SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Udkast til lovforslag til lov om ændring af sundhedsloven (Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen samt afvikling af kontaktpersonsordningen), fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 124
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPMKDP/LSB

Koordineret med: AELSAM

(PKH)

Sagsnr.: 1610511

Dok. nr.: 238751

Dato: 06. december 2016

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år

og brugere af omsorgstandplejen samt afvikling af kontaktpersonsordningen)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, som ændret ved

lov nr. 618 af 8. juni 2016 og lov nr. 620 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 129, stk. 1,

affattes således:

»§

129.

Børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kom-

munalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ung-

domstandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg eller på en anden kommunes tand-

klinik, jf. stk. 2-3.«

§ 129, stk. 2,

ophæves og stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 2 og 3.

§ 130

affattes således:

»§

130.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget,

organiseringen, egenbetaling samt ressourceanvendelsen i den kommunale børne- og

ungdomstandpleje.«

§ 131

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Personer, der får tilbudt omsorgstandpleje, jf. stk. 1, kan vælge at modtage

tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker efter

eget valg.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

I § 131 indsættes som stk. 4:

»Stk.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget,

organiseringen, egenbetaling samt ressourceanvendelsen i den kommunale omsorgs-

tandpleje.«

Kapitel 23 a

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 124: Udkast til lovforslag til lov om ændring af sundhedsloven (Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen samt afvikling af kontaktpersonsordningen), fra sundhedsministeren

Stk. 2.

§ 1, nr. 6 træder i kraft den 1. oktober 2017.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-5, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøer-

ne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets indhold

1.2. Lovforslagets baggrund og formål

2. Lovforslaget

2.1. Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af

omsorgstandplejen

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Tandpleje til børn og unge

2.1.1.2. Omsorgstandpleje

2.1.2. Overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Afvikling af kontaktpersonsordningen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets indhold

Regeringen ønsker et godt og trygt sundhedsvæsen, hvor patientens behov er i centrum,

og hvor patienten har indflydelse på egen behandling.

Med lovforslaget udvider regeringen således borgernes ret til frit valg på tandplejeområ-

det. Det drejer sig om to patientgrupper, der efter de gældende regler, ikke har ret til at

vælge et privat tandplejetilbud, der passer bedst til deres specifikke behov, men som i

stedet er bundet til det kommunale tandplejetilbud på kommunens egne klinikker.

Lovforslaget genindfører således frit valg i børne- og ungdomstandplejen til børn under 16

Side 2

år samt brugere af omsorgstandplejen. Med lovforslaget vil børn under 16 år, der har valgt

at modtage tandpleje i privat praksis efter eget valg, have ret til et tilskud til tandpleje.

Med lovforslaget vil brugere af omsorgstandplejen desuden fremover kunne vælge at

modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker

efter eget valg, på lige vilkår som ved kommunens tandplejetilbud.

Der vil med lovforslaget ikke ske indholdsmæssige ændringer vedrørende opgaverne i de

nævnte kommunale tandplejetilbud. Kommunernes pligt til at tilbyde vederlagsfri tandple-

je til børn og unge under 18 år vil ligeledes være uændret med lovforslaget, på samme

måde som 16 og 17 årige vil bevare retten til frit valg af tandplejer. Endelig medfører lov-

forslaget ikke, at kommunernes pligt til at tilbyde omsorgstandpleje ophører.

Regeringen ønsker også et sundhedsvæsen, som giver ledelse og medarbejdere plads og

faglig motivation til at give patienterne en behandling af høj kvalitet. Regeringen vil derfor

med lovforslaget afvikle kontaktpersonsordningen, som en række aktører vurderer ikke

fungerer efter hensigten. Patienterne oplever ofte, at de ikke har den kontakt med deres

tildelte kontaktperson, som var tilsigtet med ordningen, ligesom personalet oplever, at

ordningen er svær at administrere i praksis.

Regeringen ønsker samtidig, at patienterne skal have en patientansvarlig læge, der tager

ansvar og skaber en oplevelse af sammenhæng, tryghed og kontinuitet for patienterne i

deres behandling. Regeringen har derfor sammen med Danske Regioner aftalt at indføre

patientansvarlige læger i det danske sygehusvæsen.

1.2. Lovforslagets baggrund og formål

Med finanslovsaftalen for 2017 blev det af den fhv. regering (Venstre), Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti aftalt at genindføre retten til frit valg i bør-

ne- og ungdomstandplejen for børn under 16 år samt brugere af omsorgstandplejen. Ord-

ningen blevet afskaffet ved lov nr. 1259 om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

af 18. december 2012.

Formålet med nærværende lovforslaget er at genindføre disse frit-valgs-ordninger. Øget

frit valg er til gavn for borgerne, idet den enkelte får mulighed for frit at vælge det tand-

plejetilbud, der passer dem bedst, og som de er mest trygge ved.

Den fhv. regering (Venstre) og Danske Regioner aftalte i aftale om regionernes økonomi

for 2017 at søge tilslutning i Folketinget til, at kontaktpersonordningen afvikles, da det af

en række aktører vurderes, at ordningen ikke virker efter hensigten, hvilket understøttes

af en række undersøgelser. Formålet med lovforslaget er således også at afvikle kontakt-

personsordningen.

