Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Koordineret med:
Sagsnr.: 1700732
Dok. nr.: 289614
Dato: 27. januar 2017
NOTAT
Opsummerende notat om manglende orientering af de nordiske
lande om tilsynsforanstaltninger og fejl i ”Apotekerlisten”
./.
Sundheds- og Ældeministeriet har i fortsættelse af sagen om Styrelsen for Patientsikker-
heds manglende orientering af de nordiske lande stillet styrelsen en række opfølgende
spørgsmål, som er berørt i det vedhæftede notat
Besvarelse af Sundheds- og Ældremini-
steriets spørgsmål vedrørende styrelsens manglende orientering af de nordiske lande
af
25. januar 2017.
Sundheds- og Ældreministeriet har desuden som opfølgning på sagen modtaget styrelsens
Notat vedrørende fejl [i] Styrelsen for Patientsikkerheds apotekerliste.
”Apotekerlisten”
indeholder oplysninger om sanktioner, der indskrænker lægers og tandlægers (og dyrlæ-
gers) ret til at ordinere lægemidler.
Af notatet fremgår det bl.a., at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med en pres-
sehenvendelse blev opmærksom på at en konkret navngiven læge, der havde modtaget en
ordinationsindskrænkning i februar 2016, ikke fremgik af ”Apotekerlisten”. Det fremgår
desuden af notatet, at en efterfølgende kontrolkørsel omfattende perioden fra og med
december 2015 til november 2016 viste, at 4 sundhedspersoner ved en fejl ikke fremgik af
”Apotekerlisten”. Desuden fremgik én sundhedsperson af apotekerlisten, selvom han ikke
burde.
Styrelsen for Patientsikkerhed har overfor ministeriet oplyst, at for de fire sundhedsper-
soner, som ikke fremgik af ”Apotekerlisten”, har kontrolkørslen vist, at én sundhedsperson
2 gange har udskrevet medicin til en patient, og at én sundhedsperson har udskrevet me-
dicin én gang til en patient. For så vidt angår de to øvrige sundhedspersoner har kontrol-
kørslen ifølge det oplyste vist, at der ikke er udskrevet medicin.
Herudover fremgår det af styrelsens notat, at Styrelsen for Patientsikkerhed den 13. janu-
ar 2017 fremsendte en revideret ”Apotekerliste” til landets apoteker og de nordiske lan-
des tilsynsmyndigheder.
./.