SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 154
Offentligt

Bilag 1- Brud på brøndintegriteten over tid

Bidrag fra EFKM (13.09.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Brud på brøndintegriteten over tid

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Tab af brøndintegritet over tid er et alment problem for olie- og

gasindustrien, men den gentagne tryksætning af en brønd ved frakturering og

det store antal af brønde nødvendigt for skifergasindvinding kan dog forværre

problemet. Det er vanskeligt at vurdere risikoen for brud på brøndintegriteten i

et nyt felt i Danmark uden forudgående erfaringer med onshoreindvinding på

stor skala og under danske forhold.

Afværgeforanstaltninger: Kontrol ved en cement-bond-log og andre logs.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Delvis

Energistyrelsen er enig i, at for at opnå tilstrækkelig viden om en konkret

borings brøndintegritet, skal det sikres at der udføres afværgeforanstaltninger,

således at det sikres at cementeringen af boringen er korrekt udført og at der

indhentes oplysninger om hvor meget tryk formationen kan modstå, som det

også var tilfældet i forbindelse med udførelse af Vendsyssel-1 boringen. Af

Energistyrelsen borevejledning ’Guidelines for Drilling’

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/oil-gas/licences/legislation-and-

guidelines/dea_guidelines_drilling_2009.pdf

fremgår det, hvad der skal

udføres for at opnå en optimal brøndintegritet.

Med hensyn til den videnskabelige udrednings vurdering af at

”Det er vanskeligt at vurdere risikoen for brud på brøndintegriteten i et nyt felt i

Danmark uden forudgående erfaringer med onshoreindvinding på stor skala

og under danske forhold.”, er det Energistyrelsens vurdering, at erfaringer fra

offshore boringer (som Danmark har mange års erfaring med), kan anvendes i

forbindelse med onshore boringer, herunder skifergas boringer. På flere af de

danske kalkfelter er der i årenes løb anvendt frakturering for at opnå en

forbedret produktion. Både boremetoder og stimuleringsteknik er i flere

henseender den samme, som ville skulle anvendes i forbindelse med evt.

Side 1/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

skifergasaktiviteter. På den baggrund vurderer Energistyrelsen at styrelsen har

tilstrækkelig viden for at vurdere hvad der skal til få at sikre brøndintegriteten,

også for projekter onshore. Styrelsen er opmærksom på, at der onshore også

skal tages hensyn til blandt andet drikkevandsinteresser. Hertil kommer at

onshore og offshore boringer planlægges af medarbejdere fra et selskab, der

tages ind til det specifikke projekt, og som netop er erfarende i netop den type

boring.

I forhold til tidsaspektet: Når en boring producerer, kan der opstå problemer

med brøndintegriteten, pga. blandt andet tæring af foringsrør. For at dette kan

udbedres, overvåger operatøren boringen, og foretager undersøgelser for at

indhente oplysninger om boringens tilstand. Hvis der er problemer med

boringens integritet udbedrer operatøren skaden (-erne).

Hvornår kan denne viden indhentes?

I forbindelse med et konkret projekt.

I forbindelse med udførelse af offshore boringer samt erfaringer fra udførte

boringer i Danmark og fra andre Nordsølande.

Operatøren, som udfører boringen har muligvis masser af erfaring med

skifergas fra andre operationer rundt omkring i verden.

Gennem en borings levetid.

Hvor kan denne viden indhentes?

I forbindelse med at et konkret projekt (boring) udføres og gennem dens

levetid.

Historiske erfaringer fra offshore boringer i Danmark.

Erfaringer fra et sammenligneligt land, hvor der udføres boringer, som er

underlagt samme EU-lovgivning.

Side 2/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 2 - Induceret seismicitet og brøndintegritet

Bidrag fra EFKM (29.08.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Induceret seismicitet og brøndintegritet

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Hydraulisk frakturering kan medføre øget seismisk aktivitet enten

ved direkte at inducere jordskælv eller ved at udløse jordskælv. Jordskælv har

potentialet til at kompromittere integriteten af en eller mange brønde på en

gang, men en så ekstrem hændelse kræver dog store bevægelser, som ikke

kan forventes ved de jordskælv, der indtil nu er observeret ved hydraulisk

frakturering.

Afværgeforanstaltninger: Brønde placeres væk fra kendte forkastninger,

løbende seismisk monitering under fraktureringen, øjeblikkeligt

fraktureringsstop ved rystelser hvor ML>1,7.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ja. Energistyrelsen er enig i vurderingen af, at der skal være opnået et

tilstrækkeligt vidensniveau om eksisterende forkastningers (af en vis

størrelsesorden) udbredelse i undergrunden, før at en boring udføres, og

hydraulisk frakturering udføres. Denne viden skal indhentes i forbindelse med

et konkret projekt, da undergrundens beskaffenhed varierer fra lokalitet til

lokalitet.

Hvornår kan denne viden indhentes?

I forbindelse med et konkret projekt.

Hvor kan denne viden indhentes?

Ved at sikre at der er indsamlet seismiske data inden en konkret boring

placeres, og frakturering udføres.

Side 3/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 3 - Brøndintegritet efter nedlukning

Bidrag fra EFKM (13.09.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Brøndintegritet efter nedlukning

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: En skifergasbrønd, der ikke længere skal anvendes, nedlukkes

permanent ved at fylde den med cement og mekaniske propper for at gøre

brønden tæt og forhindre udslip. Selvom metoden til nedlukning er blevet

forbedret, kan problemer stadig opstå, da cement og mekaniske propper

nedbrydes med tiden.

Afværgeforanstaltning: Overholdelse af lovgivning for dekomissionering.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Delvist - mere viden er altid ønskværdigt. Brøndintegritet ved lukning er altid et

kontroversielt emne, da man her snakker om ”for altid”. Metoden har dog

været mere eller mindre uændret siden begyndelse af olieboreindustriens

start. Der er derfor betydelige mængder af data tilgængelig til verificering af

metoden. Hvis den nuværende metode ikke er mulig og mere information er

ønskværdigt, anfægtes hele grundlaget for boringer blandt andet i Danmark,

da Plug&Abandonment (lukning) er en del af planlægningen af nutidens

boringer.

Endvidere skal geologien betragtes som uendelig i forhold til selve borehullet.

Det betyder at når foringsrør og cement forgår med tiden, vil borehullet

erstattes af formationen (hullet lukkes), pga. af de kræfter der er vertikalt og

horisontalt, og dermed presser den omkringliggende formation ind i hullet.

Med hensyn til den videnskabelige udrednings beskrivelse af at ”En

skifergasbrønd, der ikke længere skal anvendes, nedlukkes permanent ved at

fylde den med cement og mekaniske propper...”, bemærker Energistyrelsen at

boringen ikke fyldes med cement og mekaniske propper, men at boringen

isoleres med cement, således den er forsvarligt lukket.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Side 4/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

I forbindelse med konkrete projekter og i andre lande, hvor der udføres

boringer samt fra historiske data både nationalt og internationalt.

I forbindelse med myndighedssamarbejde, hvor emnet bliver behandlet

(NSOAF, IADC, SPE etc.). Et af hovedformålet med disse fora er netop at

udveksle viden, blandt om dette emne.

