SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 181: Opfølgning på besvarelse af SUU spørgsmål 1022 (2015-16) om internationale erfaringer med hel eller delvis legalisering af hash, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 181
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 03-02-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: SUMLPE

Sagsnr.: 1609422

Dok. nr.: 289570

Efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) stillede Folketingets Sundheds- og

Ældreudvalg den 26. september 2016 følgende spørgsmål 1022 (alm. del) til den da-

værende sundheds- og ældreminister:

”Ministeren bedes redegøre for de internationale erfaringer med hel eller delvis lega-

lisering af hash? Hvilke lande har modeller på dette område, hvordan er modellerne

udformet, hvilken indvirkning har de haft på forbruget af hash i de respektive lande

og delstater, og hvordan har udviklingen været i antallet af psykoser? Ministeren be-

des ligeledes redegøre for, hvilke faglige anbefalinger sundhedsmyndighederne i de

respektive lande har mht. unges forbrug af hash, herunder om disse er blevet revide-

ret i forbindelse med indførelsen af en model for hel eller delvis legalisering?”

Den daværende sundheds- og ældreminister besvarede spørgsmålet den 20. oktober

2016. Af besvarelsen fremgik det bl.a., at forbuddet mod besiddelse af hash til andre

end medicinske og videnskabelige formål Sundheds- og Ældreministeriet bekendt er

ophævet i Uruguay såvel som i Alaska (USA), Colorado (USA), Oregon (USA), Washing-

ton (USA) og Washington DC (USA). Disse steder er det således som udgangspunkt ik-

ke længere forbudt at være i besiddelse af hash som rusmiddel.

Endvidere fremgik det af besvarelsen bl.a., at Sundheds- og Ældreministeriet ikke lå

inde med de oplysninger, som er nødvendige for dels at beskrive den legaliserings-

model, som man har indført de omhandlede steder, dels at redegøre for, hvilken ind-

virkning modellerne har haft på forbruget af hash det enkelte sted, hvordan udviklin-

gen har været i antallet af psykoser, og hvilke faglige anbefalinger de stedlige sund-

hedsmyndigheder har med hensyn til unges forbrug af hash, herunder om disse er

blevet revideret i forbindelse med indførelsen af en legaliseringsmodel.

Sundheds- og Ældreministeriet anmodede på den baggrund Udenrigsministeriet om,

at de relevante danske ambassader via de ansvarlige nationale myndigheder i hen-

holdsvis Uruguay og USA skulle søge at indhente de nødvendige oplysninger.

Fra den danske ambassade i USA har Sundheds- og Ældreministeriet herefter modta-

get følgende oplysninger:

”Lovgivning om brug af hash i USA:

I besvarelsen af spørgsmålet har ambassaden lagt den af Sundheds- og Ældreministe-

riets anvendte fortolkning af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs oprindelige

spørgsmål til grund: ”…at der med ’legalisering af hash’ menes ophævelse af forbud-

det mod besiddelse af hash til andre end medicinske og videnskabelige formål.”

Med det udgangspunkt kan der oplyses følgende om retstilstanden i USA. Der eksiste-

rer i USA modsatrettet lovgivning om anvendelsen af hash (til både medicinske

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 181: Opfølgning på besvarelse af SUU spørgsmål 1022 (2015-16) om internationale erfaringer med hel eller delvis legalisering af hash, fra sundhedsministeren

og/eller andre formål). Ifølge føderal lovgivning er al anvendelse af hash ulovlig. (Se

hertil ”Controlled Substances Act,” 21 U.S.C. 13). Det følger endvidere af forfatnin-

gen, at delstaterne ved deres egen lovgivning ikke har mulighed for – uden den føde-

rale regerings samtykke – at vedtage love, der strider mod føderal lovgivning. (Se her-

til the Constitution of the United States, Art. VI, Cl. 2: “…the Laws of the United Sta-

tes…[are] the supreme Law of the Land.”)

