SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 7
Offentligt

Undersøgelse af længevarende fravær med ve-

derlag i kommunalbestyrelser og regionsråd

Oktober 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Indledning .............................................................................................................. 3

Undersøgelsens formål og tilrettelæggelse ....................................................... 3

Sammenfatning af resultaterne af praksisundersøgelsen ............................... 4

4. Retsgrundlag ......................................................................................................... 6

4.1. Varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem er en pligt ............. 6

4.2. Lovligt forfald........................................................................................................ 7

4.3. Vederlæggelsen af hvervet generelt .................................................................... 9

4.4. Vederlæggelse i forbindelse med fravær ........................................................... 10

4.5. Pligt til at modtage vederlaget ........................................................................... 11

5. Praksis i kommuner og regioner – spørgeskemaundersøgelse .................... 12

5.1. Indledning .......................................................................................................... 12

5.2. Behandling og bearbejdning af data .................................................................. 12

5.3. Resultater af undersøgelsen af det faktiske omfang af længevarende

fravær i kommunalbestyrelser og regionsråd .............................................................. 13

5.3.1. Længerevarende fravær – omfang og årsager

............................................... 13

5.3.2. Længerevarende fravær – fokus på andre årsager end helbredstilstand

mv.

........................................................................................................................ 16

5.3.3. Kommunale udgifter ved længerevarende fravær

.......................................... 18

5.3.4. Længerevarende fravær – kommunale forskelle

............................................ 20

5.3.5. Regioner

......................................................................................................... 21

Bilag: Bilagstabeller ........................................................................................... 24

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

1. Indledning

Social- og Indenrigsministeriet har gennemført en undersøgelse af omfanget af læn-

gevarende fravær i kommunalbestyrelser og regionsråd samt vederlag udbetalt i den

forbindelse.

Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle kom-

muner og regioner er blevet anmodet om oplysninger om kommunalbestyrelses- og

regionsrådsmedlemmernes længevarende fravær og vederlag udbetalt i den forbin-

delse.

Undersøgelsens formål og tilrettelæggelse er nærmere beskrevet i afsnit 2. En sam-

menfatning af praksisundersøgelsen findes i afsnit 3. Retsgrundlaget vedrørende

kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers vederlæggelse og fravær er be-

skrevet i afsnit 4. Resultaterne af praksisundersøgelsen er beskrevet i afsnit 5.

2. Undersøgelsens formål og tilrettelæggelse

Undersøgelsen har til formål at give en generel belysning af, i hvilket omfang kommu-

nalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer i praksis er fraværende fra arbejdet i kom-

munalbestyrelse, regionsråd og udvalg i længere perioder og samtidig modtager ve-

derlag. Undersøgelsen har endvidere til formål at belyse de faktiske omkostninger for

den enkelte kommune eller region ved at udbetale vederlag til det fraværende medlem

under fraværet.

Af fremstillingsmæssige årsager vil der i det følgende primært blive henvist til kommu-

ner, kommunalbestyrelser og kommunalbestyrelsesmedlemmer og ikke altid tillige til

regioner, regionsråd og regionsrådsmedlemmer. Undersøgelsen har dog også omfat-

tet regionerne, jf. nedenfor og afsnit 5.3.5.

Undersøgelsen omfatter alle former for længerevarende fravær, dvs. uanset årsag,

uanset om der var tale om fravær fra både kommunalbestyrelsesmøder og udvalgs-

møder (absolut fravær) eller fravær fra enkelte hverv, og uanset om kommunalbesty-

relsen havde taget stilling til, om der ved fraværet var tale om lovligt forfald. At delvist

fravær også er belyst, hænger sammen med, at vederlaget ophører for hvert enkelt

hverv for sig (f.eks. vederlaget for medlemskab af et udvalg), når medlemmet i en

uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget dette. Undersøgelsen belyser såle-

des også, i hvilket omfang et sådant selektivt eller sporadisk fravær finder sted. Og

endelig belyser undersøgelsen, i hvilket omfang fravær uden en oplyst og lovlig grund

forekommer.

Da undersøgelsen tager sigte på længerevarende fravær, omfatter den ikke fraværs-

perioder på under en måned.

Undersøgelsen omfatter fravær over en fireårig periode fra den 1. januar 2012 til og

med den 31. december 2015. Undersøgelsen omfatter således fravær i de to sidste år

af den forrige funktionsperiode og de to første år i indeværende funktionsperiode.

Undersøgelsen omfatter alle kommuner og regioner og blev gennemført ved, at mini-

steriet ved brev til borgmestre og regionsrådsformænd anmodede kommunen hen-

holdsvis regionen om at give oplysninger til brug for undersøgelsen ved at udfylde et

spørgeskema.

92 kommuner besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 93,9

pct. Alle regioner besvarede spørgeskemaet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Der er i afsnit 5.2. redegjort for nogle metodemæssige overvejelser i forhold til ministe-

riets behandling og bearbejdning af de indsamlede data.

3. Sammenfatning af resultaterne af praksisundersøgelsen

I de 92 kommuner, som har givet oplysninger til undersøgelsen, har 320 af i alt 2.298

kommunalbestyrelsesmedlemmer over en fireårig periode haft fraværsperioder af

mindst én måneds varighed. Samlet har disse medlemmer haft 370 fraværsperioder.

Lidt over halvdelen af fraværsperioderne (194 fraværsperioder) har været begrundet i

helbredstilstand samt graviditet, barsel og adoption.

176 fraværsperioder har således haft andre årsager end helbredstilstand samt gravidi-

tet, barsel eller adoption. Heraf har 72 perioder været begrundet i ”forretninger og

lignende”, mens ferie har været angivet som begrundelse i 23 tilfælde, og studier som

begrundelse i 17 tilfælde. Varetagelse af andet offentligt hverv var angivet som be-

grundelse for 8 af de anførte 176 fraværsperioder. Endelig beror 30 perioder på ”an-

dre grunde”, og 26 tilfælde er uoplyst. Det bemærkes i den forbindelse, at nogle kom-

muner har oplyst, at de har kategoriseret sygdom i familien, værnepligt, tjeneste i EU,

FN eller andet internationalt regi som ”anden grund”.

Til illustration af en række af undersøgelsens centrale resultater har ministeriet om-

regnet de modtagne data til en ”gennemsnitskommune”, som fremgår af boks 1 ne-

denfor.

Det viser, at der i en gennemsnitskommune med 25 kommunalbestyrelsesmedlemmer

over en fireårig periode vil være fire fraværsperioder af mindst en måneds varighed,

svarende til én fraværsperiode på mindst en måned hvert år. Heraf vil godt hver anden

periode være begrundet i helbredstilstand samt graviditet, barsel og adoption. Den

årsag, som herefter forekommer hyppigst, er ”forretninger og lignende”. Når denne

kategori fylder meget i det samlede billede, skal det ses i sammenhæng med, at hver-

vet som kommunalbestyrelsesmedlem er et fritidshverv, der i mange tilfælde skal va-

retages ved siden af et fuldtidsarbejde som enten lønmodtager eller selvstændig.

Der ses ikke nogen tendens til, at fraværet samler sig omkring en længde på 3 måne-

der, hvilket kunne indikere en udnyttelse af reglerne. For så vidt angår fraværsperio-

der begrundet i ferie, har 2 ud af de i alt 23 perioder over 4 år haft en længde på ca. 3

måneder, mens 4 perioder har haft en længde på omkring 2 måneder. Af de i alt 17

fraværsperioder på grund af studier har 4-5 perioder haft en længde på ca. 3 måne-

der.