Hvor kan denne viden indhentes?

Fra konkrete projekter nationalt og internationalt samt fra historiske data.

Fra myndighedssamarbejde, viden fra operatører og universiteter.

Side 5/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 4 - Vandforbrug og vandressourcer

Bidrag fra MFVM (23.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Vandforbrug og vandressourcer

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Ud fra den tilgængelige grundvandsressource i Danmark på ca. 1

milliard m3/år og et nuværende forbrug på ca. 700 millioner m3/år vil

vandindvinding til skifergasproduktion være håndterbar. Det betyder i

midlertidigt ikke, at indvinding vil være uproblematisk. For det første kan

vandressourcen lokalt allerede være overudnyttet. For det andet varierer

intensiteten af vandforbruget til skifergasproduktion. Effekten af

vandindvinding til skifergas skal således altid vurderes ud fra en lokal analyse

og modellering af vandressourcen.

Afværgeforanstaltning: Hensyntagen til lokale hydrologiske forhold via

basislinjestudier, modellering og monitering.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Delvis: Der er ikke brug for mere viden på generel plan. Mere viden er

imidlertid afgørende nødvendig, når et konkret projekt er aktuelt.

Projektets vandbehov er nemlig afhængigt af såvel lokale geologiske forhold

og den konkret anvendte bore- og indvindingsteknologi. Først når det konkrete

projekt er kendt og placeringen og vandbehovet er fastlagt, kan forsynings-

mulighederne vurderes i forhold til både tilgængelighed og konsekvenser -

lokalt, regionalt og nationalt ift. vandressourcen, samt naturen i området.

Hensyntagen til de lokale hydrologiske forudsætter, at der skaffes mere viden

via basislinjestudier, modelleringer og monitering, som i øvrigt angivet i

rapporten. Før denne viden kan indsamles er et grundigt kendskab til de lokale

hydrologiske forhold en absolut nødvendighed. Denne viden er endvidere en

forudsætning for at der overhovedet kan meddeles vandindvindingstilladelse

mv.

Behovet for viden bør kategoriseres som C (Mere viden afgørende

Side 6/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

nødvendigt), men på konkret lokalitets- samt projektmæssigt plan.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Denne viden er uløseligt forbundet med den konkrete lokalitet, og skal/kan

først indhentes, når den konkrete lokalitet er nærmere kendt, dvs. i forbindelse

med et konkret projekt. Overvejelserne omkring ressourceanvendelsen og de

konsekvenser, den kan have på vandressourcen lokalt og nationalt, samt af

konsekvenserne for omgivende natur vil indgå i VVM-processen, og indgå i

givet fald i grundlag for meddelelse af en indvindingstilladelse.

Både kommuner (som er vandforsyningsmyndighed) og Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning (SVANA), som vandplansansvarlig ligger inde med viden og

modelleringsprogrammel til vurdering af konsekvenserne af en nærmere

angiven vandindvindingstilladelse på grundvandressourcen og de hydrologiske

forhold i området, samt i forhold til vurderingen af konsekvenserne på

omgivende natur.

Hvor kan denne viden indhentes?

De hydrogeologiske forhold, herunder vandressourcens tilgængelighed og

kvalitet er forholdsvis velkendt over hele landet og beskyttelse af grundvand

indgår i Vandplanerne. Vandressourcerne er således kortlagt og der er

udmeldt statslige indsatsplaner for alle udpegede områder. Kommunerne laver

handleplaner for indvindingsoplandene. Grundvandets tilstand og udvikling

overvåges i henhold til en national overvågningsplan, som afrapporterer

resultaterne årligt. De eksisterende boringer er placerede, så de kan generere

en repræsentativ viden om grundvandet i DK. Der er således adgang til et

rimeligt veldokumenteret basiskendskab til grundvandsforholdene over hele

landet.

Overvågningssystemet er imidlertid ikke indrettet til at kunne beskrive de

lokale forhold i en grad, der umiddelbart er anvendelig til overvågning omkring

et konkret projekt. Skulle dette ønskes, skal enten det nationale

overvågningssystem omdefineres omkring det konkrete lokalitet, eller skal det

suppleres med et mere lokalt orienteret system.

Konsekvensvurderingsværktøj og simuleringsmodeller findes tilgængelige,

både hos SVANA og hos de forskellige førende private

konsulentvirksomheder, som beskæftiger sig med området. Denne viden kan

således indhentes hos vandplanlægningsmyndigheden (SVANA) samt hos

kommunerne og vandforsyningsselskaberne. Herudover findes viden og

modeller hos konsulentfirmaerne.

Side 7/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 5 - Sprækkedannelse

Bidrag fra EFKM (09.09.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Sprækkedannelse

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Beskrivelse: Ved hydraulisk frakturering er der en teoretisk risiko for, at

sprækkerne når op til overfladen eller til grundvandsmagasiner, hvorved

kemikalier og gas kan forurene disse. Amerikanske undersøgelser viser, at

inducerede sprækker typisk har en længde under 200 m, at 99 % er under 350

meter og at ingen overstiger 588 meter. Det er således usandsynligt, at

inducerede sprækker i 2-4 km’s dybde i sig selv når grundvandsmagasiner.

Derimod kan det ikke udelukkes, at sprækker fra hydraulisk frakturering kan få

kontakt med naturlige sprækker, og der må derfor stilles særlige krav til

kortlægningen af naturlige dybe sprækkesystemer.

Afværgeforanstaltninger: Kortlægning af naturlige sprækker, ingen frakturering

i kraftigt opsprækkede domæner.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ja. I forhold til inducerede sprækker i forbindelse med frakturering, er

Energistyrelsen enig i at det er usandsynligt at disse vil kunne nå op til

overfladen eller grundvandsmagasiner. Energistyrelsen er ligeledes enig i at

kortlægning af naturlige dybe sprækkesystemer udføres inden frakturering

udføres. Det bemærkes dog, at der er en nedre grænse for, hvor små

sprækker der kan kortlægges på seismiske profiler, pga. opløsningen på

seismiske data. Det vigtigste er at forkastningszoner er kortlagte inden

boring/frakturering påbegyndes.

Hvornår kan denne viden indhentes?

I forbindelse med et konkret projekt.

Hvor kan denne viden indhentes?

I forbindelse med et konkret projekt.

Side 8/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 6 - Potentiel grundvandsforurening

Bidrag fra MFVM (09.09.2016)

Bidrag fra EFKM (14.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Potentiel grundvandsforurening

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Beskrivelse: Den mest sandsynlige transportvej for fraktureringskemikalier

eller flowback-vand til grundvandet er ved lækage ved borerøret (brud på

brøndintegriteten/blowouts). Spredning via sprækker fra skiferlagene

forekommer at være meget mindre sandsynligt. Der kan også forekomme

deciderede spild på jordoverfladen, så der vil ske nedsivning gennem de øvre

lag ned til grundvandszonen.

Afværgeforanstaltninger: 1) For at undgå spild som kan nedsive, skal

håndtering, blanding m.m. af fraktureringsvæsker ske på befæstede arealer

med afløb til lukket system. 2) Undgå brud på brøndintegriteten.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ovenstående vedrører grundvandsforurening fra aktiviteter

1. over jorden, herunder især håndtering af forurenende kemikalier og

produkter, og

2. aktiviteter i undergrunden, herunder ved brud på brøndintegriteten.

