SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 298
Offentligt

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

FO ROR D

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse er enige om,

at den praktiserende læges indsats er afgørende for et godt samlet sygdomsforløb

for kræftpatienter. Vi har løbende haft en god dialog om, hvordan almen praksis

kan styrke indsatsen i forhold til kræftpatienter.

I den forbindelse har der været en opmærksomhed på, at forventningerne til almen praksis

ændrer sig generelt i disse år, ligesom antallet af patienter stiger. Det gælder også antallet

af kræftpatienter – både tilvæksten af nye kræftpatienter og patienter, der lever længere

med kræftsygdom og ofte også andre kroniske sygdomme er stigende. Hertil kommer sto-

re omlægninger af sygehusindsatsen blandt andet i forbindelse med nye opfølgningspro-

grammer.

For kræftpatienterne er det vigtigt, de oplever, at deres praktiserende læge er den borger-

nære, patientansvarlige læge, der har en central og aktiv rolle for patienten – både før, un-

der og efter sygehusbehandlingen. PLO påtager sig gerne et ansvar herfor. PLO og Kræf-

tens Bekæmpelse er enige om, at let og hurtig adgang, lydhørhed, tillid og høj kvalitet er

nøgleord.

I oplægget ’Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats’ giver PLO og Kræftens

Bekæmpelse et bud på, hvilke initiativer der skal tages, og hvilke rammer der skal skabes,

så kræftpatienter oplever deres praktiserende læge som den stærke partner og støtte, de

har behov for gennem hele forløbet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

Vi er enige om, at almen praksis ikke kan stå alene og ikke løfte opgaven alene. Den opti-

male patientbehandling og den nødvendige sammenhæng i kræftforløbet sikres kun i et

samspil mellem almen praksis, kommune og sygehus.

Almen praksis er parat til at tage ansvar for sin del af indsatsen.

Christian Freitag, formand

Praktiserende Lægers Organisation

Dorthe Crüger, formand

Kræftens Bekæmpelse

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

I NDLEDN I N G

Antallet af kræftpatienter stiger i takt med, at befolkningen bliver ældre,

og de forbedrede behandlingsmuligheder har heldigvis også medført, at flere

kræftpatienter overlever længere. Imens sker der til stadighed en specialisering og

centralisering i sygehusvæsenet og en afkortelse af indlæggelsestiden.

Det afstedkommer flere og nye opgaver til almen praksis i forhold til kræft-

patienter. Alle patienter skal have nem og hurtig adgang til deres egen læge –

også i en tid med stor lægemangel i flere dele af Danmark.

PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for at styrke indsatsen over for kræft-

patienter. Det sker gennem en række anbefalinger for almen praksis’ rolle i kræftforløbet.

Flere af anbefalingerne er også relevante for andre patientgrupper med kroniske sygdom-

me. Anbefalingerne tager afsæt i udspillet fra PLO ’På patientens vegne’ og Kræftens Be-

kæmpelses anbefalinger til det nære sundhedsvæsen. Helt overordnet vil vi i fællesskab

arbejde for, at der skabes rammer for, at praktiserende læger indtager en central og aktiv

rolle i kræftpatienters forløb.

Almen praksis udgør en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen, og den praktiserende

læge er borgerens patientansvarlige læge gennem mange år. Det gælder ikke mindst for

kræftpatienten, hvor den praktiserende læge er i tæt kontakt med og typisk følger patien-

ten i hele forløbet, fra udredning, over behandling og opfølgning til rehabilitering og i nog-

le tilfælde også palliation. I et stadigt mere punktvist og fragmenteret behandlingsforløb er

den praktiserende læge et nært og lokalt sundhedstilbud, som kan hjælpe patienten med

at navigere gennem sundhedsvæsenets tilbud.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

Den praktiserende læge kender kræftpatienten og dennes familie og har et stort indblik

i patientens generelle sundhedsforståelse, sundhedstilstand, andre kroniske sygdomme

(komorbiditet) og ressourcer. Almen praksis har en unik mulighed for at skabe kontinuitet

og sammenhæng i forløbet, idet almen praksis har en struktur, der muliggør, at patienterne

ser den samme læge og/eller kliniksygeplejerske hver gang. Den gensidige tillid og kom-

munikation er helt afgørende vigtig for patientens tryghed og oplevelse af forløbet. Det

gælder især i udredningen, hvor patienten bør opleve, at den praktiserende læge hurtigt

reagerer på symptomer og følger op. Men det gælder fx også på den anden side af et

kræftbehandlingsforløb, hvor patienten enten skal vende tilbage til hverdagslivet efter en

kræftsygdom eller måske skal forberede sig på at dø af sin kræftsygdom.

