Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 121
Offentligt
1706332_0001.png
DE DANSKE AKUTMODTAGELSER
- STATUS 2016
JUNI 2016
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0002.png
De danske akutmodtagelser – status 2016
Copyright:
Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.
Udarbejdet af:
Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet
Udgivet af:
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon: 72 26 90 00
E-post
[email protected]
EAN –lokationsnummer: 5798000362055
Grafisk design:
1508 A/S
Udgivelsesår:
Juni 2016
ISBN:
978-87-7601-363-9 (publikationen udgives kun elektronisk)
Publikationen er tilgængelig på:
http://www.sum.dk
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ......................................................................................................................... 3
Sammenfatning ................................................................................................................................. 5
Sammenfatning af arbejdsgruppens status ........................................................................................ 5
Anbefalinger på baggrund af status ................................................................................................... 7
Kapitel 1: Fakta om de akutte patienter og akutmodtagelserne ................................................ 10
1.1 Indledning ................................................................................................................................... 10
1.2 Fakta om de akutte patienter ...................................................................................................... 12
1.3 Fysiske rammer for akutmodtagelserne ..................................................................................... 14
1.4 Kapacitet i akutmodtagelsen ...................................................................................................... 16
1.5 Delkonklusion ............................................................................................................................. 19
Kapitel 2: Modtagelsen af akutte patienter .................................................................................. 20
2.1 Sammenhæng med det præhospitale beredskab ...................................................................... 20
2.2 Visitation ..................................................................................................................................... 22
2.3 Modtagelse i akutmodtagelsen ................................................................................................... 23
2.4 Triage.......................................................................................................................................... 25
2.5 Delkonklusion ............................................................................................................................. 25
Kapitel 3: Speciallægen med i front ............................................................................................. 27
3.1 Faciliteter på matriklen og i akutmodtagelsen ............................................................................ 28
3.2 Adgang til speciallæger .............................................................................................................. 29
3.3 Status på brugen af nye muligheder i overenskomsten for overlæger ...................................... 35
3.4 Delkonklusion ............................................................................................................................. 36
Kapitel 4: Patientflow ..................................................................................................................... 37
4.1. Samarbejdet mellem akutmodtagelsen og stamafdelingen ...................................................... 37
4.2. Arbejdet med det gode akutte patientflow ................................................................................. 38
4.3 Samarbejde med kommuner og almen praksis .......................................................................... 40
4.4 Akutpakken og den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient ........................ 41
4.5 Delkonklusion ............................................................................................................................. 42
Kapitel 5: Lokal brug af data ......................................................................................................... 43
5.1 Erfaringer fra regionerne med brug af tidstro data ..................................................................... 43
5.2 Begrænsninger på anvendelse af data til forbedring af kvalitet og kapacitetsstyring ................ 45
5.3 Servicemål for ventetider og faktiske ventetider ........................................................................ 46
5.4 LUP Akutmodtagelser for 2015 og 2014 – data om ventetid og smertelindring......................... 48
5.5 Afsluttede patienter i akutmodtagelserne og genindlæggelser .................................................. 50
5.6 Delkonklusion ............................................................................................................................. 52
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
Kapitel 6: Det nationale indikatorsæt på akutområdet ............................................................... 53
6.1 Formål med et nationalt indikatorsæt ......................................................................................... 53
6.2 Arbejdet med det nationale indikatorsæt .................................................................................... 54
6.3 Status for indikatorsættet og udvalgte indikatorer ...................................................................... 54
6.4 Vurdering af udvalgte indikatorer ift. formål................................................................................ 56
6.5 Transparens ............................................................................................................................... 56
6.6 Løbende tilgængelighed ............................................................................................................. 56
6.7 Sammenlignelighed og ensartet registrering .............................................................................. 57
6.8 Delkonklusion ............................................................................................................................. 57
Kapitel 7: Uddannelse og forskning ............................................................................................. 59
7.1 Lægers efter- og videreuddannelse ........................................................................................... 59
7.2 Akutsygeplejerskeuddannelsen .................................................................................................. 60
7.3 Vidensdeling af forskningsresultater .......................................................................................... 61
7.4 Delkonklusion ............................................................................................................................. 61
Kapitel 8: Arbejdsgruppens dataindsamling og organisering................................................... 62
8.1 Dataindsamling ........................................................................................................................... 62
8.2 Organisering ............................................................................................................................... 62
Bilag 1: Oversigt over udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter på akutområdet ............ 63
4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0005.png
Sammenfatning
Sammenfatning af arbejdsgruppens status
Alle akutte patienter i Danmark skal have adgang til en ensartet, høj kvalitet i behandlingen døgnet
rundt og i alle dele af landet. Det er den ambition, der ligger bag moderniseringen af det danske
sygehusvæsen, og det er et væsentligt element i kvalitetsfondsinvesteringerne på mere end 47 mia.
kr. i en ny sygehusstruktur (2016-priser).
Indgangen til de 21 akutsygehuse i Danmark er akutmodtagelserne, hvor speciallæger er med i front i
modtagelsen af de akutte patienter døgnet rundt, så de hurtigt kan igangsætte udredning og relevant
behandling af høj kvalitet. Akutmodtagelser skal samtidig bidrage til, at flere patienter færdigbehandles
hurtigere uden unødig ventetid, og at færre patienter indlægges på sygehusene.
Etableringen af akutmodtagelserne baserer sig på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en styrket
1
akutstruktur fra 2007 og er et centralt element i regionernes sygehusplaner. I 2014 udarbejdede
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner en faglig
2
gennemgang af arbejdet med etablering af akutmodtagelserne, som resulterede i 16 anbefalinger (se
3
boks 1.1) samt en økonomiaftaletekst , hvor der var enighed om at etablere en national klinisk
kvalitetsdatabase på akutområdet og udarbejde en fælles status i 2016 (se boks 1.2).
Der har været tale om en gennemgribende omlægning i regionerne inden for de sidste ti år med
etableringen af de 21 døgnåbne akutmodtagelser. Akutmodtagelserne modtager med få undtagelser
alle typer akutte patienter via én fælles indgang, herunder også de patienter, der tidligere blev
modtaget og behandlet på landets ca. 40 skadestuer og akutsygehuse.
De nye fælles akutmodtagelser udgør i dag krumtappen i fremtidens modtagelse af patienter – både
for den akutte patientbehandling og for de øvrige afdelinger på akutsygehusene, da der nu skabes
bedre mulighed for samarbejde om den akutte uafklarede patient på tværs af specialer – og et bedre
grundlag for at skabe et sammenhængende patientforløb. Akutmodtagelserne er samtidig centrale i
opnåelsen af de effektiviseringskrav, som er knyttet til de nye sygehuse.
Nærværende rapport gør fælles status over de 21 akutmodtagelser primo 2016. Status viser, at
akutmodtagelserne er i en positiv udvikling, og at regionerne følger op på anbefalingerne fra den
faglige gennemgang fra 2014. Statusrapporten viser, at der er et arbejde i at sikre ensartet høj kvalitet
på tværs af akutsygehuse og regioner. Akutmodtagelserne er derfor fortsat et område i udvikling.
I kapitel
1 om de akutte patienter og akutmodtagelserne
ses det, at 12 akutmodtagelser nu har taget
de endelige fysiske rammer i brug, og at akutmodtagelsen er samlet ét fysisk sted på 17 ud af de 21
akutsygehuse, hvilket er to flere end i 2014. Andelen af senge i akutmodtagelsen forventes at stige
1
2
”Styrket akutberedskab. Planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen”, Sundhedsstyrelsen 2007.
”Faglig gennemgang af akutmodtagelserne”, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen og Danske
”Aftale om regionernes økonomi for 2015”, Regeringen og Danske Regioner, 2015
Regioner, juni 2014.
3
5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
ved ibrugtagning af de endelige fysiske rammer. Det er forskelligt, hvor stor en andel af de samlede
sengepladser på sygehusene, der befinder sig på akutmodtagelserne (mellem ca. 5 pct. og 19 pct.).
Dette kan bl.a. skyldes forskellige organiseringsformer på de enkelte sygehuse.
Kapitel 2 om modtagelse af akutte patienter
viser, at regionerne efter planen har implementeret den
Præhospitale Patientjournal (PPJ) i alle kørende præhospitale beredskaber. Herudover viser kapitel 2,
at alle akutsygehuse modtager nogle grupper af patienter uden om akutmodtagelsen, og at
patienterne i så fald går direkte til den relevante stamafdeling eller direkte til de højtspecialiserede
afdelinger i regionen. Der foreligger aftaler i regionerne om de patienter, der går udenom
akutmodtagelsen. Det drejer sig hovedsagligt om de samme patientgrupper i alle regioner, herunder
bl.a. fødende og visse kardiologiske og neurologiske patienter.
I
kapitel 3 om speciallægen med i front
ses det, at alle akutsygehuse har faciliteter til røntgen, CT,
ultralyd, akutte operationsfaciliteter og laboratorieydelser tilgængelige på matriklen eller i
akutmodtagelsen. Det ses også, at der er repræsentation af relevante speciallægekompetencer på
alle sygehuse (på nær ét, der har ølignende status), ligesom der er adgang til døgndækkende
rådgivning af relevante specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ligeledes, at der er døgndækkende speciallægedækning
(tilstedeværelsesvagt) på akutmodtagelserne inden for bl.a. intern medicin og ortopædikirurgi, ligesom
der skal være speciallæger med kompetencer til at foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder
ekkokardiografi. Status viser, at det er tilfældet på 13 ud af 21 akutmodtagelser, men at 8 mangler
døgndækkende speciallægedækning på nogle tidspunkter af døgnet i dag. Der er tale om en
forbedring i forhold til 2014, hvor 15 akutmodtagelser ikke levede op til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger på dette punkt. Kapitel 3 viser også, at der gøres brug af de nye muligheder i medfør af
overenskomsterne på alle akutmodtagelser, og at det bidrager til at sikre størst mulig
speciallægedækning i akutmodtagelserne.
Kapitel 4 om patientflow
viser, at regionerne har opnået gode erfaringer med flow på akutsygehusene,
og at fokus på at understøtte gode patientflow har bidraget til en tættere sammenhæng mellem
akutmodtagelsen og det øvrige sygehus, bl.a. med samarbejdsaftaler og ledelsesråd. Det tegner et
billede af, at man er gået fra at være et sygehus med en fælles akutmodtagelse til at være et egentligt
akutsygehus. Der er med finansloven for 2016 afsat midler til en national handlingsplan for den ældre
medicinske patient for 2016-2019, der blandt andet skal medfinansiere regionernes arbejde med at
udbrede og videreudvikle projektet ”Sikkert Patientflow” til alle landets akutsygehuse.
Kapitel 5 om lokal brug af data
viser, at regionerne aktivt bruger tidstro og aktuel data i forbindelse
med den løbende kvalitetsudvikling på de enkelte afdelinger og sygehuse. Der er forskelle i hvilke
oplysninger, der registreres, hvordan de registreres samt hvilke niveauer, der inddrager og bruger data
aktivt. I kapitel 5 ses det også, at ventetiderne i akutmodtagelserne generelt har været faldende siden
2011, og at den i 2015 var højest i Region Nordjylland på ca. 45 minutter og lavest i Region Sjælland
på ca. 25 minutter. Flere patienter afsluttes også i akutmodtagelsen i 2015 end i 2013. Andelen
svinger mellem 40 pct. og 67 pct.
Kapitel 6 om det nationale indikatorsæt for akutområdet
viser, at der på nationalt niveau er etableret
en kvalitetsdatabase på det akutte område, og at der er udgivet en første rapport fra databasen i
januar 2016. Der er defineret et nationalt indikatorsæt, men indikatorerne er under udvikling. I den
første rapport indgår der resultater for tre af de i alt ti indikatorer. De ti udvalgte indikatorer vedrører
primært kvalitet, mens service og effektivitet kun ses som afledte effekter. Det nationale indikatorsæt
giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at sammenligne data på tværs af regioner. Dette
skyldes primært en uensartet registrering af aktivitet i akutmodtagelserne. Samlet kan det derfor
6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0007.png
konkluderes, at det på baggrund af den første rapport fra akutdatabasen ikke er muligt at bruge data
fra kvalitetsdatabasen til at sammenligne kvalitet, service og effektivitet på tværs af
akutmodtagelserne.
Kapitel 7 om uddannelse og forskning
viser, at der er igangsat forskellige uddannelsesinitiativer på
akutområdet. Status viser, at der er stort fokus på forskningsmæssige aktiviteter. Regionerne
videndeler resultater og erfaringer fra de igangsatte forskningsprojekter på det akutte område i flere
relevante regionale fora.
Den faglige gennemgang havde ikke særskilt fokus på oprettelse af akutmedicin som speciale, hvorfor
statusrapporten ikke behandler drøftelserne yderligere. I den sammenhæng kan nævnes, at
Sundhedsstyrelsen bl.a. efter drøftelser i det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i foråret
2016 har indledt et arbejde med at vurdere spørgsmålet om en mulig etablering af et akutmedicinsk
speciale i Danmark. Arbejdet forventes afsluttet medio 2017.
Anbefalinger på baggrund af status
På baggrund af status primo 2016 kan det konstateres, at regionerne følger op på
Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 om styrket akutberedskab samt anbefalingerne fra den
faglige gennemgang fra 2014. Der skal fortsat arbejdes for at sikre en ensartet høj kvalitet på tværs af
akutsygehuse og regioner, men det går den rette vej. Akutmodtagelserne er et område i udvikling.
Status på implementering af anbefalinger
Anbefaling fra den faglige gennemgang 2014
1. Regioner og sygehuse opsamler og deler viden om
de fysiske rammer og kapaciteten i akutmodtagelsen
og betydningen heraf for patientflowet i
akutmodtagelsen og resten af akutsygehuset.
2. De klinisk relevante undersøgelser inden for
radiologi (herunder ekkokardiografi), klinisk biokemi
og evt. andre relevante specialer skal være let
tilgængelige og have hurtige svartider med henblik på
at understøtte effektive patientforløb i
akutmodtagelsen.
3. De eksisterende triagemodeller justeres til én
fælles triagemodel, som anvendes i alle
akutmodtagelser
Status 2016
Alle regioner arbejder systematisk med optimal
kapacitetsudnyttelse inden for de fysiske rammer af
akuthospitalet.
Alle 21 akutsygehuse har faciliteterne til røntgen, CT,
ultralyd, akutte operationsfaciliteter og
laboratorieydelser tilgængelige på matriklen eller i
akutmodtagelsen. Vedrørende speciallægernes
tilstedeværelse i akutmodtagelsen henvises til status
på anbefaling 9.
Der arbejdes med to indholdsmæssigt ens
triagemodeller i regionerne. Statusrapporten viser, at
brugen af de to triagesystemer giver samme
hastegradsvurdering for patienterne. Forskellen på de
to modeller er alene, om hospitalernes
’flowoptimering’ er indbygget i triagesystemet.
Alle akutsygehuse modtager udvalgte patientgrupper
uden om akutmodtagelsen, og disse patienter
modtages direkte til den relevante afdeling. Alle
regioner har aftaler mellem akutmodtagelser og
stamafdelinger.
Regionerne har opnået gode erfaringer med brug af
tidstro og aktuel data til løbende kvalitetsforbedringer
på akutsygehusene. Der er forskelle i
registreringspraksis sygehuse og regioner imellem.
4. Alle akutte patienter skal modtages via
akutmodtagelsen, med mindre der foreligger
konkrete, sundhedsfaglige grunde til at undtage
specifikke patientgrupper herfra, og der skal i så fald
være klare aftaler og retningslinjer for disse.
5. Tidstro data om bl.a. patientflow og aktivitet gøres
tilgængelige for det kliniske personale på
akutmodtagelserne med henblik på at understøtte
effektive og sammenhængende patientforløb.
7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0008.png
6. Der udvikles et nationalt indikatorsæt, som
indeholder centrale indikatorer for kvalitet, effektivitet
og service. Indikatorsættet skal tage afsæt i den
kliniske kvalitetsdata-base for akutområdet, som
ibrugtages i 2015. Data og resultater skal være
transparente og løbende gøres tilgængelige for
relevante parter.
7. For at sikre sammenlignelighed af data på tværs af
regioner og sygehuse skal regionerne sikre ensartet
registrering af aktivitet i akutmodtagelserne.
8. Regionerne deler viden og erfaringer om
servicemål.
9. Relevante speciallæger, jf. Sundhedsstyrelsens
anbefalinger fra 2007, skal være umiddelbart
tilgængelige for akutmodtagelsen døgnet rundt, med
mindre særlige lokale forhold gør sig gældende.
Speciallæger har ansvaret for – selv eller gennem
supervision – at der foretages undersøgelse og
behandling af de akutte patienter.
10. Overenskomsterne for personalet ansat på
akutsygehuset skal understøtte gode patientforløb og
godt flow i akutmodtagelsen.
11. Alle akutsygehuse skal sikre klare og entydige
samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og
stamafdelinger. Aftalerne skal understøtte gode
patientforløb og indeholde klare retningslinjer om fx
visitation og ansvarsfordeling i forhold til udskrivelser
og overflytninger.
12. Den kliniske ledelse på akutafdelingen, herunder
fx flowmasterfunktionen, skal have klare beføjelser til
at sikre gode patientforløb, fx ved at tilkalde
speciallæger fra andre afdelinger, henvise patienter til
tider på ambulatoriet, foretage relevant visitation på
sygehuset mv.
13. Sygehusets ledelse skal være aktivt involveret i at
sikre et velfungerende samarbejde mellem
akutmodtagelserne og stamafdelingerne. Det er
vigtigt at understøtte udviklingen af en fælles
samarbejdskultur på akutsygehuset, herunder i
forhold til samarbejde på tværs af faggrupper.
14. Samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og
praksissektoren skal understøtte sammenhængende
patientforløb for de akutte patienter. Dette bør
forankres i regi af sundhedsaftalerne.
15. De regionale råd for lægers videreuddannelse
skal i forbindelse med udfærdigelse og godkendelse
af et speciales uddannelsesprogram overveje at
lægge dele af uddannelsesforløbene i
akutmodtagelserne, hvor det måtte være relevant.
16. Regionerne skal videndele resultaterne fra de
igangsatte forskningsprojekter på det akutte område.
Regionerne har etableret en national
kvalitetsdatabase på det akutte område.
Indikatorerne er transparente og tilgængelige. Første
rapport udkom januar 2016 med resultater fra 3 ud af
10 indikatorer. Indikatorerne måler primært på
kvalitet, mens effektivitet og service kun udledes
indirekte.
Det er endnu ikke muligt at sammenligne
indikatorerne på tværs blandt andet på grund af
forskel i akutmodtagelsernes registreringspraksis for
alle ti indikatorer. Området er under udvikling.
Alle regioner har politisk bestemte servicemål for bl.a.
ventetider mv. Regionerne drøfter løbende erfaringer
vedrørende servicemålene.
Der er repræsentation af relevante
speciallægekompetencer på alle sygehuse (på nær ét
med ølignende status), ligesom der er adgang til
døgndækkende rådgivning af relevante specialer. 8
akutmodtagelser mangler døgndækkende
tilstedeværelse i natte- eller weekendtimerne ved ét
eller flere specialer, eller mangler relevante
speciallægekompetencer til at foretage akutte
ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi.
Regionerne gør brug af de nye muligheder i medfør
af overenskomsterne på alle akutmodtagelser.
Alle sygehuse har interne aftaler mellem
akutmodtagelser og akutsygehuse. På 17 ud af 21
akutmodtagelser er særlige skriftlige aftaler.
Alle regioner har funktionsbeskrivelser for bl.a.
flowmaster i akutmodtagelsen. Flowmaster har klare
beføjelser til visitation og rekvirering af tilsyn/tilkald
fra andre afdelinger.
Sygehusledelserne er aktivt involveret i at sikre
velfungerende samarbejder mellem akutmodtagelse
og stamafdelinger. Det er sikret ved ledelsesråd med
repræsentanter fra involverede afdelinger og
direktion.
Alle regioner har fokus på sammenhængende
patientforløb for akutte patienter i sundhedsaftalerne.
Det gælder bl.a. forløbsbeskrivelser og andre typer
aftaler.
Alle uddannelsesråd arbejder med at lægge dele af
uddannelsesforløb i akutmodtagelserne, hvor det
måtte være relevant.
Alle regioner arbejder aktivt med forskning og
videndeling på det akutte område (se bilag 1).
8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
På baggrund af status anbefales det:
At regionerne sikrer adgang til de klinisk relevante undersøgelser og relevante speciallæger
og speciallægekompetencer på alle akutmodtagelser døgnet rundt.
At der arbejdes videre på udvikling af Databasen for Akutte Hospitalskontakter, herunder
o
o
o
At der skabes en ensartet registreringspraksis.
At der bliver leveret data til alle udvalgte indikatorer.
At der udvælges supplerende indikatorer til akutdatabasen vedrørende effektivitet og
service.
At der arbejdes videre med datadrevet kvalitetsudvikling på baggrund af tidstro og aktuel data,
og at der sker en øget erfaringsudveksling om dette på tværs af akutsygehuse og regioner.
At Sundhedsstyrelsen på baggrund af de hidtidige erfaringer samt forskning på området (bl.a.
bilag 1) igangsætter en faglig proces med inddragelse af relevante parter med henblik på
opdatering af de faglige anbefalinger for et styrket akutberedskab fra 2007.
9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0010.png
Kapitel 1: Fakta om de akutte
patienter og akutmodtagelserne
1.1 Indledning
Der sker i disse år en grundlæggende omlægning af det danske sundhedsvæsen. De akutte og
specialiserede funktioner samles på færre og større enheder for at styrke rutine og kvalitet, skabe
bedre læringsmiljøer og forbedre ressourceforbruget. Omstruktureringen understøttes af markant store
investeringer i nye og moderniserede sygehuse med en samlet investeringsramme på mere end 47
mia. kr. (2016-priser).
Det betyder bl.a., at Danmark går fra at have ca. 40 akutsygehuse til at have 21 akutsygehuse med
døgnåbne akutmodtagelser. Akutmodtagelserne modtager med få undtagelser alle typer akutte
patienter, herunder også de patienter, der tidligere blev modtaget og behandlet på landets skadestuer.
Den nye sygehusstruktur betyder også, at der nogle steder i landet bliver længere til nærmeste
akutsygehus. Derfor er det såkaldte præhospitale beredskab – dvs. ambulancer, akutbiler, lægebiler
og lægehelikoptere – også blevet styrket.
Indgangen til de 21 akutsygehuse er akutmodtagelserne, hvor speciallæger skal være med i front i
modtagelsen af de akutte patienter døgnet rundt. Akutmodtagelser er et stort kvalitetsløft, fordi de
akutte modtageafsnit historisk set har været bemandet med yngre læger i aften- og nattetimerne.
Boks 1.1: Hvad er en akutmodtagelse?
Betegnelsen ”fælles akutmodtagelse” dækker over en fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én
matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for
diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en
skadestue eller kræver indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet
personale.
Kilde: Sundhedsstyrelsen 2007
1.1.1 Formål og baggrund for status
Akutmodtagelserne er etableret på grundlag af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for området i
rapporten
Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen
fra 2007.
Der lægges heri op til en implementeringsperiode på 5-10 år.
Der blev i juni 2014 foretaget en faglig gennemgang af akutmodtagelserne af en arbejdsgruppe
bestående af Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
Gennemgangen konkluderede, at akutmodtagelserne samlet set har løftet kvaliteten i behandlingen af
den akutte patient. Den faglige gennemgang viste også, at akutmodtagelserne er organiseret
forskelligt, og at der var potentiale for at forbedre anvendelsen af data i kvalitetsudviklingen.
10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0011.png
Den faglige gennemgang indeholdt 16 anbefalinger til regionerne vedrørende de fysiske rammer og
faciliteter, modtagelsen af patienter, data og kvalitetsmål, adgangen til speciallæger, samarbejde og
effektivt flow samt om uddannelse og forskning.
Det indgik i aftalen om regionernes økonomi for 2015, at regionerne skulle implementere
anbefalingerne fra den faglige gennemgang som led i det fortsatte arbejde med at sikre ensartet, høj
kvalitet på tværs af akutsygehuse og regioner. Herudover skulle regionerne fortsætte arbejdet med
datadrevet kvalitetsudvikling i akutmodtagelserne. I den forbindelse skulle der udvikles et nationalt
indikatorsæt for behandlingen af akut syge patienter, som indeholder centrale indikatorer for kvalitet,
service og effektivitet. Det nationale indikatorsæt skulle danne grundlag for en fælles status for
akutmodtagelserne i 2016 og tage afsæt i den kliniske kvalitetsdatabase på området samt
understøttes af ensartet registrering af aktivitet i alle akutmodtagelser.