På baggrund af de modtagne oplysninger skønnes det, at der i alt i landets 98 kom-

muner over de 4 år er udbetalt 14,9 mio. kr. i vederlag til kommunalbestyrelsesmed-

lemmer med fravær af mindst en måneds varighed. Denne udgift skal ses i forhold til,

at kommunerne i perioden 2012-2015 udbetalte i alt knap 2 mia. kr. i vederlag mv. til

kommunalbestyrelsesmedlemmer. Ca. 4,2 mio. kr. af de 14,9 mio. kr. kan henregnes

til fravær af andre grunde end helbredstilstand samt graviditet, barsel eller adoption.

Udgifterne til vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer med fravær af mindst en

måneds varighed af andre grunde end helbred, graviditet, barsel og adoption svarer

således til ca. 0,2 pct. af de samlede udgifter til vederlag i perioden 2012-2015.

Udgifterne på ca. 4,2 mio. kr. svarer til, at en gennemsnitskommune med 25 med-

lemmer af kommunalbestyrelsen over en 4-årig periode vil have udgifter for i alt ca.

43.000 kr. til udbetaling af vederlag til medlemmer under fraværsperioder af mindst en

måneds varighed, som skyldes andre årsager end helbredstilstand samt graviditet,

barsel eller adoption. De årlige udgifter til dette vil således gennemsnitligt være på ca.

10.000 kr.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Boks 1

Fravær i en gennemsnitskommune over fire år

En gennemsnitskommune har omkring 25 medlemmer i kommunalbestyrelsen. Hvis det samlede fra-

værsmønster for de kommuner, som har besvaret undersøgelsen, omregnes til en sådan gennemsnits-

kommune, vil billedet se således ud:

I løbet af en periode på fire år vil medlemmerne samlet set have haft fire fraværsperioder af en varighed

på en måned eller mere – svarende til én længerevarende fraværsperiode hvert år.

Lidt mere end den ene halvdel af fraværsperioderne vil skyldes helbredstilstand mv., herunder fravær

som følge af graviditet, barsel eller adoption. Mens den anden halvdel skal henføres til andre

fraværsgrunde, f.eks. forretninger, varetagelse af andet offentligt hverv, studier og ferie, jf. tabel a.

Fravær, der skyldes helbredstilstand mv., vil i gennemsnit vare længere end andre former for fravær.

Langt hovedparten af det samlede udbetalte vederlag til medlemmer med fravær, vil også vedrøre

fravær, der skyldes helbredstilstand mv.

Tabel a. Fravær i en gennemsnitskommune i løbet af en periode på fire år opdelt efter årsag til

fravær, længde af fraværsperiode og udbetalt vederlag.

Fraværsgrund

Fraværsperioder

i løbet af en 4-årig

periode

---- Antal ----

Gnsntl. længde af

fraværsperiode

Samlet udbetalt

vederlag

---- Kr. ----

109.313

---- Dage ----

122

Helbredstilstand samt graviditet,

barsel

eller adoption

Andre fraværsgrunde

I alt

2,1

1,9

4,0

103

42.476

151.789

Anm.: Antallet af fraværsperioder i en kommune med 25 medlemmer er beregnet på grundlag af andelen af

kommunalbestyrelsesmedlemmer med fravær i undersøgelsen og det gennemsnitlige antal fraværs-

perioder pr. medlem med fravær, herunder opdelt på fraværsgrund. Ca. 14 pct. af kommunalbesty-

relsesmedlemmerne har mindst én fraværsperiode i løbet af de fire år, undersøgelsen dækker. Disse

medlemmer har i gennemsnit haft 1,16 fraværsperiode. Det svarer til omkring 4 fraværsperioder i lø-

bet af de fire år i en kommune med 25 medlemmer (25*1,16*0,14=4,06). Den gennemsnitlige længde

af en fraværsperiode og det gennemsnitligt udbetalte vederlag er gennemsnittet for alle de fraværs-

perioder, der indgår i undersøgelsen, herunder opdelt på fraværsgrund.

Kilde: Egne beregninger på surveyen

Undersøgelse af kommunalbestyrelsesmedlemmers fravær

for perio-

den 1. januar 2012-31. december 2015. Vederlaget er opgjort i årets priser og lønninger.

Omregnes tallene i boks 1 til årlige tal, kan de opsummeres på denne måde:

•

I en gennemsnitskommune vil der årligt være

ét medlem,

som er fravæ-

rende i en periode på mindst en måned.

Hvert andet år

vil dette fravær skyldes andre grunde end helbredstilstand

samt graviditet, barsel og adoption.

De gennemsnitlige årlige udgifter til vederlæggelse af medlemmer, som er

fraværende i mindst en måned af andre grunde end helbredstilstand samt

graviditet, barsel og adoption, vil i en gennemsnitskommune være på

ca.

10.000 kr.,

svarende til en samlet udgift for alle landets kommuner på ca. 1

mio. kr. årligt.

I afsnit 5 gennemgås undersøgelsens resultater nærmere.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

4. Retsgrundlag

Den grundlæggende retlige regulering af hvervet som kommunalbestyrelses- og regi-

onsrådsmedlem findes i lov om kommunale og regionale valg, lov om kommunernes

styrelse og regionsloven. Regler om vederlæggelsen findes i lov om kommunernes

styrelse og regionsloven samt i vederlagsbekendtgørelserne for varetagelsen af hen-

holdsvis kommunale og regionale hverv .

I det følgende beskrives reglerne med udgangspunkt i kommunalbestyrelsesmedlem-

mer, men der gælder tilsvarende regler for regionsrådsmedlemmer.

4.1. Varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem er en pligt

Der har siden oprettelsen af de kommunale råd været en tradition for, at medlemskab

af disse er et borgerligt ombud, dvs. at enhver valgbar person har pligt til at lade sig

opstille og vælge og til at varetage hvervet som medlem af kommunalbestyrelser og

tidligere også amtsråd, nu regionsråd.

Reglen i lov om kommunale og regionale valg om opstillingspligt for kommunale og

regionale kandidater var imidlertid uden praktisk betydning og blev ophævet ved en

lovændring, der trådte i kraft den 1. april 2016 . Det er således ikke længere et borger-

ligt ombud at lade sig opstille som kandidat til kommunal- og regionalvalg.

Pligten til som udgangspunkt at modtage valg, når man har været opstillet, og til som

udgangspunkt fortsat at varetage hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen i den

periode, man er valgt for, er dog fastholdt, jf. § 92, stk. 1, og § 103, stk. 1, forudsæt-

ningsvis i lov om kommunale og regionale valg.

Lov om kommunale og regionale valg

§ 92.

Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal efter anmodning fra den valgte meddele fri-

tagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,

forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.

Stk. 3.

Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis re-

gionsrådet senest fredagen 10 dage efter valgdagen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet tager

stilling til anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb.

Stk. 4.

Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte indbringes for økonomi- og in-

denrigsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er givet.

Stk. 5.

Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder stedfortræderen efter reglerne i

§ 91 i den pågældendes sted.

§ 103.

Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin

helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at øn-

ske sig fritaget for medlemskabet.

Stk. 2.

Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes, træffes af kommunalbesty-

relsen henholdsvis regionsrådet.

Stk. 3.

Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for økonomi- og indenrigsministe-

ren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at afslaget er givet.

Bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale

hverv og bekendtgørelse nr. 794 af 25. juni 2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af

regionale hverv.

Lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014 af lov om kommunale og regionale valg

Lov nr. 1742 af 22. december 2015 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske med-

lemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg og lov om økonomisk støtte til politiske

partier m.v.

