SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Årsrapport

2015

Forord

Socialtilsyn Syd har passeret en milepæl

Ved årsskiftet 2015/2016 kunne Socialtilsyn Syd

fejre sin to års dag. Årsafslutningen 2015 var

en helt særlig dag, fordi Folketinget havde sat

denne dag som deadline for socialtilsynenes

gennemgang og regodkendelse af alle eksiste-

rende tilbud og plejefamilier efter den nye Kva-

litetsmodel. Folketinget havde dermed sat en

meget betydningsfuld og ambitiøs standard, for

både hvor hurtigt og hvor grundigt, der skulle

være ordnede tilsynsmæssige forhold omkring

alle anbragte, udsatte borgere.

Socialtilsyn Syd har løst opgaven i samspil med

tilbud og plejefamilier, og offentlige såvel som

private driftsherrer. Det har været en helt særlig

og meget omfangsrig opgave at etablere et

overblik og grundlag for de knapt 1800 re-god-

kendelser, som Socialtilsyn Syd har udstedt

i løbet af de første to år. Der skal her lyde en

stor tak for det konstruktive og kvalificerede

med- og modspil, som vi har mødt fra vores

samarbejdspartnere – og en tak også for den

tålmodighed Socialtilsyn Syd er blevet mødt

med i situationer, hvor vi har skulle gøre noget

for første gang.

I forbindelse med vores kerneopgave som

socialtilsyn har vi i 2015 haft særligt fokus på:

•

At nå den bundne opgave fra Folketinget.

At etablere og bevare gode relationer til

tilbud, plejefamilier og driftsherre gennem

dialog.

At optimere de interne forretningsgange,

sådan at Socialtilsyn Syd både leverer en

faglig kompetent og ensartet tilsynsydelse

på en effektiv og imødekommende måde.

At nedbringe sagsbehandlingstiden for

godkendelse af nye plejefamilier.

•

At bidrage til den forestående evalueringen

af tilsynsreformen, som forligskredsen bag

socialtilsynsloven besluttede skulle ske

allerede efter de første to år.

At oparbejde viden om særlige forhold

omkring drift af tilbud efter servicelovens

bestemmelser f.eks. det juridiske grundlag

for tilbud (§§ 107 og 108 og § 85) og regler

for borgeres egenbetaling.

•

Fra 2016 er socialtilsynet som tilsynsmyndig-

hed overgået til en almindelig driftssituation,

hvor alle tilbud og plejefamilier vil modtage

mindst et årligt tilsyn med afsæt i det godken-

delsesgrundlag, som nu er etableret. I 2016

vil vi stadig fokusere på at understøtte tilbud-

denes og plejefamiliernes kvalitet gennem

et stadig mere fagligt kompetent og ensartet

tilsyn. Og i sammenhæng med denne opgave

vil vi bestræbe os på at være i god dialog med

både plejefamilier, tilbud og andre interes-

senter, og naturligvis med de borgere, til hvis

bedste hele tilsynsreformen er udformet. Fra og

med 2016 skal Socialtilsyn Syd indpasse en helt

ny opgave i porteføljen, nemlig godkendelse

og tilsyn med alkoholbehandlingssteder efter

sundhedslovens § 141.

Med Årsrapporten 2015 sættes punktum for

socialtilsynets første to år. Men selvom en mile-

pæl er passeret, er Socialtilsyn Syd en organisa-

tion, som stadig underbygger sin faglige praksis

og udvikler de procedurer og rammer, som

ligger til grund for tilsynene. Jeg vil ønske alle

god læselyst af Årsrapport 2015 og opfordre til

at søge information om socialtilsynets virksom-

hed på vores hjemmeside og derefter kontakte

os, hvis der er behov for yderligere information

eller dialog.

Lindevej 5A

5750 Ringe

72 53 19 00

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

Maj 2016

Layout: KreativGrafisk ApS

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Oplag: 500 stk.

ISBN Elektronisk

ISBN Trykt udgave

•

Socialtilsyn Syd

30. april 2016

Peter Bjerregaard Andersen,

Tilsynschef

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Indhold

Årsrapport 2015 – kort fortalt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvaliteten i de sociale tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Årsrapportens datagrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsynets virke i 2015 – overskrifter og udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvaliteten af de sociale tilbud i Syddanmark – generelt

. . . . . . . . . . . . .