Boks 1.2 Tekst fra aftale om regionernes økonomi 2015 vedr. akutmodtagelser
Som opfølgning på økonomiaftalen for 2014 er der gennemført en faglig gennemgang af de fælles
akutmodtagelser. Resultatet af gennemgangen er en række anbefalinger, som retter sig mod arbejdet med den
videre udvikling af akutmodtagelserne. Gennemgangen viser, at akutmodtagelserne samlet set har løftet
behandlingen af den akutte patient, og at regionerne implementerer anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens
rapport fra 2007 om ”Styrket akutberedskab”.
Gennemgangen viser samtidig, at der i nogle tilfælde er variation i, hvordan sammenlignelige akutmodtagelser er
organiseret. Akutmodtagelserne er derfor fortsat et område i udvikling – også fordi de bygningsmæssige rammer
er under forandring
På den baggrund er parterne enige om, at regionerne implementerer anbefalingerne fra den faglige gennemgang
som led i det fortsatte arbejde med at sikre ensartet, høj kvalitet på tværs af akutsygehuse og regioner. Parterne
er også enige om, at regionerne fortsætter arbejdet med datadrevet kvalitetsudvikling i akutmodtagelserne. I den
forbindelse udvikles et nationalt indikatorsæt, som indeholder centrale indikatorer for kvalitet, service og
effektivitet.
Indikatorsættet skal tage afsæt i den kliniske kvalitetsdatabase på området, der forventes ibrugtaget primo 2015,
og skal understøttes af ensartet registrering af aktivitet i alle akutmodtagelserne. Det nationale indikatorsæt vil
danne grundlag for en fælles status for akutmodtagelserne i 2016.
Kilde: Aftale om regionernes økonomi for 2015
1.1.2 Læsevejledning
I den følgende gennemgang gøres der status for regionernes implementering af Sundhedsstyrelsens
anbefalinger fra 2007 og den faglige gennemgang fra 2014.
Gennemgangen er struktureret tematisk. I kapitel 2 gives status på modtagelsen af akutte patienter,
herunder sammenhæng med det præhospitale beredskab, visitation, modtagelse i akutmodtagelsen
og triage.
Kapitel 3 fortsætter med at se på målsætningen om at have speciallæger med i front, herunder at sikre
adgang til speciallæger døgnet rundt og de overenskomstmæssige muligheder for at sikre
vagtdækning.
11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0012.png
I kapitel 4 ses på arbejdet med patientflow, herunder samarbejde mellem akutmodtagelser og
stamafdelinger, arbejdet med det gode akutte patientflow og samarbejde på tværs af sygehuse,
kommuner og praksissektoren.
Kapitel 5 og 6 giver en status på tilvejebringelse og anvendelse af data. Kapitel 5 ser på den lokale
brug af data, mens kapitel 6 vurderer arbejdet med et nationalt indikatorsæt for akutmodtagelserne.
Endelig giver kapitel 7 status på uddannelse og forskning, herunder lægers videreuddannelse og
videndeling af resultater fra forskningsprojekter.
1.2 Fakta om de akutte patienter
Der var i 2015 14,4 mio. patientkontakter på de danske sygehuse, jf. Tabel 1.1. Heraf var 1,9 mio.
kontakter akutte, svarende til 13 pct. af det samlede antal patientkontakter. I forhold til 2014 er der tale
om en stigning i det samlede antal patientkontakter på 0,4 mio., svarende til knap 3 pct.
Stigningen er isoleret til det ambulante område, idet der er sket et lille fald i antallet af indlæggelser,
svarende til 1,5 pct. Andelen af akutte kontakter i 2015 var på det ambulante område 8 pct. og for
indlæggelser 72 pct., jf. Tabel 1.1 og Figur 1.1. På grund af databrud er det ikke muligt at
sammenligne med år før 2014.
Ambulante besøg indebærer gennemsnitligt et mindre ressourcetræk end indlæggelser, og de to typer
af kontakter er derfor principielt usammenlignelige. Af samme årsag kan tabel 1.1. ikke danne
grundlag for en vurdering af udviklingen i det samlede ressourcetræk fra 2014 til 2015.
Tabel 1.1: Hospitalskontakter i 2014 og 2015
2014
Kontakter i
Akutte
Indlæggelser
Ambulant
814.492
1.136.746
alt
1.143.088
12.861.731
Andel akutte
(pct.)
71
9
Akutte
806.559
1.119.204
alt
1.125.701
13.278.399
2015
Kontakter i
Andel akutte
(pct.)
72
8
Forskel
(kontakter i alt,
pct.)
-1,5
3,2
I alt
1.951.238
14.004.819
14
1.925.763
14.404.100
13
2,9
Anm.: Der indgår kontakter for patienter betalt af det offentlige, uanset om behandlingen er foregået på offentlige eller private
sygehuse. Der er databrud mellem 2013 og 2014, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes med den tilsvarende opgørelse i den
faglige gennemgang.
Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen pr. 20. april 2016
12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0013.png
Figur 1.1: Akut og planlagt aktivitet på sygehuse (indlæggelser) Fordeling på landsplan, 2015
Ambulante kontakter
Indlæggelser
Akut
8%
Planlagt
28%
Planlagt
92%
Akut
72%
Anm.: En indlæggelse tælles som en patients udskrivning fra en sygehusafdeling, hvor patienten har optaget en normeret
sengeplads. Overflytninger mellem sygehusafdelinger tæller ikke med i opgørelsen.
** Ved ambulant behandling er patienten indskrevet på en afdeling, men optager ikke en normeret sengeplads. Ambulante
besøg tælles som en patients fremmøde på et ambulatorium, i en tværgående klinisk serviceafdeling, et hjemmebesøg af et
sundhedsfagligt uddannet personale eller modtaget en afregningsberettiget telemedicinsk ydelse. Der opgøres kun ét ambulant
besøg per dag per afdeling.
Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen pr. 20. april 2016
Der er forskelle i andelen af akutte kontakter regionerne imellem. På det ambulante område varierer
andelen af akutte kontakter fra 5,0 pct. I Region Midtjylland til 8,4 pct. i hele landet, jf. Tabel 1.2.
Region Hovedstadens højere andel akut ambulante kontakter (12,9 pct.) skyldes formentlig, at
patienter, der møder op i akutmodtagelse i forbindelse med opkald til det fælles visitationsnummer
1813 også registreres som akut ambulante, hvor de før var registreret i vagtlægeregi. For
indlæggelser er der en væsentligt mindre varians fra Region Syddanmarks 68,8 pct. til Region
Hovedstadens og Region Nordjyllands 73,6 pct., jf. Tabel 1.3.
Tabel 1.2: Antal sygehuskontakter (ambulant), heraf akutte, fordelt på regioner (2015)
Region
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Hele landet
Akutte kontakter
91.189
141.878
235.974
122.349
527.814
1.119.204
Kontakter i alt
1.212.485
2.837.774
3.204.346
1.931.523
4.092.271
13.278.399
Andel akutte kontakter
(pct.)
7,5
5,0
7,4
6,3
12,9
8,4
Anm.: Ved ambulant behandling er patienten indskrevet på en afdeling, men optager ikke en normeret sengeplads.
Ambulante besøg tælles som en patients fremmøde på et ambulatorium, i en tværgående klinisk serviceafdeling, et
hjemmebesøg af et sundhedsfagligt uddannet personale eller modtaget en afregningsberettiget telemedicinsk ydelse. Der
opgøres kun ét ambulant besøg per dag per afdeling. Se også anm. til Tabel 1.1.
Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen pr. 20. april 2016
13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0014.png
Tabel 1.3: Antal sygehuskontakter (indlæggelser), heraf akutte, fordelt på regioner (2015)
Region
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Hele landet
Akutte kontakter
70.800
164.066
146.928
136.057
288.708
806.559
Kontakter i alt
96.258
226.684
213.561
196.965
392.233
1.125.701
Andel akutte kontakter
(pct.)
73,6
72,4
68,8
69,1
73,6
71,6
Anm.: En indlæggelse tælles som en patients udskrivning fra en sygehusafdeling, hvor patienten har optaget en normeret
sengeplads. Overflytninger mellem sygehusafdelinger tæller ikke med i opgørelsen. Se også anm. til Tabel 1.1. Kilde:
Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen pr. 20. april 2016
1.3 Fysiske rammer for akutmodtagelserne
Etableringen af de fælles akutmodtagelser kræver ændringer af både organisationer og fysiske
rammer. De organisatoriske aspekter berøres især i kapitel 2 vedr. modtagelse af patienter og kapitel
3 vedrørende speciallægernes rolle i akutmodtagelserne.
På alle akutsygehusene er der enten gennemført, igangsat eller planlagt byggeprojekter. På nogle
matrikler skal der om- og tilbygges, mens der andre steder skal bygges nyt. Derfor er der på nogle
akutsygehuse etableret midlertidige fysiske rammer, indtil de planlagte byggeprojekter er afsluttet.
12 akutmodtagelser forventer at have taget de nye fysiske rammer i brug i løbet af 2016, jf. Tabel 1.4.
Akutmodtagelsen er samlet ét fysisk sted på 17 ud af 21 akutsygehuse, hvilket er to flere end i 2014.
På en række sygehuse er akutmodtagelsen etableret i midlertidige fysiske rammer.
De fleste byggeprojekter, der fremgår af tabel 2.2, fremgik også i den faglige gennemgang fra 2014.
Undtagelsen er Bornholms Hospital, der ved status i 2014 ikke havde planer om ombygning, men nu
er i gang med at bygge en ny akutmodtagelse, der forventes færdig i oktober 2016.
Ud af de 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier indeholder de 13 en akutmodtagelse. De øvrige
tre er Rigshospitalet, der har et traumecenter samt de psykiatriske sygehuse i Slagelse og ved Sct.
Hans i Roskilde. Regionerne har selv prioriteret anlægsmidler til ombygning eller nybygning af de
resterende akutmodtagelser. Til de kvalitetsfondsfinansierede projekter er der med undtagelse af
akutmodtagelsen i Slagelse tilknyttet et effektiviseringskrav på 4-8 pct. af sygehusets driftsbudget.
Akutmodtagelserne og den heraf følgende organisatoriske omlægning til en højere andel af ambulant
behandling forventes at spille en central rolle i realiseringen af effektiviseringskravene.
14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0015.png
Tabel 1.4: Tidsplan for sygehusbyggerier med akutmodtagelse
Region
Sygehus
Ibrugtagning af ny
akutmodtagelse*
2023
2020
2018
2019
2016
2012
2022
1
2011
2013
2015
2016
2012*
2014
2017
2019
2016
2021
2016
2020
2013
Færdiggørelse af samlet
byggeprojekt**
2025
2020
2018
2020
2016
2012
2022
2018
2018
2019
2017
2022
2021
2019
2020
2018
2021
2
2016
2020
2013
Projektsum
2,95 mia.
3,8 mia.
2,25 mia.
1,45 mia.
0,05 mia.
0,05 mia.
4,0 mia.
0,27 mia.
0,73 mia.
0,73 mia.
0,9 mia.
6,3 mia.
1,25 mia.
6,35 mia.
3,15 mia.
1,15 mia.
0,77 mia.
0,37 mia.
4,1 mia.
0,1 mia.
Hovedstaden Bispebjerg Hospital***
Nordsjællands Hospital,
Hillerød****
Herlev Hospital****
Hvidovre Hospital***
Bornholms Hospital
Sjælland
Holbæk Sygehus
Universitetssygehus Køge***
Nykøbing Falster Sygehus
Slagelse Sygehus***
Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Sygehus Lillebælt, Kolding***
Odense Universitetshospital***
Sygehus Sønderjylland,
Aabenraa***
Midtjylland
Aarhus Universitetshospital***
Hospitalsenheden Vest
(Gødstrup)*
Hospitalsenheden Midt,
Viborg*
Hospitalsenheden Horsens
Regionshospitalet Randers
Nordjylland
Aalborg Universitetshospital*
Sygehus Thy-Mors
Sygehus Vendsyssel, Hjørring
2013
2013
0,17 mia.
Kilde:
www.godtsygehusbyggeri.dk
og regionerne
*En række sygehuse har etableret akutmodtagelser i midlertidige fysiske rammer. Årstallene i kolonnen refererer til, hvornår de
endelige fysiske rammer for akutmodtagelsen forventes ibrugtaget. På Odense Universitetshospital er der i 2012 bygget en ny
akutmodtagelse, som skal bruges indtil ibrugtagning af det nye Odense Universitetshospital i 2021. På Aalborg
Universitetshospital er der lavet en midlertidig akutmodtagelse, indtil det nye Aalborg Universitetshospital tages i brug i 2020.
**Forventet færdiggørelse af byggeprojekter med relation til etablering af akutsygehuse.
Note: Bornholms Hospital er i færd med at bygge ny akutmodtagelse, der skal rumme intensiv og 14 senge. Det forventes, at
den nye akutmodtagelse er klar til oktober 2016.
***Kvalitetsfondsbyggerier
1
Det eksisterende Køge Sygehus har allerede i dag en midlertidig, men velfungerende fælles akutmodtagelse.
2
Ibrugtagning af udvidelse til 27 senge skete i 2012. Frem til 2021 udvides akutafdelingen etapevis til i alt 37 senge
Det bemærkes, at der for så vidt angår Sygehus Thy-Mors, Nykøbing Falster Sygehus og Bornholm
Sygehus er tale om modificerede akutmodtagelser, som på grund af særligt tyndt befolkede områder
med ø- eller ø-lignende geografi har en modtagefunktion for akutte patienter på et sygehus tilpasset
de lokale forhold.
15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0016.png
Boks 1.3: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel
Anbefaling 1:
Regioner og sygehuse opsamler og deler viden om de fysiske rammer og kapaciteten i akutmodtagelsen og
betydningen heraf for patientflowet i akutmodtagelsen og resten af akutsygehuset.
1.3.1 Videndeling om de fysiske rammer m.v.
Danske Regioner iværksatte i 2010 projektet ”Godt sygehusbyggeri - koordination og innovation”, der
skulle understøtte og sikre systematisk opsamling, deling og udvikling af viden om centrale elementer i
sygehusbyggeri på tværs af regionerne samt udviklingen af fælles løsninger, der hvor det er
hensigtsmæssigt.
I projektets første fase blev der identificeret ti pejlemærker for fællesindsatser om sygehusbyggeri og
otte fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse herunder de mere organisatoriske
aspekter, der knytter sig til de nye sygehuse. I projektets anden fase arbejdes der med de
anbefalinger til fælles konkrete projekter, der udsprang af arbejdet med pejlemærker og fokusområder,
ligesom der er identificeret fire prioriterede faglige områder herunder eksempelvis
organisationsudvikling og kulturændringer, der er specifikt fokus på. For mere information herom
henvises der til
www.godtsygehusbyggeri.dk
Alle regioner arbejder endvidere med optimal kapacitetsudnyttelse indenfor de fysiske rammer af
akutsygehuset. Alle regioner har deltaget i projekt ”Sikkert patientflow” (jf. også kapitel 4), hvor der
blev arbejdet systematisk og evidensbaseret med at skabe godt patientflow i hele akutsygehuset.
Projektet udbredes nu til alle akutsygehuse, hvilket bl.a. betyder fokus på kapacitetskonferencer,
tavlemøder, brug af data til at skabe forbedringer samt fjernelse af flaskehalse i patientforløbene for at
skabe godt patientflow. Desuden er der etableret regionale arbejdsgrupper, som har udarbejdet
regionale rapporter om emnet samt etableret forskning og planlagt og gennemført konferencer.
1.4 Kapacitet i akutmodtagelsen
Akutmodtagelsen er en selvstændig afdeling, hvor alle akutte patienter modtages samme sted af
læger, sygeplejersker og andet personale. Et væsentligt formål med at samle ressourcerne i
akutmodtagelsen er at flytte den behandlingsmæssige tyngde fra specialafdelingerne til
akutmodtagelsen og dermed afslutte en større del af patienterne uden efterfølgende indlæggelse på
specialafdelingerne. Kapacitet i akutmodtagelserne, fx antallet af sengepladser, må ses i
sammenhæng med arbejdsdelingen mellem akutmodtagelse og specialafdelinger.
I de følgende afsnit beskrives akutmodtagelsernes kapacitet i form af sengepladser henholdsvis primo
2014, 2015 og forventet kapacitet i 2020, når størstedelen af de nye sygehusbyggerier er ibrugtaget.
Forhold vedrørende modtagelse af patienter og flow i forbindelse med udskrivning og overførsel til
specialafdelinger er beskrevet i kapitel 2 og 4.
1.4.1 Behandlingspladser i akutmodtagelsen
Der benyttes en række forskellige termer om behandlingspladserne i akutmodtagelsen. Groft opdelt
skelner sygehusene mellem to typer af behandlingspladser:
Sengepladser, som typisk er beregnet til ophold i op til 24-48 timer. Antallet af sengepladser
varierer fra 16 pladser på de mindste akutmodtagelser til over 50 sengepladser på de største
akutmodtagelser.
Øvrige pladser i form af lejer, stole mv.
16
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0017.png
De forskellige typer behandlingspladser gør det vanskeligt at lave en sammenlignelig opgørelse af
antallet af behandlingspladser. Der vil i den videre gennemgang alene blive skelnet mellem
sengepladser og øvrige pladser. Det sker dels af hensyn til overskueligheden i fremstillingen af data,
dels ud fra en kapacitetsmæssig antagelse om, at ”en plads er en plads”, dvs. at behandlingspladsen
er et udtryk for akutmodtagelsens kapacitet.
Tabel 1.5. Sengepladser i akutmodtagelser og på sygehuse 2014 og 2015
Region
Sygehus
Senge i
akut-
modtagels
en 2014
40
44
37
54
0
16
20
32
37
51
29
Senge i akut-
modtagelsen
2015
Senge på
sygehus
et 2014
Senge på
sygehuset
2015
Andel senge i
Andel
akutmodtagels senge i
en 2014 (%)
akutmodt
agelsen
2015 (%)
9,9
9,5
5,0
10,1
0
5,0
7,0
14,8
17,1
12,7
9,6
9,5
9,5
5,0
10,1
0
5,0
4,6
14,8
12,4
12,7
9,6
Hovedstaden
Bispebjerg Hospital
Nordsjællands
Hospital, Hillerød
Herlev Hospital
Hvidovre Hospital
Bornholms Hospital
36
44
37
54
0
16(14)
13(19)
32(8)
37(13)
51(7+4)
29(6+8)
402
464
740
534
102
322
284
216
299
402
302
423
464
740
534
102
322
284
216
299
402
302
Sjælland
Holbæk Sygehus
Køge Sygehus
Nykøbing Falster
Sygehus
Slagelse Sygehus
Syddanmark
Sydvestjysk Sygehus,
Esbjerg
Sygehus Lillebælt,
Kolding
Odense
Universitetshospital,
Odense
Sygehus
Sønderjylland,
Aabenraa
44
44(4+7+17)
821
821
5,4
5,4
25
16
46
30
27
26
36
16
25(3+3+3)
51
27
30(13)
27(4**)
33
36
16(12)
130
1.173
424
385
233
240
800
128
130
1.066
429
365
232
240
783
84
296
19,2
1,4
10,8
7,8
11,6
10,8
4,5
12,5
7,9
19,2
4,8
6,3
8,2
11,6
13,8
4,6
19,0
7,4
Midtjylland
Aarhus
Universitetshospital
Hospitalsenheden
Vest
Hospitalsenheden
Midt, Viborg
Hospitalsenheden
Horsens
Regionshospitalet
Randers
Nordjylland
Aalborg
Universitetshospital
Sygehus Thy-Mors
Sygehus Vendsyssel,
Hjørring
32
22
404
Parentes angiver ”andre typer behandlingspladser akutmodtagelserne råder over”
17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0018.png
Tabel 1.5 viser, at der på alle 21 sygehuse er etableret akutmodtagelser med egne sengepladser
bortset fra på Bornholm, hvor akutmodtagelsen tages i brug i oktober 2016.
Tabel 1.6. Forventede senge i akutmodtagelsen ved ibrugtagning af de endelige fysiske
rammer
Region
Sygehus
Forventede senge i
akut-modtagelsen
ved ibrugtagning
100
90
130
92
14
54
70
32
56
63
52
Forventede senge på
sygehuset ved ibrugtagning
af samlet sygehus
635
662
626
682
82
258
788
275
372
353
386
Andel forventede senge i
akut modtagelsen ved
ibrugtagning (%)
15,7
13,6
20,7
13,5
17,1
15,5
8,8
11,6
15,1
17,8
13,5
Hovedstaden
Bispebjerg Hospital
Nordsjællands Hospital,
Hillerød
Herlev Hospital
Hvidovre Hospital
Bornholms Hospital
Sjælland
Holbæk Sygehus
Køge Sygehus
Nykøbing Falster
Sygehus
Slagelse Sygehus
Syddanmark
Sydvestjysk Sygehus,
Esbjerg
Sygehus Lillebælt,
Kolding
Odense
Universitetshospital,
Odense
Sygehus Sønderjylland,
Aabenraa
71
45
74
35
50
37
41
64
16
32
714
258
912
437
369
261
240
590
128
245
9,9
17,4
8,1
8,0
13,6
14,2
17,1
10,8
12,5
13,1
Midtjylland
Aarhus
Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Midt,
Viborg
Hospitalsenheden
Horsens
Regionshospitalet
Randers
Nordjylland
Aalborg
Universitetshospital
Sygehus Thy-Mors
Sygehus Vendsyssel,
Hjørring
På baggrund af ovenstående tabeller kan det konstateres, at andelen af senge i akutmodtagelser på
de enkelte akutsygehuse varierer mellem ca. 5 pct. og ca. 19 pct. Generelt kan man se i tabel 1.6., at
andelen af senge på akutmodtagelserne forventes at stige ved ibrugtagning af de endelige fysiske
rammer (i 2020) og andelen ved endelig ibrugtagning vil ligge mellem ca. 8 pct. og ca. 21. pct.
18
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1.5 Delkonklusion
Der var i 2015 1,9 mio. akutte kontakter på de danske sygehuse svarende til 13 pct. af det samlede
antal sygehuskontakter. Ser man alene på indlæggelser, der er mere ressourcetunge end ambulante
kontakter, stod akutte kontakter dog for 72 pct. af det samlede antal. Dermed spiller optimering af
akutområdet en rolle i forhold til sundhedsvæsenets samlede ressourceforbrug.
I forhold til 2014 er der tale om en stigning i det samlede antal patientkontakter på 0,4 mio. svarende til
knap 3 pct. Stigningen er isoleret til det ambulante område, idet der er sket et lille fald i antallet af
indlæggelser svarende til 1,5 pct. Tallene afspejler den generelle tendens i sundhedsvæsenet til, at
behandlingen i stigende grad omlægges fra stationær til ambulant.
I løbet af 2016 forventer 12 akutmodtagelser at have taget de endelige fysiske rammer i brug, og
akutmodtagelsen vil være samlet ét fysisk sted på 17 ud af 21 akutsygehuse, hvilket er 2 flere end i
2014. På en række sygehuse er akutmodtagelsen etableret i midlertidige fysiske rammer.
Det er forskelligt fra sygehus til sygehus hvor stor en andel af de samlede sengepladser på
sygehusene, der befinder sig på akutmodtagelserne. Det gælder både for den aktuelle status og for
den forventede status ved endelig ibrugtagning af de nye fysiske rammer. Dette kan blandt andet
skyldes forskellige organiseringsformer på de enkelte sygehuse. Det generelle billede er dog, at der
ved etablering og ibrugtagning af de nye fysiske rammer forventes en stigning i andelen af senge på
det enkelte sygehus, der befinder sig i akutmodtagelsen.
19
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0020.png
Kapitel 2: Modtagelsen af akutte
patienter
Det akutte beredskab omfatter både det præhospitale beredskab og den akutte modtagelse på
sygehuset. Hvor det præhospitale beredskab er den indsats, der varetages uden for sygehuset,
omfatter den akutte modtagelse på sygehuset både undersøgelse, diagnostik og behandling af den
akutte patient.
Dette kapitel omhandler ”patientens vej” til akutmodtagelsen herunder sammenhængen med det
præhospitale beredskab, selve visitationen, modtagelsen i akutmodtagelsen og triagering.