Nedenfor præsenteres PLO og Kræftens Bekæmpelses fælles anbefalinger til en styrket

kræftindsats i almen praksis inden for områderne 1) Forebyggelse, screening, vaccination,

2) Udredning, 3) Behandling, 4) Opfølgning og 5) Palliation.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

Foruden anbefalinger til de specifikke områder vil PLO og Kræftens

Bekæmpelse i fællesskab arbejde generelt for:

ØG E T SA MM E NHÆ NG I FO RLØBE T

Det vigtigste for patienter er oplevelse af sammenhæng i deres behandlingsforløb, og al-

men praksis har en afgørende rolle i at skabe sammenhæng i et ellers fragmenteret sund-

hedsvæsen. Almen praksis indtager en aktiv rolle for at skabe sammenhæng – særligt, hvis

patienten oplever at blive ’tabt i systemet’ eller oplever lange ventetider. Det gælder både

i forhold til de regionale og kommunale sundhedstilbud.

LIG HE D

Der er ikke lighed i sundhed i Danmark, det gælder også for kræftpatienter. Almen praksis

bør være særlig opmærksom på, at socialt udsatte grupper får mulighed for og hjælp til

at benytte sundhedstilbud målrettet fx kræftpatienter og medvirke til, at patienten følger

sin behandling. Derudover bør der sikres let adgang til praktiserende læge i alle dele af

Danmark.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

EFT E R UD DANNE L S E

For at kunne yde den bedste indsats over for kræftpatienter er det nødvendigt, at almen

praksis til stadighed har adgang til den nyeste viden om kræft. De praktiserende lægers ef-

teruddannelse bør indeholde opdatering i forhold til alle aspekter af kræftindsatsen: fore-

byggelse, diagnostik, behandling opfølgning og palliation.

KVA LI TETS UD VI KLI NG

En løbende kvalitetsudvikling og kvalitetsmonitorering er nødvendig i en styrket kræft-

indsats i almen praksis. Der gælder især inden for områderne: 1) Udvikling af kliniske be-

slutningsstøtteværktøjer, 2) Anvendelsen af Patient Reported Outcome Measures (PROM)

i almen praksis, 3) Udvikling af digitale redskaber til at understøtte klinisk praksis og 4)

Monitorering af kræftpatienters forløb i almen praksis.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

1 . FO RE BY GG EL SE, SC RE E N I N G

OG VAC CIN ATI O N

WHO skønner, at 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, og at 30 pct. af alle

kræftdødsfald skyldes de fem vigtigste livsstilsfaktorer: Tobak, alkohol, overvægt,

usund kost og manglende fysisk aktivitet (KRAM-faktorer). Disse fem faktorer

er særdeles skævt fordelt i befolkningen, idet de i høj grad spiller sammen med

patientens sociale situation og psykiske tilstand.

Særligt rygning er forbundet med høj risiko for udvikling af kræft. PLO og Kræftens Be-

kæmpelse vil i fællesskab arbejde for, at de strukturelle forebyggelsestiltag i form af højere

tobakspriser og begrænsninger af muligheden for tobaksrygning, som har størst effekt,

nyder politisk fremme. Den praktiserende læges råd om rygestop har derudover betydelig

vægt hos mange patienter. Det er er desuden dokumenteret, at når egen læge tager ud-

gangspunkt i patientens selvoplevede problemer og styrker, så er der et betydeligt fore-

byggelsespotentiale i almen praksis også i forhold til de øvrige livsstilfaktorer (KRAM-fak-

torer).

