SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Henvendelse af 24/1-17 fra Danske Patienter m.fl. vedr. forslag til indsatser, hvor det er muligt at løfte kvaliteten i patientforløb gennem fælles finansiering mellem regioner og kommuner

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 156
Offentligt

DANSKE PATIENTER

FIRE BUD

på forsøg med fælles finansiering

Dansk Sygeplejeråd, FOA, Lægeforeningen

og Danske Patienter går med dette papir

sammen om at pege på fire konkrete

indsatser, hvor der er mulighed for at løfte

kvaliteten i patientforløb gennem fælles

finansiering mellem regioner og kommuner:

§§

Akutfunktioner

§§

Forløbskoordination

§§

Psykiatrihuse

§§

Sundhedshuse

De fire områder har det til fælles, at

samarbejdet mellem sektorerne her er

af særlig stor betydning for kvaliteten af

patienternes forløb.

Regioner og kommuner varetager forskel-

lige opgaver på de fire områder, men er

helt afhængige af hinandens kapacitet og

kompetencer for at kunne sikre patienterne

sammenhæng og kvalitet gennem det

samlede pleje- og behandlingsforløb.

Det er baggrunden for, at vi i første

omgang anbefaler netop disse områder

som relevante til afprøvning af fælles

finansiering.

ANBEFALING

Vi anbefaler, at der med den kom-

mende økonomiaftale iværksættes

forsøg, hvor en del af puljen gives til

regionerne og kommunerne som

samlet aktør. Det kan også ske som

del af den økonomiske ramme ved

større nationale initiativer.

Forsøgene skal vise, om fælles finan-

siering med tilhørende fælles ledelse

og fælles planlægning kan minimere

den kassetænkning, som i dag er en

generel barriere for sammenhængen-

de patientforløb og høj behandlings-

kvalitet i det danske sundhedsvæsen.

Forsøg med fælles finansiering skal

iværksættes med en planlagt evalue-

ring, efter en fastlagt periode og i en

skala, som gør det muligt at udlede

valide resultater. Det skal sikre et

godt grundlag for at vurdere, om den

fælles finansiering skal implementeres

permanent.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Henvendelse af 24/1-17 fra Danske Patienter m.fl. vedr. forslag til indsatser, hvor det er muligt at løfte kvaliteten i patientforløb gennem fælles finansiering mellem regioner og kommuner

Behov for nye tiltag

Der er behov for at afprøve nye tiltag, som har til formål at sikre bedre og mere sammen-

hængende forløb for patienterne. Fælles finansiering – med tilhørende fælles ledelse og fælles

planlægning af indsatser – kan være nøglen til at fremme det tværsektorielle samarbejde,

som er en forudsætning for at realisere målet om bedre patientforløb.

Forsøg med fælles finansiering har potentiale til at gøre op med de uhensigtsmæssige

incitamentsstrukturer og skabe langt bedre forudsætninger for sammenhængende forløb,

hvor patienterne bliver mødt af den rette sundhedsfaglige kompetence på det rette tidspunkt.

Formålet er at give alle patienter og pårørende den behandling og pleje, der er nødvendig

i lige netop dén institution, der er bedst egnet til at forstå og håndtere behovene og sikre

sammenhæng på tværs. Det handler både om at sikre en bedre koordination, en effektiv

ressourceudnyttelse, høj kvalitet i den sundhedsfaglige indsats og de nødvendige pleje- og

behandlingsmuligheder.

Manglende sammenhæng som udfordring

Manglende sammenhæng er en af sundhedsvæsenets hovedudfordringer. Mens patienters

forløb i stigende grad går på tværs af kommuner og regioner, oplever mange patienter,

at hver sektor udfører deres indsatser isoleret uden den nødvendige helhedsorientering.

Det går ud over kvaliteten i mange forløb. Udfordringen er særlig stor for patienter med

kroniske sygdomme og komplekse forløb. Derfor skal udviklingen af det borgernære

sundhedsvæsen ikke ske isoleret, men i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen.