Den faglige gennemgang undersøgte også modtagelsen af patienterne, og opstillede på den
baggrund to anbefalinger, som dette kapitel gør status på:
Boks 2.1: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel
Anbefaling 3:
De eksisterende triagemodeller justeres til én fælles triagemodel, som anvendes i alle akutmodtagelser
Anbefaling 4:
Alle akutte patienter skal modtages via akutmodtagelsen, med mindre der foreligger konkrete, sundhedsfaglige
grunde til at undtage specifikke patientgrupper herfra, og der skal i så fald være klare aftaler og retningslinjer for
disse
2.1 Sammenhæng med det præhospitale beredskab
En væsentlig forudsætning for samlingen af de akutte funktioner på færre enheder har været at styrke
det præhospitale beredskab, så akutte patienter hurtigt og effektivt kan blive transporteret til en
akutmodtagelse, og så man kan starte den livreddende indsats på skadestedet. Derfor har samtlige
regioner de senere år væsentligt udbygget det præhospitale beredskab, og der er blevet tilført
statslige midler til området, bl.a. med den landsdækkende helikopterordning, som gik i drift den 1.
oktober 2014.
Den præhospitale indsats foregår uden for sygehusene og omfatter bl.a. disponering af ambulancer,
akutbiler og akutlægebiler med tilknyttet sundhedsfaglige rådgivning, transport og visitation af
patienter, som er blevet akut syge eller er kommet til skade. Som led i den præhospitale indsats
indledes livreddende behandling på stedet, hvis der er behov for det.
Alle regionernes akutmodtagelser arbejder med at sikre en god sammenhæng mellem
akutmodtagelsen og det præhospitale beredskab.
Af bekendtgørelse nr. 1150 af 9. dec. 2011, § 16, fremgår det, at regionsrådet skal nedsætte et
sundhedsberedskabs- og præhospital udvalg, som skal koordinere samarbejdet om
20
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0021.png
sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats mellem sygehusvæsenet,
ambulanceberedskabet, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i
regionen, politiet samt redningsberedskabet. Alle regioner har etableret udvalg og fora på tværs af det
præhospitale beredskab og akutmodtagelsen.
Præhospital Patient Journal (PPJ)
Sundhedsstyrelsen (2007) anbefaler, at den præhospitale indsats dokumenteres i en fælles og
landsdækkende præhospital journal, der omfatter både ambulancer, lægebiler, lægehelikopterne og
andre indsatsordninger.
Regionerne har efter planen implementeret den Præhospitale Patientjournal (PPJ) i alle kørende
præhospitale beredskaber, ambulancer, akutlægebiler og paramedicinerbiler i løbet af 2015. Det
fælles projekt for de fem regioner er afsluttet med den seneste tilpasning af softwaren i februar 2016.
Hermed er patientdata, herunder kliniske målinger og vurderinger, optaget i ambulancen eller øvrige
præhospitale enheder tilgængelige på akutmodtagelserne, hvorved personalet har mulighed for at
forberede sig på indkomne patienter og vide ankomsttidspunktet.
Regionerne oplyser, at PPJ indgår aktivt i det daglige arbejde. Eksempelvis oplyser Region
Nordjylland, at deres ambulancepersonale er blevet uddannet i at triagere, således at dette kan foregå
præhospitalt. Via PPJ overføres patientværdier til akutmodtagelsen, og der afprøves i øjeblikket en
’chat-funktion’ mellem ambulance og akutmodtagelsen på Sygehus Thy-Mors. Funktionen har vist sig
nyttig i forhold til at sikre rettidig information om de patienter, der indbringes med ambulance. På sigt
forventes det, at denne funktionalitet udbredes til de øvrige akutmodtagelser i regionen.
Region Midtjylland fremhæver ligeledes, at der i forbindelse med udvikling af den præhospitale
patientjournal tilvejebringes relevante snitflader og fælles sprog i forhold til den triage, der foregår på
sygehusene. På samme vis fortæller eksempelvis Region Hovedstaden, at alle indgående ambulancer
kontakter akutmodtagelserne og mundtligt melder om patienternes tilstand, så akutmodtagelserne er
parate og kan modtage patienterne optimalt. PPJ er blevet ’et naturligt dokument’ omkring
patientforløbet. Den korte kørsel for mange patienter kan dog betyde, at man ikke alle steder kan gøre
brug af PPJ, forud for at patienten ankommer til akutmodtagelsen.
Boks 2.2 Brug af den præhospitale patientjournal på Herlev Hospital
Herlev Hospital har en televisiterende sygeplejefunktion, der giver overblik over aktuelle kørsler med online
adgang til den præhospitale patientjournal (PPJ) og et overblik over samtlige patienter i akutmodtagelsen. Online
adgang til PPJ sikrer et bedre patientforløb, hurtigere diagnostik og mere effektiv behandling, fx giver online
adgang til EKG-målinger mulighed for at konferere med kardiolog og eventuelt omvisitere ambulancen til relevant
hospital.
Ambulancen kan også sende billeder, som fx kan konfereres med ortopædkirurg, der også kan omvisitere om
nødvendigt. Regionen fortæller, at patienterne på den måde sikres rettidig behandlingsstart i det rette speciale.
Ved traumekald kan traumeteamet på stuen se billeder fra ulykkesstedet, som giver et godt billede af
skademekanismen
Kilde: Region Hovedstaden
Ud fra ovenstående kan det konstateres, at alle regioner arbejder på at sikre sammenhæng mellem
akutmodtagelsen og det præhospitale beredskab gennem en række iværksatte initiativer. Ligeledes
ses det, at alle regioner benytter sig af den præhospitale patientjournal PPJ for at dele informationer
om patienten.
21
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0022.png
2.2 Visitation
Det indgår i Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007, at al henvendelse til sygehusvæsenet bør
være visiteret, så patienten tilbydes den rette behandling på det lavest effektive omkostningsniveau
(LEON-princippet). Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at der oprettes ét landsdækkende
telefonnummer til visitationsordningen under almen praksis, så entydigheden i indgangen til
sundhedsvæsenets akutbetjening styrkes.
Visiteret adgang er et vigtigt tiltag i forhold til at sikre patienten det rette behandlingstilbud og
4
derigennem sikre en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Undersøgelser viser
således, at en række af de patienter som henvender sig på akutmodtagelser, kunne have været
behandlet hos egen læge.
Der er pr.1. april 2014 indført visiteret adgang til alle akutmodtagelser i Danmark.
For at sikre en ensartet opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer aftalte regionerne i
2014 at etablere fælles rammer for audit af den sundhedsfaglige visitation ved 112-opkald, herunder
fem fælles kvalitetsmål for brugen af beslutningsstøtteværktøjet Dansk Indeks for Akuthjælp i
forbindelse med den sundhedsfaglige visitation. Dette er med henblik på at sikre en systematisk og
ensartet visitation. Hver enkelt region registrerer og monitorerer på disse data og gennemfører den
nødvendige ledelsesmæssige opfølgning for at sikre målopfyldelse på hver af de fem mål. Resultatet
offentliggøres på regionernes hjemmesider en gang årligt i 1. kvartal.
Tabel 2.1 viser en oversigt over typer af visitation, der er valgt i de enkelte regioner. I Region
Nordjylland og Region Midtjylland sker visitationen via ordninger i almen praksis, dvs. egen læge i
dagtid og vagtlæge uden for dagtid. I Region Hovedstaden sker visitationen via akuttelefoner i
hospitalsregi. I Region Sjælland er visitationen delt mellem akuttelefonen i sygehusregi og almen
praksis/lægevagt. I Region Syddanmark sker skadevisitationen ved, at sygeplejersker visiterer skader
i dagtid, mens vagtlægeordningen visiterer sygdom og skader i vagttiden.
Tabel 2.1 Oversigt over visiteret adgang i de fem regioner Region
Region
Hovedstaden
Sjælland
Set-up for visitation
Akuttelefonen 1813.
Visitation til skadestuen sker
døgnet rundt via akuttelefon
integreret i akutafdelingerne.
Visitation ved sygdom sker via
vagtlæge el-ler egen læge.
Sygeplejersker visiterer skader i
dagtid. Almen praksis visiterer
sygdom i dagtid. Lægevagten
visiterer skader og sygdom i vagt-
tid.
Almen praksis i dagtid*
Lægevagt i vagttid.
Almen praksis i dagtid.
Lægevagten i vagttid.
Hvilke personalegrupper visiterer
Sygeplejersker med lægelig backup.
Sygeplejersker (dagtid) og almen
praksis/lægevagten (vagttid).
Syddanmark
Sygeplejersker med lægelig back-up (dagtid) og
almen praksis/lægevagten (vagttid).
Midtjylland
Nordjylland
Praktiserende læger.
Praktiserende læger
*Vagtlægetelefonen er bemandet med behandlersygeplejersker i tidsrummer 8-16 på hverdage, men denne løsning fungerer
alene som back-up af hensyn til turister og andre uden egen læge. Den primære visitation i dagtid sker gennem egen læge.
4
”Status på regionale aftaler om sammenhæng i akutindsatsen”, Akutudvalget 2012
22
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0023.png
Boks 2.3 Regionernes gratis akuthjælp-app
Regionerne har etableret en gratis akuthjælp-app, hvor man hurtigt kan få overblik over muligheder for akuthjælp.
App’en giver et overblik over eksempelvis åbningstider for akutmodtagelser, lægevagter, apoteker, tandlæge- og
tandskadevagter, kiropraktorvagter og psykiatriske akuttilbud.
App’en dækker akuthjælp i hele landet og viser de akuttilbud, der er tættes på patienten via gps-funktioner.
App’en tilbyder også rutevejledning ved hjælp af Google Maps. Der er også mulighed for at ringe direkte fra
app’en til egen læge, lægevagten, tandlæge- og tandskadevagten, kiropraktorvagten, psykiatrisk skadestue og
vagtapotekerne. Det er en personlig app, hvor man kan gemme forskellige personlige oplysninger, fx
kontaktoplysninger på egen læge, kontaktpersoner, blodtype, allergier m.v.
Kilde: Danske Regioner
2.3 Modtagelse i akutmodtagelsen
Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 omfatter den akutte modtagelse af patienter:
Undersøgelse, diagnostik og behandling af akutte patienter, hvad enten patienten behandles ambulant
eller indlægges. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at al modtagelse af akutte patienter sker
gennem en fælles akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau og tilsvarende via traumecentre på højt
specialiseret niveau. Formålet er at etablere bedre mulighed for samarbejde om den akutte,
uafklarede patient på tværs af specialer og dermed et bedre grundlag for at skabe et effektivt og
sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.
I den faglige gennemgang blev det anbefalet, at alle akutte patienter skal modtages via
akutmodtagelsen, med mindre der foreligger konkrete, sundhedsfaglige grunde til at undtage
specifikke patientgrupper herfra, og såfremt der er særlige faglige grunde, skal der være klare aftaler
og retningslinjer for disse.
For en række grupper af patienter kan man forud for modtagelse på sygehus afgøre, at det er
væsentligt, at de ses af en bestemt speciallæge. Det gælder eksempelvis børn, som skal modtages på
en børneafdeling af personale med pædiatriske kompetencer. Dette kan være i tæt tilslutning til
akutmodtagelsen, men kan også være andet sted på matriklen.
Alle akutsygehuse oplyser, at de har aftaler mellem akutmodtagelse og stamafdelinger, bl.a. med
fokus på visitation. Alle regioner udvikler aftalerne i sammenhæng med de nye hospitalsbyggerier.
Som eksempel er Region Hovedstaden i gang med at definere såkaldte ”afklarede patienter”, der kan
visiteres direkte til specialafdeling. Tabel 2.2. viser, hvordan de akutte patienter modtages på de 21
akutsygehuse fordelt på, 1) om der er tale om en samlet akutmodtagelse, 2) om akutte patienter
modtages uden om akutmodtagelsen og 3) om børn modtages på akutmodtagelsen.
Tabellen viser, at akutmodtagelsen er samlet ét fysisk sted på 17 ud af de 21 akutsygehuse. I 2014
var dette tilfældet på 15 akutsygehuse.
En endelig samling af akutmodtagelserne afhænger for flere regioner af den konkrete kontekst og
stadie af nybyggeri. Dette er bl.a. tilfældet på: Aarhus Universitetshospital frem til udflytning på Det Ny
Universitetshospital, Hospitalsenhed Vest frem til udflytning til DNV-Gødstrup samt Bispebjerg og
Hvidovre Hospital.
23
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0024.png
Tabel 2.2 Modtagelse af patienter (primo 2016)
Region
Sygehus
Samlet akut-
modtagelse
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
(Ja)
Ja
Ja
(Nej)
(Nej)
Ja
Ja
Ja
(Ja)
Ja
Ja
Patienter
udenom
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Børn i
akutmodtagelse
(Ja)
(Ja)
Ja
Ja
Ja
(Ja)
(Ja)
(Ja)
(Ja)
(Ja)
(Ja)
(Ja)
(Ja)
Ja
Ja
Ja
Nej
(Ja)
(Ja)
(Ja)
Ja
Hovedstaden Bispebjerg Hospital
Nordsjællands Hospital, Hillerød
Herlev Hospital
Hvidovre Hospital
Bornholms Hospital
Sjælland
Holbæk Sygehus
Køge Sygehus
Nykøbing Falster Sygehus
Slagelse Sygehus
Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Sygehus Lillebælt, Kolding
Odense Universitetshospital,
Odense
Sygehus Sønderjylland,
Aabenraa
Midtjylland
Aarhus Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest, Herning
Hospitalsenheden Midt, Viborg
Hospitalsenheden Horsens
Regionshospitalet Randers
Nordjylland
Aalborg Universitetshospital
Sygehus Thy-Mors
Sygehus Vendsyssel, Hjørring
Note: Parenteser angiver besvarelser, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Tabel 2.2. viser, at alle akutsygehuse modtager visse patientgrupper uden om akutmodtagelserne af
forskellige faglige og organisatoriske årsager, idet specialerne er repræsenteret forskelligt på de
enkelte akutsygehuse.
Regionerne oplyser, at det hovedsagligt drejer sig om de samme patientgrupper, der går udenom
akutmodtagelsen herunder bl.a. fødende, der går direkte til fødegangen samt visse kardiologiske og
neurologiske patienter og akut medicinsk syge børn. Der er også andre patientgrupper, der af faglige
og organisatoriske årsager går direkte videre til relevant stamafdeling. I Region Hovedstaden
foreligger der fx aftaler om, at modtagelse af traumepatienter sker på Rigshospitalet til specialiseret
behandling. I Region Syddanmark modtages fx otologiske, onkologiske og dermatologiske patienter
samt dialysepatienter ikke gennem akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital.
For så vidt angår modtagelsen af børn, er der nogle enkelte ændringer siden den faglige gennemgang
fra 2014, hvor alle akutmodtagelser modtog børn. Sundhedsstyrelsen (2007) anbefaler, at pædiatri bør
være repræsenteret på matriklen ved modtagelse af børn – dog bortset fra modtagelse af børn med
mindre skader.
24
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
2.4 Triage
Triage er et prioriteringsredskab, der skal sikre, at de patienter, der har tidskritisk sygdom eller
tilskadekomst, behandles hurtigt. Ved ankomst til akutmodtagelsen inddeles patienterne i kategorier
alt efter deres sundhedsfaglige behov. Triagekategorien angiver en maksimal tidsgrænse til lægefaglig
vurdering, hvilke patienter der skal tilses først og fastlægger en løbende revurdering af patienten
afhængigt af hastegrad og alvorlighed.
Alle akutmodtagelser triagerer patienterne. Det sikrer, at patienterne bliver vurderet (og behandlet) i
rækkefølge efter alvorligheden af den enkelte patients sygdomsbillede. Triage består grundlæggende
af to elementer: En vurdering af patientens vitalparametre (som er det, der er den egentlige triage,
som betyder at sortere) og en vurdering af patientens symptomer vha. symptomårsagskort.
I den faglige gennemgang blev det anbefalet, at de eksisterende triagemodeller justeres til én fælles
triagemodel, som anvendes i alle akutmodtagelser (anbefaling 3). I Danmark benyttes to
triagesystemer, der i det væsentligste er ens: Danske Regioners Triagemodel (DaR-T) som anvendes
på fem akutmodtagelser og Danish Emergency Proces Triage (DEPT) som anvendes på 16
akutmodtagelser.
DaR-T og DEPT er siden den faglige gennemgang i 2014 blevet gennemgået med henblik på at sikre,
at patienterne reelt triageres til samme hastegrad i de to systemer, og at hovedsymptomerne, der
indeholdes i DaR-T, kan genfindes i DEPT. Gennemgangen viser, at dette er tilfældet, og at brugen af
de to triagesystemer resulterer i samme hastegradsvurdering for patienterne. Hvilket af de to
triagesystemer, der anvendes, har alene sammenhæng med, om flowoptimering på hospitalerne er
indbygget i triagesystemet, eller sker i selvstændige parallelle processer.
2.5 Delkonklusion
Dette kapitel har haft fokus på patientens vej frem til akutmodtagelsen. Sundhedsstyrelsen (2007)
anbefaler bl.a., at al henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret, hvilket status viser er tilfældet
i alle regioner. I status ses det endvidere, at 17 ud af 21 akutsygehuse har samlet akutmodtagelsen ét
fysisk sted, hvor dette i 2014 var tilfældet på 15 akutsygehuse.
Det ses, at alle regioner arbejder på at sikre sammenhæng mellem akutmodtagelserne og det
præhospitale beredskab gennem en række iværksatte initiativer. Regionerne benytter sig af den
præhospitale patientjournal PPJ for at dele informationer om patienten, og dermed følges
Sundhedsstyrelsens anbefaling (2007) om, at den præhospitale indsats dokumenteres i en fælles og
landsdækkende præhospital journal.
Der findes forskellige typer af visitation i de fem regioner. Regionerne har i 2014 for at sikre en
ensartet opfølgning på kvaliteten af de sundhedsfaglige visitationer aftalt at etablere fælles rammer for
audit af den sundhedsfaglige visitation.
Alle akutsygehuse modtager visse patientgrupper uden om akutmodtagelsen. På akutsygehuse går
fødende samt visse kardiologiske og neurologiske patienter uden om akutmodtagelserne. Dette er
også tilfældet for børn de fleste steder. Der planlægges dog alle steder med modtagelse af alle akutte
patienter, undtaget de patientgrupper, der af faglige eller organisatoriske årsager modtages direkte til
behandling på en specialiseret afdeling.
25
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
Status viser, at der arbejdes med to triagemodeller i regionerne, der på den indledende vurderings- og
prioriteringsmekanisme er ens. Hvilket af de to triagesystemer der anvendes, har alene sammenhæng
med, om flowoptimering på hospitalerne er indbygget i triagesystemet, eller sker i selvstændige
parallelle processer.
26
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0027.png
Kapitel 3: Speciallægen med i front
Et af hovedformålene med akutmodtagelserne er, at de rette kompetencer er til stede og tilgængelige
på akutmodtagelsen, når der er brug for dem. Det er derfor centralt, at speciallæger er med helt
fremme i den akutte patientbehandling med henblik på hurtig udredning og behandling.
I et effektivt patientforløb for de akutte patienter, er det centralt at have adgang til de rette
speciallægekompetencer, men det er også centralt, at der er let adgang til hurtig diagnostik og
udredning herunder adgang til de relevante faciliteter.
Dette kapitel sætter fokus på akutmodtagelsernes adgang til speciallægekompetencer og undersøger,
hvorvidt akutmodtagelserne lever op til Sundhedsstyrelsen anbefalinger vedrørende adgangen til
speciallæger. Samtidig kigges der nærmere på faciliteter på matriklen og i akutmodtagelsen, og
hvordan de nye muligheder i overenskomsten for overlæger anvendes til at understøtte gode
patientflow.
Den faglige gennemgang undersøgte også akutmodtagelsernes adgang til speciallæger samt
faciliteter i akutmodtagelsen og på matriklen, og på den baggrund blev der opstillet tre anbefalinger,
som dette kapitel gør status på:
Boks 3.1: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel
Anbefaling 2:
De klinisk relevante undersøgelser inden for radiologi (herunder ekkokardiografi), klinisk biokemi og evt.
andre relevante specialer skal være let tilgængelige og have hurtige svartider med henblik på at understøtte
effektive patientforløb i akutmodtagelsen.
Anbefaling nr. 9:
Relevante speciallæger, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007, skal være umiddelbart tilgængelige for
akutmodtagelsen døgnet rundt, med mindre særlige lokale forhold gør sig gældende. Speciallæger har
ansvaret for – selv eller gennem supervision – at der foretages undersøgelse og behandling af de akutte
patienter.
Anbefaling nr. 10:
Overenskomsterne for personalet ansat på akutsygehuset skal understøtte gode patientforløb og godt flow i
akutmodtagelsen.
27
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0028.png
3.1 Faciliteter på matriklen og i akutmodtagelsen
Et effektivt akutpatientforløb kan bl.a. opnås ved, at de relevante undersøgelser er let tilgængelige, når
en akutpatient skal igennem en række udredende undersøgelser inden for eksempelvis
røntgenundersøgelse. Sundhedsstyrelsen (2007) anbefaler, at de fælles akutmodtagelser bør have
følgende faciliteter på akutsygehuset:
Konventionelle røntgenundersøgelser
CT-scanning
Ultralydsundersøgelse, herunder ekkokardiografi
Akutte operationsfaciliteter
Laboratorieanalyser – klinisk biokemi
Ved den faglige gennemgang fra 2014 havde alle 21 akutsygehuse røntgen, CT, ultralyd, laboration
og akutte operationsfaciliteter på sygehuset og levede dermed op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Dette fremstår uændret, jf. nedenstående tabel 3.1 som viser, hvilke faciliteter de enkelte sygehuse
har på akutsygehuset eller i akutmodtagelsen:
Tabel 3.1 Faciliteter på matriklen og i akutmodtagelsen (primo 2016)
Region
Sygehus
Røntgen
Matrikel
Matrikel
FAM
Matrikel
Matrikel
FAM
Matrikel
FAM
Matrikel
FAM
FAM
FAM
FAM
FAM
Matrikel
(FAM)
(FAM)
FAM
FAM
FAM
CT
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
FAM
FAM
FAM
FAM
FAM
FAM
Matrikel
(FAM)
(FAM)
(FAM)
FAM
FAM
Ultralyd
Matrikel
FAM
FAM
Matrikel
Matrikel
FAM
FAM
FAM
Matrikel
FAM
FAM
FAM
FAM
Matrikel
FAM
FAM
(FAM)
(FAM)
FAM
FAM
Akut OP
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
FAM
FAM
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
(FAM)
(FAM)
(FAM)
(FAM)
Matrikel
Laboratorie
ydelser
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
Matrikel
FAM
Matrikel
FAM
Matrikel
FAM
FAM
FAM
FAM
Matrikel
FAM
FAM
FAM
FAM
FAM
FAM
Hovedstaden Bispebjerg Hospital
Nordsjællands Hospital, Hillerød
Herlev Hospital
Hvidovre Hospital
Bornholms Hospital
Sjælland
Holbæk Sygehus
Køge Sygehus
Nykøbing Falster Sygehus
Slagelse Sygehus
Syddanmark Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Sygehus Lillebælt, Kolding
Odense Universitetshospital,
Odense
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Midtjylland
Aarhus Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest, Herning
Hospitalsenheden Midt, Viborg
Hospitalsenheden Horsens
Regionshospitalet Randers
Nordjylland
Aalborg Universitetshospital
Sygehus Thy-Mors
Sygehus Vendsyssel, Hjørring
(FAM)
(FAM)
(FAM)
(FAM)
Matrikel
Note: FAM er en forkortelse for akutmodtagelse. Parentes angiver en umiddelbar nærhed til akutmodtagelsen.
Tabel 3.1 viser, at alle 21 akutsygehuse har røntgen, CT, ultralyd, akutte operationsfaciliteter og
laboratorieydelser tilgængelige på matriklen eller i akutmodtagelsen. Regionerne opfylder således
Sundhedsstyrelsens krav til faciliteter.
28
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0029.png
Det ses i tabellen, at de mest almindelige faciliteter som røntgen, ultralyd og laboratorium er
tilgængelige i akutmodtagelsen på mere end halvdelen af akutmodtagelserne. Samtidig ses det også,
at 12 akutsygehuse har CT-scannere på akutmodtagelsen, mens det gjaldt for 9 akutsygehuse i den
faglige gennemgang i 2014. Herudover oplyser regionerne, at der arbejdes med øget fremmøde af
radiografer i akutmodtagelsen samt efteruddannelse af radiografgruppen.
Boks 3.2 Eksempel på opkvalificering for at understøtte effektive patientflow:
På Slagelse Sygehus indgår akutafdelingens speciallæger systematisk i et uddannelsesprogram fra Syddansk
Universitet af seks måneders varighed, der certificerer dem i akutmedicinsk ultralyd. På nuværende tidspunkt er
fem af akutlægerne blevet certificeret, og flere er på vej til at blive det. Dette betyder, at afdelingen selv er i stand
til at foretage forskellige former for ultralydsskanninger.
