SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 60
Offentligt

ÅRSRAPPORT 2015

Socialdddrrrrrrrr

Resumé

I 2015 har Socialtilsyn Øst haft tilsynsforpligtelsen for 1.233 plejefamilier og 410 sociale tilbud og

misbrugsbehandlingssteder.

Socialtilsyn Øst har været på minimum ét tilsynsbesøg i samtlige af de plejefamilier og sociale til-

bud, som socialtilsynet har tilsynsforpligtelsen med.

Der er gennemført 2.518 tilsynsbesøg.

Antal tilsynsbesøg fordelt på tilsynstype:



616 – driftsorienterede tilsyn

1.650 – re-godkendelser

252 – ny-godkendelser

Derudover, har Socialtilsyn Øst blandt andet udført følgende opgaver:



Ny-godkendt 80 plejefamilier og 13 sociale tilbud

Taget stilling til i alt 30 tilbud vedrørende servicelovens § 85 botilbud, hvor af 15 af disse er

besluttet omfattet af reglerne for socialtilsyn.

Truffet 127 afgørelser med vilkår, der er fordelt på 27 specifikke plejefamilier og 100 speci-

fikke sociale tilbud. Afgørelserne indeholder totalt 173 vilkår, der er fordelt på 31 plejefami-

lier og 142 sociale tilbud.

Modtaget 67 ansøgninger vedrørende væsentlige ændringer, 20 af ansøgninger har resulte-

ret i en godkendelse.

Modtaget 51 anmodninger om aktindsigt, disse er behandlet efter henholdsvis forvaltnings-

lovens- og offentlighedslovens regler.

Modtaget og behandlet 230 henvendelser om bekymrende forhold – whistleblowordningen.



Tilsynsopgaverne blev udført af en stadig ung organisation med 86 medarbejdere – 69 tilsynskonsu-

lenter og 17 stabsmedarbejdere herunder 4 ledere.

Socialtilsyn Østs årsrapport for 2015 indeholder kvantitative opgørelser om godkendelser, tilbage-

kaldte godkendelser og lignende. Udover de kvantitative opgørelser indeholder den også generelle

og kvalitative overvejelser om kvaliteten i tilbuddene.

Den samlede vurdering er, at kvaliteten i de plejefamilier og sociale tilbud Socialtilsyn Øst har til-

synsforpligtelsen med, sammenlignet med 2014, er i en positiv udvikling.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning .............................................................................................................................................................3

Baggrund og ramme for tilsynet ...............................................................................................................................3

Kvalitet i tilbuddene..............................................................................................................................................6

Fokuspunkter til belysning af kvaliteten...................................................................................................................6

Metode til undersøgelse af tilbuddenes kvalitet......................................................................................................7

Den faglige kvalitet ...................................................................................................................................................8

Opgave portefølje: ....................................................................................................................................................8

Re-godkendelser .......................................................................................................................................................9

Magtanvendelser på børne- og ungeområdet samt voksenområdet ....................................................................16

Ny-godkendelser.....................................................................................................................................................26

Socialtilsyn Østs virke i året 2015, kvantitative data ..........................................................................................31

Antal sager i Socialtilsyn Øst ...................................................................................................................................31

Beskrivelse af udviklingen af socialtilsynets opgaveportefølje i 2015 ...................................................................31

Årets godkendelser .................................................................................................................................................31

Antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor ......................................................................................32

§ 85 – botilbud ........................................................................................................................................................33

Juridiske konstruktioner – børne- og unge tilbud ..................................................................................................34

Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldt og uanmeldte tilsynsbesøg ...........................................34

Henvendelser om bekymrende forhold – whistleblowordningen .........................................................................36

Skærpet tilsyn .........................................................................................................................................................39

Antal i værksatte påbud og påbuddenes karakter .................................................................................................41

Vilkår .......................................................................................................................................................................43

Væsentlige ændringer ............................................................................................................................................44

Klager ......................................................................................................................................................................44

Sagsbehandlingstid .................................................................................................................................................45

Aktindsigt ................................................................................................................................................................48

Økonomi .............................................................................................................................................................50

Budget og regnskab 2015 .......................................................................................................................................50

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele .....................................................................................................52

Socialtilsyn Øst ....................................................................................................................................................54

Socialtilsynets organisering ....................................................................................................................................54

Medarbejdersammensætning og kompetencer.....................................................................................................54

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Mission og kerneopgave .........................................................................................................................................55

Konklusion ..........................................................................................................................................................56

Anbefalinger ...........................................................................................................................................................57

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Indledning

Tilsynsreformen på det sociale område har nu været i anvendelse i to år. Reformens overordnede

mål om at sikre større kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier opleves af Socialtilsyn Øst som væ-

rende i en positiv udvikling.

Gennem et systematisk tilsyn skabes der muligheder for, at der opsamles den nødvendige viden, så

kvaliteten kan udvikles i de sociale tilbud og herigennem øge effekten af indsatsen.

Opsamlingen af den nødvendige viden sker via en række afrapporteringer. Der er krav om årsrap-

porter fra det enkelte tilbud, socialtilsynets årsrapport og Socialstyrelsens auditfunktion.

Socialtilsynets årsrapport skal fungere som en årlig afrapportering til Ministeriet for Børn, Ligestil-

ling, Integration og Sociale Forhold om socialtilsynets virke og resultater i forhold til de opgaver og

rammer, som er stillet i lov om socialtilsyn

Herudover skal årsrapporterne medvirke til:



At fungere som centrale oplysninger til socialstyrelsens auditfunktion og samtidig muliggøre

sammenligning på tværs af de fem socialtilsyn

At kunne fungere som input til de regionale drøftelser i forhold til rammeaftalerne

At kunne anvendes som ledelsesinformation internt i de enkelte socialtilsyn

At øvrige interessenter får mulighed for at følge socialtilsynets arbejde

Baggrund og ramme for tilsynet

De fem separate socialtilsyn i Danmark, der har ansvaret for hver deres region, løfter opgaven, som

er fastsat i lov om socialtilsyn:



Socialtilsyn

Hovedstaden (Frederiksberg Kommune)

Øst (Holbæk Kommune)

Syd (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Midt (Silkeborg Kommune)

Nord (Hjørring Kommune)

I oversigten over de fem socialtilsyn ovenfor er det i parentes angivet, hvilken kommune det enkelte

socialtilsyn er placeret i. Som det fremgår, er Socialtilsyn Øst placeret i Holbæk Kommune. For at

sikre uvildighed fører Socialtilsyn Øst ikke tilsyn med tilbud i Holbæk Kommune, som i stedet får

udført tilsyn af Socialtilsyn Hovedstaden. Socialtilsyn Øst fører ligeledes tilsyn med sociale tilbud og

plejefamilier i en af de andre tilsynskommuner, nemlig Hjørring Kommune.

De fem socialtilsyns tilsynsopgaver drejer sig om det driftsrettede tilsyn på følgende typer af tilbud:



Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service

Opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 i lov om

social service

Botilbud til voksne efter §§ 107-110 i lov om social service. Det omfatter herberger og krise-

centre samt midlertidige og længerevarende botilbud til personer med nedsat, fysisk eller

psykisk funktionsevne

Stofmisbrugsbehandlingstilbud efter § 101 i lov om social service.



Lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

Lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17/11/2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsynene fører tilsyn med generelt godkendte plejefamilier, herunder aflastningsfamilier og

kommunale plejefamilier. De konkret godkendte plejefamilier ligger uden for socialtilsynenes kom-

petenceområde. Socialtilsynene fører endvidere tilsyn, hvor der ydes støtte efter, blandt andet ser-

vicelovens § 85 til borgere, der bor i plejeboliger eller lign. boformer. Fire betingelser

skal være

opfyldt for, at disse tilbud er omfattet af tilsynet, blandt andet at borgeren er visiteret til boligen af

kommunen, og at støtten ydes af et fast personale, der udgår fra servicearealer i tilknytning til boli-

gerne. Formålet er, at socialtilsynene skal føre tilsyn med ”botilbudslign.” tilbud. Socialtilsynene skal

i disse tilfælde træffe afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af tilsynet.

En af socialtilsynets primære funktioner er at godkende de sociale tilbud og plejefamilier. Det bety-

der, at nye sociale tilbud og plejefamilier, offentlige såvel som private, skal godkendes af et socialtil-

syn, før tilbuddet må tages i brug, og der må visiteres borgere til tilbuddet. De eksisterende sociale

tilbud og plejefamilier skal alle re-godkendes af et socialtilsyn inden udgangen af 2015.

Socialtilsynet skal endvidere godkende væsentlige ændringer i forhold til, hvad tilbuddet hidtil har

været godkendt til. Disse ændringer kan for eksempel være udvidelse med flere pladser, nye mål-

grupper eller fysiske rammer.

Det er en betingelse for godkendelse (og re-godkendelse) af sociale tilbud og plejefamilier, at de

efter socialtilsynets samlede vurdering har den fornødne kvalitet. Hvis tilbuddet ikke har den for-

nødne kvalitet, kan socialtilsynet opstille vilkår for godkendelsen af tilbuddet eller træffe afgørelse

om skærpet tilsyn og udstede påbud, som tilbuddet skal opfylde for, at tilbuddet fortsat kan være

godkendt. I sidste instans kan socialtilsynet tilbagekalde godkendelsen, hvilket medfører, at tilbud-

det må lukke.

Socialtilsynene skal i henhold til lov om socialtilsyn og tilhørende bekendtgørelse føre tilsyn og vur-

dere tilbuddenes kvalitet efter fælles kvalitetsmodeller for både plejefamilier og for de øvrige tilbud.

Tilbuddenes kvalitet vurderes efter følgende temaer:

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgrupper, metoder og resultater

Familiestruktur og familiedynamik (for plejefamilier) / Organisation og ledelse (for tilbud)

Kompetencer

Økonomi

Fysiske rammer

Inden for hvert tema er der en række kriterier og indikatorer, som socialtilsynet skal vurdere tilbud-

det efter. Kvalitetsmodellerne skal sikre, at der bliver ført et ensartet og systematisk tilsyn, hvor

tilbuddene bliver vurderet ud fra de væsentligste parametre for kvalitet. Kvalitetsmodellerne kan

læses i deres fulde længde i bekendtgørelse om socialtilsyn.

De fire betingelser:

1. Hjælpen skal ydes til beboere i plejeboliger eller lign. boligformer efter andre bestemmelser end nævnt i lov om so-

cialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 2

2. Der skal være tilknyttet servicearealer til boligerne og hjælpen skal udgå herfra og ydes af et fast ansat personale.

3. Tilbuddet til beboerne skal generelt omfatte en væsentlig andel af støtte efter servicelovens § 85 i forhold til hjæl-

pen efter de andre nævnte bestemmelser, da det som udgangspunkt er den type hjælp, der gør, at tilbuddet kan

sidestilles med botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.

4. Tilbuddets målgruppe skal være personer, der efter kommunalbestyrelsens afgørelse har ophold i boligen på grund

af nedsat, fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Årsrapporten vil beskrive, hvad Socialtilsyn Øst har foretaget af tilsyn ud fra en kvantitativ tilgang.

Der vil endvidere være en kvalitativ tilgang, hvor det beskrives, hvordan kvalitetsniveauet i de so-

ciale tilbud og plejefamilierne er set i 2015.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Kvalitet i tilbuddene

Det er en betingelse for godkendelse af sociale tilbud, at tilbuddet ud fra en samlet vurdering har

den fornødne kvalitet

. Kvalitetsvurderingerne foretages ud fra kvalitetsmodellen, som fremgår af

bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen om socialtilsyn

Socialtilsynets årsrapport skal indeholde kvantitative opgørelser om godkendelser, tilbagekaldte

godkendelser og lign

. Udover de kvantitative opgørelser skal socialtilsynets årsrapport også inde-

holde generelle og kvalitative overvejelser om kvaliteten i tilbuddene

. Indholdet i socialtilsynets

årsrapport kan endvidere rumme socialtilsynets overvejelser om udvalgte fokuspunkter

Fokuspunkter til belysning af kvaliteten

Belysningen af kvaliteten i de sociale tilbud og i plejefamilierne opdeles i en faglig kvalitet og en or-

ganisatorisk kvalitet. De fem socialtilsyn i Danmark har for 2015 valgt at belyse hele re-

godkendelsesprocessen for 2014 og 2015 med særlig fokus på følgende indikatorer:

Tabel 1: Udvalgte indikatorer

Tema

Tema 1 Uddannel-

se og beskæftigel-

Tema 2 Selvstæn-

dighed og relatio-

ner

Tema 3

Målgrupper og

metoder og resul-

tater

Tilbudstype

Tilbudsområdet

Indikator 1.b

- Borgerne er i un-

dervisningstilbud osv.

Indikator 2.b -

Borgerne indgår i

sociale relationer, fællesskaber og

netværk i det omgivende samfund

Indikator 3.c -

Tilbuddet kan do-

kumentere positive resultater i for-

hold til opfyldelsen af de mål de visi-

terede kommuner har opstillet for

borgerens ophold

Indikator 9.a

- Borgerne har i for-

hold til deres behov, tilstrækkelig

kontakt til personale med relevante

kompetencer

Indikator 10.b

– Det er afspejlet i

medarbejdernes samspil med bor-

gerne, at medarbejderne har rele-

vante kompetencer

Indikator 12.a

– Tilbuddets budget

afspejler tilbuddets målgrupper,

Plejefamilier

Indikator 1.a

– Barnet er i undervis-

ningstilbud osv.

Indikator 2.a

– Barnet indgår i socia-

le relationer, fællesskaber og netværk

i det omgivende samfund

Indikator 4.b

– Plejefamilien kan

redegøre for, hvordan de understøtter

opfyldelsen af de mål, der er opstillet

for barnets anbringelse eller aflast-

ningsophold i plejefamilien

Indikator 7.a

– Plejefamilien har

overskud til at varetage opgaven som

plejefamilie

Tema 4

Organisation og

ledelse

Tema 5

Kompetencer

Indikator 8.b

– Plejefamilien er kom-

petente til at drage omsorg for barnets

særlige behov, udvikling og opdragelse

Tema 6

Økonomi

Indikator 9.a

– Plejefamiliens dispo-

nible indkomst giver grundlag for at

Jf. § 6 i l

ovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

Jf.

bekendtgørelse nr. 551 af 28/04/2015

Jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 551 af 28/04/2015

Jf. § 11, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 551 af 28/04/2015

Jf. § 11, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 551 af 28/04/2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

metoder samt tilbuddets planer for

faglige udvikling og større ændrin-

ger

Tema 7

Fysiske rammer

Indikator 14.a

– Borgerne trives

med de fysiske rammer

sikre barnets stabile rammer og vilkår

Indikator 10.a

– Barnet trives i de

fysiske rammer

Socialtilsyn Øst har som en opfølgning på årsrapporten for 2014 endvidere udvalgt følgende fokus-

punkter:



Omsætning af visiterende kommuners indsatsmål i tilbuddenes praksis

Magtanvendelser på børne- og ungeområdet samt voksenområdet

Kapitlet vil endvidere belyse ny-godkendelsesprocessen, herunder analyse af årsager til:



Tilbagetrækning af ansøgning

Ikke godkendelse

Godkendelse med sanktioner

Metode til undersøgelse af tilbuddenes kvalitet

Socialtilsyn Øst har valgt at belyse kvaliteten med datatræk i Tilsyn.dk

på indikatorniveau. Herud-

over er der analyseret på ca. 15 % af de tilbud og plejefamilier, der har fået gennemført en re-

godkendelse i 2014 eller 2015, herunder den samlede vurdering.

Det brede udsnit af tilsynsrapporter danner basis for analysen og vil så vidt muligt belyse den fagli-

ge kvalitet vedr. re-godkendelser med særlig fokus på indikatorerne i ovenfor.

Datatrækkene og analysen af tilsynsrapporterne har til hensigt at afklare de erfaringer, som er gjort

i 2015 i forhold til temaer og indikatorer, der fremgår af

Tabel 1.

