Forord
Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed
årsrapport vedrørende diagnoseåret 2015. Rapporten er udarbejdet i tæt samarbejde med Center for Klinisk
Epidemiologi og Biostatistik Syd (CKEB-Syd).
Rapportens indikatordel (kapitler 1-6) er gennemgået og kommenteret ved National Audit d. 15. juni 2016.
Færdiggørelsen af rapportens kapitel 7 og 8 måtte desværre udskydes på grund af forsinkelser i data
leveringen fra Sundhedsdatastyrelsen. Den samlede rapport vil foreligge før DLCG Årsmødet d. 13. oktober
2016 på Rigshospitalet.
Rapporten er den tredje årsrapport fra DLCR primært baseret på data fra centrale datakilder
(Landspatientregisteret (LPR), CPR registeret og Patobank) og den af DLCR udviklede algoritme:
Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK).
Dansk Lunge Cancer Register finansieres via de centrale midler til de kliniske databaser, og har via
Regionernes Kliniske KvalitetsProgram (RKKP) modtaget støtte for 2016 og tilsagn om tilsvarende i 2017.
Denne støtte er dog reduceret i forhold til tidligere bevillinger, og indeholder ikke midler til finansiering af
en trykt version af årsrapporten. Vi har i DLCG ønsket så vidt muligt at fastholde udsendelsen af en papir-
version af årsrapporten, og det er også i år muligt gennem ekstern finansiering, der dækker produktion og
udsendelse af den trykte årsrapport. Den samlede rapport for diagnoseåret 2015 forventes også at kunne
foreligge i trykt udgave før DLCG Årsmødet d. 13. oktober 2016.
Rapporten udsendes til deltagende afdelinger, afdelingsledelser, sygehusledelser og andre samarbejds-
partnere i sundhedsvæsenet. Rapporten kan desuden findes på DLCG’s hjemmeside
www.lungecancer.dk
og
på
www.sundhed.dk.
Yderligere eksemplarer kan rekvireres på
Tekst, tabeller og figurer i rapporten må refereres med angivelse af DLCR årsrapport 2015 som kilde.
Spørgsmål og kommentarer vedrørende rapporten kan rettes til en af nedenstående.
Udgivet af:
Dansk Lunge Cancer Gruppe v/
Torben Riis Rasmussen,
Klinisk lektor, overlæge, PhD.
Formand for DLCG
Lungemedicinsk Afdeling
Aarhus Universitetshospital
Dansk Lunge Cancer Register v/
Erik Jakobsen,
Klinisk lektor, overlæge, MPM
Leder af DLCR
Charlotte Rasmussen,
Databasesekretær
Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T
Odense Universitetshospital
Kontaktperson- Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik - Vest
Esra Öztoprak
Kvalitetskonsulent, cand.scient.san
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
1