Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 303
Offentligt
1755440_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Region Hovedstaden
Kongens Vænge
3400 Hillerød
Att. Vicedirektør Else Hjortsø
[Land]
Dato: 10. maj 2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMSEB
Sagsnr.: 1610826
Dok. nr.: 357339
Svar på ansøgning fra Region Hovedstaden om forsøg med almen
praksisklinik på Bornholm, jf. sundhedslovens § 233
Afgørelse
Sundheds- og Ældreministeriet kan, jf. sundhedslovens § 233, godkende ansøg-
ningen fra Region Hovedstaden om etablering af en almenpraksisklinik på Born-
holm Hospital i op til 6 år, der fraviger bestemmelserne i sundhedslovens § 227
vedrørende organisationsformer i forbindelse med leverancen af almen praksisy-
delser.
Det er et vilkår for godkendelsen, at regionen foretager en midtvejsevaluering ef-
ter 3 år, og en slutevaluering, som skitseret i ansøgningen.
Godkendelsen indebærer alene en fravigelse af bestemmelserne i sundhedslo-
vens § 227, hvorimod øvrige bestemmelser i sundhedsloven såvel som øvrig lov-
givning finder uændret anvendelse.
Baggrund
Region Hovedstaden rettede ved brev af 22. november 2016 henvendelse til
Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende en dispensationsordning med en
praksisklinik på Bornholm. Det anføres bl.a., at Region Hovedstaden oplever læ-
gedækningsproblemer på Bornholm, og at regionen i forbindelse med praksisop-
hør har set sig nødsaget til at oprette en praksisklinik på Bornholms Hospital som
et midlertidigt almen medicinsk tilbud med henblik på, at alle bornholmere har
adgang til almen lægehjælp.
Regionen ansøger om forsøg med en ordning, der fraviger sundhedslovens § 227,
stk. 5. Efter denne bestemmelse kan et regionsråd – efter at have forsøgt at af-
sætte driften af praksis ved udbud – selv etablere regionsdrevne klinikker i en pe-
riode på op til 4 år. Efter bestemmelsen kan et regionråd, der ønsker at fortsætte
driften af praksis efter udløbet af 4-års perioden alene gøre dette, hvis det ikke
har været muligt at sælge driften af praksis til en læge, der arbejder efter
Overenskomst om almen praksis eller at afsætte driften ved udbud.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om brev til Region Hovedstaden vedrørende forsøgsordning med etablering af almen praksisklinik i tilknytning til Bornholms Sygehus, fra sundhedsministeren
Det anføres i ansøgningen bl.a., at erfaringerne fra praksisklinikken skal søge at
afdække, hvordan der kan opnås synergi mellem klinikkens og hospitalets res-
sourcer og kompetencer for eksempel ved at oprette delestillinger samt undgå
dobbeltundersøgelser for gruppen af kronisk syge patienter, der behandles i beg-
ge sektorer.
Regionen ønsker med praksisklinikken at kunne tilbyde attraktive stillinger på
Bornholm, der kan imødekomme yngre lægers ønsker om at være en del af et
større fagligt fællesskab med mulighed for faglig sparring. Det ønskes derudover
undersøgt, om der skabes mulighed for mere sammenhængende patientforløb
for patienter, der følges i flere sektorer ved, at speciallægekompetencer og den
almen medicinske viden arbejder tættere sammen.
Siden regionens ansøgning blev indsendt har samtlige partier i Folketinget i øvrigt
indgået en aftale den 9. februar 2017 om bedre lægedækning. Partierne opfor-
drede bl.a. til, at der inden for rammerne af forsøgsbestemmelsen i sundhedslo-
ven § 233 ansøges om etablering af forsøg med nye organiseringsformer, som
kan skabe sammenhængende tilbud for borgere i områder med lægedæknings-
problemer i både almen praksis og i sygehusenes akutte beredskab. Både private
og offentlige aktører kan indgå i løsninger af akutte lægedækningsproblemer. Af-
talepartierne fandt det hensigtsmæssigt, at sådanne forsøg vil kunne løbe op til 6
år og evalueres inden for 3 år efter igangsættelse.
Der blev den 10. marts 2017 afholdt et møde mellem repræsentanter fra regio-
nadministrationen i Region Hovedstaden og embedsmænd fra Sundheds- og Æl-
dreministeriet. Formålet med mødet var – som et led i oplysningen af sagen – en
uddybende drøftelse om regionens ansøgning om en forsøgsordning med etable-
ring af en almen praksisklinik på Bornholms Sygehus.
Regionen redegjorde for overvejelser om det nærmere indhold af en eventuel
forsøgsordning, herunder samarbejdet om patienter med fx kroniske sygdomme,
som både har kontakt med sygehuset og almen praksis. Det blev på mødet aftalt,
at regionen sender en skriftligt uddybning af ansøgningen, bl.a. for så vidt angår
indholdet i ordningen og evalueringsdesignet.
Ved brev af 21. marts 2017 uddyber regionen herefter ansøgningen. Det anføres
bl.a., at regionens ansøgning tager udgangspunkt i sundhedslovens § 233, som
beskriver muligheden for forsøg, der har til formål at fremme omstilling i sund-
hedsvæsnet, herunder med nye behandlings- og organisationsformer.
