Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 159
Offentligt
1715143_0001.png
Dato: 23. januar 2017
7 principper for anvendelse af danske sundhedsdata
Når patienter er i kontakt med sundhedsvæsenet, indsamles der i varierende omfang oplysninger om
patienten (sundhedsdata). Disse data er følsomme men også nødvendige oplysninger for at sikre den
bedste patientbehandling. Adgang til og anvendelse af sundhedsdata fra de unikke danske offentlige
sundhedsregistre og biobanker har stor betydning for udvikling af bedre behandlinger, både i forhold
til kvaliteten af den eksisterende behandling men også for udvikling af nye behandlinger, ligesom
sundhedsdata kan understøtte et mere effektivt sundhedsvæsenet.
Sundhedsdata omfatter blandt andet data fra offentlige sundhedsregistre og offentlige biobanker, der ligger under
Sundhedsdatastyrelsen, regionerne og Statens Serum Institut. Det er for eksempel administrative data,
forbrugsdata, aktivitetsdata, diagnoser og procedurer mv., kvalitetsdata samt biologisk materiale i biobanker, for
eksempel blod og væv.
Indsamlingen og anvendelsen af sundhedsdata skal ske i respekt for oplysningernes følsomme
karakter og under rammer, som kan nyde borgernes tillid. Med god grund er spørgsmålet om
rammerne for indsamling og anvendelse af sundhedsdata til stadig debat.
Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, Dansk Biotek og Pharmadanmark giver med dette
udgangspunkt nedenfor sit bud på 7 principper for anvendelsen af danske sundhedsdata:
1.
Sikkerhed
Sundhedsdata og personlige oplysninger skal beskyttes. Der bør altid kun gives adgang til
nødvendige, relevante oplysninger, og anvendelsen af
personhenførbare
oplysninger bør
begrænses mest muligt.
Private virksomheder, organisationer mv., der anvender sundhedsdata til forskning m.m., skal ikke
have kendskab til enkelt patienters identitet, hvilket betyder, at adgang til navne, adresser og CPR-
numre er udelukket. Foruden fuldstændigt anonymiserede statistiske dataudtræk kan beskyttelsen
for eksempel sikres ved øget brug af
forskermaskiner.
På forskermaskiner kan såvel offentlige som
private forskere tilgå kodede data, ligesom data anvendes i et lukket, sikkert og kontrolleret miljø,
hvor forskernes (offentlige og private) brug af data kan overvåges, blandt andet via logning.
2.
Kvalitet
Aktuelle sundhedsdata skal understøtte høj kvalitet i behandlingen. Læger og andet
sundhedspersonale på sygehusene skal have nem og hurtig adgang til aktuelle og tidstro
sundhedsdata. Aktuelle og tidstro sundhedsdata skal anvendes af sundhedspersonalet til at
understøtte høj kvalitet i allerede eksisterende behandlinger og behandlingspraksis – også mens
patienten stadig er i behandling. Arbejdet med kvalitet i det danske sundhedsvæsen skal basere
sig på kontinuerlig brug af sundhedsdata, der kan vise udvikling og variation i kvaliteten, og som
understøtter sundhedspersonalet i behandlingen.
For al anvendelse af sundhedsdata gælder, at kvaliteten af data er afgørende. Derfor skal IT-
systemer, registre og kvalitetsdatabaser understøtte data af høj kvalitet. Kvalitetssikring og
validering er nøgleord.
3.
Åbenhed
Åbenhed om brugen af sundhedsdata skal sikre befolkningens tillid. Øget information om og
forklaring af, hvad danske sundhedsdata kan bidrage til, skal styrke befolkningens tillid til brugen af
data og til den forskning, som udspringer heraf. Gennemsigtige regler for adgang og brug af
sundhedsdata skal sikre befolkningens tillid til forskningen – både den offentlige og den private.
Adgang til og brug af offentlige sundhedsdata må ikke kompromittere patienternes relation og tillid
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Henvendelse af 24/1-17 fra Lægemiddelindustriforeningen vedr. at industrien ønsker ikke adgang til personhenførbare sundhedsdata
1715143_0002.png
til sundhedsvæsenet og den behandlende læge. Der skal være åbenhed om, hvem der har adgang
til offentlige sundhedsdata, og til hvilket formål data anvendes. Ligesom borgeren skal have let
adgang til egen journal og egne sundhedsdata for at få indsigt i eget helbred og behandling.