I sammenhæng hertil aftalte parterne også i aftale om regionernes økonomi for 2017 at

indføre patientansvarlige læger i det danske sygehusvæsen, som skal tage ansvar og skabe

en oplevelse af sammenhæng, tryghed og kontinuitet i behandlingen for patienten.

2. Lovforslaget

2.1. Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af

omsorgstandplejen

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1 Tandpleje til børn og unge

Side 3

Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen

vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24.

september 2016 af sundhedsloven § 127, stk. 1. Bestemmelsen forpligter således kommu-

nerne til at levere tandplejetilbuddet til hele målgruppen, ligesom tilbuddet som udgangs-

punkt omfatter al forebyggende og behandlende tandpleje. Hvad børne- og ungdoms-

tandplejen omfatter, er der fastsat nærmere regler om i bekendtgørelse om tandpleje,

bek. 179 af 28. februar 2012, som senest ændret ved bek. nr. 568 af 29. april 2015 (tand-

plejebekendtgørelsen), § 2, stk. 1.

Af § 127, stk. 2, fremgår det desuden, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for færdiggø-

relse af påbegyndte behandlinger ud over det fyldte 18. år. I disse tilfælde vil den fortsatte

behandling forblive vederlagsfri, selvom den unge er fyldt 18 år og som hovedregel er

overgået til at være omfattet af det regionale tandplejetilbud, der ikke er vederlagsfrit.

I medfør af sundhedsloven § 128 tilbyder kommunalbestyrelsen tandplejen efter § 127 på

offentlige klinikker eller hos praktiserende tandlæger, som kommunalbestyrelsen indgår

aftale med. Der vil dermed være forskel på, hvordan de enkelte kommuner har valgt at

organisere tandplejetilbuddet. Af tandplejebekendtgørelsen § 3, stk. 1, fremgår det, at

kommunerne kan vælge at tilbyde tandplejetilbuddet på offentlige klinikker. Kommunerne

kan vælge at organisere tilbuddet ved at indgå aftale med en eller flere privat praktiseren-

de tandlæger om, at disse skal levere tandplejetilbuddet. Det bemærkes dog, at kommu-

nalbestyrelsen i disse kommuner stadig har ansvaret for tandplejetilbuddet, jf. tandpleje-

bekendtgørelsen § 3, stk. 1, 2. pkt. I kommuner, der har indgået aftale med flere privat

praktiserende tandlæger, kan borgerne frit vælge mellem de privat praktiserende tandlæ-

ger, som kommunen har indgået aftale med. Endelig kan kommunalbestyrelsen beslutte at

tilrettelægge sin børne- og ungdomstandpleje således, at kommunen både anvender of-

fentlige klinikker og privat praktiserende tandlæger, jf. tandplejebekendtgørelsen § 3, stk.

Børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbesty-

relsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje

på en anden kommunes tandklinik, jf. sundhedslovens § 129, stk. 1. Bestemmelsen bety-

der i praksis, at børn og unge, uanset hvordan den enkelte kommune har valgt at organi-

sere tandplejetilbuddet, kan vælge at modtage tandplejetilbuddet ved en anden kommu-

nes tandklinik. I tandplejebekendtgørelsen § 5 er der fastsat nærmere regler om valget af

en anden kommunes tandklinik end hjemkommunens. Af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.,

fremgår det, at valg af tandpleje ved en anden kommunes tandklinik gælder det samlede

tandplejetilbud. Af 3. pkt. fremgår det desuden, at forældremyndighedens indehaver ori-

enterer kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om, hvilken kommune forældrene har

valgt til at varetage barnets eller den unges tandpleje. Bopælskommunen vil derudover

ligeledes skulle orienteres om, hvorvidt behandlerkommunen har accepteret at modtage

barnet eller den unge. Behandlerkommunen kan således afvise at modtage børn og unge

fra andre kommuner af kapacitetsmæssige grunde, hvis den skønner, at kommunen ikke

uden udvidelse af sin behandlingskapacitet kan overholde sin forpligtelse i forhold til egne

børn og unge, eller at kommunens egne børn vil komme til at vente betydelig længere på

et behandlingstilbud, f.eks. et tilbud om tandregulering, jf. tandplejebekendtgørelsen § 5,

stk. 2.

Unge på 16 og 17 år kan selv vælge, om de ønsker at modtage det vederlagsfri kommunale

tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg eller på kommunal klinik, hvis

kommunalbestyrelsen har oprettet en sådan, jf. sundhedsloven § 129, stk. 2. Tilbuddet er

indrettet således, at de 16 og 17 årige vederlagsfrit kan modtage tandpleje i privat praksis.

Der er dog krav om, at nogle behandlinger skal godkendes af kommunen for-

Side 4

inden de han foretages vederlagsfrit. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at tand-

regulering samt andre særligt kostbare behandlingsydelser, der ydes i privat praksis i hen-

hold, først må iværksættes, når kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt

det af tandlægen afgivne behandlingstilbud, jf. tandplejebekendtgørelsen § 3, stk. 5, 1.

pkt. Den unge vil dog under alle omstændigheder kunne få foretaget den konkrete be-

handling mod selv at betale vederlag herfor. Det afgørende i forhold til kommunes god-

kendelse er, at det ikke er selve visitationen til tandregulering eller andre tandlægefaglige

skøn, som efter kommunes beslutning først må iværksættes, når kommunen har godkendt

behandlingen. Der er derimod tale om, at kommunen konkret godkender prisen for be-

handlingen, idet det som nævnt er kommunen, der betaler vederlaget herfor.