Se hertil de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.1.2.2. i Lovforslag nr. 8 af 7. oktober 2015 om ændring

af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale

og regionale valg og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Der er ikke i forbindelse med ophævelsen af det borgerlige ombud stillet spørgsmåls-

tegn ved, at det fortsat skal være en pligt at varetage hvervet som kommunalbestyrel-

sesmedlem, når man er blevet valgt.

Selv om man har pligt til at varetage hvervet, kan den valgte anmode om at blive helt

fritaget fra hvervet, hvis vedkommende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af

andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig frita-

get, jf. § 103, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg.

Hvervet som kommunalpolitiker udøves navnlig gennem deltagelse i kommunalbesty-

relses- og udvalgsmøder. I praksis medfører pligten til at varetage hvervet således

først og fremmest, at kommunalbestyrelsesmedlemmer har pligt til at deltage i møder,

som afholdes i kommunalbestyrelsen og de udvalg, hvoraf de pågældende er med-

lemmer. Aftaler mellem de politiske grupper i kommunalbestyrelsen om clearing i til-

fælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem har forfald, er ikke forenelige med møde-

pligten, og et medlems udeblivelse som følge af en clearingsaftale er derfor ikke lov-

lig.

Der er ikke i lovgivningen hjemmel til at iværksætte sanktioner i form af tvangsbøder

eller lignende, hvis et medlem udebliver fra møder. En afledt konsekvens af pligten til

at varetage hvervet er imidlertid, at der alene vil kunne indkaldes en stedfortræder, når

det fraværende medlem har lovligt forfald, jf. nærmere herom umiddelbart nedenfor.

4.2. Lovligt forfald

Uanset mødepligten for kommunalbestyrelsesmedlemmer, anerkendes det, at et med-

lem kan have lovligt forfald. Det følger ikke af lovgivningen, at kommunalbestyrelses-

medlemmer har en ubetinget pligt til at lade kommunalbestyrelsesarbejdet komme i

første række.

De forhold, som efter valglovgivningen kan begrunde fritagelse for medlemskab af

kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor, svarer til de omstændigheder, som efter § 15, stk.

2, i lov om kommunernes styrelse kan danne grundlag for stedfortræderindkaldelse.

Disse forhold antages derfor at angive tilfælde, der i hvert fald kan anses for lovligt

forfald.

Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl.: Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side

142.

Lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015

Hans B. Thomsen m.fl.: Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 142.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Lov om kommunernes styrelse

§ 15.

Når et medlem på grund af sin helbredstilstand er forhindret i at deltage i et møde i kommunalbe-

styrelsen, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen ind-

kaldt til at deltage i mødet. Til det konstituerende møde, jf. § 6, eller 2. behandling af forslaget til årsbudget,

jf. § 38, stk. 2, kan stedfortræderen også kræves indkaldt ved et medlems forfald af anden grund. Er der ik-

ke et på den pågældende kandidatliste valgt medlem, som er i stand til at kræve stedfortræderen indkaldt,

kan stedfortræderen selv kræve sig indkaldt.

Stk. 2.

Når kommunalbestyrelsens formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at

et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned

på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forret-

ninger eller lignende, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at formanden ved et medlems for-

fald af de grunde, der er nævnt i 1. pkt., indkalder stedfortræderen, selv om hindringen forventes at vare kor-

tere end 1 måned.

Stk. 3.

Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af kom-

munalbestyrelsen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræ-

den er til stede.

Stk. 5.

Når stedfortræderen for kommunalbestyrelsens formand eller næstformand er indtrådt i henhold

til stk. 2, og forhindringen har en forventet varighed af mindst 2 måneder, vælger kommunalbestyrelsen efter

reglerne i § 7, stk. 3, jf. § 24, stk. 1, den, der under fraværet skal varetage funktionerne som henholdsvis

formand eller næstformand.

Lovligt forfald antages herefter i hvert fald at foreligge, hvis et medlem er forhindret i at

møde på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af

andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Ved ”forretninger” forstås i bestem-

melsen forhindring som følge af et ansættelsesforhold eller som følge af vedkommen-

des varetagelse af sit erhverv som selvstændig. I den forbindelse erindres om, at

hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen er et fritidshverv.

Bestemmelsen angiver ikke udtømmende de forfaldsgrunde, der kan begrunde sted-

fortræderindkaldelse, jf. ordene ”eller lignende” i § 15, stk. 2. Bestemmelsen åbner

således op for, at andre hindringer for medlemmets varetagelse af hvervet kan anses

for lovligt forfald. I praksis er det f.eks. antaget, at fravær på grund af studier eller fe-

rie, der hindrer medlemmet i at varetage kommunalbestyrelseshvervet, kan anses for

at være lovligt forfald.

Det er ikke tilstrækkeligt for, at der foreligger lovligt forfald, at der er en lovlig fraværs-

grund. Det er centralt, at den lovlige grund også skal udgøre en forhindring for at vare-

tage det kommunale hverv. Det forhold, at et medlem er forhindret i at deltage i kom-

munalbestyrelsens møder, kan ikke begrunde stedfortræderindkaldelse i kommunal-

bestyrelsen, hvis medlemmet i perioden f.eks. godt kan deltage i udvalgsmøder.

Reglerne om stedfortræderindkaldelse er dermed ikke en almindelig adgang til at hol-

de orlov uden grund. Der skal derimod foreligge en lovligt begrundet hindring for vare-

tagelsen af det kommunale hverv.

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om betingelserne for stedfortræderens

indtræden i kommunalbestyrelsen er opfyldt, jf. § 15, stk. 4, i lov om kommunernes

styrelse. Det omfatter blandt andet en stillingtagen til, om der er tale om lovligt forfald.

Kommunalbestyrelsens afgørelse heraf er et retligt spørgsmål, der kan prøves af den

kommunale tilsynsmyndighed (Statsforvaltningen).

Det er borgmesterens ansvar som led i den almindelige forberedelse af kommunalbe-

styrelsens møder at sørge for, at der foreligger de fornødne oplysninger om og den

fornødne dokumentation for, at medlemmet er forhindret i at varetage hvervet. På

samme måde skal den forventede varighed af forhindringen være oplyst og så vidt

muligt dokumenteret.

Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl.: Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side

143.

Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl.: Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side

148.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Det pågældende medlems egne tilkendegivelser vil ofte udgøre den helt overvejende

del af grundlaget for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt betingelserne for

stedfortræderindkaldelse er opfyldt, men kommunalbestyrelsen kan selv indhente

supplerende oplysninger og kan være forpligtet til det, hvis medlemmets oplysninger

er uklare eller i øvrigt giver anledning til tvivl.

Indkaldelse af stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er obli-

gatorisk, når alle betingelserne er opfyldt.

4.3. Vederlæggelsen af hvervet generelt

For varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem ydes medlemmet et

fast vederlag samt et eventuelt tillægsvederlag for hjemmeboende børn under 10 år.

Hertil kommer eventuelle udvalgsvederlag eller udvalgsformandsvederlag. Medlem-

met har mulighed for at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfor-

tjeneste mod en reduktion i det faste vederlag. Medlemmet har pligt til at modtage

disse ydelser, jf. nærmere herom afsnit 4.5. Endelig har kommunalbestyrelsesmed-

lemmer ret til udgiftsgodtgørelse for befordring mv.

Til stedfortrædere i kommunalbestyrelsen ydes vederlag og godtgørelse efter samme

regler som til medlemmerne forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende

midlertidigt er medlem af kommunalbestyrelsen. For deltagelse i enkelte møder ydes

stedfortræderen ud over godtgørelser alene diæter og erstatning for dokumenteret

tabt arbejdsfortjeneste.