Ad. 1: Enig.

Behovet for mere viden er dog kun til stede i forhold til det konkrete projekt og

til hvordan den konkrete boreplads og tilstødende arealer/aktiviteter skal

indrettes. Indretning af pladser, udstyr og aktiviteter, hvor der håndteres

stoffer, der kan forurene undergrunden, så kemisk forurening af jord- og

grundvand undgås, er velkendt disciplin som myndigheder på alle niveauer har

stor erfaring med at regulere og håndtere fra mange og forskellige typer af

projekter. Viden om krav og regulering i øvrigt på området er alment

tilgængelig.

Der findes velafprøvede metoder til opsamling af eventuelle spild, så

nedsivning kan undgås. Der kan fastsættes vilkår om tætte befæstede arealer

Side 9/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

og opsamling af eventuelle spild i tilladelserne/miljøgodkendelsen.

Ad. 2: Enig.

Behovet for mere viden er kun tilstede i forhold til et konkret projekt. Viden om

hvorledes en konkret boring skal designes for blandt andet at sikre

brøndintegriteten afhænger af lokale geologiske forhold. Energistyrelsen

godkender boringer i henhold til undergrundsloven. I den forbindelse skal

operatøren indsende et program til Energistyrelsens godkendelse.

Programmet skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes boringen påtænkes

udført, blandt andet hvilke foringsrør der skal anvendes, beskrivelse af

cementprogram og test af boringens integritet.

Der er en årelang erfaring om hvorledes boringsintegritet sikres og testes, fra

offshore boringer i Danmark og internationalt. Herudover er der udført en

række onshore efterforskningsboringer, hvor boringens integritet også skulle

sikres.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Ad 1. Helt specifik viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt, og vil

på sædvanlig vis indgå i VVM-processen og i givet fald i grundlaget for

meddelelse af miljøgodkendelse. Ressortmyndighederne ligger selv inde med

stor viden og erfaring.

Ad 2. Specifik viden, hvorledes en konkret boring skal designes for at opnå

sikre integritet, også hvis der senere skal foretages frakturering i boringen, kan

kun indhentes i forbindelse med det konkrete projekt. Viden om geologien i

området indhentes fra eksisterende seismiske data, og evt. fra nærliggende

boringer.

Ressortmyndigheden ligger inde med årelang viden og erfaring på området,

herunder hvilke specielle geologiske forhold der skal tages hensyn til i de

forskellige områder i Danmark, og viden og erfaring om de bedste løsninger i

boringsdesign, blandt andet for at opnå den bedste integritet.

Hvor kan denne viden indhentes?

Ad 1. Når et konkret projekt foreligger og de lokale hydrogeologiske forhold

samt den aktuelle teknologi, indretning og kemikalieforbrug er kendt.

Ad 2. Når et konkret projekt foreligger, og de lokale geologiske forhold er

kendte.

Side 10/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 7 - Mulige miljøpåvirkninger af miljøfremmede organiske stoffer i

grundvandsmagasiner

Bidrag fra MFVM (09.09.2016)

Bidrag fra EFKM (15.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Mulige miljøpåvirkninger af miljøfremmede organiske stoffer i

grundvandsmagasiner:

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Overordnet er vidensniveauet meget begrænset, og

vurderingerne er ofte baseret på studier fra andre miljøer end grundvand

og/eller laboratorieforsøg. Der findes også beregningsmodeller, der kan

estimere anaerobe nedbrydningsrater, men igen er relevansen mht.

forholdene i dansk grundvand uvis.

Afværgeforanstaltninger: 1) Overvågning af brøndintegritet og hurtig aktion

ved spild på jorden. 2) Overvågning af udvalgte miljøfremmede stoffer i

grundvand.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Nej. Mere viden er ikke blot ønskværdig, men afgørende nødvendig. Det er

imidlertid tale om viden specifikt relateret til det konkrete projekt, da forbrug af

kemikalier er afhængigt af de lokale grundvandsforhold og den valgte

boreteknologi.

Der foreligger pt. stor viden og erfaring hos myndighederne samt

konsulentfirmaer med hensyn til både indsats ved spild af kemikalier på jorden

og med overvågning af grundvandskvaliteten, herunder analysemetoder for

sporing af forskellige forureninger i grundvandet. Hvorvidt metodernes

detektionsgrænser er tilstrækkelig lave, til at de aktuelle koncentrationer af de

pågældende stoffer i grundvandet kan bestemmes med en tilfredsstillende

måleusikkerhed, kan kun afklares, når det konkrete projekt, og de konkrete

stoffer, er kendt. I den forbindelse vil også erfaringer fra andre lande, hvor de

pågældende stoffer har været anvendt, med fordel indgå i vurderingerne.

Det er imidlertid korrekt, som angivet i rapporten, at pt. kun et fåtal af stofferne

har udmeldte vandkvalitetskriterier, eller -krav. MST og SVANA har imidlertid

mange års erfaring og ekspertise med udarbejdelse af vandkvalitetskriterier,

Side 11/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

henholdsvis vandkvalitetskrav, så opgaven kan håndteres på en kvalificeret

vis. Opgaven er ressourcekrævende og bør kun igangsættes, når behovet er

konkret. Det må i øvrigt regnes med, at processen kan være tidskrævende.

For så vidt angår spild bemærkes, at der allerede findes velafprøvede metoder

til opsamling af eventuelle spild, så nedsivning kan undgås. Herudover er der

lovhjemmel for at fastsætte vilkår om tætte befæstede arealer og opsamling af

eventuelle spild.

Vedrørende sikring af brøndintegritet, er viden afgørende i forhold til det

konkrete projekt, da boringsdesign er afhængigt af de lokale geologiske

forhold. I forhold til generel viden om brøndintegritet, foreligger der årelang

erfaring hos myndighederne og selskaberne i at vurdere, hvorledes

brøndintegriteten sikres.

Der kan opstå problemer med brøndintegriteten under produktion, pga. blandt

andet tæring af foringsrør. Operatøren overvåger løbende boringen, og

foretager undersøgelser for at indhente oplysninger om boringens tilstand.

Hvis der er problemer med boringens integritet udbedrer operatøren skaden (-

erne). Arbejdet skal godkendes af Energistyrelsen, og Energistyrelsen fører

løbende tilsyn med boringen

Hvornår kan denne viden indhentes?

Når det konkrete projekt er kendt og dermed også de stoffer, der vil blive

anvendt, kan den nødvendige regulering fastsættes, herunder udarbejdes evt.

manglende vandkvalitetskrav, og de repræsentative parametre for

overvågning kan defineres.

Viden om brøndintegritet når en boring udføres, der fraktureres, og under

produktion, indhentes i forbindelse med overvågning af det konkrete projekt.

Generel viden om hvorledes brøndintegritet sikres foreligger allerede nu hos

Energistyrelsen og selskaberne.

Hvor kan denne viden indhentes?

Fra laboratorievirksomhederne samt fra myndighedernes egen viden og

erfaring med grundvandsovervågning. Også viden fra tilsvarende udenlandske

projekter eller erfaringer fra grundvandsovervågning i andre sammenhæng,

kan ved behov indhentes.