I medfør af § 130 kan sundheds- og ældreministeren fastsætte nærmere regler om res-

sourceanvendelsen i den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Denne hjemmel er

anvendt i bekendtgørelse om tandpleje, bek. 179 af 28. februar 2012, som senest ændret

ved bek. nr. 568 af 29. april 2015 (tandplejebekendtgørelsen).

2.1.1.2. Omsorgstandpleje

I medfør af sundhedsloven § 131, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen forebyggende og

behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående

fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Tandplejetilbuddet benævnes omsorgstandpleje. Omsorgstandplejen er rettet mod per-

soner, der har vanskeligt ved at drage omsorg for deres egen tandsundhed. Af tandpleje-

bekendtgørelsen § 7, stk. 1, fremgår det, at personer, der er tilmeldt folkeregistret i kom-

munen, er omfattet af ordningen. Kommunalbestyrelsen kan desuden indgå aftale med

regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede

personer, jf. sundhedsloven § 131, stk. 2.

Af sundhedsloven § 132, stk. 1 fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at per-

soner, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter § 131, selv skal betale en del af

udgiften til tandpleje. Patienternes egenbetaling er dog reguleret i § 132, stk. 2, 1. pkt.

hvoraf det fremgår, at sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af

den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten.

For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomst med Dansk

Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af § 65, kan kommunalbestyrelsen

maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens egenbetaling i

praksistandplejen, jf. sundhedsloven § 132, stk. 2, 2. pkt.

Hjemlen i § 132, stk. 2, 1. pkt. er anvendt i tandplejebekendtgørelsen § 10, stk. 1, 2. pkt.

hvorefter patientens egenbetaling i omsorgstandplejen kan dog maximalt udgøre 510 kr.

årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2017). Hvert år offentliggør Sundheds- og Ældreministeriet

en cirkulæreskrivelse om blandt andet regulering af egenbetalingen i omsorgstandplejen.

Kommunerne har en høj grad af valgfrihed i forhold til, hvordan de organiserer deres om-

sorgstandplejetilbud. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde omsorgstandpleje ved hjælp af

offentligt ansatte tandlæger eller praktiserende tandlæger, evt. i samarbejde med kliniske

tandteknikere, og kommunalbestyrelsen kan desuden beslutte at indgå aftale med en eller

flere praktiserende tandlæger/kliniske tandteknikere om varetagelse af omsorgstandple-

jen, jf. tandplejebekendtgørelsen § 8, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte

at tilrettelægge sin omsorgstandpleje således, at kommunen både anvender offentligt

ansatte tandlæger og/eller kliniske tandteknikere og praktiserende tandlæger/kliniske

tandteknikere, jf. tandplejebekendtgørelsen § 8, stk. 2.

Side 5

I medfør af tandplejebekendtgørelsen § 8, stk. 3, bevarer personer, der ikke ønsker at

modtage kommunens tilbud om omsorgstandpleje, retten til tilskud til tandpleje efter

reglerne i sundhedsloven, § 65. Dette betyder, at såfremt en patient har afvist at blive en

del af en kommunes tilbud om omsorgstandpleje, vil patienten bevare sin ret til at modta-

ge tilskud til tandpleje i privat praksis, jf. sundhedslovens § 65.

2.1.2. Overvejelser

Som det fremgår af ovenstående har børn og unge på 16 og 17 år efter gældende ret mu-

lighed for frit at vælge det tandpleje tilbud, der passer dem bedst. Den samme mulighed

har personer over 18 år, idet de gennem det regionale tandplejetilbud frit kan vælge hvil-

ken tandlæge eller tandpleje, de ønsker at benytte sig af.

Børn og unge under 16 år og brugere af omsorgstandplejen har efter gældende ret ikke

samme valgfrihed.

Sundheds- og Ældreministeriet ønsker generelt at udvide borgernes frie valg af sundheds-

ydelser til gavn for borgerene. I forhold til tandpleje er formålet med indførsel af frit valg,

at borgerne frit skal kunne vælge det tandplejetilbud, som de er mest trygge ved, og som

passer bedst til deres individuelle behov. Det frie valg giver desuden borgerne en øget

fleksibilitet. Indførslen af frit valg i børne- og ungdomstandplejen for børn under 16 år vil

således betyde, at familier i højere grad vil kunne indrette sig efter eget ønske. Det er

f.eks. muligt for forældre at lade deres børn benytte den samme privat praktiserende

tandlæge eller tandplejer, som de selv har benyttet sig af gennem flere år og derfor har

opbygget en god relation til.

I forhold til frit valg af tandpleje for borgere, der er visiteret til omsorgstandplejen, er der

nogle helt særlige hensyn, der gør sig gældende.