I erkendelse af, at den føderale anklagemyndighed (Department of Justice og de lo-

kalt forankrede føderale anklagemyndigheder, U.S. Attorneys) ikke har de fornødne

ressourcer til i alle tilfælde at håndhæve den føderale lovgivnings forbud, har man fra

føderal side imidlertid valgt at give de nævnte delstater (Alaska, Colorado, Oregon,

Washington og District of Columbia) et vist spillerum til at eksperimentere med deres

egne (mere lempelige) regler på området. Konkret er de pågældende stater og the Di-

strict of Columbia blevet givet en betinget tilladelse til at legalisere brugen af hash in-

den for nogle nærmere bestemte rammer, herunder at deres egne regler er klart og

tydeligt formuleret, håndhæves stringent, og at legaliseringen ikke fører til en mar-

kant stigning i kriminalitet, færdselsulykker mv. Det er endvidere en klar forudsæt-

ning, at de føderale myndigheder forbeholder sig retten til enhver tid at tilbagekal-

de/ophæve den betingede tilladelse, hvis det findes betimeligt, ligesom enkeltperso-

ner er afskåret fra at benytte sig af den betingede tilladelse til at påberåbe sig immu-

nitet i sager, som de føderale myndigheder i henhold til gældende lovgivning måtte

beslutte sig for at tage op. (Se hertil i det hele ”Memorandum for all United States At-

torneys – Guidance Regarding Marijuana Enforcement,” August 29, 2013.)

Oversigt over de pågældende delstaters lovgivning:

Alaska: Delstatslovgivning har vedtaget nogle generelle regler, men det står individu-

elle byer frit at vedtage lokale regler, der går videre end delstatslovgivning i form af

forbud og indskrænkninger mv. Man skal være mindst 21 år gammel for at bruge

hash i Alaska. Det er forbudt at ryge, eller på anden måde indtage hash, på alle of-

fentlige steder (fx fortov, offentlige parker, landeveje mv.). Hash kan således alene

bruges på privat ejendom, men det står private ejere (fx boligforeninger el. lign.) frit

at forbyde opbevaring og forbrug af hash på deres ejendomme. Det er tilladt voksne

over 21 år i eget hjem at besidde, dyrke og forære 6 hashplanter væk; kun tre af plan-

terne må imidlertid være ”mature.” Endelig er det ulovligt at tage nogen former for

hash ud af Alaska.

Colorado: De overordnede regler er vedtaget af delstatsparlamentet, men det er i

nogle tilfælde tilladt byer og lokale samfund at fravige de centralt fastsætte regler, så

længe de ikke er mere lempelige end de ved lov besluttede retningslinjer. Personer

over 21 år kan købe op til 1 ounce (28,3 g) hash til eget forbrug. Det er endvidere til-

ladt at dyrke op til 6 hashplanter i eget hjem. Det er ulovligt at ryge eller på anden vis

at indtage hash på offentlige steder.

Oregon: De overordnede regler er vedtaget af delstatsparlamentet. Det er tilladt per-

soner over 21 år at købe div. hashprodukter fra ”medical dispensaries”, der ligger

rundt omkring i staten. Dog er der klare begrænsninger på, hvor meget en enkeltper-

son må købe per dag (”only one quarter ounce of dried leaves and flowers may be

purchased by a retail customer in one day”). Det er også tilladt for personer over 21

år at dyrke op til 4 planter og besidde op til 8 ounces ”of usable marijuana” i eget

hjem, og hvis man forlader sit hjem må man bære op til 1 ounce hash på sin person.

Alle former for brug eller indtagelse af hash på offentlige steder er imidlertid forbudt.

Side 2

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 181: Opfølgning på besvarelse af SUU spørgsmål 1022 (2015-16) om internationale erfaringer med hel eller delvis legalisering af hash, fra sundhedsministeren

Washington: De overordnede regler er vedtaget af delstatsparlamentet. Som følge

heraf er det tilladt for personer over 21 år at være i besiddelse af eller bruge: 1) ”1

ounce of useable marijuana; 2) marijuana-related paraphernalia; 3) 16 ounces of solid

marijuana-infused product; 4) 72 ounces of liquid marijuana-infused product.” Det er

forbudt at være i besidelse af hash og hash-relaterede produkter, der falder uden for

de netop skitserede katogorier, at indtage eller benytte hash-relaterede produkter på

offentlige steder, eller at transportere hash eller hash-relaterede produkter uden for

delstatens grænser.

