SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Orientering om den danske regerings svar på EU-Kommissionens høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 145
Offentligt

17. januar 2017

Svar på spørgsmål

Den danske regerings svar på de 10 generelle spørgsmål, som de indgår i hørin-

gen fra EU-Kommissionen vedr. en mulig europæisk søjle for sociale rettigheder.

1. Hvad betragtes som de mest presserende prioriteter på beskæftigelsesom-

rådet og det sociale område?

Det er afgørende, at alle bidrager mest muligt til samfundet. Det indebærer bl.a., at

det skal kunne betale sig at arbejde, og at personer på kanten af arbejdsmarkedet

skal integreres varigt på arbejdsmarkedet. Opnåelsen af disse mål er afgørende for

at fremtidssikre vores velfærdssamfund.

Der er brug for at fokusere på livslang læring for alle typer af medarbejdere og et

bedre match mellem udbudte og efterspurgte kompetencer. Skal Europa fortsat

være konkurrencedygtigt i en stadig mere globaliseret verden, skal vi ikke stræbe

efter beskyttelse af bestemte job/brancher, men arbejde for, at arbejdsstyrken har

de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og som kan sikre fortsat

innovation, konkurrenceevne og udvikling.

Jobskabelse er centralt, så der er arbejde til fremtidige generationer og de grupper,

der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

2. Hvordan tager vi højde for de forskellige beskæftigelsesmæssige og socia-

le situationer i Europa?

Det er et generelt princip og helt afgørende, at der er plads til forskellige sociale og

beskæftigelsesmæssige modeller i Europa.

I forlængelse af det arbejde, der allerede pågår i regi af det europæiske semester,

bør landene arbejde med at opstille fælles principper og retning for vejen frem. En

europæisk søjle af sociale principper kan bidrage hertil som en fælles reference-

ramme. De konkrete midler og instrumenter skal være op til landene selv at beslut-

te. Formaliseret erfaringsudveksling og monitorering, som der allerede finder sted,

er afgørende i den henseende. Løsningen er ikke fælles standarder på beskæftigel-

ses- og socialområdet.

En langsigtet løsning for at opnå høj beskæftigelse kræver først og fremmest fort-

satte nationale arbejdsmarkedsreformer – reformer der skal udformes i samspil med

en styrket indsats på bl.a. uddannelsesområdet. Politiske tilsagn og overordnede

rammer kan være nyttige ift. at sætte fælles retning for medlemslandenes indsats og

bidrage til, at nødvendige nationale reformer prioriteres til gavn for EU’s samlede

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Orientering om den danske regerings svar på EU-Kommissionens høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

vækst og beskæftigelse. Medlemslandenes forskellige beskæftigelsesmæssige og

sociale udfordringer bør reguleres på nationalt niveau efter behovene på arbejds-

markedet og de sociale forhold i landene.

3. Er den gældende EU-ret tidssvarende, og ses nogen muligheder for yderli-

gere EU-foranstaltninger?

Omfanget af den nuværende EU-regulering på det sociale og beskæftigelsespoliti-

ske område vurderes at være tilstrækkelig, og der er ikke behov for mere vidtræk-

kende bindende lovgivning. Der kan derimod være behov for at se på regelforenk-

ling. Danmark støtter ikke overførsel af yderligere kompetencer fra medlemsstater-

ne til EU eller ændringer i Traktaten.

Der er dog eksempler på eksisterende EU-retsakter, der ikke er tidssvarende. Det

gælder fx Forordning 883/04 (bygger på et forældet familiemønster, hvor faderen

er hovedforsørger; lægger pres på velfærdsstater med høje ydelser; er ikke fulgt

med udvikling i den aktive beskæftigelsesindsats mv.). Derfor kan det være rele-

vant at se det eksisterende sociale acquis igennem.

Vedrørende fremtiden med hensyn til arbejde og velfærdssystemer

4. Hvilke tendenser vil medføre de største forandringer?

Konkurrence udefra er en central faktor, der udfordrer alle de europæiske samfund

og arbejdsmarkeder. Desuden får den demografiske udvikling i EU med små år-

gange af unge kombineret med længere levealder en afgørende betydning. Det

samme gælder presset fra indvandring fra tredjelande.

Den hastige teknologiske udvikling, herunder både robotteknologi og digitalise-

ring, vil betyde nye arbejdspladser/jobtyper og nye ansættelsesformer, der må for-

ventes at udfordre vores eksisterende modeller og redskaber.

