Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 306
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
Sagsbeh.:
Koordineret med:
Sagsnr.:
Dok. nr.:
Dato:
MEDINT
DEPLNCC
1700526
334604
22. februar 2017
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Folketingssalen, 26. april 2017
Balancen mellem adgang til ny medicin og incitamenter
til innovation
Først og fremmest tak for at bringe et vigtigt og interessant
emne på banen om adgang til medicin og innovativ
sundhedsteknologi.
Jeg vil også gerne kvittere FN for at sætte fokus på et emne, der
har stor betydning for hele verdens befolkning.
Det er et emne, som vi også er meget optaget af i regeringen -
fordi vi ønsker de bedste vilkår til at sikre patienters adgang til
ny medicin og innovative behandlinger i fremtiden.
***
FN-rapporten sætter fokus på forholdet mellem de
incitamenter, der skal sikre udviklingen af ny sundhedsteknologi
og den globale befolknings adgangen til medicinen.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
Højniveaupanelet finder i rapporten, at de nuværende regler for
patenter, prissætning og internationale handelsaftaler skaber
ubalance i den globale adgang til medicin.
For at sænke prisniveauet på medicin ønsker højniveaupanelet
blandt andet:
At stater skal spiller en større rolle i lægemiddeludvikling.
At lægemidlers slutpriser afkobles de omkostninger, et
lægemiddelfirma holder i forbindelse med både forskning,
produktion og udvikling.
At internationale patentregler anvendes på anden vis og i
mindre omfang.
Mens rapporten har nogle vigtige pointer, kan flere af
anbefalingerne efter min vurdering hæmme innovationen.
Og dermed kan vi ende med at svække patienternes adgang til
ny medicin.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
***
Hvis vi ser på, hvad der skal til for, at patienter fremover kan få
adgang de mest innovative lægemidler, kan man helt
grundlæggende tale om
to forhold,
der skal være på plads.
For det første
skal der forskes i, udvikles og produceres nye
lægemidler.
Fordi det kan kræve investeringer på mellem 7 og 35
milliarder kroner, løbes der en rigtig stor risiko ved at
udvikle nye lægemidler.
o
Den risiko påtager lægemiddelindustrien sig i dag.
Det betaler vi noget for.
o
Til gengæld behøver vi ikke som offentlige
myndigheder at løbe den risiko det er at udvikle ny
medicin.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
For det andet
skal vi som patienter og sundhedssystemer have
råd til at købe den udviklede medicin.
Lægemiddelvirksomhederne er altså også afhængige af at
kunne afsætte deres medicin til os.
Det giver os nogle mulighed for at anvende styringsmekanismer,
der kan hjælpe os med at afværge medicinprisernes
himmelflugt.
o
I Danmark er prisloftaftalerne med industrien,
medicintilskudssystemet og Medicinrådet med til til
det.
I Danmark har vi samtidig også en god synergi mellem industrien
og de offentlige forskningsinstitutioner, der bidrager til, at vi får
noget ud af den danske grundforskning.
Der er altså tale om et økosystem, hvor lægemiddelindustrien,
forskning og sundhedsvæsen er gensidigt afhængige af
hinanden.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
For at det økosystem skal være bæredygtigt, er det vores
politiske opgave at sikre og opretholde en gunstig balance, hvor
vi både har råd til at købe medicinen og sikre, at der udvikles ny
medicin.
***
I FN-rapporten anbefales det, at lægemiddelpriserne håndteres
ved, at nationalstater binder sig til en konvention, der skal
afkoble forsknings- og udviklingsomkostninger fra lægemidlers
slutpris.
Til det forslag skal man have for øje, at lægemidler
udvikles på markedsvilkår.
Fordi lægemiddelvirksomheder opererer på konkurrencevilkår,
er de underlagt de samme krav om vækst, der gør det attraktivt
for investorer at indskyde kapital i virksomhederne.
Afkobles forsknings- og udviklingsomkostningerne fra
lægemidlets slutpris, risikerer man, at gevinsten af investeringen
– alt andet lige – ikke vil vurderes tiltrækkende.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
Og så får vi ikke de lægemidler, vi efterspørger.
Forslaget lægger samtidig op til, at staten skal spille en større
rolle, når der skal investeres i lægemiddeludviklingen.
Vi vil altså antageligt også selv skulle investere tungt i
udviklingen af nye lægemidler.
Rapporten giver imidlertid ikke belæg for, om det offentlige lige
så effektivt vil kunne forske i og udvikle nye lægemidler.
Konsekvensen af forslaget kan derfor højst sandsynligt
ventes at hæmme innovationen.
Det vil også betyde negative konsekvenser for patienters
adgang til medicin.
Derfor er jeg af den overbevisning, at vi bedst håndterer adgang
til medicin og medicinprisernes niveau ved at forbedre de
styringsmekanismer, vi har i dag.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
På den måde er vi heller ikke selv forpligtet til at tage de
risici, der er forbundet med lægemiddelproduktion.