Washington, DC: Legaliseringsreglerne i DC gælder kun for de dele af byen, der ikke

klassificeres som ”federal property,” hvilket betyder at store områder i byen fortsat i

det hele er omfattet af de føderale forbud mod alle former for hash-relaterede aktivi-

teter. For de områder, der er omfattet af legaliseringsinitiativet gælder, at personer

over 21 år kan besidde op til 2 ounces hash til eget brug, ligesom det er tilladt at dyr-

ke op til 6 hashplanter (kun op til 3 af planterne må være ”mature”) i eget hjem. Det

er tilladt enkeltpersoner at give (men ikke sælge) 1 ounce hash til en anden person,

der opfylder aldersbetingelsen. Det er endvidere tilladt at sælge div. remedier, der kan

benyttes til at indtage, dyrke mv. hash.

Legaliseringsmodellens indvirkning på forbruget af hash i de respektive stater

Generel tendens

I 2014-2015 foretog Substance Abuse and Mental Health Services Administration

(SAMHSA) – på foranledning af den amerikanske føderale regering – en undersøgelse

af hash-forbruget (marijuana) i USA. Den generelle konklusion var, at forbruget for

2013 og 2014 i de undersøgte stater – fulgte tendensen fra de forudgående år. En

tendens, hvor anvendelsen af hash har været moderat stigende siden 00’erne. [Bilag

1-5] Det er dog væsentligt at understrege, at denne undersøgelse til trods har de fø-

derale myndigheder valgt at indtage det generelle standpunkt, at eftersom al forbrug

mv. af hash er ulovlig efter føderal lovgivning, foretager man ikke systematisk ind-

samling og bearbejdning af data på området.

Uddybende om tendensen – Colorado og Washington State

Undersøgelsen er den seneste af sin art med data på delstatsniveau. Den indeholder

dog ikke data for Alaska, Oregon og Washington DC efter disse har legaliseret hash.

Dette skyldes tidspunktet for dataindsamlingen.

Indsamlet data fra Colorado og Washington State illustrerer, hvordan forbruget af

hash har udviklet sig siden 2012, hvor begge stater legaliserede salg og forbrug af

hash til personer over 21 år. Grundlæggende vidner de indsamlede data om, at antal-

let af teenagere, der tilkendegav, de røg hash mindst én gang om måneden steg i bå-

de Colorado og Washington State i årene efter legaliseringen.[Bilag 1, 5 og 6] SAM-

HSA påpeger dog, at udviklingen ikke er statistisk signifikant.

I Colorado viser tallene konkret at 12,6 pct. af Colorados unge i aldersgruppen 12 til

17 år tilkendegav at de røg hash mindst én gang om måneden i årene 2013-2014. Til

sammenligning var tallet 11,2 pct. i 2012-2013.

Tendensen er imidlertid ikke isoleret til aldersgruppen 12-17-årige. Af bilag 6 fremgår

det at 18-25-årige i Colorado ligeledes har øget deres forbrug af hash efter legalise-

ringsmodellen blev indført. I de første to år efter legaliseringen (2013-2014) steg an-

tallet af unge (18-25-årige), der tilkendegav, at de havde røget hash indenfor den se-

Side 3

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 181: Opfølgning på besvarelse af SUU spørgsmål 1022 (2015-16) om internationale erfaringer med hel eller delvis legalisering af hash, fra sundhedsministeren

neste måned med 17 procent sammenlignet med de to år forud for legaliseringen

(2011-2012). Dette tal var til sammenligning 2 pct. på landsplan.[Bilag 6]

I staten Washington har forbruget af hash ligeledes været generelt stigende siden