Der vil fortsat være behov for en fleksibel og kvalificeret arbejdskraft: Arbejds-

kraftens kvalifikationer skal matche de kvalifikationer og kompetencer, som virk-

somhederne har brug for. Uddannelsessystemet skal ruste de unge så vel som

voksne til fremtidens arbejdsmarked.

5. Hvad er de væsentligste risici og muligheder i forbindelse med disse ten-

denser?

Mangel på kvalificeret arbejdskraft eller forkerte kompetencer og deraf følgende

ledighed og risiko for langtidsledighed. Flest mulige skal være del af arbejdsmar-

kedet og medvirke til at bidrage til samfundet.

Indvandringen af flygtninge og familiesammenførte fra tredjelande kan skabe pa-

rallelle samfund i medlemslandene og bidrage til udfordringer med manglende

integration og ledighed. Integration på arbejdsmarkedet er essentielt for en vellyk-

ket integration.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Orientering om den danske regerings svar på EU-Kommissionens høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Det er vanskeligt at forudsige fremtidens kompetencebehov. Derfor er muligheder

for og kvaliteten af både grundlæggende uddannelse og videreuddannelse afgøren-

de. Fokus på overgangen mellem uddannelse og job er centralt. Generelt bliver

”adaptive skills” stadig vigtigere. Det er vigtigt med et styrket samarbejde og ud-

veksling af best practice om metoder til at afdække fremtidige kompetencebehov.

6. Er der nogle politikker, institutioner eller virksomhedspraksisser – eksiste-

rende eller nye – som anbefales som referencer?

Danmark har gode erfaringer med at behandle vigtige samfundsmæssige udfor-

dringer i et tæt og forpligtende samarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets

parter. Senest er der i foråret 2016 indgået trepartsaftaler om hhv. integration af

flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet og tilstrækkelig og kvalifi-

ceret arbejdskraft i hele Danmark.

Danmark har desuden gode resultater med et erhvervsuddannelsessystem, som

skaber en god sammenhæng mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, da

en stor del af uddannelserne består af praktikforløb på rigtige arbejdspladser. Såle-

des anbefales der et tæt og forpligtende samarbejde med arbejdsmarkedets parter,

hvilket også er centralt i forhold til voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Vedrørende den europæiske søjle for sociale rettigheder

7. Enig i den tilgang, der skitseres her, til oprettelse af en europæisk søjle for

sociale rettigheder?

Den nuværende kompetencefordeling mellem hhv. nationalt og EU-niveau skal

bevares. Søjlen skal således ikke medføre, at der overføres yderligere kompetence

fra medlemsstaterne til EU.

Det bemærkes, at der i udkastet til principper for søjlen ofte ikke skelnes mellem

EU’s kompetence og national kompetence, herunder hvad der i Danmark er kom-

petence for arbejdsmarkedets parter gennem overenskomstsystemet.

Hovedparten af de principper, der er indeholdt i skitsen til søjlen, er allerede inde-

holdt og sikret i relevante retskilder – nogle nationale, andre på EU-niveau. Eksi-

sterende forpligtelser skal naturligvis efterleves.

Nærhedsprincippet skal respekteres, og det er centralt, at der tilføjes merværdi ved

eventuelt nye initiativer. Principper, der adresseres gennem den åbne koordinati-

onsmetode, kan følges op af fx rådsanbefalinger (Council Recommendations).

Overordnet set finder Danmark, at områderne inkluderet i skitsen til en søjle vedrø-

rer alle medlemsstater og derfor skal drøftes og besluttes af alle medlemsstater. Det

vil derfor være uhensigtsmæssigt – og risikere at bidrage til en opsplitning af EU –

hvis søjlen alene er for eurolandene. Søjlen bør være åben for ikke-eurolande på

ligeværdige vilkår.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Orientering om den danske regerings svar på EU-Kommissionens høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

En europæisk søjle bør hvile på sociale

principper

snarere end

rettigheder.

Søjlen

skal ikke udgøre juridisk forpligtende rettigheder, men skal reflektere fælles og

retningsgivende principper, som landene politisk forpligter sig til at efterleve under

hensyntagen til nationale forhold, indretningen af arbejdsmarkedet og den sociale

situation.

Et fokus på principper snarere end rettigheder gælder også på social-, sundheds og

uddannelsesområdet, hvor det er afgørende, at principperne ikke omformuleres til

mere præskriptive beskrivelser af konkrete niveauer for - eller indholdet af de en-

kelte sociale services/ydelser.

Det er helt afgørende, at merværdien af initiativer på EU-niveau er sandsynliggjort,

så problemer løses på rette niveau. I det omfang der - i tilknytning til søjlen - læg-

ges op til ny EU-lovgivning, vil Danmark forvente solidt belæg for behovet herfor,

og forslag til justeringer skal være underbygget af analyser og konsekvensvurde-

ringer (impact assessments).

