SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-16 fra Jesper Gilling vedr. satspuljemidler til nedsættelse af forskelle i tandsundhed ved mindskning af tandlægeskræk hos udsatte børn og unge

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Satspulje til nedsættelse af forskelle i

tandsundhed ved mindskning af

tandlægeskræk hos udsatte børn og unge.

ved tandlæge Jesper Gilling /

[email protected]/

mob. 26211302

Baggrund og motivation

Tidlig opsporing af risikofaktorer og diagnosticering af tandlægeskræk kan medvirke til at nedsætte

andelen af udsatte børn, der udvikler uhensigtsmæssig adfærd i forhold til forebyggelse og

behandling af sygdomme i tænder og mundhule.

Vi ved at:



Andelen af voksne med angst og lignende udfordringer i forhold til tandlægebesøg har

været konstant de sidste 30-40 år. Kilde:

http://aktuel-nordisk-odontologi.munks.gyldendal-

uddannelse.dk/fileadmin/filer/ubeskyttede_filer/2008/Odontologi_2008-p195-218.pdf

og tal

fra Cope it baseret på 25.000 pers.



420.000 voksne danskere går ikke til tandlæge selvom, de har tilstande i munden, der

kræver behandling ( Kan medføre sygedage og nedsat arbejdsevne) Kilde:

http://aktuel-

nordisk-odontologi.munks.gyldendal-

uddannelse.dk/fileadmin/filer/ubeskyttede_filer/2008/Odontologi_2008-p195-218.pdf



Andelen af 18 årige der aldrig kommer i gang med tandpleje i den private sektor er

stigende og ligger på 20-40% se

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/26656603



Der er sammenhæng mellem tandsundhed/tandlægeskræk og selvværd/ sociale og

arbejdsrelationer. Kilde: The impact of dental anxiety on daily living, Cohen SM, Fiske J,

Newton JT., 2000



Forbedring i forhold til nedsættelse af andelen af angst/frygt/skræk for tandlægebesøg vil

have positiv indflydelse på udsatte børns helbred og give dem bedre muligheder



livet. Kilde: Dental anxiety and quality of life: the effect of dental treatment, Vermaire JH,

de Jongh A, Aartman IH., 2008

SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 11: Henvendelse af 7/10-16 fra Jesper Gilling vedr. satspuljemidler til nedsættelse af forskelle i tandsundhed ved mindskning af tandlægeskræk hos udsatte børn og unge

Tandlæge angst/frygt/skræk er en psykisk tilstand, der er ikke er umiddelbart synlig hos

alle, den er tabuiseret, så den ramte føler sig flov og pinligt berørt og derfor ofte ikke søger

hjælp.

Formål, målgruppe og målsætninger

Der skal laves en systematisk indsats i kommunal tandpleje for at forebygge udvikling af

tandlægeskræk og drop-out, som bygger på effektiv screening og synliggørelse af de udsatte børn.

Der anvendes hensigtsmæssige teknologiske løsninger for at holde udgifterne nede. Dette er et

forbedret supplement til indsatserne beskrevet her i Sundhedsministerens svar til Sundheds- og

Ældreudvalget.

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/suu/spm/896/svar/1345328/1669154.pdf

Danmark

skal gøres til det land i verden med lavest andel af tandlægeskræk, så udsatte

børn ikke udvikler unødige tandsygdomme og følgevirkninger, der forhindrer dem i normale

sociale- og arbejdsmæssige relationer.

2. Vi skal udvikle en tandplejestruktur indenfor 5 år, der får flere end 95% af de 18 årige til at

fortsætte i privat tandpleje inden de fylder 20 år.

3. Forældrene og samfundet skal inddrages og støttes, så de opbygger viden og evner, så de

indgår i et positivt samarbejde med tandplejen for at forhindre udvikling af tandlægeskræk.

Projektet kan tænkes udført som følger:

Projektorganisering:

Der opstartes 20-30 kommuner som udvælger 1-2 klinikker som deltagere i projektet.

Anslået ca.50 klinikker svarende til en indsats målrettet ca. 2-300.000 børn.

Udvalgte kommuner med særlige erfaringer på området skal deltage i opbygning af best practice

modeller, undervisning, mentoring og udvikling af nye digitale løsninger særligt rettet mod de

yngste børn og udsatte familier.

Der ansættes en projektleder.

Leverancer i projektet



Systematisk og ensartet registrering af tandlægeskræk i kommunal tandlæge over hele

landet



Effektmåling ved afprøvning af tilrettet IT platform til registrering



Udvikling af “Best practice” modeller, værktøjer, mentoring, undervisning…



Inddragelse og oplysning af forældre, så deres rolle styrkes.



Opbygning af verdens største database om tandlægeskræk

Budget

Projektet kan med udgangspunkt i en kommunal klinik med 5-10 behandlingsenheder

gennemføres for en opstart omkostning på ca.10.000kr og en årlig udgift på 25.000kr (begge beløb

incl. moms). Det vil sige ca. 85.000kr. for en 3-årig periode.

50 klinikker á 85.000kr

Projektleder

Udvikling af best practice modeller mentoring og værktøjer

Der afsættes penge til monitorering, database og effektstudier

Ialt for en 3-årig periode (ca. 10-15kr. pr. barn om året)

Tidslinje for projektet

Fase

Mobilisering

Kick-off

Tilretning og test

Implementering og

afprøvning

Beskrivelse og aktiviteter

Mobilisering af projekt- og styregruppe.

