SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 157
Offentligt

En styrket rehabilitering af

borgere med hjerneskade

Indhold

Forord ....................................................................................................................................... 3

1. Indledning ........................................................................................................................ 4

2. Mål for udviklingen på det kommunale hjerneskadeområde ....................................... 6

3. Udspillets ti anbefalinger ................................................................................................ 7

4. Status for hjerneskadeområdet i kommunerne ........................................................... 12

5. En god udredning og den rette indsats ....................................................................... 21

6. Udbud og efterspørgsel af indsatser til borgere med komplekse hjerneskader ....... 25

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Borgere med komplekse hjerneskader skal have god

kvalitet

Forord

KL ønsker med udspillet på hjerneskadeområdet og de ti anbefalinger at sikre, at

alle borgere med hjerneskade får en indsats af en høj kvalitet. Det betyder, at

kommunerne må styrke samarbejdet med hinanden og med specialiserede tilbud

for de ca. 2.500 borgere, som hvert år bliver ramt af en kompleks hjerneskade.

Her er det helt afgørende, at rehabiliteringsindsatsen sker i et samspil mellem

kommunen og de specialiserede vidensmiljøer. Det er kommunernes ansvar at

sikre, at denne viden er til rådighed og på bedste vis bliver brugt og understøtter

den enkelte borgers rehabilitering.

Hvis KL’s udspil på hjerneskadeområdet realiseres, vil det betyde, at alle borgere

med hjerneskader kan være sikre på, at kommunerne råder over og anvender den

rette palet af specialkompetencer. Udspillet vil sikre, at kommunerne lever op til

deres forsyningsansvar og at der er det nødvendige økonomiske sikkerhedsnet

under de specialisttilbud, som kommunerne er fælles om.

KL vil dog også stille en række krav til de specialiserede tilbud. Det skal være

klart, hvad tilbuddene tilbyder og hvilken kvalitet man kan forvente. Derfor inv i-

terer KL de centrale sundhedsmyndigheder til et samarbejde, så vi får nogle klare

krav til, hvad der skal til for at være et specialiseret hjerneskadetilbud.

KL vil med udspillet styrke samspillet mellem de specialiserede tilbud og kompe-

tencer i kommunerne. Borgere med hjerneskader skal så vidt muligt have tilbudt

rehabilitering i det nære. For det er der evidens for, virker.

Vi er overbevist om, at udspillet vil være et godt afsæt for det videre arbejde på

hjerneskadeområdet. Kommunerne er nået langt på de 5 år, de har haft det fulde

ansvar for rehabilitering efter sygehusindlæggelse. De næste år vil kommunerne

med den omfattende kompetenceudvikling blive oprustet yderligere. Med dette

udspil vil vi bane vejen for, at kommunerne får taget hånd om alle borgere med

en hjerneskade.

God læselyst!

Erik Nielsen

Formand

Kristian Wendelboe

Adm. direktør

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

1. Indledning

Kommunerne har de sidste fem år haft det fulde ansvar for rehabilitering af

borgere med hjerneskade efter udskrivning fra sygehuset. Det har været fem år,

hvor kommunerne har oprustet indsatsen. Flere borgere end tidligere modtager

genoptræning, og kommunerne har udviklet, målrettet og integreret de tilbud og

kompetencer, som de overtog fra amterne med de kompetencer, der allerede var i

kommunerne. Det betyder, at kommunerne i dag kan tilbyde borgere med hjerne-

skade en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, hvor der er fokus på at få

borgerens hverdagsliv til at fungere med bolig, job, familie og netværk.

I 2012 har kommunerne sat ekstra fokus på senhjerneskadeområdet. Erhvervet

hjerneskade er et særligt tema i alle fem rammeaftaler på social- og specialunder-

visningsområdet. Samtidig betyder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses

pulje til udmøntning af forløbsprogrammerne, at kommunerne styrker kompe-

tenceniveauet blandt de kommunale medarbejdere og opruster på indsatssiden.

Imidlertid er der en gruppe, som har så komplekse hjerneskader, at de efter syge-

husophold har brug for en specialiseret indsats. KL’s udspil på hjerneskade-

området er især rettet mod denne gruppe og opstiller en række anbefalinger til,

hvordan indsatsen for denne gruppe løftes og bliver mere ensartet på tværs af

landet.

KL ønsker med udspillet at udstikke retningen for udviklingen på det kommunale

hjerneskadeområde de kommende år. Udspillet er KL’s bud på, hvordan kommu-

nerne udvikler rehabiliteringsindsatserne for borgere med hjerneskade, både som

enkeltkommuner, i tværkommunalt regi og i samarbejde med andre aktører.

1.1. Målgruppe

Gruppen af borgere med komplekse hjerneskader er relativt lille og rummer

borgere med meget forskellige funktionsnedsættelser. Deres behov kan derfor

være svære at kategorisere.

Målgruppen varierer i forhold til graden og kompleksiteten af den erhvervede

hjerneskade, hvilket bl.a. afspejler sig i forskelle i antal indlæggelsesdage for de

berørte borgere. Den nedenstående figur viser fordelingen af den samlede mål -

gruppe i forhold til kompleksitet målt som antal indlæggelsesdage for den seneste

indlæggelse i 2010.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Kilde: Landspatientregistret, 2010

I 2010 var der på landsplan ca. 19.000 borgere, der var indlagt på grund af

erhvervet hjerneskade. Heraf var ca. 2.500 eller 13 % indlagt i mere end 10 dage,

hvilket kan ses som et udtryk for, at deres hjerneskade er kompleks.

1.2. Rapportens tilblivelse

Rambøll har for KL gennemført en række analyser, som ligger til grund for ud-

spillet. Rambøll har dels foretaget en afdækning af erfaringerne med en række

kommuners brug af en systematisk udredningsmetode i sager på hjerneskade-

området. Ligeledes har Rambøll gennemført en kortlægning af de kompetencer og

ydelser, som en række specialiserede tilbud udbyder samt afdækket den kommu-

nale efterspørgsel efter specialiserede ydelser. Der har været nedsat en arbejds-

gruppe bestående af medarbejdere i kommuner, som har bidraget til at kvalificere

arbejdet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

2. Mål for udviklingen på det kommunale

hjerneskadeområde

KL’s udspil baserer sig på følgende mål for udviklingen på hjerneskadeområdet:

At den enkelte borger sikres et rehabiliteringstilbud af god kvalitet, som svarer

til den enkelte borgers behov.

At mestringsperspektivet strategisk og systematisk fremmes gennem opbyg-

ning og udvikling af både monofaglige og multidisciplinære kompetencer.

At de specialiserede kompetencer i videst muligt omfang skal kunne integreres

med de basale og avancerede kompetencer, således at borgeren oplever en

sammenhængende og fleksibel indsats.