8. Enig i søjlens omfang, områder og principper som foreslåetaf Kommissio-

nen? Er der aspekter, som indtil videre ikke er kommet tilstrækkeligt til ud-

tryk, eller som ikke er dækket tilstrækkeligt?

Der henvises til Danmarks bidrag til vurdering af hvert af de foreslåede 20 princip-

per som supplement til nedenstående.

Generelle bemærkninger

Områder, der i dag er national kompetence, skal vedblive at være det.

Det er afgørende, at initiativer forankret i søjlen ikke griber ind i nationale aftale-

modeller, og at arbejdsmarkedets parters autonomi fuldt ud respekteres. Traktaten

fastslår, at løn og vilkår vedrørende opsigelse er ren national kompetence. Disse

områder bør ikke være omfattet af søjlen, da det risikerer at skabe uklarhed om

kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne.

Principperne i søjlen må ikke legitimere budgetunderskud eller uforsvarlig finans-

politik eller føre til udsættelse af nødvendige strukturreformer. Tværtimod er

makroøkonomisk stabilitet, sund og holdbar finanspolitik og strukturreformer helt

centralt i forhold til jobskabelse, inkluderende vækst og fattigdomsbekæmpelse.

Det er afgørende, at søjlen ikke bliver et redskab for indkomstfordeling mellem

medlemsstaterne. Danmark støtter ikke indkomstfordelingsmekanismer mellem

landene, fx såsom en fælles dagpengefond, og dette bør ikke være en del af en søj-

le.

Vedrørende arbejdsmarkedsområdet

Udfordringerne på de europæiske arbejdsmarkeder er ikke nødvendigvis udtryk for

manglende europæisk lovgivning, men oftest snarere mangelfuld implementering

eller for rigid national lovgivning, der medfører segmenteringsproblemer. Mere

regulering er ikke det samme som bedre regulering. Det er derfor vigtigt at bevare

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Orientering om den danske regerings svar på EU-Kommissionens høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

fokus på, at landene gennemfører og implementerer de nødvendige reformer. Der

er ikke behov for yderligere harmonisering af medlemsstaternes strukturer eller

metoder for at forbedre den sociale og beskæftigelsesmæssige situation.

At sikre stabile arbejdsmarkeder kræver langsigtede nationale arbejdsmarkedsre-

former. Politisk tilsagn og overordnede rammer kan være nyttige ift. at sætte fælles

retning for medlemslandenes indsats og således sikre, at nødvendige nationale re-

former prioriteres. Medlemslandenes forskellige beskæftigelsesmæssige udfordrin-

ger bør håndteres på nationalt niveau efter behovene på arbejdsmarkedet – men

udveksling af erfaringer er en vigtig del af det europæiske samarbejde og basis for

fortsat vækst.

Vedrørende socialsystemerne

Der bør tages hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes socialsystemer, og

der bør således ikke være en ”one-size-fits-all”-søjle. Eksempelvis bør tildelingen

af og niveauet for sociale services/ydelser kunne tilpasses lokale forhold - her tæn-

kes på nationalt, regionalt og kommunalt niveau - ud fra en analyse af lokale behov

og under hensyntagen til lokale politiske prioriteter. Udgangspunktet om principper

giver også mulighed for bedre at kunne tilpasse sociale tiltag til skiftende socio-

økonomiske vilkår ved ikke at være låst til foruddefinerede (fælles) niveauer.

Det ses som afgørende, at principperne vedrørende sociale ydelser ikke formuleres

med detaljerede beskrivelser af hverken konkrete niveauer for eller en mere sub-

stantiel beskrivelse af, hvordan principperne bør føres ud i livet, da dette er natio-

nal kompetence og således må tage hensyn til nationale forhold.

Udgangspunktet for søjlen bør være, at samfundet skal tage hånd om de socialt

udsatte, men at målet

ikke

er passiv forsørgelse. Alle borgere - også de socialt ud-

satte - skal således bidrage til samfundet med det, de kan. Det er derfor vigtigt, at

der findes en balance mellem rettigheder og pligter.

Principperne i søjlen bør ikke virke hindrende for en udstrakt grad af lokal selvbe-

stemmelse og rum for prioritering. Et væsentligt element i den danske velfærdsstat

er fx den høje grad af decentralisering, hvilket indebærer, at kommunerne er an-

svarlige for at tilbyde og tildele sociale services – og ansvarlige for at fastlægge det

præcise niveau for disse services. Kommunerne er dog underlagt de minimums-

standarter og overordnede prioriteter for socialområdet, der fastlægges af regerin-

gen og det nationale parlament.

