Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 216
Offentligt
1730830_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRSS
Koordineret med:
Sagsnr.: 1700613
Dok. nr.: 296973
Dato: 3. marts 2017
NOTAT - § 1a i lov om assisteret reproduktion
./.
./.
Problemstilling/resumé
Ministeriet har i brev af 14. august 2015 til Region Hovedstaden redegjort for fortolknin-
gen af § 1a i lov om assisteret reproduktion i forhold til inseminationsbehandling i special-
lægepraksis. Det vedrører i hvilket omfang, der kan ydes vederlagsfri fertilitetsbehandling
til enlige kvinder og par i speciallægepraksis. Ministeriet har endvidere i brev af 14. marts
2016 til Danske Regioner redegjort for fortolkningen af § 1a i forhold til forundersøgelse til
fertilitetsbehandling og fertilitetsbehandling i almen praksis. Ministeriet er dog blevet
opmærksom på, at de tidligere fortolkninger desværre ikke er korrekte.
§ 1a i lov om assisteret reproduktion skal fortolkes således, at bestemmelsen alene gælder
for behandling med assisteret reproduktion i det offentlige sygehusvæsen, herunder hvis
private institutioner – i henhold til aftale – yder behandling med assisteret reproduktion
på vegne af sygehuset.
Derfor er overenskomst om speciallægehjælp mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) ikke omfattet af § 1a i lov om assisteret re-
produktion.
Tilsvarende er overenskomst om almen praksis mellem Praktiserende lægers organisation
(PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) ikke omfattet af forbuddet i § 1a.
Baggrund
§ 1a blev indsat i lov om assisteret reproduktion, jf. lov nr. 535 af 08. juni 2006, og det
fremgår af bestemmelsen, at:
Ӥ
1 a.
Regionsrådene må på deres sygehuse kun yde behandling med assisteret repro-
duktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn, jf. dog stk. 2
og § 7, stk. 1 og 3.
Stk. 2. Til en enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved assisteret reproduktion,
og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan regionsrådene på deres syge-
huse inden for den frist, der er nævnt i § 15, stk. 1, tilbyde at opsætte æg med henblik på,
at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.”(egen
fremhævelse)
§ 7, stk. 1 og stk. 3, vedrører præimplantationsdiagnostik (PGD), som er genetiske under-
søgelser af et befrugtet æg. PGD udføres som en integreret del af alm. IVF-behandling.
Baggrunden for § 1a var et ønske om at lovfæste den praksis for serviceniveauet for det
offentlige tilbud med assisteret reproduktion på sygehusene, som også før 2007 blev fulgt
af næsten alle offentlige sygehuse. Der var dog enkelte amter (i dag regioner), som for
eksempel yde behandling med assisteret reproduktion mhp., at et par kunne få barn
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 216: Orienteringsbrev om fortolkning af § 1a i lov om assisteret reproduktion, fra sundhedsministeren
1730830_0002.png
nummer to, uanset om der var overskydende æg fra tidligere behandling. Lovændringen
sikrede dermed en ensartet adgang i hele landet til behandling med assisteret reprodukti-
on i det offentlige sygehusvæsen.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at med behandlingstilbuddet i det offentlige sygehus-
væsen, jf. § 1a, er der ikke etableret et krav om, at et par skal have tilbudt behandling,
1
indtil der er født et barn . Behandling med assisteret reproduktion skal tage højde for
ressourcer og prioriteringer i sygehusvæsenet.
Med § 1a, stk. 1, fastslås det, at der på regionale sygehuse kun skal ydes behandling med
assisteret reproduktion til, at et par kan få ét fælles barn, og til enlige kvinder der ikke har
børn. Hvis et par ønsker indledt behandling med henblik på at få flere børn, kan dette ske i
privat regi mod betaling. Undtagelsen hertil findes dog i stk. 2, der giver mulighed for, at
et par eller en enlig kvinde, der har nedfrosne æg efter fødsel af det første barn, kan få
foretaget ægoplægning.
Behandling med assisteret reproduktion i speciallægepraksis
I henhold til § 1a’s ordlyd og lovbemærkninger omhandler bestemmelsen sygehusbehand-
ling med assisteret reproduktion, og derfor gælder begrænsningen i udgangspunktet alene
for behandling med assisteret reproduktion udført på et offentligt sygehus.
Samtidig fremgår det af lovbemærkningerne, at ”der
i forbindelse med behandling med
assisteret reproduktion er den mulighed, at et regionsråd kan indgå overenskomst med
eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af opgaver på områ-
det. Dette forudsætter dog, at bestemmelserne i lov om assisteret reproduktion overhol-
des.”
Ministeriet har i brev af 14. august 2015 til Region Hovedstaden oplyst, at:
”Ministeriet fortolker på den baggrund (lovbemærkningerne) bestemmelsen således, at
begrænsningen omfatter hele det offentlige sundhedsvæsens tilbud om vederlagsfri be-
handling med assisteret reproduktion, herunder også behandling med assisteret reproduk-
tion – hvad end der er tale om insemination eller IVF-behandling – som finder sted hos
speciallæger med ydernummer, som praktiserer i henhold til overenskomst om speciallæ-
gehjælp.”