I kraft af sin faglige baggrund og kendskabet til patientens samlede helbredsmæssige og

sociale situation, har den praktiserende læge en unik mulighed for at udøve individualise-

ret forebyggelse og sundhedsfremme. Den praktiserende læges råd har derudover bety-

delig vægt hos mange patienter.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

En høj deltagelse i vaccinations- og screeningsprogrammer er desuden vigtig. Jo højere

deltagelse, desto flere vundne leveår, færre sygedage og færre eller mere skånsomme

operative indgreb. En høj deltagelse i vaccinationsprogrammer vil medvirke til en redu-

ceret smittespredning i befolkningen – også blandt ikke-vaccinerede og i bedste fald en

flokimmunitet. I Danmark er der indført screeningsprogrammer for livmoderhalskræft,

brystkræft samt tyk- og endetarmskræft. Derudover er der indført HPV-vaccination som

en del af børnevaccinationsprogrammet.

Som en integreret del af sundhedsvæsenet rådgiver almen praksis om screening- og vac-

cinationsprogrammer i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger

samtidig med respekt for patientens egne præferencer og usikkerhed. Almen praksis er

ikke direkte involveret i alle screeningsprogrammer, men praktiserende læges kontakt til

patienten gør det muligt, at patienterne rådfører sig med lægen.

Der ses en social gradient i deltagelsen, hvilket nødvendiggør en særlig opmærksomhed

på udsatte grupper. Patienters drop-out af nationale screenings- og vaccinationsprogram-

mer bør være et udtryk for en aktiv beslutning, og ikke et resultat af forglemmelse og

usikkerhed.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for:

GEN E R E L I NFORMAT ION SIN DS ATS

Øge patienternes viden om effekt af forebyggelse, screening og vaccination. Den generel-

le information kan med fordel foregå på elektroniske skærme i venteværelset.

Øge patienternes viden om symptomer på kræft gennem en målrettet informationsindsats,

hvor borgere – på et relevant grundlag – opfordres til at søge læge ved oplevelse af symp-

tomer, som kan være tegn på kræft.

Almen praksis bedriver individorienteret profylakse.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

FOR E BY GGE L SE

Praktiserende læge drøfter livsstilsændringer med patienter, når der åbner sig anledninger

i dialogen med patienten. Det gælder især for rygestop og alkoholoverforbrug, hvor emnet

ofte kan tages naturligt op begrundet af indholdet i den aktuelle konsultation.

Praktiserende læge yder i forbindelse med et behandlingsforløb rådgivning om, hvorledes

sund livsstil kan være en del af enhver behandlingsstrategi.

Praktiserende læge har adgang til nyeste viden om, hvorledes forebyggelsesindsatser

bedst udføres og målrettes i almen praksis, herunder især til udsatte grupper. Dette uden

at hverken skræmme eller stigmatisere patienterne.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

SC R E E N I NG OG VA CC I NATIO N

Praktiserende læge fungerer som personlig rådgiver for sine patienter om screening og

HPV-vaccination. Udgangspunktet er Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger, og rådgiv-

ningen sker i respekt for patientens præferencer.

Praktiserende læge har mulighed og rammer for at følge egne patienters deltagelse i scree-

nings- og vaccinationsprogrammer og aktivt følge op på patienter, som falder ud af pro-

grammerne. Regionen assisterer de praktiserende læger med de data, som er nødvendige

for en sådan aktiv opfølgning. Det forudsætter formentlig en ændring af eksisterende lov-

givning, at almen praksis får adgang til sådanne informationer.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

2. T I DLI G DIAGN O ST IK

Tidlig diagnostik forbedrer chancen for overlevelse. 85 pct. af kræftpatienterne

starter deres udredningsforløb i almen praksis, og den praktiserende læge har

derfor en afgørende rolle i at sikre tidlig og hurtig diagnostik.

Praktiserende læger er gode til at berolige de raske og finde de syge. Udfordringen er at

finde de få patienter, som har kræft, blandt mange daglige henvendelser. Halvdelen af

patienterne, der senere får stillet diagnosen kræft, henvender sig til almen praksis med

uspecifikke symptomer. Selv blandt patienter med alarmsymptomer på kræft er det kun ca.

5 pct., der viser sig at have kræft. En udvikling af overskuelige redskaber og beslutnings-

støtteværktøjer vil kunne lette den diagnostiske proces i almen praksis.