Bedømmelse af tilbuddenes kvalitet i “Det fælles indikatorsæt” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilbuddenes faglige og organisatoriske udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Regodkendelse - gennemgang af tilbuddenes juridiske grundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Professionalisering af plejefamilier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvaliteten af de sociale tilbud 2015 belyst i fokuspunkter

. . . . . . . . . .

Tilbudsområdet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokus på tilbuddenes målgrupperelevans og resultatdokumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Plejefamilieområdet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokus på plejefamiliernes kendskab til og understøttelse af målene i barnets handleplan

Fokus på Ny-godkendelser af plejefamilier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syd i tal – økonomi og statistiske oplysninger 2015

. .

Socialtilsyn Syds økonomi i 2015

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Budget og regnskab 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indtægter i forbindelse med varetagelse af andre opgaver, end der fremgår af

§ 2 i socialtilsynsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Statistiske oplysninger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Godkendelser foretaget i det foregående år fordelt på tilbudstype . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg . . . . . . . . .

Iværksatte skærpede tilsyn og baggrunden herfor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Iværksatte påbud og påbuddenes karakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med ansøgninger om godkendelse . . .

Indikatorbedømmelser inden for ‘Det fælles indikatorsæt’

. . . . . . . .

’Det fælles indikatorsæt’- udvalgte indikatorer i Kvalitetsmodellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syds indikatorbedømmelser inden for ‘Det fælles indikatorsæt’ . . . . . . . . . . . .

Der er mange positive

tilbagemeldinger fra borgerne på

tilbuddenes udvikling. Selvom nogle

fortæller, at de i starten følte sig

usikre og lidt utrygge, fordi der med

socialtilsynets besøg kom fokus på

deres selvstændighed og udvikling.

De var kede af, hvis de måske

skulle undvære deres støtte fra

medarbejderne”.

Tilsynskonsulent

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Årsrapport 2015 kort fortalt

Kvaliteten i de sociale tilbud

Årsrapport 2015 viser et udpluk af, hvordan

det står til med kvaliteten rundt omkring i de

sociale tilbud i Syddanmark. I Socialtilsyn Syds

samlede kvalitetsarbejde er årsrapporten kun

en lille del.

Vi har valgt i Årsrapport 2015 at belyse kvalite-

ten i de sociale tilbud i især to perspektiver.

Det ene perspektiv er tilbuddenes generelle

kvalitet, hvor vi i fællesskab med de øvrige

socialtilsyn kommer rundt om kvaliteten i alle

tilbudstyper inden for rammen af et sæt fælles

udvalgte indikatorer under Kvalitetsmodellens

7 temaer.

Det andet perspektiv er de sociale tilbuds kvali-

tet belyst i udvalgte fokuspunkter, som har haft

socialtilsynets særlige opmærksomhed i 2015.

Samtlige regodkendte tilbud i 2014/2015

danner grundlag for vurdering af tilbuddenes

kvalitet.

Generelt viser gennemgangen af de sociale

tilbud inden for rammen af de fem socialtil-

syns ‘fælles indikatorsæt’, at de sociale tilbud

i Syddanmark har oparbejdet en temmelig

høj faglig kvalitet – og at dette gælder alle fire

tilbudstyper: plejefamilier, børn- og ungetilbud,

voksentilbud og kombinerede børn/unge- og

voksentilbud.

Gennemsnitsbedømmelserne af de fire tilbud-

styper i Syddanmark ligger således i den øvre

ende af kvalitetsmodellens 5-punktsskala. På

indikatorniveau ses et mere nuanceret billede

af kvaliteten inden for og på tværs af tilbuds-

typer. F.eks. er indikatoren ‘Kompetencer’

kendetegnet ved nogle af de højeste indika-

torbedømmelser i alle fire tilbudstyper, mens

indikatorerne ‘Uddannelse og beskæftigelse’ og

‘Selvstændighed og relationer’ er kendetegnet

ved store divergenser i bedømmelserne af de

fire tilbudstyper. Det skal understreges, at der

er tale om nuancer af den generelt høje kvalitet

i de sociale tilbud i Syddanmark.

Årsrapportens andet perspektiv til belysning af

de sociale tilbuds kvalitet er udvalgte fokus-

punkter, som har haft Socialtilsyn Syds særlige

opmærksomhed i 2015, og som uddyber det

generelle indtryk af de sociale tilbuds kvalitet.