Det oplyses, at der er en række forhold på Bornholm, der udfordrer lægedæknin-
gen, og at det grundet Bornholms geografi er en udfordring at tiltrække læger til
Bornholms Hospital, og til at nedsætte sig i almen praksis. I forhold til demografi-
en er Bornholm udfordret ved, at 49 pct. af befolkningen er 55 år eller ældre mod
33 pct. i regionen som helhed. I forhold til sundhedstilstanden viser sundheds-
profilen en overvægt af personer med en eller flere kroniske sygdomme.
Side 2
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om brev til Region Hovedstaden vedrørende forsøgsordning med etablering af almen praksisklinik i tilknytning til Bornholms Sygehus, fra sundhedsministeren
Regionen ønsker at afprøve konstruktionen i op til 6 år, og regionen finder at en
forsøgsordning i 6 år vil give mulighed for, at der kan tilbydes stillinger på Born-
holm til nyuddannede speciallæger i almen medicin, der gerne vil arbejde med al-
men lægehjælp uden selv at skulle opbygge en praksis fra bunden eller købe sig
ind i et kompagniskab.
Regionen oplyser, at regionen har igangsat et projekt ”Udviklingshospital Born-
holm”, og at der således allerede er et projekt set-up, hvor praksisklinikken kan
indgå.
Regionen vil, såfremt ansøgningen imødekommes, foretage en midtvejsevalue-
ring efter 3 år, hvor patientoplevet, organisatorisk og klinisk kvalitet udgør ram-
men.
Det retlige grundlag
Forsøgsbestemmelsen i sundhedslovens § 233
Efter forsøgsbestemmelsen i sundhedslovens § 233 kan sundhedsministeren
efter ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse godkende, at der
iværksættes forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser (bortset fra
visse bestemmelser i loven, som ikke er relevante i denne sammenhæng).
Forsøg skal efter denne bestemmelse have til formål at fremme omstilling i
sundhedsvæsenet, herunder med nye organisations- og behandlingsformer,
ændrede tilskud eller ændrede honoreringssystemer m.v. Ved godkendelse af
forsøg skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes retssikkerhed og
velfærd.
Bestemmelser om organisationsformer i almen praksis, jf. sundhedslovens § 227
Regionsrådet har efter sundhedslovens § 57 ansvar for at tilvejebringe tilbud om
behandling hos praktiserende sundhedspersoner. Efter §§ 59 og 60 yder
regionsrådet vederlagsfri behandling til gruppe 1-sikrede personer hos den
alment praktiserende læge, som borgeren har valgt. Det følger af sundhedslovens
§ 227, stk. 1, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn afslutter overenskomster
med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for ydelser i
praksissektoren. For så vidt almen praksis, vil det i praksis sige, ydelser hos
alment praktiserende læger, der arbejder efter Overenskomst om almen praksis.
Efter § 227, stk. 2, kan regionsrådet sælge ydernumre til læger, der arbejder efter
Overenskomst om almen praksis. En læge kan eje op til seks ydernumre
erhvervet fra regionen.
I henhold til § 227, stk. 3, kan regionen udbyde drift af praksis af ydernumre, som
regionen har i hænde. Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis
omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning.
Side 3
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om brev til Region Hovedstaden vedrørende forsøgsordning med etablering af almen praksisklinik i tilknytning til Bornholms Sygehus, fra sundhedsministeren
1755440_0004.png
Hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbud af drift af praksis
foretaget i henhold til stk. 3, eller regionsrådet har forkastet bud, kan
regionsrådet selv i henhold til stk. 5 etablere en praksis i en periode på op til 4 år.
Et regionsråd, der ønsker at fortsætte driften af praksis efter udløbet af 4-
årsperioden, kan alene gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret
til en læge efter stk. 2 eller afsætte driften via udbud efter stk. 3.
Et regionsråd kan i tilfælde af akut opstået lægemangel, jf. § 227, stk. 6, i en kort
periode etablere et midlertidigt almen medicinsk lægetilbud.
Sundheds- og Ældreministeriets vurdering af ansøgningen
Sundheds- og Ældreministeriet kan godkende ansøgningen fra Region
Hovedstaden om etablering af en almenpraksisklinik på Bornholms Hospital i op
til 6 år, der fraviger bestemmelserne i sundhedslovens § 227 vedrørende
organisationsformer i forbindelse med leverancen af almen praksisydelser.
Ministeriet har ved godkendelsen bl.a. lagt vægt på, at der er tale om et forsøg,
der har til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet med en ny
organisationsform, der bl.a. skal medvirke til at sikre bedre lægedækning.
Ministeriet finder, at tilstrækkelig lægedækning er en afgørende forudsætning for
at sikre borgernes velfærd.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at forsøget sammentænker varetagelsen
af akutte sygehusfunktioner med almen medicinske ydelser, i et område, hvor
der er er dobbelte lægedækningsudfordringer, dvs. både for så vidt angår akutte
sygehusfunktioner og i forhold til almen praksisydelser.
Det er et vilkår for godkendelsen, at regionen foretager en midtvejsevaluering
efter 3 år, og en slutevaluering, som skitseret i ansøgningen.
Godkendelsen indebærer alene en fravigelse af bestemmelserne i
sundhedslovens § 227, hvorimod øvrige bestemmelser i sundhedsloven såvel
som øvrig lovgivning finder uændret anvendelse.
Med venlig hilsen
Sven Erik Bukholt
Side 4