***
Det vi
i stedet
gør i dag, for at bidrage til udviklingen af
lægemidler, er at investere i forskning på blandt andet det
sundhedsvidenskabelige område.
Den offentligt finansierede forskning er med til at danne
grobund for ny viden, nye opfindelser – og på sigt – måske også
nye lægemidler.
Danmark har en topplacering i OECD, hvad gælder investering i
forskning på sundhedsområdet.
Den nye viden og de eventuelle patenter, der udspringer af den
offentligt finansierede forskning, har danske
forskningsinstitutioner flere muligheder for at drage fordel af.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
Forskningsinstitutioner har siden 2000 kunnet overtage
rettighederne til en given opfindelse med henblik på
erhvervsmæssig nyttiggørelse.
o
Institutioner kan til eksempel indgå aftale med
relevante virksomheder om at udnytte
rettighederne, så opfindelserne kan bruges i
udvikling af nye lægmidler.
o
De kan også indgå i privat-offentlige partnerskaber,
hvor institutioner og virksomheder tidligt indgår i et
fælles forskningsprojekt.
Derudover kan institutionerne sælge patentrettigheder til
private virksomheder på markedsvilkår.
På den måde kan både offentlige og private få meget ud af den
offentligt finansierede forskning.
Typisk er der tale om opfindelser på et meget tidligt
stadie, hvilket også afspejles i den pris, institutionerne kan
forvente at opnå.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
Der er altså stadig langt fra grundforskning til
færdigudviklet lægemiddel.
Vi er i regeringen meget opmærksom på at sikre, at Danmark får
nok ud af de offentlige forskningsinvesteringer.
Derfor har forskningsministeren nedsat et udvalg, der er i gang
med en omfattende analyse af forskningens effekter med det
formål at sikre, at de store offentlige investeringer i forskning
giver mest mulig værdi for samfundet.
Med de danske investeringer i offentlig forskning og
styringsmekanismer inden for prishåndtering, vil vi sikre
balancen i økosystem – så der udvikles lægemidler, vi har råd til.
***
Højniveaupanelets anbefalinger rummer dog flere gode
elementer.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
Eksempelvis anbefaler rapporten, at man i forhandlinger om
internationale handelsaftaler laver systematiske
konsekvensanalyser for adgangen til sundhed.
Det er regeringen enig i.
Overordnet set, er det regeringens mål er at føre en
økonomisk og social ansvarlig handelspolitik.
Det er vi ikke alene om.
Også i EU har man i de senere år allerede arbejdet med
konsekvensanalyser i bilaterale handelsaftaler.
Konsekvensanalyserne – de såkaldte ”Sustainability
Impact Assessments” – ser på forventede konsekvenser
for både miljø, menneskerettigheder, sociale spørgsmål
og sundhed.
***
Side 10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
Sat på spidsen finder højniveaupanelet bag rapporten, at
handelspolitiske hensyn og internationale patentregler spænder
ben for adgang til medicin.
Det er efter min opfattelse for ensidigt.
For at adressere udfordringen om adgangen til medicin, bør man
i stedet se bredere på problemstillingerne.
Mange forhindringer i udviklingslande skyldes dårlig
infrastruktur, utilstrækkelig finansiering og mangel på
sundhedsfagligt personale.
Der er altså tale om udfordringer, der bærer præg af
forskelle på nationale sundhedssystemer og divergerende
sociale og økonomiske vilkår for adgangen til medicin.
***
FN-rapporten er ét af de internationale bud på, hvordan den
problemstilling bedst håndteres.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
Emnet diskuteres ivrigt internationalt, og vi engagerer os i
drøftelserne om priser og adgang i både Nordisk Ministerråd,
EU, OECD og WHO.
I EU bakker Danmark blandt andet op om en analyse af,
hvorvidt der i det europæiske system er de rigtige
incitamenter til stede til at sikre adgang til lægemidler.
At vi internationalt ser på at sikre incitamenterne til udvikling,
betyder ikke, at vi ikke har forventninger til industrien.
Tværtimod forventer vi, at også den
sundhedsteknologiske industri skal være med til at tage
ansvar for, at effektiv medicin er tilgængelig for
patienterne.
***
Mens rapporten peger på vigtige problemstillinger, mangler de
gode løsninger, hvis vi vil opretholde sundhedsvæsener, der kan
tilbyde innovative og rationelle behandlinger.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 306: Opfølgning på forespørgselsdebat F 31 vedr. FN-rapport, fra sundhedsministeren
Jeg mener derfor ikke, at Danmark skal indgå i en aftale på de
præmisser, der foreslås i rapporten.
Det vil næppe skabe en bæredygtig medicinalindustri –
fordi staterne vil skulle løbe mange store risici, som kan
være vanskelige for dem.
I stedet synes jeg, at vi inden for de rammer vi har i dag fortsat
skal arbejde for at sikre de rette incitamenter for både udvikling
af og adgang til lægemidler.
Tak for ordet.
Side 13