Af fokuspunkter er på tilbudsområdet fortaget

et nedslag på tilbuddenes målgrupperelevans

og resultatdokumentation. Her dokumenteres

en altovervejende positiv udvikling. F.eks. er

hovedparten af alle tilbud ved udgangen af

2015 i stand til at dokumentere positive resulta-

ter i forhold til opfyldelsen af borgernes mål.

På plejefamilieområdet er der fokus på pleje-

familiernes kendskab til og understøttelse af

målene i barnets handleplan samt på ny-god-

kendelser af plejefamilier.

Dette fokuspunkt kom i stand, efter at social-

tilsynets første år havde vist, at mange plejefa-

milier ikke havde kendskab til den visiterende

kommunes mål for barnets ophold i plejefamili-

en, og at der var et misforhold mellem famili-

ens kendskab til barnets mål og dens evne til

at redegøre for, hvordan den understøttede

barnets mål. Socialtilsyn Syds konsulenter har

haft fokus på dette område i forbindelse med

årets tilsyn, og som konsekvens heraf kan kon-

stateres, at antallet af plejefamilier, som både

har kendskab til og kan redegøre for, hvordan

de understøtter barnets mål, er støt stigende.

Ny-godkendelser af plejefamilier har haft særlig

bevågenhed i Socialtilsyn Syd igennem 2015,

og har været organiseret sådan, at et fast team

har stået for hele godkendelsesprocessen.

Teamet har haft som mål at nedbringe sagsbe-

handlingstiden til 10 uger.

Denne proces har været spændende og succes-

fuld for de involverede konsulenter i ny-god-

Tilbuddene har fokus på

resultatdokumentation.

Men der er stadig behov for

udvikling, både hvad angår

dokumentationens indhold og

progression ift. borgerens mål.”

Tilsynskonsulent

‘Sociale tilbud’ er et samlebegreb,

som henviser til alle de forskellige

tilbud, som socialtilsynet fører

tilsyn med: plejefamilier, krise-

centre, botilbud, misbrugstilbud,

alkoholbehandlingstilbud, botil-

budslignende tilbud og herberger.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

resultater og tendenser – og dermed til oplys-

ning af tilbuddenes praksis

Socialtilsynets virke i 2015 –

overskrifter og udfordringer

Jeg oplever klart positive tendenser ift. tilbuddenes

faglige udvikling, hvor der er fokus på det skriftlige

dokumentationsarbejde. Tilbuddene har skærpet

opmærksomhed på at øge kvaliteten af deres dokumentation,

og på at få den til at matche kravene i Kvalitetsmodellen.

Tilbuddene arbejder desuden med de udviklingspunkter, der

er formuleret i tidligere tilsynsrapporter fra STS.”

Tilsynskonsulent

1. januar 2015 tiltrådte Peter Bjerregaard

Andersen som ny tilsynschef for Socialtilsyn

Syd.

Den nye tilsynschef videreførte straks det

eksisterende fokus på, at godkendelse af alle

tilbud var den centrale opgave for Socialtilsyn

Syd i 2015. Den nye tilsynschef konstaterede

desuden hurtigt, at antallet af konsulenter ikke

stod mål med antallet af opgaver, som skulle

afsluttes i løbet af året, hvilket bl.a. skyldtes

en tidligere forsigtig tilgang til rekruttering.

Desuden havde en del medarbejdere forladt

Socialtilsyn Syd i sidste halvår af 2014. I de seks

første måneder af 2015 blev der således ansat

15 konsulenter med en overvægt af konsulenter

til tilbudsområdet.

I 2015 har det centrale fokus for Socialtilsyn Syd

været en fuldstændig efterlevelse af lovgivnin-

gens krav om, at alle tilbud og plejefamilier

skulle godkendes inden den 1. januar 2016.

Bestræbelserne i Socialtilsyn Syd lykkedes, idet

alle tilbud og plejefamilier inden for Socialtil-

syn Syds myndighedsområde, som skulle indgå

i kommunal forsyning efter 1. januar 2016,

inden udgangen af 2015 havde modtaget god-

kendelse efter reglerne i lov om socialtilsyn.

Det arbejde, som Socialtilsyn Syd påbegyndte i

2014, blev således afsluttet planmæssigt.

