder antal patienter i generel anæstesi og takster for behandling (4).

Sundhedsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse (bilag 3) viste, at 51 kommuner har en aftale med

regionen om at tilbyde tandbehandling i generel anæstesi. 17 kommuner tilbyder tandbehand-

ling i generel anæstesi ved egne offentlige klinikker. 33 kommuner har en aftale om anæstesibe-

tjening med anden kommunes offentlige klinik. Kun 3 kommuner har en aftale med privat prak-

sis vedrørende tandbehandling i generel anæstesi. 9 kommuner har slet ingen mulighed for at

tilbyde tandbehandling i generel anæstesi for omsorgstandplejepatienter. Der er videre 46 kom-

muner, der oplyser, at de ikke har mulighed for at tilbyde tandbehandling i generel anæstesi til

omsorgstandplejepatienter med svær almen sygdom på sygehus.

Det skal hertil bemærkes at Regionsrådet skal opfylde deres forsyningsforpligtelse vedrørende

generel anæstesi til den kommunale omsorgstandpleje ved at indgå en rammeaftale.

For at sikre adgang til tandbehandling i generel anæstesi for omsorgstandplejepatienter anbefa-

les det:

•

at der i sundhedsaftalen mellem region og kommuner i regionen, indgås aftale vedrø-

rende tandbehandling i general anæstesi i omsorgstandplejen, og at sundhedsaftalen un-

derstøttes af rammeaftaler herfor mellem region og kommuner (28).

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

24/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Sammenlægning af tilbud om omsorgs- og special-

tandpleje

Omsorgstandpleje og specialtandpleje er to kommunale tandplejetilbud, der begge retter sig

mod borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den gældende lovgivningsmæssige

adskillelse af de to tandplejetilbud er primært grundet i historiske forhold (bilag 9).

Vurderingen af det hensigtsmæssige i at opretholde to adskilte kommunale tandplejetilbud til

borgere med funktionsnedsættelse tager afsæt i en nærmere beskrivelse af personkredsen, per-

sonkredsens særlige tandplejeproblemer og tandplejens aktuelle indhold samt en analyse af for-

dele og ulemper ved sammenlægningen af de to tandplejetilbud.

7.1

Omsorgs- og specialtandplejens personkreds

7.1.1

Omsorgstandplejens personkreds

Omsorgstandpleje er et tilbud til personer over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed

eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tand-

plejetilbud

. I overvejende grad benyttes omsorgstandplejen af ældre med funktionsnedsættel-

ser, og hovedparten af brugerne er således ældre over 80 år. Langt de fleste bor i plejebolig,

mens en mindre del bor i egen bolig. Stort set alle patienterne er borgere, som modtager alders-

pension. Hvor man tidligere så funktionsnedsættelser i bevægeapparatet, som en hyppig årsag til

plejehjemsanbringelse og dermed som en barrierer for at benytte de almindelige tandplejetilbud,

er brugerne af omsorgstandplejen i dag ofte karakteriseret ved en demenslidelse. Det er vurderet

at op mod 2/3 af beboere i plejeboliger har en eller anden form for demenssygdom (29).

Den geriatriske patient i omsorgstandplejen er karakteriseret ved høj alder, fysiologiske alders-

forandringer og flere samtidige og ofte kroniske lidelser. Typisk er omsorgstandplejepatienten

storforbruger af mange forskellige medicinske præparater (polyfarmaci), hvilket igen kan føre

til øget sygelighed, reduceret livskvalitet, funktionssvigt og øget dødelighed. Ved brug af mange

medikamenter øges risikoen for bivirkninger og interaktioner mellem de enkelte medikamenter.

En stor andel af patienterne i omsorgstandplejens potentielle personkreds kan derfor beskrives

som medicinsk kompromitterede patienter med relativt kortere gennemsnitlig restlevetid.

Til

trods for en gennemsnitlig kort restlevetid blandt plejehjemsbeboere viste Sundhedsstyrelsens

spørgeskemaundersøgelse (bilag 3), at i en tredjedel af kommunerne har ca. 40 pct. af patienter-

ne i omsorgstandplejen været indskrevet i over tre år. Derfor bør tandplejetilbuddet ikke kun ba-

sere sig på kortsigtede provisoriske eller semiprovisoriske behandlingsløsninger, men også på

tilbud om langtidsholdbare løsninger, svarende til hvad der tilbydes den øvrige befolkning, her-

under specialtandplejepatienter. Mange patienter har dog vanskeligt ved at kooperere under be-

handling, hvilket må tillægges betydning ved valget af behandling hos den enkelte patient.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

25/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

7.1.2

Specialtandplejens personkreds

Kommunerne skal tilbyde specialtandpleje til borgere med sindslidelser, udviklingshæmning

m.v., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, vok-

sentandplejen eller i omsorgstandplejen (2). Ud over de nævnte persongrupper skønnes gruppen

for specialtandpleje at omfatte nogle grupper af borgere med cerebral parese, autisme samt bor-

gere med anden betydelig og varig funktionsnedsættelse som eksempelvis sklerosepatienter.

Gennemsnitsalderen for specialtandplejepatienter er væsentlig lavere end for patienter i om-

sorgstandplejen. Baggrunden herfor er blandt andet, at fx psykisk udviklingshæmning og autis-

mespekterforstyrrelser debuterer allerede ved fødslen eller i barne- og ungdomsårene. Langt ho-

vedparten af specialtandplejens persongruppe er under 65 år, og ca. 10 pct. af målgruppen er

under 18 år.

Der er væsentlige forskelle på patientgrupperne i omsorgs- og specialtandplejen. For de ældre

patienter i omsorgstandplejen gælder fx, at den gennemsnitlige restlevetid er langt kortere end

tilfældet er for patienterne i specialtandplejen. Dette forhold kan afspejle sig i valget af behand-

lingsformer, der for specialtandplejepatientens vedkommende kan nærme sig det spektrum i be-

handlingsformer, der tilbydes borgere uden funktionsnedsættelse i den øvrige tandpleje. Be-

handlingerne må ofte udføres under sedation eller i generel anæstesi. Behovet for anvendelse af

generel anæstesi stiger i takt med brug af mere avancerede behandlingsformer, hvorfor anven-

delsesgraden heraf er større i specialtandplejen end i omsorgstandplejen.

Inden for specialtandplejen er der imidlertid også store forskelle på de enkelte persongrupper.

Mennesker der er udviklingshæmmede bor hyppigt i kommunale boformer, mens mennesker

med psykiske lidelser både bor i kommunale boformer eller i eget hjem med tilknytning til den

regionale psykiatri. Der er ofte tale om borgere, som modtager overførselsindkomster – primært

førtidspension – men også i stigende grad kontanthjælp. Psykisk funktionsnedsættelse er den

hyppigste baggrund for indskrivning i specialtandplejen, men i gruppen af udviklingshæmmede

ses tillige en hyppig forekomst af ko-morbiditet, typisk i form af problemer med syn, hørelse og

problemer i bevægeapparatet. Blandt gruppen af udviklingshæmmede ser man tillige en hyppig

forekomst af polyfarmaci. I modsætning hertil udviser gruppen af mennesker med psykiske li-

delser kun somatiske almenlidelser i et omfang svarende til den øvrige befolkning. I modsæt-

ning til udviklingshæmmede patienter, er patienterne med psykiske funktionsevnenedsættelser

karakteriseret ved, at funktionsnedsættelserne kan variere betydeligt over tid. Hovedparten af

specialtandplejens patienter er visiteret til specialtandplejen på grund af ringe kooperationsevne

i forbindelse med nødvendig tandbehandling og/eller manglende fremmøde.