4.
Forskning
Sundhedsdata skal understøtte forskning til gavn for samfundet. De danske sundhedsregistre og
biobanker er unikke, fordi de indeholder data for den samlede befolkning, og data der kan kobles
over tid og på tværs af områder. Dette er fundamentet for enestående dansk forskning af høj
international klasse, herunder en stærk klinisk forskning. Danske sundhedsregistre kan derfor blive
en styrkeposition i forhold til udvikling af nye effektive og sikre lægemidler og behandlinger, blandt
andet på områder, hvor der ikke findes behandling i dag. Det gælder også i relation til udvikling og
anvendelse af
personlig medicin.
Med personlig medicin får sundhedsvæsenet mulighed for at give
patienterne netop den behandling, der matcher den enkelte patient bedst. Det vil sige den
behandling, der har størst effekt og færrest bivirkninger. Derfor skal aktuelle danske sundhedsdata
anvendes aktivt til at forbedre den nuværende kvalitet i behandlingen og til at udvikle nye
behandlinger og målrettet medicin til gavn for patienterne.
Offentlig-privat samarbejde
Samarbejde mellem offentlige og private om sundhedsdata skal styrkes. Når læger og
virksomheder samarbejder, skabes der ny viden til gavn for alle interessenter. Alle bliver dygtigere
af samarbejdet. Udvikling af nye behandlinger, herunder ikke mindst personlig medicin, forskning
og generering af ny evidens på konkrete sygdomsområder omkring den eksisterende behandling,
fremadrettet afdækning og opfølgning på behandlinger og praksis mv. forudsætter i mange tilfælde
et offentligt-privat samarbejde. Derfor bør offentlige forskeres samarbejde med virksomheder
anerkendes og styrkes med henblik på at øge samarbejdet.
Effektivt sundhedsvæsen
Sundhedsdata skal anvendes til at
understøtte effektiv planlægning og styring i sundhedsvæsenet
og dermed sikre mest mulig sundhed for pengene. Aktivitets- og forbrugsdata
mv. kan bidrage til at
skabe en bæredygtig udvikling i udgifterne til fremtidige behandlinger og understøtte reducering af
spild.
Med henblik på at leve op til de krav, som stilles af offentlige myndigheder, fx Lægemiddelstyrelsen
(Medicintilskudsnævnet) og Danske Regioners Medicinråd, skal private aktører sikres adgang til
kodede kvalitetsdata og real world evidens, der følger op på effekten i klinisk brug. Disse data er
afgørende, når virksomhederne skal levere data om effekten af lægemidler til myndighederne.
7.
Samtykke
Reglerne om samtykke skal sikre borgernes rettigheder i relation til sundhedsdata. Den viden, der
indsamles om patienterne i dag, skal anvendes til at forbedre behandlingen i dag men også til at
udvikle bedre og mere sikre behandlinger til gavn for kommende patienter i morgen. Borgernes
rettigheder er sikret med reglerne i bl.a. Sundhedsloven og Persondataloven. Der er således regler
for, hvornår borgeren skal og ikke skal afgive samtykke til, at deres sundhedsdata må bruges.
Reglerne skal sikre, at alle borgere kan have tillid til, hvordan sundhedsdata bliver anvendt, og
samtidigt understøtte at data er valide og dækkende, da det giver det bedste grundlag for
kvalitetsudvikling og forskning på sundhedsområdet.
5.
6.
Borgernes rettigheder i relation til anvendelse af sundhedsdata er i dag sikret via bl.a. Sundhedsloven og
Persondatalovens regler om videregivelse, oplysningspligt, anmeldelse og samtykke. Reglerne skal sikre borgernes
tillid til, hvordan sundhedsdata bliver anvendt. Reglerne skal også understøtte, at danske sundhedsdata er valide og
dækkende, da det giver det bedste grundlag for kvalitetsudvikling og forskning på sundhedsområdet. Samtidig har vi
i Danmark en række myndigheder, der sikrer godkendelse og kontrol med anvendelse af sundhedsdata (herunder
Videnskabsetisk Komitésystem, Datatilsynet, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen).
2