At rehabilitering bør ydes tættest muligt på borgerens nærmiljø, hvor borgeren

skal bruge færdighederne. Der er evidens for, at de sociale, kognitive, fysiske

og psykiske funktioner trænes bedst i de omgivelser, borgeren skal vende

tilbage til.

At kommunerne alene eller i fællesskab sikrer et tilstrækkeligt volumen i

indsatserne til at opretholde de nødvendige kompetencer og erfaring med

rehabilitering af personer med komplekse hjerneskader.

At kommunerne i hver region samarbejder om at sikre, at alle kommuner har

lige adgang til rehabiliteringsindsatser på specialiseret niveau.

At indsatserne tager afsæt i LEON-princippet, så personer med erhvervet

hjerneskade tilbydes den rette rehabilitering under hensynstagen til hensigts-

mæssig ressourceudnyttelse.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

3. Udspillets ti anbefalinger

Anbefalingerne i dette udspil tager afsæt i Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer

for rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade, MTV om hjerneskade-

rehabilitering samt de analyser, Rambøll har gennemført for KL i forbindelse med

udspillets tilblivelse.

Udfordringen på hjerneskadeområdet er, både i sygehusregi og særligt i det nære

sundhedsvæsen, at der findes meget lidt evidens på rehabiliteringsområdet. En af

årsagerne er, at det er svært at vurdere en given indsats effekt, fordi hjerneskade-

området er karakteriseret af en stor variation i diagnose, symptomer, sygdomsgrad

og sygdomsvarighed (MTV om hjerneskaderehabilitering, Sundhedsstyrelsen).

Med Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering af borgere med

erhvervet hjerneskade og MTV om hjerneskaderehabilitering, er der skabt et godt

afsæt for at udvikle indsatserne på området.

Sundhedsstyrelsens forløbsprogram har følgende anbefalinger til kommunerne:

At genoptræningsplanen inddrages og evt. interdisciplinær vurdering af personens

funktionsevne og livssituation inddrages, både før og efter hjerneskadens opståen (familie,

fritid og erhverv).

At det fremgår, hvilken forbedring af funktionsevnen, som personen forventes at kunne

opnå ved rehabilitering, herunder behovet for intensitet og varighed af indsatsen.

At oplysninger fra almen praksis og rådgivning fra VISO eller andre aktører, heru nder de

specialiserede hjerneskadetilbud, kan indgå i kommunens vurdering.

At kommunerne etablerer en hjerneskadekoordineringsfunktion med neurofaglig viden til at

koordinere rehabiliteringsindsatsen.

At der sikres adgang til graduerede rehabiliteringstilbud til personer med behov herfor, her-

under udarbejder visitationsretningslinjer til de forskellige tilbud.

At regioner og kommuner sikrer tilstrækkelig og opdateret neurofaglig viden blandt alle

involverede faggrupper. De relevante selskaber bør definere og afgrænse neurofaglig viden

samt beskrive kompetenceniveauer for de enkelte faggrupper på de forskellige specialist -

niveauer på sygehus og i kommunerne.

MTV om hjerneskaderehabilitering peger på følgende punkter af relevans for den ko m-

munale indsats:

At hjerneskadede borgere ofte har meget individuelle behov for rehabilitering, hvilket kan

være vanskeligt at håndtere med standardiserede forløb. Der peges på behovet for at for -

mulere standarder i forhold til måden, hvormed hjerneskaderehabiliteringen organi seres,

herunder standarder for koordinering, faglige kompetencer, multidisciplinært samarbejde,

antal ansatte, mål og indikatorer for indsatsen mv.

At kommunerne i relation til rehabilitering bør sikre tilstrækkelig volumen for at opretholde

erfaring og kompetencer samt hensigtsmæssig ressourceudnyttelse.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

At der er brug for klassificering af hjerneskaderehabiliteringstilbud og -behov i forhold til

relevante indikatorer. Det vil give et overskueligt og informeret grundlag for beslutninger

om henvisning og muliggøre et ensartet kvalitetsniveau i indsatsen.

At den neurofaglige viden skal sikres i multidisciplinære teams, således at den relevante

viden altid er tilgængelig. Tværkommunale teams foreslås som en mulighed i mindre kom-

muner.

At ICF kan være et vigtigt redskab for kommunikation i organiseringen af tværfaglige teams,

både intra- og interorganisatorisk.

Med afsæt i ovenstående, oplistes her ti anbefalinger for at styrke indsatsen særligt

rettet mod den specialiserede rehabilitering. Anbefalingerne er primært rettet mod

kommunerne og KL, men et løft af området vil også kræve, at andre, herunder de

nationale myndigheder og de specialiserede tilbud, justerer deres indsats. Dette er

også reflekteret i anbefalingerne.

Anbefaling 1: Alle kommuner skal sikre, at borgerne har adgang til specia-

liseret hjerneskaderehabilitering, enten i egne tilbud, i tværkommunale

tilbud eller ved samarbejde med specialiserede tilbud

For at sikre høj kvalitet i rehabiliteringen til alle borgere, skal kommunerne, i regi

af samarbejdet om rammeaftalen, udarbejde en fælles plan for, hvordan alle

kommuner råder over specialiserede kompetencer, hvis de ikke selv besidder dem.

Det skal være klart for borgeren, hvilke specialiserede tilbud, kommunen sam-

arbejder med. Det skal være tydeligt, at kommunerne løfter deres forsynings-

ansvar på området.

Anbefaling 2: Der skal skabes økonomisk bæredygtighed for de mest spe-

cialiserede tilbud

KL anbefaler, at kommunerne aftaler modeller, som sikrer et bedre økonomisk

sikkerhedsnet for de mest specialiserede tilbud, end den traditionelle takstfinan-

siering giver. KL anbefaler, at kommunerne identificerer disse tilbud og laver de

nødvendige aftaler.

Der er endvidere behov for, at indsatserne på de specialiserede tilbud udvikles og

bliver mere fleksible, så den specialiserede indsats på bedst mulig vis integreres i

de kommunale tilbud. Det kan fx være i form af satellitenheder fra de specialise-

rede enheder ude i kommunerne, eller via kontrakter om faglig understøttelse af

den enkelte kommunes indsats.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Anbefaling 3: KL anbefaler en konsolidering blandt de specialiserede til-

bud på hjerneskadeområdet, som resulterer i få, særligt stærke vidensmil-

jøer, som både kan bistå kommunerne i rehabiliteringsarbejdet og under-

støtter den faglige udvikling og forskning

En afdækning, Rambøll har lavet for KL, viser, at indholdet i de specialiserede

tilbud ikke altid er entydigt og gennemsigtigt. Der er behov for at udvikle og kon -

solidere disse tilbud med afsæt i standarder for tværfaglige og monofaglige kom-

petencer i den specialiserede rehabiliteringsindsats, jf. anbefaling 5. Der er også

behov for, at de to specialsygehuse på hjerneskadeområdet i højere grad udvikles

til særlige vidensmiljøer, som understøtter, udvikler og kvalitetssikrer den ko m-

munale rehabilitering.