For hurtigt at få af- eller bekræftet mistanken om alvorlig sygdom kan det være nødvendigt,

at den praktiserende læge henviser til udredning. For at finde kræft tidligt er det nødven-

digt at sende patienter med mistanke om kræft til udredning, selv om mange af disse ikke

vil have kræft, men andre alvorlige sygdomme. Praktiserende læge kan enten henvise til

specifikke diagnostiske undersøgelser, nærmere udredning på sygehus eller i et sygdoms-

specifikt kræftpakkeforløb. Undervejs i udredningen er det vigtigt, at den praktiserende

læge ikke slipper patienten, førend sygehuset/speciallægepraksis tager over, således at

patienten ikke tabes i systemet. Derudover er det vigtigt, at patienten ikke oplever at bli-

ve kastebold mellem forskellige aktører. Sikring af tidlig diagnostik af kræftpatienter stiller

krav til den praktiserende læges kompetencer, de strukturelle rammer og kommunikation-

en mellem læge og patient samt mellem almen praksis og sygehusvæsenet/speciallæge-

praksis.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for:

LET TI LGÆ N GEL IGHE D T IL A LM E N P RAKS IS

Patienter oplever, at det er nemt at komme i kontakt med den praktiserende læge – både

på e-mail, telefonisk og til konsultation. Det stiller krav til dimensioneringen af almen prak-

sis i en tid med lægemangel.

FAGL I G STØ TTE

Praktiserende læge har adgang til opdateret viden om symptomer på kræft. Den prakti-

serende læge skal desuden have nem adgang til faglig ekspertsparring og -rådgivning i

tilfælde, hvor patienten ikke passer i en kræftpakke (når der er oplagt mistanke), men hvor

patienten er utryg, eller lægen ikke kan få symptomer eller fund til at passe sammen.

KOM M UN I KATI ON M ELLEM LÆ GE O G PATI ENT

Praktiserende læge tager patienters bekymring om symptomer på kræft alvorligt. Praktise-

rende læge afsøger grundigt patientens usikkerhed og er i tæt dialog med patienten om

udredningsforløbet og de valg, der træffes undervejs. God kommunikation mellem patient

og læge er altafgørende for patienters tillid til lægen.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

ADG ANG TI L DI AGNOS T ISKE UN D ERSØG ELSER

Almen praksis har nem og hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser (blodprøver, rønt-

gen, ultralyd, endoskopi og CT), og svartiden er kort. Såfremt undersøgelsesresultatet

på sygehus eller i speciallægepraksis giver anledning til yderligere udredning, bør dette

iværksættes hurtigt uden unødig involvering af egen læge. Praktiserende læge skal under-

vejs modtage relevant information om status for udredningen, så lægen bedst mulig kan

yde støtte og rådgivning.

VI DE R E UD RE D NI NG PÅ SYG EHUS

– D E T D I AGN OST IS KE PAKKEFO RLØB

Ved uspecifik mistanke om alvorlig sygdom, der kunne være kræft, henviser praktiserende

læge patienten til det diagnostiske pakkeforløb, som varetages af et velorganiseret diag-

nostisk center, der tager ansvar for den samlede multidisciplinære udredning.

R ÅD G I VNI NG F RA S PE CI ALLÆ GER PÅ SYGEHUS

Almen praksis har let adgang til telefonisk rådgivning vedrørende konkrete patienter og

udredningsforløb fra speciallæge/den patientansvarlige læge på sygehus.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

3. B EH AN DL IN G

Den praktiserende læge er patientens læge gennem mange år – det gælder også,

når patienten får kræft. Det er den patientansvarlige læge på sygehuset, som har

ansvaret for kræftbehandlingen, men den praktiserende læge er gennemgående i

hele forløbet – og skal være klar til at yde støtte og rådgivning, såfremt

patienten ønsker det. Det stiller krav til løbende information

mellem sygehus og almen praksis.

Ca. 40 pct. af kræftpatienterne har – ud over deres kræftsygdom – flere andre sygdom-

me (komorbiditet), og forekomsten af komorbiditet er stigende med patientens alder. Det

betyder, at kræftpatienter ofte modtager behandling på flere forskellige sygehusafdeling-

er og/eller af den praktiserende læge. Det er vigtigt, at komorbiditet og kræftbehandling

koordineres, og den praktiserende læge har en vigtig og aktiv rolle i denne koordination.