Manglende sammenhæng i patientforløb er ikke en ny problematik. Løsningerne har

hidtil været forskellige strukturelle greb, hvis formål har været at tydeliggøre eller ændre

ansvarsfordelingen mellem sektorer og specialer. Det har ikke løst problemerne. De øko-

nomiske incitamenter, der er blevet indført i et forsøg på at bløde sektorgrænserne op,

har ikke haft den ønskede og nødvendige effekt, men har i stedet ført til uhensigtsmæssige

forløb, der for eksempel er endt med unødige genindlæggelser.

Dansk Sygeplejeråd, FOA, Lægeforeningen og Danske Patienter

anbefaler hermed,

forsøg med fælles finansiering på følgende udvalgte områder bliver en central løsning til

sikring af bedre sammenhæng og kvalitet under det igangværende arbejde for et nært og

sammenhængende sundhedsvæsen.

DE FIRE indsatser

AKUTFUNKTIONER I KOMMUNALT REGI

De kommunale akutfunktioner er et tilbud til patienter, der har brug for en særlig indsats

i – eller tæt på – eget hjem. Det kan enten handle om at forebygge forværring af en akut

opstået eller kendt sygdom, eller det kan handle om en opfølgning på hospitalets pleje- og

behandlingsindsats, hvor patienten efter udskrivelse stadig har komplekse behov for pleje

og behandling. Akutfunktionerne yder således indsatser, som ofte kræver tæt samarbejde

med hospital og almen praksis afhængig af den enkelte patients behov og tid på døgnet, og

samtidig er der behov for en god overlevering mellem sektorerne i forhold til patientens

behov for pleje.

Antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre peger på, at der er behov for et styrket

samarbejde. I 2013 var 14,6 procent af alle indlæggelser i aldersgruppen 65+ forebyggelige

altså nogle, der med fordel kunne klares i det nære sundhedsvæsen.

Akutfunktionerne er dermed et område, hvor økonomiske incitamenter og kassetænkning

ikke må blive en barriere for en helhedsorienteret indsats – og derfor et meget relevant

område at iværksætte forsøg med fælles finansiering og fælles planlægning af indsatsen.

TVÆRSEKTORIEL FORLØBSKOORDINATION

Alle patienter bør kunne tage for givet, at deres forløb i sundhedsvæsenet tager udgangs-

punkt i deres særlige behov. Sådan er det desværre ikke i dag, hvor regioners og kommuner-

nes økonomi ofte kommer til at stå i centrum for beslutningerne. Det har som konsekvens,

at mange patienter oplever, at deres forløb ikke er veltilrettelagt på tværs af indsatser og

sektorer, herunder at der ikke sker den nødvendige overlevering af viden, så patienterne kan

føle sig trygge.

Med

den patientansvarlige læge

søger man at skabe bedre koordination af patientens behand-

lingsforløb på hospitalet. For mange patienter finder store dele af koordinationen imidlertid

sted

efter,

at de er blevet udskrevet. Det handler blandt andet om rehabiliteringsindsatser,

koblingen til hverdagslivet, sammenhængen på tværs af indsatser i hjemmet og på hospitalet

samt forløbet efter afslutning af behandlingen. Hjemmeplejen og almen praksis varetager her

flere opgaver i forhold til koordination, men for en gruppe af patienter kan der være behov for

en yderligere indsats via tværsektoriel koordinering.

Det er især blandt de 20 procent af danskerne, som lever med en kronisk sygdom (herunder

15 procent med multisygdom

2[1]

), at mange føler sig overladt til sig selv, når de skal have

styr på forløbet. Da der er tale om patienter i komplekse forløb med forskellige behov, kan

koordinationen ikke tilskrives én faggruppe eller et bestemt tidspunkt i forløbet. I stedet kan

der arbejdes med forskellige koordinationsmodeller, der kan favne kompleksiteten.