I forhold til belysning af ny-godkendelsesprocessen har ny-godkendelsesteamet på plejefamilieom-

rådet udarbejdet en analyse på baggrund af de erfaringer, som de har gjort sig i forbindelse med:



Informationsmøder

Behandling af ansøgninger

Grundkurser

Godkendelsesprocessen

Analysen foretaget af ny-godkendelsesteamet er sammenholdt med datatræk i Tilsyn.dk, så belys-

ningen af ny-godkendelsesprocessen er så nuanceret som muligt.

Gældende for hele analysedelen er, at der er taget udgangspunktspunkt i tilsynsrapporter om, hvor-

dan tilbuddene arbejder med mål og målopfyldelse i deres indsatser, der berører det enkelte fokus-

område. Socialtilsynet skal ved tilsynene bedømme det sociale tilbuds og plejefamiliernes forudsæt-

ninger for og forventede evne til at opfylde indikatorer og kriterier i kvalitetsmodellen. Indenfor

hvert tema skal socialtilsynet lave en samlet temavurdering med udgangspunkt i scoring (bedøm-

melse) af indikatorerne, der giver grundlag for bedømmelsen af kriterierne. Hver indikator gives en

score. På baggrund af denne score udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden

for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Scoren udregnes som et gennemsnit af henholdsvis

Socialtilsynets sagsstyringssystem

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

indikatorernes og kriteriernes score. Alle temavurderinger opsummeres og fremgår af den samlede

vurdering.

I de beskrivelser, hvor der opgives procenter, skal disse opfattes som skøn, da det ikke er hele So-

cialtilsyn Østs opgaveportefølje, der er analyseret. Der skal derfor tages forbehold for valideringen

heraf, hvis der ses på hele organisationen. Socialtilsynene har været i drift i to år, hvorfor årsrap-

porten giver et foreløbigt billede og viser nogle overordnede erfarede eller skønnede tendenser.

Den faglige kvalitet

Den faglige kvalitet skal her forstås som en kvalitetsopfattelse, der er fastlagt af lovgivningen og

kvalitetsmodellen, som er baseret på standarder og indikatorer for kvalitet i de sociale tilbud og ple-

jefamilierne. Vurderingen af et socialt tilbuds eller en plejefamilies samlede kvalitet sker ud fra en

samlet faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og

målgruppe. Hvis socialtilsynet vurderer, at det vil være relevant for kvalitetsvurderingen, kan de

inden for rammerne af temaerne i kvalitetsmodellen vælge at inddrage andre forhold.

Opgave portefølje:

Med udgangen af 2015 bestod Socialtilsyn Østs opgaveportefølje af:

Tabel 2: Antal godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og

voksentilbud

Traditionelle tilbud i alt

Andre tilbudstyper

Koncerner

Tilbud under koncerner

Andre tilbudstyper i alt

§ 66, stk. 1

1.202

Kommunalt

136

Regionalt

§ 66, stk. 2

Privat

I alt

1.233

I alt

227

410

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 3: Antal godkendte tilbud pr. kommune

Kommune

Børn/

unge

Faxe

Greve

Guldborg-

sund

Hjørring

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

Anden

I alt

Tilbudstype

Voksne

Børn/unge

/voksne

Andre tilbuds-

typer

Kon-

cern

Under

kon-

cern

1.202

Plejefamilier

§ 66,

stk. 1

132

114

108

114

104

124

§ 66,

stk. 2

Tilbud

I alt

Andre

tilbuds-

typer

1.233

Pleje-

familie

133

119

111

114

110

129

227

410

Re-godkendelser

Tilbud og plejefamilier, der var eksisterende ved lov om socialtilsyns ikrafttrædelse, og som var op-

taget på Tilbudsportalen, skulle re-godkendes inden 1. januar 2016. Godkendelsen skulle ske på

socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte tilbud

. I perioden fra lovens ikraft-

trædelse og indtil den 1. januar 2016 skulle kravet om mindst et årligt tilsynsbesøg opfyldes

Ved re-godkendelser var det kvalitetsmodellen samtlige 7 temaer, der blev gennemgået. Det var en

betingelse for re-godkendelse, at tilbuddet efter en samlet vurdering havde den fornødne kvalitet

Socialtilsyn Øst har opfyldt kravene i lovgivningen om, at re-godkendelserne skulle være gennemført

inden 1. januar 2016, og at alle tilbuddene i perioden 1. januar 2014 – 1. januar 2016 har fået gen-

nemført mindst et tilsynsbesøg årligt.

I forhold til den generelle kvalitet i tilbuddene kan Socialtilsyn Øst konkludere, at kvaliteten ligger

over middel. Socialtilsynet kan med rette konstatere, at den generelle kvalitet på tilbudsområdet er

løftet i de seneste to år. De to år, som socialtilsynet har haft sit virke, er det tydeligt, at tilbuddene

er i en konstant udvikling i forhold til at opretholde eller højne kvaliteten. Dette kan socialtilsynet

blandt andet konstatere på baggrund af de samlede bedømmelser, når 2014 og 2015 sammenlignes.

Hertil kan tilføjes, at de tilbud, der fra starten af socialtilsynenes virke ikke har haft den fornødne

kvalitet, har efterlevet socialtilsynets krav jf. lovgivningen eller har fået trukket deres godkendelse.

Der er flere tilbud, der har taget konsekvensen og selv har lukket deres tilbud.

De kommende afsnit i årsrapporten belyser kvaliteten i tilbuddene ud fra de fælles indikatorer jf.

Tabel 1,

der er valgt for 2015.

Jf. § 26, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

Jf. § 26, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

Jf. § 6 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Plejefamilier

Tabel 4: Indikator 1.a Barnet er i dagtilbud eller opfylder undervisningspligten ved at gennemføre et

grundskoletilbud med undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Antal i %

25 %

61 %

100 %

Der er flere forskellige årsager til, at en plejefamilie kan få en lav bedømmelse vedrørende indikator

1.a. Det kan blandt andet skyldes:



børnene er så små, at de bliver passet hjemme

børnene først lige er begyndt i dagpleje/vuggestue

familien ikke har opgaver på nuværende tidspunkt

familien kun har aflastningsbørn

Der skal derfor være opmærksomhed på, at en lav bedømmelse ikke nødvendigvis er et udtryk for,

at tilbuddet generelt har en dårlig kvalitet.

Tabel 4

fremgår det, at plejefamilierne i høj og i meget høj grad opfylder kravene om, at børne-

ne er i dagtilbud eller opfylder undervisningspligten ved at gennemføre et grundskoletilbud med un-

dervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse.

Tilbudsområdet

Tabel 5: Indikator 1.b Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet be-

skæftigelse eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad

opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad op-

fyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad

opfyldt)

I alt

Antal i % Børn og

unge

18 %

72 %

100 %

Antal i % Voksen

Antal i % kombine-

rede tilbud

26 %

32 %

39 %

100 %

20 %

39 %

32 %

100 %

Generelt set kan Socialtilsyn Øst konkludere, at tilbuddene får en høj og meget høj bedømmelse i

forhold til, om borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse

eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud.

Hovedårsagen til, at meget få tilbud på børne- og ungeområdet opnår en meget lav bedømmelse,

er, at enkelte af borgerne ikke er engagerede, hvilket betyder, at de ikke deltager i undervisningen

enten ved at blive væk eller ved ikke at deltage aktivt i undervisningen. På baggrund af analyse af

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

de udvalgte sager kan Socialtilsyn konstatere, at få af borgerne er så bogligt udfordret, at de ikke er

i stand til at bestå en afgangseksamen.

Størstedelen af tilbuddene sørger for, at borgerne bliver tilmeldt det undervisnings-

/uddannelsestilbud, som de har forudsætninger for at følge. Ved analyse af indikatoren kan Socialtil-

syn Øst konstatere, at, af de borgere der går i folkeskole, er der en stor andel, der går i specialklas-

ser for at tilgodese de forudsætninger, den enkelte borger har.

I voksen- og kombinerede tilbud oplever Socialtilsyn Øst, at de tilbud, der opnår en meget lav og lav

bedømmelse, har udfordringer med at finde beskæftigelsestilbud uden for tilbuddene, hvilket gør, at

der i nogen grad er tilbud, der ikke får udfordret borgerne nok. Socialtilsynet vurderer, at det er

problematisk, at borgerne ikke udfordres nok, da borgerne blandt andet har behov for personlig ud-

vikling, succesoplevelser og faglig kompetenceudvikling.

Plejefamilier

Tabel 6: Indikator 2.a Barnet indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende

samfund. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Antal i %

15 %

33 %

42 %

100 %

Generelt kan det konkluderes, at plejefamilierne opfylder kravet i indikator 2.a vedrørende barnets

indgåelse i sociale relationer, fællesskaber og netværk.

Socialtilsyn Øst erfarer, at plejefamilierne generelt gør, hvad de kan for at hjælpe børnene med at

indgå i sociale relationer, fællesskaber og netværk. En stor del af plejefamiliernes hjælp drejer sig

for eksempel om:



lave legeaftaler

deltage i fritidsaktiviteter

deltage i arrangementer i daginstitutioner og skole

afholde børnefødselsdage og selv deltage i andres fødselsdage

På baggrund af de udvalgte sager skønner Socialtilsyn Øst, at en overvejende del af plejebørnene

lever et liv næsten som de fleste andre børn, men at der er en del af plejebørnene, der i større eller

mindre grad af forskellige årsager ikke kan indgå i sociale relationer, fællesskaber og netværk på

lige fod med ikke-anbragte børn. I de tilfælde, hvor plejefamilierne får en lav bedømmelse, har ple-

jeforældrene blandt andet begrundet den manglende tilknytning til sociale relationer, fællesskaber

og netværk med barnets egne vanskeligheder for eksempel på grund af socialt relaterede problem-

stillinger mm.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tilbudsområdet

Tabel 7: Indikator 2.b Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende

samfund. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad

opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad op-

fyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad

opfyldt)

I alt

Antal i % Børn og

unge

21 %

51 %

22 %

100 %

Antal i % Voksne

Antal i % Kombine-

rede tilbud

39 %

48 %

100 %

19 %

43 %

33 %

100 %

Størstedelen af bedømmelserne ligger over middel. Der, hvor bedømmelserne ligger under middel,

er der ofte tale om borgere, der ikke formår at indgå i en social relation, blandt andet på grund af

manglende forståelse for sociale spilleregler. Andre borgere har ikke lyst, og tilbuddet formår ikke at

motivere/hjælpe borgerne med at indgå i sociale relationer, fællesskaber og netværk.

De tilbud, der har en bedømmelse over middel, har flere forskellige tiltag for at lære borgerne om

sociale spilleregler og adfærd. Blandt andet er der tilbud, der arbejder med kulturforskelle, seksuali-

tet og almen dannelse.

Det er generelt Socialtilsyn Østs erfaring, at tilbuddene hjælper borgerne til at indgå i sociale relati-

oner, fællesskaber og netværk, blandt andet ved at lade borgerne deltage i arrangementer i skoler

og lign., fritidsaktiviteter, legeaftaler mm.

Tilbud, der på voksenområdet opnår en lav og meget lav bedømmelse, har udfordringer med at få

skabt relationer uden for tilbuddet, hvilket der er flere forskellige årsager til. Blandt andet vurderes

nogle af tilbuddene, at på grund af målgruppen er de vigtigste relationer, som borgerne kan få, med

andre borgere og personale på tilbuddet. Hertil kan tilføjes, at forsorgshjem og krisecentre ikke ”har

til opgave” at skabe relationer udenfor tilbuddet og derfor opnår en lav bedømmelse. Socialtilsyn Øst

vurderer, at det vil være en nødvendighed for tilbuddene at arbejde mere med opbyggelse af relati-

oner udenfor tilbuddene for at styrke borgernes sociale- og personlige kompetencer.

Plejefamilier

Omsætning af visiterende kommuners indsatsmål i plejefamiliens praksis

Temaet målgrupper, metoder og resultater vedrører, at der er et klart formål med indsatsen i pleje-

familien, og at plejefamiliens indsatser resulterer i den ønskede udvikling for plejebørnene og med-

virker til at sikre plejebørnenes trivsel.

Plejefamilier skal kunne redegøre for, hvordan de imødekommer barnets behov og bidrager til, at de

mål, der er opstillet for barnets udvikling og trivsel i plejefamilien, opnås.

Kriterium 4 under tema 4 i kvalitetsmodellen ”Målgruppe, metoder og resultater” omhandler visite-

rende kommuners indsatsmål for eksempel i form af udarbejdede handleplaner eller lign. indsatsmål

for anbringelsen. Kriteriet er:

”Plejefamilien bidrager aktivt til at opnå de mål, der er for barnets

ophold i plejefamilien”.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Handleplaner

Det er i serviceloven

bestemt, at kommunen skal udarbejde en handleplan, når der gives hjælp til

børn og unge efter servicelovens §§ 52, 76 og 76a. Udarbejdelsen skal ske ud fra barnets, den un-

ges eller forældrenes ønsker samt karakteren og omfanget af det pågældende tilbud.

Kommunen har desuden pligt til at udarbejde en handleplan hvis en ung under 18 år har begået

grov kriminalitet. Derudover skal der udarbejdes en handleplan, hvis der skal iværksættes stofmis-

brugsbehandling. Kommunen har altid pligt til at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udarbejde

en handleplan, når der ydes hjælp efter servicelovens bestemmelser om hjælp til børn og unge.

Handleplanen skal udarbejdes, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger. Betyder hensynet til

barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet an-

givelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Handleplanen skal opstilles snarest muligt og

senest inden 4 måneder.

Socialtilsyn Østs erfaringer i 2015 om arbejdet med indsatsmål på plejefamilie-

området

Det er på baggrund af plejefamiliernes oplysninger Socialtilsyn Østs skøn, at der i mere end halvde-

len af plejefamilierne er udarbejdet indsatsmål for alle plejebørnene, men at der i mindre end halv-

delen af sagerne ikke bliver fulgt op på indsatsmålene.

Socialtilsyn Øst belyste emnet i Årsrapporten for 2014,og kan på den baggrund konstatere, at ind-

satsmålene for plejebørn i mindre grad end i 2014 er overordnede, og at selve opgaven ikke længe-

re i samme udstrækning defineres af plejefamilien. Det er fortsat Socialtilsyn Østs erfaring, at de

mere erfarne plejefamilier i større grad end de mindre erfarne kan se fordelene ved at kende ind-

satsmålene. Det er ligeledes disse plejefamilier, der vurderes at have størst fokus på at arbejde

konkret med indsatsmålene.

For at illustrere udviklingen fra 2014 til 2015 har Socialtilsyn Øst valgt at belyse både indikator 4.a

og 4.b.

Tabel 8: Indikator 4.a Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for anbringelsen eller aflastnings-

opholdet i barnets handleplan

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Antal i % 2014

22 %

16 %

18 %

16 %

28 %

100 %

Antal i % 2015

16 %

18 %

23 %

34 %

100 %

Tabel 8

fremgår det, at de plejefamilier, der opfylder bedømmelsen i middel grad, er uændret i

2015, men at 13 % er rykket fra de lave bedømmelser til de høje bedømmelser. Det må anses for at

være en succes.

Jf. § 140 i lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17/11/2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 9: Indikator 4.b Plejefamilien kan redegøre for, hvordan de understøtter opfyldelsen af de mål,

der er opstillet for barnets anbringelse eller aflastningsophold i plejefamilien. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Antal i % 2014

17 %

14 %

25 %

38 %

100 %

Antal i % 2015

12 %

14 %

28 %

40 %

100 %

Tabel 9

fremgår det, at antallet af meget lav bedømmelse falder med 5 % fra 2014 til 2015. Ple-

jefamilier, der har fået en høj bedømmelse, er steget med 3 %, om de meget høje bedømmelser, er

steget med 2 %. Det må anses for at være en succes.

Socialtilsyn Øst skønner, at plejefamilierne er blevet bedre til at beskrive, hvordan de understøtter

opfyldelsen af de mål, der er opstillet for barnets anbringelse eller aflastningsophold i plejefamilien.

Socialtilsyn Øst anbefalinger er, at kommunerne fortsætter den positive udvikling med arbejdet med

handleplaner.