Anbefaling 4: Alle kommuner skal have en organisering, som understøtter

en koordineret rehabiliteringsindsats på tværs af forvaltningsområder, fx

via en hjerneskadekoordinator

KL anbefaler, at alle kommuner sikrer en stringent, koordineret og tværfaglig ind-

sats, fx i form af en koordinator eller koordinerende forum med klare kompeten-

cer. Hovedparten af kommunerne har i dag en hjerneskadekoordinatorfunktion,

der både kan bestå af en hjerneskadekoordinator og/eller et koordinerende team.

De nuværende erfaringer med en koordinatorfunktion i de komplekse sager, hvor

en borger kan have kontakt til mange forskellige instanser, er gode og bør ud -

bredes til alle kommuner.

Anbefaling 5: Der skal udvikles nationale standarder for tværfaglige og

monofaglige kompetencer i den specialiserede rehabiliteringsindsats

Der kræves en række tværfaglige og monofaglige kompetencer i indsatsen for

borgere med behov for en specialiseret hjerneskaderehabilitering. Pt. ligger det

ikke fast, hvilke indsatser, der kræver hvilke kompetencer. KL anbefaler, at der

udvikles klare nationale retningslinjer, som sikrer et bedre afsæt for at sikre kva -

liteten i de specialiserede indsatser. KL vil invitere Sundhedsstyrelsen til et sam -

arbejde om at opstille en række faglige standarder for tværfaglige og monofaglige

kompetencer. Udarbejdelsen af standarderne tager afsæt i det arbejde, som alle -

rede er igangsat i regi af Sundhedsstyrelsen og KL med at udvikle kliniske ret -

ningslinjer.

Anbefaling 6: Alle kommuner skal inden for én uge have kontaktet borge-

ren og givet borgeren en plan for genoptræningsforløbet

KL anbefaler, jf. KL’s udspil om det nære sundhedsvæsen, at alle skal have af-

klaret deres fysiske genoptræningsforløb inden for én uge. Borgeren skal her have

vurderet sit genoptræningsbehov, herunder hvornår genoptræningsforløbet skal

igangsættes, samt en begrundelse herfor. KL anbefaler ligeledes, at alle kommuner

er i en tæt dialog med hospitalerne for at sikre, at genoptræningsplanerne er

fyldestgørende.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Anbefaling 7: Alle kommuner skal med afsæt i Voksenudredningsmetoden

sikre ensartethed og sammenhæng mellem udrednings- og rehabilite-

ringsindsatsen. Voksenudredningsmetoden skal suppleres med hjerne-

skadespecifikke redskaber

En væsentlig forudsætning for en god rehabilitering af borgere med hjerneskade

er, at kommunerne sikrer en god udredning og stratificering af borgerne, så den

enkelte borger får et tilbud, der svarer til behovet. Det skal ske med et fælles red-

skab mellem de forskellige forvaltningsområder og eksterne aktører samt med

inddragelse af borgeren og de pårørende. Her har en systematisk sagsbehand-

lingsmetode en stor betydning. KL’s afdækning af brugen af Voksenudrednings-

metoden (VUM) på hjerneskadeområdet viser, at modellen er anvendelig som

sagsbehandlings- og stratificeringsværktøj. VUM’en skal imidlertid suppleres med

et specifikt hjerneskadeværktøj, hvis den skal kunne anvendes. KL anbefaler, at et

sådant værktøj udvikles i samarbejde mellem KL og de centrale social- og sund-

hedsmyndigheder.

Anbefaling 8: Alle kommuner skal have de samme klare og tilgængelige

visitationsretningslinjer for rehabilitering af personer med erhvervet

hjerneskade

Flere kommuner er, som en del af arbejdet med at implementere forløbspro-

grammerne, i gang med at udarbejde visitationsretningslinjer for hjerneskade-

området. Disse visitationsretningslinjer skal bl.a. gøre det synligt over for borgere

med en hjerneskade, hvilken indsats, de kan forvente, herunder hvilke specialise-

rede hjerneskadetilbud, som den enkelte kommune samarbejder med. Der er be-

hov for, at der på baggrund af disse retningslinjer bliver udarbejdet nogle natio -

nale visitationsretningslinjer, som alle kommuner kan tage afsæt i.

Anbefaling 9: KL anbefaler, at VISO og ViHS’s nationale overblik og viden

bruges mere aktivt i udviklingen af hjerneskadeområdet

VISO og ViHS’s nationale overblik over specialviden bør inddrages i KKR’s be -

slutninger i forbindelse med aftaler om sikring af den specialiserede viden

(Ramme- og udviklingsaftalerne). Samtidig skal kommunerne også, på baggrund

af den viden, de får via arbejdet med rammeaftalerne, kunne komme med forslag

til VISO om specialiserede kompetencer på hjerneskadeområdet, der bør opdate -

res, videreudvikles eller udbredes (almengøres).

Anbefaling 10: Alle kommuner skal dokumentere deres indsatser på hjerne-

skadeområdet

En forudsætning for løbende kvalitetsudvikling på hjerneskadeområdet er, at alle

kommuner arbejder mere systematisk på at dokumentere og evaluere de kommu-

nale indsatser. Der ligger fortsat et stort arbejde i at styrke arbejdet med registre-

ringer af test og målinger, så det sikres, at rehabiliteringen sker på en veltilrette-

lagt måde.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Som det også fremgår af KL’s udspil om det nære sundhedsvæsen, er en væsentlig

brik heri også at etablere et øget samarbejde mellem kommuner, regioner, staten

og forskningsinstitutter. KL anbefaler derfor, at kommunerne, hjerneskade-

centrene, Sundhedsstyrelsen og forskningsinstitutterne indgår aftaler om, hvordan

dokumentation og evidens på hjerneskadeområdet de kommende år bliver styrket.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

4. Status for hjerneskadeområdet i kommu -

nerne

Kommunerne har siden 2007 oprustet deres kompetencer på hjerneskade-

området, både på myndigheds- og udføreniveau. Kommunerne har ansat hjerne-

skadekoordinatorer og gennemført uddannelsesforløb med særlig fokus på de

kognitive problemstillinger. Kommunerne har ligeledes integreret og videre-

udviklet de tilbud og kompetencer, de overtog med den viden, man i forvejen

havde. Kommunerne er dermed kommet langt med at videreudvikle området og

vil i løbet af de kommende år blive yderligere oprustet.

Horsens Kommune bruger specialviden aktivt på hjerneskadeområdet

Horsens Kommune har etableret et specialrådgivnings- og udredningstilbud ”Hjernekernen” på

Center for Kommunikation og Hjælpemidler, som kommunen overtog fra amtet i 2007.