Vederlag til det ordinære medlem udbetales månedsvis forud, mens vederlag til sted-

fortrædere udbetales månedsvis bagud.

Grundstrukturen for de vederlagsregler, som er gældende i dag, blev fastlagt i 1995 .

Ved loven blev den hidtidige mulighed for at vælge vederlæggelse enten med diæter

eller med fast vederlag afskaffet, således at alle kommunalbestyrelsesmedlemmer nu

vederlægges med et fast grundvederlag. Lovændringen tilstræbte at skabe en enklere

og klarere regulering af området.

Udgangspunktet var således, at kommunalpolitikernes krav på vederlæggelse skulle

reguleres af ufravigelige regler og ikke, som det til dels havde været tilfældet, navnlig

efter den tidligere diætordning, være afhængig af vedtagelser i kommunalbestyrelsen.

Ændringen afspejlede endvidere et ønske om at gå væk fra vederlæggelse pr. frem-

møde og hen imod vederlæggelse af selve funktionen – ledelsen af kommunen gen-

nem det politiske arbejde navnlig i kommunalbestyrelse og udvalg.

Det er på den baggrund fastsat i § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at det

faste vederlag omfatter dels kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i møderne i

kommunalbestyrelsen og dennes udvalg og underudvalg, men også f.eks. deltagelse i

møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af

kommunalbestyrelsen, deltagelse i kurser mv. samt medlemmernes øvrige aktiviteter i

forbindelse med sådanne møder.

Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl.: Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side

147 og 152.

Jf. § 16, i lov om kommunernes styrelse, samt vederlagsbekendtgørelsen for kommuner.

Jf. § 6 i vederlagsbekendtgørelsen for kommuner.

Jf. § 29 i vederlagsbekendtgørelsen for kommuner.

Lov nr. 380 af 14. juni 1995

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1. til L 167, fremsat den 1. februar 1995 i Folke-

tingsåret 1994/1995

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Det faste vederlag ydes med andre ord ikke alene for deltagelse i møder i kommunal-

bestyrelsen og udvalg, men omfatter hvervet som sådan, dvs. også en række andre

aktiviteter af betydning for det politiske arbejde.

4.4. Vederlæggelse i forbindelse med fravær

Reglerne om, hvornår vederlæggelsen ophører i forbindelse med fravær, fremgår af

vederlagsbekendtgørelsens § 30.

Vederlagsbekendtgørelsen

§ 30.

Vederlæggelse efter §§ 2, 3, 7, 12 og 14-17 samt § 19, stk. 1, ophører med udgangen af den må-

ned, hvor den pågældende fratræder det enkelte hverv eller i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har va-

retaget dette, jf. dog § 66 b, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2.

Ved fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel og adoption, hvor stedfortræder af

denne grund er indkaldt efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, er der dog ret til vederlag i indtil 9

måneder.

Stk. 3.

Tillægsvederlag efter § 3 ophører endvidere med udgangen af den måned, hvor barnet fylder 10

år eller de i § 3 nævnte betingelser for at modtage vederlaget ikke længere er til stede.

Efter § 30, stk. 1, ophører vederlæggelsen således med udgangen af den måned,

hvor den pågældende fratræder det enkelte hverv eller i en uafbrudt periode på 3 må-

neder ikke har varetaget hvervet.

Ved fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel og adoption, hvor stedfor-

træder af denne grund er indkaldt efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, er

der dog ret til vederlag i indtil 9 måneder. Det følger af vederlagsbekendtgørelsens §

30, stk. 2.

Grænsen på 3 måneder efter § 30, stk. 1, blev fastsat ved en ændring af vederlagsbe-

kendtgørelsen i 1997, der trådte i kraft 1. januar 1998. Tidligere ophørte det faste ve-

derlag normalt først efter 6 måneder.

Baggrunden for ændringen fra 6 til 3 måneder var en vurdering af , at der i modsæt-

ning til ved sygdom mv. ikke var nogen særlig beskyttelsesværdig interesse, når

kommunalbestyrelsesmedlemmer af anden (”selvforskyldt”) grund ikke varetager

hvervet. Det blev vurderet, at det i praksis ofte er arbejdspres i civilt arbejde, studier,

ferie eller lignende, der medfører fravær fra det kommunalpolitiske arbejde. I den for-

bindelse ville en forkortelse af vederlagsperioden kunne give et økonomisk incitament

til så hurtigt som muligt at genoptage det kommunalpolitiske arbejde. Hertil kom et

besparelseshensyn, der skulle afbalancere den samtidige forbedring i vederlæggelsen

i forbindelse med sygdom. Forbedringen indebar bl.a., at man nu også kunne oppe-

bære udvalgsvederlag og børnetillæg i indtil 9 måneder ved fravær på grund af hel-

bredstilstand samt graviditet, barsel og adoption.

Set i det lys valgte man således at fastsætte den almindelige grænse for, hvor længe

man kan være fraværende og fortsat modtage vederlag, til 3 måneder. Det var for at

undgå fortolkningsproblemer i forbindelse med sommerperioder, hvor der ikke afhol-

des møder, at grænsen blev fastsat til netop 3 måneder.

Vederlagene ophører som anført for hvert enkelt hverv for sig. F.eks. vil vederlaget for

medlemskab af et udvalg ophøre, hvis medlemmet i en uafbrudt periode på 3 måne-

der ikke har varetaget dette, uanset om medlemmet i samme periode har deltaget i

kommunalbestyrelsesmøderne. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke vil kunne

indkaldes stedfortræder for et medlem, der ikke varetager sit hverv som udvalgsmed-

lem i en længere periode, hvis vedkommende deltager i kommunalbestyrelsens mø-

Ifølge internt notat af 31. oktober 1997, der blev udarbejdet i forbindelse med bekendtgørelsesændringen

(j.nr. 1997/1201-01).

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

der. Se ovenfor afsnit 4.2. om kravet om, at medlemmet skal være forhindret i at

varetage hvervet.

Det faste vederlag omfatter som nævnt i afsnit 4.3 alle aktiviteter forbundet med det

kommunalpolitiske hverv. Det faste vederlag ophører på den baggrund først, hvis

medlemmet i en uafbrudt periode på 3 måneder har haft såkaldt absolut forfald, dvs.

forfald fra alle de politiske hverv, der er knyttet til medlemskabet af kommunalbestyrel-

sen.

Selv om de enkelte hverv kræver andet og mere end at deltage i kommunalbestyrel-

ses- og udvalgsmøderne, f.eks. at forberede sig, holde sig ajour mv., så kan politiker-

nes fravær fra de politiske hverv, og dermed ophør af vederlag, i nogle tilfælde reelt

kun måles på deres deltagelse i møderne, bl.a. fordi der er tale om et fritidshverv.

Et længerevarende fravær kan således i praksis konstateres ved, at et medlem på

forhånd meddeler, at vedkommende vil være forhindret i at varetage sine kommunale

hverv for en forventet, længerevarende periode. Eller det kan konstateres ved, at et

medlem gentagne gange har meldt afbud til (eller blot ikke deltaget i) møder i kommu-

nalbestyrelse eller udvalg. Fraværsperiodens begyndelsestidspunkt vil i de sidstnævn-

te tilfælde i praksis – alt efter omstændighederne – kunne regnes fra datoen for sted-

fortræderindkaldelse eller fra det første møde, hvor vedkommende kommunalbesty-

relsesmedlem ikke har deltaget.

