SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 257
Offentligt

Indhold

1. Indledning ..................................................................................................................................................... 3

1.1 Baggrunden for evalueringen ....................................................................................................................... 3

1.2 Evalueringens formål og afgrænsning .......................................................................................................... 3

1.3 Generelt om hørenedsættelse ...................................................................................................................... 4

1.4 Områdets omfang i Danmark ....................................................................................................................... 5

2. Patientens vej gennem systemet ................................................................................................................ 7

2.1 Udredning af hørenedsættelse og henvisning til behandling ........................................................................ 7

2.2 Frit valg

–

offentlig eller privat behandling .................................................................................................... 8

2.3 Opfølgende behandling og øvrige indsatser ................................................................................................. 9

2.4 Genudlevering af høreapparater .................................................................................................................. 9

3. Udvikling i aktivitet og ventetid ................................................................................................................ 11

3.1 Udleverede høreapparater ......................................................................................................................... 11

3.2 Ventetid til høreapparatbehandling ............................................................................................................ 11

4. Omkostninger ............................................................................................................................................. 14

4.1 Udgifter til offentlig høreapparatbehandling................................................................................................ 14

4.2 Udvikling i offentligt tilskud til privat høreapparatbehandling ...................................................................... 14

4.3 Patienternes egenbetaling.......................................................................................................................... 15

4.4 Kommunernes udgifter til helbredstillæg ved høreapparatbehandling........................................................ 16

5. Kvalitet i behandlingen .............................................................................................................................. 17

5.1 Personalets kompetencer........................................................................................................................... 17

5.2 Klagemuligheder ved høreapparatbehandling ............................................................................................ 18

5.3 Tilsyn med offentlig høreapparatbehandling .............................................................................................. 19

5.4 Godkendelse og tilsyn ved privat høreapparatbehandling.......................................................................... 19

5.5 Opfølgning på kvalitet af behandling m.v. .................................................................................................. 20

6. Opsamling................................................................................................................................................... 21

Appendiks a: Eksempler på høreapparatområdets organisering i andre lande ....................................... 22

Appendiks b: Den europæiske standard DS/EN 15927 ............................................................................... 23

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

1. Indledning

1.1 Baggrunden for evalueringen

Indtil 1. januar 2013 var høreapparatområdet organiseret således, at kommunerne havde

bevillingskompetencen og finansieringsansvaret for privat høreapparatbehandling med of-

fentligt tilskud i henhold til serviceloven, mens regionerne efter sundhedsloven havde an-

svaret for offentlig høreapparatbehandling på de offentlige, audiologiske sygehusafdelin-

ger. Med vedtagelsen af lovforslaget L 59 om ændring af lov om social service og sund-

hedsloven samlede man imidlertid området under sundhedslovgivningen, hvorved regio-

nerne kom til at stå for både bevilling og finansiering.

Baggrunden for lovændringen var den såkaldte kulegravning af høreapparatområdet, der

blev iværksat af det daværende Socialministerium og Indenrigs- og Sundhedsministerium

i efteråret 2010. I juni 2012 blev resultatet af dette

arbejde præsenteret i rapporten ’Kule-

gravning af høreapparatområdet’.

Kulegravningen afdækkede en række problematikker på området. Opdelingen mellem so-

ciallovgivningen og sundhedsloven førte ifølge rapporten til uhensigtsmæssigheder i for-

hold til kvalitet, gennemsigtighed og udgiftskontrol. Samtidig blev det påpeget, at prisen

på høreapparater indkøbt via offentligt udbud havde været faldende over en årrække,

mens tilskuddene imidlertid var blevet opjusteret med den generelle pris- og lønudviklin-

gen. Da der desuden skete en markant aktivitetsstigning på området, medførte dette lige-

ledes en stigning i udgifterne til tilskuddene til privat behandling. I kulegravningsrapporten

skønnedes det, at den samlede udgiftsstigning til høreapparatbehandlingen havde været

på 133 % i perioden 2001-2010.

På baggrund af konklusionerne fra kulegravningen foreslog den daværende regering be-

stående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF at ændre lovgivningen med hen-

blik på at samle myndigheds- og finansieringsansvaret på området, opnå en enklere struk-

tur og smidigere sagsbehandling for borgerne samt at nedjustere tilskuddet til høreappa-

ratbehandling i privat regi. Dette resulterede i vedtagelsen af L 59 i december 2012.

1.2 Evalueringens formål og afgrænsning

I forbindelse med vedtagelsen af L 59 blev det besluttet, at lovændringen skulle evalueres

to år efter ikrafttrædelsen. I bemærkningerne til lovforslaget hed det således:

”Med

henblik på en vurdering af den overordnede organisering af høreapparatbehandlin-

gen i Danmark vil regeringen evaluere den nye model for tilskud til høreapparatbehandling

2 år efter den foreslåede ikrafttrædelse af lovforslaget. Evalueringen skal bl.a. belyse ud-

viklingen på området med privat tilskud, herunder i forhold til aktivitet og eventuel egenbe-

taling, samt udviklingen i ventetiden i det offentlige sygehusvæsen.”

Lovforslaget er tilgængeligt her:

http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/L59/index.htm

Se:

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2012/Juni/~/media/Filer%20-

%20dokumenter/Hoereapparatomraadet/Kulegravning%20af%20h%C3%B8reapparatomr%C3%A5det%20-%20Juni%202012.ashx

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

I henhold til ovenstående vil denne evaluering hovedsageligt beskæftige sig med udviklin-

gen i tilskud til privat høreapparatbehandling, aktivitet på området og ventetider til offentlig

høreapparatbehandling over de seneste år med henblik på at spore, hvilke konsekvenser

lovændringen har haft i forhold til disse emner.