Der er udviklet et koordinerende forum mellem myndigheder (jobcenter, myndighedsafdelingen

og sygehusene) og mellem Hjernekernen. Hjernekernens kerneydelse er hjerneskadekoordinering

og specialrådgivning. Neuropsykolog og anden relevant viden bruges ad hoc.

Der er også etableret et hjerneskadesamråd, som skal sikre det optimale rehabiliteringsforløb

(som sigter mod både fase II og III i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram om hjerneskaderehabi -

litering). Hjerneskadesamrådet drøfter, som forberedelse til et rehabiliteringsmøde, mulighederne

for indsatsen i Horsens Kommune. Samrådet er sammensat af et fast panel af fagpersoner og

suppleres ad hoc efter behov. Myndighedsafgørelserne koordineres mellem de enkelte myndi g-

hedsdele, og der udarbejdes en samlet rehabiliteringsplan. Koordinatorerne sikrer, at den over-

ordnede plan gennemføres sammen med borgeren i samarbejde med Hjernekernen. Hjernekernen

koordinerer og rådgiver om, hvad der skal til for at få hverdagen til at funge re igen efter en

hjerneskade. Der vil ofte være tale om at koordinere forskellige indsatser.

4.1.

Kommunerne udvikler kompetencerne på hjerneskade-

området

Der er med de 150 mio. kr., som er afsat til at implementere forløbsprogram-

merne, igangsat omfattende uddannelsesforløb i alle kommuner, bl.a. i sam-

arbejde med hjerneskadecentrene. Fokus er bl.a. på at opruste medarbejdernes

neurofaglige kompetencer. De forskellige tiltag, som vil løbe over de næste år,

betyder, at kommunerne bliver godt rustet til opgavevaretagelsen, både på myn-

digheds- og indsatssiden. Flere kommuner vurderer på den baggrund, at de frem-

over kan udføre rehabilitering på avanceret niveau.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Uddannelsesprogrammerne har både fokus på at uddanne nøglemedarbejdere,

som besidder en særlig viden om de komplekse sager, samtidig med, at der sker

en generel kompetenceudvikling, der gør, at frontpersonale i fx jobcentre og

hjemmeplejen bliver bedre til at opspore og håndtere borgere med senhjerne -

skade.

Kommunerne går sammen om at styrke kompetencerne

De 19 kommuner i Region Midtjylland samarbejder om en fælles kompetenceudvikling af med -

arbejderne på hjerneskadeområdet. Kompetenceudviklingen omfatter to uddannelsesforløb:

Nøglepersonuddannelse om hjernens funktion, skader og rehabilitering samt styring af kom-

plekse sager. Målgruppen for den første uddannelse er kommunale sundhedspersoner med en

mellemlang videregående uddannelse, der via en faglig opkvalificering på området bliver i stand

til at undervise andre ansatte i deres respektive kommuner – eksempelvis frontpersonale i ad-

ministrationen, ansatte i hjemmeplejen og andre kommunale tilbud. Målgruppen for den anden

uddannelse er medarbejdere i koordinerende funktioner/koordinatorer, og skal styrke medarbej-

dernes kompetencer i forhold til at styre de komplekse sagsforløb med mange aktører, både

internt i kommunen og eksternt i form af private og regionale levera ndører.

Kommunerne har også andre steder i landet iværksat fælles kompetenceudvikling.

4.2.

En god overgang fra sygehus til videre rehabilitering

Udviklingen i kommunernes hjerneskadetilbud er sket i takt med, at kommuner-

nes genoptræningstilbud er vokset markant.

I den forbindelse arbejdes der løbende med at reducere ventetider og skabe sa m-

menhæng mellem træningsindsatsen og de øvrige rehabiliteringstilbud for de per-

soner med hjerneskader.

Et vigtigt indsatsområde er at sikre en god overlevering fra sygehus til kommunen

herunder, at genoptræningsplanen indeholder en kognitiv vurdering. Der er en

løbende erkendelse af det store potentiale, som en helhedsorienteret genoptræ-

nings- og rehabiliteringsindsats har.

Kommunerne har de senere år haft stor fokus på at koble genoptræning til kom -

munens øvrige velfærdsindsatser og finde nye metoder til at udvikle rehabilite-

ringsområdet.

Kommunerne har også oprettet specialrettede genoptræningstilbud. En under-

søgelse fra Gallup fra 2011 viser, at 86 % af kommunerne har etableret tilbud på

apopleksiområdet og at flere kommuner også samarbejder om de specialrettede

tilbud.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Gladsaxe Kommunes behandlings- og genoptræningsteam på hjerneskadeområdet

Gladsaxe Kommune har oprettet et nyt behandlings- og genoptræningsteam, der træder om-

gående til, når en borger efter ulykke eller sygdom får en hjerneskade. Dermed øges chancen for

at få et aktivt og selvstændigt liv. Det nyoprettede team består af en neuropsykolog, en audio-

logopæd, ergoterapeuter, fysioterapeuter, plejepersonale og sagsbehandlere. Snart tilknyttes

teamet også en hjemmevejleder. Teamet samarbejder med hjerneskadekoordinatoren og den

ramte borger om at lave en plan, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og ressour -

cer. Med etableringen af det neurofaglige rehabiliteringsteam, kan Gladsaxe i langt de fleste for-

løb tilbyde rehabilitering og genoptræning i borgerens nærmiljø på et højt fagligt niveau.

Det er afgørende, at borgere med hjerneskade i forbindelse med udskrivningen er

i dialog med kommunen om det videre forløb. For en del borgere med hjerne -

skade vil denne dialog allerede ske i forbindelse med udskrivning fra sygehuset.

Der er klinisk dokumentation for, at ikke alle borgere har brug for genoptræning

lige hurtigt. Alle har imidlertid brug for en hurtig afklaring af, hvornår deres for-

løb kan igangsættes.

4.3.

Klare og synlige visitationsretningslinjer

De enkelte kommuner gør på forskellig vis brug af specialiserede indsatser på

hjerneskadeområdet alt efter, hvilke kompetencer, de selv råder over, og hvilket

samarbejde, de indgår i. Nogle kommuner har specialiserede tilbud eller kompe-

tencer, andre samarbejder med andre kommuner, andre har aftaler med en eller

flere specialiserede tilbud. Der er dog brug for støre synlighed ift., hvad man som

borger kan forvente, hvis man har brug for indsatser på hjerneskadeområdet.

Forløbsprogrammerne for hjerneskaderehabilitering anbefaler, at alle kommuner

udarbejder visitationsretningslinjer for rehabilitering af personer med erhvervet

hjerneskade til brug ved udredning og stratificering. Mange kommuner har igang-

sat arbejdet, jf. boksen herunder. Der er imidlertid behov for en national opsam-

ling, som sikrer samme faglige standard i visitationsretningslinjere over hele

landet.

