NOTAT
01-02-2017
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til ændring af forordning 883/04 om koordi-
nering af de sociale sikringsordninger og forordning
987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af for-
ordning 883/04
J.nr. 2016 - 8619
CAIJ
”Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og af forordning
(EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.
883/2004”, KOM(2016) 815 endelig.
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 13. december 2016 vedtaget sit forslag til revision
af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og for-
ordning nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr.
883/04.
Kommissionen angiver, at forslaget har til hensigt at tilpasse det eksisterende re-
gelsæt for social sikring, så reglerne bliver bedre i tråd med den sociale og øko-
nomiske virkelighed i medlemslandene. Forslaget skal bidrage til en styrkelse af
vandrende arbejdstageres ret til fri bevægelighed samtidig med, at det skal sikre
større retssikkerhed og en ligelig og retfærdig fordeling af finansielle byrder mel-
lem medlemslandene.
Forslaget fokuserer på fire overordnede dele 1) ikke-erhvervsaktive EU-borgeres
adgang til sociale sikringsydelser 2) ydelser ved plejebehov af ubegrænset varig-
hed 3) arbejdsløshedsydelser og 4) familieydelser.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at kunne medføre statsfinansielle kon-
sekvenser i form af ekstraudgifter i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året til ar-
bejdsløshedsdagpenge, hvortil kommer evt. afledte udgifter.
Regeringen støtter dele af forslaget, der imødekommer danske ønsker og lægger op
til at konsolidere dansk praksis på nogle områder, mens regeringen ikke støtter
forslag om forlængelse af eksportperioden for dagpenge, eller at seneste arbejds-
land skal betale arbejdsløshedsdagpenge til grænsegængere. Samtidig vil regerin-
gen arbejde for, at det bliver muligt at indeksere børnecheck til børn bosat i andre
EU-lande.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har ved KOM(2016) 815 den 13. december 2016 fremsat
forslag til ændring af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-