00’erne, men tendensen er her båret af unge mellem 12-17 år og voksne over 26. [Bi-

lag 5] Af unge i alderen 12-17 år tilkendegav 9,3 pct. i 2011-2012, at de havde røget

hash indenfor den seneste måned. Det tal var i årene 2013-2014 10,1 pct. [Bilag 7] For

voksne over 26 år voksede andelen, der tilkendegav, at de har røget hash indenfor

den seneste måned med 3,5 pct.point fra årene 2011-2012 til 2013-2014.[Bilag 5]

Opsummering

Både Colorado og Washington State har siden legaliseringen af hash i 2014 oplevet en

generel stigning i brugen af stoffet. Det bør dog bemærkes, at de pågældende stater,

såvel som USA generelt, har oplevet et øget forbrug af hash siden 00’erne. Om den

specifikke udvikling i Colorado og Washington State skyldes legaliseringsmodellen el-

ler blot afspejler den generelle nationale udvikling ligger udenfor ambassadens ek-

spertise at afgøre.

Alaska, Oregon og Washington, DC

Som nævnt indledningsvist findes der ikke data på udviklingen af forbruget af hash fra

Oregon efter staten i 2014 indførte en legaliseringsmodel. Dog har politiet oplevet en

stigning i antallet af bilister, der kører under påvirkning af hash. Mellem 1. juli og 31.

december 2015 stoppede politiet 50 personer, der var påvirket af hash. I samme peri-

ode året forinden gjaldt det 19 personer.[Bilag11] Som det er tilfældet i Oregon findes

der ikke data på legaliseringsmodellens indvirkning på forbruget af hash i Alaska. Dog

påpeger eksperter, at antallet af unge der begyndte at ryge hash efter stoffet blev

godkendt som medicinsk produkt i 2000, steg markant.[Bilag 14]

Udviklingen i antallet af hashrelaterede psykoser i de respektive stater

Mens brugen af hash er blevet koblet sammen med en øget sandsynlighed for psyki-

ske lidelser, herunder depression, angst og psykoser er der imidlertid ingen studier,

der har kunnet påvise en signifikant kausalitet. En undersøgelse fra New England

Journal of Medicine påpeger i den forbindelse, at ”[it] is difficult to confidently attribu-

te the increased risk of mental illness to marijuana use,"[Bilag 15] fordi andre faktorer

kan have en indflydelse på, hvor disponeret en person er for at udvikle mentale lidel-

ser.

Sundhedsmyndighedernes anbefaling ift. unges forbrug af hash

Der er blandt eksperter enighed om, at et hash-forbrug blandt unge under ingen om-

stændigheder er positivt, og man er ligeledes enige om, at man i vid udstrækning bør

gøre en præventiv indsats for at afholde unge fra at begynde at ryge hash. Der synes

ikke at være revideret i sundhedsmyndighedernes anbefalinger ift. unges forbrug af

hash efter, de belyste stater har indført en legaliseringsmodel for rusmidlet.

Kilder

Statistisk data:

De indsamlede datasæt (Bilag 1 – 6) er indhentet via nedenstående to links:



http://www.samhsa.gov/samhsa-data-outcomes-quality/major-data-

collections/national-state-level-marijuana-trends



http://www.samhsa.gov/data/sites/default/files/report_2404/ShortReport-

2404.pdf

Bilag 1 – 6:

Side 4

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 181: Opfølgning på besvarelse af SUU spørgsmål 1022 (2015-16) om internationale erfaringer med hel eller delvis legalisering af hash, fra sundhedsministeren

Bilagene 1-6 indeholder data, der på delstatsniveau illustrerer forbruget

af hash i: Alaska; Colorado; District of Columbia; Oregon; Washington;

Colorado (andre illustrationer).