Høreapparat- og hørerehabiliteringsområdet er både omfangsrigt og præget af stor kom-

pleksitet. I forbindelse med udarbejdelsen af evalueringen har Sundheds- og Ældremini-

steriet været i dialog med en lang række af aktører på området, hvoraf mange har udtrykt

forskellige ønsker til emner, som kunne behandles heri. På baggrund af de rammer, der

har været udstukket for evalueringen, har det ikke været muligt at imødekomme alle øn-

sker til indholdet. Evalueringen skal således ikke ses som en udtømmende behandling af

høreapparatområdet, men som en konkret opfølgning af vedtagelsen af L 59.

Af bemærkninger til L 59 fremgik det yderligere, at lovændringen ikke ændrede på den

hidtidige praksis, hvorunder behandlingen af børn og unge under 18 år samt personer

med kompliceret høretab altid skal foregå på offentlige audiologiklinikker. Evalueringen

koncentrerer sig derfor også om høreapparatbehandlingen af voksne med ukompliceret

høretab.

1.3 Generelt om hørenedsættelse

Hørenedsættelse er den hyppigst forekommende funktionsnedsættelse i sanseapparatet.

Hørenedsættelse defineres af World Health Organization (WHO) som manglende evne til

at høre, varierende fra let hørenedsættelse til total døvhed. WHO graduerer hørenedsæt-

telse på basis af gennemsnittet af rentonetærsklerne ved 500, 1000, 2000 og 4000 Hz for

bedst hørende øre. Den skønnede forekomst baseret på denne graduering af hørened-

sættelse hos personer over 15 år i den vestlige verden ses i tabel 1. Forekomsten af hø-

renedsættelse stiger med alderen.

Tabel 1: Estimerende prævalenser for hørenedsættelse hos voksne er baseret på

WHO’s klassifikation og graduering af hørenedsættelse

Grad af

Høretærskel i dB HL

Prævalens i procent

hørenedsættelse

befolkningen > 15 år

Let hørenedsættelse

Moderat hørened-

sættelse

Svær hørenedsæt-

telse

Meget svær/total hø-

renedsættelse

26-40 dB HL

41-60 dB HL

61-80 dB HL

81+ dB HL

Kilde: Mathers et al., 2003

7,4-12,8 %

2,3-4,4 %

0,4-1,3 %

0,1-1,3 %

Hørenedsættelse og døvhed kan være medfødt eller erhvervet. For medfødt hørenedsæt-

telse er der hyppigt en arvelig komponent, mens andre årsager til medfødt hørenedsæt-

telse/døvhed kan være relateret til komplikationer i graviditeten eller under fødslen. Høre-

nedsættelse og døvhed kan opstå når som helst i livet og kan være relateret til specifikke

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

infektioner som fx meningitis. De fleste mennesker får desuden aldersrelateret hørened-

sættelse af varierende omfang.

Uanset alder kan det have omfattende konsekvenser i hverdagslivet, hvis man ikke får re-

levant behandling for sin hørenedsættelse. Konsekvenserne af hørenedsættelse kan væ-

re vanskeligheder med at kommunikere, ensomhedsfølelse, isolation og frustration, lige-

som nogle studier bl.a. har peget på en mulig sammenhæng mellem høretab og udvikling

af demens.

Rapporten

”Uhørt?

Betydningen af nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og ar-

bejdsliv”

udarbejdet af SFI i 2006 viste, at

hørenedsættelse bl.a. er forbundet med lavere

beskæftigelsesgrad og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for de ramte med be-

tydelige negative økonomiske konsekvenser til følge for samfundet.

Det er derfor også

væsentligt i et samfundsøkonomisk perspektiv, at man i størst mulig grad afhjælper ned-

sat hørelse.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan behandling med høreapparat i mange tilfælde bidrage til at

reducere funktionsevnenedsættelsen, der følger af nedsat hørelse. Høreapparatbehand-

ling, herunder udredning af hørenedsættelse, er en kompleks indsats, som stiller store

krav til relevant og tværfaglig ekspertise, og behandlingen varierer betydeligt fra person til

person. For personer med svær hørenedsættelse eller meget svær hørenedsættel-

se/døvhed (jf. tabel 1) kan der være god effekt af Cochlear Implantat alene eller i kombi-

nation med høreapparat. Et Cochlear Implantat er et avanceret, indopereret apparat, der

omdanner lyd til elektriske signaler, som via en elektrode sendes ind i øresneglen på bæ-

reren. Herudover findes også behandlingsmuligheder med knogleforankrede høreappara-

ter, som ligeledes forudsætter kirurgisk indgreb.

Ovenstående behandlingsmuligheder kan dog sjældent stå alene, men bør indgå i en

samlet indsats med henblik på at give patienten den bedst mulige funktionsevne. Ifølge

Sundhedsstyrelsen er der betydeligt potentiale i kombinationen af pædagogiske interven-

tioner sammen med teknologisk udstyr, både høreapparater og andet udstyr, som kan

kompensere for den konkrete hørenedsættelse og de problemstillinger, den enkelte pati-

ent oplever i sin hverdag.

1.4 Områdets omfang i Danmark

Det anslås almindeligvis, at 500.000-800.000 danskere lider af hørenedsættelse i forskel-

lig grad, mens ca. 300.000 af disse skønnes at have høreapparat. Der findes dog ikke

nøjagtige opgørelser herfor.

I perioden 2007 til 2014 har i gennemsnit 46.000 voksne årligt modtaget behandling rela-

teret til høretab. Ca. en tredjedel af disse er i alderen 18 til 64 år, mens der for to tredjede-

les vedkommende er tale om borgere over 65 år.

http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2011/02/nedsat-hoerelse-forbundet-med-demens/

http://www.sfi.dk/publikationer/uhoert-5760/

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

Når en person oplever en hørenedsættelse, er det første trin at søge konsultation ved en-

ten egen læge eller direkte ved en privat praktiserende ØNH-læge. ØNH-lægen foretager

den initiale udredning af patienten og henviser patienten, hvis der er indikation for høre-

apparatbehandling eller behov for yderligere udredning og/eller behandling ved offentlig

sygehusafdeling. Henvisning fra ØNH-læge er en forudsætning for både offentligt høreap-

paratbehandling og privat høreapparatbehandling med offentligt tilskud.