Kilde: Region Sjælland
3.2 Adgang til speciallæger
Med akutmodtagelserne er målet, at den erfarne kompetence sættes med i front, og at speciallægerne
tager del i dækningen af vagten i akutmodtagelsen døgnet rundt. Traditionelt set har akutafsnit og
skadestuer overvejende været bemandet af yngre læger i vagttiden om aftenen, natten og weekend.
Betegnelsen
speciallæge
er en læge med speciallægeuddannelse eller en læge i sidste år af
speciallægeuddannelsen (Sundhedsstyrelsen 2007).
Boks 3.3 Definition:
Speciallægen er med i front
Den faglige gennemgang definerede, at speciallægen i front indebærer, at de relevante speciallæger skal være
umiddelbart tilgængelige for akutmodtagelsen døgnet rundt, med mindre særlige lokale forhold gør sig gældende.
Speciallæger har ansvar for - selv eller gennem supervision - at der foretages undersøgelse og behandling af alle
akutte patienter.
Kilde: Den faglige gennemgang 2014
Speciallægedækningen i akutmodtagelserne er i overvejende grad organiseret omkring en model
bestående af en kerne af fastansatte læger, som suppleres med vagtdækning fra læger ansat på
sygehusets specialafdelinger. Der er forskel på, hvor mange læger - også speciallæger - der er ansat i
akutmodtagelserne, og hvor mange læger der deltager i det akutte arbejde i akutmodtagelsen som del
af deres ansættelser på de øvrige afdelinger på sygehuset.
En anden model er at sikre vagtdækningen af akutmodtagelsen alene af speciallæger, som er ansat i
akutmodtagelserne. I den faglige gennemgang fra 2014 var akutmodtagelserne overvejende bygget
op omkring den første model, hvilket også gør sig gældende i 2016.
Sundhedsstyrelsen (2007) har en række anbefalinger til hvilke specialer og faciliteter, der bør være
tilgængelige på matriklen og i akutmodtagelsen.
29
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0030.png
Boks 3.4 Sundhedsstyrelsens anbefalinger om tilstedeværelse af og tilgængelighed til
speciallæger på matriklen og i akutmodtagelsen:
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at grundlaget for den fælles akutmodtagelse er, at nedenstående
specialer/faciliteter er repræsenteret på matriklen:
- Intern medicin
- Ortopædisk kirugi
- Kirurgi (parenkym)
- Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2
- Diagnostisk radiologi
- Klinisk biokemi
De fælles akutmodtagelser kan i øvrigt være forskellige, idet de kan have supplerende specialer med funktioner
på såvel hoved- som specialiseret niveau.
For vagtforhold anbefales det, at følgende specialer bør have speciallæge i tilstedeværelsesvagt: Intern medicin,
ortopædisk kirurgi, kirurgi og anæstesiologi. Endvidere skal der være speciallæger med kompetence til at
foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi.
Diagnostisk radiologi bør som minimum have speciallæger i rådighedsvagt, idet nogle funktioner kan varetages
ved en telemedicinsk løsning.
Rådgivning fra følgende specialer - ikke nødvendigvis ved fremmøde: Klinisk
biokemi og intern medicin: Infektionsmedicin og klinisk mikrobiologi.
Kilde: Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2007)
30
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0031.png
Tabel 3.2 viser, hvilke specialer der er repræsenteret på den enkelte matrikel med akutfunktion i 2016:
Tabel 3.2. Adgang til speciallæger på sygehusmatrikel (primo 2016)
Region
Sygehus
Intern
medicin
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ortopæd-
kirurgi
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Kirurgi
Anæste-
siologi
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Diagnos-
tisk
radiologi
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Klinisk
Biokemi
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Hovedstaden
Bispebjerg Hospital
Nordsjællands Hospital, Hillerød
Herlev Hospital
Hvidovre Hospital
Bornholms Hospital
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Sjælland
Holbæk Sygehus
Køge Sygehus
Nykøbing Falster Sygehus
Slagelse Sygehus
Syddanmark
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Sygehus Lillebælt, Kolding
Odense Universitetshospital,
Odense
Sygehus Sønderjylland,
Aabenraa
Midtjylland
Aarhus Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest, Herning
Hospitalsenheden Midt, Viborg
Hospitalsenheden Horsens
Regionshospitalet Randers
Nordjylland
Aalborg Universitetshospital
Sygehus Thy-Mors
Sygehus Vendsyssel, Hjørring
Det ses i tabel 3.2, at alle regioner har repræsentation af relevante speciallægekompetencer. I Region
Nordjylland er der dog fortsat en udfordring med rekrutteringen på Sygehus Thy-Mors, der mangler
speciallægekompetencer i klinisk biokemi.
Det bemærkes, at der for så vidt angår Sygehus Thy-Mors, Nykøbing Falster Sygehus og Bornholm
Sygehus er tale om modificerede akutmodtagelser, som på grund af særligt tyndt befolkede områder
med ø- eller ølignende geografi har en modtagefunktion for akutte patienter på et sygehus, der er
tilpasset de lokale forhold.
Regionerne oplyser, at der er speciallæger med efteruddannelse i fagområdet akutmedicin på en
række akutmodtagelser. Den speciallæge, der er i front, kan dermed fx være en speciallæge, der
udover en speciallægeuddannelse også har efteruddannelse i fagområdet akutmedicin. Regionerne
oplyser endvidere, at der flere steder er ansat læger med speciale i akutmedicin uddannet i andre
lande. Det bemærkes, at speciallæger uddannet fra udlandet i specialer, som ikke er godkendt i
Danmark, ikke kan opnå dansk speciallægeanerkendelse i disse specialer.
31
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
3.2.1 Speciallæger i døgndækket tilstedeværelsesvagt
Sundhedsstyrelsen (2007) anbefaler, at speciallæger i intern medicin, ortopædisk kirurgi, kirurgi og
anæstesiologi bør være tilgængelige via tilstedeværelsesvagt, ligesom speciallæger med kompetence
til at foretage akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi, skal være tilgængelige, jf. boks
3.3.
Den faglige gennemgang i 2014 viste, at 15 ud af 21 akutsygehuse ikke levede op til
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have døgndækkende tilstedeværelsesvagt i et eller flere af
disse specialer.
32
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0033.png
Tabel 3.3 viser en opdatering af akutsygehusenes adgang til døgndækkende tilstedeværelsesvagt i de
specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler:
Tabel 3.3 Adgang til speciallæger og diagnostik, døgndækkende tilstedeværelse (2016)
Region
Sygehus
Intern
medicin
O. kir
Specialer
Diagnostik
Kirurgi Anæste Diagn. Ultralyd Ekko
-siologi radiolo
kardio
gi
grafi
(rådig-
hedsva
gt)
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
(Ja)
(Ja)
(Ja)
Ja
Ja
Ja
Ja
(Ja)
Ja
Ja
(Ja)
(Ja)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
(Nej)
Ja
(Ja)
(Ja)
(Ja)
Ja
Ja
Ja
Ja
(Ja)
(Ja)
(Ja)
(Ja)
(Ja)
Ja
Nej
Hovedstaden
Bispebjerg Hospital
Nordsjællands Hospital, Hillerød
Herlev Hospital
Hvidovre Hospital
Bornholms Hospital
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
(Ja)
Nej
(Nej)
(Nej)
(Nej)
(Nej)
(Nej)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Sjælland*****
Holbæk Sygehus
Køge Sygehus
Nykøbing Falster Sygehus
Slagelse Sygehus
Syddanmark
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Sygehus Lillebælt, Kolding
Odense Universitetshospital,
Odense
Sygehus Sønderjylland,
Aabenraa
Midtjylland
Aarhus Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest, Herning
Hospitalsenheden Midt, Viborg
Hospitalsenheden Horsens
Regionshospitalet Randers
Nordjylland
Aalborg Universitetshospital
Sygehus Thy-Mors
Sygehus Vendsyssel, Hjørring
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Note: En parentes markerer, at særlige forhold gør sig gældende
Anm.: En parentes markerer, at særlige forhold gør sig gældende.
Note:
Region Hovedstaden:
Der skal være døgndækket tilstedeværelse i intern medicin, men rekrutteringsproblemer kan
betyde, at vagten kortvarigt dækkes af læger med kortere uddannelse. Vedr. Bornholm er der ekkokardiografi, når der er en
kardiolog i vagt. Traumepatienter går udenom akutmodtagelserne i Region Hovedstaden.
Region Sjælland:
Når der er behov for
ultralydsscanning af hjertet i natte- og weekendtimerne, trækkes der på kardiologer fra akutsygehuset. Ved mistanke om store
blodpropper i hjertet transporteres patienten direkte til Rigshospitalet. Der er 30 minutters tilkald på speciallæge i intern medicin
på Køge Sygehus.
Region Midtjylland:
for enkelte hospitaler er der dog først fuld døgndækkende tilstedeværelse af
ortopædkirurger og kirurger fra 1. august 2016.
Region Nordjylland:
Der modtages ikke akutte kardiologiske hjertepatienter på
Sygehus Thy-Mors. Akutte hjertepatienter fra Sygehus Thy-Mors’ optageområde modtages på Aalborg Universitetshospital.
Aalborg UH er i parentes da en del af lægerne i tilstedeværelses bagvagten ikke er speciallæger, men personer i sidste år af
deres Hoveduddannelse..
33
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0034.png
Sundhedsstyrelsen anbefaler døgndækkende tilstedeværelsesvagt af et eller flere specialer. Det ses,
at der er døgndækkende tilstedeværelsesvagt på alle specialer på 13 akutmodtagelser, men at der
ikke er døgndækkende tilstedeværelse af speciallæger eller speciallægekompetencer på 8
akutsygehuse på alle tidspunkter af døgnet inden for følgende områder:
Intern medicin: Bornholms Hospital, Køge Sygehus, Sygehus Thy-Mors, Sygehus Vendsyssel
Ortopædkirurgi: Bispebjerg Hospital, Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre
Hospital, Bornholms Hospital
Kirurgi: Bornholms Hospital, Sygehus Thy-Mors
Anæstesiologi: Bornholms Hospital
Ultralyd: Nordsjællands Hospital, Bornholms Hospital
Ekkokardiografi: Sygehus Thy-Mors (akutte hjertepatienter fra Thy-Mors optageområde
modtages på Aalborg Universitetshospital), Bornholm
I forhold til den faglige gennemgang fra 2014 ses det, at alle akutsygehusene i Region Syddanmark
og Region Midtjylland i dag lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om døgndækkende adgang
til de specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, mens akutsygehusene i Region Nordjylland,
Region Hovedstaden og Region Sjælland stadig ikke har døgndækkende tilstedeværelse inden for ét
eller flere specialer. Der er således fortsat 8 akutsygehuse, der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger. Der er dog en række særlige forhold, som gør sig gældende:
Region Hovedstaden oplyser, at traumepatienter i regionen går udenom akutmodtagelserne og direkte
til Rigshospitalet. Når der i sjældne tilfælde kommer en traumepatient til akutsygehusene, bliver
patienten overflyttet til Rigshospitalet med akutlæge, hvorfor der ikke er døgndækkende
tilstedeværelsesvagt inden for ortopædkirurgi. Region Hovedstaden oplyser endvidere, at en
arbejdsgruppe er i gang med at se på ensartet og faglig forsvarlig bemanding.
Region Sjælland fremhæver i forhold til ekkokardiografi, at regionen er i gang med en konsolidering af
beredskabet på området. Når der er behov for ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi) i natte- og
weekendtimerne, trækkes der på kardiologer fra akutsygehuset. Regionen havde etableret en
vagtordning gennem et år, hvor hjertelæger bosiddende i lokalområdet kunne tilkaldes mod et
honorar. Ordningen blev ikke anvendt, fordi det enkelte sygehus’ kardiologer fra sygehuset tog sig af
patienten. Der foreligger aftale om, at patienter med mistanke om stor blodprop i hjertet transporteres
direkte til Rigshospitalet.
Region Nordjylland anfører, at der er særlige forhold der gør sig gældende for Sygehus Thy-Mors. Det
er et tyndt befolket område med ø-lignende status, og der er derfor behov for specifikke løsninger som
fx. telemedicinsk rådgivning fra regionens øvrige hospitaler.
3.2.2 Adgang til døgndækkende rådgivning
I den faglige gennemgang fra 2014 viste det sig, at alle akutmodtagelser havde adgang til
døgndækkende rådgivning i specialerne klinisk biokemi, infektionsmedicin og klinisk mikrobiologi. I
nedenstående tabel 3.4 fremgår det, at alle akutmodtagelserne fortsat har adgang til døgndækkende
rådgivning i de nævnte specialer.
34
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0035.png
Tabel 3.4 Adgang til speciallæger, døgndækkende rådgivning (primo 2016)
Region
Hovedstaden
Sygehus
Bispebjerg Hospital
Nordsjællands Hospital, Hospital
Herlev Hospital
Hvidovre Hospital
Bornholms Hospital
Sjælland
Holbæk Sygehus
Køge Sygehus
Nykøbing Falster Sygehus
Slagelse Sygehus
Syddanmark
Sydvestjysk sygehus, Esbjerg
Kolding Sygehus
Odense Universitetshospital, Odense
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Midtjylland
Aarhus Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest, Herning
Hospitalsenheden Midt, Viborg
Hospitalsenheden Horsens
Regionshospitalet Randers
Nordjylland
Aalborg Universitetshospital
Sygehus Thy-Mors
Klinisk Biokemi
Ja
(Ja)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
(Ja*)
Infektionsmedicin
(Ja)
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Klinisk
mikrobiologi
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Sygehus Vendsyssel, Hjørring
Ja
Note: En parentes markerer, at særlige forhold gør sig gældende
*Sygehus Thy-Mors dækkes fra Aalborg Universitetshospital via telemedicinsk løsning
3.3 Status på brugen af nye muligheder i overenskomsten for overlæger
Den faglige gennemgang fra 2014 anbefalede, at overenskomster for personalet, der er ansat på
akutsygehuse, skulle kunne understøtte gode patientforløb i akutmodtagelsen. Overenskomster kan
netop bruges til at understøtte, at erfaringen i højere grad er med i front i mødet med den akutte
patient i aften- og weekendtimer og dermed kan være med til at understøtte et gode flow i
akutmodtagelsen.
Nye muligheder i overenskomsten for overlæger betyder bl.a., at overlæger i akutmodtagelserne eller
andre afdelinger, hvor de bistår i det akutte arbejde, kan gå i tjeneste frem til kl 23 på hverdage og i
tidsrummet kl. 08 – 18 på lørdage, søndage og søgnehelligdage, og fra den 1. april 2016: kl. 08 – 21 -
på lørdage, søndage og søgnehelligdage.
Alle regioner har oplyst, at de bruger de nye muligheder i overenskomsten for overlæger. Eksempelvis
kan det nævnes, at overlæger på Nordsjællands Hospital indenfor de medicinske specialer har
fremmøde indtil kl. 21.00, og på Herlev Hospital anvendes overlægeoverenskomsten i forhold til
akutmodtagelsen i den forstand, at den vagtbærende overlæge for de pågældende kliniske afdelinger
generelt har tilstedeværelse til klokken 21 ved aftenstuegang, og enkelte afdelinger med høj akut
operationsaktivitet har tilstedeværelse af overlæger til kl. 23.
35
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
Regionernes oplysninger viser, at de nye muligheder i overenskomsten således er brugt til at ændre
på vagtforhold og bemanding i forskellige konstellationer, som er tilpasset af de lokale forhold på det
enkelte akuthospital. En region forklarer dog også, at overenskomsten ikke alene kan sikre den rette
speciallægedækning i akutmodtagelserne, og der derfor er behov for et stærkt fokus på rekruttering og
fastholdelse af lægerne i akutmodtagelsen.
Der tegner sig et samlet billede af, at akutsygehuse benytter sig af fleksibiliteten i overenskomsterne til
at understøtte, at specialelægerne i højere grad er med fremme til at kunne understøtte gode
patientforløb.
3.4 Delkonklusion
Det er centralt, at de rette kompetencer og faciliteter er til stede og tilgængelige for de akutte
patientforløb i akutmodtagelsen eller på det samlede akutsygehus, når der er brug for dem. Her er det
afgørende, at speciallæger er med fremme i mødet med den akutte patient for at sikre et effektivt
patientflow med hurtig udredning, behandling og visitation.
Et effektivt patientflow understøttes af, at akutsygehuse har hurtig og nem adgang til de relevante
faciliteter til diagnosticering og behandling af de akutte patienter. Gennemgangen viser, at alle 21
akutsygehuse lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have røntgen, CT, ultralyd,
laboration og akutte operationsfaciliteter tilgængelig for de akutte forløb på matriklen.
For at understøtte effektive patientflow med hurtig udredning og behandling stilles der krav til
speciallægens tilstedeværelse. Kapitlet har vist:
at alle akutsygehuse lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have specialerne;
internt medicin, ortopædkirurgi, kirurgi, anæstesiologi, diagnostisk radiologi, klinisk biokemi
repræsenteret på matriklen (på nær ét med ølignende status).
at alle akutsygehuse lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have adgang til
døgndækkende rådgivning i specialerne klinisk biokemi, infektionsmedicin og klinisk
mikrobiologi.
at 13 akutmodtagelser lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om døgndækkende
tilstedeværelsesvagt, mens 8 akutmodtagelser ikke har døgndækkende tilstedeværelsesvagt i
natte- eller weekendtimerne inden for et eller flere specialer: intern medicin, ortopædkirurgi,
kirurgi, anæstesiologi samt speciallæger med kompetencer til at foretage akutte
ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi. I 2014 havde 15 akutmodtagelser ikke
døgndækkende tilstedeværelsesvagt inden for et eller flere specialer.
Generelt tegner der sig et billede af, at akutsygehusene arbejder med at sikre, at
speciallægekompetencerne er til stede og tilgængelige, når der er behov for dem. Det vidner om, at
nybruddet i forhold til at have speciallægen med i front generelt er indarbejdet på de enkelte matrikler,
men at der fortsat er flere steder, hvor man endnu ikke helt er i mål med at sikre døgndækkende
tilstedeværelse i en række specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Samtidig ses det, at regionerne anvender de nye muligheder i overenskomsten for overlæger til at
understøtte, at speciallægerne i højere grad er med i front i mødet med den akutte patient.
36
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0037.png
Kapitel 4: Patientflow
Sammenhængende patientflow af høj kvalitet forudsætter et velfungerende samarbejde mellem de
forskellige enheder. Sammenhæng i patientforløb gælder både mellem akutafdelingerne og
stamafdelingerne og mellem sygehusene og kommunerne ved udskrivelse af patienterne. Dette
kapitel ser på patientflow, og hvordan man i regionerne har fulgt op på de fire anbefalinger fra den
faglige gennemgang fra 2014 om sammenhængende forløb for de akutte patienter.
I den faglige gennemgang kom arbejdsgruppen med følgende anbefalinger vedrørende samarbejde
og effektivt flow, da etableringen af akutmodtagelser er en ny organisering på sygehuset, der i højere
grad har fokus på sammenhængende patientforløb.
Boks 4.1: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel
11. Alle akutsygehuse skal sikre klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og
stamafdelinger. Aftalerne skal understøtte gode patientforløb og indeholde klare retningslinjer om fx visitation og
ansvarsfordeling i forhold til udskrivelser og over-flytninger.
12. Den kliniske ledelse på akutafdelingen, herunder fx flowmasterfunktionen, skal have klare beføjelser til at
sikre gode patientforløb, fx ved at tilkalde speciallæger fra andre afdelinger, henvise patienter til tider på
ambulatoriet, foretage relevant visitation på sygehuset mv.
13. Sygehusets ledelse skal være aktivt involveret i at sikre et velfungerende samarbejde mellem
akutmodtagelserne og stamafdelingerne. Det er vigtigt at understøtte udviklingen af en fælles samarbejdskultur
på akutsygehuset, herunder i forhold til samarbejde på tværs af faggrupper.
14. Samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren skal understøtte sammenhængende
patientforløb for de akutte patienter. Dette bør forankres i regi af sundhedsaftalerne.
4.1. Samarbejdet mellem akutmodtagelsen og stamafdelingen
Alle akutsygehuse har klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og stamafdelinger,
og regionerne oplyser, at alle hospitalsledelser er aktivt involveret i at sikre velfungerende
samarbejder mellem akutmodtagelser og stamafdelinger.
Samarbejdsaftaler om udredning og behandling af den akutte patient udgør et konkret redskab til at
understøtte samarbejdet mellem akutmodtagelse og det øvrige akutsygehus. Der er i vid udstrækning
(på 17 ud af de 21 akutmodtagelser) udformet skriftlige aftaler om samarbejdet mellem
akutmodtagelsen og stamafdelingerne.
Indholdet i aftalerne varierer på tværs af regioner og sygehuse og spænder fra visitationsretningslinjer
og håndtering af situationer med overbelægning til mere udbyggede aftaler, der også omfatter
fremmøde, ansvarsfordeling i forhold til patientflow, udskrivelser og overflytninger fra akutmodtagelse
til stamafdeling mv.
37
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0038.png
Herudover er der en løbende dialog mellem akutmodtagelsen, hospitalsdirektionen og de kliniske
afdelinger i varierende konstellationer og mødefora, hvor der drøftes enkeltsager og/eller generelle
problemstillinger.
På de akutsygehuse, hvor der i dag ikke er udarbejdet skriftlige aftaler, ser billedet forskelligt ud:
Nordsjællands Hospital er ved at udarbejde nærmere retningslinjer og angiver derudover, at
praksis fungerer gennem dialog.
Herlev Hospital anser behandlingsansvaret for at være så tilstrækkeligt veldefineret, at der
ikke er behov for yderligere aftaler. Spørgsmål om vagtdækningen håndteres på dialogmøder
mellem afdelingsledelsen i akutmodtagelsen og de relevante specialer med fokus på visitation
og patientforløb.
Regionshospitalet Horsens har ikke udarbejdet skriftlige samarbejdsaftaler mellem
akutmodtagelse og stamafdeling, men opererer med konkrete skriftlige instrukser vedrørende
håndtering af patienterne, herunder involvering af specialerne og mundtlige samarbejdsaftaler
i øvrigt. Parterne følger løbende op på samarbejdet i hospitalets driftsråd.
Aarhus Universitetshospital er stadig i udvikling vedrørende etableringen af akutmodtagelsen
og modtager endnu ikke alle typer akutte patienter. Der er indgået samarbejdsaftaler med de
afdelinger, hvis akutte patienter modtages gennem akutafdelingen. Der indgås løbende nye
samarbejdsaftaler i takt med, at nye patientgrupper modtages gennem akutafdelingen.
Regionerne oplyser, at hospitalsledelserne er aktivt involveret i at sikre velfungerede samarbejder
mellem akutmodtagelserne og stamafdelinger. Det er sikret ved ledelsesråd med repræsentanter fra
involverede afdelinger og direktion.
4.2. Arbejdet med det gode akutte patientflow
I 2014 iværksatte man Projekt ’Sikkert Patientflow’ med Dansk Selskab for Patientsikkerhed som
projektsekretariat og med deltagelse af 13 akutsygehuse. Der er i projektet blevet arbejdet systematisk
med hospitalsledelsens rolle i aktivt at understøtte et hensigtsmæssigt patientflow på tværs af akut-,
5
senge-, parakliniske- og serviceafdelinger, så hele akutsygehuset arbejder som ét .
Samarbejdsprojektet ’Sikkert Patientflow’ er afsluttet med udgangen af 2015. De 12 akutsygehuse,
som har indgået i projekt ’Sikkert Patientflow’ har alle haft gode erfaringer med projektet og har nu
implementeret flere af elementerne i den daglige drift. Det handler både om faste tavlemøder,
flowkoordinatorer, overflytningsaftaler og kapacitetskonferencer.
Boks 4.2. Flowkoordinatorer på Slagelse Sygehus og Køge Sygehus
På Slagelse Sygehus er der ansat seks flowkoordinatorer med basis i akutafdelingen, men med fælles
funktionsområde for hele akutsygehuset med henblik på overblik og styring af den eksisterende kapacitet.
Etableringen af daglige kapacitetskonferencer med deltagelse fra samtlige afdelinger på Slagelse Sygehus har
medført et betydeligt fald i antallet af – særligt medicinske - patienter på gangene.
Køge Sygehus afholder nu kapacitetskonference fra akutafdelingen i form af kald ved ”Kritisk travlhed” – som
alternativ til kapacitets-/flowkonferencer. Disse skal benyttes i spidsbelastningsperioder i stedet for daglige
kapacitetskonferencer.