Uanset at vederlæggelsen knytter sig til hvervet som sådan og ikke er en betaling pr.

fremmøde, vil ophør af vederlaget dermed i praksis kunne knytte sig til manglende

mødedeltagelse.

I den forbindelse bemærkes, at hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen er et

fritidshverv, og at der i mange kommuner de fleste af årets måneder afholdes ét kom-

munalbestyrelsesmøde og ét møde i økonomiudvalget og i hvert af de stående ud-

valg.

Et fravær fra to udvalgsmøder i træk vil således normalt i praksis udgøre et fravær på

mindst en måned fra udvalgshvervet.

4.5. Pligt til at modtage vederlaget

Det er fastsat i § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse og i vederlagsbekendtgø-

relsens § 32, at det er pligtmæssigt at modtage (hovedparten af) de vederlag, man

som kommunalbestyrelsesmedlem har krav på.

Lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 9

Stk. 9.

Enhver er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter reglerne i

stk. 1-8.

Det er således efter lovgivningen ikke muligt at frasige sig sit vederlag. Det gælder

også for en eventuel periode, hvor man er fraværende, når man efter reglerne samti-

dig har krav på vederlag.

Den grundlæggende regel om pligten til at modtage sine vederlag hænger sammen

med pligten til at varetage hvervet i valgperioden.

Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl.: Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side

240.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Reglen har endvidere baggrund i et grundlæggende princip om at stille alle lige. Man

har således ikke fundet det ønskeligt, at modtagelsen af vederlag for det kommunal-

og regionalpolitiske arbejde kan blive gjort til genstand for politiske eller moralske dis-

kussioner på lokalt plan.

5. Praksis i kommuner og regioner – spørgeskemaundersøgelse

5.1. Indledning

Social- og Indenrigsministeriet har gennemført en praksisundersøgelse af omfanget

af længevarende fravær i kommunalbestyrelser og regionsråd samt vederlag udbe-

talt i den forbindelse. Formålet bag og tilrettelæggelsen af undersøgelsen er nær-

mere beskrevet i afsnit 1 og 2.

I det følgende redegøres i afsnit 5.2 først for nogle metodemæssige overvejelser i

forhold til ministeriets behandling og bearbejdning af de indsamlede data. Derefter

følger i afsnit 5.3 en nærmere gennemgang af undersøgelsens væsentligste resul-

tater.

5.2. Behandling og bearbejdning af data

De oplysninger, ministeriet har modtaget fra kommuner og regioner som led i spørge-

skemaundersøgelsen, er som udgangspunkt lagt uprøvet til grund for analysen. Mini-

steriet har dog i et vist, begrænset omfang foretaget en nødvendig efterbearbejdning

med henblik på konsolidering af datagrundlaget.

Som eksempler på dette kan bl.a. nævnes:

Undersøgelsen omfattede fravær i perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 31.

december 2015. Nogle få kommuner har angivet fraværsperioder, der er påbegyndt

inden 1. januar 2012. I de tilfælde er den del af fraværet, som lå

forud

for undersøgel-

sesperioden, ikke indgået i opgørelsen af fraværsperioden. Tilsvarende gælder for

fraværsperioder, som er oplyst som uafsluttet den 31. december 2015. I de tilfælde er

fravær, som lå

efter

afslutningen på undersøgelsesperioden, ikke indgået i opgørelsen

af fraværsperioden.

Kommunerne blev bedt om at angive fraværsperioder på mindst en måned. Enkelte

kommuner har dog indberettet perioder af kortere varighed end 28 dage. Disse er

sorteret fra.

I spørgeskemaet blev kommunerne bedt om at angive en af følgende fraværsgrun-

de for hver fraværsperiode: 1) helbredstilstand, 2) graviditet, barsel eller adoption,

3) varetagelse af andet offentligt hverv, 4) forretninger eller lignende, 5) studier, 6)

ferie eller 7) anden grund. Ministeriet har lagt kommunernes egen kategorisering af

årsagen til fraværet til grund, selvom kommunen ikke nødvendigvis har samme

forståelse som ministeriet af, hvordan fraværet skal kategoriseres.

Eksempelvis vil én kommune kunne angive fravær på baggrund af sygdom i nær-

meste familie som ”helbredstilstand”, mens en anden kommune har angivet det

som ”anden grund”.

I nogle få tilfælde, er der oplyst mere end én fraværsgrund til den samme periode,

f.eks. både helbredstilstand og forretninger. I disse tilfælde er fraværsgrunden op-

gjort som ”anden grund”. Derudover har nogle kommuner enkelte steder angivet

fraværsgrunden som”?”. Det har ministeriet opgjort som ”uoplyst”.

Kategorien dækker fravær som følge af vedkommendes erhverv. Se afsnit 4.2.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Enkelte kommuner har ændret antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen efter

kommunalvalget i 2013. I disse kommuner har ministeriet angivet medlemstallet

som et gennemsnit af antallet af medlemmer før og efter valget.

Både kommuner og regioner er bedt om at indberette oplysninger om medlemmernes

fravær. Den nærmere analyse af medlemmernes fravær har imidlertid koncentreret sig

om data fra kommunerne, da datagrundlaget her er størst. Afsluttende præsenteres

de væsentligste tal for regionsrådsmedlemmernes fravær.

5.3. Resultater af undersøgelsen af det faktiske omfang af længevarende fravær i

kommunalbestyrelser og regionsråd

5.3.1.Længerevarende fravær – omfang og årsager

Langt de fleste kommunalbestyrelsesmedlemmer har ikke haft perioder med længe-

revarende fravær i løbet af de fire år fra 2012 til 2015, som undersøgelsen dækker.

Ud af de ca. 2.300 kommunalbestyrelsesmedlemmer, der indgår i undersøgelsen,

har 320 personer – svarende til ca. 14 pct. – haft fraværsperioder af en varighed på

en måned eller mere, jf. figur 1.

Figur 1

Kommunalbestyrelsesmedlemmer med længerevarende fravær, 2012-2015

I alt: 2.298 medlemmer

Anm.: Medlemmer med fravær har haft mindst én fraværsperiode af en varighed på en måned eller mere.

Kilde: Egne beregninger.

Nogle få af de medlemmer, der har været fraværende, har haft mere end én perio-

de med længerevarende fravær.

Det kommer til udtryk, når antallet af medlemmer, der har været fraværende, sam-

menholdes med antallet fraværsperioder. De 320 medlemmer med fravær dækker

således over i alt 370 fraværsperioder af en varighed på en måned eller mere, jf.

figur 2.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Figur 2

Medlemmer med fravær og antal fraværsperioder, 2012-2015

Anm.: Medlemmer med længerevarende fravær har i gennemsnit haft lidt under 1,2 fraværsperioder (370

fraværsperioder delt med 320 medlemmer).

Kilde: Egne beregninger.

I det følgende belyses omfanget af – og årsagerne til – længerevarende fravær på

baggrund af det samledes antal af fraværsperioder.

En længerevarende fraværsperiode kan dække over, at et medlem har ”absolut

fravær”, hvor medlemmet er fraværende fra alle de politiske hverv og således både

møder i kommunalbestyrelsen og udvalg. En længerevarende fraværsperiode kan

også dække over, at et medlem alene har været fraværende fra

enten

møder i

kommunalbestyrelsen

eller

udvalgsmøder i en sammenhængende periode på en

måned eller mere.

Det mere selektive eller sporadiske fravær, hvor et medlem over en længere perio-

de ikke deltager i udvalgsmøder, men kun i kommunalbestyrelsens møder – eller

omvendt – fylder imidlertid meget lidt i det samlede billede.