En væsentlig del af udredningen handler om at udelukke behandlingskrævende sygdom-

me, som har medført hørenedsættelse eller døvhed. Patienter med kompliceret hørened-

sættelse, ved mistanke om sygdom, eller hvis den påkrævede behandling er fastsat som

enten regions- eller højt specialiseret funktion i Sundhedsstyrelsens specialeplan, henvi-

ses til en offentlig audiologisk sygehusafdeling med henblik på yderligere udredning og

eventuel behandling.

Vurdering af behovet og indikationen for høreapparatbehandling beror dels på en konkret

undersøgelse af hørenedsættelsens omfang og karakter, dels på hørenedsættelsens kon-

sekvenser i forhold til patientens aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet. En række forhold

udover sværhedsgraden af hørenedsættelsen baseret på toneaudiometri har betydning

for, om høreapparatbehandling er indiceret. Blandt disse kan nævnes personens egen

motivation, kommunikationsbehov, hørekurvens konfiguration og graden af skelnetab i ro

og støj samt konsekvenserne af hørenedsættelsen i relation til aktiviteter og deltagelse i

hverdagslivet.

Udover målinger af hørelsen er andre aspekter vigtige i vurderingen af behandlingsbeho-

vet. Det gælder muligheden for at deltage i aktiviteter både socialt og på arbejdsmarkedet

samt sikkerhedsmæssige forhold, som eksempelvis muligheden for at kunne reagere ad-

ækvat på farlige situationer, som kræver hørelse, fx brandalarmer, børns gråd m.v.

2.2 Frit valg

–

offentlig eller privat behandling

Patienter, der henvises til høreapparatbehandling, kan som udgangspunkt vælge mellem

vederlagsfri offentlig behandling og privat behandling med offentligt tilskud, jf. bekendtgø-

relsen om høreapparatbehandling.

Børn og unge under 18 år og personer med komplice-

ret høretab skal dog altid henvises til behandling på sygehusenes audiologiske klinikker,

jf. Sundhedsstyrelsens faglige vejledning.

Patienter, der vælger privat høreapparatbehandling ved en godkendt, privat forhandler af

høreapparater, opsøger en sådan. Private forhandlere af høreapparater godkendes som

fastsat i bekendtgørelsen af DELTA Teknisk Audiologisk Laboratorium, og en liste over

godkendte, private forhandlere findes på deres hjemmeside (www.audiologi.dk).

Ansøg-

ning om tilskud sendes herefter til bopælsregionen, som bevilliger tilskuddet, hvormed be-

handlingen iværksættes. Som udgangspunkt skal der gå fire år, før der kan opnås nyt of-

fentligt tilskud til privat høreapparatbehandling, jf. afsnit 2.4.

Bekendtgørelse nr. 1438 af 23. december 2012,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144775

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

Patienter, der vælger offentlig behandling, indkaldes af regionen. Regionen giver på bag-

grund af henvisningen og eventuel efterfølgende udredning på audiologisk sygehusafde-

ling patienten tid til behandling af hørenedsættelsen. Den offentlige behandling foregår af-

hængigt af hørenedsættelsens kompleksitet og sværhedsgrad herefter på en audiologisk

sygehusafdeling på relevant specialiseringsniveau eller ved en ØNH-læge, som regionen

har aftale med.

Patienter, der bør udredes eller behandles på en offentlig sygehusafdeling henvises direk-

te til en offentlig audiologisk sygehusafdeling. Det gælder eksempelvis patienter med

kompliceret hørenedsættelse, eller hvor der er mistanke om sygdom m.v. Hvis der er

usikkerhed om behandlingen, er det ligeledes væsentligt, at patienten udredes yderligere

af relevante specialister. Patienter, der henvises direkte til en offentlig, audiologisk syge-

husafdeling med henblik på udredning og evt. behandling af hørenedsættelse, indkaldes

af sygehuset.

2.3 Opfølgende behandling og øvrige indsatser

Personer, som er blevet behandlet med høreapparat, har behov for løbende opfølgning, fx

fordi hørenedsættelsen ændrer karakter, deres høreapparat ophører med at fungere, eller

fordi den teknologiske udvikling muliggør en bedre behandling. Det betyder, at personer

med hørenedsættelse løbende vil skulle gennemgå et af de beskrevne forløb. Den enkel-

tes forløb er dog ikke nødvendigvis identiske, netop fordi der kan ske ændringer i den på-

gældendes behandlingsbehov. Det kan fx være ændringer i hørenedsættelsens karakter,

der kræver yderligere udredning og eventuelt på offentlig audiologisk sygehusafdeling.

Det kan også være, at hørenedsættelsen ændrer sig, så der opstår behov for andre rele-

vante indsatser.

I forbindelse med høreapparatbehandling kan nogle patienter have behov for yderligere

indsatser i form af fx rådgivning, undervisning i høretaktik, udlevering og træning i brug af

supplerende hjælpemidler m.m. Rehabilitering og bevilling af hjælpemidler er en kommu-

nal myndighedsopgave, og indsatserne gives ofte på et kommunikationscenter.

2.4 Genudlevering af høreapparater

Der skal som udgangspunkt gå mindst fire år fra tidspunktet for ibrugtagningen af sidste

høreapparat, før patienten igen kan få offentligt tilskud. Hvis personen som følge af en

helbredsbetinget forværrelse af hørelsen har behov for nyt høreapparat før fireårsperio-

dens ophør, skal personen henvises hertil via en ØNH-læge. Private høreklinikker kan ik-

ke uden ny henvisning søge om nyt tilskud inden fireårsperiodens ophør.