Kilde: Region Sjælland
5
”Sikkert patientflow – erfaringer fra et forbedringsprojekt”, Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2015.
38
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0039.png
Der er også i forbindelse med projektet arbejdet med modeller, hvor personale fra forskellige
afdelinger frivilligt indgår i vagtbytter eller lånes ud til andre afdelinger i en konkret vagt, hvis der er
særligt travlt et sted på hospitalet. Denne type aftaler indgås både for at udjævne belastning, men
også af patientsikkerhedsmæssige hensyn for at sikre at patienter i lånesenge (patienter på anden
afdeling end diagnosen tilsiger) passes af personale med rette faglige kompetencer.
Boks 4.3. Patientprognoser på akutmodtagelserne i Region Midtjylland
I Region Midtjylland har hospitalerne arbejdet meget aktivt med at blive bedre til at kunne forudse antallet af
patienter på forskellige tidspunkter af døgnet, ugen, måneden mv. og at anvende denne viden til at planlægge
indlæggelser, overflytninger og udskrivelser. Der er således i varierende omfang arbejdet med både dagsaktuelle
og historiske data for at kunne planlægge både udnyttelse af senge og personale den givne dag, men også mere
proaktivt gå ind og ændre på personalets fremmødemønstre, så det bedre matcher patientindtaget.
Kilde: Region Midtjylland
På de akutsygehuse som ikke har været en del af projekt ’Sikkert Patientflow’, er der i alle regioner
sideløbende arbejde med implementering af de samme metoder og principper.
Samarbejde og tværgående koordination af de akutte patientforløb er sammen med klinisk ledelse af
patientforløbene helt centrale opgaver for akutmodtagelserne og er med til at karakterisere
speciallægernes rolle i forbindelse med de akutte patientforløb. Alle akutsygehuse har igangsat
initiativer med henblik på at skabe sammenhængende og effektive patientforløb i akutmodtagelsen og
fra akutmodtagelsen til stamafdelingerne.
Tidstro og aktuel data har også været et vigtigt element i projekt ’Sikkert Patientflow’. Projekt ’Sikkert
Patientflow’ kunne i forhold til erfaringer med data konkludere, at de steder med størst succes med
dataindsamling har været på de akutsygehuse og akutafsnit, hvor man har formået at forene data til
kapacitetskonferencen og data om de løbende forbedringer, således at der ikke skulle registreres data
flere steder.
4.2.1 Koordination af patientflowet på akutmodtagelserne
For at akutmodtagelserne kan sikre hurtig behandling og udredning af høj kvalitet, er det afgørende, at
der er fokus på patientflowet. Alle regioner har derfor indført en funktion som ”flowmaster”, der har
særligt ansvar for patientflowet i akutmodtagelsen. Rollen varetages typisk af en speciallæge, der har
som hovedopgave at styre patientforløbene i akutmodtagelserne, visitere og sikre, at patienterne bliver
tilset og vurderet af den rette læge på det rette tidspunkt. Formålet er at understøtte hurtigere og mere
smidige patientforløb.
På Herlev og Bispebjerg Hospital er der fx nedsat en tværfaglig ledelsesgruppe, hvis opgave er at
sikre optimering af patientflow, udvikling af arbejdsgange og samarbejde på tværs af afdelinger.
Samme opgave er i fokus, når de enkelte afdelingsledelser for de respektive specialer og
akutmodtagelsen mødes til afdelingsspecifikke sparringsmøde ca. hver 4.-6. uge. Optimerede
patientforløb af høj kvalitet er i fokus understøttet af relevante driftsmål. Der er indsat flowmaster i de
tre teams (medicinsk-, kirurgisk- og skadeteam) i akutmodtagelsen. Flowmasterens opgave og ansvar
er klart beskrevet i funktionsbeskrivelser. Der arbejdes med systematisk ”timeouts” i alle teams, hvilket
giver et klart overblik både i det enkelte team og for akutmodtagelsen som helhed over
patientbelægning og medarbejdernes fremmøde og kompetencer.
39
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
På Sygehus Thy-Mors er der fx sat fokus på flowet af akutte patienter ved at udarbejde en model, hvor
klinikkerne løbende modtager data, der viser, hvordan de akutte patientforløb fordeler sig mellem
akutmodtagelsen og sengeafsnittene, mellem indlæggelse og ambulante tilbud, samt hvor mange
akutte patienter, der afsluttes i akutmodtagelsen. Data anvendes til løbende optimering af
patientforløbene.
4.2.2. Akutpakker
I Region Syddanmark er der udarbejdet 30 symptombaserede ’akutpakker’, som tildeles patienter
forventet til indlæggelse. Målgruppen for akutpakkebeskrivelserne er teamet omkring patienten. Den
enkelte akutpakke er en tjekliste, hvor de vigtigste elementer i patientforløbet er beskrevet med afsæt i
det symptom, som patienten præsenterer sig med:
1. Hvad der forventes
2. Praktiske ting, der skal igangsættes
3. Vigtige overvejelser
Akutpakkerne udgør i forlængelse heraf en standard for patientbehandlingen i akutmodtagelserne i
forhold til udredning og behandling, samt hvem der indgår i patientforløbet og hvornår. Akutpakkerne
har skabt en systematisk tilgang til den brede population, som kommer i akutmodtagelsen, og der
monitoreres løbende på, i hvilket omfang der leves op til, at patienterne får en klinisk vurdering inden
for 30 minutter af patientforløbet samt en behandlingsplan inden for fire timer af patientforløbet.
Indsatsen måles via de elektroniske tavler, som er opsat i regionens akutmodtagelser. I
akutmodtagelserne har der således været tilrettelagt en stor indsats med henblik på at få personalet til
at registrere aktiviteterne omkring patienterne på tavlerne. Det afgørende er ikke nødvendigvis, at der
leves op til de fastsatte tidsgrænser, men at akutpakkerne har sat fokus på flow initialt i de akutte
patientforløb, og at der eksisterer en ensartet regional tilgang hertil.
4.3 Samarbejde med kommuner og almen praksis
Akutmodtagelserne understøtter den generelle udvikling i sundhedsvæsenet i retning af, at patienter i
stigende grad bliver diagnosticeret og behandlet uden indlæggelse. De korte forløb på sygehuset, som
i stigende grad afsluttes i akutmodtagelsen, indebærer et øget behov for samarbejde og koordination
med patienternes hjemkommuner og almen praksis om opfølgning og pleje i hjemmet.
Det er bl.a. væsentligt, at sygehusene har kendskab til de kommunale sundhedstilbud, som kan
udgøre opfølgning på eller alternativer til indlæggelsen, så patienternes ophold i akutmodtagelsen ikke
bliver unødigt forlænget. Tilsvarende er det væsentligt, at kommuner og almen praksis er rustet til at
håndtere, at flere patienter ikke bliver indlagt eller hurtigt bliver udskrevet fra sygehuset.
Regionerne samarbejder med kommuner og almen praksis for at håndtere snitflader på akutområdet.
Alle regioner har fokus på sammenhængende patientforløb for akutte patienter i sundhedsaftalerne.
Det gælder bl.a. forløbsbeskrivelser og andre typer aftaler, der understøtter forløbene og
sammenhængen til de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. Sundhedsaftalerne
bliver brugt til lave aftaler om sektorovergange, men der er også etableret en række fora på tværs af
region og kommuner angående samarbejde og snitflader. Hertil kommer en række konkrete initiativer i
form af eksempelvis følge-hjem-team og udskrivningskoordinatorer. Som eksempel er Region
Nordjylland i gang med at udarbejde en forløbsbeskrivelse for akutte patienter.
40
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0041.png
Af andre initiativer har eksempelvis Sygehus Vendsyssel i 2014, 2015 og 2016 gennemført
patientinventering i akutmodtagelsen i uge 4. Patientinventeringerne har haft til formål at afdække
nedenstående spørgsmål:
1. Hvad er baggrunden for, at borgeren indlægges?
2. Hvorfor bliver borgeren indlagt netop nu?
3. Kunne indlæggelsen være forebygget og hvordan?
Patientinventeringen har vist sig som et godt redskab til optimering af arbejdsgangene i
akutmodtagelsen, men har også været et godt redskab for dialog med kommunerne og almen praksis i
sygehusets optageområde i forhold til at skabe de mest hensigtsmæssige patientforløb for de akutte
patienter.
Boks 4.4 ”Call-center – et integreret sundhedsvæsen i Midt”
Siden 2014 har Hopitalsenhed Midt sammen med Viborg, Silkeborg og Skive kommuner og
praksiskonsulenterne i området indgået i et udvidet samarbejde om visitation af de akutte patienter.
Samarbejdet indebærer etablering af et fælles Call-center, hvor sygeplejersker med særlig viden om de
kommunale akuttilbud arbejder sammen med sygeplejerskerne i hospitalsvisitation. Samarbejdet betyder
bedre muligheder og tættere samarbejde omkring udnyttelse af de kommunale akutpladser.
Call-centeret har faglig opbakning af en akutlæge (speciallæge med akutoverbygning), der har det lægefaglige
ansvar og fungerer som umiddelbar sparringspart for indringende læger, hvis der er behov.
Call-centret har til formål at skabe en let tilgængelig rådgivning af høj faglig kvalitet til de praktiserende læger
og dermed styrke deres kendskab til og anvendelse af de kommunale tilbud i Midtklyngen, anvendelse af de
subakutte ambulante tider, der er i de fleste specialer i Hospitalenhed Midt samt tværdiagnostiske enheder
her. Call-centret er samtidig et proaktivt videncenter med tilknyttede videnskabelige medarbejdere og en
tværsektoriel og tværfagligt funderet styregruppe. Videncenterets formål er at indsamle data, at udvikle
initiativer og at skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer med udgangspunkt i patientens
perspektiv.
Formålet med Call-centret er ligeledes at tilbyde almen praksis én indgang til opdateret viden og rådgivning
om de tre kommuners alternativer til akutte indlæggelser ved at udbrede kendskabet til kommunernes
initiativer og øge brugen af disse.
Call-centret kan kontaktes direkte eller via omstilling fra Hospitalsvisitationen. Desuden yder Call-centret
undervisning og praktisk rådgivning i forbindelse med udskrivelser og udlæggelser fra hospitalet. Call-centret
er omdrejningspunkt for information til de sundhedsfaglige brugere om planlægning af sammenhængende
patientforløb på patientens præmisser i patientens nærmiljø.
Kilde: Region Midtjylland
4.4 Akutpakken og den nationale handlingsplan for den ældre medicinske
patient
Der er med Finansloven for 2016 afsat 1,2 mia. kr. til en national handlingsplan for den ældre
medicinske patient for 2016-2019. Akutpakken, der er handlingsplanens første fase, skal blandt andet
understøtte udbredelse og videreudvikling af de gode erfaringer med redskaberne fra projekt ”Sikkert
Patientflow” til alle landets akutsygehuse. Alle sygehuse skal tage redskaberne i brug i 2016, og
senest ultimo 2017 skal redskaberne være indarbejdet i alle de relevante arbejdsgange, og de skal
fortsat bidrage til gode og trygge patientforløb efter projektperiodens udløb.
41
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
Der er afsat i alt 88 millioner kroner over tre år til at medfinansiere regionernes arbejde med
udbredelse og videreudvikling af redskaberne fra projekt ”Sikkert Patientflow” til alle landets
akutsygehuse. Initiativet forventes at forløbe i to spor: På de tolv akutsygehuse, der har deltaget i
”Sikkert Patientflow”, er forventningen at fokus primært vil være at fastholde de nye strukturer og
arbejde på fortsatte forbedringer. Indsatsen på de øvrige akutsygehuse vil i højere grad være at få
indarbejdet metoderne i relevante arbejdsgange.
4.5 Delkonklusion
Der er klare og entydige samarbejdsaftaler mellem akutmodtagelse og stamafdelinger på
akutsygehusene. Aftalerne understøtter gode patientforløb og indeholde klare retningslinjer om fx
visitation og ansvarsfordeling i forhold til udskrivelser og over-flytninger. På de akutsygehuse, hvor der
i dag ikke er udarbejdet særlige skriftlige aftaler, fungerer samarbejdet i praksis gennem dialog.
Regionerne oplyser, at hospitalsledelserne er aktivt involveret i at sikre velfungerede samarbejder
mellem akutmodtagelserne og stamafdelinger. Det er sikret ved ledelsesråd med repræsentanter fra
involverede afdelinger og direktion. Alle regioner har indført en funktion som ”flowmaster”, der har
særligt ansvar for patientflowet i akutmodtagelsen. Rollen varetages typisk af en speciallæge, der har
som hovedopgave at styre patientforløbene i akutmodtagelserne, visitere og sikre, at patienterne bliver
tilset og vurderet af den rette læge på det rette tidspunkt. Formålet er at understøtte hurtigere og mere
smidige patientforløb.
Akutmodtagelserne understøtter den generelle udvikling i sundhedsvæsenet i retning af, at patienter i
stigende grad bliver diagnosticeret og behandlet uden indlæggelse. De korte forløb på sygehuset, som
i stigende grad afsluttes i akutmodtagelsen, indebærer et øget behov for samarbejde og koordination
med patienternes hjemkommuner og almen praksis om opfølgning og pleje i hjemmet. Regionerne
samarbejder med kommuner og almen praksis for at håndtere snitflader på akutområdet.
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at regionerne har opnået mange og gode
erfaringer med patientflow på akutsygehusene. Erfaringer viser, at fokus på flow også bidrager til en
øget integration af akutmodtagelserne i sygehuset, således at man går fra at være et sygehus med en
akutmodtagelse til at være et egentligt akutsygehus. De bedste erfaringer med flow fra bl.a. projekt
”Sikkert Patientflow” udbredes nu til alle sygehuse med akutpakken og handlingsplanen for den ældre
medicinske patient.
42
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0043.png
Kapitel 5: Lokal brug af data
Formålet med dette kapitel er at afdække, hvordan sygehusene lokalt bruger data til
kvalitetsforbedringer og styring, og hvordan data om aktivitet i akutmodtagelsen i dag opsamles og
bruges som et ledelsesværktøj i den daglige drift, både i regionen, hos sygehusledelsen og i den
daglige kliniske ledelse på afdelingsniveau.
At data er
tidstro
indebærer, at registreringen er sket på det tidspunkt, hvor en given handling faktisk
er gennemført. Det betyder fx, at data vedrørende konkrete procedurer er registreret præcist, og på
det tidspunkt, hvor proceduren blev gennemført.
At data er
aktuelle
betyder, at de kan leveres fra dag til dag – evt. fra time til time. Det kan fx dreje sig
om belægningstal, personaletilstedeværelse på et givet tidspunkt, antal patienter på vej ind på
hospitalet, eller på vej mod udskrivelse.
I den faglige gennemgang fra 2014 blev det vurderet, at der var et stort potentiale for at forbedre
datakvaliteten på akutområdet, og der blev på den baggrund blandt andet anbefalet følgende:
Boks 5.1: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel
Anbefaling 5:
Tidstro data om bl.a. patientflow og aktivitet skal gøres tilgængeligt for det kliniske personale på
akutmodtagelserne med henblik på at understøtte effektive og sammenhængende patientforløb.
Anbefaling 8:
Regionerne deler viden og erfaringer om servicemål.
5.1 Erfaringer fra regionerne med brug af tidstro data
Alle regioner anvender i dag tidstro og aktuelle data i den løbende kvalitetsudvikling på
akutmodtagelserne. Anvendelsen af data sker i varierende omfang, men generelt sikrer den løbende
indsamling af data og opstilling af servicemål fokus på kvalitetsområdet i den daglige drift, og data
benyttes som et værdifuldt ledelsesværktøj.
Projekt ”Sikkert Patientflow” (jf. kapitel 4) kan ses som en løftestang for at sikre data omkring centrale
flaskehalse i de akutte patientforløb og til det løbende arbejde. Endvidere mener flere regioner, at den
faktiske adgang til data i de sidste år er blevet forbedret, og der synes at være en øget bevidsthed i
regionerne om den løbende brug af aktuelle data i den løbende kvalitetsudvikling.
I forhold til identifikation og generering af aktuelle og tidstro data kan der i regionerne identificeres en
forskelligartet brug af data i den daglige drift fra afdeling til afdeling, sygehus til sygehus og fra region
til region, ligesom data anvendes forskelligt alt efter hvilket niveau, det er målrettet.
I den daglige kliniske ledelse på afdelingsniveau angiver regionerne, at de på akutmodtagelserne på
flere sygehuse bruger dagligt opdaterede produktionsdata i form af bl.a. belægningsgrad, egen
43
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0044.png
udskrivelsesprocent, ventetid, gennemsnitlig behandlingstid mv. På nogle sygehuse er fokus på
patientflowet gennem det enkelte speciale, mens andre har fokus på patientflow med udgangspunkt i
selve akutmodtagelsen. Data anvendes til planlægning af fremmøde for både læger og sygeplejersker
samt anvendes i dialogen med stamafdelingen i forhold til hvilke ressourcer, der er brug for på hvilke
tidspunkt i akutmodtagelsen.
Sygehusledelsen modtager på flere sygehuse også daglige rapporter om fx indlæggelser,
udskrivninger, lånesenge samt særlige fokusområder til orientering og med henblik på at få mulighed
for konkret og strategisk indgriben om fx belægningssituationen.
På det overordnede og politiske niveau oplyser regionerne, at de opstillede servicemål, jf.
økonomiaftalen 2013, løbende monitoreres, og at data præsenteres med en fast kadence for såvel
klinikledelser, sygehusledelser, direktionen samt det politiske niveau hhv. ugentligt og kvartalsvist.
Boks 5.2: Forbedringstavler og tavlemøder i Region Sjælland
Region Sjælland har haft gode erfaringer med datadrevne tavlemøder omkring såkaldte ”forbedringstavler” på alle
sygehuse i regionen og på alle niveauer. Alle på henholdsvis medarbejder-, afdelingsledelses- og
sygehusledelsesniveau mødes omkring tavlen 15 minutter hver uge, hvor der gøres status og følges op på
igangværende indsatser på afsnittet. På hver tavle er der typisk mellem 3 og 5 Key Performance Indikatorer
(KPI’er), som er nøje udvalgt til den specifikke tavle. KPI’erne omhandler typisk kvalitetsforbedringer, aktivitet og
kapacitet. Data opdateres hver uge af lokale tovholdere. Nogle data kommer fra systemer og leveres fra centralt
holde (primært aktivitetsdata og FMK-tal), mens andre data opsamles af afsnittet selv ved audit og andre
manuelle optællinger enten i hånden eller via et excel-ark. Tavlerne har i nogle tilfælde kunne erstatte øvrige
personalemøder eller begrænse tidsforbruget til disse.
Kilde: Region Sjælland
Data kan ikke stå alene, hvis det skal bruges til værdiskabende datadrevet ledelse. I den forbindelse
er det vigtigt at uddanne relevante medarbejdere til at kunne anvende data i den daglige drift til
løbende kvalitetsforbedringer. Som Region Sjælland angiver: ”Traditionelt har konkrete færdigheder i
anvendelsen af data været forbeholdt
de få,
men med det fokus der er kommet på kvalitetsudvikling
over de seneste år, er der opstået et behov for at brede disse færdigheder ud til
de mange.”
Det kan på baggrund af ovenstående konstateres, at der er opmærksomhed på nytten af aktuelle og
tidstro data til klinikerne i alle regioner. Udgangspunktet for arbejdet er de regionale PAS og it-
systemer. Det er, jf. ovenfor, forskelligt hvor langt man i de enkelte afdelinger, sygehuse og regioner er
kommet med en realisering af ambitionerne om dagligt at kunne levere alle relevante data til klinikken
og ledelsen i akutmodtagelsen og det øvrige sygehus.
Generelt vurderer regionerne, at den faktiske adgang til data i de sidste år er blevet forbedret, bl.a.
nævnes LUP Akut-undersøgelserne, automatisering af dataudtræk og den nye adgang til RKKP
databaserne, der er sat i drift i efteråret 2015, som forbedringer. Klinisk logistik og herunder tidstro
patientdata indgår endvidere i regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet i regi
af Regionernes Sundheds-it (RSI). I dette regi pågår et fællesregionalt projekt om implementering af it-
understøttelse af klinisk logistik på alle akutmodtagelser. LIS-systemer tilvejebringer centrale
sundhedsdata. En anden forbedring er muligheden for at trække tal fra FMK (Fælles Medicinkort),
hvor det også er muligt at trække lister i forhold til ufuldstændige handlinger (fx manglende
ajourføring), der kan bruges til kontinuerlig oprydning og kvalitetssikring. Der efterstår dog stadig en
stor udviklingsopgave i forhold til at kvalitetssikre data gennem ensartet og præcis registrering,
44
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
ligesom der, i nogle regioner fortsat arbejdes på udvikling af værktøjer, der kan integrere data fra de
forskellige kilder (PPJ, EPJ og klinisk logistik).
5.2 Begrænsninger på anvendelse af data til forbedring af kvalitet og
kapacitetsstyring
Alle akutmodtagelser har i dag elektroniske overblikstavler, der er arbejdsredskaber til at sikre flow
m.v. Overblikstavlerne bidrager til at give tidstro data om bl.a. patientflow i
akutmodtagelsen/akutsygehuset. Regionerne bruger forskellige overblikstavler. Den sundhedsfaglige
dokumentation foregår i andre patientadministrative systemer.
Region Sjællands akutafdelinger anvender realtime-logistiksystemet IMATIS i den daglige drift til at
skabe overblik og fordele patientforløb og personaleressourcer mest hensigtsmæssigt i afdelingerne,
mens de øvrige regioner bruger Cetrea-systemet til at skabe et samlet overblik over specialernes
patienter i akutmodtagelsen.
I Region Hovedstaden og Region Midtjylland kan man på nuværende tidspunkt ikke trække data
digitalt fra logistiktavlerne. Region Midtjylland forventer at få adgang til data fra klinisk logistik (Cetrea-
tavler) i løbet af 2016 -2017, mens Region Hovedstaden er i færd med at indføre en
sundhedsplatform, der giver nye muligheder for datadrevet styring. Af samme grund er Region
Hovedstaden tilbageholdende med nye initiativer, indtil sundhedsplatformen er i drift endeligt i 2018. I
Region Sjælland er det muligt at trække data ud fra IMATIS, men det forudsætter ensartet registrering
omkring tavlen, hvilket udfordrer opgaven.
På flere sygehuse indsamles data fortsat manuelt via fx fælles regneark, hvor sengeafdelingerne selv
indrapporterer belægningsgrad. Sammenholdt med oplysninger fra akutmodtagelsen kan det danne
grundlaget for en prognose af dagens aktivitet og bruges til både at overvåge antallet af
overbelægningsdage og give mulighed for kapacitetstilpasninger (real
time demand capacity).
Dette er
bl.a. tilfældet på Nordsjællands Hospital (jf. figur 5.1), hvor sengeafdelingerne indrapporterer til et
fælles regneark tre gange om dagen. Data anvendes både til at overvåge antallet af belægningsdage
og til kapacitetstilpasninger.
45
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0046.png
Figur 5.1: Andel dage med overbelægning på akutafdelingen i Hillerød (2015)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Jan.
Feb. Marts April
Maj
Juni
Juli
Aug. Sep.
okt.
Nov. Dec.
Kl. 7
kl. 15
kl. 23
Kilde: Region Hovedstaden
Note: Høje belægningstal er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienter ligger på gangene. De nye belægningstal
fortæller nemlig ikke, hvor patienterne fysisk ligger. Fx kan overbelægning være udtryk for, at en tomandsstue midlertidigt er
blevet lavet om til en tremandsstue.
5.3 Servicemål for ventetider og faktiske ventetider
Regionerne har fastsat politiske servicemål for akutmodtagelserne, jf. økonomiaftalen 2013. Det
gælder bl.a., hvor længe man som patient kan forvente at vente på behandling for mindre skader eller
lidelser.
Servicemålene angiver målsætningen for, hvor stor en andel af patienterne, der skal have igangsat
behandlingen inden for en given tidsfrist. Det skal bemærkes, at servicemål som udgangspunkt
vedrører patienter med mindre skader, eller sygdomme af ikke-hastende karakter (patienter i den blå
triagekategori).
I den faglige gennemgang blev det anbefalet (anbefaling 8), at regionerne skal dele viden om og
erfaringer med servicemål.
Alle regioner har politisk fastsatte servicemål for bl.a. ventetider mv. Region Midtjylland har et
servicemål om behandling af 90 pct. inden for 30 minutter, mens det for resten af regionerne er fastsat
til behandling af mellem 50-85 pct. inden for 1 time.