Den procentmæssige stigning i opfyldelsen hænger endvidere sammen med, at Socialtilsyn Øst har

erfaret, at en større del af plejefamilierne i forhold til 2014 arbejder med indsatsmålene. Der, hvor

bedømmelsen er lav, er der forsat udfordringer med, at plejefamilien ikke kan forklare, hvordan de

med bestemte teoretiske pædagogiske metoder arbejder med det enkelte barn. Dette anses for at

være problematisk, da socialtilsynet ikke pr. automatik kan konkludere, at plejefamilierne ikke bru-

ger pædagogiske metoder mm. Der er fortsat enkelte plejefamilier, der har udfordringer med at for-

klare, hvordan de sikrer, at børnene udvikler sig positivt. En del af forklaringen på, at nogle plejefa-

milier opnår den lav bedømmelser er, at de på nuværende tidspunkt ikke har nogle opgaver.

Plejefamilierne tilkendegiver fortsat, at der generelt er hyppige sagsbehandlerskift, hvor plejefamili-

erne oplever, at deres opgave bliver omdefineret. Af hensyn til stabiliteten i anbringelserne er det

væsentligt, at plejefamilierne kender målene og planerne for anbringelsen. Socialtilsyn Øst vejleder

derfor plejefamilierne i at få velbeskrevne mål og aftaler, som vil kunne beskytte barnet mod plud-

selige ændringer, når der sker sagsbehandlerskift. Socialtilsyn Øst anbefaler kommunerne at arbej-

de med færre sagsbehandlingsskift af hensyn til stabiliteten i anbringelsen.

Generelt set, opfyldes indikator 4.a og 4.b i overvejende høj og meget høj grad.

Tilbudsområdet

Omsætning af visiterende kommuners indsatsmål i tilbuddenes praksis

Temaet målgrupper, metoder og resultater vedrører, at der er et klart formål med indsatsen i til-

buddet, og at tilbuddets indsatser resulterer i den ønskede udvikling for borgerne og medvirker til at

sikre borgernes trivsel. Sociale tilbud skal kunne redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og

begrunde de metoder, som tilbuddet benytter i forhold til deres målgruppe(r). Temaet skal bidrage

til, at tilbuddet arbejder systematisk med målfastsættelse og kan sandsynliggøre, at indsatsen for

borgerne opnår en forventet og positiv effekt.

Kriterium 3 under tema 3 i kvalitetsmodellen ”Målgruppe, metoder og resultater” omhandler visite-

rende kommuners indsatsmål i form af udarbejdede handleplaner eller lign. indsatsmål for opholdet i

tilbuddet. Kriteriet er:

”Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk

med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne”.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Handleplaner

På tilbudsområdet for børn og unge gælder de samme regler for handleplaner, som omtalt under

afsnittet om plejefamilier.

Reglerne om handleplaner for voksne findes i serviceloven

. Det fremgår af bestemmelsen, at

kommunen i alle tilfælde, hvor der gives hjælp til personer mellem 18 og 67 år efter servicelovens

afsnit V, skal vurdere, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan. Det er ikke

tilstrækkeligt, at kommunen vurderer, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en hand-

leplan, når hjælpen gives til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Her

skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan.

Socialtilsyn Øst erfaringer i 2015 om arbejdet med omsætning af visiterende kommuners indsatsmål i

tilbuddenes praksis

Socialtilsyn Øst har konstateret, at tilbuddene har forskellige fremgangsmåder og metoder til at ar-

bejde konstruktivt med at opfylde indsatsmålene.

Erfaringen viser, at sammenlignet med 2014 er der flere kommuner i 2015, der opstiller indsatsmål

eller udarbejder handleplaner, når de visiterer borgere til tilbuddene. Socialtilsyn Øst vurderer dog,

at kommunerne i mere end halvdelen af tilbuddene ikke har udarbejdet indsatsmål for alle borgerne,

og at der i en overvægt af sagerne ikke følges op på indsatsmålene. Sammenlignet med plejefami-

lieområdet er der for borgere på tilbudsområdet færre handleplaner end på plejefamilieområdet.

Dette vurderer Socialtilsyn Øst på baggrund af oplysningerne fra tilbuddene, hænger sammen med,

at der sjældent beskrives handleplaner for voksne.

Socialtilsyn Øst anbefaler, at kommunerne fortsætter den positive udvikling i forhold til arbejdet

med indsatsmål for borgerne.

I forhold til de manglende indsatsmål på de indskrevne borgere er der stadig nogle tilbud, der ikke

foretager sig yderligere. Der er sammenlignet med 2014 flere tilbud, der er opsøgende for at få

handleplaner eller indsatsmål fra kommunerne. Trods det, at kommunerne er blevet bedre til at ud-

arbejde handleplaner eller indsatsmål, oplever tilbuddene fortsat, at det kan være vanskeligt at få

de visiterende kommuner til at udlevere eller udarbejde handleplanerne. Socialtilsyn Øst anbefaler,

at omfanget af de manglende handleplaner og årsagerne hertil undersøges eventuelt i et samarbej-

de med Socialtilsyn Øst og KKR

. Det forholder sig fortsat sådan, dog i mindre grad, at sagsbehand-

lerne i kommunerne først bliver opmærksomme på, at der skal følges op på indsatsmålene i handle-

planene, når tilbuddene har taget kontakt.

Udviklingen fra 2014 til 2015, ses i

Tabel 10

Jf. § 141 i lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17/11/2015

KKR er et rådgivende og koordinerende organ, hvis opgaver blandt andet er at varetage kommunernes interesser overfor

Regionsrådet

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 10: Indikator 3.c Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de

mål, de visiterede kommuner har opstillet for borgernes ophold. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Antal i % 2014

15 %

23 %

36 %

18 %

100 %

Antal i % 2015

11 %

26 %

41 %

17 %

100 %

For at kunne sammenligne 2014 direkte med 2015 er der ikke i ovenstående tabel foretaget en op-

deling på tilbudstype, da der i 2014 alene blev foretaget en analyse af hele tilbudsområdet under ét.

Tabel 10

fremgår det, at antallet af lave bedømmelser er faldet med 7 % fra 2014 til 2015 på

det samlede sociale tilbudsområde, hvilket er den største udvikling. Tilbud, der har fået en middel

bedømmelse, er steget med 3 %, og tilbud, der har fået en høj og meget høj bedømmelse, er steget

med 4 %.

Socialtilsyn Øst skønner, at tilbuddene er blevet bedre til at dokumentere resultater i forhold til op-

fyldelsen af de mål, de visiterede kommuner har opstillet for borgernes ophold.

Den procentmæssige stigning i opfyldelsen hænger endvidere sammen med, at Socialtilsyn Øst har

erfaret, at tilbuddene i forhold til 2014 er blevet mere bevidste om, hvordan de kan dokumentere

positive resultater. Der, hvor bedømmelsen er lav, er der forsat udfordringer med, at tilbuddene ikke

er grundige nok i deres dokumentation af de positive resultater i arbejdet med borgerne.

Generelt set opfyldes indikator 3.c. i overvejende høj og meget høj grad.

Magtanvendelser på børne- og ungeområdet samt voksenområdet

Kriterium 6 under tema 3, Målgruppe, metoder og resultater, i kvalitetsmodellen omhandler magt-

anvendelser: ”Tilbuddet

forebygger og håndterer magtanvendelser”.

Som en indikator for, om kriteriet er opfyldt, opstilles indikator 6.a: ”Tilbuddets

pædagogiske ind-

sats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.”

og indikator 6.b: ”Tilbuddet

dokumenterer

og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsat-

sen.”

Socialtilsyn Øst har i løbet af 2015 gjort sig nogle erfaringer, der gør det muligt at give en foreløbig

vurdering af tilbuddenes kendskab til reglerne om magtanvendelse, og hvordan tilbuddene arbejder

med at forebygge magtanvendelser. Disse erfaringer beskrives i de kommende afsnit.

Børn og unge

Grundlaget for reglerne om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjem-

met, er beskrevet i serviceloven

samt i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge

anbragt uden for hjemmet

Udgangspunktet for indsatsen efter serviceloven er, at indsatsen skal ske med respekt for barnets

eller den unges integritet og selvbestemmelse. I erkendelse af at der kan være situationer, hvor det

Jf. §§ 123, 123a, 123b og 123c i lovbekendtgørelse

nr. 1284 af 17/11/2015

Jf.

bekendtgørelse nr. 186 af 20/02/2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

er nødvendigt at gribe ind i barnets eller den unges integritet, er der i serviceloven fastsat regler for,

i hvilke situationer og hvordan sådanne tvangsmæssige foranstaltninger er tilladt.

Reglerne i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet

beskriver i hvilke situationer, der undtagelsesvis må anvendes magt, og den skal beskytte børn og

unge på døgninstitutioner og opholdssteder mod overgreb og magtudøvelse ved at indeholde en

afgrænsning heraf. Herudover beskriver reglerne, hvilke former for magt der ikke er tilladt såsom

legemlig afstraffelse, fiksering eller ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling.

Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af opholdsstedet eller døgninstituti-

onen til barnets/den unges opholdskommune samt til det socialtilsyn, der fører tilsyn med stedet.

Det gælder både, når der anvendes tilladt magt og ikke-tilladt magt.

Formålet med indberetning af magtanvendelse er blandt andet, at tilsynsmyndigheden får et over-

blik over antallet af magtanvendelser på de enkelte anbringelsessteder og i forbindelse hermed

overvejer, om der er behov for at følge op på brugen af magtanvendelse på de enkelte anbringel-

sessteder.

Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet gælder ikke

på plejefamilieområdet. På plejefamilieområdet gælder straffelovens

regler i samme omfang som

vold mod andre.

Voksne

Grundlaget for reglerne om magtanvendelse over for voksne er beskrevet i serviceloven

, som dog

kun gælder for personer anbragt i et botilbud efter § 108 i henhold til strafferetlig dom eller kendel-

se.

Grundlaget for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige

selvbestemmelsesret er respekten for individets integritet, uanset den enkeltes psykiske funktions-

evne. Både holdningsmæssigt og retsligt er udgangspunktet derfor princippet om den personlige

friheds ukrænkelighed.

Reglerne i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for

voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter ser-

viceloven beskriver i hvilke situationer, der undtagelsesvis må anvendes magt, og den skal beskytte

voksne i botilbud mod overgreb og magtudøvelse ved at indeholde en afgrænsning heraf. Herudover

beskriver reglerne hvilke former for magt, der ikke er tilladt såsom legemlig afstraffelse, fiksering

eller ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling.

Formålet med indberetning af magtanvendelse er blandt andet, at socialtilsynene får et overblik over

antallet af magtanvendelser på de enkelte anbringelsessteder og i forbindelse hermed overvejer, om

der er behov for at følge op på brugen af magtanvendelse på de enkelte anbringelsessteder.

Socialtilsyn Østs erfaringer i 2015 med magtanvendelser på børne- og ungeområ-

det samt voksenområdet

Alle magtanvendelsesindberetninger, som Socialtilsyn Øst har modtaget, er behandlet efter gælden-

de lovgivning. I 2015 er alle modtagne magtanvendelser i Socialtilsyn Øst registreret med en meget

høj detaljeringsgrad, hvorfor der i dette afsnit vil være en oversigt over modtagne magtanvendelser

fordelt på tilbudstype og type af magtanvendelse.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 09/07/2015

Jf. §§ 124–129 samt §§ 137e-137k i lovbekendtgørelse

nr. 1284 af 17/11/2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 11: Oversigt over modtagne magtanvendelsesindberetninger fordelt på tilbudstype og type af

magtanvendelse på børne- og ungeområdet

Tilbudstype

Type af magtanvendelse

Børn- og unge

§ 66, stk. 1

§ 66, stk. 1,

nr. 5

nr. 6

232

310

111

643

856

I alt

Aflåsning af ikke sikret afd. jf. Bek. § 4, stk. 2

Anbringelse i en sikret afdeling eller en særlig sikret afdeling

Fastholdelse og føren Bek. § 2, stk. 1, nr. 1

Fastholdelse og føren Bek. § 2, stk. 1, nr. 2

Fastholdelse på delvis lukket institution eller delvis lukket afdeling på

døgninstitution, jf. lov om social service § 123 b

Ikke tilladt magtanvendelse (herunder ikke-tilladt undersøgelse)

Isolation på sikret afdeling

Nødværge Bek. § 2, stk. 3, jf. Strf § 13

Undersøgelse af person og opholdsrum, Bek.om magtanvendelse over

for børn og unge anbragt uden for hjemmet § 43

I alt

165

875

1.166

Diagram 1: Antal af magtanvendelser på børne- og ungeområdet fordelt på type magtanvendelse

Magtanvendelser

Aflåsning af ikke sikret afd.

Anbringelse i en sikret afd. eller en særlig

sikret afd.

Fastholdelse og føren Bek. § 2, stk. 1, nr.

Fastholdelse på delvis lukket inst. eller

delvis lukket afd. på døgninst.

Ikke tilladt magtanvendelse (herunder

ikke-tilladt undersøgelse)

Isolation på sikret afd.

Nødværge

Undersøgelse af person og opholdsrum

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 12: Oversigt over modtagne magtanvendelsesindberetninger fordelt på type af magtanvendel-

se på voksenområdet

Type af magtanvendelse

Personlig alarm § 125, stk. 1

Fastholdelse § 126

Fastholdelse i hygiejnesituationer § 126 a

Tilbageholdelse i boligen § 127

Fastspænding med bløde stofseler § 128

Domsanbragte kapitel 24 a

Andre tilfælde af magtanvendelse som ikke

er beskrevet i serviceloven

I alt

Tilbudstype

Voksne

938

963

Tabel 11

Tabel 12

er ikke en udtømmende liste over de typer af magtanvendelser, der kan fo-

rekomme, men alene en oversigt over de typer af magtanvendelser Socialtilsyn Øst har modtaget i

2015.

Diagram 2: Antal af magtanvendelser på voksenområdet fordelt på magtanvendelsestype

Magtanvendelser

Personlig alarm

Fastholdelse

Fastholdelse i hygiejnesituationer

Tilbageloldelse i boligen

Fastspænding med bløde stofseler

Domsanbragte kapitel 24a

Andre tilfælde af magtanvendelse

Det er fortsat Socialtilsyn Østs vurdering, at alle tilbud både på børne- og ungeområdet og voksen-

området har kendskab til reglerne om magtanvendelse. Der kan dog stadig være tvivl om gråzone-

områderne. For eksempel skal det indberettes, hvis et barn er blevet hevet i armen for at forhindre

en påkørsel ved passage af en befærdet vej? Gråzoneområderne øger risikoen for, at det ikke er

alle magtanvendelser, der bliver indberettet. Tilbuddene bliver kontinuerligt vejledt i, at alle magt-

anvendelser skal indberettes.

I 2014 oplevede Socialtilsyn Øst, at det ikke var alle tilbud, der har været bekendte med, at magt-

anvendelserne skal sendes til socialtilsynet. Nogle tilbud fik af kommunerne oplyst, at det er belig-

genhedskommunen, der skal sende magtanvendelsesindberetningerne til socialtilsynene. Tilsyns-

konsulenterne har løbende i 2014 og 2015 brugt meget tid på at vejlede i, hvornår der er tale om en

magtanvendelse, og hvordan proceduren er for indberetning af magtanvendelserne. I forbindelse

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

med vejledningen af tilbuddene henvises der til andre instanser med henblik på vejledning om hånd-

tering af magtanvendelser.