Dialog er centralt for et velfungerende social-

tilsyn. Socialtilsyn Syd prioriterede derfor

henover sommeren 2015 at være på dialogmø-

derunde til samtlige større driftsherrer og inte-

resseorganisationer inden for Socialtilsyn Syds

myndighedsområde. De konkrete mødedelta-

gere var kommunerne, Region Syddanmark,

de store koncerner, LOKK (landsforeningen af

kvindekrisecentre) og LOS (Landsforeningen

af Opholdssteder). Socialtilsyn Syd blev taget

godt imod på alle møder, som blev oplevet

som et vigtigt element i en konstruktiv dialog.

Møderne var ikke genstand for konkret sags-

behandling, men fungerede som et udmærket

forum til gensidig forventningsafstemning og

som godt afsæt for, at bekymrende forhold i

de konkrete tilbud løbende kan håndteres i en

gensidigt konstruktiv tone.

2015 blev også året hvor Socialtilsyn Syd selv

fik besøg af tilsynet. Dette i form af Arbejdstil-

synet, som i foråret udstedte påbud til Social-

tilsyn Syd dels om uklare krav i arbejdet, dels

at der forekom mobning på arbejdspladsen. To

forhold, der ofte følges ad i påbud fra Arbejds-

tilsynet. Påbuddene var på sin plads, og det

kom som sådan ikke bag på Socialtilsyn Syd,

at interne instrukser og vejledninger ikke i alle

tilfælde var helt på plads et år inde i socialtil-

synets levetid. Påbuddene gav anledning til

et mere målrettet arbejde med at tydeliggøre

kravene til arbejdet og konkret tage hånd om

de forhold, som Arbejdstilsynet havde konsta-

teret omkring mobning.

I efteråret fjernede Arbejdstilsynet så de

udstedte påbud, og Socialtilsyn Syd gik ind i

2016 med en Grøn Smiley fra Arbejdstilsynet.

Socialtilsyn Syd nedbragte i 2015 sagsbehand-

lingstiden betragteligt på nygodkendelse af

plejefamilier. Fra gennemsnitlig 37 uger i 2014

til gennemsnitlig 13 uger i 2015.

Fra årets begyndelse var det et højt prioriteret

mål i Socialtilsyn Syd at nedbringe sagsbe-

handlingstiden på nygodkendelse af plejefami-

lier. Dels er det afgørende, at der til stadighed

er godkendte plejefamilier i et omfang, som

dækker behovet i kommunerne, dels havde

sagsbehandlingstiden i 2014 været for høj.

Nygodkendelsesprocessen blev således gen-

nemgået og revideret i årets første måneder, og

den undergik desuden yderligere justeringer

i løbet af 2015, i takt med at Socialtilsyn Syd

fik et mere indgående kendskab til de dele af

processen, som er de mest tidskrævende.

Samtidig med, at Socialtilsyn Syd skulle lykkes

med at gennemføre og afslutte den store

godkendelsesopgave givet med Lov om social-

tilsyn, blev der i sidste kvartal af 2015 gjort et

enormt stort stykke forberedende arbejde for

at lette overgangen til, at socialtilsynet skulle

gå i egentlig drift i 2016. Der blev iværksat en

række tiltag til at styrke, ensarte og tydeliggøre

Socialtilsyn Syds interne processer med henblik

på at understøtte, at vejledning, vurderinger

og afgørelser fra Socialtilsyn Syd også i 2016

kan indfri de ambitioner, som Socialtilsyn Syds

medarbejdere og ledere er fælles om.

kendelses teamet. Og for socialtilsynet som

helhed.

Centralt i de udvalgte fokuspunkter står konsu-

lenternes praktiske erfaringer fra årets tilsyns-

besøg. Ved hjælp af konsulenternes beskri-

velser af deres indtryk og refleksioner fra den

konkrete tilsynspraksis lykkes det at forklare

og kaste lys over nogle af de spørgsmål, som

fokuspunkterne rejser: Hvorfor ser resultater-

ne ud som de gør, og hvordan påvirker både

formelle og uformelle forhold tilbuddene og

plejefamilierne – og dermed deres praksis?

Tilbuddenes faglige og organisatoriske udvik-

ling i 2015 belyses i årsrapporten ved hjælp af

to markante udviklingstendenser:

Den ene udviklingstendens er tilpasningen af

det juridiske grundlag i en række botilbud for

voksne, så jura og faktiske forhold bringes i

overensstemmelse.