Tabel 5.1: Regionernes servicemål for ventetid i akutmodtagelsen
Region
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Tid fra ankomst til behandlingsstart
50 pct. inden for 1 time og 95 pct. inden for 4 timer
85 pct. inden for 1 time
75 pct. inden for 1 time og 95 pct. inden for 3 timer
90 pct. inden for �½ time
85 pct. inden for 1 time
Kilde: Regionerne.
Note: Mål for ventetiden i akutmodtagelser vedrører patienter med mindre skader eller lidelser, da patienter med alvorlige
skader eller sygdomme bliver behandlet hurtigt og uden unødig ventetid.
46
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0047.png
Regionerne har i fællesskab defineret centrale parametre, såsom ”udrednings- og behandlingsstart”
og ”afslutning af patientforløb” for dermed at gøre det muligt at sammenligne data på tværs, selvom
servicemålene er forskellige.
Et område, hvor aktuelle og tidstro data kan bruges som en løbende indikator for god service, er netop
ventetiden. I alle regioner er målsætningen, at patienter, der fejler noget alvorligt, kommer til med det
samme. Øvrige patienter kan have ventetid, og den gennemsnitlige ventetid i akutmodtagelserne i
2015 var således på mellem 24 og 45 minutter, jf. figur 5.2. I Region Hovedstaden, Region Midtjylland
og Region Syddanmark er ventetiden faldet markant siden 2011, mens den i Region Sjælland har
ligget på et stabilt lavt niveau. Region Nordjylland har først registreret ventetider fra 2013 og siden da,
kan der iagttages et fald.
Figur 5.2 Ventetid (minutter) for patienter med triagefarve blå fordelt på regioner 2011 – 2015
70
60
50
Minutter
40
30
20
10
0
2011
2012
2013
2014
2015
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Nordjylland
Kilde: Regionerne
Note: Data er opgjort på følgende måde: Region Hovedstaden: Data for 2015 er medianventetid i behandlersporet for både
akutmodtagelser og akutklinikker i Region Hovedstaden. De tidligere lægevagtspatienter er inkluderet i behandlersporet. Region
Midtjylland: Den gennemsnitlige ventetid fra ankomst til behandling er beregnet for akut ambulante patienter på
akutafdelingerne i HE Horsens, HE Vest og RH Randers. Region Syddanmark: Data for 2015 omfatter en beregnet
gennemsnitlig ventetid baseret på 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, pga. omlægning af datakilder. Region Sjælland: Data
omfatter skadepatienter, der ikke nødvendigvis er i blå triagekategori. Region Nordjylland: Data omfatter alle patienter, det vil
sige ikke kun skadepatienter.
Monitorering og information til patienterne om den forventede ventetid i akutmodtagelserne kan være
medvirkende til at forbedre den patientoplevede kvalitet, jf. resultaterne fra LUP-
patienttilfredsundersøgelserne.
47
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0048.png
5.4 LUP Akutmodtagelser for 2015 og 2014 – data om ventetid og
smertelindring
Patienttilfredsundersøgelser er et vigtigt element i vurderingen af patienternes oplevede kvalitet i
akutmodtagelsen. Siden den faglige gennemgang i 2014 har der været to landsdækkende
undersøgelser om patienttilfredsheden på landets akutmodtagelser for de akut ambulante
6
småskadede patienter .
Både undersøgelsen for 2014 og 2015 viser, at patienttilfredsheden inden for akutområdet generelt er
lavere end på det samlede somatiske område. I alt er kun 32 pct. af de småskadede patienter i
akutmodtagelserne alt i alt ”i meget høj grad” tilfredse med deres besøg i 2015, og 32 pct. er ”i høj
grad” (sammenholdt med 48 pct. ”i meget høj grad” og 34 pct. ” i høj grad” i den generelle LUP-
undersøgelse for 2015).
De småskadede patienter i akutmodtagelser svarer ifølge undersøgelsen mest positivt på, at
personalet lytter til patienterne, giver forståelig mundtlig information, svarer patienternes spørgsmål og
behandler deres skader, så de er trygge ved at skulle hjem, jf. figur 5.3. Svarene er nogenlunde ens
med undersøgelsen i 2014, hvor man mellem de to undersøgelser dog kan se en forbedring
vedrørende mulighed for adspredelse i venteværelset og adgang til mad og drikke.
I begge LUP-undersøgelser fra 2014 og 2015 bunder utilfredsheden særligt i ventetiden, herunder
udtrykker patienterne utilfredshed med manglende information om ventetid, årsag til ventetid og
udvikling i ventetid. En indsats for at gøre ventetiden mere acceptabel for patienterne, kan således
også være en indsats, der forbedrer patienternes samlede oplevelse af besøget i akutmodtagelsen i
det hele taget.
LUP akut 2015-undersøgelsen har endvidere sat fokus på smertelindring, eftersom begge LUP Akut-
undersøgelser har vist, at ca. en tredjedel af patienter i akutmodtagelser/-klinikker ”slet ikke” har
oplevet ikke at få dækket deres behov for smertelindring under deres besøg. Det er særligt kvinder, og
patienter mellem 18-59-årige, der oplever, at deres behov for smertelindring ikke dækkes. LUP Akut
2015 undersøgelsen viser, at patienter ved ankomst eller umiddelbart efter med fordel kan spørges,
om de har smerter og eventuelt tilbydes smertelindring, og personalet i højere grad kan tage
patienternes oplevelse af smerter alvorlig og forklare årsagen til manglende smertelindring, hvis
personalet ikke imødekommer patienternes ønske om smertelindring.
6
”LUP Akutmodtagelse – Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser i akutmodtagelser”, Danske Regioner 2014
”LUP Akutmodtagelse – Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser i akutmodtagelser”, Danske Regioner 2015
48
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0049.png
Figur 5.3: Akutmodtagelser: Landsresultat for LUP akutmodtagelse 2015
Kilde: LUP Akutmodtagelse 2015, figur 2.1.
Regionerne melder alle om en opfølgning på LUP-undersøgelserne med henblik på at skabe
forbedringer. Som eksempel har Region Nordjylland tilpasset informationen til patienterne i
venteområderne i akutmodtagelserne, både hvad angår ventetid og smertelindring bl.a. ved hjælp af
infotavler.
Det skal bemærkes, at der i LUP Akut-undersøgelserne ikke er tale om løbende dataindsamling. Data
er indsamlet fra patienter med kontakt til akutmodtagelse/-klinik i løbet af en afgrænset tre ugers
periode i 2015, og undersøgelsen omfatter kun ambulante patienter uden efterfølgende indlæggelse i
op til 24 timer efter det ambulante besøg. Svarprocenten er 48 pct. blandt de 15.347 adspurgte
patienter i 2015.
49
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0050.png
Flere steder arbejder man med tidstro patientfeedback til brug for det daglige kvalitetsarbejde fx på
Hospitalsenhed Vest jf. figur 5.4.
Figur 5.4: Smileystandere på Hospitalsenhed Vest
På Hospitalsenhed Vest står smileystandere ved udgangen fra akutmodtagelsen. Data fra standerne deles med
personalet ugentligt på info-skærmene og på tavlemøder. Det har ført til stor fokus på at informere patienterne om
den forventede ventetid, den fremadrettede plan samt omgangsformen. Der er desuden oprettet et tværfagligt
’fast track-team’ bestående af læger, sygeplejersker og fysioterapeut, der sammen tilser patienterne og derved
forsøger at holde ventetiden lav (se figurerne herunder). Illustrationen viser et eksempel på data time for time
(gennemsnit for november 2015) fra Hospitalsenhed Vest på spørgsmålet ’Din tilfredshed med besøget hos os i
dag’.
Kilde: ”Sikkert Patientflow – Erfaringer fra et forbedringsprojekt”, januar 2016
7
5.5 Afsluttede patienter i akutmodtagelserne og genindlæggelser
Et væsentligt formål med at etablere akutmodtagelser er at opnå mere effektive patientforløb, som
bl.a. skal bidrage til, at flere patienter færdigbehandles i akutmodtagelsen, og at færre indlægges på
specialiserede sygehusafdelinger. Et centralt mål for akutmodtagelserne er derfor at øge andelen af
patienter, der, i det omfang der er fagligt belæg for det, udskrives direkte fra akutmodtagelsen, uden at
patienterne genindlægges for den samme sygdom kort tid efter.
Tabel 5.2. er baseret på sygehusenes egne besvarelser og kan rumme forskelle i registrerings- og
opgørelsespraksis. Der er fx forskel på, hvor længe patienterne på de enkelte akutsygehuse kan være
i akutmodtagelsen. På nogle hospitaler fungerer akutmodtagelsen primært som en enhed, der
varetager den primære diagnostik og behandling, mens patienterne på andre akutsygehuse kan
forblive indlagt i akutmodtagelsen i op til 72 timer, hvis behandlingen kan afsluttes her, og patienten
dermed kan undgå et afdelingsskift. Der er også forskel på, hvordan registrering som henholdsvis
akutambulant og indlagt bruges på de forskellige akutsygehuse.
Det fremgår, med ovenstående forbehold, at der er forskel i andelen af afsluttede patientforløb i
akutmodtagelsen, der svinger mellem 40 og 67 pct. Der kan for nogle regioner ses en udvikling
7
”Sikkert patientflow – erfaringer fra et forbedringsprojekt”, Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2015
50
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0051.png
mellem 2013 og 2015 i andelen afsluttede patienter i akutmodtagelsen, i det flere patienter ”vendes i
døren”.
Flere sygehuse kan nu monitorere andelen af genindlæggelser i akutmodtagelsen inden for 7 dage,
end det var tilfældet i den faglige gennemgang i 2014. Andelen, der genindlægges, varierer mellem 2-
10 pct. med et uvægtet gennemsnit på 6,75 procent. Landsgennemsnittet for genindlæggelser på det
somatiske område var 7 pct. i 2015. Det bemærkes, at der arbejdes på, at genindlæggelsesraten er en
indikator i den nationale akutdatabase med en definition af genindlæggelse indenfor 72 timer og ikke 7
dage.
Tabel 5.2: Andel indlagte patienter afsluttet i akutmodtagelsen og andel genindlæggelser
Andel afsluttet i
akutmodtagelsen
2013
Region
Hovedstaden
Sygehus
Bispebjerg Hospital
Nordsjællands Hospital, Hillerød
Herlev Hospital
Hvidovre Hospital
Bornholms Hospital
Sjælland
Holbæk Sygehus
Køge Sygehus
Nykøbing Falster Sygehus
Slagelse Sygehus
Syddanmark
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Sygehus Lillebælt, Kolding
Odense Universitetshospital, Odense
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Midtjylland
Aarhus Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest, Herning
Hospitalsenheden Midt, Viborg
Hospitalsenheden Horsens
Regionshospitalet Randers
Nordjylland
Aalborg Universitetshospital
Sygehus Thy-Mors
Sygehus Vendsyssel, Hjørring
55
40
44
65
15
52
41
47
50
61
62
43
49
48
40
55
55
60
67*
73*
64*
-
-
-
-
55
49
53
47
67
65
58
71
58
59
51
46
60
70*
78*
64*
Andel afsluttet i
akutmodtagelsen
2015
Andel genindlæggelser
<7 dage
2015
4**
Ikke oplyst
7**
2**
6**
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Ikke oplyst
9
7
8***
10
9
7
9
9
8
5
4
4
*Både indlagte og skadestuepatienter
** For Region Hovedstaden gælder, at regionen monitorerer på genindlæggelser af somatiske patienter pr. hospital, og ikke
specifikt for akutmodtagelsen. De angivne tal er fra de enkelte hospitaler.
51
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
5.6 Delkonklusion
Gennemgangen viser, at alle regioner bruger aktuelle og tidstro data i den løbende kvalitetsforbedring
og styring. Der er forskelle i, hvilke oplysninger der registreres, og hvordan de registreres, samt hvilke
niveauer der inddrages og bruger data aktivt. Regionerne bruger forskellige it-systemer, og det er
forskelligt, om data kan trækkes ud af tavlerne, hvilket ofte ikke gør det muligt at sammenligne data på
tværs.
Regionerne vurderer generelt, at den faktiske adgang til data er blevet forbedret de sidste år. Der
udestår stadig en stor udviklingsopgave i forhold til at kvalitetssikre data gennem ensartet og præcis
registrering, ligesom der, i hvert fald i nogle regioner, fortsat arbejdes på udvikling af værktøjer, der
kan integrere data fra de forskellige kilder (PPJ, EPJ og klinisk logistik).
Den faktiske ventetid på akutmodtagelserne er indikator for service med betydning for
patienttilfredsheden. Den gennemsnitlige ventetid i akutmodtagelserne var således i 2015 på mellem
24 og 45 minutter og har generelt været faldende eller ligget på et stabilt niveau.
Patienttilfredshedsundersøgelsen (LUP) fra både 2014 og 2015 viser, at netop ventetiden er et vigtigt
parameter for den patientoplevede kvalitet ved kontakt med akutmodtagelse. Patienttilfredsheden
inden for akutområdet er generelt lavere end på det samlede somatiske område. I alt er kun 64 pct. af
småskadede patienter i akutmodtagelserne alt i alt tilfredse med deres besøg i 2015 (sammenholdt
med 82 pct. i den generelle LUP-undersøgelse for 2015).
Flere patienter afsluttes i akutmodtagelsen i 2015 end i 2013, og andelen svinger mellem 40 og 67
pct. Andelen der genindlægges varierer mellem 2-10 pct. med et uvægtet gennemsnit på 6,75 pct.,
hvilket svarer til landsgennemsnittet for genindlæggelser på det somatiske område på 7 pct.
52
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0053.png
Kapitel 6: Det nationale
indikatorsæt på akutområdet
I den faglige gennemgang fra 2014 blev det anbefalet at udvikle et nationalt indikatorsæt, som
indeholder centrale indikatorer for kvalitet, effektivitet og service. Indikatorsættet skulle tage
udgangspunkt i den kliniske kvalitetsdatabase for akutområdet, som regionerne dengang var ved at
udvikle. Det blev desuden anbefalet, at regionerne sikrer ensartet registrering af aktivitet i
akutmodtagelserne for at sikre sammenlignelighed på tværs af regioner og sygehuse.
Begge anbefalinger blev indarbejdet i økonomiaftalen for 2015, hvor det fremgik af aftaleteksten, at
akutdatabasen forventeligt ville blive ibrugtaget primo 2015.
Regionerne har i januar 2016 offentliggjort den første rapport fra Databasen for Akutte
8
Hospitalskontakter . Rapporten vedrører 1. halvår 2015. Med udgangspunkt i denne første rapport
gøres der i det følgende status på regionernes implementering af de nævnte anbefalinger.
Boks 6.1: Anbefalinger, der gøres status på under dette kapitel
Anbefaling 6:
Der udvikles et nationalt indikatorsæt, som indeholder centrale indikatorer for kvalitet, effektivitet og service.
Indikatorsættet skal tage afsæt i den kliniske kvalitetsdatabase for akutområdet, som ibrugtages i 2015. Data og
resultater skal være transparente og løbende gøres tilgængelige for relevante parter.
Anbefaling 7:
For at sikre sammenlignelighed af data på tværs af regioner og sygehuse skal regionerne sikre ensartet
registrering af aktivitet i akutmodtagelserne.
6.1 Formål med et nationalt indikatorsæt
Det fremgik af den faglige gennemgang fra 2014, at regionernes mål med den kliniske akutdatabase
som helhed var:
at sikre et grundlag for at vurdere kvaliteten i det akutte behandlingstilbud,
at angive handlemuligheder for forbedring af kvaliteten,
at sikre mulighed for at vurdere, om organisatoriske forskelle har betydning for kvaliteten i
behandlingen, og
at dække hele akutforløbet fra det præhospitale område til udskrivelse, herunder inkludere
specifikke diagnoser/tilstande og patientsikkerhedsindikatorer.
Disse mål blev i anbefaling 6 opsummeret til, at det nationale indikatorsæt skulle indeholde centrale
indikatorer for kvalitet, effektivitet og service.
8
”Databasen for Akutte Hospitalskontakter”, Danske Regioner 2016
53
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0054.png
6.2 Arbejdet med det nationale indikatorsæt
Regionerne har arbejdet målrettet med at etablere den kliniske database for akutområdet for at sikre
regionerne mulighed for at følge op på kvaliteten af den akutte behandling. Den fælles akutdatabase
dækkede fra starten to ældre databaser, databasen for Akut Kirurgi Databasen og Dansk Tværfagligt
register for Hoftenære Lårbensbrud: Efterfølgende er etableret endnu tre underdatabaser inden for
akutområdet: Præhospitalsdatabasen, Dansk Traumeregister og Databasen for Akutte
Hospitalskontakter. Den Fælles Akutdatabase skal sikre samarbejde og koordination mellem
underdatabaserne.
Regionerne arbejder videre med udviklingen af databasen og på at indhente data til alle indikatorer til
det nationale indikatorsæt, der ikke er i mål endnu. Status viser, at der er etableret et nationalt
indikatorsæt på akutområdet, og regionerne har i januar 2016 offentliggjort den første rapport fra
Databasen for Akutte Hospitalskontakter vedr. 1. halvår 2015.
6.3 Status for indikatorsættet og udvalgte indikatorer
I den faglige gennemgang blev der angivet en række eksempler på indikatorer til monitorering af
service, kvalitet, effektivitet og flow på akutmodtagelserne, jf. tabel 6.1.
Tabel 6.1: Eksempler på indikatorer til monitorering af service, kvalitet, effektivitet og flow
på akutmodtagelserne
Kapitel
Service og kvalitet
Indikator
a)
b)
c)
d)
e)
Effektivitet og flow
f)
g)
h)
i)
Tid til behandlingsplan
Tid til speciallæge
Tid til triage
Andel patienter oplyst om ventetid
Evt. faglige, kliniske mål som fx MRSA, sepsis-screening og tryksårsscrening
Andel patienter afsluttet i akutmodtagelsen (”vendt i døren”)
Andel afsluttede genindlagt efter 7 dage
Andel udskrevet inden for 24 timer
Svartid på udvalgte prøver
Kilde: Faglig gennemgang af akutmodtagelserne (2014), tabel 4.3
Eksemplerne afspejler nogle centrale hensyn med etableringen af de fælles akutmodtagelser, og de
giver et bud på, hvilken type af indikatorer der ville kunne anvendes til at monitorere hhv. service,
kvalitet og effektivitet, jf. anbefaling 6.
I den kliniske akutdatabase er der udvalgt ti indikatorer, jf. Tabel 6.2. Udvælgelsen er foretaget af
styregruppen for Databasen for Akutte Hospitalskontakter efter en proces, hvor eksisterende kliniske
kvalitetsdatabaser bidrog med forslag til indikatorer, som derefter indgik i en bred høringsproces i et
ekspertpanel sammensat af klinikere med erfaring fra det akutte område.
54
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0055.png
Tabel 6.2: Indikatorer i den kliniske akutdatabase
Indikator
Definition
Primært
(sekundært)
tema
1.
Korttidsmortalitet
efter akut
hospitalskontakt
2.
Genhenvendelse
efter afsluttet akut
hospitalsforløb
3.
Tid til behandling -
apopleksi
Andelen af akutte hospitalsforløb, hvor
patienten dør inden for 7 dage efter
ankomst (forløbsstart)
Andelen af akutte hospitalsforløb af <24
timers varighed, som medfører nyt akut
hospitalsforløb ≤72 timer efter afsluttet
forløb
Andel af patienter med akut iskæmisk
apopleksi, som bliver behandlet med
trombolyse, hvor behandlingen er
påbegyndt inden for 1 time efter
ankomst til hospital
4.
Tid til behandling –
akut
myokardieinfarkt
(STEMI)
5.
Tid til behandling –
perforeret hulorgan
Mediantid fra første ankomst til hospital
til udførelse af koronar angiografi (KAG)
(inkl. perkutan koronar intervention
(PCI)) for patienter med ST-elevations
myokardieinfarkt (STEMI).
Tid fra ankomst til hospital for operation
for patienter diagnosticeret med
perforereret hulorgan (hele timer)
Kvalitet
Resultater indgår i rapporten, men
det bemærkes, at de er usikre, fordi
der er tale om få registrerede forløb,
og det aktuelt ikke er muligt at
fastlægge en standard for
registrering.
6.
Tid til røntgen -
håndled
7.
Kredsløbspåvirkning/
stabilisering – akut
gastrointestinal
blødning
8.
Tid til triage (Kun for
patienter i fælles
akutmodtagelse)
9.
a. Tid til set af læge
Andelen af patienter, der er set og
vurderet af læge senest fx 4 timer efter
ankomst
a.
b. Tid til set af
speciallæge
Andelen af patienter, der er set og
vurderet af speciallæge senest fx 4 timer
efter ankomst
vurdering i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport.
Kilde: Databasen for akutte hospitalskontakter. Rapport for 1. januar - 30. juni 2015
Andel med mindre end fx 30 minutter fra
ankomst til triage
Kvalitet
(service/
effektivitet)
Kvalitet
(service/
effektivitet)
Kvalitet
(service/
effektivitet)
Som ovenfor.
Tid fra ankomst til røntgenundersøgelse
af håndled (hele minutter)
Andelen af patienter, der bringes ud af
deres kredsløbspåvirkning inden for 60
minutter
Kvalitet
Service
Resultater indgår i rapporten, men
det bemærkes, at hospitalerne bør
afklare registreringspraksis.
Resultater indgår ikke i rapporten,
da indikatoren ikke var tilgængelig
fra Akutkirurgidatabasen ved
deadline.
Resultater indgår ikke i rapporten,
da indikatoren forudsætter data fra
kliniske logistiksystemer, som endnu
ikke var tilgængelige ved deadline.
Som ovenfor.
Kvalitet
Kvalitet
Data indgår endnu ikke i
akutdatabasen. De relevante data
findes i Dansk Apopleksiregister,
men det vil være nødvendigt at
anvende ikke-auditerede data.
Afklaring af hensigtsmæssige
kilderegistre pågår.
Kvalitet
(effektivitet)
Resultater indgår i rapporten, men
det bemærkes, at der er forskelle i
registreringspraksis.
Kvalitet
Resultater ikke medtaget i rapporten
pga. forskelle i registreringspraksis
Status
Anm.: Primært tema er i rapporten fra akutdatabasen kun angivet for indikator 6. For de øvrige indikatorer er der foretaget en
55
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
Det fremgår af rapporten fra akutdatabasen, at det er en forudsætning for etablering af databasen, at
der ikke skulle ske nye registreringer. Derfor bygger databasen i videst muligt omfang på allerede
indrapporterede data fra Landspatientregisteret (LPR) og CPR-registeret. Der er en række åbenlyse
fordele ved at benytte eksisterende data, men det betyder samtidig, at der har været betydelige
udfordringer med at udvælge og validere data, der ikke oprindeligt er indsamlet med henblik på at
indgå i et nationalt indikatorsæt.
I den første rapport fra akutdatabasen fra januar 2016 indgår der kun resultater for tre af de i alt ti
indikatorer. For de resterende syv indikatorer udestår en afklaring af, om eller hvordan de
meningsfuldt kan inkluderes i databasen, jf. Tabel 6.2.
6.4 Vurdering af udvalgte indikatorer ift. formål
Sammenlignet med indikatoreksemplerne fra den faglige gennemgang er de valgte indikatorer i
rapporten fra akutdatabasen kendetegnet ved, at de primært monitorerer kvalitet.
Nogle indikatorer kan have effektivitet som en afledt effekt i den forstand, at det er ineffektivt fx at
behandle den samme patient to gange, hvis det kunne have været undgået. Ventetid til triage eller tid
til set af læge/speciallæge kan endvidere være en indikator for effektivitet på akutmodtagelserne, da
det kan være udtryk for potentielle flaskehalse. Selvom de ikke siger noget om den
samlede
gennemløbstid for den enkelte patient, kan de fungere som indikatorer for flow på akutmodtagelsen.
I det aktuelle indikatorsæt er der kun en indikator - tid til røntgen - som i rapporten fra akutdatabasen
betragtes som et servicemål. I rapporten begrundes dette med, at det ikke kan betragtes som en
kvalitetsbrist, hvis blot undersøgelse og behandling finder sted inden for de første par døgn. Tid til
triage og tid til patienten ses af læge/speciallæge kan også ses som indikatorer på det anlagte
serviceniveau på akutmodtagelsen. Tid til gennemførelse af relevante prøver (fx blod- og vævsprøver,
røntgenbilleder og scanninger) kunne være andre relevante indikatorer på flow.