7.2

Tandproblemerne i omsorgs- og specialtandplejens personkreds

Som nævnt har personkredsen i omsorgstandplejen ændret sig over de seneste godt 20 år. Hvor

en stor andel tidligere var tandløse, er nutidens plejehjemspatienter karakteriseret ved en hyppig

forekomst af såvel caries som parodontale lidelser som følge af store problemer med oprethol-

delse af en tilstrækkelig mundhygiejne. Undersøgelser viser, at ca. 80 pct. af beboere i plejebo-

liger kræver hjælp til mundhygiejne fra plejepersonalet (9,11). Opretholdelse af tandplejebesøg

kræver tillige hjælp fra tredje part til transport og ledsagelse.

Tilsvarende ses hos mennesker med psykiske lidelser en hyppig forekomst af caries og parodon-

tale lidelser. Blandt udviklingshæmmede patienter ses derimod en forekomst af caries på niveau

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

26/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

med eller måske endda under niveau med almene befolkning. Men samme gruppe har en relativt

hyppigere forekomst af parodontale problemer samt udviklingsforstyrrelser i tyggeapparatet,

herunder tandstillingsafvigelser og manglende anlæg af tænder. Både hos mennesker med ud-

viklingshæmning og sindslidelser ses problemer med at opretholde den daglige mundhygiejne

og opsøge regelmæssige tandplejebesøg uden hjælp. Ud fra en faglig synsvinkel er der ikke

længere stor forskel på de tandsygdomme og omfanget af de tandproblemer, man ser blandt

brugerne af henholdsvis special- og omsorgstandpleje. Patienter i både omsorgs- og special-

tandplejen er dog en heterogen gruppe, og man bør tilrettelægge behandlingen ud fra individuel-

le behov med afsæt i den enkelte patients funktionsnedsættelse og livshorisont.

Overordnet er der en betydelig gråzone mellem de to målgrupper for omsorgs- og specialtand-

plejen. Den mest markante forskel på de to grupper er den gennemsnitlige restlevetid, medens et

fælles karakteristika for de voksne er problemer med at benytte den almindelige praktiserende

tandlæge og at have den nødvendige egenomsorg til at opretholde en tilstrækkelig mundhygiej-

ne.

7.3

Omsorgs- og specialtandplejens indhold

Målgrupperne for omsorgs- og specialtandplejen skal tilbydes opsøgende og regelmæssig tand-

pleje med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme samt nødvendig behandling af sygdomme

i mund og tænder (3,4). For begge målgrupper gælder imidlertid, at behandlingsmulighederne er

helt afhængige af et nært samarbejde med det personale, som hjælper borgerene i det daglige,

dvs. personale tilknyttet ældre- og plejeboliger, hjemmeplejen, botilbud og distriktscentre mv.

Tandplejetilbuddet bør tilrettelægges således at der kompenseres for de forhold, der gør det van-

skeligt for målgruppen at opnå samme tand- og mundsundhed som den øvrige befolkning. Her

tænkes særligt på forhold, der skyldes problemer med:

•

at opretholde den nødvendige mundhygiejne ved hjælp til daglig hjemmetandpleje

at opretholde regelmæssige tandplejebesøg, ved et opsøgende tandplejetilbud

at udvise den nødvendige kooperation i behandlingssituation ved adgang til tandbe-

handling med anvendelse af sedation og generel anæstesi.

7.4

Egenbetaling i omsorgs- og specialtandpleje

Egenbetalingen i henholdsvis omsorgs- og specialtandplejen er forskellig for borgerne, en for-

skel, der primært skyldes historiske forhold.

Egenbetalingen i omsorgstandplejen blev fastsat på baggrund af en doktordisputats, som også

dannede baggrund for etableringen af omsorgstandplejen (30). Her var det beregnet, at omsorgs-

tandpleje kunne etableres ved en udgift på kr. 1.000 pr. patient. På dette tidspunkt var tilskuddet

til mange ydelser efter sygesikringsoverenskomsten op til 70 pct., hvorfor man fastsatte egenbe-

talingen til 300 kr. Dette beløb blev beregnet på baggrund af data fra 1988. Beløbet blev først

løn- og prisreguleret fra og med etableringen af amtstandplejen i 2001. Der er således et efter-

slæb i regulering af egenbetalingen i omsorgstandplejen, hvortil kommer, at det procentvise til-

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

27/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

skud til ydelser indeholdt i Overenskomst om tandlægehjælp er reduceret i de mellemliggende

år. For mange ydelser udgør tilskuddet mindre end 50 pct.

Fastsættelse af egenbetalingen for specialtandpleje (amtstandpleje) skete på et andet grundlag

end omsorgstandplejen. Lovrevisionen i 2001 skete som en ’pakke’ af amtskommunale tilbud

herunder også en tilskudsordning for særlige patientgrupper, som havde væsentligt øgede tand-

problemer (eksempelvis patienter med Sjøgrens syndrom). En rapport fra Sundhedsstyrelsen

havde påvist, at patienter med Sjøgrens syndrom havde væsentlige større udgifter til tandpleje

end en kontrolgruppe (31). I forbindelse med fremsættelse af lovforslaget blev det beregnet at

den gennemsnitlige egenbetaling i voksentandplejen i 1999 var på 1300 kr. (32). Dette beløb

blev benyttet som den maksimale egenbetaling for patienter, som modtog et af de nye amts-

kommunale tilbud/tilskud, herunder amtstandplejetilbuddet (senere specialtandpleje), så de om-

fattede grupper ikke skulle have større udgifter til tandpleje end resten af befolkningen. Beløbet

er siden blevet reguleret årligt.

Fastsættelse af egenbetalingens størrelse i både omsorgs- og specialtandplejen er således histo-

risk og lovgivningsmæssigt betinget, og forskellen i egenbetalingen mellem ordningerne kan i

dag ikke begrundes i sundhedsfaglige eller indholdsmæssige forhold.

7.5

Sammenfatning

Det vurderes at en række forhold af faglig, økonomisk og administrativ karakter taler for en

sammenlægning af special- og omsorgstandpleje.

Ses der på borgernes

tandplejebehov

er der ud fra en faglig synsvinkel ikke længere stor forskel

på de tandsygdomme og omfanget af de tandproblemer, man ser blandt målgrupperne for hen-

holdsvis omsorgs- og specialtandplejen. Patienter i omsorgs- og specialtandplejen er dog en he-

terogen gruppe, og der bør anlægges individuelle behandlingsmæssige perspektiver ud fra den

enkelte patients funktionsnedsættelse og livshorisont. Der er patienter i specialtandplejen, som i

dag ud fra en helhedsvurdering tilbydes behandlingsløsninger, som er meget lavteknologiske, og

som svarer til det behandlingsniveau, som hovedparten af patienterne i omsorgstandplejen mod-

tager. Omvendt er der patienter i omsorgstandplejen, der får tilbudt højteknologiske løsninger,

som også ydes i specialtandplejen.

I lighed med andre dele af sundhedsvæsnet gælder for kommunal omsorgs- og specialtandpleje,

at kompetencen hos personalet og kvaliteten i behandlingsresultatet øges jo større patientvolu-

men er. En sammenlægning vil således kunne medfører en mere

rationel udnyttelse og udvikling

af tandplejepersonalets kompetencer.

