Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 182
Offentligt
1722009_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og Ældreudvalget
Dato: 09. feb. 2017
Enhed: JURPSYK
Sagsnr.: 1700732
Dok. nr.: 285423
./.
I forlængelse af sagen om Styrelsen for Patientsikkerheds manglende orientering af
de nordiske lande, som jeg orienterede udvalget om den 13. januar 2017, fremsendes
hermed et opfølgende notat om sagen. I notatet berøres også en række fejl, der blev
konstateret i den såkaldte ”Apotekerliste”.
Idet jeg henviser til notatet og de vedlagte bilag, kan jeg oplyse, at jeg har understre-
get over for Styrelsen for Patientsikkerhed, at jeg finder hele hændelsesforløbet om-
kring den manglende orientering af de nordiske lande og fejlene i ”Apotekerlisten”
stærkt problematiske og dybt beklagelige.
Jeg kan desuden oplyse udvalget om, at Sundhedsdatastyrelsen snarest forventes at
stille en teknisk løsning til rådighed som automatisk sikrer, at lægerne ikke har tek-
nisk mulighed for at udstede elektroniske recepter på lægemidler, som de er frataget
retten til at ordinere. Hvis lægen har fået frataget sin ret til at ordinere lægemidler,
vil lægen slet ikke kunne udstede elektroniske recepter.
Sundhedsdatastyrelsen har desuden oplyst, at systemet også åbner mulighed for, at
apotekerne, når apotekerne får direkte adgang til Det Fælles Medicinkort (FMK) i lø-
bet af 2017, vil få advarsler, hvis de prøver at ekspedere en papir-recept fra læger,
der har fået frataget eller indskrænket deres ordinationsret.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby