Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 256
Offentligt
1739410_0001.png
Unødvendigt bureaukrati inden for tandplejen
Bureaukrati, kontrol og dokumentation er i et vist omfang en nødvendighed
inden for sundhedsvæsenet, herunder tandplejen. Det giver både patienter,
tandlæger og klinikpersonale sikkerhed og tryghed, at man på tandklinikkerne
kan dokumentere, at man har styr på lovgivning, hygiejne, journalføring mv.
Men når bureaukratiet tager overhånd, og det mere får karakter af kontrol for
kontrollens skyld, så mister det sin værdi, både for patienter, tandlæger og
samfund. Når bureaukratiet bliver til en slavisk og ureflekteret oplistning af
instrukser og afkrydsninger på tjeklister, skaber det ingen værdi for nogen.
Tværtimod gør bureaukratiet indhug i den tid, som tandlægen skulle have
brugt på at forebygge og behandle patienternes tandsygdomme.
Det er således ikke usædvanligt, at man på en tandklinik bruger 30 % af
tiden på arbejde, som ikke er direkte patientrelateret.
Tandlægeforeningen giver nedenfor en række konkrete eksempler på
unødvendigt bureaukrati. Eksemplerne er med sikkerhed ikke udtømmende,
og Tandlægeforeningen bidrager gerne med supplerende og uddybende
oplysninger.
Journalføring
1) Krav om registrering i journal af alle patienter med sundhedskort og CPR-
nummer
også patienter som har gået på klinikken i en længere
årrække.
2) Krav om journalføring af informeret samtykke, selv om patienten selv har
bestilt tid til behandlingen.
3) Krav om journalføring af indlysende fakta som fx patientens accept af
røntgenoptagelser eller patientens accept af henvisning til
specialtandlæge.
Hygiejne
4) Krav om sterilpakning af undersøgelsesinstrumenter, der bruges invasivt,
selv om instrumenterne håndteres af usterile handsker i usterilt miljø.
5) Forbud mod støvsugning, selv om der ingen dokumentation er for
smittespredning ved støvsugning.
Røntgen
6) Krav om tilladelse til opsætning af nyt røntgenudstyr. Tilladelsen koster
5.600 kr., men tandlægen står selv for hele indberetningen, og
Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse (SIS) tjekker ikke udstyret, men
underskriver blot papirerne.
7) Krav om dokumentation for arbejdsprocedurer for klinikassistenter, fx
røntgen, selv om det er en del af deres uddannelse.
Kontrol
8) Der etableres to gebyrfinansierede systemer, som parallelt udøver kontrol
med ting, som i stor udstrækning er de samme. De to systemer, som er
omkostningstunge både for den enkelte tandklinik og for samfundet, er
Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 256: Henvendelse af 31/3-17 fra Tandlægeforeningen vedr. unødvendigt bureaukrati inden for tandplejen
Den Danske Kvalitetsmodel og Styrelsen for Patientsikkerheds
risikobaserede tilsyn.
9) Risikobaseret tilsyn er bredt ud til alle behandlingssteder frem for et
målrettet tilsyn på de behandlingssteder, hvor der er grund til bekymring.
Registrering af oplysninger
10) Krav om indberetning af oplysninger om priser og ansatte på klinikken til
Sundhed.dk, selv om Sundhed.dk ikke er i stand til at gengive visse af
disse oplysninger korrekt over for brugerne.
11) Bureaukratisk ordning behæftet med usikkerheder til indberetning af
oplysninger om virksomhedsansvarlig tandlæge.
Dentalteknik
12) Krav om registrering ved import af dentalteknik fra andet EU-land. Denne
registrering er uden betydning for patientsikkerheden, da
dentallaboratorier i andre EU-lande er underlagt de samme regler som
danske dentallaboratorier og bliver kontrolleret lokalt efter samme regler
som i Danmark. Der er dermed tale om dobbelt kontrol.
13) Krav om at tandklinikker, der ejer CAD/CAM-fræsere, registreres som
dentallaboratorier og skal betale gebyr herfor. Området er allerede
kontrolleret og overvåget, og registreringen medfører ingen forbedring af
patienternes sikkerhed.
Patienters valg af ny tandlæge
14) Tungt og bureaukratisk system når en tandklinik lukker, og patienterne
skal vælge ny tandlæge. Håndteres betydeligt mere enkelt for patienter
hos praktiserende læger.
Tandlægeforeningen
30.03.2017