Der kan dog gives tilskud til nyt apparat inden fire år, hvis det ikke længere kan anvendes

pga. legemlige forandringer eller slitage, eller hvis det er gået tabt som følge af tyveri,

brand eller lignende.

Se afsnit 5.4 for en nærmere beskrivelse af godkendelsesprocessen for private leverandører af høreapparatbehandling.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

Med lovændringen i 2013 frafaldt kravet om henvisning fra ØNH-læge ved genudlevering

af høreapparater ved en godkendt, privat høreapparatforhandler efter de fire år er gået.

Det er således op til den enkelte region, om man vil stille krav om lægehenvisning ved

genudleveringen.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

3. Udvikling i aktivitet og ventetid

3.1 Udleverede høreapparater

Udviklingen i antallet af årligt udleverede høreapparater samt de private leverandørers

andel heraf fremgår af tabel 3. De udleverede høreapparater dækker både udleveringer til

personer, der ikke tidligere har haft høreapparat, og genudleveringer til eksisterende hø-

reapparatbrugere, der får udskiftet deres apparater. Det anslås, at ca. 80 % af høreappa-

ratbrugerne anvender apparater på begge ører.

Tabel 3: Udvikling i antal udleverede høreapparater fra offentlige klinikker samt ap-

parater udleveret fra private klinikker med offentligt tilskud pr. år i perioden 2011-

2015

År

2011

2012

2013

2014

2015

Antal høreapparater udleveret pr. år

119.327

131.355

117.737

136.187

138.347

Heraf andel fra private leveran-

dører

49 %

55 %

46 %

40 %

45 %

Kilde: Opgjort på baggrund af indberetninger fra DELTA til Sundheds- og Ældreministeriet

Nogle regioner har indgået aftaler med privatpraktiserende ØNH-læger om udlevering af

høreapparater på regionens vegne. Apparater udleveret fra disse indgår i ovenstående

under det offentliges andel. Tabellen medtager ikke høreapparater, som er solgt uden of-

fentligt tilskud.

Overodnet ses en stigning i det samlede antal høreapparater, der er udleveret pr. år. An-

delen af høreapparater, der udleveres fra private leverandører, ser ud til at være faldet lidt

i perioden efter lovændringen.

Antallet af godkendte, private klinikker er steget fra 186 klinikker i 2011 til 300 i første

kvartal 2016.

3.2 Ventetid til høreapparatbehandling

Af figur 3 fremgår udviklingen i ventetiden til høreapparatbehandling ved offentlige klinik-

ker fra 2011 til 2015. Ventetiderne skal læses med forbehold for visse usikkerheder. Først

og fremmest skal det bemærkes, at opgørelserne viser den

forventede

ventetid til første

undersøgelse på opgørelsestidspunktet. Den reelle ventetid for patienten kan derfor varie-

re i forhold hertil. Der kan desuden være forskelle i registreringsmetoden fra sygehus til

sygehus, ligesom ventetiderne er opgjort pr. klinik og ikke er vægtet efter patientvolumen.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

4. Omkostninger

4.1 Udgifter til offentlig høreapparatbehandling

Af nedenstående tabel fremgår udgifterne for perioden 2012-2014, der direkte er forbun-

det med høreapparatbehandlingen på henholdsvis sygehus og ved speciallæge samt ud-

gifterne til indkøb af høreapparater via Amgros.

Tabel 4: Udgifter til høreapparatbehandling i offentligt regi

Sygehus

2012:

2013:

2014:

32 mio. kr.

50 mio. kr.

72 mio. kr.

Speciallæge

14 mio. kr.

20 mio. kr.

10 mio. kr.

Høreapparater

185 mio. kr.

99 mio. kr.

123 mio. kr.

Udgifter i alt

231 mio. kr.

169 mio. kr.

205 mio. kr.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen på baggrund af Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret samt

DELTA’s årlige afrapporteringer til

Sundheds- og Ældreministeriet. Tal er afrundet til hele millioner.

Udgifterne til selve behandlingen i offentligt regi har været stigende over perioden, hvilket

skal ses i lyset af, at det samlede antal borgere, der modtager høreapparatbehandling, er

steget, ligesom en større andel som nævnt søger behandling i offentligt regi efter lovæn-

dringen i 2013. Der kan yderligere være afledte udgifter forbundet med behandlingen,

som ikke fremgår af ovenstående. De offentlige udgifter til høreapparater er derimod fal-

det

efter lovændringen, hvilket skal ses i lyset af, at det via Amgros’ udbud er lykkedes at

indkøbe apparater til en lavere pris end tidligere.

4.2 Udvikling i offentligt tilskud til privat høreapparatbehandling

I forbindelse med lovændringen pr. januar 2013 blev det offentlige tilskud til høreapparat-

behandling i privat regi som nævnt nedreguleret. Inden lovændringen udgjorde tilskuddet

op til 5.607 kr. pr. apparat, og ifølge kulegravningsrapporten oplevede kommunerne, at

fakturaerne fra de private leverandører så godt som altid var på mindst det fulde tilskuds-

beløb.

