Risskov d. 12/12 2016.
Åbent brev til Direktion, Regionsråd og regionsrådsformand Bent Hansen Region
Midtjylland.
Vi ser os hermed nødsaget til at gøre opmærksom på de arbejdsmiljø- og
patientsikkerhedsmæssige forhold på Århus Universitetshospital Risskov.
Vi anerkender vores lokale lederes og Psykiatri og Social Ledelsens indsats for via en
Styregruppe at give os muligheden for at se på mulige løsninger indenfor smalle økonomiske
rammer. Men resultatet, der kan komme ud af at flytte rundt med i forvejen små midler
indenfor allerede trængte rammer, anser vi ikke som sufficiente i forhold til at imødekomme en
betydelig bedring af såvel arbejdsmiljøet og patientsikkerheden i henhold til nedenstående
punkter.
Vi oplever i vores dagligdag;
- at forebyggelse af tvang ikke er muligt grundet for få hænder.
- at personalet frygter for egen og patienternes sikkerhed grundet lav normering.
- at patienterne generelt er mere syge, når de indlægges med øget tvang til følge.
- utilstrækkelige ressourcer til den miljøterapi, der er essentiel i behandlingen af
sengepsykiatriens målgruppe, hvor medicin alene ikke er nok.
- manglende personalemæssige ressourcer til at sikre et kort og tilfredsstillende
behandlingsforløb for både patienter og professionelle.
- stigende antal selvmord på afdelingerne pga. lav normering.
- flere og voldsommere overfald pga. mere syge og/eller misbrugende patienter og sågar
drabsforsøg på vores plejepersonale.
- at politiet tilkaldes oftere til at assistere ved udadreagerende patienter pga utrygt personale.
- at akut indlæggelseskrævende patienter må afvente indlæggelse i dagevis, så deres tilstand
forværres yderligere.
- at tærsklen for at blive visiteret ind i sengepsykiatrien er hævet så meget pga manglende
sengepladser, at det indebærer en risiko for de patienter, der søger vores hjælp med
selvmord, kriminalitet, tvangs- og genindlæggelser til følge, da de møder et system, der ikke
her ressourcer til at hjælpe.
- at patienterne sendes på tværs af regionen endda nogengange udenfor denne for at få en
sengeplads.
- at "orlovssenge" (dvs patienter på hjemmebesøg) indgår i sengenormeringen til akutte
patienter.