Artikler:



Bilag 7

Bilaget belyser hvordan unge er mere tilbøjelige til at blive afhængige af hash.

https://www.washingtonpost.com/news/wonk/wp/2016/06/21/colorado-

survey-shows-what-marijuana-legalization-will-do-to-your-kids/



Bilag 8

Baggrundsinformation om risikoen for at blive afhængig af hash, samt hvilke fysi-

ske og mentale konsekvenser det potentielt kan have.

https://www.drugabuse.gov/publications/principles-adolescent-substance-use-

disorder-treatment-research-based-guide/frequently-asked-questions/it-possible-

teens-to-become-addicted-to-marijuana



Bilag 9

Bilaget påpeger, at flere anvender hash efter legaliseringsmodellen blev indført

om end det er en minimal stigning.

https://www.washingtonpost.com/news/wonk/wp/2015/12/18/legal-weed-

having-little-effect-on-teen-marijuana-use-federal-data-shows/



Bilag 10

Bilaget vurderer hvordan legaliseringen af hash har påvirket Oregon. Politiet på-

peger, at de har oplevet en stigning i antallet af rutinestop, hvor det viser sig, at

føreren af bilen er påvirket af hash.

http://www.oregonlive.com/marijuana/index.ssf/2016/06/oregon_marks_1_yea

r_anniversar.html



Bilag 11

Bilaget afdækker hvilke konsekvenser legaliseringen af hash har haft på forbruget

i Colorado

https://www.washingtonpost.com/news/wonk/wp/2016/10/13/heres-how-

legal-pot-changed-colorado-and-washington/?tid=hybrid_collaborative_2_na



Bilag 12

Bilaget er en oversigt fra Department of Public Health & Environment, der viser

forbruget af hast i Colorado opdelt efter forskellige parametre.

http://www.chd.dphe.state.co.us/MJ/2014-Adult-Marijuana-Use-In-

Colorado.html



Bilag 13

Bilaget identificerer forskellige mentale lidelser, der kan være forbundet med et

hash-forbrug. http://www.apa.org/monitor/2015/11/marijuana-brain.aspx



Bilag 14

Bilaget fremhæver potentielle konsekvenser af et vedvarende forbrug af hash.

Særligt pointeres det, hvordan et hash-forbrug påvirker unges hjerne.

http://www.apa.org/news/press/releases/2014/08/regular-marijuana.aspx”

./.

Bilag 1-14 vedlægges. Endvidere vedlægges følgende materiale, som den danske am-

bassade i USA har fremsendt sammen med ovenstående oplysninger:



Bilag 15

The New England Journal of Medicines artikel: ”Adverse Health Effects of Mariju-

ana Use”

Bilag 16

U.S. Departement of Justices ”Memorandum for all United States Attorneys –

Guidance Regarding Marijuana Enforcement”. (Der er henvist hertil under over-

Side 5



SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 181: Opfølgning på besvarelse af SUU spørgsmål 1022 (2015-16) om internationale erfaringer med hel eller delvis legalisering af hash, fra sundhedsministeren



skriften ”Lovgivning om brug af hash i USA” i de fra ambassaden modtagne op-

lysninger.)

Bilag 17

Substance Abuse and Mental Health Services Administrations publikation: ”Mari-

juana Use and Perceived Risk of Harm from Marijuana Use Varies within and

across States”.

Bilag 18

Substance Abuse and Mental Health Services Administrations publikation: ”Re-

sults from the 2015 National Survey on Drug Use and Health: Detailed Tables”.

(Alene forsiden vedlægges, da rapporten er meget omfattende (3.263 sider).)

Jeg skal henvise til de fra den danske ambassade i USA modtagne oplysninger og ma-

teriale, idet jeg skal gøre opmærksom på, at oplysningerne ikke omhandler de delsta-

ter, hvor der ved folkeafstemninger afholdt den 8. november 2016 var flertal for at

legalisere cannabis. Sundheds- og Ældreministeriet bekendt drejer det sig om Califor-

nien, Maine, Massachusetts og Nevada.

Jeg vil vende tilbage til udvalget, når Sundheds- og Ældreministeriet fra den danske

ambassade i Argentina har modtaget oplysninger om lovgivningen mv. i Uruguay.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Lars Petersen

Side 6