Baggrunden for nedjusteringen af tilskuddet var først og fremmest, at prisen på høreappa-

rater indkøbt til behandling i offentligt regi havde været faldende i perioden fra år 2000 og

frem. Med lovændringen ændrede man ligeledes den hidtidige praksis, hvor tilskuddet

blev opgjort med samme takst pr. høreapparat uanset om behandlingen fandt sted på kun

ét øre eller begge. Dette skete ud fra en vurdering af, at det ikke er væsentligt mere ar-

bejdskrævende at behandle hørenedsættelse på to ører end ét. Som følge heraf blev til-

skuddet fastsat til 4.000 kr. ved behandling på ét øre og 6.350 kr. ved behandling på beg-

ge ører (mod tidligere op til 11.214 kr.). Tilskuddet er fastsat ud fra en pris på selve appa-

ratet på maksimalt 2.000 kr., mens tilpasning og behandling ligeledes udgør 2.000 kr. ved

Se s. 31 i kulegravningsrapporten:

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2012/Juni/~/media/Filer%20-

%20dokumenter/Hoereapparatomraadet/Kulegravning%20af%20h%C3%B8reapparatomr%C3%A5det%20-%20Juni%202012.ashx

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

behandling på ét øre, mens der ved behandling på begge ører ydes yderligere 350 kr.

hertil.

Taksten for den del af tilskuddet, der gives til selve behandlingen, reguleres årligt efter

den almindelige pris- og lønudvikling. I 2017 udgør det samlede tilskud således 4.054 kr.

for behandling af 1. øre og 2.360 kr. for behandling på 2. øre.

Figur 5: Udvikling i offentligt tilskud til privat høreapparatbehandling 2011-2015

Offentligt tilskud (mio. kr)

406

329

210

183

2011

2012

2013

År

2014

2015

Kilde: Baseret på opgørelser fra DELTA

Som det fremgår af figur 5, medførte lovændringen pr. januar 2013 som forventet et fald i

de offentlige udgifter til tilskud til privat høreapparatbehandling. Mens de offentlige tilskud i

2012 udgjorde 406 mio. kr., var det i 2015 faldet til 210 mio. kr. Opgørelsen over tilskud-

dene er estimeret på baggrund af antallet af udleverede apparater fra private leverandø-

rer, herunder ud fra et estimat af den gængse fordeling af behandling på ét eller begge

ører.

4.3 Patienternes egenbetaling

Borgernes egenbetaling ved privat høreapparatbehandling registreres ikke centralt, og det

har derfor ikke været muligt som ønsket at opgøre, hvilken indvirkning lovændringen

eventuelt har haft på denne.

I kulegravningsrapporten fremgik det, at repræsentanter for de private leverandører vurde-

rede, at ca. 75 % af de borgere, der modtog behandling hos dem, havde en grad af egen-

betaling.

Størrelsen på egenbetalingen vil være afhængig af, hvilket apparat borgeren ønsker m.v. I

nogle tilfælde kan egenbetalingen udgøre mange tusinde kroner. For nogle pensionister

kan der dog være mulighed for at få dækket en væsentlig del af egenbetalingen via hel-

Jf. cirkulæreskrivelse om regulering for 2017 af tilskud til høreapparatbehandling hos privat leverandør efter eget valg,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186048

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

bredstillæg som beskrevet nedenfor, ligesom nogle borgere delvist får dækket udgiften

gennem en privat forsikringsordning som Sygeforsikringen Danmark.

4.4 Kommunernes udgifter til helbredstillæg ved høreapparatbehand-

ling

Kommunerne yder efter nærmere bestemmelser et formuebestemt helbredstillæg til øko-

nomisk vanskeligt stillede folke- og førtidspensionister i forbindelse med høreapparatbe-

handling i privat regi.

Helbredstillæget ydes til dækning af den del af udgiften til høreap-

paratbehandling ved privat leverandør, der overstiger det offentlige tilskud, og kan maksi-

malt udgøre 85 % af egenbetalingen. Høreapparatbehandling var ikke omfattet af hel-

bredstillæg før overflytningen af området til sundhedsloven som følge af L 59.

Udgifterne på landsplan til helbredstillæg i forbindelse med høreapparatbehandling ud-

gjorde 43,1 mio. kr. i 2014 og 55,2 mio. kr. i 2015, svarende til en stigning på 28 %.

Der

er ikke fastsat nogen øvre beløbsgrænse for, hvor stort helbredstillægget ved høreappa-

ratbehandling kan være.

Jf. § 14 a, stk. 1, i lov om social pension og § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Opgørelser af de kommunale driftsregnskaber, gruppe 5.67.014

’Høreapparater,

helbredstillæg’,

Danmarks Statistik via

http://www.statistikbanken.dk/

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

5. Kvalitet i behandlingen

5.1 Personalets kompetencer

Flere forskellige faggrupper med forskellig uddannelsesbaggrund indgår i høreapparatbe-

handling. Heraf er de medicinske uddannelser omfattet af sundhedsfaglig autorisation ef-

ter autorisationsloven, mens de øvrige faggrupper, der gennemgås nedenfor, ikke er om-

fattet af sundhedsfaglig autorisation.

I september 2015 udgav en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for bl.a. høreap-

paratbrugere, producenter samt læger og forskere på området

visionsoplægget ”Fremti-

dens hørerehabilitering i Danmark”.

I oplægget peges der bl.a. på, at der på nuværende

tidspunkt overordnet findes tre forskellige uddannelser på høreapparatområdet

(foruden

de medicinske uddannelser) med hver deres fordele og ulemper, bl.a. i forhold til tilegnel-

sen af praktiske og teoretiske færdigheder. De tre uddannelser er kort skitseret nedenfor.

Erhvervsuddannelsen til audiologiassistent:

Audiologiassistentuddannelsen udbydes på

Syddansk Erhvervsskole og tager to år og seks måneder, hvoraf størstedelen foregår som

praktik i offentlig eller privat klinik med indlejrede skoleophold. Adgangskravet er ni års

skolegang. Audiologiassistenter udlæres bl.a. til at foretage audiologiske målinger samt at

kunne tilpasse høreapparater og foretage finjustering af disse.