I dag er opgaven i såvel omsorgs- som specialtandplejen

ofte fordelt på flere forskellige medarbejdere indenfor den kommunale tandpleje, og ofte be-

skæftiger den enkelte medarbejder sig kun med omsorgs- og specialtandpleje i en lille del af an-

sættelsestiden. Disse forhold understøtter ikke den faglige kompetence hos den enkelte medar-

bejder. Dels er det vanskeligt at opnå tilstrækkeligt klinisk erfaringsgrundlag i en mindre del-

tidsansættelse, og dels er det bekosteligt at sikre den nødvendige teoretiske efter- og videreud-

dannelse, når mange medarbejdere i kommunen dækker opgaven. En sammenlægning kan sikre

bedre patientgrundlag og bedre vilkår for målrettet efter- og videreuddannelse af det sundheds-

faglige personale, der beskæftiger sig med subspecialet.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

28/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

En nødvendig forudsætning for at tilbyde kommunal omsorgs- og specialtandpleje er, at kom-

munen har specialindrettede tandklinikker, som muliggør modtagelse og behandling af patienter

med betydelige funktionsnedsættelser. Behovet for sådanne klinikker vil øges i årene fremover,

hvor flere og flere behandlinger flyttes fra mobiltandpleje til kliniktandpleje. Samtidigt er der, i

lighed med hvad der gælder i de øvrige tandplejetilbud, stigende krav om adgang til brug af be-

kosteligt teknologiske udstyr, som en nødvendighed for at levere tidssvarende undersøgelses- og

behandlingsformer (fx billeddiagnostiske metoder, avanceret endodonti, dentoalveolær kirurgi,

fast og aftagelig protetik herunder implantologi). Den øgede patientvolumen, som en sammen-

lægning af de to tandplejesystemer vil sikre en

bedre udnyttelse af nødvendigt bekosteligt udstyr

og faciliteter.

7.5.1

Økonomi

Sammenlægning af de to tilbud vil skabe muligheder for bedre udnyttelse af såvel personale

som udstyr og klinikfaciliteter. Driftsøkonomisk vurderes dette at kunne give stordriftsfordele.

7.5.2

Administrativ forenkling

En sammenlægning vil betyde en forenkling for patienterne og de fagpersoner, der henviser til

omsorgs- og specialtandpleje, idet der kun vil være én indgang til det relevante tandplejetilbud.

Ved sammenlægning af tilbuddene vil visse administrative procedurer kunne forenkles. Det

gælder fx ressourceforbruget ved overførsel af patienter mellem de to eksisterende tandplejesy-

stemer, vedligeholdelse af procedurer og retningslinjer for patientforløb, udvikling og vedlige-

hold af informationsmateriale, herunder hjemmesider m.m. Endelig vil der ske en reduktion i

tidsforbrug til beregning og opkrævning af egenbetaling.

Regler for egenbetaling kan hvile på forskellige forhold. Eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt

der skal betales for handikapkompenserende foranstaltninger, om det bør ligge patientgruppen

økonomisk til byrde, at den har en forøget forekomst af tandsygdomme, eller om patientgruppen

bør have udgifter til tandpleje svarende til den øvrige befolknings, og derfor kunne modtage til-

skud til tandpleje, som den øvrige befolkning, blandt andet via helbredstillæg og kontanthjælp.

Det anbefales på baggrund af ovenstående:

•

at omsorgs- og specialtandplejen sammenlægges til ét tandplejetilbud.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

29/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

8.1

Registrering af tandsundhed i omsorgstandplejen

Formål

I henhold til bekendtgørelse om tandpleje (3) kan Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om kom-

munernes og regionernes indberetning af sundhedsforhold i den kommunale og regionale tand-

pleje. Der er siden 1972 systematisk indsamlet information om tandsundheden for børn og unge

i den kommunale børne- og ungdomstandpleje, men der er ikke på lignende vis indsamlet tand-

sundhedsdata for patienter i den kommunale omsorgstandpleje.

Systematisk indsamlet information vedrørende tandsundheden for patienter i den kommunale

omsorgstandpleje er imidlertid vigtig for at kunne planlægge og evaluere tandplejen på et do-

kumenteret grundlag. Formålet med en systematisk indsamling af tandsundhedsdata for om-

sorgstandplejepatienter er:

•

at følge tandsundhedsudviklingen hos patienter i omsorgstandplejen over tid på kom-

munalt-, regionalt- og landsplan

at følge tandsundhedsudviklingen lokalt i kommunen, fx på specifikke ældreboliger og

plejehjem

at planlægge og evaluere lokale forebyggende tandplejeaktiviteter

at sikre effektiv ressourceallokering til forebyggelse og behandling i den kommunale

omsorgstandpleje.

8.2

Tandsundhedsdata

Tandsundhedsdata bør baseres på oplysninger, der registreres ved udførelse af en almindelig di-

agnostisk undersøgelse (statusundersøgelse), anført i en elektronisk patientjournal, således at

data kan overføres digitalt til Sundhedsstyrelsens Central Odontologiske Register (SCOR).

8.3

Tandsundhedsindikatorer

Det anbefales, at der indføres fire tandsundhedsindikatorer i omsorgstandplejen.

Indikator 1: Gennemsnitlig DMFT-index for omsorgstandplejepatienter

Formål med indikatoren

Karies nedbryder det hårde tandvæv og kan medføre smerte, ubehag og infektion i tandnerven.

Ved stor vævsdestruktion kan karies medføre tandtab. Det gennemsnitlige DMFT-index er an-

befalet af WHO (33) og anvendes internationalt til overvågning af den samlede karieserfaring i

populationer over tid. Det gennemsnitlige DMFT-index er en solid indikator ved planlægning

og evaluering af tandpleje for omsorgstandplejepatienter med en prioritering af den forebyggen-

de tandpleje. Indexet kan anvendes til at belyse effekten af den forebyggende og behandlende

tandpleje indsats.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

30/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Definition

Det gennemsnitlige DMFT-index beregnes ved summen af tænder med ubehandlet karies, der

mangler på grund af karies, og som er fyldte på grund af karies hos undersøgte individer divide-

ret med totale antal undersøgte.

Fejlkilder

Data vedrørende karieserfaring indsamlet i henhold til WHO´s kriterier ved en klinisk visuel og

taktil undersøgelse er nationalt og internationalt afprøvet med hensyn til realibilitet og validitet

(34,35).

Indikator 2: Andel omsorgstandplejepatienter med en funktionel okklusion

Formål med indikatoren

Ved tandtab kan tyggefunktionen nedsættes og påvirke et individs evne til at spise en varieret

næringsrig kost. Tandtab kan således påvirke ernæringstilstanden og den generelle sundhedstil-

stand. Tandtab kan endvidere medføre skæmmet udseende med undgåelse af deltagelse i sociale

aktiviteter og nedsættelse af livskvaliteten. Omsorgstandplejen søger gennem en forebyggende

og behandlende tandpleje at udgå tandtab. Indikatoren kan anvendes til at evaluere, hvor stor en

andel af omsorgstandplejepatienterne der har bevaret et funktionelt tandsæt. Forekomsten af 20

tænder eller mere er international blevet anvendt som afgrænsning af antal tænder, der udgør et

funktionelt tandsæt.

Definition

Antal undersøgte med 20 tænder eller mere divideret med totale antal undersøgte.