I 2015 oplever Socialtilsyn Øst fortsat, at der på tilbudsområdet er en klar overvægt af magtanven-

delser indenfor autismeområdet. Forhold, der ofte udløser magtanvendelser, er:



Når der stilles krav

Når hverdagen ikke er forudsigelig

Borgere, der er styret af deres impulser

Tankemylder (løber tør for ord) på grund af for eksempel sindslidelser

For rigid struktur

Manglende faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov

Når ressourcer ikke er optimale

Når de fysiske rammer ikke er optimale for eksempel smalle gange og ikke mulighed for at

trække sig tilbage

I relationen mellem borger og medarbejdere samt andre borgere

Borgere, der ikke har valgt at bo sammen

Når målgruppen er for bred – borgerne har for forskellige behov

Socialtilsyn Øst har observeret en positiv udvikling sammenlignet med 2014 i forhold til, om der på

tværs af tilbuddene er en tendens til, at magtanvendelserne håndteres forskelligt. Magtanvendelse-

sindberetningerne håndteres fortsat ens i det enkelte tilbud. De enkelte tilbud har forskellige proce-

durer og retningslinjer for, hvordan magtanvendelserne skal håndteres både i forhold til, hvordan

magtanvendelser kan forebygges og i forhold til det rent administrative ved indberetningen.

Socialtilsyn Øst anbefaler, at der arbejdes med ensretning, eventuelt i samarbejde med Socialtilsyn

Øst og KKR i forhold til tilkøbsydelser

Langt de fleste tilbud kan dokumentere, at de har en instruks vedrørende håndtering af magtanven-

delser. Der er fortsat enkelte tilbud, der ikke har en instruks. I langt de fleste af disse tilbud har der

aldrig været magtanvendelser. Disse tilbud er blevet vejledt i, at der skal foreligge en instruks for

håndtering af magtanvendelser.

Udviklingen fra 2014 til 2015, ses i

Tabel 13

Tabel 14.

Tabel 13: Indikator 6.a Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt

undgås

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Sociale tilbud

Antal i % 2014

16 %

46 %

34 %

100 %

Antal i % 2015

10 %

44 %

41 %

100 %

For at kunne sammenligne 2014 direkte med 2015 er der ikke i ovenstående tabel foretaget en op-

deling på tilbudstype, da der i 2014 alene blev foretaget en analyse af hele tilbudsområdet under ét.

Tilsynsopgaver, der tilbydes kommunerne

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Bedømmelserne i høj og meget høj grad er steget med 5 % i forhold til 2014, når der måles på, om

tilbuddets pædagogiske indsat sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Socialtilsyn Øst

vurderer, at stigningen blandt andet skyldes et højt informationsniveau på tilsynets hjemmeside,

drøftelse af magtanvendelsesreglerne på dialog- og informationsmødet samt vejledning af det enkel-

te tilbud ved tilsynsbesøgene.

Tabel 14: Indikator 6.b Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med

henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Sociale tilbud

Antal i % 2014

19 %

45 %

28 %

100 %

Antal i % 2015

15 %

43 %

32 %

100 %

For at kunne sammenligne 2014 direkte med 2015 er der ikke i

Tabel 13

Tabel 14

foretaget en

opdeling på tilbudstype, da der i 2014 alene blev foretaget en analyse af hele tilbudsområdet under

ét.

Socialtilsyn Øst kan konstatere, at bedømmelserne af, om tilbuddet dokumenterer og følger op på

eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen, er steget

med 3 %. Det skyldes blandt andet, at tilbuddene er blevet bedre til at dokumentere deres indsats

ved blandt andet at anvende faste arkiveringsprocedurer og retningslinjer. Derudover anvender de

gentagne magtanvendelsestyper til at lave faglige oplæg baseret på vidensdeling. Tilbuddene er

samtidig blevet bedre til at instruere ny-ansatte om det enkelte tilbuds procedure i forbindelse med

magtanvendelser.

Socialtilsyn Øst anbefaler, at tilbuddene fortsætter den positive udvikling i forhold til at dokumentere

og følge op på magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.

Socialtilsyn Øst kan fortsat konstatere, at det ikke er alle magtanvendelser, der fremsendes til soci-

altilsynet. Det forekommer stadig, at whistleblowerfunktionen i enkelte tilfælde har været en kilde til

at Socialtilsyn Øst har konstateret, at der har manglet indberetning af magtanvendelser, hvilket so-

cialtilsynet medtager i dialogen ved kontakt til tilbuddene. Nogle gange først ved næste tilsynsbesøg

og andre gange ved et uanmeldt tilsynsbesøg efter en konkret vurdering af de tilsynsmæssige kon-

sekvenser, som den modtagne oplysning måtte medføre.

Plejefamilier

Tabel 15: Indikator 7.a Plejefamilien har overskud til at varetage opgaven som plejefamilie. Antal i

procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Antal i %

36 %

52 %

100 %

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Når der analyseres på indikator 7.a, må Socialtilsyn Øst konstatere, at plejefamilierne generelt har

overskud til at varetage opgaven som plejefamilie.

Der er flere forskellige årsager til, at plejefamilierne har opnået en lav bedømmelse. Når en plejefa-

milie ikke har opgaver, vil denne indikator ikke være relevant at bedømme, men i langt de fleste

tilfælde, hvor bedømmelsen er lav, er der tale om sygdom i plejefamilien og i enkelte tilfælde skyl-

des det, at plejebørnene har svære belastningsindikatorer.

Tilbudsområdet

Tabel 16: Indikator 9.a Borgerne har i forhold til deres behov, tilstrækkelig kontakt til personale

med relevante kompetencer. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad

opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad op-

fyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad

opfyldt)

I alt

Antal i % Børn og

unge

14 %

52 %

27 %

100 %

Antal i % Voksne

Antal i % Kombine-

rede tilbud

11 %

59 %

24 %

100 %

18 %

48 %

28 %

100 %

Tabel 16

fremgår det, at tilbuddene får en meget høj bedømmelse i forhold til, om borgerne i

forhold til deres behov har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer.

Socialtilsyn Øst kan på baggrund af de gennemgåede sager vurdere, at i de tilbud, hvor bedømmel-

serne er lave, vurderes det, at der er en høj personalegennemstrømning og en manglende fokuse-

ring på at ansætte medarbejdere med relevant uddannelsesmæssig baggrund. En anden faktor, der

spiller ind i forhold til de lavere bedømmelser, er blandt andet, at der i nogle tilbud ikke er tilstræk-

keligt personale ansat, og i ganske få tilfælde har socialtilsynet oplevet, at personalet har for lidt tid

med borgerne på grund af andre ikke-social faglige opgaver så som køkken- og oprydningsopgaver.

Generelt kan Socialtilsyn Øst konstatere, at på de tilbud, der opnår en høj bedømmelse, har perso-

nalet generelt de rigtige kompetencer i forhold til tilbuddets målgrupper, men også en forståelse af,

at kompetenceudvikling er et nøgleord. Desuden kan socialtilsynet konstatere, at personalet på til-

buddene med de højeste bedømmelser har en lavere fraværsprocent end tilbud med en lav bedøm-

melse, og at der anvendes faste vikarer med socialt faglige kompetencer.

Opfyldelse af indikator 9.a er generelt opfyldt i høj og meget høj grad.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Plejefamilier

Tabel 17: Indikator 8.b Plejefamilien er kompetente til at drage omsorg for barnets særlige behov,

udvikling og opdragelse. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Antal i %

33 %

57 %

100 %

Tabel 17

fremgår det, at plejefamilierne generelt er kompetente til at drage omsorg for børnenes

særlige behov, udvikling og opdragelse.

Den største del af de plejefamilier, der har fået en lav bedømmelser kan Socialtilsyn Øst konstatere,

at det skyldes, at de på nuværende tidspunkt ingen plejeopgaver har. I enkelte tilfælde skyldes den

lave bedømmelse, at plejefamilierne mangler redskaber til at skabe en struktureret dagligdag, ikke

besidder erfaring med forældrerollen eller mangler relevant uddannelse.

Tilbudsområdet

Tabel 18: Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne

har relevante kompetencer. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad

opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad op-

fyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad

opfyldt)

I alt

Antal i % Børn og

unge

53 %

33 %

100 %

Antal i % Voksne

Antal i % Kombine-

rede tilbud

55 %

31 %

100 %

10 %

47 %

42 %

100 %

Generelt kan socialtilsynet konstatere, at personalet på tilbuddene i høj grad har de relevante kom-

petencer i forhold til deres målgruppers behov for socialfaglig hjælp og støtte, når der ses på be-

dømmelserne på de udvalgte sager.

På baggrund af interview af borgerne i tilbuddene vurderer Socialtilsyn Øst, at i de tilbud, der opnår

en lav bedømmelse, er personalet ikke imødekommende og lydhør overfor de problemstillinger, som

de visiterede borgere har. Hovedsageligt skyldes det, at der på nogle tilbud er en lav medarbejder-

nominering samt manglende eller ikke synlig ledelse.

Socialtilsyn Øst kan konstatere, at personalet på de tilbud, der opnår en høj bedømmelse, har de

nødvendige kompetencer i forhold til målgrupperne og formår at have en tydelig professionel tilgang

til både pårørende og borgerne. Socialtilsynet vurderer endvidere, at personalet generelt er i stand

til at forholde sig til borgerne med respekt for deres behov og forudsætninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Plejefamilier

Tabel 19: Indikator 9.a Plejeforældrenes disponible indkomst giver grundlag for at sikre barnet sta-

bile rammer og vilkår. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Antal i %

11 %

34 %

51 %

100 %

I forhold til bedømmelsen af om plejeforældrenes disponible indkomst giver grundlag for at sikret

børnenes stabile rammer og vilkår, kan Socialtilsyn Øst konstatere, at kravet i indikator 9.a opfyldes

i høj og meget høj grad.

Socialtilsyn Øst har i enkelte plejefamilier oplevet, at plejefamilien har været tilbageholdende med at

udlevere økonomiske oplysninger, da de vurderede, at oplysningerne var socialtilsynet uvedkom-

mende. I andre plejefamilier, hvor bedømmelsen har været lav, har socialtilsynet konstateret, at

rådighedsbeløbet har været lavt blandt andet på grund af større gældsposter i pengeinstitutter, re-

alkreditinstitutter og til andre kreditorer.

Tilbudsområdet

Tabel 20: Indikator 12.a Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets

planer for faglig udvikling og større ændringer. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad

opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad op-

fyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad

opfyldt)

I alt

Antal i % Børn og

unge

11 %

10 %

21 %

45 %

13 %

100 %

Antal i % Voksne

Antal i % Kombine-

rede tilbud

23 %

59 %

100 %

10 %

29 %

48 %

11 %

100 %

Tilbuddene opfylder i henhold til

Tabel 20

indikator 12.a i overvejende middel eller høj grad. Det

kan dog på børne- og ungeområdet konstateres, at der procentmæssig er flere tilbud, der har opnå-

et en lav og meget lav bedømmelse i forhold til de øvrige tilbudstyper.

Socialtilsyn Øst kan konstatere, at der er en del tilbud på børne- og ungeområdet, der opnår lav

eller meget lav bedømmelse i forhold til, om tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, me-

toder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer. Det skyldes blandt andet, at

der budgetteres med en lav medarbejderstab, og at kompetenceudviklingsposten er meget lavt

budgetteret. Dette betyder, at ingen eller kun meget få ansatte kan komme på kurser, efteruddan-

nelse eller få supervision. Dette vurderer socialtilsynet er problematisk i forhold til kvaliteten i arbej-

det med de visiterede borgere.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Plejefamilier

Tabel 21: Indikator 10.a Barnet trives i de fysiske rammer. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad opfyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad opfyldt)

I alt

Antal i %

33 %

58 %

100 %

Med udgangspunkt i en analyse af indikator 10.a kan Socialtilsyn Øst konstatere, at børnene trives i

de fysiske rammer.

Enkelte plejefamilier har opnået en lav bedømmelse vedr. de fysiske rammer, da deres bolig har

været under ny-, om- eller tilbygning. I andre plejefamilier skyldes bedømmelsen blandt andet, at

plejebørnene ikke har haft eget værelse, eller at værelserne ikke har været indrettet alderssvaren-

de.

Tilbudsområdet

Tabel 22: Indikator 14.a Borgerne trives med de fysiske rammer. Antal i procent

Bedømmelse

1 (i meget lav grad

opfyldt)

2 (i lav grad opfyldt)

3 (i middel grad op-

fyldt)

4 (i høj grad opfyldt)

5 (i meget høj grad

opfyldt)

I alt

Antal i % Børn og

unge

53 %

37 %

100 %

Antal i % Voksne

Antal i % Kombine-

rede tilbud

16 %

49 %

33 %

100 %

13 %

39 %

45 %

100 %

Tilbuddene opfylder i høj og meget høj grad indikator 14.a, der beskriver, om borgerne trives i de

fysiske rammer. Af

Tabel 22

fremgår det, at voksentilbud og de kombinerede tilbud opnår en lavere

bedømmelse, når der måles på, om borgerne trives med de fysiske rammer.

Hovedårsagen til, at få tilbud har fået en lav bedømmelse, skyldes, at de fysiske rammer har været

slidte, og i nogle af disse tilfælde skyldes denne nedslidning målgruppen.

Generelt set opfylder tilbuddene på børne- og ungeområdet indikator 14.a i høj grad. Socialtilsyn

Øst kan konstatere, at tilbuddene generelt formår at opretholde fysiske rammer, der tilgodeser bor-

gernes behov, og vedligeholdelsen af de fysiske rammer er generelt over middel.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Diagram 3: Bedømmelse på udvalgte indikatorer på tværs af tilbudstype i gennemsnit

4,5

3,5

2,5

1,5

0,5

Indikator

1.a/1.b

Indikator

2.a/2.b

Indikator

4.b/3.c

Indikator

7.a/9.a

Indikator

8.b/10.b

Indikator

9.a/12.a

Indikator

10.a/14.a

Plejefamilie

Børn- og unge

Voksne

Kombineret

Ny-godkendelser

Det er en betingelse for en plejefamilies eller en kommunal plejefamilies

virke, at plejefamilien

godkendes som generelt egnede af socialtilsynene

. Til brug for behandling af den generelle god-

kendelse vurderes plejefamiliens samlede forhold

, og de vilkår, der gør sig gældende for plejefami-

liens virke, fremgår af godkendelsen.

I Socialtilsyn Øst er der etableret et ny-godkendelsesteam til behandling af ny-ansøgninger på pleje-

familieområdet. Til opgaven med at ny-godkende plejefamilier er der afsat årsværk til tilsynsforplig-

telserne og til den administrative del af opgaven, og de samlede årsværk udgør 5,8.

I 2015 startede Socialtilsyn Øst med selv at afholde grundkurser

for plejefamilier og står dermed

selv for hele godkendelsesprocessen. I 2015 har 83 familier fået en godkendelse, hvilket svarer til

ca. 43 % af de modtagne ansøgninger.

Godkendelsesprocessen:

1. Familien indsender en ansøgning med bilag til Socialtilsyn Øst.

2. Socialtilsyn Øst indhenter straffeattester, børneattester og eventuelt andet relevant materia-

le. På baggrund af indsendte årsopgørelser samt budget, udfærdiges der en økonomisk be-

regning.

3. Familien modtager 1. besøg, hvor tre ud af de syv temaer i kvalitetsmodellen gennemgås

(”Fysiske rammer”, ”Økonomi” samt ”Familiestruktur og familiedynamik”) Der udleveres en

opgave, hvori familien skal beskrive deres livshistorie, som indsendes inden 2. besøg.

4. Familien kommer på et fire dages grundkursus

5. Familien modtager 2. besøg, hvor de sidste fire temaer fra kvalitetsmodellen gennemgås

(”Uddannelse og beskæftigelse”, ”Selvstændighed og sociale relationer”, ”Målgruppe, meto-

der og resultater” samt ”Kompetencer”). Herudover gennemgås relevante dele fra familiens

Jf. § 66, stk. 1 nr. 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17/11/2015

Jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1554 af 18/12/2013

Jf. § 6 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

Jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1554 af 18/12/2013

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

livshistorie, observationer og drøftelse af grundkursus samt en samtale med familiens egne

hjemmeboende børn.

Der deltager to konsulenter på besøgene, og det er vægtet, at én af disse vil være gennemgående i

hele familiens godkendelse og derfor også vil være underviser på det grundkursus, som familien skal

deltage i. Dette betyder, at man kan medtage observationer og elementer fra undervisningen i sam-

talerne med den enkelte familie. Proceduren giver et godt kendskab til den enkelte familie og der-

med også en god baggrund for fastsættelse af den målgruppe, som familien bliver godkendt til.