Ovenstående fortolkning er desværre ikke korrekt, idet det alene er sygehusbehandling,
som udføres af speciallægepraksis i henhold til overenskomst eller privat aftale, som er
omfattet af begrænsningen i § 1a. Det betyder, at hvis der i overenskomst (med et regi-
onsråd) eller privat aftale med speciallægepraksis er aftalt, at speciallægepraksis skal yde
behandling med assisteret reproduktion på vegne af sygehuset, så finder § 1a anvendelse.
Hvor behandling ydes i speciallægepraksis i henhold til overenskomst med RLTN, og hvor
behandlingen ikke sker på vegne af et sygehuse, finder § 1a ikke anvendelse.
Ministeriet har ved brev af 14. august 2015 desværre været i en retslig vildfarelse, idet
ministeriet ikke var tilstrækkelig opmærksom på det snævre anvendelsesområde af § 1a.
Baggrunden for ministeriets tidligere fortolkning var, at man fortolkede bestemmelsen
således, at § 1a gælder for hele sundhedsvæsenets tilbud om vederlagsfri behandling med
assisteret reproduktion, som finder sted i speciallægepraksis i henhold til overenskomst
1
Praksis på de offentlige sygehuse er i dag, at der typisk tilbydes 3 inseminations behandlinger og 3
IVF-behandlinger.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 216: Orienteringsbrev om fortolkning af § 1a i lov om assisteret reproduktion, fra sundhedsministeren
1730830_0003.png
uanset om behandlingen skete på vegne af et sygehus eller overenskomst om speciallæ-
gehjælp mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn
(RLTN).
For så vidt angår behandlingsmulighederne i speciallægeregi bemærkes det, at overens-
komst om speciallægehjælp mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Regionernes
Lønnings- og Takstnævn (RLTN) for behandling i speciallægeregi, hvor behandlingen såle-
des ikke udføres på vegne af et sygehus, vedrører udredning og inseminationsbehandlin-
ger.
Behandlingstilbuddet vedrører således ikke IVF-behandlinger. Der henvises i den forbin-
delse til følgende fra overenskomsten: ”IVF-behandling
er ikke i nogen form omfattet af
denne overenskomst. Patienter i planlagt IVF-behandling kan derfor ikke få delydelser
f.eks. konsultationer, ultralydsscanninger, blodprøver m.v. dækket af regionen, såfremt
ydelserne indgår i IVF-behandling. Der kan heller ikke efter denne overenskomst udføres
såkaldt ambulant IVF-behandling eller transport IVF-behandling i én speciallægepraksis,
selv om senere ægudtagning og/eller ægoplægning foregår i en anden praksis, hvor be-
handlingen foregår for egenbetaling.”
Behandling med assisteret reproduktion i almen praksis
I almen praksis udføres i dag en række forudgående undersøgelser til brug for behandling
med assisteret reproduktion eller udredning for infertilitet. Det drejer sig typisk om blod-
2
prøver, podninger (fx klamydia test), smear og i nogen tilfælde HSG .
Ministeriet har tidligere modtaget et spørgsmål fra Danske Regioner, om almen praksis
vederlagsfrit må undersøge og/eller behandle enlige kvinder og par, der har fælles børn,
som ønsker barn nummer to forud for et selvbetalt forløb hos en speciallæge i gynækolo-
gi.
I brev af 14. marts 2016 fra ministeriet til Danske Regioner er det oplyst, at
det er ministe-
riets vurdering, at såfremt regionrådene har indgået en overenskomst med almen praksis,
som led i varetagelsen af regionrådenes opgaver, jf. lov om assisteret reproduktion, kan
der i almen praksis ikke ydes vederlagsfri behandling og/eller undersøgelser med henblik
på at få barn nummer to.
Grundlaget for ovenstående fortolkning er den tidligere fortolkning som angivet i ministe-
riet brev af 15. august 2015, som desværre ikke er korrekt. Derfor er ministeriets fortolk-
ning som angivet ovenfor heller ikke korrekt.
Almen praksis er ikke omfattet af forbuddet i § 1a i lov om assisteret reproduktion, idet
almen praksis i dag ikke yder sygehusbehandling.
Det betyder, at almen praksis vederlagsfrit fx kan undersøge enlige kvinder med børn og
par med fælles børn, som ønsker barn nummer to forud for inseminationsbehandling i
speciallægepraksis.
Konklusion
§ 1a i lov om assisteret reproduktion gælder for behandling med assisteret reproduktion i
det offentlige sygehusvæsen, herunder hvis regionsrådet benytter private institutioner
som led i løsning af opgaverne i forbindelse med sygehusbehandling med assisteret repro-
duktion.
2
En røntgen undersøgelse med anvendelse af røntgenkontrast, hvor forholdene i livmoderen samt i de to ægge-
Side 3
ledere, der forbinder livmoderen med æggestokkene på begge sider, undersøges.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 216: Orienteringsbrev om fortolkning af § 1a i lov om assisteret reproduktion, fra sundhedsministeren
Derfor er overenskomst om speciallægehjælp mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) ikke omfattet af § 1a i lov om assisteret re-
produktion.
Tilsvarende er overenskomst om almen praksis mellem Praktiserende lægers organisation
(PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) ikke omfattet af forbuddet i § 1a.
Side 4