Fejlkilder

Data vedrørende antal tænder i henhold til WHO´s kriterier er internationalt afprøvet med hen-

syn til realibilitet og validitet (33).

Indikator 3: Andel tandløse omsorgstandplejepatienter

Formål med indikatoren

Der er siden etablering af omsorgstandplejen i 1995 sket et stort fald i forekomsten af tandløs-

hed i voksenbefolkningen, og langt færre omsorgstandplejepatienter er i dag tandløse. En større

andel af omsorgstandplejepatienter med naturlige tænder medfører en tilpasning af omsorgs-

tandplejens opgaver. Indikatoren kan anvendes, så omsorgstandplejen kan overvåge forekom-

sten af tandløshed hos omsorgstandplejepatienter.

Definition

Antal undersøgte uden tilstedeværelse af naturlige tænder divideret med totale antal undersøgte.

Fejlkilder

Data vedrørende antal tænder i henhold til WHO´s kriterier er internationalt afprøvet med hen-

syn til realibilitet og validitet (33).

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

31/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Indikator 4: Gennemsnitlige MPS-index for omsorgstandplejepatienter

Formål med indikatoren

En god mundhygiejne er vigtig for forebyggelse og behandling af tandsygdom samt for vedlige-

holdelse af eksisterende højteknologiske tandrestaureringer som kroner, broer, implantater og

aftagelige proteser. En god mundhygiejne er endvidere vigtig for svækkede patienter for at und-

gå kroniske infektionstilstande i mundhulen og ophobning af bakterier, der kan sprede sig til re-

sten af kroppen og medføre fx aspirationspneumoni. MPS-indexet måler grad af inflammation i

tandkød og forekomsten af plaque ved meget simple registreringer og er ideelt til patienter med

fysisk og psykisk funktionssvækkelse. Indexet kan anvendes af omsorgstandplejen til evaluering

af de forebyggende tandplejeaktiviteter og overvågning af forhold omkring mundhygiejne.

Definition

MPS-indexet beregnes som en sum (2-8) af en Mukosal-inflammations-Score (1-4) og en Pla-

que-Score (1-4) (36). Det gennemsnitlige MPS-index beregnes ved summen af MPS-score for

alle undersøgte divideret med totale antal undersøgte.

Fejlkilder

Data vedrørende MPS-indexet registreret i henhold til kriterier beskrevet af Henriksen B.M. et.

al er i et videnskabeligt studie testet med hensyn til realibilitet og validitet (36).

Implementering

Implementering af sundhedsindikatorer foretages ved en fremtidig modernisering af SCOR af

Sundhedsdatastyrelsen.

Det anbefales:

•

at der indføres fire sundhedsindikatorer i omsorgstandplejen: 1 - gennemsnitlig DMFT-

index, 2 - andel omsorgstandplejepatienter med en funktionel okklusion, 3 - andel tand-

løse omsorgstandplejepatienter, 4 - gennemsnitlig MPS-index. Det gøres obligatorisk, at

kommunerne for patienter visteret til omsorgstandplejen ved første undersøgelse, og

derefter i forbindelse med Statusundersøgelse, får registreret de ovenstående indikato-

rer, og at disse indberettes til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register

(SCOR).

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

32/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Referenceliste

(1) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Rapport om serviceeftersyn af sundhedslovens krav til ind-

holdet af omsorgstandplejen: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014.

(2) Bekendtgørelse af sundhedsloven nr. 1202 af 14. november 2014.

(3) Bekendtgørelse om tandpleje nr. 179 af 28. februar 2012.

(4) Sundhedsstyrelsen. Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje:

Sundhedsstyrelsen, 2006.

(5) Bekendtgørelse af lov om social service nr. 1284 af 17. november 2015.

(6)

https://stps.dk/da/borgere/klag-over-behandling/klage-over-tilsidesaettelse-af-patientrettigheder/om-

kommunens-afgoerelser.

(7) Bekendtgørelse om tandpleje nr. 179 af 28. februar 2012 § 10 stk. 2.

(8)

http://www.fs3.nu.

(9) Hede B, Poulsen JE, Christophersen R, Christensen LB. Shared Oral Care – evaluering af et mundhy-

giejneprogram på fem plejecentre. Tandlægebladet 2014; 118: 980-986.

(10) Forsell M, Sjögren P, Johansson O. Need of assistance with daily oral hygiene measures among

nursing home resident elderly versus the actual assistance received from the staff. Open Dent J.

2009;3:241-244.

(11) Arpin S, Oral hygiene in elderly people in hospitals and nursing homes. Evid Based Dent. 2009;

10:46.

(12) Soell M, Hassan M, Miliauskaite A, Haikel Y, Selimovic D. The oral cavity of elderly patients in di-

abetes. Diabetes Metab. 2007; 33 Suppl 1:10-8.

(13) Khader YS, Albashaireh ZS, Aloman MA. Periodontal diseases and the risk of coronal heart and cer-

ebrovascular diseases: a meta-analysis. J Periodontol. 2004; 75:1046-53.

(14) Willumsen T, Karlsen L, Naess R, Bjørntvedt S. Are the barriers to good oral hygiene in nursing

homes within the nurses or the patients. Gerodontology 2012;29:748-755.

(15) Beck AM, Damkjaer K, Tetens I. Lack of compliance of staff in an intervention study with focus on

nutrition, exercise and oral care among old (65+ yrs) Danish nursing home residents. Aging Clin Exp Res

2009; 21: 143-149.

(16) Visschere LD. The development and application of an oral health care model for institutionalized

older people. Thesis, Universitei Gent. 2010.

(17) De Lugt-Lustig KHME, Vanobbergen JNO, van der Putten G-J, De Visschere LMJ, Schols JMGA,

de Baat C. Effect of oral healthcare education in knowledge, attitude and skills of care home nurses: a

systematic literature review. Community Dent Oral Epidemiol 2014;42:88-97.

(18) Willumsen T, Karlsen L, Naess R, Bjørntvedt S. Are the barriers to good oral hygiene in nursing

homes within the nurses or the patients? Gerodontology 2012; 29: 748-55.

(19) De Visschere L, Van der Putten G-J, de Baat V, Schols J, Vanobbergen J. Possible enabling and dis-

abling factors when implementing an oral hygiene protocol in nursing homes. Arch Public Health 2006;

64: 251-9.

(20) Bekendtgørelse nr. 1575 af 27. december 2014 om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabilite-

ringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86.

(21) BrancheArbejdsmiljøRådet, Social og Sundhed. At arbejde i borgerens hjem. BrancheArbejdsmiljø-

Rådet, 2015.

(22) Sundhedsstyrelsen. Nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnosti-

ske undersøgelser i tandplejen: Sundhedsstyrelsen 2016.

(23) Sundhedsstyrelsen. Vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer nr. 9670 af 30. september

2008.

(24) Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven nr. 973 af 28. juni

2016.

(25) Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber nr. 323 af 20. marts 2015.

(26) Bekendtgørelse om tandpleje nr. 179 af 28. februar 2012 § 7.

(27) Sundhedsstyrelsen. Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi, 2016.

(28) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og

sundhedsaftaler nr. 1569 af 16. december 2013.

(29) Sundhedsstyrelsen. Livet med demens. Styrket kvalitet i indsatsen, 2016.