6.5 Transparens
Det fremgår af anbefaling 6, at data i det nationale indikatorsæt skal være transparente. Kravet er ikke
operationaliseret i den faglige gennemgang, men det må antages, at hensigten med anbefalingen var
at sikre, at de valgte indikatorer var gennemsigtige i den forstand, at kilder, definitioner og oplysninger
om evt. kvalitetssikring eller efterbehandling er umiddelbart tilgængelige.
Generelt afspejler den første rapport fra akutdatabasen en høj grad af transparens. Rapporten
indeholder klare og entydige definitioner af de enkelte indikatorer jf. Tabel 6.2. Det er angivet, hvilke
databaser eller registre, indikatorerne er trukket fra, og de enkelte indikatorer er desuden suppleret
med kommentarer vedrørende henholdsvis klinisk epidemiologiske/biostatiske og fagligt kliniske
forhold.
6.6 Løbende tilgængelighed
Det fremgår af anbefaling 6, at data i det nationale indikatorsæt løbende skal gøres tilgængelige for
relevante parter, og at data dermed skal være tilgængelig uden unødig forsinkelse for de parter, der
skal anvende data.
Det må forventes, at der ved samling af data på nationalt niveau vil være behov for en vis
kvalitetssikring eller efterbehandling. Løbende tilgængelige data er derfor ikke det samme som
fuldstændigt tidstro og aktuel data, der ideelt kan ses og anvendes så snart, de er registreret. På den
56
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
anden side skal data være tilgængelige med en kadence, der gør det muligt at bruge dem som
beslutningsgrundlag, inden de er forældede.
I det perspektiv bør der arbejdes for, at data fra akutdatabasen gøres tilgængelige med høj kadence,
og at resultaterne foreligger hurtigt efter periodeafslutning med henblik på, at regionerne får et mere
tidstro indblik i udviklingen inden for den udvalgte række af indikatorer. I første omgang kunne målet
være en kvartalsvis afrapportering, der leveres højest en måned efter periodeafslutning.
6.7 Sammenlignelighed og ensartet registrering
For en række af de udvalgte indikatorer, herunder de tre, der er medtaget i rapporten, er det angivet,
at resultaterne skal tages med forbehold på grund af forskelle i registreringspraksis, jf. Tabel 6.2.
Desuden gælder det generelt for de udvalgte indikatorer, at der er betydelige forskelle i
patientsammensætning og organisation, hvilket medfører, at resultaterne ikke er egnede til
sammenligninger mellem regioner, sygehuse eller afdelinger.
Det er angivet i rapporten, at det er en vigtig forudsætning for udvikling af databasen, at regionerne
gør det muligt at levere data fra kliniske logistiksystemer (fx flowtavler) og elektroniske patientjournaler
(EPJ) til LPR, primært følgende:
Tidspunkt for ankomst til hospital
Tidspunkt hvor patienten første gang ses af læge/speciallæge
Tidspunkt for triagering
Triageværdi
Hvor patienten henvises fra og til (afgørende for at skelne reelle udskrivelser fra overførsler).
Det er endvidere anført i rapporten, at databasens udvikling vil afhænge af indføring af SHAK-koder
(Sygehusafdelingsklassifikation), som entydigt identificerer hospitalernes akutmodtagelser. Hvis data
vedrørende dette skal være sammenlignelige på tværs af landet, fordrer det, at regionerne bliver enige
om, hvordan der registreres.
Regionerne har primo 2016 besluttet at sikre ensartet registrering i akutmodtagelserne på SHAK-
koderne, så der er en national ensartet standard for registreringerne. Region Midtjylland, Region
Nordjylland og Region Sjælland har etableret SHAK-koder, mens det forventes, at der primo/medio
2017 er etableret en selvstændig SHAK-kode/SHAK-koder for alle akutmodtagelserne i Region
Syddanmark. Region Hovedstaden har besluttet, at ændringer i IT-systemer, herunder sygehusenes
registreringsstruktur, ikke foretages før en ny IT-platform (Sundhedsplatformen) er implementeret.
Dermed kan akutmodtagelserne i Region Hovedstaden tidligst få en SHAK-kode medio/ultimo 2017.
I forbindelse med implementeringen af LPR3 fra ultimo 2018 vil SHAK-koderne blive erstattet af SOR-
koder (Sundhedsvæsenets Organisationsregister). Det forventes ikke at medføre selvstændige
udfordringer for den nationale akutdatabase.
6.8 Delkonklusion
Status viser, at der er etableret et nationalt indikatorsæt på akutområdet, og regionerne har i januar
2016 offentliggjort den første rapport fra Databasen for Akutte Hospitalskontakter vedrørende 1. halvår
2015 med resultater fra 3 ud af 10 indikatorer.
57
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0058.png
Generelt afspejler den første rapport fra akutdatabasen en høj grad af transparens i forhold til klare og
entydige definitioner af de enkelte indikatorer.
Der kan peges på en række områder, hvor regionerne ikke er i mål med anbefalingerne fra den faglige
gennemgang. Det nationale indikatorsæt for akutområdet giver blandt andet ikke på nuværende
tidspunkt mulighed for at sammenligne data på tværs af regioner. For alle ti indikatorer er det endnu
ikke muligt at sammenligne på tværs blandt andet på grund af forskel i regionernes
registreringspraksis.
Der er således potentiale for at forbedre anvendelsen af data i akutmodtagelserne og for
videreudvikling af det nationale indikatorsæt, der nu anvendes i den nyetablerede kliniske
kvalitetsdatabase for akutområdet.
Som det fremgår ovenfor, vedrører indikatorerne primært kvalitet, mens service og effektivitet kan
udledes indirekte. Det nationale indikatorsæt giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at
sammenligne data på tværs af regioner. Dette skyldes primært en uensartet registrering af aktivitet i
akutmodtagelserne.
De væsentligste udfordringer og tilhørende anbefalinger er skitseret i tabel 6.3 nedenfor. I tabellen
henviser det regionale ansvar både til de enkelte regioner og til det tværregionale arbejde med
akutdatabasen, der er forankret i Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Nord på Aarhus
Universitetshospital.
Tabel 6.3 Anbefalinger til Databasen for Akutte Hospitalskontakter
Udfordring
a.
Manglende data for syv indikatorer.
Mulig håndtering
Regionerne gør det muligt at levere data fra kliniske
logistiksystemer og EPJ til LPR. Evt. øvrige barrierer for
levering af data afklares og håndteres.
b.
Indikatorerne dækker ikke alle mål med
indikatorsættet
Regionerne udvælger supplerende indikatorer vedr.
effektivitet og flow. Indikatorer for effektivitet kunne fx være
andel af patienter afsluttet i akutmodtagelsen/udskrevet inden
for 24 timer eller tid til prøvetagning og prøvesvar.
c.
Manglende sammenlignelighed pga.
forskelle i
a.
b.
c.
registreringspraksis
patientsammensætning
organisationsform
Ad a) Regionerne etablerer standarder for registrering af de
pågældende indikatorer.
Ad b) Akutdatabasen begrænses til at omfatte de 21 fælles
akutmodtagelser og fire traumecentre.
Ad c) Alle akutmodtagelser får egen SHAK-kode eller
tilsvarende unikt ID i relevante registre og databaser.
d.
Indikatorerne er ikke løbende
tilgængelige for relevante parter
Regionerne gør data fra akutdatabasen tilgængelige med
højere kadence og mindre forsinkelse. Det må forventes, at
dette sker i naturlig forlængelse af ovenstående anbefalinger.
Ud over de udfordringer, der er skitseret i tabellen ovenfor, er det en generel udfordring for at måle
gevinsterne ved etablering af akutmodtagelser, at akutdatabasen først nu er under opbygning. Derfor
er der ikke etableret en baselinemåling, som kan bruges til at vurdere, om omlægningen af
akutstrukturen medfører en forbedring af behandlingen i forhold til tilstanden før Sundhedsstyrelsens
anbefalinger fra 2007.
58
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0059.png
Kapitel 7: Uddannelse og forskning
Uddannelse og forskning er to vigtige forudsætninger for at sikre høj kvalitet og effektivitet i
akutmodtagelserne. Mens uddannelse er en helt afgørende forudsætning for at kunne sikre høj kvalitet
i diagnostik og behandling af de akutte patienter, er forskning vigtigt i forhold til at opsamle og dele
viden på tværs af akutsygehusene og regionerne.
I forbindelse med den faglige gennemgang fra 2014 blev der opstillet to anbefalinger for at styrke den
lægelige videreuddannelse i at modtage akutte patienter og understøtte en videndeling af
forskningsresultater. Dette kapitel gør status på disse anbefalinger.
Boks 7.1.: Anbefalinger, der gøres status på i dette kapitel
Anbefaling nr. 15
De regionale råd for lægers videreuddannelse skal i forbindelse med udfærdigelse og godkendelse af et speciales
uddannelsesprogram overveje at lægge dele af uddannelsesforløbene i akutmodtagelserne, hvor det måtte være
relevant.
Anbefaling nr. 16
Regionerne skal videndele resultaterne fra de igangsatte forskningsprojekter på det akutte område.
7.1 Lægers efter- og videreuddannelse
Danske Regioner har på nationalt niveau igangsat to tværregionale uddannelsesinitiativer, der er rettet
mod medarbejderes kompetencer i akutmodtagelserne for henholdsvis læger og sygeplejersker.
Formålet med at etablere fælles nationale rammer for regional efteruddannelse på området er at
styrke de kliniske og faglige kompetencer, der skal indgå i løsningen af de akutte opgaver på
sygehusene. Samtidig er hensigten at skabe fleksible uddannelsesforløb, således at kompetencerne
kan målrettes.
Udover de formaliserede uddannelsesinitiativer findes der en række lokale og regionale
kompetenceudviklingsinitiativer, der kan være rettet mod forskellige faggrupper eller teams i
akutmodtagelserne. Det kan fx være rettet mod terapeuter, bioanalytikere, radiografer m.v. Endeligt
indgår også ambulancebehandlere og paramedicinere i klinisk uddannelse og praktik i
akutmodtagelserne.
Regionerne har etableret en fælles regional efteruddannelse for speciallæger, der er målrettet
akutmodtagelsen. Efteruddannelsen sammensættes af en klinisk og en teoretisk del, der tilsammen
skal målrette lægens kompetencer til arbejdet med akut syge patienter i akutmodtagelserne.
Uddannelsen strækker sig som udgangspunkt over to år og er modulopbygget. Der lægges i
regionernes uddannelsesbeskrivelse op til en efteruddannelse med et stærkt fokus på tværfagligt
samarbejde.
59
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0060.png
I Videreuddannelsesregion Nord bliver der lagt vægt på, at KBU-lægen (læger i klinisk
basisuddannelse) indgår i en akutmodtagelse. Uddannelseslægerne har ofte arbejdsfunktioner i
akutafdelingerne, mens de er ansat på øvrige afdelinger. Indenfor flere specialer (såvel kirurgiske som
intern medicinske) angiver målbeskrivelsen kompetencer, der bedst (og i nogle tilfælde kun) kan
opnås ved arbejdsfunktion i akutafdelingerne.
I Videreuddannelsesregion Syd gøres der en særlig indsats for at integrere ophold i de fælles
akutmodtagelser i speciallægeuddannelsen. Der er således indlagt ophold i akutmodtagelserne i
uddannelsesprogrammerne for alle de uddannelsesforløb, hvor det i forhold til uddannelsens
målbeskrivelse er relevant, og hvor det i forhold til akutmodtagelsernes placering er praktisk muligt.
I Region Hovedstaden varetager alle læger under videreuddannelse arbejde i akutmodtagelserne i
henhold til de aftaler de enkelte stamafdelinger har med disse afdelinger. I Region Sjælland ansættes
KBU-læger samt kommende almen medicinere i akutafdelingerne. For de øvrige specialer deltager
uddannelseslægerne på samme måde som i Region Hovedstaden.
Nedenstående figur 7.1 viser lægers uddannelses- og videreuddannelsesforløb:
Figur 7.1. Oversigt over læger uddannelses- og videreuddannelsesforløb
Universitetet
Bachelorgrad
3 år
Universitetet
Kandidatgrad
3 år
Div. afd. Klinisk Basis
Uddannelse
1 år
Div. afd.
Introduktionsstilling
1 år
Div. afd.
Hoveduddannelses-
stilling
4-5 år.
Der har de seneste år været en løbende debat om behovet for at oprette et selvstændigt speciale i
akutmedicin i Danmark. Sundhedsstyrelsen vurderede i 2012 behovet for en speciallægeuddannelse i
akutmedicin og kom frem til, at akutmedicin bør opretholdes som et fagområde. Den faglige
gennemgang har ikke haft særskilt fokus på oprettelse af akutmedicin som speciale, hvorfor
statusrapporten ikke behandler drøftelserne yderligere. I den sammenhæng kan nævnes, at
Sundhedsstyrelsen bl.a. efter drøftelser i det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i foråret
2016 har indledt et arbejde med at vurdere spørgsmålet om en mulig etablering af et akutmedicinsk
speciale i Danmark. Arbejdet forventes afsluttet medio 2017.
7.2 Akutsygeplejerskeuddannelsen
Uddannelsen til akutsygeplejersker er en national uddannelse, der skal styrke de kliniske og faglige
kompetencer hos sygeplejerskerne i akutmodtagelserne. Uddannelsen kan løbende tilpasses behovet
for kompetencer i akutmodtagelserne. Uddannelsen består af tre niveauer, som hver er sammensat af
en teoretisk og en klinisk del. Uddannelsen er fleksibelt opbygget, så medarbejdere kan tage enkelte
dele af uddannelsen. Det er regionernes intention, at alle sygeplejersker i akutmodtagelserne deltager
i uddannelsens basismodul.
60
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
7.3 Vidensdeling af forskningsresultater
Forskning er en vigtig del af udviklingen i sundhedsvæsenet. Det gælder også forskning på
akutområdet, fx i modtagelsen og behandlingen af den akutte patient. Derfor udvikles der hele tiden ny
viden, der deles på tværs af regioner og sygehuse. Regionerne deler viden og erfaringer på tværs ved
at indgå i samarbejdsprojekter og videndele i Kapitelgruppen for akutmodtagelse i regi af Danske
Regioner.
Der foregår mange forskningsrettede aktiviteter på akutsygehusene, herunder flere phd-projekter (se
bilag 1). Regionerne har også igangsat flere initiativer, der skal sikre udnyttelse af
forskningspotentialet. Som eksempel er der ansat forskningsledere på hver akutmodtagelse og
oprettet et forskningsnetværk om akutmodtagelser i Region Syddanmark. I Region Nordjylland har
man ansat en professor i akutmedicin med særligt fokus på det præhospitale område. Professoratet
blev etableret i 2015, og der er igangsat flere forskningsspor. Region Midtjylland har etableret Center
for Akutforskning, der forsker i alle aspekter af behandlingen af den akutte patient. I Region Sjælland
har men gennemført en række udviklingsinitiativer for akutafdelingerne i samarbejde med Beth Israel
Deaconess Medical Center i Boston – et sygehus tilknyttet Harvard Medical School.
Som det fremgår af vedhæftede bilag, er der en stor mænge forskningsprojekter på akutområdet.
Dette spænder fra alt til undersøgelser af modeller for triage, nedbringelse af ventetid, bedre
smertelinding, samarbejde på tværs.
Der forskes blandet andet i:
Overlevelsesgrad
Ældre patienter, herunder forskning i genindlæggelser, effekt af udgående hospitalsfunktioner,
effekt af behandling og betydningen af tilknyttede geriatere på akutmodtagelserne
Anvendelse af systematiske planlægningsværktøjer og computermodellering på akutområdet
Patientoplevet kvalitet m.v.
Effekter af visitation
Forskningsmæssigt fokus på triagering
Overgange, overflytning, transport og modtagelse af patienter
Indretning af venterum
Patientsikkerhedskultur
Dette genererer en tilsvarende stor konferenceaktivitet og publikationslister på området.
7.4 Delkonklusion
Gennemgangen viser, at der er igangsat forskellige uddannelsesinitiativer på akutområdet. Alle de
regionale råd for lægers videreuddannelse har i forbindelse med udfærdigelse og godkendelse af et
speciales uddannelsesprogram lagt dele af uddannelsesforløbene i akutmodtagelserne, hvor det
måtte være relevant.
Gennemgangen viser, at der er stort fokus på forskningsmæssige aktiviteter (jf. bilag 1). Regionerne
videndeler resultater og erfaringer fra de igangsatte forskningsprojekter på det akutte område. Danske
Regioner understøtter denne videndeling.
61
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
Kapitel 8: Arbejdsgruppens
dataindsamling og organisering
8.1 Dataindsamling
Dataindsamlingen har primært bestået af et regionalt bidrag samt opdatering af tal fra
Landspatientregistret (LPR) og regionerne selv.
Regionerne har bidraget med beskrivelser af de regionale rammer for akutmodtagelserne. Disse er
udarbejdet på baggrund af et udsendt spørgeskema og ønske om tekstbidrag i perioden januar til
februar 2016.
Regionerne har herudover bidraget med en løbende kvalitetssikring af det indsamlede datamateriale.
I forbindelse med udarbejdelsen af gennemgangen har arbejdsgruppen samtidig gjort brug af en
mængde øvrigt materiale, som fremgår ved kildeangivelse.
8.2 Organisering
Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet (formand),
Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner. Sundheds- og Ældreministeriet har varetaget
arbejdsgruppens sekretariatsfunktion. Deltagere i arbejdsgruppen har været:
Fra Sundheds- og Ældreministeriet (formand):
Lene Brøndum Jensen, kontorchef
Marie Louise Rostrup, chefkonsulent
Louise Steiner Bruun, fuldmægtig
Martin Nyrop Holgersen, fuldmægtig
Camilla Johansen, praktikant
Fra Sundhedsstyrelsen:
Helene Bilsted Probst, enhedschef
Niels Moth Christiansen, chefkonsulent
Kathrine Hedemand, fuldmægtig
Fra Danske Regioner:
Thomas Ibsen Jensen, centerchef
Anne Thesbjerg Christensen, seniorkonsulent
Camilla Dürke Tybring, seniorkonsulent
Natacha Jensen, konsulent
Line Raahauge Hvass, seniorkonsulent
62
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0063.png
Bilag 1: Oversigt over udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter på
akutområdet
I dette bilag oplistes en række forsknings-, udviklings- og samarbejdsprojekter samt andre tilbud,
ordninger og projekter og videnskabelige artikler vedrørende akutområdet, som de fem regioner har
gjort opmærksom på. Der er tale om udvalgte projekter og ikke en udtømmende liste.
Forskningsprojekter
Region Sjælland:
På akutafdelingen i Nykøbing Falster er der gennemført et ph.d-projekt vedrørende
sundhedsfaglig og patientoplevet effekt af etableringen af en fælles akutmodtagelse.
Afhandlingen, som blev forsvaret i efteråret 2015, viser bl.a. en langt større overlevelsesgrad
hos patienter med blodprop i hjernen og hjertesvigt efter etableringen af den fælles
akutmodtagelse på Nykøbing Falster Sygehus. Forud for etableringen af den fælles
akutmodtagelse, i 2008, døde hver ottende patient med blodprop i hjernen og næsten
halvdelen af alle patienter med hjertesvigt. Efter etableringen af den fælles akutmodtagelse, i
2012, døde kun én ud af 20 patienter med blodprop i hjernen, og blot en ud af seks patienter
med hjertesvigt. Årsagen til disse markante forbedringer formodes at være, at kritisk syge
patienter, i kraft af etableringen af den fælles akutmodtagelse, nu kommer hurtigere i
behandling og hurtigere bliver tilset af en erfaren læge. Et andet vigtigt fund i afhandlingen er,
at patienterne nu oplever en højere tilfredshed, herunder med samarbejdet mellem
faggrupperne.
På akutafdelingen i Holbæk gennemføres et ph.d.- projekt med titlen ”Acute medical
admission of elderly patients > 75 years, characterized by fast track and traditional inward
hospitalization”. Formålet med projektet er at gøre status over moderne behandlingstilbud til
ældre akut henviste medicinske patienter samt undersøge effekten af behandling i en særlig
enhed med fokus på hurtig udredning og behandling (Akut Diagnostisk Enhed på
akutafdelingen i Holbæk) i sammenligning med traditionel behandling på et sengeafsnit.
Akutafdelingen i Køge er ved at forberede et ph.d.-projekt til vurdering af effekten af Det
Mobile Sygehuslaboratorium i samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling. Baggrunden for
projektet er, at mange, særligt medicinske, hospitalsindlæggelser er af meget kort varighed og
– især for ældre patienter – er forbundet med risiko for infektion, organisk psykosyndrom og
fald i funktionsniveau. For immobile patienter kan transport imellem hjem og sygehus desuden
være tidskrævende og belastende. Det Mobile Sygehuslaboratorium kan rekvireres akut og
kan køre hjem til patienten og foretage biokemiske analyser samt en klinisk vurdering ved
erfaren akutsygeplejerske. Derved kan praktiserende læger, vagtlæger eller andre rekvirenter
få et bedre beslutningsgrundlag for at initiere behandling af patienter i deres eget hjem frem
for at henvise til indlæggelse. Projektets formål er at evaluere det Mobile Sygehuslaboratorium
som en ny shared-care-organisationsform i snitfladen mellem den primære og sekundære
sundhedssektor, herunder vurdere potentialet til at skabe mere sammenhængende
patientforløb og reducere behovet for indlæggelse på sygehus.
På akutafdelingen i Slagelse gennemføres et forskningsprojekt med titlen ”Readmission
among patients discharged early from Danish emergency departments”. Projektet udføres i
samarbejde med Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet. Baggrunden for
projektet er, at et betydeligt antal patienter, som indlægges i Akutafdelingerne, bliver
udskrevet efter kort tids indlæggelse. Hurtig udskrivelse fra et hospital kan imidlertid føre til
63
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0064.png
øget risiko for genindlæggelse, såfremt den korte indlæggelsestid resulterer i utilstrækkelig
udredning og behandling. Formålet med forskningsprojektet er bl.a. at undersøge om dette er
tilfældet, ved hjælp af en analysemetode, som kan vurdere behandlingskvaliteten uafhængigt
af patientens tilstand eller andre patientforhold, som påvirker risikoen for genindlæggelse.
Region Hovedstaden:
Akutmodtagelsen på Herlev Hospital har forskningsmæssigt fokus på triagering af den akutte
patient. Der er dannet en forskningsenhed i Akutmodtagelsen, der i øjeblikket består af 1
speciallæge, 2 ph.d.-studerende og 3 forskningsårsstuderende. Triage med DEPT kræver
betydelige ressourcer, og der er ikke solid evidens bag denne eller andre triage-former.
Akutmodtagelsen har derfor været initiativtager til flere studier, der har til formål at udvikle og
validere risikovurderingen af den akutte patient. Udover nedenstående igangværende studier
er flere studier på tegnebrættet. Triage II: På baggrund af to større databaser har hospitalet
udviklet en ny og simplificeret triagealgoritme. Algoritmen bliver i øjeblikket afprøvet i et
clusterrandomiseret interventionsstudie (n= 50.000) på Herlev Hospital og Bispebjerg
Hospital. Dataindsamlingen afsluttes d. 31/1 2016. Triage III: Interventionsstudie, hvor
hospitalet undersøger, om betydningen af risikoprædiktion af akut indlagte patienter med en
biomarkør (suPAR) kan reducere mortaliteten. Studiet er clusterrandomiseret og udføres på
Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Hillerød Hospital. Dataindsamlingen afsluttes d. 11/4
2016 (n= 48.500). Triage IV: Betydningen af screening med CT af cerebrum, thorax og
abdomen af akut indlagte patienter med høj risiko for død (triageret ”orange” eller ”rød”).
Studiet er et ”proof of concept” studie, der skal vurdere effekten af akut CT-scanning på
ændring af den akutte behandling samt fund af betydende komorbiditet (n=150). Studiet
afsluttes i februar 2016.
Akutmodtagelsen Hvidovre Hospital har i de sidste 5 år været aktiv deltager i store
forskningsprojekter omkring den ældre medicinske patient med hospitalets forskningsenhed
som tovholder.
o
INFO-65 på tværs, et Prædiktionsstudie til identificering af den ældre risikopatient og
med opfølgende deltagelse af hhv. København, Hvidovre og Brøndby kommune, hvor
der afprøvedes om et opfølgende borgerforløb af forskellige type havde effekt på
genindlæggelserne
o
Publication om korttidsindlæggelser < 24 timer
o
Publication om ernæringstilstand, morbiditet og særligt blodprøveparametre.
o
Publication Fysisk træningspotentiale hos den ældre medicinske patient
Region Midtjylland:
• Ny styring i et patientperspektiv. Alle hospitaler i regionen deltager med udvalgte afdelinger – i
HEV er akutafdelingen blevet valgt. I forbindelse med projektet følger en forskergruppe under
Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midt i samarbejde med danske og
internationale eksperter et interventionsprojekt om virkninger af styringsmekanismer i
sundhedsvæsnet. Følgeforskningen vil blandt andet belyse responsen på incitamenter,
ændringer i arbejdsprocesser og den patientoplevede kvalitet. Projektet går ud på at vi i stedet
for DRG afregning, skal styre efter nogle fast definerede kvalitetsmål.