Viden om et konkret projekts brøndintegritet indhentes i forbindelse med at

boringen udføres samt under produktion, hvor operatøren overvåger brønden.

Også viden fra tilsvarende udenlandske projekter kan ved behov indhentes.

Side 12/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 8 - Mulige påvirkninger af metan i grundvand fra skifergasproduktion

Bidrag fra MFVM (09.09.2016)

Bidrag fra EFKM (16.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Mulige påvirkninger af metan i grundvand fra skifergasproduktion

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Konklusioner vedrørende metanpåvirkning af drikkevandsboringer

fra skifergas besværliggøres generelt af, at der ofte ikke er udført

baggrundsmålinger af metan før skifergasindvinding, så der ikke foreligger et

solidt sammenligningsgrundlag. Der bør derfor udføres monitering af

grundvandets indhold af metan og dets oprindelse før der igangsættes

skifergasindvindingsaktiviteter.

Afværgeforanstaltninger: 1) Løbende måling af metan indholdet i grundvand.

2) Advarsel om risiko ved metanindhold på over 10 mg/L. 3) Krav om

øjeblikkelig handling ved metanindhold på 28 mg/L.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Der foreligger et solidt generelt kendskab til metanindholdet i grundvandet i

Danmark fra mange års målinger indenfor det nationale

grundvandsovervågningsprogram.

Når et konkret projekt kendes, kan metan i grundvandet i det pågældende

projektområde kortlægges mere præcist. På det grundlag kan herefter

etableres et dedikeret overvågningssystem med overvågningsboringer og et

måleprogram, der netop afdækker de konkrete forhold i projektområdet, og

behovet i boringens samtlige faser, henholdsvis etablering, drift og i mange år

efter, at driften er ophørt.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Viden om de konkrete forhold indhentes, når der foreligger et konkret projekt.

Planlægningen af et lokalt overvågningssystem forudsætter at de lokale

geologiske og hydrogeologiske forhold er kendt.. Etablering af

overvågningsboringer er omkostningskrævende og stiller derfor store krav til

detaljeret og præcis kendskab til de lokale forhold.

Side 13/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Hvor kan denne viden indhentes?

Ved prøvetagning og analyse af forholdene på den konkrete projektlokalitet,

suppleret eventuelt med erfaringer fra overvågning i forbindelse med andre

sammenlignelige projekter.

Side 14/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 9 - Mulig påvirkning af jord ved spild

Bidrag fra MFVM (09.09.16)

Bidrag fra EFKM (16.09.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Mulig påvirkning af jord ved spild

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Spild af fraktureringsvæske, boremudder og/eller formationsvand

til jord vil kunne foregå ved uheld pga. enten tæringer, rørbrud, fejlagtig

håndtering på borepladsen eller trafikuheld.

Afværgeforanstaltninger: 1) Befæstet areal med kontrolleret afløb. 2)

Sikkerhedsprocedurer for spild både på jord ifm. Med borepladsen og jord ifm.

transport.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ja.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Der er velafprøvede metoder til opsamling af eventuelle spild, så nedsivning

kan undgås. Der kan fastsættes vilkår om tætte befæstede arealer og

opsamling af eventuelle spild. Den konkrete udformning kan dog først

fastlægges, når forholdene på den konkrete lokalitet er kendt.

Desuden bemærker Energistyrelsen, at operatøren under driften af et anlæg,

løbende monitorerer rørføringer, samlinger, ventiler etc. Herved sikres at evt.

lækager/utætheder opdages, og kan udbedres. Operatøren tester også

trykbærende installationers integritet, som en del af det kontinuerlige

vedligeholdelsesprogram. Testhyppigheden afhænger af

sikkerhedsklassifikationen af de enkelte dele.

Hvor kan denne viden indhentes?

I forbindelse med VVM-processen for og i givet fald miljøgodkendelsen af et

konkret projekt. I forbindelse med boregodkendelse, hvor der kan sættes vilkår

om blandt andet boringsdesign, og anvendelsen af BOP (Blow-out-preventer).

Side 15/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 10 - Mulige påvirkninger af overfladevand af spildevand fra frakturering

Bidrag fra MFVM (23.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Mulige påvirkninger af overfladevand af spildevand fra frakturering

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Beskrivelse: Returvand fra hydraulisk frakturering vil være en kompleks

blanding af fraktureringskemikalier og nedbrydningsprodukter samt salte,

radioaktive stoffer, tungmetaller m.m. fra undergrunden, som kan have en

effekt på vandlevende organismer. En egentlig risikovurdering baseret på

aktuelle koncentrationsniveauer af kemikalier m.m. i overfladevand er ikke

omfattet af denne udredning. I forhold til vandmiljøet har flere af disse

kemikalier m.m. en eller flere miljøkritiske egenskaber og er bl.a. klassificeret

skadelig for vandlevende organismer, meget giftig med langvarige virkninger

for vandlevende organismer og giftig for vandlevende organismer med

langvarige virkninger. Af de 16 kemikalier på EU Kommissionens liste er ni

kemikalier akut giftige for vandlevende organismer. Af de 88 kemikalier, som

har været anvendt i Polen og i forbindelse med prøveboringen ved

Vendsyssel-1, er ca. en 1/3 af kemikalierne akut giftige for vandlevende

organismer. Det skal imidlertid bemærkes, at datagrundlaget for over

halvdelen af kemikalierne ikke foreligger eller er utilstrækkelig til at vurdere

kemikaliernes mulige effekter i vandmiljøet. Derfor kan det faktiske antal af

kemikalier med akut giftighed overfor vandlevende organismer være højere

end vurderet her.

Afværgeforanstaltninger: 1) Krav om at stoffernes miljøprofil indgår i

sammensætningen af fraktureringsvæske; 2) Anvendelse af BAT til at

begrænse udledning af forurenende stoffer begrænses mest muligt; 3)

Fastsættelse af vilkår, så kvalitetskravene overholdes for det vandområde, der

udledes til. Såfremt der er stoffer, hvor der ikke er fastsat et kvalitetskrav, skal

et sådant fastsættes inden en udledning kan startes.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ja – på konkret plan, idet det afhænger af konkret projekt, de geologiske

forhold på stedet og hvilke fraktureringskemikalier, der vil skulle anvendes.

Side 16/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Der skal i den forbindelse bl.a. indhentes viden fsva. stoffernes miljøprofil,

anvendelse af BAT og substitutionsmuligheder samt vandkvalitetskrav til brug

for udledningstilladelsen.

Såfremt der er stoffer, hvor der ikke er fastsat et kvalitetskrav, skal et sådant

fastsættes inden en udledning kan startes.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Den specifikke viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt, og i første

omgang vil på sædvanlig vis indgå i VVM-processen og i givet fald i grundlaget

for meddelelse af miljøgodkendelse/udledningstilladelse. Fastsættelse af evt.

manglende kvalitetskrav vil ligeledes mest hensigtsmæssigt ske, når det

konkrete behov foreligger. Ressortmyndighederne ligger selv inde med stor

viden og erfaring på området.

Hvor kan denne viden indhentes?