(30) Vigild M. Odontologiske forhold hos gamle mennesker på institution. Tandlægebladet

1990;94(5):168-194.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

33/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

(31) Sundhedsstyrelsen. Tand- og mundsygdomme hos personer med Sjögrens syndrom. Sundhedsstyrel-

sen 1996.

(32) Sundhedsministeriet. L88, Forslag til lov om ændring af lov om tandpleje m.v. (Amtstandpleje m.v.)

af sundhedsministeren (Sonja Mikkelsen), 10. nov. 2000.

(33) World Health Organization. Oral health surveys: basic methods – 5 th edition. 2013.

(34) Krustrup U, Petersen PE. Dental caries prevalence among adults in Denmark-the impact of socio-

demografic factors and use of oral health services. Community dental health. 2007;4:225-232.

(35) Petersen PE. Global oral sundhed. Tandlægebladet. 2015;119(9):682-698.

(36) Henriksen BM, Ambjørnsen E, Axell T. Evaluation of a mucosal-plaque index (MPS) designed to

assess oral care in groups of elderly. Special Care in Dentistry. 1999;19(4):154-157.

(37) Lov om tandpleje mv nr. 310 af 4. juni 1986.

(38) Sundhedsstyrelsen. Modeller for en fremtidig tandsundhedspolitik – Redegørelse fra arbejdsgruppen

vedrørende tandplejens fremtidige organisation (ATFO): 1985.

(39) Retningslinjer nr. 9539 af 15. december 1986 for tilrettelæggelse af den kommunale tandpleje.

(40) Lov om ændring af lov om tandpleje m.v. nr. 178 af 16. marts 1994.

(41) Forslag til Lov om ændring af lov om tandpleje m.v. – bemærkninger til lovforslaget fremsat d. 24.

november 1993.

(42) Forslag til Lov om ændring af lov m.v. – bemærkninger til lovforslaget fremsat d. 10. november

2000.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

34/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

10 Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4:

Bilag 5:

Bilag 6:

Kommissorium for arbejdsgruppen

Arbejdsgruppens medlemmer

Metode

Vejledning for visitation til omsorgstandpleje

Eksempel på program til implementering af individuel mundplejeplan

Eksempel på skema ved implementering af Individuel mundplejeplan i omsorgs-

tandplejen

Påbud fra arbejdstilsynet vedr. udførelse af mobiltandpleje i landets kommuner

Vejledning for mobiltandpleje i eget hjem

Historisk gennemgang af etablering af omsorgstandpleje og specialtandpleje

Nøgletal omsorgs- og specialtandplejen

Bilag 7:

Bilag 8:

Bilag 9:

Bilag 10:

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

35/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen vedr. modernisering af omsorgstandpleje skal:

•

undersøge visitationspraksis i kommunerne og udarbejde en vejledning for visitation til

omsorgstandpleje, herunder komme med anbefalinger til hvordan andre dele af sund-

hedsvæsnet kan henvise til omsorgstandpleje, og hvordan kommunerne kan være opsø-

gende i forhold til tilbuddet om omsorgstandpleje og sikre at relevante borgere får

kendskab til ordningen. Vejledningen skal tage udgangspunkt i gældende lovgivning og

indgå i en revideret udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. omfanget af og kra-

vene til den kommunale og regionale tandpleje 2006

undersøge tilgængeligheden af specialindrettede tandklinikker til omsorgstandplejepati-

enter i kommunerne samt undersøge forholdene vedr. transport til behandling på central

klinik for omsorgstandplejepatienterne med henblik på at komme med forslag til sikring

af behandling på central klinik og forslag til mulige transportordninger for patientgrup-

pen. Arbejdsgruppen skal desuden udarbejde en vejledning for mobil tandpleje i eget

hjem for patienter i omsorgstandplejen. Vejledningen skal tage udgangspunkt i gælden-

de lovgivning og indgå i en revideret udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning vedr.

omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje 2006

analysere, om en sammenlægning af omsorgstandplejen og specialtandplejen ville kun-

ne styrke de to ordninger fagligt og ressourcemæssigt

•

Arbejdsgruppen skal desuden:

•

komme med anbefalinger til registrering af tandsundheden for patienter i omsorgstand-

plejen i Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) med henblik på

planlægning og evaluering af omsorgstandplejen

komme med anbefalinger til, hvordan en mundplejeplan kan udarbejdes og integreres i

den daglige pleje og omsorg for beboere i plejeboliger mm.

•

Arbejdsgruppen påbegyndte sit arbejde januar 2015 men blev sat i bero juni 2015 på grund af

folketingsvalg. Efter anmodning fra Sundheds- og Ældreministeriet i september 2015 viderefør-

te arbejdsgruppen sit arbejde. Arbejdsgruppen har afholdt 6 møder, og i forbindelse med beskri-

velsen af visitation og adgang til klinikker, der er indrettet til borgere med nedsat funktionsevne,

blev der indhentet data fra landets kommuner vha. en spørgeskemaundersøgelse til kommuner-

nes tandplejefaglige ledere og til cheferne for kommunernes ældreområde.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

36/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer

Kommunernes Landsforening; Teamleder Majbrith Christiansen, Plejeafdelingen Torstorp Ple-

jecenter, Høje-Taastrup kommune

Kommunernes Landsforening; Visitator Lisbeth Enevoldsen, Visitationsenheden, Randers

kommune

Kommunernes Landsforening; Pensioneret Overtandlæge Poul Pedersen, Haderslev kommunale

tandpleje

Danske Regioner; Chefrådgiver tandlæge Peter Simonsen, Regionstandplejen, Region Syddan-

mark

Dansk Tandplejerforening; Formand Elisabeth Gregersen

Dansk Tandplejerforening; Tandplejer Lone Engell Mehlsen, Omsorgstandplejen, Albertslund

kommunale tandpleje

Tandlægeforeningen; Tandlæge, Leder af specialcenter for voksentandpleje Maiken Bagger,

Aalborg kommunale tandpleje

De Offentlige Tandlæger; Overtandlæge Børge Hede, Københavns voksentandpleje

Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere; Formand Flemming Mogensen Finøen, Tandtekni-

kerklinik i Viborg samarbejde med Viborg kommunale omsorgstandpleje

Ad hoc sagkyndig for Sundhedsstyrelsen; Tandplejer, Programleder Johan Elmelund Poulsen,

Københavns Kommune, Voksentandplejen (omsorgstandpleje, specialtandpleje)

Ad hoc sagkyndig for Sundhedsstyrelsen; Overtandlæge Ole Mohr Hovgaard, Silkeborg kom-

munale tandpleje

Sundhedsstyrelsen, Planlægning, Afdelingstandlæge Lene Vilstrup, (formand og sekretariat)

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

37/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 3: Metode

Spørgeskemaundersøgelse

Til brug for arbejdsgruppernes arbejde har arbejdsgruppen udarbejdet to landsdækkende digitale

spørgeskemaer til kommunale overtandlæger og ældrechefer i kommunerne. Spørgeskemaerne

har været pilottestet i hver region, med henblik på at undersøge om spørgsmål er relevante og

forståelige. Sundhedsstyrelsen har udført den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra ok-

tober til november 2015 med svar fra alle landets 98 kommuner. Sundhedsstyrelsen har indtastet

og analyseret data i SPSS.

Litteratursøgning

Ved udarbejdelse af anbefalinger vedrørende mobiltandpleje i eget hjem er der foretaget en sy-

stematisk litteratursøgning.

