Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 168
Offentligt
1717460_0001.png
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Sundhedsstyrelsen modtog den 8. maj 2014 pr. mail notat om iværksættelse af
screening for tyk- og endetarmskræft i Region Sjælland. I notatet redegjorde regio-
nen for problemer med ventetid på koloskopi for tyk- og endetarmskræft i forbin-
delse med iværksættelse af screeningen.
Sundhedsstyrelsen fremsendte den 9. maj 2014 et brev til Region Sjælland, hvori
reglerne vedrørende bekendtgørelsen om maksimale ventetider og de faglige anbe-
falinger vedrørende tarmkræftscreening blev beskrevet.
Efterfølgende er Sundhedsstyrelsen blevet opmærksom på, at brevet af 9. maj 2014
ikke er helt entydigt, og styrelsen finder således anledning til at præcisere det føl-
gende:
Sundhedsstyrelsen har i brevet af 9. maj 2014 redegjort for de reviderede anbefa-
linger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft fra 2012. De faglige anbe-
falinger er i denne sammenhæng at betragte som en faglig rettesnor.
Reglerne om maksimale ventetider følger sundhedslovens § 88 og gælder for pati-
enter, der efter undersøgelse hos en læge henvises til nærmere udredning eller be-
handling på en sygehusafdeling efter påvisning af kræftsygdom eller ved mistanke
om kræftsygdom, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om behandling af patienter med livs-
truende kræftsygdomme m.v. nr 1749 af 21/12/2006.
Personer, som deltager i tarmkræftscreeningen, er omfattet af bekendtgørelsen, hvis
der påvises blod i afføringen og dermed er mistanke om kræft. Personen skal såle-
des tilbydes forundersøgelse i form af koloskopi.
I henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, punkt 1, fremgår det, at den maksimale
ventetid til forundersøgelse er 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget læ-
gehenvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde
forundersøgelse.
Sundhedsstyrelsen finder, at § 3, stk. 1, punkt 1, i forbindelse med screening for
tyk- og endetarmskræft, skal tolkes således, at den maksimale ventetid er 14 kalen-
derdage fra den dag, hvor der foreligger positivt svar på afføringsprøven i sund-
hedsvæsenet (den klinisk biokemiske afdeling o.l.), dvs. fra den dag, hvor sygehu-
set har påvist blod i afføringen og dermed konstateret mistanke om kræft.
Tilsvarende gælder for screening for brystkræft, hvor den maksimale ventetid til
forundersøgelse er 14 kalenderdage fra den dag, hvor der opstår mistanke om
brystkræft på bagrund af billeddiagnostiske suspekte forandringer erkendt på
screeningsmammografien.
14. maj 2014
Sagsnr. 4-1612-15/2
Reference CIU
T 72227400
E [email protected]
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 168: Orientering om redegørelse fra Region Syddanmark om overskridelse af maksimale ventetider til udredning for brystkræft, fra sundhedsministeren
For livmoderhalskræft gælder efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at den maksimale
ventetid til forundersøgelse er 14 kalenderdage fra den dag, hvor sygehuset har
modtaget eller erkendt den histologiske diagnose neoplasma malignum cervicis
uteri.
Sundhedsstyrelsen står til rådighed for yderligere uddybning, såfremt der er behov
herfor.
Med venlig hilsen
Else Smith
Adm. Direktør
CC: Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse
Side 2