Viden indhentes i forbindelse med, at et konkret projekt planlægges/udføres, fx

fra VVM-undersøgelse, ansøgninger om brug af konkrete

fraktureringskemikalier. I fornødent omfang kan indhentes viden om de

konkrete kemikalier fra tilsvarende projekter i andre lande, ligesom g evt.

behov for mere generel viden på tilsvarende vis kan indhentes fra

gennemførsel af tilsvarende projekter i andre lande med tilsvarende geologi.

Side 17/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 11 - Partikeltransport via overfladestrømning fra borepladsen

Bidrag fra MFVM (23.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Partikeltransport via overfladestrømning fra borepladsen

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Flere undersøgelser har påvist øget partikeltransport via

overfladeafstrømning og øget indhold af suspenderet stof i vandløb i områder

med hydraulisk frakturering. Øget partikeltransport kan medføre en øget

sedimentaflejring, som kan skade dyr og mikroorganismer i vandløb og søer.

Afværgeforanstaltninger: Indvindingsboringer placeres i god afstand fra

vandløb og søer.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ja – men på et konkret plan.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Når et konkret projekt foreligger og placeringen i forhold til vandløb og søer

samt indretningen af pladsen og omgivelsernes beskaffenhed er kendt.

Den specifikke viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt og vil på

sædvanlig vis indgå i VVM-processen og i givet fald i grundlaget for

miljøgodkendelsen. Afhængigt af disse faktorer kan myndighederne og

bygherren vurdere, hvilke afværgeforanstaltninger, der er mest

hensigtsmæssige.

Hvor kan denne viden indhentes?

Fra projektbeskrivelsen, kendskabet til de lokale forhold samt

forundersøgelserne i forbindelse med et konkret projekt, de eksisterende

nationale og EU-regler og vejledninger på området samt

ressortmyndighedernes store erfaring fra sammenlignelige projekter og

problemstillinger. Bygherren forventes ligeledes at have erfaring fra tilsvarende

projekter i andre lande.

Side 18/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 12 - Udslip af metan og andre klimagasser

Med bidrag fra MFVM (23.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Udslip af metan og andre klimagasser

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Der kan forekomme betydelige emissioner af metan og andre

klimagasser, efter at brønden er boret, og før den kommercielle produktion

starter. Under produktions- og transportfasen peger forskellige studier og

estimater på, at metanemissionen kan være op til 4 % af produktionen. Efter

brønden er lukket kan den gradvise nedbrydning af materialer eller

utilstrækkelig brøndkonstruktion føre til lækager af metan enten gennem

borehullet eller omkring borehullet.

Afværgeforanstaltninger: 1) Målinger af metan, m.m. for at sikre at brønden er

tæt. 2) Krav om anvendelse af ”Reduced emissions completions” (RECs) også

kendt som ”Green completions”.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Mere viden vurderes til at være ønskværdigt. Behovet for mere viden er

imidlertid af konkret karakter, idet risici for udslip af klimagasser fra boringen i

stor udstrækning er forbundet med den anvendte boreteknologi og de lokale

hydrogeologiske forhold. Etablering af et evt. overvågningssystem for

udsivende gasser og sikring af en hurtig indsats, forudsætter ligeledes

detailkendskab til projektet.

Hvornår kan denne viden indhentes?

I forbindelse med et konkret projekt, hvor det indgår i den sædvanlige VVM-

proces, henholdsvis udarbejdelse af miljøgodkendelse.

Hvor kan denne viden indhentes?

Konkret projekt, USA, sammenligneligt land såsom UK. Der findes allerede

tilgængelig afværgeteknologi på markedet, ressortmyndighederne har

erfaringer med teknologi og tiltag til sikring af brøndintegriteten, samt med

overvågning af metan og andre klimagasser i luften.

Side 19/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 13 - Risici forbundet med nedlukning af boreplads

Bidrag fra MFVM (09.09.16)

Bidrag fra EFKM (16.09.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Risici forbundet med nedlukning af boreplads

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Flere rapporter nævner, at der er risiko for, at dele af

borepladsens areal ikke kan bruges efter nedlukningen af borepladsen pga.

sundhedsrisiko. Der er eksempler på, at brønde kan lække metangas efter

forsegling. Dette resulterer i tab af landområder, og i egne, hvor borepladserne

ligger forholdsvis tæt, er der risiko for fragmentering af landskabet.

Afværgeforanstaltninger: Overholdelse af Lovgivning for dekomissionering.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ja.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Når et konkret projekt kendes kan følgende belyses:

Nødvendige forholdsregler for fjernelse af anlægsdele, herunder forsvarlig

aftapning af væsker fra anlæg.

Den specifikke viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt og vil på

sædvanlig vis indgå i VVM-processen og i givet fald i grundlaget for

miljøgodkendelsen.

Energistyrelsen skal godkende lukkeprogrammet for konkrete boringer. I den

forbindelse vurderer Energistyrelsen om det beskrevne program er

tilstrækkelig for at sikre at boringen ikke står og lækker Hvis det efterfølgende

viser sig, at en boring ikke er forsvarligt lukket, skal operatøren efter krav fra

myndighederne sørge for at boringen lukkes, så den er tæt.

Hvor kan denne viden indhentes?

Fra undersøgelser udført, når der foreligger et konkret projekt, hvor den

anvendte teknologi, de lokale hydrogeologiske forhold samt det konkrete

kemikalieforbrug er kendt. Ressortmyndighederne ligger inde med erfaringer

Side 20/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

fra andre/sammenlignelige projekter, og bygherren/rettighedshaveren

forventes at have erfaringer fra tilsvarende projekter i andre lande. Dette gør

sig også gældende i forhold til P&A (lukning) af boringen.

Side 21/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 14 - Høj saltkoncentration i dansk formationsvand

Bidrag fra MFVM (23.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Høj saltkoncentration i dansk formationsvand

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Formationsvand fra dybe formationer indeholder store mængder

salt, og salt i spildevandet forventes derfor at udgøre et væsentligt problem.

En mulig påvirkning af grundvand, jord og ferskt overfladevand bør belyses

nærmere, og det høje saltindhold vil også have konsekvenser for valget af

rensningsteknologi, idet biologiske/kemiske rensningsanlæg er følsomme over

for forhøjede saltkoncentrationer, og idet ultrafiltrering eller inddampning vil

føre til større mængder salt og koncentreret saltopløsning, som efterfølgende

skal håndteres.

Afværgeforanstaltninger: Tilstrækkelig spildevandsrensning, udledning til en

marin recipient med stor fortynding, overvågning af ledningsevne i

overfladevand og grundvand.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Forholdet vurderes og reguleres konkret ifm. udledningstilladelsen. Der er ikke

brug for supplerende viden af generel karakter.

Når et projekt er kendt vil der, som tilfældet er, når spildevand fra andre

industrielle anlæg skal bortskaffes, komme følgende i betragtningen:

Vurdering af rensemetoder, der kan give tilstrækkelig spildevandsrensning,

udledningssted, herunder udledning til en marin recipient med stor fortynding,

det nødvendige overvågningsprogram, herunder måling af ledningsevne i

overfladevand og grundvand.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Generel viden om undergrundens saltkoncentration og om metoder for

spildevandsbehandling, samt vandkvalitetskrav forefindes allerede. Specifikt

viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt og vil på sædvanlig vis

indgå i VVM-processen og i udlednings/tilslutningstilladelsen. Etablering af

supplerende overvågningsboringer vil dog være nødvendigt, når

Side 22/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

projektlokaliteten er kendt.

