SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 17: Opfølgning på samråd den 24. juni 2016 om behandling af børn og unge med særligt søvnbesvær, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 17
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Danske Regioner

Dato: 1. juli 2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: SUMLFI

Sagsnr.: 1606453

Dok. nr.: 129441

[opdateret 16. august 2016 – henvisning til cirkulære]

Opfølgning på samråd AG om kugle- og kædedyner

Den 24. juni 2016 var social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministe-

ren i samråd for at besvare samrådsspørgsmål AG om behandling af børn og unge

med særligt søvnbesvær. Samrådsspørgsmålet er vedlagt.

Samrådsspørgsmål AG er stillet af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg i forlængel-

se af Ankestyrelsens principafgørelse 94-15 fra december 2015. Principafgørelsen

fastslår, at en kugle- eller kædedyne ikke kan bevilges som et hjælpemiddel alene for

at undgå medicinsk behandling af et barn, og at relevant medicinsk behandling uden

væsentlig helbredsrisiko må være afprøvet, før en kugle- eller kædedyne kan bevilges

af en kommune efter servicelovens regler om bevilling af hjælpemidler ved varig

funktionsnedsættelse. Sundheds- og Ældreudvalget anmodede på den baggrund de

to ministre om at svare på om principafgørelsen vil kunne bidrage til en yderligere

stigning i forbrug af sovemidler med melatonin blandt børn og unge, og hvilken evi-

dens, der vil kunne ligge til grund for, at sovemidler med melatonin til børn med sær-

ligt søvnbesvær kan betegnes som ”medicinsk behandling uden væsentlig helbredsri-

siko”.

Til brug for samrådet anmodede Sundheds- og Ældreministeriet Danske Regioner om

bidrag til besvarelsen. Danske Regioner oplyste hertil på baggrund af en forespørgsel

blandt regionerne, at regionerne har forskellig praksis for anvendelse og udlevering af

kugle- og kædedyner som en del af behandlingen.

Danske Regioner oplyste videre, at nogle sygehuse slet ikke udlåner dynerne, mens

andre udlåner dyner midlertidigt og i en begrænset periode til borgere med behov i

eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling. Efter en be-

grænset periode – for eksempel 14 dage eller når tilstanden vurderes at være statio-

nær, henviser sygehusene borgerne til at søge om hjælp til dynen ved hjemkommu-

nen.

Disse oplysninger indgik i sundheds- og ældreministerens besvarelse af samråds-

spørgsmålet.

Som opfølgning på samrådet skal Sundheds- og Ældreministeriet præcisere, at kugle-

og kædedyner kan være såvel behandlingsredskaber, hvortil regionerne har leve-

rings- og betalingsansvaret som hjælpemidler, hvortil kommunerne har leverings- og

betalingsansvaret.

Sundheds- og Ældreministeriet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at Anke-

styrelsen er en uafhængig myndighed, der henhører under Social- og Indenrigsmini-

sterens ressort. Ministeriet har derfor ikke mulighed for at udtale sig om Ankestyrel-

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 17: Opfølgning på samråd den 24. juni 2016 om behandling af børn og unge med særligt søvnbesvær, fra sundheds- og ældreministeren

sens principafgørelse. Det skal dog bemærkes, at principafgørelse 94-15 vedrører be-

villing af kugle- og kædedyner som hjælpemiddel –

ikke

som et behandlingsredskab.

Hvorvidt der i en konkret situation vil være tale om, at en kugle- eller kædedyne skal

anses som et behandlingsredskab eller som et hjælpemiddel afhænger af den sam-

menhæng, som dynen indgår i og de behov, som den skal afhjælpe.

Behandlingsredskaber er redskaber, apparater mv. som patienten forsynes med som

en naturlig del af behandling på sygehus eller i speciallægepraksis, der efter aftale

med sygehusvæsenet varetager opgaver for dette eller som led i eller som en fort-

sættelse af den iværksatte behandling med det formål enten at tilvejebringe yderlige-

re forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehandling eller for at for-

hindre forringelse af dette resultat. Dette fremgår også af det såkaldte afgrænsnings-

cirkulære, jf. cirkulære nr. 9079 af 22. februar 2013 om afgrænsning af behandlings-

redskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.

Hvis en kugle- eller kædedyne anvendes for at opnå yderligere forbedring af behand-

lingsresultatet eller for at forhindre forringelse af behandlingsresultatet er dynen at

anse som et behandlingsredskab, hvortil regionen har leverings- og betalingsansva-

ret.

I forlængelse heraf skal Sundheds- og Ældreministeriet bemærke, at behandlingsred-

skaber kan udleveres til både midlertidigt og permanent brug. At en patient eventuelt

har behov for et givent redskab i en længere periode – eller resten af livet – medføre

derfor ikke, at der per definition er tale om et hjælpemiddel, hvortil hjælpen alene

kan ydes af kommunen efter servicelovens regler.

I det omfang det giver anledning til tvivl, om et konkret redskab skal kategoriseres

som et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel og der derved opstår tvivl om, hvil-

ken myndighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab el-

ler hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller kommunen, er det vigtigt, at tviv-

len ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt til bor-

gere, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller

hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende

mellem de involverede myndigheder. Dette fremgår også af afgrænsningscirkulæret.

Endelig bemærkes, at det af Sundhedsstyrelsens ”Nationale kliniske retningslinje for

udredning og behandling af ADHD hos børn og unge” af 23. maj 2014 fremgår, at det

er hensigtsmæssigt at begynde behandling med ikke-farmakologiske interventioner

hos børn med mindre grad af funktionsnedsættelse. Børn og unge med sværere funk-

tionsnedsættelse kan desuden have gavn af tillæg af farmakologisk behandling. Kom-

binationen af indsatser bør basere sig på barnets eller den unges symptomer, grad af

funktionsnedsættelse og almene trivsel.

Sovemedicin er derfor ikke førstevalg i behandlingen af børn og unge med særlige

søvnproblemer fx som følge af ADHD.

Med venlig hilsen

Louise Filt

Side 2