Visitationsretningslinjerne kan hensigtsmæssigt offentliggøres på kommunens

hjemmeside. I den forbindelse vil det ligeledes være vigtigt at beskrive de speciali -

serede hjerneskadetilbud, som den enkelte kommune samarbejder med.

Kommunerne er godt i gang med at udarbejde visitationsretningslinjer

Kommunerne i Region Hovedstaden er i maj 2012 blevet spurgt om, hvorvidt de har retnings -

linjer eller andre vejledende beskrivelser af kriterier for visitation til og tildeling af de forskellige

rehabiliteringstilbud, som kommunen kan tilbyde målgruppen af borgere i den erhvervsa ktive

alder med erhvervet hjerneskade. 14 % af kommunerne har retningslinjer for

alle

kommunens

rehabiliteringstilbud; 57 % har for

nogle

af kommunens rehabiliteringstilbud, men de resterende

29 % har planer om at udarbejde disse.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Det er ikke kun i Hovedstaden, at kommunerne er i gang med at udarbejde visitationsretning s-

linjer. Mange kommuner har søgt midler hertil i puljen til implementering af forløbsprogrammer.

4.4.

Kommunerne skaber bedre koordination mellem forvalt-

ningerne

Personer med erhvervet hjerneskade samt deres pårørende vil ofte have kontakt

til mange aktører i den kommunale organisation. Det kan eksempelvis være job-

centret, socialforvaltningen, genoptræningscentret mv. Derudover kan der være

involveret eksterne fagpersoner og/eller hjerneskadetilbud.

De senere år har hovedparten af kommunerne arbejdet for at fremme sammen-

hængen på tværs af forvaltningerne. Her er der gode erfaringer med hjerneskade-

koordinatorer eller koordinerende teams for at sikre en koordineret indsats og

neurofaglig viden i sagsbehandlingen. Sundhedsstyrelsen anbefaler også i forløbs-

programmerne, at kommunerne etablerer en hjerneskadekoordinatorfunktion.

Hovedparten af kommunerne har allerede en hjerneskadekoordinator og/eller

hjerneskadeteam, og flere er på vej. Således har 68 kommuner en hjerneskade-

koordinatorfunktion, og 20 planlægger at etablere en sådan. Organisering varierer

fra kommune til kommune, men hænger naturligt sammen med den enkelte

kommunes organisering i øvrigt.

Koordination betaler sig

Egedal Kommune har dokumenteret deres indsats på hjerneskadeområdet og kunne påvise, at

de over en 13 måneders periode med 90 borgerforløb på hjerneskadeområdet har sparet 1,6 mio.

kr. Samtidig har borgerne fået en bedre rehabilitering. Det er bl.a. sket ved, at kommunen har

ansat en hjerneskadekoordinator, arbejder systematisk med at sikre sammenhæng og en effektiv

indsats og arbejder ud fra principperne ”Rehabilitering i eget hjem”. I de 1,6 mio. kr. indgår ikke

de indirekte besparelser som fx kortere tid på sygedagpenge.

4.5.

Aktiv brug af specialviden

I særligt komplicerede sager efterspørger kommunerne i stigende grad rådgivning

og indsatser fra VISO, den nationale Videns- og SpecialrådgivningsOrganisation,

der er forankret i Socialstyrelsen. Fra opstarten i 2007, har kommunernes efter-

spørgsel efter rådgivning i de komplicerede sager været stigende. Henvendelserne

til VISO er steget fra lidt over 200 i kvartalet i 2007 til nu at være mellem 8-900,

og i omkring 1.200 sager modtager kommunerne VISO-rådgivning.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Kommunernes brug af VISO i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade

I 2011 handlede 7 % af henvendelserne til VISO sig om borgere med erhvervet hjerneskade.

Erhvervet hjerneskade kommer således ind på en 5. plads, når der ses på, hvilke områder , kom-

muner og andre henvender sig til VISO om.

VISO har mulighed for at iværksætte et specialistydelsesforløb. Det skete i halvdelen af de til-

fælde, hvor henvendelsen handlede om erhvervet hjerneskade. Ses der på det samlede antal

igangsatte specialistydelsesforløb, kommer erhvervet hjerneskade igen ind på en 5. plads, idet

specialistydelsesforløbene vedr. erhvervet hjerneskade udgør 10 % af alle igangsatte forløb.

Derudover modtager VISO også henvendelser om medfødt hjerneskade, hvor henvende lserne

primært vedrører børn.

Kilde: Årsrapport for VISO 2011

Etablering af VISO har ført til, at specialviden nu bruges mere effektivt, idet

kommunerne har en direkte adgang til specialviden. Tidligere blev denne viden

brugt usystematisk, og dens virke var primært inden for de enkelte amtsgrænser.

Med de kompetencer, som kommunerne selv har, eller har adgang til i de speciali-

serede tilbud samt netværk på hjerneskadeområdet og VISO, oplever kommu-

nerne, at de nu råder over et finmasket vidensnetværk.

Erfaringen viser, at VISO ligger inde med stor viden om de meget komplekse

borgersager – en viden, kommunerne efterspørger i det videre arbejde lokalt. KL

finder, at det er vigtigt at få set på, hvordan denne viden kan anvendes mere

aktivt og systematisk og stilles til rådighed for kommunerne.

Denne viden vil være til gavn for en videreudvikling af kommunernes indsatser.

Kommunerne ville alene og i fællesskab kunne tilrettelægge deres indsatser ud fra

den ny viden, som VISO tilvejebringer, bl.a. på hjerneskadeområdet.

Det er baggrunden for KL’s forslag om, at VISO og ViHS’s nationale overblik på

efterspørgsel af specialviden samt mulighed for at identificere sårbare vidensmil-

jøer på hjerneskadeområdet kan indgå i KKR’s vurderinger i forbindelse med

rammeaftalearbejdet.

Vidensnetværk på kommunalt, regionalt og landsdækkende niveau

Der er mellem alle kommuner lokale, regionale og landsdækkende netværk på hjerneskade-

området. Fx har kommunerne i Region Midtjylland et samarbejde mellem kommunerne i de

enkelte sygehusklynger, hvor der er en løbende dialog for at sikre de rette kompetencer. På

landsplan er der i regi af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri et netværk for hjerne-

skadekoordinatorer, som mødes et par gange om året for at vidensdele og sikre læring.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

4.6.

Tværkommunalt samarbejde om hjerneskaderehabilite-

ring

Senhjerneskadeområdet er et særligt tema i alle fem sociale rammeaftaler for

2012. Der pågår samtidig en drøftelse mellem kommunerne i alle fem regioner

om, hvordan de i fællesskab sikrer og udvikler de højt specialiserede tilbud ge n-

nem nye samarbejds- og finansieringsmodeller. Disse modeller er ikke specifikt

målrettet hjerneskadeområdet, men forholder sig til de særlige vidensmiljøer og

tilbud, som det specialiserede hjerneskadeområde er en del af.