Ud af de i alt 370 fraværsperioder, har 341 perioder – svarende til mere end 90 pct.

– omfattet absolut fravær, jf. figur 3.

Figur 3

Absolut fravær og andet fravær, 2012-2015

Anm.: I alt 370 fraværsperioder. ”Absolut fravær” er fraværsperioden, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmet

både er fraværende fra møder i kommunalbestyrelsen og udvalgsmøder.

Kilde: Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Helbredstilstand mv. er de fraværsgrunde, der fylder mest i det samlede billede, når

der ses på årsager til længerevarende fravær blandt kommunalbestyrelsesmed-

lemmer.

Det kommer til udtryk, når de i alt 370 fraværsperioder opdeles på fraværsgrunde. I

194 af tilfældene – svarende til lidt over 50 pct. – er der således tale om fravær som

følge af helbredstilstand samt graviditet, barsel og adoption, jf. figur 4.

Figur 4

Fraværsperioder opdelt efter fraværsgrunde, 2012-2015

I alt: 370 fraværsperioder

Anm.: ”Andre fraværsgrunde” omfatter fraværsperioder, hvor årsagen til fraværet er forretninger eller lignen-

de, ferie, studier og varetagelse af andet offentligt hverv samt fraværsperioder, hvor der er angivet en

anden grund end de nævnte. Andre fraværsgrunde omfatter også de tilfælde, hvor fraværsgrunden

er uoplyst.

Kilde: Egne beregninger.

En opdeling af fraværsperioderne på fraværsgrunde giver dog ikke nødvendigvis et

fyldestgørende billede af, hvilke fraværsgrunde der vægter tungest i det samlede

fravær, da der ikke tages højde for, at der kan være forskelle på længden af fra-

værsperioderne alt efter, hvilke fraværsgrunde der er tale om.

Hvis der tages højde for disse forskelle i længde af fraværsperioderne – på tværs af

de forskellige fraværsgrunde – fylder helbredstilstand samt graviditet, barsel og

adoption ca. 60 pct. i det samlede billede, jf. figur 5.

Figur 5

Fraværsdage opdelt efter fraværsgrunde, 2012-2015

Anm.: Der er korrigeret for længden af fraværsperioderne ved at foretage fordelingen på fraværsgrunde på

baggrund af

antallet af fraværsdage

i perioden frem for

antallet af fraværsperioder.

Kilde: Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Det afspejler, at fraværsperioderne i gennemsnit er længere for kommunalbestyrel-

sesmedlemmer, der er fraværende på grund af helbredstilstand mv., end for andre

medlemmer med længerevarende fraværsperioder.

I det følgende afsnit ses der nærmere på de ca. 40 pct. af det længerevarende fra-

vær blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ikke skyldes helbredstilstand

samt graviditet, barsel og adoption.

5.3.2.

Længerevarende fravær – fokus på andre årsager end helbredstilstand mv.

Der kan være andre grunde til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer er fraværende i

længerevarende perioder end helbredstilstand samt graviditet, barsel og adoption.

Som det fremgår af afsnit 4.2 anerkendes det, at et medlem kan være forhindret i at

varetage sit kommunale hverv som følge af forretninger, dvs.varetagelse af

vedkommendes erhverv, varetagelse af et andet offentligt hverv, f.eks. som

folketingsmedlem eller regionsrådsmedlem, studier og ferie.

I løbet af de fire år, undersøgelsen dækker, har der i alt været 176 fraværsperioder,

der har været begrundet i andre årsager end medlemmets helbredstilstand samt

graviditet, barsel og adoption.

Blandt andre årsager udgør ”forretninger eller lignende” – med 72 tilfælde – langt

den hyppigste fraværsgrund, jf. figur 6.

Figur 6

Fraværsperioder opdelt efter fraværsgrund, 2012-2015

Anm.: I alt 176 fraværsperioder. Kun fraværsperioder med andre fraværsgrunde end helbredstilstand mv.

”Anden grund” omfatter bl.a. sygdom i familien, værnepligt, tjeneste i EU, FN eller andet internationalt

regi.

Kilde: Egne beregninger.

Hvis der ses bort fra de tilfælde, hvor der er oplyst en ”anden grund” til fraværet, har

ferie – med 23 tilfælde – været den næsthyppigste fraværsgrund. Herefter følger

studier med 17 tilfælde og varetagelse af andet offentligt hverv, hvor der har været

8 tilfælde af længevarende fraværsperioder.

Når det gælder de 30 tilfælde, hvor der er oplyst ”anden grund” end de nævnte,

dækker det ifølge oplysninger fra nogle kommuner blandt andet over sygdom i

familien, værnepligt, tjeneste i EU, FN eller andet internationalt regi.

I figur 7 er det samlede antal fraværsdage fordelt på fraværsgrund illustreret.

I forlængelse af bemærkningen i afsnit 5.2. herom tilføjes, at Social- og Indenrigsministeriet ikke nødven-

digvis finder, at de anførte begrundelser ikke kan rubriceres under en af de andre kategorier, som kommu-

nerne har haft mulighed for at vælge.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Figur 7

Fraværsdage opdelt efter fraværsgrund, 2012-2015

Anm.: Figuren viser, som figur 5, fraværsdage opdelt efter fraværsgrund, men indeholder en yderligere ind-

deling af fravær af andre grunde end helbredstilstand og graviditet, barsel eller adoption. I alt 176

fraværsperioder. Kun fraværsperioder med andre fraværsgrunde end helbredstilstand mv. ”Anden

grund” omfatter bl.a. sygdom i familien, værnepligt, tjeneste i EU, FN eller andet internationalt regi.

Kilde: Egne beregninger.

Et kommunalbestyrelsesmedlems vederlag ophører med udgangen af den måned,

hvor pågældende i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget sit hverv,

medmindre fraværet skyldes helbredstilstand samt graviditet, barsel og adoption,

hvor der er ret til vederlag i indtil 9 måneder. Reglerne kan således indebære et

økonomisk incitament til at begrænse længerevarende fravær til højst tre måneder.

Tre måneder kan omfatte en periode på op til 92 dage alt efter hvilke måneder på

året, der er tale om. En koncentration af de længerevarende fraværsperioder lige

under 92 dage kunne på den måde indikere et vist omfang af spekulation i reglerne.

Ca. halvdelen af fraværsperioderne – 90 ud af de i alt 176 perioder – har haft en

varighed på højst to måneder, op til 62 dage, jf. figur 8.

Figur 8

Fraværsperioder opdelt efter længde, 2012-2015

Anm.: I alt 176 fraværsperioder. Kun fraværsperioder med andre fraværsgrunde end helbredstilstand mv.

Kilde: Egne beregninger.

Jf. § 30, stk. 1 og 2, i vederlagsbekendtgørelsen for kommuner.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Fraværsperioder med en varighed fra to og op til tre måneder, fra 63 til 92 dage, tæller

i alt 51 perioder, mens der har været 35 fraværsperioder af en varighed på mere end

tre måneder, på 93 dage eller flere.

Der er klare forskelle på den gennemsnitlige længde af fraværsperioden – målt i dage

– alt efter årsagen til fraværet.

F.eks. varer fraværsperioder på grund af studier og varetagelse af andet offentligt

hverv i gennemsnit omkring 108 dage, jf. figur 9. Til sammenligning har fravær som

følge af forretninger eller lignende – der som nævnt er den hyppigst forekommende

fraværsgrund – med 81 dage i gennemsnit en noget kortere varighed. De i gennem-

snit korteste fraværsperioder ses i forbindelse med afholdelse af ferie.