Hvor kan denne viden indhentes?

Når et konkret projekt foreligger og placeringen, de lokale hydrogeologiske

forhold samt den aktuelle teknologi, indretning og kemikalieforbrug er kendt.

Side 23/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 15 - Oliestoffer i dansk formationsvand

Bilag fra MFVM (23.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Oliestoffer i dansk formationsvand

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Beskrivelse: De danske Alun Skifre forventes at være tørre skifre pga. stor

geologisk modenhed, hvor oliekomponenter under højt tryk og temperatur er

omdannet til gas. Dette betyder, at indholdet af oliestoffer i formationsvandet

må forventes at være lavt, og at olieindholdet i spildevandet derfor fortrinsvis

vil stamme fra boremudder og fraktureringsvæske.

Det fremgår af endvidere af rapporten:

Olieindholdet kan først endeligt afklares ved prøveboringer men forventes at

være ubetydeligt.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Enig. Mere viden kan kun skaffes i forbindelse med et konkret projekt.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Måles, når et konkret projekt og lokalitet er aktuelt. Denne viden vil indgå på

sædvanlig vis i VVM-processen og i givet fald i grundlaget for meddelelse af

miljøgodkendelse/udledningstilladelse. Ressortmyndighederne ligger selv inde

med stor viden og erfaring med håndtering af oliestoffer i spildevand og affald.

Hvor kan denne viden indhentes?

I forbindelse med et konkret projekt, herunder i forbindelse med

forundersøgelserne og VVM-processen, som i henhold til gældende lovgivning

skal foreligge forud for, at efterforskning ved brug af hydraulisk frakturering

kan tillades.

Side 24/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 16 - Spildevandsbehandling af uorganiske stoffer ekskl. radioaktive

stoffer

Bidrag fra MFVM (23.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Spildevandsbehandling af uorganiske stoffer ekskl. radioaktive stoffer

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Formationsvandet indeholder salte, som kommer op af brønden

sammen med gassen. Der er tale om almindelige salte, som findes i op til syv

gange højere koncentration end havvand. Der vil være høje koncentrationer af

positivtladede ioner (divalente kationer) og som vil udfælde ved kontakt med

luft ved overfladen. Desuden er der en række metaller, som kan være giftige

for vandmiljøet. Formationsvandet indeholder desuden radioaktive stoffer, der

kan forekomme i så høje koncentrationer, at det skal overvejes, om slammet

fra vandrensningen skal håndteres særskilt, fordi radioaktiviteten overstiger

grænseværdier for almindeligt fast affald.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ja – men på konkret plan.

Forholdet vurderes og reguleres konkret ifm. udledningstilladelsen.

Der er ikke brug for supplerende viden af generel karakter.

Når et projekt er kendt, vil der, som tilfældet er, når spildevand fra andre

industrielle anlæg skal bortskaffes, laves en vurdering af rensemetoder, der

kan give tilstrækkelig spildevandsrensning, af udledningssted, herunder

udledning til en marin recipient med stor fortynding, og af det nødvendige

overvågningsprogram.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Generel viden om undergrundens saltkoncentration og om metoder for

spildevandsbehandling, samt vandkvalitetskrav forefindes allerede. Specifikt

viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt og vil på sædvanlig vis

indgå i VVM-processen og i udlednings/tilslutningstilladelsen.

Hvor kan denne viden indhentes?

Fra forundersøgelserne i forbindelse med et konkret projekt og fra de

eksisterende regler og vejledninger på området både nationalt og fra EU, samt

ressortmyndighedernes erfaringer fra behandlingen af industriel spildevand

Side 25/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

med stort indhold af uorganiske stoffer. Bygherren forventes ligeledes at have

erfaring fra tilsvarende projekter i andre lande.

Side 26/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 17 - Affald i forbindelse med flowback vandet

Bidrag fra MFVM (23.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Affald i forbindelse med flowback vandet

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Beskrivelse: Flowback vandet, som genereres i forbindelse med boringen

indeholder suspenderet materiale i koncentrationer på typisk 500-1.000 mg/L,

men samlet set vurderes bidraget fra suspenderet stof at være af relativt

beskedent omfang i forhold til affald genereret ved boreprocessen. På

nuværende tidspunkt kræver det yderligere undersøgelser af

udvaskningsegenskaber af affaldstyperne for at kunne vurdere, om

affaldstyperne kan modtages på almindelige danske deponeringsanlæg for

inert,

mineralsk, blandet eller farligt affald uden yderligere forbehandlende

aktiviteter.

Afværgeforanstaltninger: 1) Udførelse af udvaskningstests før deponering kan

tillades; 2) Generel karakterisering af affald indeholdende borespåner; 3) Krav

om at suspenderet materiale fra flowback vandet håndteres sammen med

boreaffaldet.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ja – men på konkret plan.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Først når et konkret projekt er kendt, herunder de geologiske forhold på

stedet, den anvendte boreteknologi samt hvilke kemikalier, der vil blive

anvendt, kan der bl.a. indhentes specifik viden om affaldets sammensætning

og de mulige håndteringsmetoder, herunder afdække brug af BA, samt udføre

udvaskningstests mhp. slutdisponering.

Den specifikke viden indhentes bedst i forbindelse med den sædvanlige VVM-

proces og i givet fald i forbindelse med udarbejdelsen af de forskellige

tilladelser og/eller miljøgodkendelse.

Hvor kan denne viden indhentes?

Fra undersøgelser udført, når der foreligger et konkret projekt.

Side 27/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ressortmyndighederne ligger inde med erfaringer fra andre/sammenlignelige

projekter, og bygherren forventes ligeledes at have erfaringer fra tilsvarende

projekter i andre lande.

Side 28/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 18 - Affald i forbindelse med spildevandrensningsprocessen

Bidrag fra MFVM (23.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Affald i forbindelse med spildevandrensningsprocessen

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Beskrivelse: Flowback vandet, som genereres i forbindelse med boringen

indholder suspenderet materiale i koncentrationer på typisk 500-1.000 mg/L,

men samlet set vurderes bidraget fra suspenderet stof at være af relativt

beskedent omfang i forhold til affald genereret ved boreprocessen. På

nuværende tidspunkt kræver det yderligere undersøgelser af

udvaskningsegenskaber af affaldstyperne for at kunne vurdere, om

affaldstyperne kan modtages på almindelige danske deponeringsanlæg for

inert,

mineralsk, blandet eller farligt affald uden yderligere forbehandlende

aktiviteter.

Afværgeforanstaltninger: Eventuel forbehandling og deponering og

afbrænding.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ja.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Mængden og sammensætningen af affaldet fra spildevandsrensningen er

afhængig af de geologiske forhold på den konkrete lokalitet og af den

anvendte teknologi samt kemikalieforbrug. Mere viden kan derfor først

indhentes, når det konkrete projekt er kendt og med udgangspunkt i de

konkrete forhold finde den bedst egnede håndteringsmetode for affaldet,

navnlig:

- Mulighederne for genanvendelse af affaldet

- Bortskaffelse, f.eks. ved forbrænding eller deponering

- Eventuelle krav til forbehandlingen inden et af ovenstående emner .

