Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 173
Offentligt
1719117_0001.png
Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
Barthsgade 5, 1.
DK-8200 Aarhus N
Tel. +45 7846 4310
Fax. +45 7846 4340
[email protected]
www.funktionellelidelser.dk
FOLKETINGET
Udvalgssekretariatet
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Vedrørende foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget om funktio-
nelle lidelser d. 24.01.17 kl. 14.
Dato 27.01.2017
Vi takker for, at vi fik mulighed for at fremføre vores synspunkter
omkring en styrkelse af indsatsen for funktionelle lidelser. Der blev til
sidst stillet et spørgsmål, som vi kun delvist havde tid til at besvare,
men det blev oplyst, at vi kunne svare skriftligt i stedet.
Der blev spurgt om vores holdning til, at formændene for 26 patient-
foreninger i december 2016 har igangsat en underskriftsindsamling
med det formål at få sundhedsvæsenet til at ophøre med at benytte
betegnelsen ’funktionelle lidelser’. De 26 formænd angiver at repræ-
sentere 37.000 patienter. På nuværende tidspunkt har 4.767 perso-
ner skrevet under.
Vi er kede af, at der er personer, som har modvilje mod selve begre-
bet ’funktionelle lidelser’. Funktionelle lidelser er en gruppe af syg-
domme, og uanset hvilket navn man bruger, så er der tale om syg-
domme, som kan blive svært invaliderende. Fordi der er tale om syg-
domme, som befinder sig i spændingsfeltet mellem det fysiske og det
psykiske, så er de mennesker, som bliver ramt af en funktionel lidel-
se, ekstra udsat for den stigmatisering, den hån og den manglende
alvor, som desværre stadig findes i forhold til nogle sygdomme. Der
er mennesker, som mener, at fysiske sygdomme er mere ’ægte’ og
’rigtige’ end fx psykisk sygdom eller funktionelle lidelser. Det er vi
helt grundlæggende uenige i. Vi mener, at alle syge mennesker bør
tages alvorligt og behandles så godt, som det er muligt. Også selvom
det syge menneske tilfældigvis er blevet ramt af en funktionel lidelse.
I oplægget til underskriftsindsamlingen står der bl.a., at man risikerer
at blive fejlbehandlet, hvis begrebet ’funktionel lidelse’ benyttes, at
patientsikkerheden er truet, at man ikke bliver taget alvorligt og i
stedet får at vide, at man bare skal ignorere sine symptomer, at stof-
skiftelidelser er funktionelle lidelser og ikke mindst, at begrebet ’funk-
tionel lidelse’ har destrueret adskillige familier, fordi børn bliver
tvangsfjernet, hvis forældrene ikke accepterer begrebet. Alle disse
Ref: PF/KZ
Side 1/1
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Præsentation og supplerende materiale fra Per Fink, Sven Viskum og Marianne Rosendals foretræde den 24. januar 2017 om styrkelse af indsatsen over for patienter med funktionelle lidelser
1719117_0002.png
påstande er forkerte. Underskriftsindsamlingen forholder sig ikke til
fakta eller til det, der rent faktisk står i det fremsendte papir om at
fremme indsatsen over for funktionelle lidelser.
Faktisk, hvis ovenstående var korrekt, så ville vi sandsynligvis selv
kunne skrive under. Virkeligheden er, at vi netop mener, at funktio-
nelle lidelser bør tages langt mere alvorligt, end de bliver i dag.
Vi er bekymrede over, at nogle patienter vil afholde sig fra at søge
hjælp pga. den massive misinformation om funktionelle lidelser, som
personkredsen bag underskriftsindsamlingen står for, og som florerer
på de sociale medier.
Når funktionelle lidelser alligevel kan generere så stor modstand, så
skyldes det for os at se ofte, at mange af patienterne faktisk er blevet
dårligt behandlet. Der mangler viden om funktionelle lidelser både i
almen praksis, på hospitalerne, på arbejdsmarkedet og i kommuner-
ne, og der mangler specialiserede behandlingstilbud. Patienterne op-
lever at blive kastebolde mellem forskellige afdelinger, og de oplever
at blive mødt af kommunale tiltag, som gør dem mere syge i stedet
for at hjælpe dem.
Så vi forstår godt patientforeningernes vrede. Men vi mener, at de
retter vreden det forkerte sted hen, når de retter den mod et af de
eneste steder, hvor man forsker i behandlingen af disse komplekse li-
delser. For en god ordens skyld vil vi også lige nævne, at vi har en
god dialog med de store patientforeninger, som hører under paraply-
organisationen Danske Patienter, samt at patientforeninger som fx
Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Fibromyalgiforeningen,
Gigtforeningen osv. ikke har ønsket at deltage i underskriftsindsam-
lingen. Der er aftalt møde med Danske Patienter, hvor papiret skal
drøftes.
Hvis I ønsker mere viden om funktionelle lidelser, er I som tidligere
nævnt altid velkomne til at henvende jer eller komme på besøg. Vi vil
meget gerne vise jer, hvordan vi behandler denne patientgruppe, og I
vil kunne møde nogle af vores nuværende og tidligere patienter. Når
vi får en tilbagemelding fra udvalget, om der er interesse for et be-
søg, vil vi gå i gang med planlægningen. Selvom vores tilfredse pati-
enter ikke råber højt og ikke laver underskriftsindsamlinger, så bety-
der det altså ikke, at de ikke eksisterer.
Vi håber, at I vil støtte os og ikke mindst vores patienter i, at alle sy-
ge mennesker, også dem med en funktionel lidelse, kan få en god og
ligeværdig behandling i vores sundhedsvæsen.
Side 2/3
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 173: Præsentation og supplerende materiale fra Per Fink, Sven Viskum og Marianne Rosendals foretræde den 24. januar 2017 om styrkelse af indsatsen over for patienter med funktionelle lidelser
1719117_0003.png
Med venlig hilsen
Per Fink, ph.d., dr.med., professor, ledende overlæge
Funktionelle Lidelser, AUH
og
Marianne Rosendal, lektor, ph.d., speciallæge i almen medicin
Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjeneste-
forskning, SDU
Side 3/3