Figur 9

Gennemsnitlig længde for fraværsperioder opdelt efter fraværsgrund, 2012-2015

Anm.: Kun fraværsperioder med andre fraværsgrunde end helbredstilstand mv. ”Anden grund” omfatter bl.a.

sygdom i familien, værnepligt, tjeneste i EU, FN eller andet internationalt regi.

Kilde: Egne beregninger.

De i figur 9 illustrerede gennemsnitlige længder på fravær dækker over en stor spred-

ning på længden af de enkelte fraværsperioder, jf. bilagstabel 2 og 3, hvor samtlige

fraværsperioders længde ses opdelt efter fraværsgrunde.

Når de gennemsnitlige fraværsperioder for nogle af fraværsgrundene således er rela-

tivt lange, selvom den hyppigst forekommende fraværslængde er på 28-62 dage, jf.

figur 8, skal det ses i lyset af, at nogle få lange fraværsperioder trækker gennemsnittet

op.

Der ses endvidere ikke nogen tendens til, at fraværet samler sig omkring en længde

på 3 måneder, hvilket som nævnt kunne indikere spekulation i reglerne om ophør af

vederlag.

5.3.3.

Kommunale udgifter ved længerevarende fravær

Kommunerne udbetalte i perioden 2012-2015 i alt knap 2 mia. kr. i vederlag mv. til

kommunalbestyrelsesmedlemmer.

De samlede udbetalinger af vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer med længe-

revarende fravær skønnes på baggrund af de indberettede oplysninger fra kommu-

nerne på landsplan at udgøre knap 14,9 mio. kr. for årene 2012-2015.

I alt 1.973.363.000 kr., jf. de kommunale regnskaber for 2012-2015, funktion 6.42.41, hovedart 1, som

omfatter vederlag mv., der er skattepligtig indkomst hos modtageren, men ikke andre ikke-skattepligtige

godtgørelser og lignende.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Ca. 72 pct. af de samlede udgifter til vederlæggelse af fraværende kommunalbestyrel-

sesmedlemmer – svarende til knap 11 mio. kr. fordelt på 4 år – vedrører fravær på

grund af helbredstilstand samt graviditet, barsel og adoption, jf. figur 10. Det skal ses i

lyset af, at disse fraværsgrunde både er blandt de hyppigst forekomne og ofte forbun-

det med relativt lange fraværsperioder.

Ca. 28 pct. af de samlede udgifter til vederlæggelse af fraværende kommunalbestyrel-

sesmedlemmer vedrører fravær af andre grunde end helbredstilstand samt graviditet,

barsel og adoption. Udgifterne til vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer med

længerevarende fravær af andre grunde end helbred, graviditet, barsel og adoption

skønnes på landsplan at udgøre ca. 4,2 mio. kr. for årene 2012-2015. Dette svarer til

ca. 0,2 pct. af de samlede udgifter til vederlag i perioden 2012-2015.

Figur 10

Samlet udbetalt vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer med længerevarende fravær opdelt

efter fraværsgrund, 2012-2015

I alt: 14.863.220 kr.

Anm.: Denne opgørelse er et skøn for samtlige 98 kommuner, baseret på oplysninger om vederlag for 91

kommuner. Det bemærkes herved, at én kommune ud af de 92, der har besvaret undersøgelsen, ik-

ke har givet udspecificerede oplysninger om vederlag udbetalt til det fraværende medlem. Oplysnin-

gerne for de 91 kommuner omfatter i alt 334 fraværsperioder. Blandt de kommuner, der har deltaget i

undersøgelsen, er der i alt 370 fraværsperioder, og heraf er der oplyst beløb for udbetalt vederlag for

334 fraværsperioder vedrørende samtlige fraværsgrunde. De manglende oplysninger skyldes, at der

for enkelte fraværsperioder ikke er angivet vederlag. Anden grund omfatter bl.a. sygdom i familien,

værnepligt, tjeneste i EU, FN eller andet internationalt regi.

Kilde: Egne beregninger.

Hvis der ses isoleret på de ca. 28 pct. af de samlede udgifter – eller ca. 4,2 mio. kr.

fordelt på 4 år – som vedrører fravær af andre grunde end helbredstilstand samt gra-

viditet, barsel og adoption, trækker fravær som følge af forretninger og lignende en

forholdsvis stor del af udgifterne, nemlig ca. 12 pct. af de samlede udgifter, jf. figur 10.

Herefter følger fravær af anden grund, som udgør ca. 7 pct. af de samlede udgifter

(f.eks. sygdom i familien, værnepligt, tjeneste i EU, FN eller andet internationalt re-

gi) . Fravær på grund af studier udgør ca. 4 pct. af de samlede udgifter og fravær på

grund af ferie ca. 3 pct. af de samlede udgifter. Endelig udgør udgifterne til vederlag

ved fravær på grund af varetagelse af andet offentligt hverv ca. 1 pct. af de samlede

udgifter.

Billedet afspejler hyppigheden af de forskellige fraværsgrunde. Således skal den

mindste del af vederlagsudgifterne også henføres til den mindst forekommende fra-

Se note 19.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

værsgrund, varetagelse af et andet offentligt hverv, jf. figur 6. Her løber de samlede

udgifter for kommunerne under ét op i ca. 100.000 kr. set over de fire år fra 2012 til

2015.

Således vil de samlede udgifter for vederlag til fraværende kommunalbestyrelsesmed-

lemmer dels afhænge af hyppigheden af de forskellige fraværsgrunde. Dels vil fra-

værslængden for de forskellige fraværsgrunde også have en betydning for den sam-

lede udgiftspost. Endelig vil udgifter til udbetalte vederlag under fravær afhænge af,

om de konkrete medlemmer med fravær har mange eller få udvalgs- og udvalgsfor-

mandshverv, og dermed om de enkelte medlemmer modtager et større eller mindre

vederlag.

Hvis der ses på det gennemsnitlige udbetalte vederlag pr. fraværsperiode i stedet for

det samlede udbetalte vederlag, vil hyppigheden ikke spille nogen rolle. Til gengæld

vil forskelle i længden af fraværsperioder – på tværs af forskellige fraværsgrunde træ-

de tydeligt frem, jf. figur 11. Endvidere vil det kunne påvirke billedet, hvis en kategori

omfatter fraværende medlemmer med mange udvalgs- og udvalgsformandshverv.

Figur 11

Gennemsnitligt udbetalt vederlag pr. fraværsperiode opdelt efter fraværsgrund

Anm.: Opgørelsen omfatter i alt 334 fraværsperioder. Blandt de kommuner, der har deltaget i undersøgel-

sen, er der i alt 370 fraværsperioder, og heraf er der oplysninger om beløb for udbetalt vederlag for

334 fraværsperioder vedrørende samtlige fraværsgrunde. De manglende oplysninger skyldes, at der

for enkelte fraværsperioder ikke er angivet vederlag. Anden grund omfatter bl.a. sygdom i familien,

værnepligt, tjeneste i EU, FN eller andet internationalt regi.

Kilde: Egne beregninger.

Når det gennemsnitlige udbetalte vederlag er størst ved fravær i forbindelse med hel-

bredstilstand samt graviditet, barsel eller adoption skal det både ses i lyset af, at der

generelt er tale om relativt lange fraværsperioder og i lyset af, at reglerne på området

giver ret til at modtage vederlag i indtil 9 måneder.

5.3.4.

Længerevarende fravær – kommunale forskelle

Langt de fleste kommuner, der har besvaret ministeriets undersøgelse, har haft et vist

omfang af længerevarende fravær i løbet af perioden 2012-2015.