En betydelig del af brugerne af omsorgstandplejen er svage ældre. For denne patient-

gruppe kan overgangen fra egen privat praktiserende tandlæge til omsorgstandplejen

være en utryg oplevelse. Den ældre vil ofte have opbygget en særlig tryghed i forhold til

sin tandlæge. Ved overgangen til omsorgstandplejen tvinges patienterne efter de nuvæ-

rende regler over i den kommunale omsorgstandpleje, hvor de bliver behandlet af tand-

plejere, som de ikke har samme tryghed ved. Dette kan undgås ved der indføres frit valg af

tandplejer i omsorgstandplejen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres frit valg i den kommunale børne- og ungdomstandpleje for

børn under 16 år, således at disse børn får den samme adgang til at foretage et frit valg af

tandplejer, som børn og unge på 16 og 17 år har efter gældende ret.

Med lovforslaget vil alle børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud

end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, fremover kunne vælge at

modtage børne- og ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg eller på en

anden kommunes tandklinik. Ordningen gælder både forebyggende og behandlende

tandpleje, og benytter en borger sig af retten til frit valg, er det det samlede tandplejetil-

bud, der vil overgå til privat praksis. Dette betyder også, at en eventuel visitation til tand-

regulering vil skulle foretages af den valgte privat praktiserende tandlæge – uanset om

den kommunale tandpleje tilbyder at foretage visitationen vederlagsfrit. Har et barn be-

nyttet sig af sit frie valg ved at vælge en privat praktiserende tandlæge, vil barnet dermed

ikke længere være tilknyttet den kommunale tandpleje, som ikke længere vil have nogle

behandlingsopgaver i forhold til det konkrete barn.

Side 6

Det foreslås, at frit-valgs-ordningen udformes således, at der for de 16 og 17 årige vil gæl-

de et princip i den kommunale børne- og ungdomstandpleje om, at den kommunale beta-

ling for tandplejeydelser følger barnet over i den valgte private praksis. Det bemærkes

dog, at tandplejeydelser, der ikke vil være vederlagsfrie ved det kommunale tandplejetil-

bud, heller ikke vil være vederlagsfri i den valgte private praksis. Der vil f.eks. kunne være

tale om behandlinger af ren kosmetisk karakter, som der dermed vil forekomme egenbe-

taling på. Børn under 16 år, der har valgt at modtage tandpleje i privat praksis efter eget

valg vil have ret til et tilskud til tandpleje.

Det foreslås desuden, at der indføres frit valg for borgere i omsorgstandplejen.

Med lovforslaget vil personer, der får tilbudt omsorgstandpleje, fremover kunne vælge at

modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker

efter eget valg. Det foreslås, at der vil gælde det samme kommunale tilskud til omsorgs-

tandpleje, såfremt en patient benytter sig af at kunne modtage tandplejetilbuddet i privat

praksis efter eget valg. Tandplejeydelser, der er berettiget til tilskud i den kommunale

omsorgstandpleje, vil dermed også være berettiget til tilskud i privat praksis, ligesom

kommunalbestyrelsen ikke vil kunne gøre forskel på egenbetalingen på baggrund af, om

den enkelte borger har benyttet sig af det frie valg eller ej.

2.2. Afvikling af kontaktpersonsordningen

2.2.1. Gældende ret

Sundhedslovens kapitel 23 a om kontaktpersoner omfatter §§ 90 a, 90 b og 90 c.

Det følger af sundhedslovens § 90 a, at Regionsrådet tilbyder en eller flere kontaktperso-

ner til en patient, der modtages til ambulant behandling eller behandling under indlæggel-

se på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere

end 2 dage. Det gælder dog, at selvom behandlingsforløbet kun strækker sig over 1-2

dage, tilbyder regionsrådet en eller flere kontaktpersoner, hvis en patient har særligt be-

hov for det.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke patientgrupper der skal

tilbydes kontaktpersoner, hvis patienten har særligt behov, og på hvilket tidspunkt i be-

handlingsforløbet tildeling af kontaktpersoner skal ske.

Det følger af sundhedslovens § 90 b, at regionsrådet samme dag, som en patient tager

mod et tilbud om en kontaktperson efter § 90 a, mundtligt og skriftligt skal oplyse patien-

ten om kontaktpersonens navn og funktion. Kontaktpersonen skal være en sundhedsper-

son, som medvirker ved behandlingen af patienten. Sundhedsministeren kan dog fastsæt-

te nærmere regler om kontaktpersoners funktioner og regler om, at andre end sundheds-

personer kan udpeges som kontaktpersoner.

Det følger af sundhedslovens § 90 c, at sundhedsloven §§ 90 a og 90 b finder tilsvarende

anvendelse for private sygehuse og institutioner m.fl., som regionsrådet har indgået over-

enskomst med eller på anden måde benytter, jf. sundhedslovens § 75, stk. 2, og for selv-

ejende hospicer, som regionsrådet har indgået overenskomst med, jf. sundhedsloven § 75,

stk. 4. Det følger endvidere af § 90 c, at sundhedsloven §§ 90 a og 90 b finder tilsvarende

anvendelse for private institutioner, som sundhedsministeren har bestemt, at frit valg-

reglerne i sundhedslovens § 86 helt eller delvis finder anvendelse for, jf. sundhedslovens §

75, stk. 5, og for private specialsygehuse m.fl., jf. sundhedslovens § 79, stk. 2.

