Kære sundhedsminister Sophie Løhde.
Som organdonor vil jeg give dig fuldstændigt ret: Der er behov for flere donorer. Og de, der ønsker det, bør
være tilmeldt. Det er her, problemet ligger. Befolkningen får sig ikke tilmeldt, fordi den enkle løsning om
tilmeldelse via sygesikringsbeviset ikke foreligger. Men vejen må være at få registreret de mange
tilhængere, som - i flg. en meningsmåling 80% - ønsker at donere. Skal befolkningen spørges? Ja, det skal
den, så det er uomgåeligt at sige ja eller nej.
Du skal ikke skyde ansvaret fra dig ved at overlade problemet til Etisk Råd. Du skal vide Sophie Løhde, at
formodet samtykke er at kalkulere med mennesker, som ikke af den ene eller anden grund har fået meldt
sig fra, eller som ikke er i stand til at melde fra. Det er et overgreb på individet, som ikke ejes samfundet.
En donation er en gave, som ikke staten kan gøre en fordring på.