Denne viden indhentes i forbindelse med den sædvanlige VVM-proces og i

forbindelse med de forskellige godkendelses- og tilladelsesprocesser.

Ressortmyndighederne ligger selv inde med stor viden og erfaring med

Side 29/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

hensyn til affaldsbehandling.

Hvor kan denne viden indhentes?

Når et konkret projekt foreligger og de lokale hydrogeologiske forhold samt

den aktuelle teknologi, indretning og kemikalieforbrug er kendt, ud fra de

konkrete projektoplysninger og forundersøgelsesresultaterne samt erfaringer

fra håndteringen af tilsvarende kemikalietunge affaldstyper i udlandet eller DK.

Side 30/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 19 - Mængden af affald fra boreprocessen indeholdende metan,

organiske tilsætningsstoffer og uorganiske sporstoffer

Bidrag fra MFVM (23.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i Danmark,

hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Mængden af affald fra boreprocessen indeholdende metan, organiske

tilsætningsstoffer og uorganiske sporstoffer

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Afværgeforanstaltninger: Overholdelse af udvaskningsgrænseværdien for farligt

affald i kystnært deponi.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Ja.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Mængden af affald og dets sammensætning er afhængig af de geologiske

forhold på den konkrete lokalitet og af den anvendte teknologi samt

kemikalieforbrug. Mere viden om affaldsmængder og affaldets karakter er derfor

først relevant at indhente, når det konkrete projekt er kendt.

Hvor kan denne viden indhentes?

Viden kan indhentes, når og hvis et konkret projekt, som indbefatter en ny

boring til skiferlaget, udføres. Der kan her udføres udvaskningstest på opboret

skifermateriale til afklaring af, om udvaskningspotentialet er af en størrelse, som

medfører, at der skal tages særlige forholdsregler ved deponeringen af

materialet.

Side 31/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 20 - Radioaktivitet i spildevand

Bidrag fra SIS (27.09.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Radioaktivitet i spildevand

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Beskrivelse: Alun Skifer formationen er den mest radioaktive bjergart på dansk

område. Spildevand, borespåner, udfældninger og produceret gas vil derfor

kunne indeholde radioaktive stoffer som uran, thorium, radium og radon.

Radioaktiviteten i det producerede affaldsmateriale fra boring, spildevand m.v.

skal undersøges løbende under boreprocessen for at bestemme affaldets

videre skæbne.

Afværgeforanstaltninger: Løbende overvågning og måling af radium og andre

strålingskilder iht. tilladelse fra myndighederne.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Nej

Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget eller

for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.

Hvornår kan denne viden indhentes?

De konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet til ” overvågning

og måling af radium og andre strålingskilder..” vil blive formuleret på baggrund

af den specifikke ansøgning om håndtering af disse radioaktive stoffer.

Hvor kan denne viden indhentes?

Se ovenfor.

Side 32/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 21 - Spildevandsbehandling mht. radioaktive stoffer

Bidrag fra SIS (27.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Spildevandsbehandling mht. radioaktive stoffer

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Afværgeforanstaltninger: 1) Sedimentation af suspenderede partikler; 2)

Sulfatfældning af opløst radium; 3) Behandling af udfældet radiumsulfat på

egnede renseanlæg.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Nej

Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget eller

for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.

Hvornår kan denne viden indhentes?

De konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet til ” 1)

Sedimentation af suspenderede partikler 2) Sulfatfældning af opløst radium 3)

Behandling af udfældet radiumsulfat på egnede renseanlæg.” vil blive

formuleret på baggrund af den specifikke ansøgning om håndtering af disse

radioaktive stoffer.

Hvor kan denne viden indhentes?

Se ovenfor.

Side 33/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 22 - Udfældninger med indhold af radioaktive stoffer i installationer af

rør, pumper, ventiler m.m.

Bidrag fra SIS (27.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Udfældninger med indhold af radioaktive stoffer i installationer af rør,

pumper, ventiler m.m.

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Afværgeforanstaltninger: Overvågning af udfældninger og behandling af disse

som radioaktivt affald, hvis koncentrationerne overstiger undtagelsesniveauer i

den danske lovgivning.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Nej.

Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget eller

for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.

Hvornår kan denne viden indhentes?

De konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet til ” Overvågning

af udfældninger og behandling af disse som radioaktivt affald, hvis

koncentrationerne overstiger undtagelsesniveauer i den danske lovgivning.” vil

blive formuleret på baggrund af den specifikke ansøgning om håndtering af

disse radioaktive stoffer.

Hvor kan denne viden indhentes?

Se ovenfor.

Side 34/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 23 - Løbende overvågning af radioaktiviteten i fast affald

Bidrag fra SIS (27.09.2016)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Løbende overvågning af radioaktiviteten i fast affald

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Afværgeforanstaltninger: Udarbejdelse af plan for overvågning, transport,

behandling og opbevaring efter gældende regler og myndighedsbehandling.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Nej. Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget

eller for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.

Dog knyttes følgende bemærkninger til punktet:

Som beskrevet i den videnskabelige udredning er der potentiale for at

skifergasudvinding kan resultere i store volumener af affald, som bør

håndteres og bortskaffes under hensyntagen til radiologiske såvel som øvrige

miljømæssige forhold. Der findes således, som tidligere bemærket, et behov

for at fastlægge ”affaldsvejen” (waste stream) for evt. større mængder af affald

indeholdende naturligt forekommende radioaktive stoffer (NORM) som resultat

af skifergasudvinding.

Det er som omtalt i kapitel 4.3.2: ”Håndtering og deponering af boremudder og

borespåner” i den videnskabelige udredning om skifergas, ikke klart om

eksisterende deponeringsmuligheder for boremudder og borespåner i

Danmark kan leve op til de strålebeskyttelsesmæssige krav forbundet med

deponering af NORM affald. Det er her særligt hensynet til de lave

koncentrationer af langlivede radionuklider i potentielt store mængder af

NORM affald der er dimensionerende for strålebeskyttelsesmæssige hensyn

og afledte krav til dokumentation for sikkerhed ved deponering. Bemærk at

sådanne hensyn og krav bør sammenholdes med øvrige, og muligvis tungere

vejende miljømæssige krav i forbindelse med deponering.

Etablering af en affaldsvej og deponeringsmulighed kræver en struktureret

Side 35/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

proces, på baggrund af bl.a. kriterier for lokalisering og vurdering af sikkerhed.

SUM (SST/SIS) kan ikke som tilsynsmyndighed på området anvise konkrete

lokaliteter eller deponeringsformer for dette affald. Denne opgave påhviler

operatøren (ejeren af affaldet), som overfor tilsynsmyndighed(-erne) skal

godtgøre at alle relevante krav til sikkerhed er opfyldt.

Da ”konventionelle” miljømæssige hensyn kunne vægte tungere end

strålebeskyttelsesmæssige hensyn på affaldsområdet, har SIS ikke

bemærkninger til fordelingen af opgaver på dette område.