2.2.2. Overvejelser

Side 7

Den fhv. regering og Danske Regioner aftalte i aftale om regionernes økonomi for 2017 at

søge tilslutning i Folketinget til, at kontaktpersonordningen afvikles. Baggrunden herfor

var, at kontaktpersonordningen i sundhedslovens §§ 90 a, 90 b og 90 c ikke vurderes at

fungere efter hensigten, idet patienterne ofte ikke oplever at have den kontakt med deres

tildelte kontaktperson, som var tilsigtet med ordningen.

En række aktører, herunder faglige organisationer og patientforeninger, har tilkendegivet,

at ordningen ikke fungerer efter hensigten og derfor ikke bringer værdi til patienterne.

Dette understøttes af flere undersøgelser (se fx Kora 2015, Implement 2009, Fagan &

Vámosi 2013), som viser, at kontaktpersonordningen i praksis ikke virker som tiltænkt.

Hospitalspersonalet og ledere på afdelings- og hospitalsniveau har i disse undersøgelser

givet udtryk for, det i praksis sjældent er muligt at implementere kontaktpersonordningen,

som den er tænkt. Samtidig har kontaktpersonordningen været gennemført meget for-

skelligt på tværs af landet, og mange patienter har reelt ikke oplevet at have en kontakt-

person i praksis.

I forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for 2017 aftalte parterne også at indfø-

re patientansvarlige læger i det danske sygehusvæsen, som skal tage ansvar og skabe en

oplevelse af sammenhæng, tryghed og kontinuitet i behandlingen for patienten.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve sundhedslovens kapitel 23 a om kontaktpersoner, som omfatter

§§ 90 a, 90 b og 90 c.

Regionsrådet skal herefter ikke længere tilbyde kontaktpersoner til patienter, der modta-

ges til ambulant behandling eller behandling under indlæggelse på regionens sygehuse,

når behandlingsforløbet sammenlagt strækker sig over mere end 2 dage, eller – hvis en

patient har særligt behov for det – når behandlingsforløbet alene strækker sig over 1-2

dage.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes ikke, at lovforslagets indførsel af frit valg for børn og unge under 16 år samt

brugere af omsorgstandplejen vil medføre væsentlige merudgifter for det offentlige. Ord-

ningerne vil dog medføre mindre administrative omkostninger for kommunerne.

Med forslaget om at afvikle kontaktpersonordningen vurderes det, at der frigøres midler

for 22,5 mio. kr. årligt (17-pl) i regionerne. Idet regionerne skal indføre ordningen om

patientansvarlige læger på sygehusene, vurderer ministeriet, at regionernes tilskud til

kontaktpersonordningen bør videreføres til regionernes arbejde med patientansvarlige

læger.

Forslaget om at afvikle kontaktpersonordningen er tillige afbureaukratiserende.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det anslås, at de privat praktiserende tandlæger, tandregulerings specialister m.v. under

den foreslåede ordning vil omsætte for 5-7 mio. kr. om året.

Afviklingen af kontaktpersonordningen vurderes ikke at medføre økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Side 8

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgs-

tandplejen medfører frit valg for borgere under 16 år samt brugere af omsorgstandplejen.

Udfasningen af kontaktpersonsordningen vurderes ikke at have administrative konsekven-

ser for borgerene, da der indføres patientansvarlige læger i sygehusvæsenet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [22. december 2016 til den 26. januar 2017]

været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Alzheimerforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Børnerådet, Han-

dicaporganisationer, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Psy-

kiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundheds-

sektoren, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerfor-

ening, Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd,

Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen,

FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Praktiserende Speciallæ-

ger, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti, Foreningen

af Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Færøernes Landsstyre, Gigtforenin-

gen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Jordemoder-

foreningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Landsfor-

eningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri-

brugere (LAP), Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforenin-

gen SIND, LO, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patient-

erstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Sam-

virke, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Rigs-

ombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rådet for Socialt Udsat-

te, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen,

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Yngre Læger, Ældresagen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Side 9

Økonomiske og admi-

nistrative konsekven-

ser for det offentlige

Det vurderes, at der med forsla-

get om at afvikle kontaktperson-

ordningen frigøres midler for 22,5

mio. kr. årligt (17-pl).

Da regionerne skal indføre pati-

entansvarlige læger på sygehuse-

ne, vurderes det, at regionernes

tilskud til kontaktpersonordnin-

gen bør videreføres til regioner-

nes arbejde med patientansvarli-

ge læger.

Forslaget om at afvikle kontakt-

personordningen er tillige afbu-

reaukratiserende.

Det vurderes ikke, at lov-

forslagets indførsel af frit

valg for børn og unge under

16 år samt brugere af om-

sorgstandplejen vil medføre

væsentlige merudgifter for

det offentlige.

Ordningerne vil dog medfø-

re mindre administrative

omkostninger for kommu-

nerne.

Økonomiske og admi-

nistrative konsekven-

ser for erhvervslivet

m.v.

Det anslås, at de privat praktise-

rende tandlæger, tandregulerings

specialister m.v. under den fore-

slåede ordning vil omsætte for 5-

7 mio. kr. om året.

Genindførsel af retten til frit valg

af tandpleje for børn under 16 år

og brugere af omsorgstandplejen

medfører frit valg for borgere

under 16 år samt brugere af om-

sorgstandplejen.

