Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 119
Offentligt
1706212_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21. december 2016
Enhed: Lægemidler og Internatio-
nale forhold
Sagsnr.: 1601961
Dok. nr.: 250981
Til orientering kan det oplyses, at Statens Serum Institut efter en udbudsrunde har
indgået kontrakt med den britiske lægemiddelvirksomhed GlaxoSmithKline om ind-
køb af en vaccinegaranti gældende for fire år. En vaccinegaranti er en forkøbsret til
vaccine i tilfælde af en influenzapandemi. Vaccinegarantien er finansieret ved midler
afsat på finansloven for 2016. I tilfælde af en pandemi vil der skulle afsættes midler til
vaccinen via et aktstykke på finansloven.
Det bemærkes, at der i europæisk regi arbejdes på et udbud gennem en såkaldt JPA-
mekanisme (Joint Procurement Agreement), som Danmark tiltrådte i 2014. Danmark
har i denne omgang ikke tilsluttet sig JPA-mekanismen, da det fælles EU-udbud af fle-
re omgange er blevet forsinket. Sundhedsministeriet følger fortsat arbejdet i EU med
henblik på at vurdere mulighederne for senere at tilslutte sig det fælles europæisk
indkøb af vaccinegaranti via JPA-mekanismen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Liv Nordin Christensen