Den anden udviklingstendens er det generelle

kvalitetsløft, som har været i gang på plejefami-

lieområdet siden socialtilsynslovens ikrafttræ-

den, og som nu slår igennem. Tendensen kan

beskrives med ét ord: professionalisering.

Begge eksempler er samtidig en beskrivelse

af, hvorledes de sociale tilbud udvikler sig i

konstruktivt samspil med og som konsekvens

af socialtilsynets tilsynsvirksomhed.

Årsrapportens datagrundlag

Socialtilsyn Syd har til Årsrapport 2015 anvendt

såvel kvantitative som kvalitative data.

Som udgangspunkt er der lavet et samlet

datatræk på de gennemsnitlige indikatorscorer

for alle de drifts- og regodkendelsesbesøg, som

socialtilsynet har gennemført i perioden 2014-

2015.

Datatrækket er nuanceret i en grad, der gør det

muligt at se tendenser på tværs af tilbudsom-

råderne (plejefamilier, børn/unge, voksne, kom-

binerede børn/unge/voksne).

De indsamlede data hviler i høj grad på manu-

elle indtastninger, hvorfor der tages forbehold

for mindre afvigelser samt op- og nedrundinger

i gennemsnitsscorerne for de givne perioder.

Der bør ligeledes tages forbehold for, at

bedømmelse af enkeltindikatorer ikke siger så

meget om kvaliteten af et socialt tilbud, da den

enkelte indikator indgår blandt mange indi-

katorer og kriterier i kvalitetsvurderingen, der

altid hviler på socialtilsynets helhedsindtryk af

tilbuddet.

De kvantitative data er anvendt som grundlag

for fokusgruppeinterviews med socialtilsynets

tilsynskonsulenter, der alle har bidraget med

stort engagement til årsrapporten med analy-

ser, diskussioner, forklaringer og vurderinger af

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Kvaliteten af de sociale

tilbud i Syddanmark –

generelt

Årsrapporten skal bl.a. indeholde socialtilsy-

nets generelle overvejelser om kvaliteten i de

tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, herun-

der den faglige og organisatoriske udvikling i

tilbuddene jf. Bekendtgørelse om socialtilsyn

§ 11, stk. 3.

Som grundlag for belysning af tilbuddenes

generelle kvalitet i Årsrapport 2015 har tilsyns-

cheferne for de fem socialtilsyn udvalgt et fæl-

les sæt af indikatorer under Kvalitetsmodellens

7 temaer (side 54-59).

Der er udvalgt én fælles indikator under hvert

tema, dels ud fra hensyn til kvalitetsmodellens

fokus på tilbuddenes resultater for borgerne,

dels ud fra hensyn til indikatorernes sam-

menlignelighed og dermed muligheden for at

belyse tendenser på tværs af tilbudstyperne.

Ud over ‘det fælles indikatorsæt’ har der været

valgfrihed for de enkelte socialtilsyn til evt. at

udvælge yderligere indikatorer.

I afsnittet “Kvaliteten i de sociale tilbud i Syd-

danmark – generelt” har Socialtilsyn Syd valgt

at forholde sig til den generelle kvalitet i tilbud-

dene alene inden for rammerne af det fælles

indikatorsæt. Særlige områder af tilbuddenes

kvalitet, som Socialtilsyn Syd har haft fokus på i

2015, vil blive uddybet i det efterfølgende afsnit

“Kvaliteten af de sociale tilbud 2015 belyst i

fokuspunkter”.

I Syddanmark findes der relativt mange kom-

binerede tilbud til både børn/unge og voksne.

I årsrapporten vil vi derfor, i forbindelse med

belysning af tilbuddenes generelle kvalitet, ud

over de ‘klassiske’ tre tilbudskategorier: Pleje-

familier, børn- og ungetilbud og voksentilbud

arbejde med en fjerde kategori af kombinerede

børn/unge- og voksentilbud.

Bedømmelse af tilbuddenes

kvalitet i “Det fælles

indikatorsæt”

Det er en betingelse for socialtilsynets godken-

delse af sociale tilbud, at tilbuddene ud fra en

samlet vurdering har den fornødne kvalitet.

