Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Til:
Dato:
Børne- og socialministeren
11. januar 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 196
En borger i Vejle Kommune er blevet oplyst om, at det er lovmæssigt forbudt
for kommunen at bevillige en hjælpemotor til hans hustrus kørestol. Hustruen
pådrog sig for nogle år siden en voldsom og totalt invaliderende hjerneskade
og bor i dag på et lokalt plejecenter, der er beliggende i et terræn med varie-
rende stigningsgrader. Hun kan intet selv og hendes kørestol er ret stor, da
hun næsten ligger ned. Hun har mistet sit sprog, kan ikke deltage i nogle akti-
viteter, men bliver synligt mere rolig, når hun køres en tur i det omkringliggen-
de naturområde i sin kørestol. Dertil er der brug for en aftagelig hjælpemotor.
Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at en sådan hjælpemotor ikke kan
bevilliges, og i givet fald hvilken lov der forbyder det?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).
På udvalgets vegne
Troels Ravn
formand
1/1