Til Socialudvalget
Mandag 21.november 2016
Vi er en række familier med handicappede børn, som er helt ude på kanten af afgrunden…..
Alle kæmper vi mod Jammerbugt Kommune som har implementeret nedskæringer og omlægninger, for os alle
kendetegner det, at vores bevillinger er blevet fjernet, vores klager over påtænkte afgørelser, bliver ignoreret, de bliver til
afgørelser, igen bliver vores klager herover ignoreret, der kommer revurderinger som indeholder det samme som både
påtænkte afgørelser og afgørelser, på den måde går der måneder og for familier år. Selvom Ankestyrelsen underkender
Kommunens afgørelser og beder Kommunen gennemgå sagerne igen – går der stadig værk et år hvor INTET
sker….Borgmesteren er indblandet, men vil ikke forholde sig til sagerne som han siger – det er forvaltningens opgave…
I Ankestyrelsen kan de fortælle os, at det lader til, at Kommunen prøver sagerne, og i al den tid sagerne bliver trukket i
langdrag i Kommunen, samt den efterfølgende behandlingstid i Ankestyrelsen sparer Kommunen de bevillinger som er
frataget familierne…
Der er eksempler på, en familie hvis barn med
infantil autisme af svær grad
på 8 år ender med at gå ned med svær
depression og bliver selvmordstruet, familien beder om tabt arbejdsfortjene for at kunne være hos sin søn 24/7 – det
anbefaler børnepsykiatrisk – moderen har gået hjemme uden løn i 8 uger – hører intet fra sagsbehandler - kan ikke
komme i dialog med sagsbehandler, familien havde tidligere tabt arbejdsfortjeneste – men ved omstruktureringen er det
fjernet…
Vi har været til møde med forvaltningen – ikke første gang, vi havde et møde med samme i juli måned, men situationen
for os familier er tilspidset, og INTET har ændret sig – tværtimod…. – de siger de lytter, men de siger også, at bare fordi vi
har handicappede børn, er det ikke ensbetydende med, at der følger penge med.
Vi bliver fortalt, at de har lavet en ny procedure for sagsbehandlinger som ALLE skal gå gennem én og samme faglige
leder, derfor er behandlingstiderne uendelige, og meget upersonlige, vi får konstant nye sagsbehandlere, de har aldrig sat
sig ind i vores familiers situation, de har intet kendskab til vores børn, de bliver væk fra netværksmøder – men ikke desto
mindre bliver bevillinger standset alt imens vores sager kører i Ankestyrelsen – den procedure tager op til et år – og i den
periode er vi totalt overladt til os selv….
Det er bevillinger som man tidligere har skønnet nødvendige for at støtte familierne – og med èt bliver de fjernet – og
vores muligheder for at være i konstruktiv dialog er væk… Vi bliver ramt dobbelt, for nu skal vi kæmpe år og måneder mod
Kommunen samt at vores bevillinger er væk – det være sig bevillinger til aflastning, tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter
osv.
Gruppen med fortabte forældre til handicappede børn vokser, og vi bliver alle mere og mere fortvivlede, forældre går ned
med stress, flere søger hjælp hos psykologer og læger for at få hjælp til at håndtere de tilspidsede vilkår, nogle er kommet
så langt ud, at de må overleve på kontanthjælp fordi de ikke kan få den fornødne hjælp til at kunne passe et arbejde…
Vi beder hermed Socialudvalget om hjælp – hjælp til at belyse problematikken og vi beder om muligheden for en foretræd
hvor vi kan have vores konsulent fra foreningen LEV og evt. pressen med.
Med venlig hilsen
Dorthe Olsen,
mor til Patrick på 17 år med hjerneskade samt 19-årig bror med samme hjerneskade
På vegne af:
Familien Kræmmergaard, Familien Godiksen, Familien Mose Winther, Familien Thomsen, Familien Iverse,
Familien Kjær Lavdal, Familien Jensen, Familien Trabjerg Christensen, Familien Larsen, Familien Pagels