Universitetsuddannelsen i audiologopædi:

Uddannelsen til audiologopæd består af en tre-

årig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse, hvor adgangskravet er en stu-

dentereksamen. Audiologopædien beskæftiger sig med diagnostik, undervisning, behand-

ling og forskning i forbindelse med læse-, stave-, skrive-, høre, tale- og stemmevanske-

ligheder. De fleste audiologopæder arbejder i det offentlige inden for specialundervisning

ved kommunikationscentre, tale- og høreinstitutter eller centre for voksenuddannelser,

men nogle finder også ansættelse på audiologiske hospitalsafdelinger eller ved private

firmaer i høreapparatbranchen.

Uddannelsen i audiologi ved Syddansk Universitet:

Uddannelsen består af en treårig ba-

cheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse, hvor adgangskravet er en studenter-

eksamen. Uddannelsen kombinerer medicinske, sproglige og tekniske fag og har to for-

skellige retninger: teknisk audiologi og pædagogisk audiologi. De studerende lærer at ud-

føre audiologiske målinger til behandling med høreapparater og opnår indsigt i udvælgel-

sen af høreapparater og tilpasningen af disse m.v.

”Fremtidens hørerehabilitering i Danmark”

anbefales det, at de eksisterende uddannelser

på området gentænkes med henblik på at skabe en mere målrettet uddannelse på områ-

det i stedet. Indholdet og opbygningen af en sådan uddannelse vil fx kunne tage ud-

gangspunkt i anbefalingerne i den europæiske standard for høreapparatbehandling (jf.

http://audiologi.dk/wp-content/uploads/2015/10/150928_Visionsopl%C3%A6g-vedr.-Fremtidens-H%C3%B8rerehabilitering-i-Danmark.pdf

Herudover har en privat høreklinikkæde etableret egen uddannelse.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

evalueringens appendiks b). Ved en evt. etablering af en ny uddannelse vil det ligeledes

kunne overvejes at lade denne faggruppe omfatte af autorisation.

I henhold til bekendtgørelsen om høreapparatbehandlings § 5 er det et krav for godken-

delse af private høreklinikker, at audiometri og tilpasning af høreapparat skal udføres af

enten speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme med audiologi som særligt fagområ-

de, speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme med efteruddannelse i audiologi eller

audiologiassistenter. For audiologiassistenter, som er færdiguddannede efter 1. juli 2000,

er der endvidere krav om to års erhvervserfaring fra en audiologisk klinik for selvstændigt

at kunne foretage audiometri og tilpasning af høreapparater. Audiologer uddannet fra

Syddansk Universitet og audiologopæder er på nuværende tidspunkt ikke nævnt i be-

kendtgørelsen.

5.2 Klagemuligheder ved høreapparatbehandling

Hvis en borger oplever utilfredsstillende forhold ved høreapparatbehandlingen, må det

forventes, at vedkommende i første omgang klager direkte til det sygehus eller den private

klinik m.v., der har stået for denne. Mulighederne for den videre klageadgang adskiller sig

på nogle punkter alt efter, om behandlingen har fundet sted i offentligt eller privat regi, og

om den er udført af en autoriseret sundhedsperson eller ej.

Styrelsen for Patientsikkerhed behandler klager over den sundhedsfaglige virksomhed,

som udøves i det offentlige sundhedsvæsen, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden

for sundhedsvæsenet (lovbekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017).

Når der ydes tilskud fra regionen til høreapparatbehandling i privat regi, er der i denne

sammenhæng også tale om behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed har derfor kompetence til at behandle klager herover, uanset om behand-

lingen er udført af en autoriseret sundhedsperson eller eksempelvis en audiologiassistent.

Styrelsen tager stilling til, om den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller

om der er handlet i strid med reglerne i sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager over den sundhedsfaglige virk-

somhed, som udøves af konkrete sundhedspersoner. Disciplinærnævnets kompetence er

begrænset til at behandle klager over autoriserede sundhedspersoner og de ikke-

autoriserede persongrupper, som fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 1448 af 15. decem-

ber 2010 om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfat-

tet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed.

Disciplinærnævnet kan derfor

ikke behandle klager over audiologiassistenter, da disse ikke er autoriserede og ikke er

omfattet af nævnte bekendtgørelse.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184121

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135018

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

Disciplinærnævnet tager stilling til, om sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed

har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens

kapitel 4-7 og 9.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke kompetence til at behandle en klage over privat

høreapparatbehandling i tilfælde, hvor patienten selv har afholdt hele udgiften uden offent-

ligt tilskud.

5.3 Tilsyn med offentlig høreapparatbehandling

Behandlingen på offentlige, audiologiske afdelinger er underlagt tilsyn af Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed, der fører tilsyn med sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

Formålet med tilsynet er blandt andet at identificere sundhedspersoner, som kan udgøre

en risiko for patienterne, men også at identificere områder, procedurer m.v. inden for be-

handlingen, der mere generelt kan udgøre en væsentlig risiko for patientsikkerheden. Et

hovedformål med tilsynsvirksomheden er således at sikre, at patienterne ikke udsættes

for fejlbehandling eller skade som følge af generelle systemfejl eller enkelte sundhedsper-

soners risikoadfærd. Derudover har tilsynet også til formål at sikre overholdelse af patien-

ternes retstilling.

Folketinget vedtog i 2016 en lovændring for tilsynet på sundhedsområdet, der har til for-

mål at gøre tilsynet risikobaseret. Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed tilrette-

lægger tilsynet ud fra en risikovurdering, så det hovedsageligt retter sig mod de behand-

lingssteder, hvor der vurderes at være de største patientsikkerhedsmæssige risici. Samti-

dig er der fortsat et reaktivt tilsyn med de behandlingssteder, der ikke modtager risikoba-

seret tilsyn.

