Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Til:
Dato:
Undervisningsministeren
16. marts 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 300
Ministeren bedes - eventuelt med bidrag fra andre ministerier - redegøre for
reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm. del - bilag
176 (fortroligt bilag), hvor et udadreagerende skolebarn sparker en lærer, og
forældrene efterfølgende modtager et erstatningskrav, herunder
• hvad der er kommunens/skolens henholdsvis forældrenes/elevernes ansvar
i forhold til at beskytte såvel medarbejdere som elever på deres skoler/
specialskoler, når man arbejder med børn og unge med udadreagerende ad-
færd eller med diagnoser som f.eks. ADHD, asperger og autisme,
• hvordan man som forældre til et barn med udadreagerende adfærd dels kan
opnå tryghed i forhold til at sende sit barn i skole/specialskole dels sikre et
trygt og godt samarbejde mellem skole og hjem, hvis man efterfølgende kan
blive mødt med et antal erstatningsansvar eller civile søgsmål,
• hvordan en sag som denne kan have betydning for andre områder f.eks.
sundheds-, ældre- og socialområdet, hvor borgere med en sindslidelse, bor-
gere med demens, børn og unge og personer i krise kan udvise udadreage-
rende adfærd over for sundheds- og plejepersonale?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
På udvalgets vegne
Troels Ravn
formand
1/1