Der er igangsat et analysearbejde for at afdække behov og kvalificere og dimen -

sionere tilbuddene og kompetencerne på området. Kommunerne er i fællesskab

blevet enige om at sætte fokus på deres fælles forsyningsforpligtigelse på et om -

råde, hvor ikke alle kommuner selv kan opretholde volumen og de fornødne

kompetencer til at varetage forløb på specialiseret niveau.

Fakta om rammeaftaler på social- og specialundervisningsområdet

Kommunerne overtog i foråret 2011 ansvaret for at koordinere de sociale rammeaftaler og har

siden da også overtaget koordineringsansvaret på specialundervisningsområdet.

Formålet med rammeaftalen er at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af

kommunegrænser, så alle kommuner er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet , også

til små målgrupper og målgrupper med komplicerede behov, så det sikres, at ekspertise og re s-

sourcer anvendes hensigtsmæssigt.

Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale (kapacitet og økonomi).

Rammeaftalen omfatter bl.a. botilbud efter §§ 107-108, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets-

og samværstilbud efter §§ 103-104 og kommunikationscentre.

Den tværkommunale arbejdsgruppe i Region Nordjylland har været de første til at

færdiggøre analysearbejdet. Marts 2012 forelå rapporten ’Forsyning og efterspørg-

sel på området for voksne med erhvervet hjerneskade i Nordjylland’. Arbejds-

gruppens konklusioner er helt i tråd med Rambølls analyse af hjerneskade-

området.

Rapporten viser, at kommunerne har et ønske om i højere grad at tilrettelægge

rehabiliteringsindsatsen lokalt, så ydelserne kan tilbydes så tæt på borgerens hve r-

dagsliv som muligt; og at de opruster deres indsats for at leve op til dette mål.

Rapporten viser samtidig, at efterspørgslen efter de regionalt drevne døgnrehabi-

literingstilbud er reduceret.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Baggrunden herfor er bl.a., at flere kommuner efterspørger øget fleksibilitet i

ydelserne for, at den lokale indsats kan suppleres med tilkøb af ydelser fra de højt

specialiserede tilbud. Mere fleksible ydelsesstrukturer vil kunne sikre, at alle

kommuner har lige adgang til at kunne sammensætte graduerede tværfaglige og

koordinerede rehabiliteringsforløb til den enkelte borger.

Tre kommuner samarbejder om rehabilitering af borgere med erhvervet hjernesk ade

Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner indgik i 2007 et samarbejde om at give borgere

med hjerneskade et højt kvalificeret genoptrænings- og rehabiliteringstilbud for derved at sikre mere

sammenhængende patientforløb og bedre muligheder for kompetenceudvikling af det social- og sund-

hedsfaglige personale. Senest har man udbygget med en logopædfunktion, som sikrer en hurtig og

mere sammenhængende indsats. Samarbejdet er fra 2012 udvidet med en indsats, som skal øge

koordinering mellem bl.a. genoptræningscentre og jobcentre. Det skal give et mere sammenhængende

forløb for borgeren, mens medarbejderne i samarbejdskommunerne får bedre muligheder for at dele

erfaringer og ny viden på området, bl.a. gennem kompetenceudvikling, som Center for Hjerneskade

står for. Se evt.:

http://www.gentoftekommune.dk/tranehaven/traening-og-rehabilitering/

I den sammenhæng er det værd at fremhæve det samarbejde, der er etableret i

Region Midtjylland mellem alle 19 kommuner og Hammel Neurocenter og Vejle -

fjord Rehabiliteringscenter, som er beskrevet i skemaet nedenfor. Det er et godt

eksempel på, hvordan ny teknologi hjælper til at bringe de specialiserede kompe-

tencer ud i borgerens nærmiljø.

Af skemaet nedenfor fremgår hvilke initiativer, som er iværksat i de enkelte regi-

oner i regi af rammeaftalen for 2012.

Rammeaftalen for 2012

Alle fem Kommunekontaktråd

(KKR) – som er det politiske

organ i hver region, der koordine-

rer rammeaftalen – valgte i 2011

at udpege senhjerneskadeområdet

som et særligt tema i ramme-

aftalen for 2012.

Efterfølgende har alle landets

kommunalbestyrelser godkendt

rammeaftalen for 2012, som nu er

i fuld gang med at blive udmøn-

tet.

HOVEDSTADEN

Der er igangsat en kortlægning,

som skal afdække kapaciteten,

sammenhængen mellem udbud og

efterspørgsel samt snitfladerne

mellem den socialfaglige og den

sundhedsfaglige indsats.

Der er gennemført en spørge-

skemaundersøgelse blandt

Hovedstadens 29 kommuner,

ligesom der er etableret et samar-

bejde med Region Hovedstaden

om forløb og snitflader.

Der foreligger en afrapportering i

efteråret 2012.

SJÆLLAND

Senhjerneskadede er fokus-

område i rammeaftale Sjællands

udviklingsstrategi for både 2012

og for 2013. Tovholder for arbej-

det er netværksgruppen for

Voksne Handicappede, som

inddrager de øvrige netværks-

grupper (Børn og Unge, Voksne

sindslidende, Specialundervisning,

Hjælpemidler, Økonomi).

Der er indgået en forpligtende

aftale mellem flere sjællandske

kommuner om sikring af Center

for neurorehabilitering Kildebo.

Der er i foråret 2012 udarbejdet

et debatoplæg om specialtilbud og

i efteråret 2012 afholdt et tema-

møde herom.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

SYDDANMARK

Der er ved at blive nedsat en

arbejdsgruppe i rammeaftaleregi.

Der er i Sundhedsaftaleregi ned-

sat en arbejdsgruppe til imple-

mentering af forløbsprogrammer

på hjerneskadeområdet. Arbejds-

gruppen har gennemført en

kortlægning vedr. rehabiliterings-

tilbud til personer med hjerne-

skade med særligt fokus på tvær-

sektorielle forløb.

Arbejdet i de to arbejdsgrupper

vil blive tæt koordineret.

MIDTJYLLAND

Der er nedsat en arbejdsgruppe,

som har gennemført en række

analyser, med henblik på at iden-

tificere udfordringer og anbefa-

linger til dimensionering og kvali-

ficering af tilbud til borgere med

senhjerneskade.

Kommunerne har i fællesskab

søgt og fået midler til at gennem-

føre fælles kompetenceudvikling

for social- og sundhedsfaglige

medarbejdere samt etablering af

rådgivende teams fra Vejlefjord

Rehabiliteringscenter og Hammel

Neurocenter. De to centre skal

yde rådgivning og/eller super-

vision til kommunale medarbej-

dere, når der opstår akutte og

vanskelige situationer med

hjerneskadede borgere på avance-

ret og specialiseret niveau.

