Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Koordineret med:
Sagsnr.: 1700594
Dok. nr.: 282708
Dato: 23. januar 2017
NOTAT
Notat om besvarelse af udestående spørgsmål efter samråd om
ansættelse af EU-læger
På samrådet den 13. december 2016 vedrørende EU- læger (samrådsspørgsmål N) blev
der stillet en række spørgsmål, som sundhedsministeren lovede at besvare skriftligt.
En række af disse spørgsmål blev besvaret ved sundhedsministerens besvarelse af
spørgsmål nr. 301-304 (Alm. del) den 16. januar 2017.
De øvrige spørgsmål - og svarene herpå - er anført nedenfor.
Følger regionerne Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om ”ansættelse af sundheds-
fagligt personale – gode råd og præciseringer”?
Danske Regioner har oplyst ministeriet om, at Danske Regioner ser Styrelsen for Patient-
sikkerheds vejledning som et nyttigt redskab i ansættelsen af sundhedspersonale. Danske
Regioner oplyser endvidere, at regionerne anvender styrelsens vejledning enten i form af,
at vejledningens indhold er inkorporeret i regionale procedurer eller vejledninger eller
som et supplement hertil. Danske Regioner bemærker i øvrigt, at den reviderede vejled-
ning, som udkom i september 2016 straks derefter blev videresendt til de respektive regi-
oner.
Er regionerne gode nok til at melde ind til Styrelsen for Patientsikkerhed, såfremt regioner-
ne bliver bekendt med eller får mistanke om læger, der er til fare for patientsikkerheden?
Danske Regioner har oplyst overfor ministeriet, at man har hørt regionerne, og det oplyses
på baggrund heraf, at det er Danske Regioners opfattelse, at regionerne tager deres an-
svar meget alvorligt og reagerer, når de bliver bekendte med eller får mistanke om, at en
læge er til fare for patientsikkerheden.
Hvad er regionernes procedure, når regionerne bliver bekendt med eller får mistanke om
læger, der er til fare for patientsikkerheden?
Danske Regioner oplyser, at regionerne følger Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger
og i overensstemmelse hermed indberetter en sundhedsfaglig person til styrelsen, såfremt
en region bliver bekendt med eller får mistanke om, at en sundhedsperson har et misbrug,
er syg eller på anden måde er ude af stand til at passe sit arbejde. Håndteringen af sager
som disse sker ifølge Danske Regioner på baggrund af en konkret vurdering, så der findes
derfor ikke én procedure, som gælder for alle regioner. Det anføres, at det er regionernes
ansvar er at sikre patientsikkerheden, hvorfor man i nogle sager, hvor patientsikkerheden
har været truet, har frataget den pågældende sundhedsperson de pågældende arbejdsop-
gaver. I andre tilfælde har man gjort brug af en fuldstændig tjenestefritagelse. Regionerne
har oplyst til Danske Regioner, at de – med god effekt og godt udbytte – gør brug af be-
kymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor der drøftes konkrete sager