Rekruttering af kommunale tandplejer

Kick off møder med deltagere, samt design af

målepunkter, metoder og afprøvningsplan

Tilretning af eksisterende platform til brug i den

kommunale tandpleje, samt test af platform

Systematisk registrering implementeres i kommuner;

herunder undervisning og statusmøder

Tidsplan

3 måneder

måneder

3 måneder

= 4.250.000kr.

3 x 550.000kr = 1.650.000kr.

3 x 700.000kr = 2.100.000kr

3 x 300.000kr = 900.000kr

8.900.000kr.

Evaluering og follow up

Evaluering med projektgruppe og deltagere.

Databehandling og analyse.

Offentliggørelse af resultater

Udtalelser fra Kommunerne Faaborg Midtfyn, Billund og Vordingborg

Margit Lassen: Hjertesuk vedr. tandlægeskræk og - frygt.

Undertegnede har gennem 30 år arbejdet i kommunal tandpleje. Som tandlæge med lang erfaring

og som leder af Tandplejen møder jeg af og til frygtsomme og bange patienter i stolen eller

patienter, der ikke dukker op til aftalte tider.

Ved meget bange patienter og store akutte behandlingsbehov henvises til narkose hvilket ikke er

uden risici og økonomisk udgift.

Jeg savner redskaber og værktøjer til at identificere angst og frygt inden en behandling går i

hårdknude. Hvad gik galt ved tidligere behandling og besøg på klinikken? Hvordan kan det

forebygges?

Som kommunens tandlægekonsulent ser jeg alt for tit ansøgninger fra unge, som ikke har været

ved tandlæge siden sidste besøg i den kommunale tandpleje som 18 årig. De ansøger kommunen

om betaling for behandlinger på mellem 25-50.000 kr., fordi de ikke har råd til betaling og ikke har

været ved tandlæge i flere år, måske pga frygt og angst?

Samfundet ville kunne undgå store udgifter til tilskud til tandlægebehandlinger, hvis man kunne

undersøge og forebygge tandlægefrygt og angst ved tandlægebesøg.Jeg vurderer derfor, at det vil

være af stor værdi, hvis der blev iværksat systematiske målingsstudier for at skabe klarhed over

udbredelsen af tandskræk for at kunne udvikle mulige løsningsmodeller på forebyggelse af dette.

Grindsted d. 30.09.16.

Margit Lassen

[email protected]

Direkte tlf. +45 72 13 12 01

Overtandlæge

Billund kommunale Tandpleje

Irene Lund: ‘’Der hvor vi virkelig har haft god udbytte af Cope It:

1. Det er de grupper, der ligger næsten i hver ende af tandlægeangstskalaen. Dvs. dem der

bruger al energi på at holde sammen på en angst eller utryghed, så vi ikke opdager det.

2. Dem der er så rolige, at de har overskud til at give udtryk for den smule utryghed de har.

3. Med Cope It kan man i langt højere grad målrette sin adfærd som tandlæge ift den

individuelle problemstilling.

Fordelene ved at SATS-pulje projekt er

-at man kan blive langt klogere på en række nuancer inden for tandlægeangst. Tandlægeangst er

jo et bredt og komplekst felt, og denne viden vil kunne bruges til at forebygge og behandle på

tandlægeklinikkerne.

- Viden om mere specifikt hvad der trigger- og det kan være både nogle konkrete ting og

psykologisk påvirkninger, der trigger. Vi kan opnå vigtig viden om grupper i alle spektre af

tandlægeangstskalaen

-Ifm med et SATS pulje projekt kan vi få læring og fokus på forebyggelse af tandlægeangst.

Hvordan sikrer vi og forebygger i risikogruppen.

Der er mulighed for efteruddannelse ift. de behov, der afdækkes- og vi kan se hvordan en øget

kompetenceudvikling påvirker. Dette kan gøres systematisk og målrettet.

I hverdagen er der nogle praktiske udfordringer, da værktøjet skal prioriteres i en travl hverdag-

gennem et SATS puljeprojekt kan der tilføres de nødvendige midler til at skabe rum for at få

dokumentation for de indsatser, der virker ift. tandlægeangst.

Herfra Faaborg-Midtfyn ser vi gerne, at der gives midler til øget viden om årsager, sammenhænge,

forebyggelse og behandling af tandlægeangst på tandklinikkerne.

Venlig hilsen

Irene Lund

Leder af Sundhedstjenesten & Tandplejen

Opvækst og Læring

T: 72 53 06 10

Mail:

[email protected]

Lene Maare: Følgende er hvad jeg tror, en udbredt systematisk indsats kunne betyde for

nedsættelsen af udsatte børn og unges udvikling af tandlægeangst:

Et værktøj som Cope it vil kunne sikre, at man systematisk i den offentlige tandpleje, vil blive

mindet om den kommende vigtige samtale med patienten om det at gå til tandlæge, samtidig med

at man kan opnå en større kvalitet i mødet med patienten. Værktøjet kan måske ikke stå alene,

men vil sammen med kurser/ uddannelse i håndteringen af angst/bekymring/panikangst, helt klart

betyde en opkvalificering af mødet behandler/ patient. Dette vil betyde, at den tid der er til rådighed

udnyttes bedre og ikke mindst, at lysten til at blive væk fra et tandlægebesøg mindskes. Dette vil

så igen betyde en forbedring af den generelle tandsundhed – også hos den kommende

voksenbefolkning!

Venlig hilsen

Lene Merete Maare

Overtandlæge

Telefon: 55 36 37 89

[email protected]