NORDJYLLAND

Der har været nedsat en arbejds-

gruppe med kommunale og regi-

onale repræsentanter. Den leve-

rede i marts 2012 en afrapporte-

ring vedr. ’Forsyning og efter-

spørgsel for voksne med erhver-

vet hjerneskade i Nordjylland’

med en række anbefalinger, der

vil indgå i det fremadrettede

arbejde med at understøtte for-

syningssikkerhed på hjerneskade-

området.

Flere nordjyske kommuner plan-

lægger i fællesskab at gennemføre

en systematisk opkvalificering af

nøglepersoner på hjerneskade-

området gennem ’Det nordjyske

uddannelsesprogram på området

for erhvervet hjerneskade’. De

første kurser udbydes i efteråret

2012.

4.7.

Anbefalinger

Alle kommuner skal have en organisering, som understøtter en koordineret

rehabiliteringsindsats på tværs af forvaltningsområder, fx via en hjerne-

skadekoordinator

KL anbefaler, at alle kommuner sikrer en stringent, koordineret og tværfaglig ind -

sats, fx i form af en koordinator eller koordinerende forum med klare kompeten-

cer. Hovedparten af kommunerne har i dag en hjerneskadekoordinatorfunktion,

der både kan bestå af en hjerneskadekoordinator og/eller et koordinerende team.

De nuværende erfaringer med en koordinatorfunktion i de komplekse sager, hvor

en borger kan have kontakt til mange forskellige instanser, er gode og bør udbre-

des til alle kommuner.

Alle kommuner skal have de samme klare og tilgængelige visitationsret-

ningslinjer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Flere kommuner er, som en del af arbejdet med at implementere forløbspro-

grammerne, i gang med at udarbejde visitationsretningslinjer for hjerneskade -

området. Disse visitationsretningslinjer skal bl.a. gøre det synligt over for borgere

med en hjerneskade, hvilken indsats, de kan forvente, herunder hvilke specialise-

rede hjerneskadetilbud, som den enkelte kommune samarbejder med. Der er be-

hov for, at der på baggrund af disse retningslinjer bliver udarbejdet nogle natio -

nale visitationsretningslinjer, som alle kommuner kan tage afsæt i.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

KL anbefaler, at VISO og ViHS’s nationale overblik og viden bruges mere

aktivt i udviklingen af hjerneskadeområdet

VISO og ViHS’s nationale overblik over specialviden bør inddrages i KKR’s be -

slutninger i forbindelse med aftaler om sikring af den specialiserede viden

(Ramme- og udviklingsaftalerne). Samtidig skal kommunerne også, på baggrund

af den viden, de får via arbejdet med rammeaftalerne, kunne komme med forslag

til VISO om specialiserede kompetencer på hjerneskadeområdet, der bør opdate-

res, videreudvikles eller udbredes (almengøres).

Alle kommuner skal dokumentere deres indsatser på hjerneskadeområdet

En forudsætning for løbende kvalitetsudvikling på hjerneskadeområdet er, at alle

kommuner arbejder mere systematisk på at dokumentere og evaluere de kommu-

nale indsatser. Der ligger fortsat et stort arbejde i at styrke arbejdet med registre -

ringer af test og målinger, så det sikres, at rehabiliteringen sker på en veltilrette -

lagt måde.

Som det også fremgår af KL’s udspil om det nære sundhedsvæsen, er en væsentlig

brik heri også at etablere et øget samarbejde mellem kommuner, regioner, staten

og forskningsinstitutter. KL anbefaler derfor, at kommunerne, hjerneskade-

centrene, Sundhedsstyrelsen og forskningsinstitutterne indgår aftaler om, hvordan

dokumentation og evidens på hjerneskadeområdet de kommende år bliver styrket.

Alle kommuner skal inden for én uge have kontaktet borgeren og givet

borgeren en plan for genoptræningsforløbet

KL anbefaler, jf. KL’s udspil om det nære sundhedsvæsen, at alle skal have afkla-

ret deres fysiske genoptræningsforløb inden for én uge. Borgeren skal her have

vurderet sit genoptræningsbehov, herunder hvornår genoptræningsforløbet skal

igangsættes, samt en begrundelse herfor. KL anbefaler ligeledes, at alle kommuner

er i en tæt dialog med hospitalerne for at sikre, at genoptræningsplanerne er

fyldestgørende.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

5. En god udredning og den rette indsats

Det er væsentligt for at kvalificere indsatsen på hjerneskadeområdet, at kommu-

nerne sikrer en god udredning og stratificering med fælles terminologi på tværs af

forvaltningsområder og med inddragelse af borgeren og de pårørende.

Men en systematisk sagsbehandlingsmetode gør det ikke alene. For at løfte ud-

redningen, har kommunerne i vidt omfang gennemført uddannelsesforløb med

særligt fokus på de kognitive problemstillinger; ligesom hovedparten af

kommunerne de senere år har ansat hjerneskadekoordinatorer og/eller etableret

koordinerende teams for at sikre sammenhængende og helhedsorienterede forløb.

Denne udvikling er yderligere styrket med midlerne til at implementere forløbs-

programmerne.

KL har fået Rambøll til at foretage en afdækning af sagsbehandlingsmetoden

Voksenudredningsmetoden (VUM) specifikt på en række hjerneskadesager. Flere

kommuner har allerede gode erfaringer med at anvende metoden i forhold til per-

soner med handicap og psykiske lidelser.

5.1.

Udredning og stratificering ved brug af Voksenudred-

ningsmetoden

Social- og Integrationsministeriet og KL har udviklet VUM’en til sagsbehandling

og udredning på handicap- og udsatte voksenområdet. Voksenudrednings-

metoden har til formål at forbedre den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i

sagsbehandlingen – med afsæt i den enkelte borgers behov. Metoden tydeliggør

myndighedsrollen i sagsbehandlingen, idet metoden dækker hele sagsbehand-

lingsprocessen. Endvidere er metoden designet sådan, at økonomiske overvejelser

sker som en integreret del af sagsbehandlingen.

Stratificering bruges som et dynamisk redskab til at fordele grupper af patienter til rette behandling,

rehabilitering, opfølgning mv., herunder ikke mindst den særlige sårbare gruppe af patienter, der har

brug for et udvidet rehabiliteringsforløb. Hensigten med stratificering er at sikre den rette afdækning

af borgerne og på baggrund heraf at kunne anvise de(n) rette indsats(er).

