Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Sagsnr.
2016 - 4195
Doknr.
427401
Dato
29-11-2016
Vedlagt sender Børne- og Socialministeriet et udkast til lov om ægtefællers økonomi-
ske forhold i høring.
Med udkastet til lovforslaget gennemføres der en ny lov, der har til formål at moderni-
sere reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven), der i sin grund-
form er fra 1925.
Retsvirkningsloven regulerer primært de økonomiske retsvirkninger af ægteskab.
Efter loven har ægtefæller under ægteskabet gensidig forsørgelsespligt, og hver æg-
tefælle råder som udgangspunkt over sine egne aktiver og hæfter for sin egen gæld.
Efter et ægteskabs opløsning er det retsvirkningslovens udgangspunkt, at ægtefæller
deler deres formue lige, medmindre de har aftalt noget andet i form af særeje. Visse
aktiver, f.eks. pensionsrettigheder, personskadeerstatning m.v., indgår som udgangs-
punkt ikke i ligedelingen. Derimod omfatter ligedelingen arv og gave, som en ægtefæl-
le har modtaget, medmindre arvelader og gavegiver har bestemt, at arven og gaven
skal være særeje.
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1552/2015 om ægtefællers økonomiske for-
hold, som Retsvirkningslovsudvalget afgav i januar 2015.
Med lovforslaget opretholdes hovedelementerne i den gældende ordning. Dette omfat-
ter også den gældende ligedelingsordning.
Ægtefæller har i dag vide muligheder for at aftale en formueordning, der passer til
deres situation, og disse muligheder foreslås udvidet. Det foreslås samtidigt, at kom-
mende ægtefæller inden indgåelsen af ægteskab skal orienteres om delingsreglerne
og opfordres til at overveje, om de har behov for at aftale en anden ordning.
Herudover foreslås det at udvide beskyttelsen under ægteskabet af familiens bolig
mod salg uden den anden ægtefælles samtykke fra kun at omfatte ejerbolig til også at
omfatte andelsbolig, husbåd m.v. Samtidig foreslås det, at en ægtefælles ret til ved
formuedelingen mod betaling at udtage aktiver, der tilhører den anden ægtefælle,
udvides fra kun at omfatte ejerbolig til også at omfatte andelsbolig, husbåd m.v.
Samtidig foreslås det, at alle materielle bestemmelser om ægtefællers økonomiske
forhold, navnlig bestemmelser om deling af ægtefællers formuer, samles i den nye lov.
Endelige bringes lovvalgsreglerne for ægtefællers økonomiske forhold i harmoni med
EU-lovgivningen herom.