Udover tilsynet med behandlingssteder fører Styrelsen for Patientsikkerhed ligeledes til-

syn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af konkrete personer inden for

sundhedsvæsenet. Da audiologiassistenter, audiologer og audiologopæder ikke er autori-

serede sundhedspersoner efter autorisationsloven, er disse faggrupper imidlertid ikke om-

fattet af styrelsens individtilsyn.

5.4 Godkendelse og tilsyn ved privat høreapparatbehandling

Som fastsat i bekendtgørelsen om høreapparatbehandling står DELTA Teknisk-

Audiologisk Laboratorium for at godkende private leverandører af høreapparatbehandling

samt at udføre årlige tilsyn hos disse. Det er en betingelse for at kunne få offentligt tilskud

til høreapparat, at behandlingen udføres af en godkendt klinik. Der findes godt 300 god-

kendte, private høreklinikker i Danmark. Godkendelsesordningen omfatter også praktise-

rende ØNH-læger, som varetager høreapparatbehandling for regionen.

Godkendelsesordningen har til formål at sikre, at borgere, der vælger privat høreapparat-

behandling, behandles af personale med de nødvendige kompetencer, og at klinikkerne

er i besiddelse af det nødvendige udstyr og faciliteter.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

I forbindelse med godkendelsen er det et krav, at klinikken har udarbejdet en kvalitets-

håndbog, der beskriver bl.a. procedurer for audiometri, udstyr og lokaler, personalets

kompetencer og uddannelse, ansvarsfordeling, håndtering af klager, kontrol af høreappa-

ratets funktion samt opfølgning på behandling.

Private klinikker vil være omfattet af tilsyn fra både DELTA og Styrelsen for Patientsikker-

hed, hvis behandlingen udføres af en læge.

5.5 Opfølgning på kvalitet af behandling m.v.

Som opfølgning på behandlingen ved private høreapparatklinikker, skal borgerne besvare

et kort spørgeskema om deres udbytte af apparatet baseret på det internationale spørge-

skema

International Outcome Inventory for Hearing Aid

(IOI-HA).

Skemaet udleveres af

klinikkerne, som også indberetter besvarelserne til DELTA.

De opgjorte besvarelser af spørgeskemaerne tegner generelt et positivt billede af kvalite-

ten af behandlingen. Eksempelvis angav under en halv procent af respondenterne i første

halvår 2015, at de slet ikke benytter det udleverede høreapparat, mens langt størstedelen

benytter det minimum fire timer dagligt.

Det er imidlertid en udfordring, at der ikke er fastsat en standardiseret procedure for,

hvordan spørgeskemaet skal udleveres og håndteres. Det betyder bl.a., at der er forskel

på, hvornår i processen borgeren besvarer skemaet, ligesom nogle klinikker udsender

skemaet til borgeren, mens andre interviewer vedkommende i forbindelse med efterkon-

trollen. Dertil kommer, at svarprocenten varierer meget fra klinik til klinik, og at svarpro-

centen på landsplan kun er på omkring 50 %. Derfor skal resultaterne af de opgjorte

spørgeskemaer læses med forbehold.

En tilsvarende opfølgning via spørgeskemaer sker ikke ved de offentlige, audiologiske kli-

nikker.

Spørgeskemaet er tilgængeligt her:

http://audiologi.dk/wp-content/uploads/2014/07/Standard-Revised-Danish-IOI-HA.pdf

http://audiologi.dk/wp-content/uploads/2015/12/Rapport_SUM_2015-1_IOI-HA_web.pdf

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

6. Opsamling

Der er over de senere år set en stigning i antallet af høreapparater, der udleveres fra of-

fentlige klinikker eller fra private klinikker med offentligt tilskud. Dette er formentligt delvist

et resultat af, at den teknologiske udvikling på området har gjort høreapparatbehandling

relevant for en større gruppe end tidligere, samtidigt med at flere diagnosticeres med hø-

renedsættelse. Opgørelserne tyder på, at en lidt større andel af patienterne har fået appa-

raterne i offentligt regi efter 2013.

Lovændringen på baggrund af L 59 har som ventet givet bedre muligheder for udgiftssty-

ring på høreapparatområdet, og nedsættelsen af tilskuddet til behandling ved private kli-

nikker ses at have medført en betydelig besparelse for det offentlige. Evalueringen har ik-

ke som ønsket haft mulighed for at undersøge udviklingen i borgernes egenbetaling ved

behandling i privat regi. Såfremt det fremadrettet skal gøres muligt at følge dette, vil det

være nødvendigt, at de private leverandører dels skal oplyse borgerens egenbetaling i

forbindelse med tilskudsprocessen, og dels vil der skulle ske en systematisk registrering

heraf.

Ventetiden til høreapparatbehandling i det offentlige sygehusvæsen er fortsat lang. I 2015

måtte man som borger således i gennemsnit regne med at skulle vente 216 dage på den

første undersøgelse på en audiologisk klinik. Imidlertid er der også betydelig variation i

ventetiden mellem de enkelte offentlige klinikker. Det kan på den baggrund bl.a. overvejes

at styrke kommunikationsindsatsen om muligheden for at vælge behandling på anden of-

fentlig klinik under det almindelige, frie sygehusvalg. Ligeledes kan der overvejes initiati-

ver til at udbrede erfaringerne fra de audiologiske afdelinger, der har været i stand til at

nedbringe ventetiden. Endelig vil en ensretning af registreringen af ventetiden kunne sikre

større gennemskuelighed for borgeren i forhold til valget af behandlingssted.

Den nuværende organisering af høreapparatområdet gør, at der på en række punkter ek-

sisterer forskelle i krav og procedurer mellem offentligt og privat regi, ligesom der kan op-

leves forskelle fra region til region eller fra privat klinik til privat klinik. Det kan medvirke til,

at det nogle gange bliver forvirrende for borgerne at navigere i systemet. Der kan derfor

overvejes forskellige initiativer til sikring af mere ensartede procedurer og kvalitet på tværs

af behandlingssteder m.v., eksempelvis med udgangspunkt i den europæiske standard for

høreapparatbehandling (jf. appendiks b).