Socialtilsynene skal bedømme tilbuddenes

kvalitet ud fra Kvalitetsmodellens 7 kvalitetste-

maer. Hvert tema er konkretiseret i et antal kva-

litetskriterier, og for hvert kriterium er fastlagt

én eller flere kvalitetsindikator.

Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som

udtrykkes, forekommer i praksis. Bedømmel-

sen af tilbuddets kvalitet skal tage udgangs-

punkt heri.

Indikatorerne gives med en værdi (score) efter

den 5-punkts bedømmelsesskala, som ses her:

Kvalitetsmodellens 5-punkts

skala til bedømmelse af

tilbuddenes kvalitet

I meget høj grad opfyldt

I høj grad opfyldt

I middel grad opfyldt

I lav grad opfyldt

I meget lav grad opfyldt

Tilbuddenes medarbejdere er helt

klart mere bevidste omkring den

faglige indsats, mål, delmål og

evaluering. Flere af dem har udtalt til

mig, at:

‘Tidligere

handlede det mest

om at hygge sammen med borgerne,

nu arbejder vi sammen med dem i

forhold til deres udvikling, og der sker

virkelig noget’.”

Tilsynskonsulent

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Overordnet indtryk af tilbuddenes kvalitet

Gennemgang af regodkendelserne af samt-

lige botilbud og plejefamilier i Syddanmark

på grundlag af ‘det fælles indikatorsæt’ giver

overordnet det indtryk, at de sociale tilbud i høj

grad opfylder kvalitetsmodellens faglige krav til

tilbuddenes kvalitet.

Den gennemsnitlige bedømmelse af de fire

tilbudstyper på grundlag af indikatorerne i ‘det

fælles indikatorsæt’ viser scoren 4,1 på Kvali-

tetsmodellens 5-punktskala:

Generelt indtryk af kvaliteten i de 4

tilbudstyper

Diagrammet illustrerer, at der er en relativt stor

ensartethed i bedømmelserne af de enkel-

te indikatorer i de fire tilbudstyper. Alle fire

tilbudstyper placerer sig højt i bedømmelse af

indikatorerne i ‘det fælles indikatorsæt’. Kun 5

af 28 indikatorer bedømmes 4 og derunder.

Der findes ingen bedømmelser i diagrammet

under 3, som betyder, at indikatoren er ‘I mid-

del grad opfyldt’.

Bedømmelsen 4 eller derover i

5-punktsskalaen betyder, at

størstedelen af elementerne i

indikatoren i forhold til største-

delen af borgerne er opfyldt

– og at socialtilsynet kun har

haft enkelte bemærkninger til

opfyldelsen.

4,1

at hhv. 88% af plejefamilierne scorer ‘højt eller

meget højt’ i forhold til plejefamiliens overskud

til at varetage opgaven som plejefamilie, og

89% af plejefamilierne scorer ‘højt eller meget

højt’ i forhold barnets trivsel i de fysiske ram-

mer. 3% opfylder kravet om overskud i forhold

til opgaven ‘i lav eller meget lav grad’ og i 5% af

plejefamilierne trives barnet ‘i lav eller meget

lav grad’ inden for de fysiske rammer.

•

Plejefamilieområdets laveste gennemsnitli-

ge bedømmelse 4 gives kun i ét tilfælde for

Indikator 2A ‘Barnet indgår i sociale relatio-

ner, fællesskaber og netværk i det omgiven-

de samfund’ under Tema 2 ‘Selvstændighed

og relationer’.

Bedømmelserne fordeler sig således, at 72% af

plejefamilierne scorer ‘højt eller meget højt’ på

Indikator 2A om barnets sociale relationer og

fællesskaber i det omgivende samfund, mens

10% af plejefamilierne scorer ‘lavt eller meget

lavt’ på denne indikator.

•

Plejefamilieområdet opnår tillige en af sine

laveste gennemsnitlige indikatorbedøm-

melser - 4,1 på 5-punktsskalaen – på Indika-

tor 1A ‘Barnet er i dagtilbud eller opfylder

undervisningspligten etc.’ under Tema 1

‘Uddannelse og beskæftigelse’.

Her fordeler plejefamilierne sig således, at 78%

af tilbuddene bedømmes ‘højt eller meget højt’,

mens 14% bedømmes ‘lavt eller meget lavt’.