Hvornår kan denne viden indhentes?

De konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet til ” Udarbejdelse

af plan for overvågning, transport, behandling og opbevaring ...” vil blive

formuleret på baggrund af den specifikke ansøgning om håndtering af disse

radioaktive stoffer.

Hvor kan denne viden indhentes?

Se ovenfor.

Side 36/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 24 - Opløst radium og radon ført op mod grundvandsmagasiner af

opadgående formationsvand

Bidrag fra SIS (14.09.16)

Bidrag fra EFKM (16.09.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Opløst radium og radon ført op mod grundvandsmagasiner af

opadgående formationsvand

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Beskrivelse: Den opadgående bevægelse af formationsvand med indhold af

radioaktive komponenter kan foregå gennem de overliggende bjergarter eller

gennem naturlige sprækker og forkastninger i bjergarterne, hvilket kan

forårsage, at bl.a. opløst radium og radon føres op mod grundvandsmagasiner

og dermed til overfladevandsområder.

Afværgeforanstaltninger: Kortlægning af naturlige sprækker, ingen frakturering

i kraftigt opsprækkede domæner.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Nej. Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget

eller for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.

Ja, i forhold til ”Kortlægning af naturlige sprækker, ingen frakturering i kraftigt

opsprækkede domæner....”, som hører under EFKM’s ressort. Energistyrelsen

er enig i vurderingen af, at der skal være opnået et tilstrækkeligt vidensniveau

om eksisterende forkastningers (af en vis størrelsesorden) udbredelse i

undergrunden, før at en boring udføres, og hydraulisk frakturering udføres.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet vedrørende

monitorering af radioaktive stoffer i grundvand vil blive formuleret på baggrund

af den specifikke ansøgning om udvinding af skifergas.

Viden om eksisterende forkastningers udbredelse i undergrunden skal

indhentes i forbindelse med et konkret projekt, da undergrundens

beskaffenhed varierer fra lokalitet til lokalitet.

Hvor kan denne viden indhentes?

Se ovenfor

Side 37/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 25 - Radioaktive stoffer i grundvand og overfladevand

Bidrag fra SIS (27.09.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Radioaktive stoffer i grundvand og overfladevand

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Afværgeforanstaltninger: Etablering af et overvågningsprogram som muliggør

detektion af forhøjede værdier af radioaktive stoffer i grundvandet og

overfladevand.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Nej

Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget eller

for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.

Hvornår kan denne viden indhentes?

De konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet til ” Etablering af et

overvågningsprogram som muliggør detektion af forhøjede værdier af

radioaktive stoffer i grundvandet og overfladevand.” vil blive formuleret på

baggrund af den specifikke ansøgning om udvinding af skifergas.

Hvor kan denne viden indhentes?

Se ovenfor.

Side 38/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 26 - Påvirkningen på landskabet

Bidrag fra MFVM (09.09.16)

Bidrag fra EFKM (16.09.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Påvirkningen på landskabet

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

C = Mere viden afgørende nødvendig.

Beskrivelse (uddrag): Landskabspåvirkningen består først og fremmest af en

arealbeslaglæggelse til borepladsen og udviklingen af indvindingslandskabet.

Hermed forstås de kumulative påvirkninger af den rumlige udbredelse (antallet

af borepladser og afstanden imellem dem) og den tidslige udvikling i etablering

og operation af borepladserne. Information om konkrete effekter på

landskabet, som er anvendelig i et dansk perspektiv, er sparsom.

Afværgeforanstaltninger: 1) Analyse af fremtidig synsmæssig oplevelse før

boring igangsættes, 2) Udnyttelse af multihorisontale brøndanlæg, 3)

Lokalisering af boringer tæt på overordnet vejnet, 4) Analyse af

borelandskabets betydning for landskabskarakteren.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Rapporten sondrer mellem påvirkning af landskabet og visuel påvirkning.

”Landskabspåvirkning” omfatter dog altid en ”visuel påvirkning”. Det gælder

såvel påvirkningen af et enkelt/konkret anlæg som påvirkningen fra flere

anlæg set i en større skala.

Det er, som det fremgår af rapporten, afgørende nødvendigt at indhente mere

generel viden om den teknificering af landskabet, herunder den visuelle

påvirkning, som finder sted ved at indføre et nyt teknisk element i det danske

landskab, herunder belyse konsekvenserne heraf på kort og længere sigt.

Eksempelvis kan dette ske ved, at der på baggrund af eksisterende viden om

det danske landskabs karakter og oplevelsesmulighed samt den eksisterende

viden fra både indland og udland om anlæggenes udformning udarbejdes en

række scenarier, som visualiseres. Scenarierne danner grundlag for en

generalisering af landskabspåvirkningen fra skifergasanlæg.

Side 39/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det gælder for alle faser i processen i forhold til konkrete lokaliteter og i større

skala.

I scenarierne skal bl.a. indgå forskellige myndigheders krav til projekterne. Det

kan fx. være beredskabets ønske om, at bevoksning minimeres af hensyn til

sikre den optimale redningsvej og Arbejdstilsynets ønske om kraftig belysning

om natten af hensyn til ansattes sikkerhed.

Et andet emne, der skal behandles, er Energistyrelsens bemærkning om, at

højden af et boretårn er et udtryk for hvor mange borerør der kan samles i en

stander. Generelt kan man sige, at jo højere boretårnet er des flere borerør

kan der køres i hullet i en arbejdsgang, hvilket kan bevirke at operationen kan

afsluttes hurtigere.

Hvornår kan denne viden indhentes?

Generel viden indhentes på et tidspunkt så det kan indgå i sammenhæng med

den samlede evaluerings øvrige resultater, herunder forud for en evt.

ophævelse af det midlertidige stop for nye tilladelser, og forud for meddelelse

af en ny (-e) tilladelse (-r) til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor

efterforskningsmålet er skifergas.

Konkret viden relateret til et projekts lokalitet indhentes som led i VVM-

processen.

Hvor kan denne viden indhentes?

Flere arkitekttegnestuer ligger inde med de fornødne kompetencer til at

foretage landskabsvurderinger på baggrund af viden fra rapporten samt fra det

ene danske og flere udenlandske projekter.

Side 40/43

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 154: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Bilag 27 - Visuel påvirkning

Bidrag fra MFVM (09.09.16)

Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan

igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i

Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C

Visuel påvirkning

Fra den videnskabelige udredning:

Klassifikation af vidensniveau:

B = Mere viden ønskværdigt

Beskrivelse: Der kan ske en visuel påvirkning på grund af udbredelse og

oprettelse af borepladsen. Et multihorisontalt brøndanlæg kræver et boretårn

på 30-35 meter, hvor borepladser med et mindre antal brønde kan nøjes med

et tårn på 17-18 meter. Højden er afgørende for den visuelle påvirkning, og fra

hvor lang afstand boretårnet kan ses under selve boringsfasen. Udbygning af

eksisterende infrastruktur og etablering af nye vejanlæg udgør ligeledes en

stor visuel belastning.

Afværgeforanstaltninger: Kamuflering af borepladsen ved at udnytte

landskabets terrænprofil og/eller visuel afskærmning.

Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af

vidensniveauet for området?

Nej - Mere viden er afgørende nødvendig