Udfasningen af kontaktpersons-

ordningen vurderes ikke at have

administrative konsekvenser for

borgerene, da der indføres pati-

entansvarlige læger i sygehusvæ-

senet. Den patientansvarlige læge

skal bidrage til den tryghed,

sammenhæng og genkendelig-

hed, som er helt central, når man

som patient oplever at måtte

lægge sit liv i hænderne på sund-

hedsvæsenet.

Ingen

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Ingen

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering

af EU-retlige mini-

mumsforpligtelser

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Side 10

Til § 1

Til nr. 1

I medfør af sundhedsloven § 129, stk. 1, kan børn og unge under 18 år, der ønsker et an-

det tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, vælge

at modtage børne- og ungdomstandpleje på en anden kommunes tandklinik. Unge på 16

og 17 år kan selv vælge, om de ønsker at modtage det vederlagsfri kommunale tandpleje-

tilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg eller på kommunal klinik, hvis kommu-

nalbestyrelsen har oprettet en sådan, jf. sundhedsloven § 129, stk. 2.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at § 129, stk. 1 i sundhedsloven affattes således: »

Børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbesty-

relsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje

i privat tandlægepraksis efter eget valg eller på en anden kommunes tandklinik, jf. stk. 2-

3«.

Baggrunden for forslaget er, at regeringen ønsker at udvide borgernes frie valg for at ska-

be øget fleksibilitet for den enkelte borger.

I medfør lovforslaget vil børn under 16 år fremover have ret til frit at vælge den tandple-

jer, der passer dem bedst. Børn under 16 år, der har udnyttet rette til frit valg af tandpleje,

vil dog ikke have adgang til fuldstændig vederlagsfri tandpleje. Disse børn vil have ret til et

tilskud til tandpleje. Det foreslås, at kommunerne yder tilskud på 65 % af udgifterne til

forebyggende og behandlende tandpleje i privat praksis. Det kommunale tilskud beregnes

på grundlag af takster fastsat i overenskomst om tandpleje for børn og unge under 18 år

hos alment praktiserende tandlæger indgået mellem KL og Dansk Tandlægeforening.

Nærmere regler om dette vil blive fastsat i bekendtgørelse med hjemmel i sundhedsloven

§ 130.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 vedrørende gældende ret.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at sundhedslovens §

129, stk. 2,

ophæves og at stk. 3

og 4 bliver herefter til stk. 2 og 3.

Ændringen er en konsekvens af den nye affattelse af sundhedsloven § 129, stk. 1, som

følger af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

I medfør af sundhedsloven § 130 kan sundheds- og ældreministeren fastsætte nærmere

regler om ressourceanvendelsen i den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om indholdet, omfanget, organiseringen, egenbetaling samt ressourceanvendelsen i den

kommunale børne- og ungdomstandpleje.

Med lovforslaget skabes en klar hjemmel til, at sundhedsministeren kan fastsætte nærme-

re regler om indholdet, omfanget, organiseringen, egenbetaling samt ressourceanvendel-

sen i den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Bestemmelsen skal benyttes til at

ændre i tandplejebekendtgørelsen, således at det nærmere indhold af den foreslåede

ordning kommer til at fremgå af bekendtgørelsen.

Side 11

Med lovforslaget udvides hjemmelsbestemmelsen i sundhedsloven § 130 til også at om-

fatte indholdet, omfanget og organiseringen af den kommunale børne- og ungdomstand-

pleje. Hjemlen skal blandt andet anvendes til at fastsætte nærmere regler om, hvilke typer

af tandpleje ydelser, som tandplejetilbuddet skal indeholde. I forhold til nærværende

lovforslag vil der blive fastsat nærmere regler om frit-valgs-ordningen, herunder behand-

leransvaret. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.

om lovforslagets foreslåede ordning.

Til nr. 4

Gældende ret indeholder ikke mulighed for, at borgere, der er visiteres til den kommunale

omsorgstandpleje, kan vælge at modtage tandplejetilbuddet i privat praktiserende tand-

læge eller klinisk tandtekniker efter eget valg.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, at sundhedslovens § 131, stk. 2, affattes således: »

Personer, der får tilbudt omsorgstandpleje, jf. stk. 1, kan vælge at modtage tandplejetil-

buddet hos privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker efter eget valg.«

For patientgruppen, der er omfattet af omsorgstandplejen, kan det være en utryg oplevel-

se at skulle overgå fra at modtage tandpleje hos egen privat praktiserende tandlæge til at

skulle modtage tandpleje i den kommunale omsorgstandpleje.

I medfør af lovforslaget vil borgere, der er visiteret til den kommunale omsorgstandpleje,

fremover kunne vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge

eller klinisk tandteknikker efter eget valg. Dette betyder i praksis, at borgeren kan forsæt-

te med at benytte den tandplejer, som de er trygge ved, hvilket målgruppen for omsorgs-

tandplejen har et særligt behov for.

Til nr. 5

Gældende ret indeholder ikke en hjemmelsbestemmelse om, at sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget, organiseringen samt ressourceanven-

delsen i den kommunale omsorgstandpleje.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at der i sundhedsloven § 131 indsættes et nyt stk. 4

med følgende ordlyd: »Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet,

omfanget, organiseringen, egenbetaling samt ressourceanvendelsen i den kommunale

omsorgstandpleje.«

Med lovforslaget skabes en klar hjemmel til, at sundhedsministeren kan fastsætte nærme-

re regler om indholdet, omfanget, organiseringen, egenbetaling samt ressourceanvendel-

sen i den kommunale omsorgstandpleje. Bestemmelsen skal benyttes til at ændre i tand-

plejebekendtgørelsen, således at det nærmere indhold af den foreslåede ordning kommer

til at fremgå af bekendtgørelsen.