•
Weekendeffekten, et organiserings- og kulturspørgsmål? Et kvalitativt studie af en
akutafdelings organisering i henholdsvis hverdag og weekend. Studier har vist, at
patientresultater som dødelighed, utilsigtede hændelser og indlæggelsestid er værre i
weekenden end i hverdagen. Ph.d.-projektets formål er at producere ny viden om årsagen
hertil og vil med udgangspunkt i et etnografisk feltarbejde i Akutafdelingen, Hospitalsenhed
64
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0065.png
Midt udvide den eksisterende viden om fænomenet weekendeffekt ved at undersøge
organiseringen af og kulturen i Akutafdelingen i henholdsvis hverdag og weekend
•
Increased Mortality in Patients attending a Danish Emergency Department during afterhours
and weekends (HEV). Tværsnitsstudie, hvor det vurderes om der er større grad af mortalitet
og morbiditet hos patienter, der er set i weekends og i aften-/nattevagt.
Development and evaluation of a patient safety model targeting Severe Clinical Detoriation
and Safety Awareness in the Emergency Department” (HeMidt). Ikke at opdage og behandle
klinisk forværring er fortsat en alvorlig og forebyggelig skade for hospitalspatienter.
Hovedformålet med studiet er at udvikle og evaluere effekten af en patientsikkerhedsmodel
inspireret af den amerikanske risikomodel Cincinnati Situation Awareness model. Modellen vil
blive justeret til dansk kontekst og være målrettet voksne patienter i akutafdelingen. Studiets
hypotese er, at implementeringen af denne danske patientsikkerhedsmodel vil øge
patientsikkerheden ved at reducere antallet af patienter med alvorlig klinisk forværring.
Patientsikkerhedskultur i Randers. Akutafdelingen laver løbende måling af
personalerapporteret patientsikkerhedskultur med et valideret spørgeskema.
Patientsikkerhedskulturen afspejler personalets adfærd, værdier og holdninger ift.
patientsikkerhed. Akutafdelingen anvender måling af patientsikkerhedskulturen til at
identificere områder, hvor der er potentiale for forbedringer og til at prioritere
udviklingsarbejde. Forskning har vist, at der er sammenhæng mellem positiv udvikling af
patientsikkerhedskultur og reduktion af specifikke patientsikkerhedsproblemer. Ligeledes er
der evidens for, at patientsikkerhedsrunder kan forbedre patientsikkerhedskultur. Som et led i
et forskningsprojekt har Akutafdelingen derfor afprøvet ugentlige patientsikkerhedsrunder for
at forbedre afdelingens patientsikkerhedskultur. Rent praktisk gik afdelingsledelsen og
afdelingens kvalitetskoordinator en ugentlig runde i afdelingen og drøftede aktuelle og
potentielle patientsikkerhedsproblemer med personalet. Projektet forbedrede
patientsikkerhedskulturen inden for fokusområderne feedback og kommunikation om UTH,
ikke sanktionerende tilgang til UTH og nærmeste leder og patientsikkerhed.
”Capturing Readmission Internationally to prevent Readmission – CURIOS”. Studiet er et
prospektivt multi-center, tværsektorielt studie, der vil undersøge genindlæggelser i de
deltagende enheder. Der vil blive indsamlet data fra genindlæggelsen og fra den tidligere
indlæggelse. Studiet forventer at belyse: 1) Risikofaktorer, der kan forudsige forebyggelige
indlæggelser. 2) Andel af subjektivt ikke-forebyggelige og forebyggelige genindlæggelser set
fra patienten, de pårørende, deres sygeplejerske og praktiserende læges side. 3)
Sammenligne risikofaktorer og mulighederne for at forebygge genindlæggelser i Europa. 4)
Øge kendskabet til og opmærksomheden på genindlæggelser og mulighederne for undgå
disse hos sundhedsprofessionelle
Postdoc, AUH: STAFET: Identifikation, udvikling og afprøvning af forløbsspecifikke
udskrivningspakker til patienter, der udskrives direkte fra Fælles Akutafdelinger til videre
opfølgning i primærsektoren eller ambulatorier
•
•
•
•
Region Syddanmark:
Geriater i FAM – forskningsprojekt i samarbede med medicinsk afdeling (Esbjerg)
Sygehus Lillebælt, Projektet Ensartet Modtagelse har til formål dels at øge
patientsikkerheden, at forbedre samarbejdet mellem sygeplejerskerne i modtagelsen samt at
opnå øget fleksibilitet og mere jævn fordeling af arbejdsopgaver i modtagelsen. Afsættet for
projektet har været, at der fra sengeafdelinger er blevet givet udtryk for, at patienterne blev
65
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
mod-taget meget forskelligt i henholdsvis skadestue og modtagelse. Konkret er det bl.a. målet
med projektet, at alle sygeplejersker i skadestuen og modtagelsen kan modtage både
visiterede og uvisiterede patienter i modtagelsen samt, at modtagesygeplejersker kan være
med som 2. mand på traumer og akutte børn. Herudover er det bl.a. målet, at variationer i
modtagelsen af den akutte pa-tient reduceres. Ny modtagelse på Kolding Sygehus er åbnet
primo 2016, hvorfor det er for tidligt at sige noget om resultatet af projektet.
Sygehus Lillebælt, Det gode akutte patientforløb har igangsat en række initiativer for at
understøtte det gode akutte patientforløb. Der er herunder arbejdet med en systematisk
tilgang til at undgå kødannelse i modtageområdet samt forsinkede kliniske vurderinger og 4-
timers planer. Der er identificeret forskellige udløsende årsager og i et tværfagligt team med
deltagelse fra både akutafdeling, skadestue, modtagelse, medicinsk afdeling, laboratorium og
HR er der afprøvet forskellige ændringer og ideer. I arbejdet er anvendt data fra
Akutafdelingens kliniske logistiksystem samt data vedr. personalebemanding. Det akutte
forløb er forsøgt forbedret gennem indførelse af tavlemøder på både Akutafdelingen og
stamafdelingerne. I Akutafdelingen har udfordringen været at få relevante oplysninger på de
nye patienter fra det afgående vagthold. Forskellige metoder er afprøvet, og tavlemøderne er
betydeligt kvalificeret derved. Også deltagelse fra relevante samarbejdspartnere som
kardiologer, fysioterapeuter og farmaceuter ved det medicinske tavle-møde har muliggjort
hurtigere vurderinger og bedre planlægning af patienternes forløb. Samarbejdet mellem
medicinsk afdeling og Akutafdelingen er forbedret ved indførelsen af en fælles udarbejdet
spidsbelastningsalgoritme, så der er klarhed over hvilke regler og værktøjer, der tages i brug,
under spidsbelastninger. Gennem det sidste år er der også arbejdet systematisk med,
hvordan man mere fleksibelt og med rettidig omhu kan justere bemandingen af både
sygeplejersker og læger i Akutafdelingen, så spidsbelastninger kan klares uden at
kompromittere patientsikkerheden. Medicinsk afdeling har systematisk undervist basislæger
og sygeplejersker i akutte medicinske problemstillinger, hvilket skaber fælles forståelse og
fælles fodslag i samarbejdet om den akutte medicinske patient. Den fælles ledelse af
medicinsk afdeling og Akutafdelingen har afholdt adskillige dag-møder, hvor et repræsentativt
udsnit af sygeplejerker og læger fra alle niveauer blev inviteret ind til at give deres bud på,
hvordan udvikling og forbedring af Akutafdelingen og behandlingen af den akutte patient kan
forbedres. Det har skabt en mere fælles forankring og større ejerskab til processerne i det
akutte patient forløb.
OUH (liste over projekter):
‐
Aspirationsbehandling af perinal absces
‐
Brystsmerter
‐
Clinical impact of ECG changes in emergency department patients
‐
CriSTAL
‐
Curios@
‐
EKG-dispersion mapping
‐
Electrocardiographic findings and prognosis in acute poisoned patients – a transnational
cohort study
‐
Undersøgelse af sammenhængen mellem de symptombaserede akutpakker i de Fælles
Akutmodtagelser i Region Syddanmark og patienternes udskrivningsdiagnoser
‐
Hjertestopbehandling på Fælles AkutModtagelse, Odense Universitetshospital.
‐
Revision af uddannelseskoncept med fokus på in-situ simulation
‐
Hospital@home
‐
Hypotension og shock i skadestuen
‐
Identifikation af risikopatienter
66
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0067.png
‐
‐
‐
‐
‐
‐
‐
‐
‐
‐
Lægelig præhospital behandling – En evaluering af effekten af akutlæger i den
præhospitale behandling
Metformininduceret laktatacidose i Danmark – incidens samt prædiktion gennem
genotypning
Patient@risk
Severely injured patients - Classifications of severity and patient-reported outcome
Smertebehandling ved akutte mavesmerter (PiSAM)
SOP-sektorovergangsprojektet: Effekten af farmaceutisk medicingennemgang,
medicinsamtale og opfølgning på forekomsten af genindlæggelser
Thermography in Emergency Medicine; an explorative pilot study
Trigger team activation in the Emergency Department at a level 1 trauma centre in
Denmark: Demographics, survival and resource utilization
“Mit forløb”. Patientinddragelse i skadestuen.
LUP – akutambulant
Region Nordjylland:
Region Nordjylland har indgået i phd-projekt om organisering af akutmodtagelserne i
Danmark. Projektet har været forankret på Aarhus Universitet i et samarbejde mellem Center
for Akutforskning (CfA) under ledelse af professor i akutmedicin Hans Kirkegaard og
Interdisciplinary Center for Organizational Architecture (ICOA) under ledelse af professor
Børge Obel. Formålet med projektet var at analysere, hvordan akutmodtagelserne i Danmark
er organiseret. Med udgangspunkt i organisationsdesignteori blev organisatoriske forskelle,
ligheder og udfordringer, der er opstået på baggrund af de seneste års udvikling, identificeret.
I Region Nordjylland er der ansat en professor i akut medicin med særligt fokus på det
præhospitale område. Professoratet blev etableret i 2015, og der er igangsat flere
forskningsspor. Der arbejdes bl.a. med følgende ’På vej til et Center for Præhospital og Akut
forskning’, hvor de primære forskningsspørgsmål er:
o
Hvem er de præhospitale og akutte patienter (populations studier)
o
Hvordan går det de præhospitale og akutte patienter, og hvilke faktorer er betydende
for outcome (outcome studier)
o
Hvordan kan vi tidligt identificere patienter med særlig høj eller særlig lav risiko
(prædiktions og prognostiske studier)
Region Nordjyllands ambulancers brug af CPAP til lindring af åndenød. I samarbejde med
Aarhus Universitet og Præhospitalet, Region Midtjylland er følgende forskningsprojekter i
gang:
o
Effekt af præhospital diagnostik med NT-proBNP og ultralyd med uafklaret dyspnø
o
Vivitel - video visitation og telemedicin. Telemedicinske løsninger i det akutte
patientforløb, fordele og ulemper for patienter, sundhedspersonale og
sundhedsvæsen.
o
Præhospital og akut smertelindring
o
Effect of remote ischaemic conditioning on clinical outcomes in patients presenting
with an ST-segment elevation myocardial infarction undergoing primary percutaneous
coronary intervention
67
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0068.png
Udviklingsprojekter
Region Sjælland:
Der er gennem nogle år gennemført en række udviklingsinitiativer for akutafdelingerne i
samarbejde med Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston – et sygehus tilknyttet
Harvard Medical School. Blandt initiativerne har været uddannelsesophold i Boston for Region
Sjællands akutlæger og udvikling af et kliniknært uddannelsesprogram for Region Sjællands
akutsygeplejersker. Uddannelsesprogrammet, som netop er blevet lanceret, sigter mod
certificering af samtlige af regionens akutsygeplejersker i en række specifikke kliniske
færdigheder, som personalet på akutafdelingerne selv har udpeget som særligt væsentlige.
Certificeringen sker gennem såkaldte skills stations, som er case-baserede læringssituationer,
hvor alle sygeplejersker individuelt skal demonstrere beherskelsen af de pågældende
færdigheder.
Region Hovedstaden:
Udviklingsprojekt på Herlev Hospital i samarbejde med CAMES, hvor hovedformålet er at
forbedre patientovergange og samarbejde. Projektet har afstedkommet, at der er udviklet en
ny 10 punkts vejledning i forhold til ansvarsfordeling og service for opgaverne i overflytning,
transport og modtagelsen af den enkelte patient. I projektet har medicinsk-og
ortopædkirurgisk afdeling, Intern service og logistik samt Akutmodtagelsen deltaget.
Region Midtjylland:
• Validering af skala til vurdering af kompetence til ultralydsvejledt vaskulær adgang. Formålet
med projektet er at afklare om en nyligt udviklet vurderings- / karakterskala til at vurdere om
sundhedspersonale kan anlægge vaskulær adgange ved hjælp af ultralyd. Samarbejde
mellem Akutafdelingen, HEV, Center for Akutforskning, og Røntgen og Skanning, AUH.
Samarbejdsprojekter
Region Sjælland:
Der er et længerevarende samarbejde mellem akutafdelingen i Slagelse, Danmarks Tekniske
Universitet og Region Sjællands tværgående center Produktion, Forskning og Innovation om
anvendelse af maKapiteltiske planlægningsværktøjer og computermodellering på
akutområdet. Målet er at forbedre den kliniske og patientoplevede kvalitet af den service, som
leveres på akutafdelingen, gennem maKapiteltisk analyse af ressourceanvendelsen på
afdelingen. Samarbejdet omfatter et Ph.d.-projekt med titlen ”Optimering af service og
ressourcer i sundhedssektoren”, som løber fra 2015 til 2018. Projektet fokuserer bl.a. på
visitering fra akutafdelingen til de stationære afsnit. Samarbejdet har endvidere resulteret i to
afsluttede kandidatspecialer og to igangværende kandidatspecialer.
Region Sjælland er ved at etablere et samarbejde med Region Skåne om uddannelse af
læger i akutmedicin. Formålet med samarbejdet er, at læger fra Region Sjællands
akutafdelinger kan erhverve sig svensk speciallægeanerkendelse i akutmedicin gennem
uddannelsesforløb, som til dels gennemføres på svenske akutafdelinger. Region Sjælland
forventer, at de første uddannelsesforløb igangsættes i foråret 2016. Projektet forventes på
længere sigt at medføre en markant styrkelse af den faglige profil på Region Sjællands
akutafdelinger.
68
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0069.png
Region Hovedstaden:
Akutmodtagelsen på Herlev Hospital har netop i samarbejde med neurologisk afdeling ansat
en Ph.d. studerende, hvor projektet er at forbedre apopleksipatientens forløb. Målet er bl.a. at
få sikret patientens forløb ved at den Akutte- og den neurologiske sygeplejerske mødes
omkring den enkelte patient for sammen at opstarte og igangsætte patients pleje og
behandlingsforløb.
Region Midtjylland:
”Call-center – et integreret sundhedsvæsen i Midt”. Call-centret er et af Region Midtjyllands
Triple Aim projekter og er et tværfagligt og tværsektorielt samarbejdsprojekt i Midtklyngen
(Hospitalsenhed Midt samt Viborg, Silkeborg og Skive kommuner), der er organisatorisk
forankret i Akutafdelingen, HE Midt. Call-centret har til formål at skabe en let tilgængelig
rådgivning af høj faglig kvalitet til de praktiserende læger og dermed styrke deres kendskab til
og anvendelse af de kommunale tilbud i Midtklyngen, anvendelse af de subakutte ambulante
tider, der er i de fleste specialer i HE Midt samt tværdiagnostiske enheder her. Call-centret er
samtidig et proaktivt videncenter med tilknyttede videnskabelige medarbejdere og en
tværsektoriel og tværfagligt funderet styregruppe. Videncenterets formål er at indsamle data,
at udvikle initiativer og at skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer med
udgangspunkt i patientens perspektiv.
•
Afrusningsprojekt med opstart i foråret 2016 (He Midt), der vil blive afviklet i et stepped wedge
cluster randomiseret design med hver af de tre kommuner som en cluster. Patienterne bliver
afruset på akutafdelingen til det er forsvarligt, at de kan blive behandlet i eget hjem af
kommunens akutteam/hjemmesygeplejersker med Akutlægen som behandlingsansvarlig.
Misbrugscenteret tager over med den praktiserende læge som behandlingsansvarlig, når
borgeren slippes af akutteamet/hjemmesygeplejerskerne. Det primære endemål er
patienternes evaluering af det samlede tilbud, de har modtaget. Desuden vil antal alkoholfrie
borgere efter 30 dage og efter 3 måneder, overgangen mellem sektorer og det samlede
omkostningsniveau ved hvert forløb blive belyst.
Vidensoverførsel fra ambulance til hospital. Der er i samarbejde mellem Hospitalsenhed
Horsens og Præhospitalet iværksat et forskningsprojekt med det formål at få større viden om
muligheder og begrænsninger i forbindelse med overførsel af patientdata, EKG m.v. fra
ulykkessted/ambulance til akutafdelingen.
•
Region Nordjylland:
Kortlægning/beskrivelse af den nordjyske 112-patientpopulation. Formålet er at beskrive
patientpopulationen, dvs. patienter, der får ambulance efter 112 opkald mht. diagnoser og
dødelighed. Sker i tæt samarbejde med Den Præhospitale Virksomhed, med udgangspunkt i
amPHI databasen og med en forskningsgruppe med deltagelse af læger, datamanagement,
statistik og klinisk epidemiologi. Primær forsker er professoren i dette initiale arbejde, der skal
give et overblik til at udstikke forskningsemner.
69
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0070.png
Tilbud/ordninger/projekter
Region Hovedstaden:
Bispebjerg Hospital har flere interne projekter i gang eller på vej, fx: genindlæggelsesprojekt,
plejeboligprojekt, akut geriatrisk interventionsprojekt og et internationalt samarbejde om
identifikation af uafvendeligt syge.
Region Midtjylland:
• Venteværelse og ventetider i Akutmodtagelsen Herning / Blåt spor. Optimering og brug af
ressourcer omkring patienterne i det blå spor. Hvordan sikrer vi at patienterne i venteværelset
føler sig godt taget imod, er velinformerede og trygge?
•
Indretning af venterum. Akutafdelingen i Randers har et innovationsprojekt omkring indretning
af venterum, der kan reducere unødig bekymring hos patienten og forsøde evt. ventetid. Effekt
af innovative prøvehandlinger er evalueret vha. interview, observationer og patienternes
oplevelser og erfaringer med venterummet ud fra materialet Sig Frem. På baggrund af disse
erfaringer, er der indrettet et venterum, hvor patienter bl.a. har adgang til internet, kan sidde i
sofaer og praktiske informationer om fx mad og drikke er forenklet og gjort mere synlige.
Erfaringer fra venterummet anvendes til at indrette venterum i det nye Fase 2 byggeri.
Udvikling og implementering af sporingsteknologi, så alle medarbejdere kan finde hinanden på
akutafdelingen på Hospitalsenhed Horsens via klinisk logistik tavler. Sporing har medført
færre forstyrrelser hos den enkelte medarbejder.
Socialsygeplejersker på Aarhus Universitetshospital. Socialsygeplejerskerne er et tilbud til
socialt udsatte patienter, som er indlagt på Aarhus Universitets Hospital og det personale, de
kommer i kontakt med. Socialsygeplejerskerne har et særligt kendskab til de miljøer, hvor
mennesker med tunge sociale problemer færdes og kender til de tilbud, der er til personer
med stofmisbrug, hjemløshed, alkoholmisbrug og psykisk sygdom. Herigennem støttes
patienterne under indlæggelsen, ved ambulante forløb og der tages løbende kontakt til
eksterne samarbejdspartnere ved behov.
Whiplash (HEV): Formålet med projektet er at undersøge, om patientundervisning på video,
kan hjælpe patienterne til at komme sig bedre efter en akut distorsion af nakken. Henholdsvis
en amerikansk og en canadisk undersøgelse har nemlig peget på, at tidlig videoundervisning
har en positiv effekt på smerter efter whiplash. I dette projekt sammenligner vi effekten af to
forskellige informationsvideoer, som begge giver relevant information vedr. nakkeforstuvning
(fx gode råd om smertelindring samt øvelser tilegnet akut nakkeforstuvning). Dette gøres
mhp. at undersøge hvilken videoinformation, der evt. hjælper patienterne bedst.
•
•
•
Region Syddanmark:
Esbjerg har et leanprojekt i forhold til ”Skadespors-patientens” vej/forløb i FAM – lige fra de
bliver meldt, indtil de bliver visiteret og håndteret af behandlersygeplejersker/læger, indtil de
afsluttes og sendes hjem. Projektet anvender ”Lean på Virginia Mason hospitalets” lean-
redskaber og leanmetoder
Brobyggerordning mellem FAM og Esbjerg Kommune i forhold til ”følge hjem-ordning” og dele-
stillinger
”Ringe-hjem-projekt” i Esbjerg i forhold til opfølgende opringning til ældre patienter, der
udskrives direkte fra FAM til eget hjem.
70
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Årsrapportering vedr. status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1706332_0071.png
Videnskabelige artikler
Region Syddanmark (FAM, Aabenraa)
Simplified versus complicated targeted screening in Emergency Department detects MRSA
equally well, Mogensen CB, Kjældgaard P, Jensen C, Chen M, DMJ accepted nov. 2015.
(originalartikel)
High diagnostic value of GP’s presumptive diagnosis for pyelonephritis, meningitis and
pancreatitis, Sri-shamanthi S, Carter-Storch R, Olsen UF, Mogensen CB, accepted DMJ oct.
2015 (originalartikel)
Screening in Emergency Department detects a minority of MRSA carriers Mogensen CB,
Kjældgaard P, Skov LØ, Chen M, DMJ Nov 2015. (originalartikel)
Time delay to surgery for appendicitis: No difference between surgical assessment unit and
emergency de-partment, Schultz H, Qvist N, Pedersen BD Mogensen CB, Eur. J Emerg. Med.
Oct. 2015 (originalartikel)
Risk model for suspected acute coronary syndrome is of limited value in an emergency
department. Mogensen CB1, Christiansen M, Jørgensen JB, Stæhr PB. Dan Med J. 2015
Oct;62(10). pii: A5140. (originalartikel)
Perspectives of patients with acute abdominal pain in an emergency department observation
unit and a sur-gical assessment unit: a prospective comparative study. Schultz H, Qvist N,
Mogensen CB, Pedersen BD. J Clin Nurs. 2014 Nov;23(21-22):3218-29. (originalartikel)
Clinical information on admission is insufficient to determine the appropriate isolation regimen
for acute gastroenteritis. Skyum F, Abed OK, Mogensen CB. Dan Med J. 2014
Jun;61(6):A4850 (originalartikel)
Discharge from an emergency department observation unit and a surgical assessment unit:
experiences of patients with acute abdominal pain. Schultz H, Qvist N, Mogensen CB,
Pedersen BD. J Clin Nurs. 2014 Oct;23(19-20):2779-89. (originalartikel)
Admissions to emergency department may be classified into specific complaint categories.
Carter-Storch R, Olsen UF, Mogensen CB. Dan Med J. 2014 Mar;61(3):A4802.(originalartikel)
Front-end specialists reduce time to a treatment plan for patients with acute abdomen. Schultz
H, Mogensen CB, Pedersen BD, Qvist N. Dan Med J. 2013 Sep;60(9):A4703 (originalartikel)
Pharmacist advice is accepted more for medical than for surgical patients in an emergency
department. Mogensen CB, Olsen I, Thisted AR: Dan Med J. 2013 Aug;60(8):A4682.
(originalartikel)
Experiences of patients with acute abdominal pain in the ED or acute surgical ward - A
qualitative comparative study. Schultz H, Qvist N, Mogensen CB, Pedersen BD Int Emerg
Nurs. 2013 Feb 25 (originalartikel)
Emergency department physicians spend only 25% of their working time on direct patient
care. Füchtbauer LM, Nørgaard B, Mogensen CB. Dan Med J. 2013 Jan;60(1):A4558.
(originalartikel)
71