Børn- og ungetilbud

• Børn- og ungeområdet rummer de fire

tilbudstypers højeste gennemsnitlige

indikatorbedømmelse dvs. bedømmelsen

4,6 på Indikator 1B ‘Borgerne er i under-

visningstilbud, uddannelse, beskæftigelse

etc.’ i Tema 1 ‘Uddannelse og beskæftigelse’.

Bedømmelsen 4,6 er ensbetydende med en

omfattende og næsten udtømmende opfyl-

delse indikatoren.

Børn- og ungetilbuddenes fordeler sig inden

for den gennemsnitlige indikatorbedømmelse

således, at 94% af børn og ungetilbuddene ‘i

høj eller meget høj grad’ opfylder uddannel-

ses-/beskæftigelseskravet, mens kun 4% af

børn- og ungetilbuddene opfylder indikatoren

‘i lav eller meget lav grad’.

Børn- og ungetilbuddene bedømmes højt dvs.

4,4 på yderligere tre indikatorer. Det drejer sig

om følgende indikatorer:

Indikator

Plejefamilieområdet

Plejefamilieområdet er det område, der med

hensyn til overordnet gennemsnitlig bedøm-

melse scorer højest. Plejefamilieområdet er

også det eneste af de fire tilbudsområder,

som ikke bedømmes lavere end 4 på 5-punkts

skalaen.

Højeste gennemsnitsscore på plejefamilieområ-

det er 4,5 dvs. bedømmelsen ‘I høj grad – meget

høj grad opfyldt’. Bedømmelsen 4,5 gives i to

tilfælde:

• Det ene tilfælde er Indikator 9A ‘Plejeforæl-

drenes disponible indkomst giver grundlag

for at sikre barnet stabile rammer og vilkår’ i

Tema 6 ‘Økonomi’.

• Det andet tilfælde, hvor der gives 4,5 på

skalaen er Indikator 8.B ‘Plejefamilien er

kompetente til at drage omsorg for barnets

særlige behov, udvikling og opdragelse’ i

Tema 5 ‘Kompetencer’.

Bag den gennemsnitlige indikatorbedømmelse

4,5 fordeler plejefamiliernes scorer sig således,

at 90% af plejefamilierne i begge tilfælde ‘i

høj eller meget høj grad’ opfylder indikatoren.

Der er kun hhv. 2%, der opfylder indikatoren

kompetencer ‘i lav eller meget lav grad’, og

3%, der opfylder kravet til familiens disponible

indkomst ‘i lav eller meget lav grad’.

Plejefamilieområdet scorer desuden højt dvs.

4,4 i to tilfælde:

• Det ene tilfælde er Indikator 7A ‘Plejefamili-

en har overskud til at varetage opgaven som

plejefamilie’ i Tema 4 ‘Familiestruktur og

familiedynamik’.

• Det andet tilfælde af score 4,4 på 5-punkts-

skalaen er på Indikator 10A ‘Barnet trives

i de fysiske rammer’ i Tema 7 ‘Fysiske

rammer’.

Inden for gennemsnitsbedømmelsen 4,4 forde-

ler plejefamilierne sig således i de to tilfælde,

Alle tilbudstyper

Alle gennemførte regodkendelser

Gennemsnitsbedømmelsen af de fire tilbudstyper er høj:

Gennemsnitsbedømmelse

Plejefamilier:

Gennemsnitsbedømmelse

Børn- og Ungetilbud:

Gennemsnitsbedømmelse

Voksentilbud:

Gennemsnitsbedømmelse

Kombinerede B/U- og voksentilbud:

4,3

4,2

4,1

Indikator

4,2

4,1

Pleje-

familier

Børn/unge

tilbud

Voksen-

tilbud

Komb.

b/u-voksen

Kvaliteten på indikatorniveau i de fire tilbudstyper

Inden for rammerne af ‘det fælles indikator-

sæt’ er den gennemsnitlige bedømmelse af de

enkelte indikatorer i de fire tilbudstyper som

vist i diagrammet herunder.