Informationskilder: MEDLine, Directory of open acces journals (DOAJ) og JSTOR Archival

Journals, Det Kongelige Biblioteks database REX.

Søgestrategi: Der er oktober 2015 søgt med anvendelse af emneord: home dentistry, mobile

dentistry, home dental care, home oral care, mobile oral care, geriatric dentistry, hjemmetand-

pleje, mobil tandpleje, mobil tandvård, hemtandvård.

Inklusionskriterier: Publikations år: alle. Sprog: dansk, svensk, norsk, engelsk.

Resultat: Der blev identificeret to artikler som kunne være relevante i forhold til emnet, men

den ene indeholdt alene en økonomisk beregning af fordele og ulemper, og den anden var en be-

skrivelse af hvorledes skotske tandlæger forholdt sig til mobiltandpleje.

Idet der ikke foreligger videnskabelige studier på området er anbefalinger vedrørende mobil-

tandpleje i eget hjem er baseret på klinisk erfaring og konsensus i arbejdsgruppen,

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

38/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 4: Vejledning for visitation til omsorgstandpleje

Visitation til omsorgstandplejen kan finde sted ad flere kanaler. Det overordnede ansvar for, at

visitation finder sted, ligger for både ungdomsgruppen og for voksengruppen hos kommunen.

For unge med nedsat funktionsevne, skal der, såfremt den pågældende ikke skønnes at kunne

udnytte tandpleje hos praktiserende tandlæge og under forudsætning af, at vedkommende i øv-

rigt ikke skønnes at have behov for et specialiseret tandplejefagligt tilbud i specialtandplejen,

kunne finde en direkte visitation sted til omsorgstandplejen, når den unge fylder 18 år. I sådanne

tilfælde er det børne- og ungdomstandplejen, der henviser den unge til omsorgstandplejetilbud-

det.

For personer med nedsat funktionsevne vil adgang til omsorgstandplejen bero på en visitation i

den enkelte kommune - på samme måde som når kommunerne, efter en konkret individuel vur-

dering, sørger for tilbud om f.eks. personlig hjælp og pleje efter servicelovens kapitel 16. Visita-

tion til omsorgstandpleje bør foretages af kommunale visitatorer eller af plejepersonalet om-

kring borgeren ved anvendelse af ”Fælles Sprog III”. ”Fælles sprog III” er en dokumentations-

metode, der strukturerer dokumentationen, ikke bare for visitatorernes vedkommende, men også

for medarbejderne.

Det skønnes at borgere med en funktionsevne, der er i funktionsniveau 3 og 4 i ”Fælles

Sprog”´s tidligere versioner I og II, i kategorier ”Personlig pleje”, ”Mobilitet” eller ”Mental og

psykisk sundhed” individuelt skal vurderes for visitation til omsorgstandpleje. Der skal i forhold

til hver enkelt borger i målgruppen dog ske en individuel visitation, således, at der ud over den

generelle funktionsgruppevurdering sker en individuel behovsvurdering i forhold til behovet for

den forebyggende og vedligeholdende tandplejeindsats, der kan tilbydes gennem omsorgstand-

plejen. Det er op til kommunen at synliggøre henvisningsmuligheden for det berørte personale

og de berørte borgere.

Endelig kan personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, der oprindeligt er visiteret

til specialtandplejen, herfra viderevisiteres til omsorgstandplejen, såfremt dette efter en tandlæ-

gefaglig vurdering findes hensigtsmæssigt, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 3. Det bør regelmæs-

sigt vurderes, hvorvidt indskrevne patienter bør henvises til et andet niveau i tandplejen, således

at princippet om, at patienten behandles på det nødvendige, men mindst specialiserede niveau,

tilgodeses. I praksis vil dette være ensbetydende med, at patienten kan udvisiteres af omsorgs-

tandplejen til f.eks. tandpleje hos praktiserende tandlæge eller tandplejer, såfremt de forudsæt-

ninger, der gjorde, at patienten oprindeligt blev tilbudt omsorgstandpleje, ikke længere er til

stede. Der kan således for den enkelte patient ske henvisning både opadtil og nedadtil i syste-

met, dog således at det altid er patientens tandplejebehov og funktionsniveau, som lægges til

grund for beslutning om, hvor tandplejen ydes mest hensigtsmæssigt. Omvisitering bør derfor

kun finde sted på baggrund af en samlet vurdering baseret på såvel en tandlægefaglig bedøm-

melse som en konkret individuel vurdering fra kommunen.

Med henblik på sikret et sammenhængende tilbud om tandpleje for funktionssvækkede borgere

anbefales det at kommunerne udarbejder og publicere retningslinjer for, hvorledes øvrigt sund-

hedspersonale (sygehus, praktiserende læger, praktiserende tandlæger eller tandplejer, kliniske

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

39/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

tandteknikere, praktiserende tandplejere og pårørende) kan henvise patienter til kommunens vi-

sitation til omsorgstandpleje.

Kommunerne bør i sin kvalitetsstandard for omsorgstandpleje beskrive, i hvilke møder med

borgerne omsorgstandplejetilbuddet skal præsenteres opsøgende – det kan dreje sig om fore-

byggende hjemmebesøg, indflytningssamtaler i plejebolig, iværksættelse af § 83 a-forløb i hen-

hold til lov om Social service etc. Ligeledes bør kommunen i sin kvalitetsstandard om omsorgs-

tandpleje beskrive, hvornår og hvordan der bør ske revisitation til omsorgstandpleje – både i si-

tuationer, hvor det i tandplejen vurderes, at omsorgstandplejetilbuddet ikke længere er relevant,

og ved nye situationer for borgeren, der kan berettige til fornyet tilbud om omsorgstandpleje.

Kommunen bør løbende evaluere sin visitationspraksis til omsorgstandpleje fx med udgangs-

punkt i viden om, hvor mange borgere i kommunen der vurderes at have behov for omsorgs-

tandplejetilbuddet. Evalueringen bør ligesom den øvrige tilrettelæggelse af visitationsopgaven

ske i et samarbejde mellem visitationsfunktion, plejefaglighed og tandplejefaglighed.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

40/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 5: Eksempel på program til implementering af

individuel mundplejeplan

Ved implementering af individuel mundplejeplan i omsorgstandplejen bør der arbejdes ud fra et

systematisk planlagt program. Nedenstående program kan bruges som inspiration og er tidligere

anvendt af omsorgstandplejen i Københavns kommune ved udførelse af ”Shared Oral Care”-

forebyggelsesprogrammet (9).

Opstartsmøde med ledelse af ældre- og plejebolig

Undervisning af og orientering om mundplejeprogrammet af personalet på ældre- og

plejebolig, (dag og aften vagt).

Registrering af samtlige beboeres mundhygiejne, herunder tandkødsblødning, plak-

registrering og protesehygiejne. (registreringsskema). Tager hensyn til ”monitorerings-

princip”

. Nye beboere tilgår automatisk mundplejeprogrammet ved indflytning.

Registrering af samtlige beboeres evne til at varetage egen mundpleje, herunder med

hensyn til ”monitoreringsprincip”.

Med udgangspunkt i mundplejeprogrammets registrering bør omsorgstandplejens per-

sonale foretage besøg hos samtlige beboerne svarende til et besøg hos hver beboer, mi-

nimum hver 3 uge. Under omsorgstandplejens besøg bør der registreres tandkødsblød-

ning, tilstedeværelsen af plak og protesehygiejne herunder med hensyn til ”monitore-

ringsprincip” (registreringsskema).

