Til: Sundheds- og Ældreudvalget, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, Børne- og
Socialminister Mai Mercado, samt Sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Hvert år skal jeg over for skolen give tilladelse til, at min søn må køre med andre voksne på
evt. udflugter, eller f.eks. til, at han må blive fotograferet til forskellig brug. Men når det
kommer til en teknologi, som utallige forskere, læger og selv EU-organer kraftigt opfordrer til
at beskytte især børn og unge imod, så ramler jeg ind i en mur af uvidenhed og afvisning af at
kunne eller ville forholde sig til andet end Sundhedsstyrelsen/SIS. I to år har jeg informeret
både skole og i medier m.fl. Bl.a. i
Jyske Medier
og seneste indlæg på
Arbejderen.dk.
Jeg oplever at være blevet frataget retten til at kunne beskytte mit eget barn over for en
dokumenteret, og på egen krop mærket, skadelig påvirkning, ligesom jeg har kendskab til
andre forældres eller EHS-ramtes lignende og stærkt problematiske erfaringer. F.eks.
pædagoger i en børnehave, der får mundkurv på i.f.t. at tale om WiFi med en forælder. Og
behandlingen af bl.a. de mennesker, der "påstår" at blive syge af stråling, har alt for
skræmmende lignelser med behandlingen af granatchok under 1. Verdenskrig, hvor de
stakkels soldater blev anset for simulanter og krystere, der forsøgte at undslippe
fædrelandsansvar, udsat for forskellige "behandlinger" såsom elektrochok og ofte sendt tilbage
til fronten.
Dét, jeg oplever, kan ikke være Danmark, men en absurd og skræmmende gentagelse af
historien med uanede konsekvenser, der allerede udspiller sig epidemisk. Det må ikke være
Danmark!
Utallige eksperter advarer.
Den franske kræftspecialist og EHS-/MCS-ekspert, prof. Dominique Belpomme, skriver i sin
nye bog, "Comment naissent les maladies":
"Fremlæggelse af evidensen for intolerance overfor elektromagnetiske felter og/eller kemiske
stoffer åbner døren for en bredere forståelsesramme for sygelighed. For påvirkning heraf på
organismen ser ud til at være mere omfattende, end man først troede. Udvikling af disse to
typer intolerance må således tages i betragtning. Særligt hos børn må man frygte, at der
opstår store problemer, som hænger sammen med elektromagnetiske felter, på grund af deres
ekstreme sårbarhed heroverfor. I min konsultation har jeg haft småbørn på 2-3 år og selv
spædbørn på 3-4 mdr, som skriger af smerte, mens de peger med fingrene på deres tinding,
når de tilfældigvis befinder sig i nærheden af en tændt Wi-Fi.
Jeg har undersøgt større børn og teenagere, som har ondt i hovedet og lider af
opmærksomheds-, koncentrations- og hukommelsesforstyrrelser, hvor jeg har fået oplyst, at
der i skolen eller i gymnasiet er installeret en mobilmast eller et Wi-Fi anlæg og at lærerne
ikke forstår, hvorfor de unge ikke kan læse og skrive og/eller har adfærdsproblemer. Men
intolerancen overfor elektromagnetiske felter kan blive så alvorlig, at barnet ikke kan gå ind i
sin klasse og helt enkelt nægter at gå i skole. I sidste ende er det klart, at risiko for udvikling
af en psykose ikke kan udelukkes, selvom vores nuværende viden ikke har ført bevis for det.
I min konsultation har jeg også set unge, der har et misbrug af deres mobiltelefon (adskillige
timer om dagen) og som fremviser en klinisk-biologisk tilstand som nærmer sig Alzheimers
syge, heriblandt en 15-årig, som havde sovet 3-4 år med sin tændte mobiltelefon mod øret og
som var blevet så syg, så han måtte holde sin mor i hånden, fordi han ikke kunne finde døren i