Sundheds og Ældreudvalget
06-02-2017
Dok. 163512/SJ
Det skal være en ret til at få slettet faktuelle fejl i sin journal
Forbrugerrådet Tænk ser mange journaler og mange forkerte journaler i klage- og
erstatningssystemet, og vi er stærkt optaget af kvaliteten af journalerne. Vi ved, hvor
afgørende en urigtig journal kan være for borgernes behandling og i andre forhold
som fx forsikring, job mv. og vi ser desværre masser af triste og konkrete eksempler
på alvorlige fejl. Vi har med stor interesse fulgt debatten på Christiansborg med
følgende beslutningsforslag.
http://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B45/som_fremsat.htm#dok.
Vi har noteret os, at der stor enighed i sundhedsudvalget om, at udfordringerne med
faktuelle fejl i journalerne skal løses, og det skal være en mulighed at slette helt
åbenlyse fejl samt at sundhedsudvalget vil arbejde videre med sagen.
Forbrugerrådet Tænk har deltaget aktivt i debatten om denne sag, og vi mener
følgende:
-
Forbrugerne skal have en klar ret i lovgivningen til at få ændret i journalerne
ved åbenlyse fejl.
Vi skal bruge helt almindelig sund fornuft i denne sag og ingen af os vil
slæbe rundt på grundlæggende forkerte oplysninger i journalen.
Journalen er sundhedsvæsnets arbejdsredskab, men kan desværre samtidig få
afgørende konsekvenser for borgerne liv, hvis de ikke er korrekte.
I dag kan man berigtige eller blokere journalen, men
en rettelse er ikke altid nok, alt efter hvordan en journal er bygget op, så kan
fx en forkert diagnose kan være det første en læge læser og han/hun når aldrig
at se en rettelse på side 44.
en blokering af journalen kan være uhensigtsmæssig, da man lukker for hele
journalen og den i øvrigt let kan låses op igen.
-
Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor sundhedsudvalgets medlemmer til at fortsætte
arbejdet med sagen, og vi bidrager meget gerne til debatter og løsninger på denne
vigtige problemstilling.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Sine Jensen
Seniorrådgiver, sundhedspolitik
Kontaktoplysninger: Sine Jensen på
Tlf.: 41947908
1