Fra:
Sendt:
13. december 2016 21:24
Til:
Emne:
Konference: Velfærd & Styring
Efter New Public Management
Konference om klogere styring, stærkere fællesskaber og mere faglighed
Hvordan skal styringen af den offentlige sektor se ud i de kommende ti år?
Vær med til årets konference, hvor startskuddet går til en ny styringsmodel for den offentlige sektor
sammen med landets førende politikere, forskere, embedsmænd, fagforeningsledere og faglige ledere.
Vær med til en dag i selvransagelsens tegn, hvor du får oplægsholdernes svar på, hvad de har gjort galt,
hvad de har lært heraf, og hvordan fremtiden skal se ud.
Den offentlige sektor har brug for en fornyet styringsmodel. Den nuværende har ført til for meget
målforhippelse, dokumentation uden mening og procesregulering. Professionerne, deres faglighed og kald
skal tilbage i en ny form. Det kalder dels på en ny styring, dels på dokumentation, der giver mening ved
at understøtte det professionelle arbejde. Og det betyder, at professionerne skal udfordre sig selv for at
komme styrket ind i ny styring. Vi søger mulighederne i en ny faglighed med evidens- og datainformeret
refleksionskultur og læringspraksis.
På konferencen vil en række talere, der selv er i front, sætte scenen. De vil blive udfordret af hinanden
og vores skarpe facilitatorer, der vil holde fokus på, om de gør det godt nok, hvad de har lært af deres
fejl, og deres syn på, hvordan vi kan komme endnu længere.
Programmet er:
1. Runde med fokus på styring:
Ove Kaj Pedersen, professor CBS: Konkurrencestaten er ikke en dom, men et valg. Hvordan lærer vi af
velfærdsstatens successer og fejl?
Jesper Fisker, departementschef, Undervisningsministeriet: Folkeskolereformen gav en ny standard for
styring og implementering, men er der også fejl at lære af?
Niels Christian Barkholdt, næstformand Dansk Socialrådgiverforening: Ny styring med faglighed i centrum
ved at insistere på stærkere professionsfaglighed frem for individuel metodefrihed.
2. runde med fokus på ledelse:
Lars Qvortrup, professor og leder af Nationalt Center for Skoleforskning, Aarhus Universitet: Fra kontrol
til kapacitetsopbygning: Hvordan bruger vi data og evidens til at styrke den professionelle dømmekraft.
Steffen Bohni, direktør Børn og unge, Gribskov Kommune: Databaserede refleksionsmøder i alle led af
organisationen for at skabe konstant læring og udvikling.
Kirsten Birkving, Skoleleder Kokkedal Skole: Fra udfordret til højtpræsterende skole med nyt syn på
praksis og data.
3. runde med fokus på praksis:
Dorthe Thomsen, Nordsjællands Hospital: Datadrevet refleksionspraksis med ugentlige tavlemøder med
få indikatorer for det, der er i fokus lige nu. Vi spilder ikke folks tid med måling af det, der ikke er i fokus.
Benny Andersen, formand Socialpædagogernes Landsforbund: En stærk profession må udfordre sig selv,
når den stiller nye krav politisk, og når den vil løse sin opgave bedre.
Marianne Bertelsen, leder af Ungdomscentret i Aarhus Kommune: Effektfokus med datadrevet
refleksionskultur i et læringsperspektiv på både borger og organisationsniveau