Hjemmelsbestemmelsen vil blive anvendt til, at fastsætte nærmere regler om kommunal-

bestyrelsens forpligtelse til at tilbyde omsorgstandpleje, herunder frit valg for borgere i

omsorgstandplejen, der er visiteret til det særlige tandplejetilbud.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 90 a, tilbyder regionsrådet en eller

flere kontaktpersoner til en patient, der modtages til ambulant behandling eller behand-

ling under indlæggelse på regionens sygehuse, når behandlingsforløbet sammenlagt

strækker sig over mere end 2 dage. Det gælder dog, at selvom behandlingsfor-

Side 12

løbet kun strækker sig over 1-2 dage, skal regionsrådet tilbyde en eller flere kontaktperso-

ner, hvis en patient har særligt behov for det. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvilke patientgrupper der skal tilbydes kontaktpersoner, hvis patienten har

særligt behov, og på hvilket tidspunkt i behandlingsforløbet tildeling af kontaktpersoner

skal ske.

Efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 90 b, skal regionsrådet samme dag,

som en patient tager mod et tilbud om en kontaktperson, mundtligt og skriftligt oplyse

patienten om kontaktpersonens navn og funktion. Kontaktpersonen skal være en sund-

hedsperson, som medvirker ved behandlingen af patienten. Sundhedsministeren kan dog

fastsætte nærmere regler om kontaktpersoners funktioner og regler om, at andre end

sundhedspersoner kan udpeges som kontaktpersoner.

De gældende regler om kontaktpersonordningen i §§ 90 a og 90 b finder anvendelse for

regionens egne sygehuse. Det følger af § 90 c, at reglerne om kontaktpersonordningen i §§

90 a og 90 b finder tilsvarende anvendelse for private sygehuse og institutioner m.fl., som

regionsrådet har indgået overenskomst med eller på anden måde benytter, jf. sundheds-

lovens § 75, stk. 2, og for selvejende hospicer, som regionsrådet har indgået overenskomst

med, jf. sundhedsloven § 75, stk. 4. De finder desuden anvendelse for private institutio-

ner, som sundhedsministeren har bestemt, at frit valg-reglerne i sundhedslovens § 86 helt

eller delvis finder anvendelse for, jf. sundhedslovens § 75, stk. 5, og for private specialsy-

gehuse m.fl., jf. sundhedslovens § 79, stk. 2.

Med lovforslaget foreslås det at ophæve sundhedslovens kapitel 23 a om kontaktperson-

ordningen, som består af §§ 90 a, 90 b og 90 c. Regionsrådet og de i § 90 c omhandlede

private sygehuse og institutioner skal herefter ikke længere tilbyde kontaktpersoner til

patienter i overensstemmelse med reglerne om kontaktpersonordningen i sundhedslo-

vens §§ 90 a og 90 b.

Forslaget er en udmøntning af aftale om regionernes økonomi for 2017, hvor den fhv.

regeringen (Venstre) og Danske Regioner aftalte at søge tilslutning i Folketinget til, at

kontaktpersonordningen afvikles.

Forslaget herom bunder bl.a. i, at kontaktpersonordningen ikke vurderes at fungere efter

hensigten, idet patienterne ofte ikke oplever at have den kontakt med deres tildelte kon-

taktperson, som var tilsigtet med ordningen.

En række aktører, herunder faglige organisationer og patientforeninger, har tilkendegivet,

at ordningen ikke virker efter hensigten og derfor ikke bringer værdi til patienterne. Dette

understøttes af flere undersøgelser (se fx Kora 2015, Implement 2009, Fagan & Vámosi

2013), som viser, at kontaktpersonordningen i praksis ikke virker som tiltænkt. Hospitals-

personalet og ledere på afdelings- og hospitalsniveau har i disse undersøgelser givet ud-

tryk for, det i praksis sjældent er muligt at implementere kontaktpersonordningen, som

den er tænkt. Samtidig har kontaktpersonordningen været gennemført meget forskelligt

på tværs af landet, og mange patienter har reelt ikke oplevet at have en kontaktperson i

praksis. Endvidere tager ordningen ikke hensyn til, at mange patienter lider af flere syg-

domme, og patienterne kan derfor opleve at have flere kontaktpersoner.

I forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for 2017 aftalte den fhv. regering

(Venstre) og Danske Regioner også at indføre patientansvarlige læger i det danske syge-

husvæsen, som skal tage ansvar og skabe en oplevelse af sammenhæng, tryghed og konti-

nuitet i behandlingen for patienten.

Side 13

På den baggrund samarbejder Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner med en

række faglige organisationer og patientforeninger om rammerne for, hvordan patientan-

svarlige læger udbredes i sygehusvæsenet. Målet er en ordning, som skal gøre en reel

forskel for patienternes oplevelse af sammenhæng, kontinuitet og tryghed i sygehusvæse-

net. Det er aftalt, at der følges op på implementeringen af den patientansvarlige læge i

økonomiaftalen for 2018.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018 jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 6 træder i kraft den 1. oktober 2017.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Dette ikrafttrædelsestids-

punkt vurderes at være hensigtsmæssigt af hensyn til kommunernes budgetplanlægning.