Denne fremgangsmåde er med til at sikre, at behandlingen af ansøgningerne går hurtigere, da der

ikke i godkendelsesforløbet er sagsbehandlerskift, og de ansøgende plejefamilier er mere trygge, og

risikoen for, at de trækker deres ansøgning tilbage, er reduceret. Det betyder, at Socialtilsyn Øst

kan bidrage til, at der bliver flere og hurtigere godkendte plejefamilier til rådighed i kommunerne.

Informationsmøder:

Forud for grundkurserne afholder Socialtilsyn Øst informationsmøder for potentielle kommende ple-

jefamilier. Socialtilsyn Øst har i 2015 afholdt ni informationsmøder (fem i Holbæk og fire i Nykøbing

Falster). Informationsmøderne har til formål at rekruttere plejefamilier, at give viden omkring pro-

cessen i forhold til godkendelse samt hvilke krav der stilles til plejefamilien i tiden fremover.

På informationsmøderne gennemgås:



Gennemgang af godkendelsesprocessen

Kvalitetsmodellens temaer og opbygning

Socialtilsynenes contra kommunernes opgaver ift. plejefamilier

Hvilke menneskelige kvalifikationer kræves der for at blive plejefamilie

Hvilke overvejelser er det vigtigt man som kommende plejefamilie gør sig i forhold til egen

familie

Forløbet efter en godkendelse

Hvordan sammensættes plejefamiliens honorar samt vederlagsstørrelser

Der lægges vægt på, at informationsmøder er dialogbaserede, så ansøgerne har mulighed for at

spørge ind til de enkelte temaer samt få svar på specifikke spørgsmål.

Socialtilsyn Øst oplever, at der er familier, der allerede efter informationsmødet trækker deres an-

søgning eller aldrig søger. Dette skyldes, at de ud fra den viden, de får, blandt andet vurderer, at et

plejeforhold enten ikke passer ind i deres familie, at deres egne børn er for små for nuværende, at

de reelt ikke har et værelse til rådighed for et døgnplejebarn, som der kræves mm. Socialtilsyn Øst

har vurderet, at indsatsen med informationsmøder er hensigtsmæssig, fordi alternativet ville være,

at der skulle sagsbehandles på en række sager, der ville ende med, at familierne selv trak sig eller

fik afslag.

Grundkurser:

Socialtilsynets grundkursus foregår efter KRITH modellen

, som er den model, Socialstyrelsen som

det seneste har fået udarbejdet til formålet. Alle undervisere på grundkurset er uddannede KRITH

konsulenter. Socialtilsyn Øst har samlet haft 10 grundkurser i 2015 (seks i Holbæk og fire i Nykø-

bing F).

KRITH modellen står for



Kompetencer



Ressourcer



Inddragelse



Tillid,

trivsel og tilknytning



Hverdagsliv

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Grundkursets varighed er de lovpligtige fire dage.

Dag 1:

Fokus på egen familie

(herunder hvad vil det sige at være aflastnings- og plejefamilie,

egne børn, øvrige netværk m.m.)

Dag 2:

Fokus på Tilknytning, samarbejdet med det professionelle netværk og børnesyn

(herunder risiko- og beskyttelsesfaktorer)

Dag 3:

Fokus på forældresamarbejdet samt sorg og krise.

Dag 4:

Fokus på lovgivningen og matchningsproces.

Undervisningen er en kombination af oplæg, film og øvelser. Der lægges vægt på dialogbaseret un-

dervisning samt, at der kan differentieres i vægtningen efter kursisternes behov. Dog fastholdes det,

at alle hold skal igennem samtlige emner.

Der er evaluering af det enkelte kursus efter Delphi-metoden, som er en anonym evaluering fra den

enkelte kursist. Evalueringerne har været meget positive, og som typiske tilbagemeldinger er, ”at

der er en høj faglighed”, ”dygtige og engagerede undervisere” og ”føler sig klædt på til en opgave

som plejefamilie”.

Der har ligeledes i både 2014 og 2015 været en del kursister, som allerede var eksisterende pleje-

familier, men som aldrig havde fået det lovpligtige grundkursus på trods af, at de var godkendt efter

2006. Det har derfor været en betingelse for re-godkendelse af disse familier at tage det lovpligtige

grundkursus. Tilbagemeldingerne herfra har ligeledes været meget positive, og flere har tilkendegi-

vet ”at de føler sig klædt bedre på til deres nuværende opgave” samt ”såfremt de havde fået kursus

forinden et barn var blevet anbragt, var der ting, de tænker de kunne have gjort anderledes og bed-

re”.

Det har været undervisernes oplevelse, at dét at have blandede hold af nye som igangværende ple-

jefamilier ligeledes har givet en god dynamik og bidraget til gode diskussioner på holdene.

Det er endvidere tydeligt, at familierne fra 1. besøg, og til efter de har været på grundkursus, er

blevet meget bevidste om egne ressourcer samt begrænsninger og dermed er mere skarpe på defi-

nitionen af målgruppe for egen familie.

Grunde til manglende godkendelse:

Socialtilsynet har en lukningsprocent på ca. 54 %. Heraf har 33 % familier selv trukket deres an-

søgning, og 21 % familier har ikke kunnet opfylde temaerne i kvalitetsmodellen og har dermed fået

afslag på deres ansøgning.

Det ses, at en stor del af de familier, der selv trækker deres ansøgning, gør det efter 1. besøg. Dette

skyldes som oftest, at familierne i refleksionerne under socialtilsynets besøg selv bliver bevidste om,

at der er ting i deres egen helbredstilstand, deres økonomi, i forhold til deres egne børn eller andet,

der gør, at det for nuværende vil være uhensigtsmæssigt i forhold til egen familie.

Når Socialtilsyn Øst ikke kan godkende en familie, skyldes det som oftest, at en familie samtidigt

ikke lever op til flere af temaerne i tilsynsmodellen. Dette ses ofte at være en blanding af, at famili-

ens økonomiske situation ikke danner baggrund for en stabil anbringelse, manglende refleksion hos

familien samt, at familien ikke fremstår med det fornødne overskud for eksempel på grund af syg-

dom eller andet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Det er dog også set, at der er et enkelt tema, der fremstår så mangelfuldt, at der er givet afslag

alene på baggrund af dette. Socialtilsyn Øst har haft en sådan sag afprøvet ved Ankestyrelsen og

har fået medhold heri.

Hjørring:

Socialtilsyn Øst står ligeledes for ny-godkendelser i Hjørring Kommune. Dette skyldes, at Socialtilsyn

Nord er beliggende i Hjørring Kommune og ikke må føre tilsyn med sig selv.

Godkendelsesprocessen er den samme som ovenfor beskrevet, dog med den undtagelse, at de mod-

tager grundkursus via AMU på SOSU Nord. Det foregår derfor på den måde, at Socialtilsyn Øst er i

Hjørring en uge, hvor der aflægges 1. besøg. Herefter kommer familierne på grundkursus via AMU,

og efterfølgende er godkendelseskonsulenterne der endnu en uge, hvor der aflægges 2. besøg.

I 2015 kørte Socialtilsyn Øst ny-godkendelser i 6 uger i Hjørring, hvilket betød en gennemførelse af

tre ”hold”.

Ligheder mellem plejefamilierne:

Alder:

Den overvejende del af ansøgerne ligger i aldersgruppen 35 – 55 år.

Civilstatus:

Den overvejende del af ansøgerne er enten samboende eller gift. Vi har ligeledes en del

enlige ansøgere, for disse gælder det, at det hovedsageligt er kvinder.

Uddannelse:

Det ses, at ansøgerne har et bredt udsnit af uddannelsesbaggrund af hhv. kortere til

ingen egentlig uddannelsesbaggrund, mellemlange uddannelser som for eksempel lærere, pædago-

ger samt længerevarende universitetsuddannelser.

Familiestruktur:

Det ses, at ansøgerne er repræsenteret med en blanding af de gængse familiety-

per som kernefamilier med et langt samliv og fælles børn, sammenbragte familie med hhv. dine og

mine børn, enlige med eller uden børn samt enkelte homoseksuelle par uden egne børn.

Økonomi:

Ansøgernes økonomiske baggrund er, ligesom deres uddannelsesbaggrund, meget for-

skellig. De fleste ansøgere har dog en økonomi, hvor indtægter og udgifter er fornuftige i forhold til

hinanden og med et rådighedsrum der giver grundlag for en stabil anbringelse.

Bopæl:

Den overvejende del af ansøgerne bor i hus eller på et landsted. For de fleste ansøgere

gælder det, at det er egen bolig, men der ses også en del ansøgere som bor i lejet bolig. Rent geo-

grafisk ses et stort antal af ansøgere i såvel byen som på landet.

Sagsbehandlingstid:

Der har været en længere sagsbehandlingstid på godkendelse af plejefamilier. Dette skyldes hoved-

sageligt, at:



Socialtilsyn Øst startede op i 2014 med meget stort ansøgerfelt, hvilket ifølge familierne

skyldtes, at kommunerne var stoppet med godkendelser 6-9 mdr. før socialtilsynenes op-

start. Der har derfor været et efterslæb, som løbende er forsøgt nedbragt sammen det lø-

bende flow af ansøgninger.

Der ved re-godkendelserne har vist sig, at der var en del familier, der var godkendt, men ik-

ke havde det lovpligtige grundkursus. Disse familier har socialtilsynet prioriteret i forbindelse

med færdiggørelsen af re-godkendelserne i 2015

Der gennem længere tid er afventet materiale fra for eksempel egen læge, sygehus, sagsbe-

handler i kommunen mm.

Familierne selv har bedt om at afvente, for eksempel fordi de er blevet indlagt på sygehus, er

blevet opereret, at familiens barn er ved at flytte og de dermed får det værelse ledigt, der



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

kræves, at familierne ikke har kunnet deltage i de tilbudte kurser og dermed afventer kurser

længere fremme i tiden mm. Samlet gennemsnitlig sagstid påvirkes dog af registreringsme-

toden – at ventetid, som alene skyldes plejeforældrenes forhold (ansøgningen står stille på

grund af manglende fremsendelse af dokumenter/oplysninger, manglende færdiggørelse af

værelse til plejebarn, sygdom i plejefamilien mm.)

Socialtilsyn Øst arbejder kontinuerligt med at nedbringe sagsbehandlingstiden. Der følges blandt

andet meget tæt op på, at plejefamilierne får indsendt dokumentation/oplysninger, at alle deltager

på grundkurserne hurtigst muligt mm. Når der er ansøgere, der står overfor en større ændring i de-

res familieforhold, anbefaler Socialtilsyn Øst, at de trækker deres ansøgning tilbage for så at ansøge

på ny, når de har fået foretaget ændringerne. Ændringerne kan blandt andet omhandle:



Graviditet

Større ny-, om- og tilbygninger

Flytning

Økonomiske udfordringer

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsyn Østs virke i året 2015, kvan-

titative data

Antal sager i Socialtilsyn Øst

Med udgangen af 2015 er socialtilsynets opgaveportefølje som følger:

Tabel 23: Antal tilbud fordelt på tilbudstype

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

Andre tilbudstyper

Koncerner

Tilbud under koncerner

I alt

1.233

227

Antal (uafhængig af størrelse)

Beskrivelse af udviklingen af socialtilsynets opgaveportefølje i 2015

Ved udgangen af 2015 havde Socialtilsyn Øst 1.643 tilbud og plejefamilier. Opgaveporteføljen er

derved faldet 14,2 % i forhold til ved udgangen af 2014. Opgaveporteføljen har hele 2015 været i

udvikling. Dette skyldes blandt andet, at flere plejefamilier selv har meddelt, at de ikke længere øn-

sker at være plejefamilie, og at nogle plejefamilier, der har været generelt godkendt, er blevet kon-

kret godkendte.

Da budgettet for 2016 blev lagt i maj 2015, forventede Socialtilsyn Øst en opgaveporteføjle på

1.969 tilbud. Dette kan forklares med, at der er en større mængde tilbud, der er ophørt. Ophørene

skyldes dels, at afdelinger, der har været godkendt som selvstændige tilbud, efterfølgende er lagt

ind under eksisterende tilbud, og dels tilbud der selv har ønsket at ophøre.

Årets godkendelser

Socialtilsynet skal behandle ansøgninger om godkendelse fra sociale tilbud og plejefamilier. Disse

ansøgninger tilgår løbende og bliver ligeledes løbende sagsbehandlet.

Sideordnet hermed blev der i 2014 og 2015 gennemført re-godkendelser, idet der her er tale om en

overgangsperiode, hvor tilbud, som er etableret inden 2014, skal re-godkendes

. Efter 2015 vil det

ikke længere være muligt at blive re-godkendt, og der vil kun figurere oplysninger om ny-

godkendelser.

Det er kun data vedr. re-godkendelser 2015, der fremgår af dette afsnit. Den kvalitative belysning

af re-godkendelserne for 2014 og 2015 fremgår af kapitel 2 Kvalitet i tilbuddene.

Det er tidspunktet for offentliggørelsen af godkendelsen, som er afgørende for, hvilket år den aktu-

elle godkendelse registreres under. Eksempel: Det sagsforberedende arbejde, herunder besøg på

tilbuddet, er gennemført i 2015, men rapporten offentliggøres først på Tilbudsportalen efter den 1.

januar 2016. Denne godkendelse vil alene indgå i socialtilsynets årsrapport for 2016.

Jf. § 26 i l

ovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 24: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

Godkendt i

alt

Ansøgninger uden godken-

delse

Ikke god-

kendt

Ansøgning

trukket til-

bage

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksen tilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Tabel 24

indeholder en oversigt over gennemførte godkendelser i løbet af 2015, herunder antal

ansøgninger, der ikke har resulteret i en godkendelse.

Opgaven med at behandle ny-ansøgninger har fyldt meget i 2015. Det hænger blandt andet sam-

men med, at der blev påbegyndt sagsbehandling for ansøgninger fra mange tilbud og især plejefa-

milier, der selv valgte at trække deres ansøgning tilbage.

Socialtilsyn Øst har ny-godkendt 13 tilbud og 80 plejefamilier i 2015. Der var ingen sociale tilbud,

der fik afslag på godkendelse, men på plejefamilieområdet, var der 40, der fik afslag på godkendel-

se.

Socialtilsyn Øst modtog en del ansøgninger om godkendelse fra nye tilbud og plejefamilier, hvor

sagsbehandlingen blev påbegyndt i 2015, men som ikke var afsluttet ved nytår. En del af de ansøg-

ninger, som Socialtilsyn Øst modtog og opstartede sagsbehandlingen af i 2015, vil derfor først tælle

med i statistikken for ny-godkendelser i 2016. I forbindelse med modtagelse af ansøgninger oplever

Socialtilsyn Øst jævnligt udfordringer i forhold til manglende dokumentation, ukorrekte eller mang-

lende indberetninger på Tilbudsportalen og mangelfulde ansøgninger. Disse udfordringer besværlig-

gør sagsbehandlingen og forøger blandt andet sagsbehandlingstiden.

En ansøgning, der bliver trukket tilbage, betyder ikke, at der ikke har været noget arbejde med an-

søgningen. Ressourceforbruget afhænger meget af, hvornår i processen ansøgningen trækkes tilba-

ge. I 2015 var der to tilbud, der trak deres ansøgning tilbage, og antallet på plejefamilieområdet

udgjorde 80.

Tabel 25: Antal re-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksen tilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

890

193

1.216

Antallet i

Tabel 25

er et udtryk for tilbud, der er blevet re-godkendt i 2015

Antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor

Antallet af tilbagekaldte godkendelser opgøres fordelt på tilbudstype og angivelse af under hvilket

tema i kvalitetsmodellen, at begrundelsen for tilbagekaldelsen er formuleret. Kun godkendelser, som

er trukket tilbage af socialtilsynet, figurerer i opgørelsen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 26: Antal tilbagekaldte godkendelser fordelt på tilbudstyper

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

De tilbagekaldte godkendelser har gennemgået en nærmere undersøgelsesproces, og på baggrund

heraf har socialtilsynet trukket godkendelsen i 13 plejefamilier og 7 tilbud.