Ved hvert besøg hos en beboer med tandkødsblødning, synlige mængder af plak og rin-

ge protesehygiejne, bør omsorgstandplejens personale foretage individuel instruktion af

afdelingens social- og sundhedspersonale i forhold til mundhygiejneforbedrende tiltag

over for den pågældende beboer. Resultatet af registreringerne, danner grundlag for im-

plementering og udarbejdelse af hver beboers individuelle mundplejeplan, som udar-

bejdes af omsorgstandplejens medarbejdere.

Med udgangspunkt i ”kommunikationsprincip”

bør ledelsen på plejecentret/hjemmet

hvert kvartal orienteres om beboernes mundhygiejnestatus, via en kort statusrapport

som omsorgstandplejen udarbejder på baggrund af resultaterne fra registreringer foreta-

get hos beboerne. Denne kvartalsrapport er med til at fastholde og motivere både om-

sorgstandplejen medarbejdere og ledelse/ personale i ældre- og plejebolig.

Monitoreringsprincip: systematisk og regelmæssig overvågning af mundhygiejnen og evnen til at varetage mundhygiejnen hos

den enkelte beboer men også på aggregeret niveau ved en fastlagt ensartet metode og med fastlagte intervaller.

Kommunikationsprincip: En stadig dialog mellem tandplejepersonale og plejepersonale om resultaterne af mundplejeindsatsen ud

fra de data der indhentes ved den systematiske registrering. Dialogen skal foregå om den enkelte beboer, men også inddrage den

plejefaglige ledelse ved at diskutere resultaterne på aggregeret niveau.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

41/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 6: Eksempel på skema ved implementering af In-

dividuel mundplejeplan i omsorgstandplejen

Skema for en individuel mundplejeplan kan anvendes af omsorgstandplejens personale som ar-

bejdsredskab for implementering af god daglig mundhygiejne for den enkelte borger. Skemaet

er inspireret af det skema som er anvendt af klinikassistenter i omsorgstandplejen i Københavns

kommune ved udførelse af ”Shared Oral Care”-forebyggelsesprogrammet med funktion som en

programdagbog (9). Skemaet er således tænkt til brug af omsorgstandplejens personale til regi-

strering af; tilstedeværelse af naturlige tænder, tandløshed, partiel protese eller helprotese, om

beboeren har brug for hjælp til mundhygiejne, om der er lavet et notat vedrørende mundpleje i

døgn og ugeplanen (plejeplanen) og om der er iværksat forebyggende tiltag. Videre foretages

der en registrering af forekomsten af plak på tænder og protese, blødning ved tandbørstning og

om der er foretaget instruks af beboer eller plejepersonale. Skemaets registreringer er meget

enkle og danner grundlag for om man har nået det ønskede sundhedsresultat. Skemaet indehol-

der således ikke en instruks til plejepersonalet om hvilken tand-og mundpleje den enkelte bebo-

er har brug for. Det er tænkt at denne skrives som et notat i døgn og ugeplanen (plejeplan).

1. Skema anvendt i Københavns kommune.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

42/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 7: Påbud fra arbejdstilsynet vedr. udførelse af

mobiltandpleje i landets kommuner

I Københavns Kommune har påbuddet i 2007 drejet sig om omfanget af løft og transport af ud-

styr, som blev fundet for belastende – specielt når udstyr skulle medbringes op og ned af trapper

(26. juni 2007, Arbejdstilsynet sag nr. 20070015643).

Furesø kommune modtog i 2009 et påbud, der lød: ”den beskrevne arbejdsstilling ved tandbe-

handling på plejecentret er ikke forsvarlig, idet det må antages at såvel nakke som ryg er stærkt

udsat for at blive udsat for nedslidning. Den store mængde statisk arbejde kan endvidere nemt

føre til smertetilstande i nakke og ryg.”.(5. maj 2009, Arbejdstilsynet, sag nr. 20090030240).

Et tredje påbud er givet Hillerød kommune i 2007. I påbuddet hedder det, at ”det skal sikres, at

de ansatte i omsorgstandplejen ikke udsættes for unødige fysiske belastninger samt uhensigts-

mæssige arbejdsstillinger i forbindelse med arbejdet. Det skal sikres, at arbejdshøjden ved bor-

geren, der behandles, så vidt muligt passer til de ansatte, som udfører arbejdet. Påbuddet blev

givet på baggrund af observationer i forbindelse med tandrensninger udført ved borgere, som

blev behandlet mens de sad i kørestol. (21. maj 2007, Arbejdstilsynet sag nr. 20060063928).

Endelig har Tønder Kommune i 2014 modtaget et lignende påbud med krav om reduktion i an-

tal kilo der løftes og etablering af forsvarlige arbejdsstillinger og bevægelser. .(28.maj 2014,

Arbejdstilsynet sag nr. 20130091056).

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

43/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 8: Vejledning for mobiltandpleje i eget hjem

Tandplejetilbuddet skal baseres på et realistisk behandlingsbehov. Det vil sige, at der i forbin-

delse med tandplejetilbuddet skal foretages et kvalificeret skøn over behovet for tandpleje under

hensyntagen til patientens alder og almentilstand, objektive behov samt subjektive behov og øn-

sker, således at de foranstaltninger, der tilbydes, medvirker til at opretholde / forbedre patien-

tens livskvalitet både i fysisk og psykisk henseende. Hvor patientens almentilstand begrænser

mulighederne for intervention eller vanskeliggør gennemførelsen af denne, har den tandfaglige

indsats først og fremmest til hensigt at holde patienten fri for patologiske tilstande, der kan for-

volde smerter og andre gener. Den almindelige omsorgspligt tilsiger, at fordelene ved behand-

lingen klart skal overstige ulemperne ved den eller ulemperne ved slet ikke at behandle. Patien-

ter i omsorgstandplejen bevarer i stigende grad egne naturlige tænder. Patienterne er for største-

delens vedkommende enten risikopatienter og / eller patienter med et komplekst behov for diag-

nostik og behandling, hyppige forekomst af mundslimhindelidelser samt akutte behandlings-

krævende tilstande. Det er den behandlende tandlæge eller tandplejer, der under sit autorisati-

onsansvar og i det konkrete tilfælde beslutter om en undersøgelse eller behandling bør foregå på

en tandklinik eller om den fagligt forsvarligt kan foretages i patientens eget hjem med mobil ud-

styr. Hvis en patient ikke ønsker at blive transporteret til en tandklinik skal den ansvarlige tand-

læge eller tandplejer orientere patienten om konsekvenser af dette valg herunder informere om

mulige alternative undersøgelser eller behandlinger foretaget i patients eget hjem eller konse-

kvensen af ikke at foretage undersøgelse eller behandling. Dette skal journalføres.

•

Ved diagnostisk undersøgelser - fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser udfø-

res i henhold til Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje 2016. For patienter med naturlige

tænder bør Diagnostisk grundundersøgelse og Statusundersøgelse foretages på tandklinik med hen-

blik på at sikre kvalitet i diagnostik og adgang til røntgenundersøgelse. For tandløse patienter eller

patienter med et betydeligt reduceret resttandsæt kan Diagnostisk grundundersøgelse og Statusunder-

søgelse foretages i patientens eget hjem.

•

ved tandrensning - fjernelse af supragingival tandsten og bløde belægninger kan - såfremt der er tale

om kortvarig behandling foretages i patientens eget hjem. Mere omfattende curretage/depuration bør

foretages på central klinik.