Metoden kan anvendes til sagsbehandling og udredning af borgere med både fysi-

ske, psykiske og/eller sociale funktionsnedsættelser og dækker dermed de for-

skellige målgrupper på området. Metoden er udviklet med henblik på at under-

støtte sagsbehandling og tildeling af ydelser indenfor serviceloven og almen-

boligloven. Det er dog muligt for kommunerne også at anvende metoden på

andre områder.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Voksenudredningsmetoden er baseret på ICF (international klassifikation af

funktionsevne) og følger derfor anbefalingen fra MTV’en for hjerneskaderehabi-

litering om som udgangspunkt at anvende ICF i kommunikation, både internt og

eksternt.

Hvad er Voksenudredningsmetoden?

Voksenudredningsmetoden er et sagsbehandlingsværktøj og resultatet af en omfattende udviklings-

og afprøvningsproces i perioden 2009-2011, som har involveret både kommunale sagsbehandlere og

ledere (i alt har 21 kommuner været en del af projektet) samt faglige og lovgivningsmæssige eksper-

ter.

Voksenudredningsmetoden er bygget op omkring faserne i sagsbehandlingen på handicap- og ud-

satteområdet, dvs. sagsåbning, sagsoplysning, sagsvurdering, afgørelse, bestilling af social indsats og

sagsopfølgning.

På tværs af de seks faser understøtter voksenudredningsmetoden samtidig, at sagsbehandlingen

følger en række centrale principper for god sagsbehandling, bl.a.:

Borgerinddragelse

Indhentning af relevant sagsoplysning, herunder inddragelse af relevante aktører

Adskillelse af sagsoplysninger og vurdering

Relevant dokumentation

Ressourcefokus

Økonomisk ansvarlighed i sagsbehandlingen

Voksenudredningsmetoden er baseret på ICF’s systematik, der anskuer borgerens funktionsevne i et

bredt og dynamisk perspektiv. Med henblik på at belyse, hvordan borgerens funktionsevnenedsæt-

telse påvirker borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse, er udredningsmetoden bygget op om-

kring 11 temaer, som dækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation. Temaerne skal bidrage

til at afdække alle relevante aspekter af de ofte sammensatte og komplekse problemstillinger, som

målgrupperne oplever. De 11 hovedtemaer er:

Psykisk funktionsnedsættelse

Fysisk funktionsnedsættelse

Socialt problem

Praktiske opgaver i hjemmet

Egenomsorg

Kommunikation

Mobilitet

Omgivelser

Samfundsliv

Socialt liv

Sundhed

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

5.2.

Vurdering af VUM som stratificerings- og samarbejds-

værktøj

Rambøll har i sin afdækning lavet en SWOT-analyse

af VUM som

sagsbehandlingsværktøj på hjerneskadeområdet, jf. tabel 1.

Tabel 1: SWOT-analyse af Voksenudredningsmetoden som sagsbehand-

lingsværkstøj

Styrker

Godt og grundigt sagsbehandlingsværktøj.

Udførlig og detaljeret beskrivelse af borgeren.

Gode tjeklister.

Relevant at have fokus på funktionsevne-

vurdering.

Godt at kunne skelne sagsbehandlerens og

borgerens udsagn/opfattelse.

Fokus på målsætningsarbejdet med borgeren.

Svagheder

Manglende historik i starten af udredningen

om borgerens situation forud for hjerne-

skade (og årsagen til hjerneskaden).

Ikke tydeligt, hvilke kompetencer, som kræ-

ves ift. at anvende VUM som stratificerings-

redskab – og hvornår i et forløb en stratifi-

cering skal foregå.

Det subjektive i funktionsevnevurderingen

(versus brugen af objektive test).

Kan ikke stå alene – kræver koordination og

sammentænkning på tværs af områder.

Fokus på enkeltsager og dermed manglende

mulighed for koordinering.

Tager ikke højde for andre lovgivnings-

områder i sin nuværende form.

Muligheder

Kommunens nuværende niveau af koordine-

ring og stratificering kan fremmes af VUM.

Målsætningsarbejdet i VUM er relevant at

søge at anvende koordinerende.

Muligheder i VUM for at spille sammen med

andre redskaber såsom omsorgsjournalen

(Fælles Sprog II) og ressourceprofilen i job-

centerregi.

Risici

Kommunens nuværende niveau af

koordinering og stratificering kan hæmmes

af VUM.

Kommunernes it-understøttelse af VUM

med mangfoldighed af systemer (både på

tværs af kommuner og internt på tværs af

afdelinger) udfordrer muligheden for koor-

dinering og dermed også hensigtsmæssig

stratificering.

Manglende bredde og ejerskab – primært et

socialfagligt redskab.

En analyse, der vurderer styrker, svagheder, muligheder og risici (Strengths, Weaknesess,

Opportunities and Threats)

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Henvendelse af 23/1-17 fra Hjerneskadeforeningen vedr. respons på Rigsvisionens beretning om ’Indsatsen overfor Hjerneskadede’

Rambølls kortlægning viser, at der er forskel mellem kommunerne på, hvordan

udredningen og stratificeringen af borgere med erhvervet hjerneskade er tilrette-

lagt. De peger derfor på, at der er behov for at støtte kommunernes udrednings-

og stratificeringsproces for at sikre en god sammenhæng mellem udrednings- og

rehabiliteringsindsatsen for alle borgere.

SWOT-analysen viser, at voksenudredningsmetoden er velegnet som et sags-

behandlingsværktøj ift. målgruppen af borgere med erhvervet hjerneskade. Vok-

senudredningsmetoden har potentiale som et muligt stratificeringsværktøj, men

det vil kræve en videreudvikling. Det drejer sig om, at der skal sikres et tvær-

gående organisatorisk fokus, stratificeringskompetencen skal forankres organisa-

torisk og der er behov for at sikre sundhedsfaglige kompetencer og yderligere

objektive undersøgelser.

Voksenudredningsmetodens potentiale er endnu ikke fuldt belyst i og med at den

endnu ikke er fuldt ud integreret og udbredt i kommunerne. Det er således ikke

muligt for kommunerne at kende alle muligheder og begrænsninger i redskabet

før voksenudredningsmetoden er blevet en mere integreret del af den kommunale

sagsbehandling.

Rambøll anbefaler på den baggrund, at Voksenudredningsmetoden suppleres af et

målgruppespecifikt udredningsværktøj, der kan understøtte kommunernes udred-

ningsproces. Udredningsværktøjet skal kunne indfange kompleksiteten og de sær-

lige problemstillinger, der gør sig gældende for borgere med hjerneskade. Denne

kombination er kendt fra andre områder som fx misbrugsområdet, hvor kommu-

nerne anvender det såkaldte ASI-skema.

5.3.

Anbefalinger

Alle kommuner skal med afsæt i Voksenudredningsmetoden sikre ens-

artethed og sammenhæng mellem udrednings- og rehabiliteringsindsatsen.

Voksenudredningsmetoden skal suppleres med hjerneskadespecifikke red-

skaber