Der er imidlertid 9 kommuner – ud af de i alt 92 kommuner, som har besvaret ministe-

riets undersøgelse – der over de 4 år ikke har haft tilfælde af fravær på en måned eller

mere. Samtidig er der 22 kommuner, hvor det længevarende fravær alene har skyld-

tes helbredstilstand samt graviditet, barsel og adoption, jf. figur 12.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Figur 12

Kommuner med fravær blandt alle kommuner, som har besvaret undersøgelsen, 2012-2015

I alt: 92 kommuner

Anm.: Kommuner med fravær omfatter kommuner med mindst ét kommunalbestyrelsesmedlem med fravær

af mindst én måneds varighed.

Kilde: Egne beregninger.

De resterende 61 kommuner har alle haft et antal tilfælde af længerevarende fra-

vær, der skyldes andre grunde end helbredstilstand samt graviditet, barsel eller

adoption.

Hvis der i disse kommuner ses nærmere på omfanget af det fravær, der

ikke

skyl-

des helbredstilstand samt graviditet, barsel eller adoption, er der typisk tale om 1-2

tilfælde i løbet af perioden 2012-2015, jf. figur 13.

Figur 13

Fraværsperioder pr. kommune ved andet fravær end helbredstilstand mv., 2012-2015

Anm.: I alt 61 kommuner. Kun kommuner, hvor der er mindst ét tilfælde af længerevarende fravær, der ikke

skyldes helbredstilstand samt graviditet, barsel og adoption.

Kilde: Egne beregninger.

Når der ses på forskelle mellem kommuner, viser undersøgelsen, at der ikke er

nogen tendens til, at enkelte kommuner skiller sig væsentligt ud fra de øvrige kom-

muner. Der er dog en mindre gruppe af kommuner med et antal fraværsperioder,

som ligger noget over gennemsnittet, jf. også bilagstabel 6.

5.3.5.

Regioner

Hovedresultaterne af undersøgelsen i regionerne er vist i figur 14 og 15 nedenfor.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Figur 14

Medlemmer med fravær blandt alle regionsrådsmedlemmer, 2012-2015

I alt: 205 medlemmer

Anm.: N=205. 38 medlemmer har haft mindst en fraværsperiode ud af de 205 medlemmer i undersøgelsen.

Kilde: Egne beregninger

Figur 15

Fraværsperioder opdelt efter fraværsgrunde, 2012-2015

I alt: 38 perioder

Anm.: N=38. ”Andre fraværsgrunde” omfatter fraværsperioder, hvor årsagen til fraværet er forretninger eller

lignende, ferie, studier og varetagelse af andet offentligt hverv samt fraværsperioder, hvor der er an-

givet en anden grund end de nævnte. Andre fraværsgrunde omfatter også de tilfælde, hvor fraværs-

grunden er uoplyst.

Kilde: Egne beregninger

Langt de fleste regionsrådsmedlemmer har – i lighed med resultatet for kommunal-

bestyrelsesmedlemmer – ikke haft perioder med længerevarende fravær i løbet af

de fire år, undersøgelsen dækker.

Ud af 205 regionsrådsmedlemmer har 38 personer – svarende til knap 19 pct. –

haft fraværsperioder af en varighed på en måned eller mere, jf. figur 14. Andelen af

fraværende medlemmer er en smule højere end det tilsvarende tal for kommunal-

bestyrelsesmedlemmer.

I 29 af de 38 fraværsperioder, svarende til ca. ¾, skyldes fraværet helbredstilstand,

graviditet, barsel eller adoption. Fravær af andre grunde udgør således for regions-

rådsmedlemmer kun ca. ¼, jf. figur 15.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Datagrundlaget for regionerne er i sagens natur langt mindre end for kommunerne.

Det er derfor ikke muligt fuldstændigt at sammenligne de to grupper.

I det store billede er der imidlertid ikke indikationer på, at regionsrådsmedlemmers

fraværsmønster skulle adskille sig væsentligt fra kommunalbestyrelsesmedlemmers.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

6. Bilag: Bilagstabeller

Bilagstabel 1

Antal perioder opdelt efter fraværsgrunde, 2012-2015

Fraværsgrund

Antal

---- Perioder ----

Helbredstilstand

Graviditet, barsel eller adoption

Andre fraværsgrunde

Varetagelse af andet offentligt hverv

Forretninger eller lignende

Studier

Ferie

Anden grund

Uoplyst

139

176

Kilde: Egne beregninger.

Bilagstabel 2

Længde på fraværsperioder opdelt efter fraværsgrunde, 2012-2015

Fraværsgrund

Gnst.

25-kvartil

Median

75-kvartil

------------------ Antal fraværsdage ------------------

Helbredstilstand

Graviditet, barsel eller adoption

Andre fraværsgrunde

Varetagelse af andet offentligt hverv

Forretninger eller lignende

Studier

Ferie

Anden grund

Uoplyst

116

136

106

110

115

121

147

180

137

131

Kilde: Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Bilagstabel 3

Samtlige fraværsperioders længde opdelt efter fraværsgrunde, 2012-2015

Varetagelse af

andet offent-

ligt hverv

-------------------------------------------------------- Dage --------------------------------------------------------

436

105

120

125

137

141

144

152

299

110

120

134

149

174

180

244

287

364

486

119

203

Forretninger

eller lignende

Studier

Ferie

Anden grund

Uoplyst

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Varetagelse af

andet offent-

ligt hverv

Forretninger

eller lignende

Studier

Ferie

Anden grund

Uoplyst

-------------------------------------------------------- Dage --------------------------------------------------------

116

121

128

133

134

150

152

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Varetagelse af

andet offent-

ligt hverv

Forretninger

eller lignende

Studier

Ferie

Anden grund

Uoplyst

-------------------------------------------------------- Dage --------------------------------------------------------

153

192

396

Kilde: Egne beregninger.

Bilagstabel 4

Samlet udbetalt vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer under længerevarende fravær op-

delt efter fraværsgrunde, 2012-2015

Fraværsgrund

Samlet udbetalt vederlag

---- Kr. ----

Helbredstilstand

Graviditet, barsel eller adoption

Andre fraværsgrunde

Varetagelse af andet offentligt hverv

Forretninger eller lignende

Studier

Ferie

Anden grund

Uoplyst

6.297.463

3.702.532

3.885.701

100.704

1.661.426

594.393

398.432

981.489

149.257

Anm.: Denne tabel beskriver oplysninger om udbetalt vederlag for de 91 medvirkende kommuner, som har

givet udspecificerede oplysninger om vederlag udbetalt til det fraværende medlem.

Kilde: Egne beregninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Orientering om undersøgelse af længerevarende fravær med vederlag i kommunalbestyrelser og regionsråd, fra social- og indenrigsministeren

Bilagstabel 5

Gennemsnitligt udbetalt vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer under længerevarende fra-

vær opdelt efter fraværsgrunde, 2012-2015

Fraværsgrund

Gennemsnitligt udbetalt vederlag

---- Kr. ----

Helbredstilstand

Graviditet, barsel eller adoption

Andre fraværsgrunde

Varetagelse af andet offentligt hverv

Forretninger eller lignende

Studier

Ferie

Anden grund

Uoplyst

48.818

72.599

25.232

16.784

26.797

34.964

18.973

33.844

7.856

Kilde: Egne beregninger.

Bilagstabel 6

Antal kommuner med fravær af andre grunde end helbredstilstand mv. fordelt på antal fraværspe-

rioder, 2012-2015

Antal fraværsperioder i en kommune

Kommuner

---- Antal ----

10 og derover

Kilde: Egne beregninger.