•

ved fyldningsterapi - fyldningsterapi bør af hensyn til kvaliteten i udgangspunktet foretages på en

tandklinik. Mindre lettilgængelige fyldninger af glasionomer samt provisoriske og semiprovisoriske

fyldninger vil kunne foretages i patientens eget hjem.

•

Ved rodbehandling - rodbehandling bør af hensyn til kvaliteten og adgang til røntgen foretages på

klinik.

•

Ved faste protetiske erstatninger - faste protetiske erstatninger (kroner, broer) bør af hensyn til kvali-

teten og adgang til røntgen foretages på tandklinik.

ved aftagelig protetiske erstatninger - aftagelige protetiske erstatninger kan foretages i patientens eget

hjem. Indledende diagnostisk og behandling bør foregå på tandklinik.

Ved kirurgiske indgreb herunder tandudtrækninger – bør ske på klinik af hensyn til såvel hygiejne

som adgangen til røntgen.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

44/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 9: Historisk gennemgang af etablering af om-

sorgstandpleje og specialtandpleje

Omsorgstandpleje blev introduceret i sundhedslovgivningen i 1986, hvor lov om tandpleje blev

revideret (37). Lovændringen gav kommunerne mulighed for at etablere omsorgstandpleje. For-

slag herom var allerede beskrevet i Sundhedsstyrelsens ’AFTO rapport’ fra 1985 (38). Tandple-

jelovens § 4 angav, at ”Kommunalbestyrelsen kan tilbyde forebyggende og behandlende tand-

pleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap

kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud”. I den medfølgende vejledning fra

Sundhedsstyrelsen var personkredsen beskrevet således: ”Kriterierne for afgrænsningen kan væ-

re ældre på plejehjem, i beskyttede boliger, hjemmebundne ældre, psykiatriske patienter, som

hyppigt skifter mellem forskellige behandlingsinstitutioner og hjemmeophold, fysisk og psykisk

udviklingshæmmede personer, der som følge af den socialpolitisk fastlagte normaliserings- og

integrationsudvikling er fraflyttet de store institutioner og nu befinder sig i mindre bo-enheder i

lokalsamfundet samt personer, der som følge af invaliderende ulykker eller sygdomme er bun-

det til hjemmet” (39).

I 1994 blev lov om tandpleje igen revideret, og lovteksten var nu ændret således, at ”kan” blev

erstattet med ”skal” (40). Resten af lovteksten i § 4 var identisk med den oprindelige tekst.

Denne formulering er i øvrigt bevaret ved efterfølgende revisioner af både Lov om Tandpleje og

den efterfølgende sundhedslov.

Imidlertid skete der i forbindelse med lovrevisionen en ændring af målgruppen, idet det i be-

mærkningerne til lovforslaget hed ”Målgruppen for omsorgstandpleje er personer, som bor på

plejehjem, idet undersøgelser har vist, at hovedparten af disse ikke har mulighed for at udnytte

de eksisterende tandplejetilbud” (41). Hermed blev det tidligere særforsorgsklientel skrevet ud

af omsorgstandplejens personkreds, idet det i bemærkningerne til lovforslaget hed: ”I forbindel-

se med omsorgstandplejens indførelse i 1994 blev der rejst spørgsmål om tandplejetilbuddene til

personer omfattet af de tidligere særforsorgsbestemmelser. Det blev i den forbindelse besluttet

at holde tandplejen for de omhandlede grupper uden for omsorgstandplejen.” Beslutningen

mødte bred kritik fra såvel sygeplejefaglig som tandplejefaglig side, og det medførte et nyt ud-

valgsarbejde under Sundhedsstyrelsen. På den baggrund kom der en ny lovrevision i 2001. Her

blev der etableret et tilbud til den personkreds, som i 1994 ikke blev inkluderet i omsorgstand-

pleje. Det nye tilbud blev benævnt ”amtstandpleje”.

I bemærkningerne til lovrevisionen i 2001 hedder det ”Visse sindslidende og psykisk udvik-

lingshæmmede m.fl. har således behov for behandling hos tandlæger, der har særlig viden om

og erfaring med de særlige forhold i relation til tandsundhed, der er forbundet med de pågæl-

dendes handikap” (42).

På dette tidspunkt var det meningsfyldt at forankre det særlige tilbud om tandpleje til sindsli-

dende og udviklingshæmmede i amterne, idet amternes forpligtigelser blandt andet omfattede

drift af botilbud til såvel sindslidende og udviklingshæmmede som yngre fysisk handikappede.

Driften af plejehjem og plejecentre for ældre med funktionsnedsættelser var derimod en kom-

munal forpligtigelse. Endvidere var de tandplejefaglige problemstillinger hos plejehjemsbeboere

dengang anderledes end hos udviklingshæmmede og sindslidende. Plejehjemsbeboere var på det

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

45/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

tidspunkt overvejende tandløse protesebærere, medens amtstandplejens klientel var yngre voks-

ne med naturlige tænder. En forvaltningsmæssig adskillelse af de to tilbud var på daværende

tidspunkt velbegrundet både ud fra de almene tilbud til persongrupperne, og ud fra de forskelle

der var mellem de to patientgruppers tand- og mundproblemer.

Ved kommunalreformen i 2007 blev såvel amternes forpligtigelser på institutions- som på tand-

plejeområdet overført til kommunerne, og amtstandplejen blev i den forbindelse omdøbt til spe-

cialtandpleje. I dag har kommunerne myndigheds- og finansieringsansvaret for både omsorgs-

og specialtandplejen.

5. OKTOBER 2016

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

46/47

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, fra sundheds- og ældreministeren

Bilag 10: Nøgletal omsorgs- og specialtandplejen

Nøgletal omsorgstandplejen 2015

Antal borgere visiteret til omsorgstandpleje

Antal kommuner der har omsorgstandpleje ved offentlige klinikker

Tandlæger der beskæftiger sig med omsorgstandpleje

Tandplejere der beskæftiger sig med omsorgstandpleje

Klinikassistenter der beskæftiger sig med omsorgstandpleje

Kliniske tandteknikere der beskæftiger sig med omsorgstandpleje

24.726 pers.

77 kommuner

42 årsværk, 270 pers.

25 årsværk, 130 pers.

89 årsværk, 356 pers.

4 årsværk, 10 pers.

Nøgletal specialtandplejen 2015

Antal borgere visiteret til specialtandpleje (heraf ca. 6 % børn og unge)

Antal kommuner der har specialtandpleje for voksne ved offentlige klinikker

Antal kommuner der har specialtandpleje ved aftale med regionen om -

varetagelse af hele eller dele af specialtandplejen

Tandlæger der beskæftiger sig med specialtandpleje

Tandplejere der beskæftiger sig med specialtandpleje

Klinikassistenter der beskæftiger sig med specialtandpleje

Kliniske tandteknikere der beskæftiger sig med specialtandpleje

53 kommuner

34 årsværk

14 årsværk

54 årsværk

4 årsværk

15.836 pers.

47 kommuner

Antal kommuner med en eller flere klinikrum med units med mulighed for at modtage en patient i køre-

stol/sengetransport med liftforflytning

55 kommuner

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse udført af Sundhedsstyrelsen 2015, med besvarelse af samtlige 98 kommuner.

MODERNISERING AF OMSORGSTANDPLEJEN

SIDE

47/47

5. OKTOBER 2016