Fordelen med et sådan system er, at kommunerne har mulighed for at tilpasse ser-

vices til lokale politiske prioriteter og forhold, der kan variere meget. Eksempelvis

er der store forskelle kommunerne imellem, hvad angår befolkningens uddannel-

sesniveau, graden af økonomisk udvikling, beskæftigelsessituationen, den demo-

grafiske sammensætning osv. En søjle bør fortsat give mulighed for udstrakt grad

af tilpasning til lokale forhold.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Orientering om den danske regerings svar på EU-Kommissionens høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

Vedrørende uddannelsesområdet

Af Traktatens artikel 165 om uddannelse fremgår det, at ”Unionen bidrager til ud-

viklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem med-

lemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld re-

spekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af

uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed”. En

lignende formulering i artikel 166 om erhvervsuddannelse fastslår også medlems-

staternes ansvar på dette område.

Tilrettelæggelsen af uddannelsessystemerne, herunder erhvervs- og voksenuddan-

nelserne, er således national kompetence, og det skal fastholdes. Det er således

afgørende, at principper, der vedrører uddannelsesspørgsmål, herunder også dagtil-

budsområdet, henviser til traktatens artikler 165 og 166 og ikke artikel 153, som

giver adgang til, at Unionen kan vedtage minimumsforskrifter.

Vedrørende sundhedsvæsenet

Traktatens artikel 168 om folkesundhed fastslår, at medlemsstaterne har ”ansvar

for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af

sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. Medlemsstaternes

ansvar omfatter forvaltningen af sundhedstjenesteydelser og behandling på sund-

hedsområdet samt fordelingen af de midler, der afsættes hertil.”

Indretningen af sundhedsvæsenet og herunder spørgsmålet om, hvilke ydelser med-

lemslandene ønsker at tilbyde deres borgere inden for rammerne af de nationale

sundhedsvæsener er således et nationalt anliggende.

For Danmark er det afgørende, at søjlen ikke fører til initiativer, som indskrænker

medlemsstaternes råderum i forhold til udformningen af deres sundhedspolitik,

herunder at søjlen ikke omsættes til en mere substantiel beskrivelse af, hvordan

principperne bør føres ud i livet på nationalt niveau. I den forbindelse deler Dan-

mark ikke Kommissionens vurdering af, at der er behov for at ”sikre et passende

minimumserstatningsniveau i forbindelse med sundhedsydelser”.

9. Hvilke områder og principper vil udgøre den vigtigste del af en fornyet

konvergens for euroområdet?

Danmark ser opadgående konvergens som et spørgsmål om, at alle EU’s medlems-

stater - uanset deres nuværende udgangspunkter - bevæger sig opad, hvad angår

økonomisk vækst, velfærd og jobskabelse. Danmark ser derimod ikke konvergens

som et spørgsmål om harmonisering af standarder. Indretningen af beskæftigelses-

og socialsystemerne er og skal også fremover være medlemsstaternes kompetence.

For at sikre den fremtidige vækst og jobskabelse er der brug for effektive beskæfti-

gelses-, uddannelses- og socialsystemer, der løbende reformeres for at tilpasse sig

skiftende økonomiske rammevilkår, den teknologiske udvikling og efterspørgslen

på arbejdsmarkedet. Desuden skal uddannelsessystemet sikre, at der uddannes til

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 145: Orientering om den danske regerings svar på EU-Kommissionens høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, fra beskæftigelsesministeren

de kvalifikationer, der efterspørges af virksomhederne, og at der sikres den fornød-

ne efteruddannelse.

Endelig skal der sikres makroøkonomisk stabilitet via sund og holdbar finanspolitik

samt strukturreformer.

Disse emner er af relevans for alle EU’s medlemsstater og ikke blot euroområdet.

Derfor bør politikker og tiltag omhandlende disse emner også drøftes og besluttes

af samtlige EU’s medlemsstater.

10. Hvordan bør disse komme til udtryk og operationaliseres? Kan anvendel-

sesområdet for og merværdien af minimumsstandarder eller reference-

benchmarks mere specifikt ses på bestemte områder, og i givet fald hvilke?

Danmark ønsker ikke yderligere juridiske forpligtelser som følge af søjlen og kan

derfor ikke støtte nye minimumsstandarder. Til gengæld vurderes referencebench-

marks og løbende overvågning af udviklingen at kunne være hensigtsmæssig, hvis

benchmarks udvikles på baggrund af evidens og best practice.