Tabel 27: Oversigt over primære årsager til tilbagekaldelse af godkendelse

Tilbudstyper

Årsag

Børn- og

unge til-

bud

Voksen

tilbud

Kombinerede

børne-/unge

og voksen-

tilbud

Plejefamilier

I alt

1. Uddannelse og be-

skæftigelse

2. Selvstændighed og

sociale relationer

3. Målgruppe, metoder

og resultater

4. Organisation og le-

delse/familiestruktur

og familiedynamik

5. Kompetencer

6. Økonomi

7. Fysiske rammer

I alt

Note: Antallet af temaer vil være højere end antallet af tilbagekaldte godkendelser. Det skyldes, at flere temaer godt kan

have ligget til grund for tilbagekaldelsen.

§ 85

–

botilbud

Socialtilsyn Øst har i løbet af 2015 truffet afgørelse om, hvorvidt kommunale og regionale tilbud,

som er oprettet efter almenboliglovens § 105 med dertil knyttede servicearealer, er omfattet af so-

cialtilsynets ansvarsområde. Socialtilsyn Øst har ligeledes truffet afgørelser i forhold til private § 85-

tilbud i forhold til tilsynskompetencen. Der er i mange tilfælde tale om lejligheder med fællesarealer

tilknyttet opgangsfællesskaber og lignende.

Der er i løbet af året taget stilling til i alt 30 tilbud, hvoraf 15 af disse er besluttet omfattet af regler-

ne for socialtilsyn, af disse er to sager anket. I to af de ovenfor nævnte 30 tilbud har Socialtilsyn Øst

truffet afgørelser, der vedrører private § 85 tilbud.

De ankede sager er ved udfærdigelsen af årsrapporten endnu ikke behandlet i Ankestyrelsen, hvor-

for det ikke er muligt at oplyse udfaldet af klagesagsbehandlingen. Af ankesager fra 2014 har Anke-

styrelsen afgjort to sager, hvoraf Socialtilsyn Øst har fået medhold i en sag og har fået ikke-

medhold i den anden sag.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Ved afgørelser omkring offentlige tilbud, hvor udfaldet har været, at tilbuddet ikke er omfattet af

socialtilsynets tilsynskompetence, skyldes dette for langt hovedpartens vedkommende, at der ikke i

tilbuddet er de påkrævede servicearealer.

I forhold til enkelte af de offentlige tilbud og begge de to private tilbud, hvor der er truffet afgørelse

om, at disse ikke er omfattet af socialtilsynets kompetence, er dette i forhold til alle tilbuddene be-

grundet i, at der er tale om boliger lejet på almindelige private lejevilkår.

Det forhold, at det juridiske grundlag for boligdelen er tillagt så stor vægt i forbindelse med vurde-

ringen af tilsynskompetencen, har i forhold til de tilbud, hvor der foruden den botilbudslignende bo-

form efter § 85 også udbydes pladser efter §§ 107 og/eller 108, givet anledning til en del undren i

tilbuddene og hos kommunerne. Således har tilbuddene givet udtryk for, at de finder det uhen-

sigtsmæssigt at være underlagt to tilsynsførende myndigheder på samme område, når ydelserne,

der tilbydes, stort set er identiske.

Juridiske konstruktioner

–

børne- og ungetilbud

Det er et lovmæssigt krav

, at der for at kunne træffe afgørelse om anbringelse af børn og unge

efter serviceloven kræves, at anbringelsesstedet er godkendt

Socialtilsyn Øst kan konstatere, at der er nogle problemstillinger vedrørende godkendelse af op-

holdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 5 i serviceloven og tilbud efter § 107 i servicelo-

ven, der kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Problemstillin-

gerne vedrører hovedsageligt organisering og vedtægter. Socialtilsyn Øst kan generelt konstatere,

at de tilbud, der er organiseret som fonde, vil have problemer med vedtægterne, hvis de har en

godkendelse efter servicelovens §§ 66 og § 107. Hvis godkendelser i fonde skal justeres ifølge ved-

tægter, eller vedtæger skal justeres efter godkendelse, vil der komme en skævvridning i forhold til

kommunale og regionale tilbud samt private tilbud, der er organiseret som ApS, A/S, I/S eller en-

keltmandsvirksomhed, da de ikke vil være underlagt samme krav fra Civilstyrelsen

Begrundelsen for at godkende tilbud efter § 66 til også at omfatte unge efter § 107 er oftest, at an-

bringende kommune ikke tildeler den unge et efterværn, men overfører den unge til voksentilbud.

Disse voksentilbud skal være godkendt til § 107 pladser, og målgruppen er hovedsageligt unge, der

har været anbragt på institution gennem en periode, før de fylder 18 år, som kommer i betragtning

til de godkendte § 107 pladser, og det er gerne med udgangspunkt i anbringende kommunes ønske

om fortsat anbringelse.

Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldt og uanmeldte

tilsynsbesøg

I forbindelse med Socialtilsyn Østs tilsynsforpligtelse modtager alle plejefamilier og sociale tilbud

minimum et tilsynsbesøg årligt.

Tilsynsbesøgene kan aflægges som anmeldte og uanmeldte. Antallet af tilsynsbesøg kan variere alt

efter tilbuddets størrelse og forskelle i forhold til det, der ønskes belyst. For eksempel vil et tilbud

med mange afdelinger typisk få flere tilsynsbesøg i forbindelse med et enkelt tilsyn. Det samme gør

Jf. § 66, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17/11/2015

Jf. § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17/11/2015 eller efter § 5 i

lovbekendtgørelse nr. 124 af

www.Civilstyrelsen.dk

12/02/2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

sig gældende, hvis et tilbud får et skærpet tilsyn. Derfor vil det samlede antal tilsynsbesøg være

højere end det samlede antal gennemførte tilsyn.

Tabel 28: Gennemførte tilsyn

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Tabel 28

er det alene gennemførte tilsyn der fremgår.

I alt

1.599

132

290

123

2.144

Tabel 29: Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

Socialtilsyn Øst

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

I alt

Anmeldt

490

1.647

251

2.388

Uanmeldt

126

130

I alt

616

1.650

252

2.518

Tabel 30: Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype

Plejefamilier

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

I alt

Tilbud

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

I alt

Anmeldt

114

540

673

Uanmeldt

I alt

157

541

717

Anmeldt

376

1.107

232

1.715

Uanmeldt

I alt

459

1.109

233

1.801

Tabel 29

Tabel 30

er det også aftaler vedr. ny-godkendelser, der ikke er gennemført endnu,

der fremgår

Derudover har der været gennemført administrative tilsyn. Disse tilsyn vil ikke indeholde en aftale,

da der ikke er tale om, at socialtilsynet har været på et fysisk besøg. Denne tilsynstype dækker

blandt andet over økonomiske tilsyn, væsentlig ændring, hvor vi har den fulde dokumentation for at

kunne træffe afgørelsen, tilbud der er blevet godkendt med påbud, hvor påbuddet er opfyldt, og

socialtilsynet har den nødvendige dokumentation for at kunne træffe en afgørelse, ny-godkendelser

der inden tilsynsbesøget trækker deres ansøgning tilbage mm.

Datatrækket vedrørende tilsynsbesøg trækkes på aftaler, da det er aftalerne der er anmeldt eller uanmeldte og ikke tilsy-

net.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Der har i 2015 været udført 154 administrative tilsyn, 104 af aftalerne vedr. plejefamilieområdet og

50 vedr. tilbudsområdet.

Vedr. ny-godkendeler på plejefamilieområdet vil der altid være to aftaler, da godkendelsesprocessen

i Socialtilsyn Øst indeholder to besøg hos plejefamilien.

Henvendelser om bekymrende forhold

–

whistleblowordningen

Borgere, pårørende, ansatte og andre personer kan anonymt kontakte Socialtilsyn Øst med oplys-

ninger om bekymrende forhold på botilbud og i plejefamilier. Socialtilsynet modtager henvendelser-

ne skriftligt, telefonisk og ved personligt fremmøde.

Til formålet har socialtilsynet etableret en særlig ”whistleblower”-telefon, som er åben for telefoniske

henvendelser indenfor socialtilsynets åbningstider. Ligeledes er det muligt at benytte en skriftlig

webformular via socialtilsynets hjemmeside

Registrering og sagsbehandling

Socialtilsyn Øst registrerer alle nye henvendelser dagligt på hverdage. Whistleblowerteamet står til

rådighed for faglig sparring om henvendelsen.

Alle henvendelser bliver registreret enkeltvist, uanset om det er flere anmeldere eller den samme

anmelder, som kontakter socialtilsynet flere gange. Antallet af henvendelser er derfor et udtryk for,

hvordan henvendelserne fordeler sig på temaer, og ikke hvilke temaer der indeholder flest proble-

matikker.

Tabel 31: Antal henvendelser

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

230

I forhold til antallet af modtagne whistleblow skal det tages i betragtning, at der i forhold til enkelte

tilbud er modtaget mange whistleblow. For en del tilbuds vedkommende mellem 5-10 whistleblow.

Samme billede tegner sig på plejefamilieområdet, hvor der også er enkelte familier, som tegner sig

for et betydeligt antal henvendelser. Det forhold, at der modtages flere henvendelser omkring et

bestemt tilbud eller en bestemt plejefamilie, er efter Socialtilsyn Østs erfaring ikke nødvendigvis

udtryk for en dårlig kvalitet i tilbuddet, men kan omhandle henvendelser af chikanelignende karak-

ter typisk fra afskedigede medarbejdere i tilbuddet og biologiske forældre i relation til plejefamilier.

Antallet af modtagne henvendelser om bekymrende forhold er steget med 25 %. Dette skyldes

blandt andet, at borgerne og andre af tilbuddenes interessenter har fået større kendskab til whist-

leblowerordningen. Ordningen har sin berettigelse, hvilket potentielle indberettere er blevet bevidste

om.

www.socialtilsynost.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Diagram 4: Tiltag på baggrund af henvendelser

Afvist (chikane)

Afvist (grundløs)

Anden videre undersøgelse

Anmeldt tilsynsbesøg

Telefonopkald

Tomme

Uanmeldt tilsynsbesøg

Uden for socialtilsynets myndighedsområde

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

De tomme henvendelser indeholder så få data, at de ikke kan anvendes til at identificere tilbud eller

henvender.

Henvendelsesmønster

For at sikre anonymiteten vedrørende årsagerne til henvendelserne er det alene de tre hyppigste

årsager til henvendelserne, der beskrives med en kort prosa.

Ved registreringen af de modtagne whistleblow bliver der angivet en årsag til henvendelsen. Denne

årsag vælges blandt de 16 valgmuligheder, der ligger i it-systemet bestående af 15 konkrete områ-

der som for eksempel økonomi, misbrug og omgangstone, ligesom der findes en ”Andet”-kategori til

at rumme de henvendelser, der falder udenfor de 15 konkrete årsager.

I fordelingen af de modtagne whistleblow på tilbudsområdet fremgår det, at en meget stor andel af

de modtagne henvendelser vedrører årsagen ”Ledelse – dårlig eller manglende”, efterfulgt af hen-

holdsvis årsagerne ”Andet” og ”Socialfaglige kompetencer – dårlige eller mangelende”.

I forhold til plejefamilieområdet er der flest modtagne whistleblow under årsagen ”Andet”, ”Social-

faglige kompetencer – dårlige eller manglende”, efterfulgt af årsagerne ”Manglende inddragelse”,

”Omgangstone” og ”Stofmisbrug/alkoholmisbrug i tilbuddet”. I forhold til de henvendelser, der er

registreret under årsagen, ”Andet” er der blandt andet tale om whistleblow om misrøgt af de an-

bragte børn og manglende samarbejdsevner både i forhold til biologisk familie og øvrige samar-

bejdsrelationer.

I forhold til, hvorfra whistleblow modtages, er der for tilbudsområdet primært tale om, at disse mod-

tages af pårørende til anbragte borgere i tilbuddet, ligesom der også modtages en del fra medarbej-

dere i tilbuddene, både, nuværende og forhenværende.

I forhold til plejefamilieområdet modtages hovedparten af henvendelserne fra pårørende til de an-

bragte børn samt forskellige sagsbehandlere fra det offentlige system.

Det kan i tilknytning hertil nævnes, at der har været en del udfordringer i relation til de offentlige

sagsbehandlere og andre myndighedspersoner i forhold til at gøre dem klart, at denne ordning ikke

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

er målrettet dem, men at de i stedet er underlagt den skærpede underretningspligt i henhold til ser-

vicelovens § 153 qua deres profession. Flere af disse myndighedspersoner tilkendegiver, at de helle-

re vil bruge whistleblowerordningen, hvor de kan være anonyme i stedet for at skulle lægge navn til

en formel underretning. I kommunikationen med myndighedspersoner gør socialtilsynet imidlertid

opmærksom på, at anonymitetskravet ikke omhandler henvendelser fra andre myndigheder

Diagram 5: Anmelderprofil

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Andet (naboer, bekendte

mm.)

Nuværende eller tidligere

ansat

Beboere på tilbuddet eller

plejebørn

Pårørende

Tendensen i anmelderprofilen er uændret i forhold til 2014.

Kendskab til whistleblowordningen

For at sikre, at både borgere, pårørende, ansatte og andre personer er bekendt med ordningen, har

Socialtilsyn Øst i 2015 fortsat med følgende tiltag:



Ordningen er beskrevet på Socialtilsyn Øst hjemmeside med oplyst kontaktinformationer

De sociale tilbud har fået tilsendt en opslagsseddel, som Socialtilsyn Øst har opfordret

dem til at placere et synligt sted på botilbuddet

Socialtilsyn Østs medarbejdere oplyser om ordningen, når de er på tilsynsbesøg

Oplysningerne fremgår af visitkort

I forbindelse med tilsyn på opholdssteder og botilbud er det praksis i Socialtilsyn Øst, at tilsynskon-

sulenten tager et opslag med og beder tilbuddet om at hænge dette op et synligt sted, hvis ikke

allerede tilbuddet har et opslag hængende.

Socialtilsyn Øst er opmærksom på, at der ikke kan laves opslag om ordningen i plejefamilier, hvorfor

der ikke bedes herom hos plejefamilierne.

Socialtilsyn Østs erfaringer om bekymrende henvendelser - whistleblowordningen

For Socialtilsyn Øst har det gennem 2015 været mærkbart, at kendskabet til ordningen er øget.

I forhold til de oplysninger Socialtilsyn Øst modtager gennem ordningen, kan disse være udfordren-

de at undersøge. Udfordringen ligger i den dobbelte tavshedsklausul, der gør, at socialtilsynet ikke

Jf. Kapitel 12, pkt. 324 i

vejledning om socialtilsyn nr. 9300 af 30/04/2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

kan forholde tilbuddet eller plejefamilien de modtagne oplysninger. Særligt i forhold til henvendel-

ser, der vedrører bløde områder som for eksempel nedværdigende behandling, omgangstone m.v.,

som er vanskeligt objektivt at konstatere ved et tilsynsbesøg, opleves udfordringen større end ved

forhold, der vedrører mere hårde områder som for eksempel fysiske rammer og økonomi.

Som tidligere omtalt opleves der også visse udfordringer i forhold til de situationer, hvor samme

anmelder gentagne gange henvender sig omkring samme tilbud, og hvor dette må betragtes som

chikane. Disse henvendelser fordrer en del ressourcetræk, idet tilsynene er forpligtet til at håndtere

disse henvendelser på samme vis som de reelle nye whistleblow.

Til trods for udfordringerne må det dog samlet set konkluderes, at der via ordningen er modtaget

oplysninger, som har dannet grundlag for tilsynsmæssige konsekvenser. Oplysninger, som må anta-

ges ikke at ville være kommet tilsynet i hænde, såfremt der ikke umiddelbart havde været en whist-

leblowordning.

Skærpet tilsyn

Et skærpet tilsyn

er et tilsyn, hvor der er ekstra fokus på det enkelte tilbud eller plejefamilie, som

er afstedkommet efter, at et driftstilsyn eller re-godkendelse har været gennemført. Det skærpede

tilsyn kan være anvendt, hvis der har været bekymringer i forhold til tilbuddets kvalitet, som skal

rettes op på. Ved et skærpet tilsyn pålægges tilbuddet eller plejefamilie et eller flere påbud, som

skal efterleves.