Forslagets § 1, nr. 6 foreslås at træde i kræft d. 1. oktober 2017. Dette ikrafttrædelsestids-

punkt vurderes at være hensigtsmæssigt, da udbredelsen af patientansvarlige læger på

dette tidspunkt pågår.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldighed og indebærer, at lovforslaget

ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 1, nr. 1-5, kan ved kongelig anord-

ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-

hold tilsiger.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24.

september 2016, som ændret ved lov

nr. 618 af 8. juni 2016 og lov nr. 620 af

8. juni 2016, foretages følgende æn-

dringer:

§ 129.

Børn og unge under 18 år, der øn-

sker et andet tandplejetilbud end det, kom-

munalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til

rådighed, kan vælge at modtage børne- og

ungdomstandpleje på en anden kommunes

tandklinik.

§ 129, stk. 1,

affattes således:

»§

129.

Børn og unge under 18 år, der

ønsker et andet tandplejetilbud end det,

kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til

rådighed, kan vælge at modtage børne- og

ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis

efter eget valg eller på en anden kommunes

tandklinik, jf. stk. 2-3.«__

Side 14

Stk. 2.

Unge på 16 og 17 år kan selv

vælge, om de ønsker at modtage det veder-

lagsfri kommunale tandplejetilbud hos prak-

tiserende tandlæge efter eget valg eller på

kommunal klinik, hvis kommunalbestyrelsen

har oprettet en sådan.

Stk. 3.

En kommune kan afvise at mod-

tage børn fra andre kommuner, hvis det er

begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.

Stk. 4.

Sundheds- og ældreministeren

fastsætter nærmere regler om adgangen til

at skifte mellem kommunal kliniktandpleje

og privat tandlægepraksis samt om adgan-

gen til at modtage tandplejetilbuddet på en

anden kommunes tandklinik.

§ 130.

Sundheds- og ældreministeren

kan fastsætte nærmere regler om ressour-

ceanvendelsen i den kommunale børne- og

ungdomstandpleje.

§ 129, stk. 2,

ophæves og stk. 3 og 4 bliver

herefter til stk. 2 og 3.

§ 130

affattes således:

Stk.2.

Kommunalbestyrelsen kan indgå

aftale med regionsrådet om, at regionsrådet

varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1

omfattede personer.

§ 131

–

»§

130.

Sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om indholdet, omfanget, or-

ganiseringen, egenbetaling samt ressource-

anvendelsen i den kommunale børne- og

ungdomstandpleje.«

§ 131

indsættes efter stk. 1 som nyt styk-

ke:

Stk. 2.

Personer, der får tilbudt omsorgstandple-

je, jf. stk. 1, kan vælge at modtage tandple-

jetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge

eller klinisk tandtekniker efter eget valg.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 131

indsættes som stk. 4:

Stk. 4.

Sundhedsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om indholdet, omfanget, organi-

seringen, egenbetaling samt ressourcean-

vendelsen i den kommunale omsorgstandple-

je.«

Side 15

Kapitel 23 a

ophæves.

Kontaktpersoner

§ 90 a.

Regionsrådet tilbyder en eller fle-

re kontaktpersoner til en patient, der mod-

tages til ambulant behandling eller behand-

ling under indlæggelse på regionens syge-

huse, når behandlingsforløbet sammenlagt

strækker sig over mere end 2 dage, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Selv om behandlingsforløbet kun

strækker sig over 1-2 dage, tilbyder regions-

rådet en eller flere kontaktpersoner, hvis en

patient har særligt behov for det.

Stk. 3.

Sundheds- og ældreministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvilke

patientgrupper der skal tilbydes kontaktper-

soner efter stk. 2, og på hvilket tidspunkt i

behandlingsforløbet tildeling af kontaktper-

soner skal ske.

§ 90 b.

Samme dag en patient tager

mod et tilbud om en kontaktperson efter §

90 a, skal regionsrådet mundtligt og skriftligt

oplyse patienten om kontaktpersonens navn

og funktion.

Stk. 2.

Kontaktpersonen skal være en

sundhedsperson, jf. dog stk. 3, som medvir-

ker ved behandlingen af patienten.

Stk. 3.

Sundheds- og ældreministeren

kan fastsætte nærmere regler om kontakt-

personers funktioner og regler om, at andre

end sundhedspersoner kan udpeges som

kontaktpersoner.

§ 90 c.

§§ 90 a og 90 b og regler fastsat

i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse

for

1) private sygehuse og institutioner m.fl.,

som regionsrådet har indgået overens-

komst med eller på anden måde benyt-

ter, jf. § 75, stk. 2,

2) selvejende hospicer, som regionsrådet

har indgået overenskomst med, jf. § 75,

stk. 4,

3) private institutioner, som sundheds-

og ældreministeren har bestemt, at frit

valg-reglerne i § 86 helt eller delvis fin-

der anvendelse for, jf. § 75, stk. 5, og

4) private specialsygehuse m.fl., jf. § 79,

stk. 2.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 6 træder i kraft [den 1. ok-

tober 2017].

Side 16

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-5, kan ved kongelig anordning

sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med

de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Side 17