Der er stor forskel på patienternes ønske om og behov for kontakt med og støtte fra egen

læge under kræftbehandlingen. Ifølge Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelser

giver 26 pct. af kræftpatienterne udtryk for, at de havde behov for hjælp og støtte fra deres

praktiserende læge i udrednings- og behandlingsforløbet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for:

STØ T T E OG R ÅD GIV NI NG U ND ERV EJS

I B E H AN D L I NGS FO RL ØBE T

Praktiserende læge tager kontakt til patienten, når denne får stillet kræftdiagnosen, og til-

byder sin støtte og rådgivning undervejs i behandlingsforløbet.

FOR B E DR ET I NFORMAT IO N SUD V EKSLING

ME LLE M A L ME N PRAKSIS O G SYG EHU S

Den patientansvarlige læge på sygehus sikrer, at den praktiserende læge har adgang til

opdaterede oplysninger om kræftpatientens behandlingsforløb. Tidstro epikriser følger

patienten. Dette kan med fordel ske ved, at sygehuset skriver en henvisning til egen læge

for at sikre, at opgaven overleveres med kvittering. Praktiserende læge sikrer desuden, at

den patientansvarlige læge på sygehus har tilstrækkelig information om patientens even-

tuelle komorbiditet, og det afklares, hvem der har ansvar for behandling af komorbiditeten

undervejs i behandlingsforløbet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

MU LI GH ED FOR D ELTAG ELSE I

UDS KR IVN I N G SS AM TALE

For patienter med komplicerede forløb og sårbare patientgrupper er der behov for en

særlig koordineret indsats. Der er gode erfaringer med, at praktiserende læger deltager i

udskrivningssamtalen på sygehus (eventuelt videokonference), og dette kan med fordel

udbredes.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

4 . OPFØLGN IN G

Der er i 2015 indført nye individuelle opfølgningsprogrammer for kræftpatienter,

som erstatter de rutinemæssige kontrolbesøg på sygehus. I opfølgningsprogram-

met skal den enkelte patient have foretaget en behovsvurdering ved behandling-

ens afslutning med fokus på fysiske behov, psykosociale tiltag, rehabilitering,

genoptræning og palliation. På baggrund af behovsvurderingen

tilrettelægges opfølgningen for den enkelte patient.

Patienten skal have en skriftlig opfølgningsplan med kontaktinfo på den patientansvarli-

ge læge på sygehus og informeres om symptomer på tilbagefald og senfølger. For nogle

kræftsygdomme fx prostatakræft, vil en del af kontrollen overgå til almen praksis. For alle

opfølgningsprogrammer vil der være et fokus på at vurdere kræftpatienters senfølger og

behov for rehabilitering mv.

Omlægningen vil indebære, at patienterne i højere grad selv skal være mere opmærksom-

me på symptomer på tilbagefald og senfølger. Det vil kunne betyde, at kræftpatienter ofte-

re søger vejledning og hjælp hos egen læge, som overgår til opfølgning. Almen praksis er

allerede udpeget til at have en generel tovholderfunktion i efterforløbet for kræftpatienter

(rehabilitering og palliation), og de nye opfølgningsprogrammer vil afstedkomme, at almen

praksis får en endnu større rolle.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for:

AKT I V R O L LE

Almen praksis sikres rammer til at kunne spille en aktiv og central rolle i opfølgningsforløbet.

KOM PE TE N C E R

Praktiserende læger har specifikke kompetencer i forhold til opfølgningsprogrammer, hvor

almen praksis overtager ansvar fra sygehus samt kompetencer i forhold til tegn på tilbage-

fald, senfølger og rehabilitering efter kræft.

OV E R D R AGE L S ES KON S ULTATI O N

Praktiserende læger inviterer kræftpatienter med behov til en overdragelseskonsultation,

når patienten overgår til opfølgning efter afsluttet behandling.

VED M ISTAN KE O M TILB AG EFALD

Praktiserende læger har let adgang til diagnostiske undersøgelser og mulighed for hurtig

henvisning til behandlende afdeling og kontakt til patientansvarlig læge på sygehus ved

mistanke om tilbagefald. I nogle tilfælde vil patienten med fordel kunne henvende sig di-

rekte til sygehusafdelingen med spørgsmål og/eller ved mistanke om tilbagefald.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

SENF Ø LGE R

Praktiserende læger har mulighed for bistand ved behov for udredning og behandling af

senfølger, fx i form af senfølgeklinikker på udvalgte sygehuse eller direkte telefonkontakt

til patientansvarlig læge.