At være underlagt skærpet tilsyn er en afgørelse, der træffes for tre måneder ad gangen

, og som

kan forlænges én gang for en ny tre måneders periode. For hver tre-måneders periode, et tilbud er

underlagt skærpet tilsyn, skal tilbuddet betale en ekstra takst svarende til en fjerdedel af den almin-

delige tilsynstakst

Tabel 33

Diagram 6

er antal iværksatte skærpede tilsyn fordelt på tilbudstype og angivelse af,

under hvilket af de syv temaer i kvalitetsmodellen begrundelse for iværksættelse af skærpede tilsyn

er formuleret.

Hvis et skærpet tilsyn forlænges yderligere tre måneder, tæller det som et nyt skærpet tilsyn i

Ta-

bel 32.

Tabel 32: Antal udstedte skærpede tilsyn fordelt på tilbudstype

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Antallet af afgørelser Socialtilsyn Øst har udstedt i 2015, er steget med fire sammenlignet med

2014.

Jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 551 af 28/04/2015

Jf. § 8 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

Jf. § 19 i bekendtgørelse nr. 551 af 28/04/2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 33: Oversigt over primære årsager til udstedelse af skærpet tilsyn

Tilbudstyper

Børn- og

unge til-

bud

Kombinerede

børne-/unge

og voksen-

tilbud

Årsag

1. Uddannelse og be-

skæftigelse

2. Selvstændighed og

sociale relationer

3. Målgruppe, metoder

og resultater

4. Organisation og le-

delse/familiestruktur

og familiedynamik

5. Kompetencer

6. Økonomi

7. Fysiske rammer

I alt

Plejefamilier

Voksentilbud

I alt

Diagram 6: Primære årsager til udstedelse af skærpet tilsyn

Antal fordelt på temaer i alt

1.Uddannelse og beskæftigelse

2.Selvstændighed og sociale relationer

3. Målgruppe, metoder og resultater

4. Organisation og ledelse

5. Kompetencer

6. Økonomi

7. Fysiske rammer

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 34: Udvikling i primære årsager til udstedelse af skærpet tilsyn

Traditionelle tilbudstyper

1. Uddannelse og beskæftigelse

2. Selvstændighed og sociale relationer

3. Målgruppe, metoder og resultater

4. Organisation og ledelse/familiestruktur

og familiedynamik

5. Kompetencer

6. Økonomi

7. Fysiske rammer

I alt

2014

2015

Antallet af påbud i afgørelserne om udstedelse af skærpet tilsyn er steget med 68 % i forhold til

2014. Årsagen hertil er blandt andet, at størstedelen af re-godkendelserne er gennemført i 2015.

Den største forskel i forhold til 2014 er, at der i 2014 ikke var nogen afgørelser om udstedelse af

skærpet tilsyn på børne- og ungeområdet.

De hyppigste temaer for udstedelse af skærpet tilsyn i 2015 er: Organisation og ledelse, Kompeten-

cer, Økonomi og Målgruppe, metoder og resultater. I 2014 var de hyppigste årsager: Fysiske ram-

mer, Økonomi og Organisation og ledelse.

Antal i værksatte påbud og påbuddenes karakter

Der kan iværksættes påbud

, når der ved et driftstilsyn eller re-godkendelse er konstateret forhold,

som påkræver handling fra tilbuddets eller plejefamiliens side, hvis socialtilsynet skal kunne god-

kende tilbuddet.

Påbuddene beskriver de forhold, som tilbuddet eller plejefamilien skal rette op på, som forudsætning

for fortsat at kunne være godkendt, og socialtilsynet skal anføre en frist for opfyldelse af påbuddet.

Antal iværksatte påbud opgøres fordelt på tilbudstype og med angivelse af under hvilket af de syv

temaer i kvalitetsmodellen, at begrundelse for iværksættelse af påbud er formuleret.

Tabel 35: Antal udstedte påbud fordelt på tilbudstype

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Antallet af afgørelser Socialtilsyn Øst har udstedt i 2015 er faldet med to sammenlignet med 2014.

Jf. § 8 i

bekendtgørelse nr. 551 af 28/04/2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 36: Oversigt over primære årsager til udstedelse af påbud

Tilbudstyper

Børn- og

unge til-

bud

Kombinerede

børne-/unge

og voksen-

tilbud

Årsag

1. Uddannelse og be-

skæftigelse

2. Selvstændighed og

sociale relationer

3. Målgruppe, metoder

og resultater

4. Organisation og le-

delse/familiestruktur

og familiedynamik

5. Kompetencer

6. Økonomi

7. Fysiske rammer

I alt

Plejefamilier

Voksentilbud

I alt

Diagram 7: Primære årsager til udstedelse af påbud

Antal fordelt på temaer i alt

1.Uddannelse og beskæftigelse

2.Selvstændighed og sociale relationer

3. Målgruppe, metoder og resultater

4. Organisation og ledelse

5. Kompetencer

6. Økonomi

7. Fysiske rammer

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 37: Udvikling i primære årsager til udstedelse af påbud

Traditionelle tilbudstyper

1. Uddannelse og beskæftigelse

2. Selvstændighed og sociale relationer

3. Målgruppe, metoder og resultater

4. Organisation og ledelse/familiestruktur

og familiedynamik

5. Kompetencer

6. Økonomi

7. Fysiske rammer

I alt

2014

2015

Antallet af påbud er steget med 56 % i forhold til 2014. Årsagen hertil er blandt andet, at størstede-

len af re-godkendelserne er gennemført i 2015.

Den største forskel i forhold til 2014 er, at antallet af påbud er steget med 85 % børne- og ungeom-

rådet.

De hyppigste temaer for udstedelse af skærpet tilsyn i 2015 er: Økonomi, Organisation og ledelse

og Kompetencer. I 2014 var de hyppigste årsager: Fysiske rammer, Økonomi og Organisation og

ledelse.

Vilkår

Vilkår er en sanktionsmulighed. Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse som

generelt egnet tilbud. Hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, kan soci-

altilsynet i forbindelse med godkendelsen fastsætte vilkår

. I henhold til lovgivningen kan socialtil-

synet knytte frister til et vilkår.

Godkendelse med vilkår kan være særligt relevant for nye tilbud, som ikke har en eksisterende god-

kendelse. Vilkårene samt fristen for vilkårenes opfyldelse fremgå altid af afgørelsen.

Det vil også være relevant i forhold til væsentlige ændringer, hvor der kan knyttes vilkår til godken-

delsen.

Tabel 38: Antal udstedte vilkår

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Tilbud

I alt

Antal afgørelser

100

127

Antal vilkår

142

173

Afgørelserne om vilkår fordeler sig på 135 re-godkendelser og tre ny-godkendelser.

Der forekommer tilbud, der har fået flere vilkår. En afgørelse om vilkår kan godt indeholde flere vil-

kår og flere temaer. I de afgørelser om vilkår, hvor der er givet flere vilkår, er det ikke ualmindeligt,

at vilkårene har forskellige opfyldelsesfrister. Socialtilsynenes it-system til registrering af tilsynene

understøtter ikke muligheden for at godkende med vilkår, når der føres et driftsorienteret tilsyn,

hvorfor der er flere re-godkendelser godkendt med vilkår, end der er tilbud, der er godkendt med

vilkår.

Jf. § 5 i

lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

På plejefamilieområdet ligger vilkårene hovedsageligt indenfor temaerne: Familiestruktur og familie-

dynamik, Fysiske rammer og økonomi. Lidt anerledes ser det ud på tilbudsområdet. Her fordeler det

sig primært på: Organisation og ledelse og Økonomi.

Indholdet under temaerne er på plejefamilieområdet vedr. primært børne- og straffeattester, om-,

ny- eller tilbygninger og årsopgørelser. På tilbudsområdet vedr. indholdet hovedsageligt vedtægter,

regnskab/budget og § 107 og 108 tilbud.

Væsentlige ændringer

Tilbuddene har oplysningspligt og skal af egen drift give socialtilsynene oplysninger om væsentlige

ændringer i forhold til godkendelsesgrundlaget

Socialtilsynene fastsætter en særlig takst for godkendelse af væsentlige ændringer i allerede eksi-

sterende tilbud

En væsentlig ændring kan blandt andet vedrøre:



Juridisk grundlag

Antal pladser

Målgruppe

Fysiske rammer

Tabel 39: Antal ansøgninger om væsentlige ændringer

Traditionelle tilbudstyper

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Afgørelserne om væsentlige ændringer fordeler sig på 64 re-godkendelser og 3 ny-godkendelser.

Der er 20 ansøgninger om væsentlig ændringer, der har resulteret i godkendelse med vilkår.

På plejefamilieområdet gælder oplysningspligten også, men på plejefamilieområdet er der tale om

ændring af godkendelsen og ikke en væsentlig ændring. Da it-systemerne ikke understøtter regi-

strering af disse ændringer på plejefamilieområdet, kan Socialtilsyn Øst ikke oplyse et nøjagtigt an-

tal. I 2015 estimeres der med, at ændringer af godkendelser på plejefamilieområdet udgjorde 5 %

af sagsstammen. Det skønnes, at de faktisk modtagne ansøgninger udgør 15-20 % af sagsstam-

men.

Ansøgningerne på plejefamilieområdet vedr. hovedsageligt fysiske rammer og antal pladser. På til-

budsområdet vedrører ansøgningerne primært målgrupper og antal pladser.

Klager

Tilbud og plejefamilier har, hvis de ikke er enige i en afgørelse truffet af socialtilsynet, mulighed for

at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen

Jf. § 12, stk. 2, nr. 2 i

lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

Jf. § 18, stk. 3 i

lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016 § 23, stk. 3 og bekendtgørelse nr. 551 af 28/04/2015

Jf. § 19

i lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Klagen skal indgives til socialtilsynet, der vil genvurdere sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, sender

socialtilsynet klagen og sagens øvrige materiale til Ankestyrelsen til deres behandling. Klagen skal

indgives til socialtilsynet senest 4 uger efter, at tilbuddet har modtaget afgørelsen.

Socialtilsyn Øst har modtaget ni klager på tilbudsområdet og 12 på plejefamilieområdet.

Tabel 40: Oversigt over modtagne klager på tilbudsområdet

Klagens indhold

Tilsynskompetence

Takster

Påbud

Afslag på godkendelse

I alt

Antal

Ankestyrelsens afgørelse

Socialtilsyn Øst fik medhold

1 er blevet ændret

1 fik Socialtilsyn Øst medhold i

1 blev afvist

1 blev hjemvist

Socialtilsyn Øst fik medhold

I klagesager er der mulighed for at få opsættende virkning

. Ved opsættende virkning er det fortsat

tilladt at visitere nye borgere til tilbuddet, hvorimod det ved delvis opsættende virkning ikke er til-

ladt at visitere borgere til tilbuddet.

Der er i to sager klaget over afgørelse om afslag på opsættende virkning. Ankestyrelsen gav Social-

tilsyn Øst medhold i begge afgørelser.

Tabel 41: Oversigt over modtagne klager på plejefamilieområdet

Klagens indhold

Afslag på udvidelse af god-

kendelse

Afslag på godkendelse

Afslag på yderligere aktind-

sigt

Inddragelse af godkendelse

I alt

Antal

Ankestyrelsens afgørelse

Socialtilsyn Øst fik medhold

7 fik Socialtilsyn Øst medhold i

1 blev hjemvist

Socialtilsyn Øst fik medhold

Ophævet

I en sag er der klaget over afslag på ansøgning om opsættende virkning. Afgørelsen er efterfølgende

blevet ændret, således at klagen er tillagt delvist opsættende virkning.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstid defineres som tidsperioden fra en ansøgning om ny-godkendelse modtages, til

den er afgjort efter endt høringsperiode. Det er gennemførselstidspunktet, som er afgørende for,

hvilket år den registres under. Eksempel: En ansøgning modtaget i december 2014 og færdigbe-

handlet i januar 2015 vil fremgå af socialtilsynets årsrapport 2015.

Jf. § 72, stk. 2-6 i

lovbekendtgørelse nr. 1052 af 08/09/2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 42: Antallet af færdigbehandlede ansøgninger

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Tilbud

I alt

126

139

Antallet af ny-ansøgninger, der er færdigbehandlet i 2015, er i forhold til 2014 steget med 24 %.

Diagram 8: Færdigbehandlede ansøgninger i procent

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Plejefamilier

Tilbud

Diagram 9: Sagsbehandlingstid færdigbehandlede ansøgninger

0 - 3 mdr.

4 - 6 mdr.

7 - 9 mdr.

10 - 12 mdr.

1 år +

Plejefamilier

Tilbud

Ovenstående skemaer og diagrammer er kun ny-ansøgninger, der enten er blevet godkendt eller

ikke godkendt.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Som det fremgår, er en sagsbehandlingstid på 7-9 måneder det mest almindelige for både plejefa-

milieansøgninger og tilbudsansøgning.

En ny-godkendelse er en relativ omfattende proces, idet tilbud og plejefamilier skal vurderes efter

alle temaer i kvalitetsmodellen. Der er flere forhold, der betyder relativ lang sagsbehandlingstid. For

tilbuddene er det ofte forhold vedr. økonomi, vedtægter og bestyrelse, der tager lang tid at afklare.

En anden væsentlig grund til, at sagsbehandlingen kan tage lang tid, er, at langt fra alle ansøgere

fremsender det materiale, tilsynet anmoder om ved ansøgningstidspunktet, og at der ofte går lang

tid med at fremskaffe de nødvendige dokumenter for eksempel oplysninger om tilbuddets eller ple-

jefamiliens økonomi. For nye plejefamilier blev sagsbehandlingstiden i 2015 desuden ofte forlænget

af ventetid og tilmelding på det påkrævede grundkursus, samt hensyn til hvornår plejefamilien kan

deltage i grundkursus eller selv ønskede at deltage.

Socialtilsyn Øst har endvidere oplevet, at sagsbehandlingstiden kan være lang på grund af ændrin-

ger i plejefamiliernes liv, som de først oplyser om ved tilsynsbesøget. Livsændringerne kan blandt

andet omfatte køb af nyt hus, at plejefamilien står over for en større renovering af deres bolig, at

plejemor er eller forventer at blive gravid og lignende. I disse tilfælde opfordres plejefamilierne til at

trække deres ansøgning tilbage for at ansøge på et senere tidspunkt, hvor deres livssituation vil væ-

re stabil. Men der er tilfælde, hvor behandlingen af ny-ansøgningen afventer, at plejefamilierne får

bragt forskellige forhold i orden, inden den videre proces i godkendelsen kan fortsætte. Det er ofte

forhold, som det alene er plejefamilien, der kan påvirke. En ny-ansøgning kan ikke sættes i bero.

Dette betyder, at der vil være sager, der har en meget lang sagsbehandlingstid, som skyldes årsa-

ger, der ligger udenfor Socialtilsyn Østs rækkevidde.

Sagsbehandlingstiden for ny-godkendelser er steget i forhold til 2014. Dette skyldes flere årsager.

Antallet af ny-ansøgninger er steget med 24 %. Socialtilsyn Øst har fra 2015 oprettet et ny-

godkendelsesteam, der tager sig af ny-ansøgninger på plejefamilieområdet. Etableringen af ny-

godkendelsesteamet har taget lidt ressourcer fra ny-godkendelsesprocessen, men Socialtilsyn Øst

har en forventning for 2016 om, at sagsbehandlingstiden vil falde på grund af omorganiseringen.

Socialtilsyn Øst startede endvidere med at afholde grundkurser selv, hvilket har betydet et ressour-

cetræk til udvikling.

Derudover har Socialtilsyn Øst et stort arbejde med de plejefamilier og tilbud, der vælger at trække

deres ansøgning tilbage. Det er meget forskelligt, hvornår i godkendelsesprocessen ansøgningerne

bliver trukket tilbage. Det er et ressourceforbrug, der kunne være brugt langt mere hensigtsmæssigt

i forbindelse med Socialtilsyn Østs andre tilsynsforpligtelser.