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

Appendiks a: Eksempler på høreapparatområdets organi-

sering i andre lande (pr. 2016)

Norge

I Norge foregår størstedelen af høreapparatbehandlingen i offentligt regi. Henvisningen til

et høreapparat foregår igennem egen læge, der henviser til videre udredning, som kan fo-

regå i offentligt regi eller ved læger, der har en aftale med det offentlige. Den øvre grænse

for tilskuddet til høreapparat er 5.910 NOK. Tilskuddet er fastsat efter, at størstedelen af

høreapparaterne koster mindre, hvorfor der sjældent forekommer egenbetaling. Der er ik-

ke offentligt tilskud til høreapparatbehandling, som foregår i privat regi udenom det offent-

lige. Borgerne betaler selv konsultationer i forbindelse med høreapparatets tilpasning,

men der er fastsat en grænse for den maksimale årlige egenbetaling herfor.

Sverige

I Sverige er det de tyve landsting, der har ansvaret for at tilbyde deres borgere høreappa-

rater. Landstingene har forskellige regler for, hvilke kriterier der bevilges efter. I de fleste

landsting kræves en henvisning fra læge til audiolog. Der forekommer variationer i bru-

gerbetalingen på tværs af landstingene, hvor behandlingen både kan have en høj egenbe-

taling, men også være gratis for borgeren. Landstingene indkøber høreapparater enten

alene eller sammen med andre landsting i regionen, hvorfor der er også er forskel på,

hvilke høreapparater der udleves i de enkelte landsting.

Storbritannien

I Storbritannien foregår høreapparatbehandlingen hovedsageligt i offentlig regi og hos pri-

vate, som har en aftale med det offentlige. Der findes dog også rent private klinikker.

Henvisningen til et høreapparat eller videre udredning skal ske igennem praktiserende

læge. Høreapparatbehandling i det offentlige er gratis, mens der forekommer egenbeta-

ling i privat regi uden kontrakt med det offentlige. Her vil egenbetalingen afhænge af, hvil-

ket apparat m.v. borgeren ønsker.

Tyskland

I Tyskland er det muligt at få et høreapparat igennem den lovbestemte sundhedsforsik-

ring. Kravet herfor er, at høreapparatbehandlingen er omkostningseffektiv, således at bor-

geren ikke får et unødvendigt dyrt høreapparat. For at en borger kan få refunderet beløbet

fra sin forsikring, kræves en henvisning fra egen læge eller speciallæge. Forsikringens bi-

drag er på op til 1.530 euro. Borgeren kan vælge en anden behandler end forsikringssel-

skabets samarbejdspartnere, men så vil egenbetalingen blive højere. Ligeledes vil et dy-

rere høreapparat end det anbefalede munde ud i egenbetaling af differencen.

Holland

I Holland er det muligt at få et høreapparat igennem den lovbestemte sundhedsforsikring.

De første 385 euro betales af borgeren selv, og hvis behandlingen bliver dyrere, refunde-

res differencen. Borgeren behøver ikke en henvisning til audiologen, som selv kan henvi-

se til nærmere udredning på hospitalet om nødvendigt.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Orientering vedr. evaluering af høreapparatområdet, fra sundhedsministeren

Appendiks b: Den europæiske standard DS/EN 15927

Der findes en europæisk standard for høreapparatbehandling kaldet ”Vejledning og krav til

udbydere af høreapparattilpasning” (DS/EN 15927).

Standarden beskriver en række minimumskrav til væsentlige elementer af høreapparat-

behandling, og der gives en række anbefalinger om god praksis herfor. Standarden angi-

ver procedurer for høreapparatbehandling, krav til uddannelse, faciliteter, udstyr samt reg-

ler for passende adfærd. Standarden inkluderer en lang række normative krav af især

teknisk art, f.eks. krav til måleudstyr osv., men også øvrige krav til faciliteter på høreklinik-

ken, herunder tilgængelighedsforhold, skiltning, kontaktmuligheder m.v.

Der er desuden detaljerede beskrivelser og anbefalinger til modtagelse af klienter, konsul-

tationsfaciliteter, krav til audiometriudstyr og tilpasning af høreapparat. Det er ligeledes

beskrevet, hvilket udstyr en høreklinik bør have til undersøgelse og tilpasning af høreap-

parater samt værksted til reparation.

Standarden beskriver også et etisk kodeks, der indeholder krav i forhold til tavshedspligt,

kollegiale vedtægter, forpligtelse til viderehenvisning, markedsføring og beskrivelse af

procedurer for selve processen for høreapparatbehandling m.v. Mange af de beskrevne

krav svarer til det, som kendes fra autorisationslovens bestemmelser om sundhedsperso-

ners pligter.

Der er yderligere beskrevet krav til personalets uddannelse i et bilag til standarden. I nog-

le EU- og EØS-lande er de personalegrupper, der varetager høreapparatbehandling, ud-

dannet på universitet eller professionshøjskole i tre- eller femårige uddannelser med efter-

følgende autorisation.

Standarden er ikke inkluderet i den danske lovgivning på området og er ikke juridisk bin-

dende for hverken offentlige eller private udbydere af høreapparatbehandling her i landet.

Arbejdsgruppen bag rapporten

”Fremtidens

hørerehabilitering i Danmark” har peget på, at

en implementering af standarden via relevante regelsæt formentligt vil kunne medvirke til

at sikre en ensartet kvalitet af høreapparatbehandlingen på tværs af leverandører. Andre

aktører peger dog på, at standarden på nogle punkter bryder med ellers velfungerende

ordninger i Danmark, hvorfor de ikke anbefaler en fuld implementering.