Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 110
Offentligt
1703124_0001.png
INVITATION:
Mandag d. 9. januar 2017, kl. 9-17
Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek Sorte Diamant
Mandag d. 9. januar 2017 holder Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Statistik og
Børns Vilkår en konference i Den Sorte Diamant om hvordan vi med små midler kan modvirke
nogle af de psykiske lidelser og sociale problemer, som rammer mange børn i Danmark i de tidlige
år og i en række tilfælde hindrer, at de får fuldt udbytte ud af livet.
Som medlem af Folketingets Sundhedsudvalg vil vi gerne invitere dig til at deltage i konferencen.
Konferencen bliver afviklet i fire dele, hvor vi fokuserer på forskellige problemer, som præger livet
for større grupper af børn og unge. I hver del vil der være oplæg fra Børns Vilkår og Danmarks
Statistik samt fra universitetets forskere og andre, som er eksperter i netop disse områder. Hør
dem fortælle om de seneste forskningsresultater på hvert deres felt, mens børn- og unge-eksperter
fra Børns Vilkår og Danmarks Statistik perspektiverer og peger på løsningsmuligheder.
I konferencens to debatter vil der være fokus på de social-, sundheds-, undervisnings- og
familiepolitiske tiltag, som der er behov for, for at sikre et bedre liv for flere børn og unge i
Danmark.
Kl. 10.20-11:00
Debat i første del:
”En god start på livet”
-Hvilke
muligheder har vi for at sikre, at flere børn får en god start på tilværelsen så
kan udnytte deres fulde potentiale i livet, hvor langt skal vi som samfund gå, for at
dæmme op for dårlige livsvirkår, og hvilke indsatser, skal vi prioritere frem for andre?
Kl.14:40-15:15
Debat i tredje del: ”Studenterhuen
og de sociale kompetencer”
-
Mange børn og unge får ikke nok ud af skolen, blandt andet på grund af mangel på
sociale og emotionelle kompetencer, men hvad er muligt at gøre og hvad er der behov for
fra politisk side, for at sikre, at flere får styrket disse afgørende evner, og hvordan sikrer
effektiv forebyggelse og behandling, så færre børn og unge får deres livsmuligheder begrænset af
psykiske lidelser og tidligt etableret misbrug?
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Henvendelse af 12/12-16 fra Københavns Universitet vedr. invitation til konferencen "Bedre liv for børn og unge i Danmark" den 9. januar 2017
1703124_0002.png
Konferencen åbnes af
Pernille Rosenkrantz-Theil,
socialordfører for Socialdemokratiet og
formand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og retter sig både mod politikere ,
embedsmænd og praktikere på nationalt og lokalt niveau, organisationer og kommuner, som
arbejder med børn og unge og mod forskere, medier og interesserede borgere i al almindelighed
Se det fulde program her http://samf.ku.dk/bedre-liv-for-boern-og-unge-i-danmark/
Tilmeldingsfristen er den 20. december 2016 kl. 12:00
Vi håber, at du har tid og lyst til at deltage og står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger
om konferencen.
Skriv til
[email protected],
hvis du ønsker at tilmelde dig konferencen.