Tabel 43: Antal ansøgninger trukket tilbage

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Tilbud

I alt

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Diagram 10: Ansøgninger trukket tilbage i procent

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Plejefamilier

Tilbud

Diagram 11: Sagsbehandlingstid ansøgninger trukket tilbage

0 - 3 mdr.

4 - 6 mdr.

7 - 9 mdr.

10 - 12 mdr.

1 år +

Plejefamilier

Tilbud

Aktindsigt

Socialtilsyn Øst har i 2015 behandlet 51 ansøgninger om aktindsigt. De 17 er anmodninger fra sa-

gens part(er) eller partsrepræsentant (advokat) og er behandlet efter forvaltningslovens

regler. De

øvrige 34 anmodninger er behandlet efter offentlighedslovens

regler. Af de 34 anmodninger er ca.

halvdelen fra pressen og den anden halvdel fra pårørende, kommuner og andre.

Jf. §§ 9-18 i

lovbekendtgørelse nr. 433 af 22/04/2014

Jf. §§ 7-14 i

lov nr. 606 af 12/06/2013

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Især anmodningerne fra pressen har krævet stort ressourceforbrug, idet disse ofte har omhandlet

tilbud, hvor socialtilsynet har et omfattende sagsmateriale.

Aktindsigt efter offentlighedslovens regler kræver tillige, at enkeltpersoners private forhold ekstra-

heres– dvs. at det har krævet mange ressourcer at gennemlæse alle dokumenter for at fjerne disse

oplysninger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Økonomi

Budget og regnskab 2015

Socialtilsynet skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af budget og regnskab for det forgangne

år.

Tabel 44

fremgår budget og regnskab 2015 for Socialtilsyn Øst.

Tabel 44: Regnskab 2015 og budget 2015, 1.000 kr.

Budget 2015

Socialtilsyn Østs di-

rekte udgifter, inkl.

faktiske etablerings-

udgifter

Indirekte udgifter,

overhead mm.

Udgifter i alt

Indtægter fra objek-

tiv finansiering

Indtægter fra til-

synstakster

Indtægter i alt

Netto

Regnskab 2015

Forskel

46.890

48.060

-1.170

2.704

49.594

-24.363

2.193

50.253

-24.363

511

-659

-25.231

-49.594

-19.928

-44.291

-5.962

-5.303

-5.962

Socialtilsyn Øst har i 2015 genereret et merforbrug på 5,96 mio. kr. Merforbruget skyldes primært 4

forhold:



For at sikre målindfrielse jf. lov om socialtilsyn har det været nødvendigt at konsultere et

eksternt revisionsfirma for at sikre produktionen vedrørende re-godkendelser



Der har været en ekstraordinær udgift til udvikling af IT-system specifikt for de sociale tilsyn



Mindre indtægt end forventet i kategorien tillægstakster



Færre indtægter fra tilsynstakster i 2015 end forudsat i budgettet

Udgifter til en række aktiviteter, der ikke har været indlagt i budget 2015. For eksempel drift til to

filialer, tilsynsforpligtelse med tilbud og plejefamilier i Hjørring Kommune.

Tabel 45

viser antallet af døgntilbud og plejefamilier mv. omfattet af tilsyn fra Socialtilsyn Øst –

dels hvor mange, der var forudsat i budgettet for 2015, og hvor mange der faktisk var.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 45: Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Øst

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Tilbud på børneområdet

(døgntilbud mv.)

Tilbud på voksenområdet

(døgntilbud mv.)

I alt

Forudsat i budget 2015

1.705

162

310

2.177

Faktisk antal i 2015

1.233

138

272

1.643

Note: Antallet af faktiske tilbud er eksklusiv tilbud / plejefamilier, der var under ny-godkendelse i 2015.

Tabel 45

viser, at der i 2015 var færre tilbud end forudsat og understøtter, hvorfor både udgifter og

indtægter blev mindre i 2015 end forudsat i budgettet.

Det skal dog bemærkes, at samtidig med at der i 2015 viste sig at være færre tilbud end forudsat,

var der samtidig flere tilbud med afdelinger, hvoraf nogle er blevet opkrævet en tillægstakst. ”Fal-

det” i antal af tilbud skal derfor ikke nødvendigvis modsvares af et tilsvarende fald i udgifter og ind-

tægter i det enkelte socialtilsyn.

I forhold til antallet af tilbud og plejefamilier ved udgangen af 2014 er budget 2015 imidlertid allige-

vel baseret på for høje antalsforudsætninger. Dette skyldes, at budgettet for 2015 blev udarbejdet i

1. halvår 2014 og således baseret på ”forældet” viden om antallet af tilbud og plejefamilier.

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele

Socialtilsynene opkræver følgende typer af takster

fra tilbuddene for at dække udgifterne til at føre

tilsyn med tilbuddene:



Tilsynstakst. Dette er den ”almindelige” takst, der betales for at være omfattet af tilsynet.

Taksten opkræves halvårligt. Nye tilbud skal betale taksten fra den første måned efter de er

blevet godkendt af socialtilsynet. I 2015 har der i en række tilbud været opkrævet en samlet

takst i 2. halv år. Dette skyldes at der var tvivl om størrelse og antal afdelinger.

Takst for ny-godkendelser. Taksten opkræves som et engangsbeløb forud for behandling af

en ansøgning om at blive godkendt som nyt tilbud.

Takst for væsentlig ændring. Taksten opkræves som et engangsbeløb i tilfælde, hvor der an-

søges om væsentlige ændringer af et eksisterende tilbuds godkendelsesgrundlag.

Takst for skærpet tilsyn. Taksten opkræves som et engangsbeløb for hvert skærpet tilsyn.

Tillægstakster for tilbud med flere end to afdelinger og undtagelsesvist for særligt ressource-

krævende opgaver.

Takster til at dække rejseudgifter mv. for tilsyn med skibsprojekter.



De første tre typer af takster, som udgør langt størstedelen af takstindtægterne, fastlægges som

gennemsnitlige takster ud fra de budgetterede omkostninger, mens takster for skærpet tilsyn er

lovgivningsbestemt til at udgøre ¼ af den almindelige tilsynstakst. Taksterne er differentieret efter

størrelse ud fra størrelseskategorier fastlagt i lovgivningen.

Jf. § 23 i lovbekendtgørelse nr. 124 af 12/02/2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 47

viser udviklingen i Socialtilsyn Østs takster fra 2015 til 2016. Tillægstakster og takster for

skibsprojekter opgøres konkret og individuelt, hvorfor de ikke fremgår af tabellen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 47: Grundtaksterne (dvs. uden reguleringerne)

Takstkategori

–

>50

Ny-godkendelser

–

>50

Væsentlig ændring af eksi-

sterende godkendelse

–

>50

Skærpet tilsyn

–

>50

8.618

10.342

17.237

25.856

7.893

9.472

15.787

23.680

9.962

11.954

19.924

29.886

10.664

12.797

21.329

31.993

19.924

23.909

39.848

59.772

21.329

25.594

42.657

63.986

2014

34.475

41.370

68.949

103.424

2015

31.573

37.888

63.147

94.720

Tabel 47

viser taksterne i 2015 og udviklingen i forhold til 2014.

Tilsynet med plejefamilier bliver dækket af finansieringsbidrag, der opkræves fra kommunerne. De

kaldes ”objektive finansieringsbidrag”. Det samlede objektive finansieringsbidrag er opgjort ud fra

de budgetterede omkostninger ved at føre tilsyn med plejefamilierne. Hver kommune betaler for-

holdsmæssigt ud fra antallet af 0-17-årige.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsyn Øst

Socialtilsynets organisering

Socialtilsyn Øst er placeret i Holbæk Kommune, hvor det er forankret i en af Holbæk Kommunes

koncerndirektørers ansvarsområde.

Socialtilsynet har organiseret sig i tre afdelinger, der varetager tilsynsopgaven i hvert deres geogra-

fiske område. Afdelingerne består alle af en afdelingsleder og tilsynskonsulenter. Derudover har so-

cialtilsynet en stabsafdeling, der refererer til tilsynschefen.

Afdeling Vest varetager tilsynsforpligtelsen med Hjørring Kommune.

Stabsafdelingen er placeret i Holbæk, men har delt arbejdsplads mellem Holbæk og Nykøbing Fal-

ster.

Tilsynschef

Stab

Afdeling Vest

Odsherred

Kalundborg

Slagelse

Sorø

Hjørring

Afdeling Midt

Greve

Solrød

Køge

Lejre

Roskilde

Ringsted

Stevns

Næstved

Afdeling Syd

Faxe

Vordingborg

Guldborg

Lolland

Medarbejdersammensætning og kompetencer

Socialtilsyn Øst har pr. 31. december 2015 i alt 86 ansatte fordelt på følgende stillinger:



1 tilsynschef

3 afdelingsledere

69, heraf et mindre antal tidsbegrænsede, tilsynskonsulenter. De fleste tilsynskonsulenter er

enten uddannede socialrådgivere eller socialpædagoger. Alle med videreuddannelser, der

eks. Kan være diplom-, leder- og masteruddannelser

13 stabsmedarbejdere. Seks af medarbejderne er AC’er, to medarbejdere har en diplomud-

dannelse, og fem medarbejdere er kontoruddannede



Demografisk fordeler antallet af ansatte sig på 69 kvinder og 17 mænd.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Mission og kerneopgave

Socialtilsyn Østs mission er, jf. den gældende tilsynspolitik, der er fælles for alle fem socialtilsyn:



At kontrollere, at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med

offentlige og private tilbud efter lov om social service

At der ikke foregår misbrug af offentlige midler på stedet

At bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene på det specialiserede socialområ-

At sikre professionalisme, uvildighed og systematik i tilsynsarbejdet via et fagligt kompetent

tilsyn.

Socialtilsyn Østs mission har dermed både et kontrolperspektiv og et kvalitetsudviklingsperspektiv.

Socialtilsyn Øst har som en del af Holbæk Kommune arbejdet med kerneopgavebeskrivelse. Social-

tilsyn har beskrevet kerneopgaven som:

Med udgangspunkt i servicelovens formålsbestemmelser skal Socialtilsyn Øst sikre kvali-

tet og trivsel i de sociale tilbud.

Hvis missionen skal indfries, forudsætter det en udstrakt grad af dialog mellem socialtilsynene og de

forskellige samarbejdspartnere, sociale tilbud og plejefamilier. For at indfri målsætningen har Social-

tilsyn Øst i 2015 blandt andet afholdt informationsrunder, hvor Socialtilsyn Østs ledelse har holdt

møder med alle kommuner i regionen (samt Hjørring). Derudover har Socialtilsyn Øst afholdt infor-

mationsmøder for samarbejdspartnere, herunder for sociale tilbud og plejefamilier.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Konklusion

2015 har været præget af travlhed, da alle sociale tilbud og plejefamilier, der indgår i Socialtilsyn

Østs opgaveporteføjle, skulle re-godkendes inden udgangen af 2015. Til at løfte tilsynsopgaven har

der ved udgangen af 2015 været 86 medarbejder involveret i tilsynsarbejdet, tilsynskonsulenter,

medarbejdere med stabsfunktioner og ledelse.

Socialtilsyn Øst har udført 2.144 tilsyn og aflagt samtlige tilbud og afdelinger i Region Sjælland og

Hjørring Kommune tilsynsbesøg, hvilket er i overensstemmelse med lovkravet om, at socialtilsynene

skal aflægge alle tilbud og afdelinger besøg årligt. En meget vigtig målsætning blev dermed opfyldt.

Der er truffet afgørelse om skærpede tilsyn i syv sager, og i de syv afgørelser om skærpede tilsyn er

der samlet givet i alt 41 påbud. De hyppigste temaer for de skærpede tilsyn er organisation og le-

delse, kompetencer, økonomiske forhold og målgrupper, metoder og resultater.

Der er iværksat 15 afgørelser med påbud, hvor der samlet er givet 63 påbud. De hyppigste temaer

for de iværksatte påbud er økonomiske forhold, organisation og ledelse, kompetencer og målgrup-

per, metoder og resultater.

Socialtilsyn Øst har modtaget og behandlet 67 ansøgninger om væsentlige ændringer, 20 af disse

har resulteret i en godkendelse.

Der er truffet 127 afgørelser om godkendelse med vilkår, og i de 127 afgørelser er der i alt udstedt

173 vilkår.

Opgaven med at behandle ny-ansøgninger har igen i 2015 fyldt meget. Det hænger blandt andet

sammen med, at der blev påbegyndt sagsbehandling for ansøgninger fra mange tilbud og især ple-

jefamilier, der selv valgte at trække deres ansøgning tilbage.

Overordnet set kan det konkluderes:



At de sociale tilbud og plejefamilierne vedrørende de udvalgte fokuspunkter har en generel

høj kvalitet.

At tilbuddene er blevet mere opsøgende for at få kommunerne til at opstille indsatmål for de

borgere de visiterer til tilbuddene, og at tilbuddene fortsætter det målrettede og professionel-

le arbejde både med indsatsmålene og dokumentationen af resultaterne.

At der især på børne- og ungeområdet er kommet en udvidet forståelse af magtanvendelses-

begrebet, hvilket betyder, at der er kommet større fokus på blandt andet gråzoner: Magt el-

ler omsorg?

At kvalitetsmodellen har skabt en øget bevidsthed om selve opgaven med at være plejefami-

lie, omkring fagligheden, hvilke krav de kan stille til kommunerne mm. Tilsynskonsulenterne

erfarer, at plejefamilierne tager ansvar og er bevidste om pligter og rettigheder.

At de udfordringer Socialtilsyn Øst har mødt i forhold til de juridiske konstruktioner og grund-

lag, som altovervejende udgangspunkt ikke har indflydelse på kvaliteten i de indsatser, der

ydes i tilbuddene, men derimod er af mere formel betydning i forhold til sikringen af overhol-

delsen af den gældende lovgivning på området.

At en lav bedømmelse ikke er det samme som at sige, at kvaliteten i de sociale tilbud og ple-

jefamilierne generelt er dårlig.



Den samlede vurdering er, at ønsket fra regeringens side om et kvalitetsløft er i en positiv udvikling,

og at samarbejdsrelationerne mellem socialtilsynet, tilbuddene og kommunerne styrkes blandt andet

ved kontinuerlig dialog. Socialtilsynene får afdækket forhold, der tidligere ikke er belyst. Det kan

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

endvidere konkluderes, at anvendelse af kvalitetsmodellen som værktøj gør, at der kommer fokus

på kompetencer og udvikling hos plejefamilierne.

Efter af have arbejdet efter kvalitetsmodellen og regeringens ønske om et kvalitetsløft i to år kan

Socialtilsyn Øst overordnede konstatere, at der er den rette balance mellem kontrol og kvalitetsud-

vikling.

Anbefalinger

Socialtilsyn Øst kan på baggrund af belysning af kvaliteten i plejefamilier og sociale tilbud anbefale,

at:



tilbuddene sætter særlig fokus på en passende størrelse af medarbejderstab og en realistisk

budgettering i forhold til kompetenceudvikling

kommunerne arbejder med færre sagsbehandlingsskift af hensyn til stabiliteten i anbringel-

sen.

kommunerne fortsætter den positive udvikling i forhold til arbejdet med indsatsmål for bor-

gerne.

omfanget af de manglende handleplaner og årsagerne hertil undersøges eventuelt i et sam-

arbejde med Socialtilsyn Øst og KKR.

der arbejdes med ensartet praksis, eventuelt i samarbejde med Socialtilsyn Øst og KKR i for-

hold til tilkøbsydelser på magtanvendelsesområdet.

tilbuddene fortsætter den positive udvikling i forhold til at dokumentere og følge op på magt-

anvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.

Ovenstående anbefalinger vurderer Socialtilsyn Øst kan være med til at fortsætte den positive ud-

vikling i forhold til kvalitetsløftet, men ser samtidig en mulighed for at styrke samarbejdet på tværs

af kommunerne, tilbuddene og socialtilsynet.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsyn Øst

Anders Larsens Vej 7

4300 Holbæk