TOVH O LD E R

Praktiserende læger har en tovholderfunktion i rehabiliteringsforløbet ved at sørge for at

visitere til kommunale rehabiliteringstilbud, Krop og Kræfttilbud på sygehuset mv. og fore-

tage fornyet behovsvurdering af patienterne og henvisning ved behov. Praktiserende læ-

ger og Kræftens Bekæmpelse vil sammen synliggøre Kræftens Bekæmpelses rådgivnings-

tilbud og de praktiserende lægers rolle.

KOM M UN A LE REHA BI LI TERIN G STI LB U D

Praktiserende læger kan henvise til kommunale rehabiliteringstilbud, der bygger på ensar-

tede faglige rammer og fælles standarder. Kommunerne etablerer målrettet kompetence-

udvikling til kommunalt ansatte i forhold til rehabilitering og senfølger efter kræft. Det vil

styrke samspillet om at løse rehabiliteringsopgaven.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

5 . PAL LIATIO N

Der er i de senere år sket en nødvendig udbygning af den specialiserede palliative

indsats med flere hospice- og sengepladser og flere palliative teams. Men langt

den største palliative indsats varetages fortsat uden for den specialiserede indsats.

I den basale palliative indsats i eget hjem spiller patientens egen læge en central

rolle i et tæt samspil med den kommunale hjemmesygepleje og det palliative team.

En stor del af den sidste tid i et palliativt forløb tilbringes i eget hjem, og de fleste kræft-

patienter giver udtryk for, at de ønsker at dø i eget hjem. Alligevel dør ca. halvdelen på

hospitalet.

Danske undersøgelser viser, at de praktiserende læger spiller en helt central rolle i forhold

til at understøtte patienternes mulighed for at være i eget hjem i den sidste tid. Kommer

den praktiserede læge på hjemmebesøg og samarbejder aktivt med hjemmesygeplejen, er

der større sandsynlighed for, at kræftpatienten får mulighed for at dø hjemme. Det er som

oftest også den praktiserede læge, patienterne ønsker som nøgleperson i det palliative for-

løb. Derfor er det nødvendigt, at de nødvendige rammer er tilstede, så den praktiserende

læge kan varetage en tovholderfunktion som beskrevet i forløbsprogrammet for rehabili-

tering og palliation i forbindelse med kræft.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for:

UDS KR IVN I N G SS AM TALE

Praktiserende læge involveres tidligt i det palliative forløb og deltager i udskrivningssam-

talen, hvis det er relevant.

TOVH O LD E R

Praktiserende læge er den ansvarlige tovholder for den behandlingsmæssige palliative ind-

sats i eget hjem i et tæt samspil med den kommunale hjemmesygepleje og det palliative

team.

VEJ LE D NI N G O G FAGL IG ST ØTT E

Praktiserende læge har adgang til telefonisk vejledning fra det specialiserede palliative

niveau døgnet rundt alle ugens dage.

HJE M ME BES Ø G

Der skabes ensartede rammer for, at den praktiserende læge kan være aktivt opsøgende i

forhold til patienter, der afsluttes fra sygehus til palliativ behandling og kan aflægge hjem-

mebesøg ved behov hos patienter i den palliative fase af sygdomsforløbet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

PAT I E NTERS PALL IAT IVE B EHOV

Praktiserende læge vurderer og dokumenterer patientens palliative behov og lægger en

plan for det palliative forløb i samarbejde med andre aktører.

TI LG ÆN GE L I GHE D

Det aftales med patienter i palliative forløb, hvordan de skal forholde sig i akutte situatio-

ner, og hvorledes de kan komme i kontakt med almen praksis og eventuelt det palliative

team.

SAM A R BE J D E OG I NFORM AT IO N SU DV EKSLING

Der bør sikres et tæt samarbejde og informationsudveksling mellem den kommunale

hjemmepleje, praktiserende læge og det palliative team, således at patienten oplever en

veltilrettelagt og koordineret forløb i sin sidste del af sygdomsforløbet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Henvendelse af 3/5-17 fra Praktiserende Lægers Organisation og Kræftens Bekæmpelse vedr. udspillet Kræftpatienter og almen praksis – en styrket indsats

PRAKTISERENDE

LÆGERS

ORGANISATION