Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Til regionsrådsformændene
Dato: 8. marts 2017
Enhed: AELSAM
Sagsnr.: 1701494
Dok. nr.: 309591
Sproglige færdigheder hos det sundhedsfaglige personale
./.
Regeringen nedsatte i januar 2016 Lægedækningsudvalget, og på baggrund af udval-
gets anbefalinger har regeringen primo februar 2017 indgået en aftale med samtlige
partier i Folketinget, der skal medvirke til at styrke lægedækningen i Danmark.
Det indgår som en del af aftalen, at partierne finder det vigtigt, at patienterne ople-
ver, at de bliver forstået – og at de forstår de beskeder, de får af sundhedspersonalet.
Derfor vil jeg præcisere overfor regionerne, at det er regionernes ansvar, at persona-
let i evt. udbuds- og regionsdrevne klinikker har de nødvendige kundskaber i dansk.
Styrelsen for Patientsikkerhed, som ministeriet til denne regionsorientering har bedt
om et bidrag vedrørende det sundhedsfaglige personales sproglige kundskaber, oply-
ser følgende:
”Det er helt grundlæggende (overalt i sundhedsvæsnet), at de sundhedsprofessionel-
le er i stand til at kommunikere med patienterne.
Hvis dette ikke er muligt, kan for det første autorisationslovens krav om, at behand-
ling skal ske med omhu og samvittighedsfuldhed, ikke overholdes, og patientsikker-
heden kan bringes i fare. Sundhedspersoner har blandt andet pligt til at følge op på
oplysninger fra patienterne for at kunne give en korrekt behandling.
For det andet er det også et krav i forbindelse med sundhedslovens regler om infor-
meret samtykke, at sundhedspersonen er i stand til at kommunikere med patienter-
ne. Informeret samtykke forstås som et samtykke, der bliver givet på grundlag af fyl-
destgørende information fra sundhedspersonens side. Reglerne er udtryk for patien-
ternes fundamentale selvbestemmelsesret, og informationen skal gives løbende og
give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen, den påtænkte behand-
ling og risici for bivirkninger og komplikationer. Informationen skal gives på en hen-
synsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hen-
syn til alder, modenhed, erfaring m.v. Fyldestgørende information er betinget af god
og klar kommunikation mellem patient og sundhedsperson, hvorfor sundhedsperso-
nen skal evne en dialog, hvor patient og sundhedsperson udveksler oplysninger, stil-
ler spørgsmål og opnår enighed om, hvilken behandling der skal iværksættes.
Det er derfor en vigtig og central opgave for blandt andet regionerne at sikre, at det
personale, der ansættes i sundhedsvæsnet, har de nødvendige danskkundskaber og i
øvrigt evner at kommunikere med patienterne for at sikre en forsvarlig sundhedsfag-
lig behandling af patienterne.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i september 2016 udsendt en revideret pjece om
”Ansættelse af sundhedsfagligt personale – gode råd og præciseringer”. Af pjecen
fremgår det, hvilke sprogkrav Styrelsen for Patientsikkerhed stiller forud for autorisa-
tion af en udenlandsk uddannet sundhedsperson. Det er dog samtidig præciseret, at
en bestået sprogtest ikke i sig selv er en garanti for den faglige kommunikationsevne.
Det forventes derfor, at arbejdsgiveren selv – både før og under ansættelsen – sikrer
sig, at sundhedspersonen har de danskkundskaber og kommunikative kompetencer,