På den baggrund anbefaler vi forsøg med fælles finansiering og ledelse af koordinatorer, som

har tilhørsforhold og kendskab til begge sektorer og kan skabe et bindeled mellem hospitalet

og de borgernære indsatser – noget, der efterspørges af patienterne

KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og Finansministeriet (2014): Forebyggelse af

indlæggelser – Synlige resultater. http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikation-

er_i_pdf/2014/Forebyggelse-af-indlaeggelser-synlige-resultater-maj-2014/Forebyggelse-af-indlaeggelser-syn-

lige-resultater-maj-2014.ashx

[1] SSI (2015): Borgere med multisygdom. file://dpv-fil01/RDSredir$/jk.danskepatienter/Downloads/Borgere%20

multisygdom.pdf

Danske Regioner (2016):

Projektbeskrivelse: Helhedsorienterede patientforløb (udkast).

PSYKIATRIHUSE

Patienter med psykiske lidelser har i løbet af deres sygdomsforløb ofte skiftende behov for hjælp

fra de kommunale og regionale tilbud. Men for den enkelte patient – og eventuelt pårørende –

kan det være svært at orientere sig i, hvor man skal henvende sig. Samtidig kan de separate tilbud

medføre, at den samlede indsats mangler sammenhæng og kontinuitet.

Derfor er der også på psykiatriområdet behov for at udvikle nye organisatoriske modeller for

fælles finansiering og ledelse. Et godt eksempel er Psykiatriens Hus i Silkeborg, som danner fælles

ramme for den kommunale socialpsykiatri og den regionale behandlingspsykiatri. Huset sikrer

en tæt koordinering af sektorernes indsatser og fungerer som én indgang, så borgeren kan få

de rette tilbud ved første kontakt

. Den samarbejdsmodel, som psykiatrihuse er udtryk for, bør

understøttes og udbredes via forsøg med fælles finansiering.

SUNDHEDSHUSE

I de seneste år er der set eksempler på, at de lokale sundhedstilbud samles under ét tag i såkaldte

sundhedshuse

for blandt andet at styrke forebyggelse og rehabilitering. Der er her et stort potentiale

for at øge samarbejdet på tværs, men evalueringer peger på, at man først opnår det fulde udbytte,

når man får etableret mere end blot fælles fysiske rammer

Derfor bør det afprøves, om fælles finansiering og fælles ledelse kan sikre, at behandlingen ikke sker

ud fra en monofaglig tilgang og isolerede institutionsinteresser, men derimod med et fælles mål og

ud fra en tværfaglig indsats.

Det skaber værdifuld sammenhæng for patienten og for de sundhedsprofessionelle, at der hele

tiden er viden og enighed om, hvad det forudgående, nuværende og næste skridt i behandlingen er.

Herunder har det vist sig, at samarbejde med delemedarbejderordninger mellem sundhedshuse og

lokale hospitaler bidrager til et højere vidensniveau og en rød tråd i forløbet for patienter og deres

pårørende

Dansk Sygeplejeråd, FOA, Lægeforeningen og Danske Patienter håber, at Udvalget for det nære

og sammenhængende sundhedsvæsen vil tage forslaget til seriøs overvejelse og stiller sig gerne til

rådighed for at uddybe det.

De bedste hilsner

Camilla Hersom

Formand

Danske Patienter

Grete Christensen

Formand

Dansk Sygeplejeråd

Andreas Rudkjøbing

Formand

Lægeforeningen

Karen Stæhr

Sektorformand

FOA

4 Ifølge Region Midtjylland har samarbejdet i Psykiatriens Hus givet et markant fald i indlæggelser/genindlæggelser og

større patienttilfredshed.

Der er ingen officiel definition af, hvad betegnelsen

sundhedshus

dækker over, men organisationerne tager her

udgangspunkt i enheder, der er placeret i borgernes nærmiljø, og som kobler tilbud fra lægehus, det kommunale

sundhedsvæsen og eventuelt ambulante funktioner.

6 Se for eksempel KORA’s evaluering af Nakskov Sundhedscenter og Kalundborg Sundheds- og Akuthus samt

Lægecenter: http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i11127/Nakskov-Sundhedscenter-og--Kalundborg-Sundheds--og-

Akuthus-samt-Laegecenter

Rehabiliteringscenter Aalborg er et eksempel på et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor delemedarbej-

dere har skabt værdi for patienter, pårørende og personale.