Kvaliteten på indikatorniveau

4,4

4,1

4,4

4,1

3,6

4,6

Børn/unge

tilbud

4,4

4,1

4,5

4,1

3,6

4,1

3,9

Voksentilbud

4,3

4,1

4,5

4,3

3,9

3,5

4,3

Komb.

b/u – voksen

■

Fysiske rammer

■

Økonomi

■

Kompetencer

■

Organisation og ledelse/

Familiestruktur og

familiedynamik

■

Målgruppe, metoder og

resultater

■

Selvstændighed og

relationer

■

Uddannelse og

beskæftigelse

Indikatorbedømmelse

4,5

4,4

4,2

4,0

4,1

Pleje-

familier

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

•

Indikator 9A ‘Borgerne har i forhold til deres

behov tilstrækkelig kontakt til personale

med relevante kompetencer’ i Tema 4 ‘Orga-

nisation og ledelse’. Bag den gennemsnitlige

indikatorbedømmelse fordeler børn- og

ungetilbuddenes scorer sig således, at

87% at børn- og ungetilbuddene ‘i høj eller

meget høj grad’ opfylder indikatoren, mens

3 % opfylder indikatoren i ‘lav eller meget

lav grad’.

Indikator 10B ‘Det er afspejlet i medarbej-

dernes samspil med borgerne, at medarbej-

derne har relevante kompetencer’ i Tema

5 ‘Kompetencer’. Indikatoren opfyldes i

88% af børn- og ungetilbuddene ‘i høj eller

meget høj grad’. Ingen børn- og ungetilbud

scorer lavt eller meget lavt med hensyn til

medarbejdernes kompetencer i samspillet

med borgerne.

Indikator 14A ‘Borgerne trives med de

fysiske rammer’ i Tema 7 ‘Fysiske rammer’.

Indikatoren opfyldes i 88% af børn- og unge-

tilbuddene ‘i høj eller meget høj grad’. Ingen

børn- og ungetilbud scorer lavt eller meget

lavt med hensyn til fysiske rammer.

Voksentilbud

• På Voksentilbudsområdet er andelen af

tilbud, der opfylder kravene i Indikator 10B

‘Det er afspejlet i medarbejdernes samspil

med borgerne, at medarbejderne har rele-

vante kompetencer’ i Tema 5 ‘Kompetencer’

den højeste blandt de fire tilbudstyper.

Gennemsnitsbedømmelsen er således 4,5

dvs. ‘I høj grad – meget høj grad opfyldt’ af

denne indikator.

Inden for gennemsnitsbedømmelsen 4,5

fordeler voksentilbuddenes sig således, at

91% af tilbuddene bedømmes ‘i høj – meget

høj grad’ at opfylde indikatorens ordlyd. Kun

2% af voksentilbuddene opfylder indikatoren i

‘lav-meget lav grad’.

•

Voksentilbuddene scorer desuden højt dvs.

4,4 på 5-punktsskalaen på Indikator 14A

‘Borgerne trives med de fysiske rammer’ i

Tema 7 ‘Fysiske rammer’.

Indikatoren opfyldes i 86% af voksentilbud-

dene i ‘høj eller meget høj grad’. Kun 1% af

voksentilbuddene scorer lavt med hensyn til

fysiske rammer.

Voksentilbuddene bedømmes lavest på to indi-

katorer. Det drejer sig om indikatorerne:

• Indikator 1B ‘Borgerne er i undervisningstil-

bud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet

beskæftigelse, eller dagtilbud i form af akti-

vitets- og samværstilbud’ i Tema 1 ‘Uddan-

nelse og beskæftigelse. Voksentilbuddene

bedømmes i gennemsnit at opfylde denne

indikator til 3,9 på 5-punktsskalaen dvs. ‘i

middel-høj grad opfyldt’.

Bag den gennemsnitlige indikatorbedømmel-

se 3,9 fordeler voksentilbuddenes scorer sig

således, at 80% af voksentilbuddene opfylder

indikatoren ‘i høj-meget høj grad’, mens 4%

opfylder indikatoren ‘i lav-meget lav grad’.

Det andet tilfælde er Indikator 3C ‘Tilbud-

det kan dokumentere positive resultater i

forhold til opfyldelsen af de mål, de visite-

rende kommuner har opstillet for borgernes

ophold’ i Tema 3 ‘Målgruppe, metoder og

resultater’. Voksentilbuddene bedømmes i

gennemsnit at opfylde denne indikator til

3,6 på 5-punktsskalaen dvs. ‘i middel-høj

grad opfyldt’.

Bag den gennemsnitlige indikatorbedømmel-

se 3,9 fordeler voksentilbuddenes scorer sig

således, at 55% af voksentilbuddene opfylder

•

indikatoren ‘i høj-meget høj grad’, mens 16%

opfylder indikatoren ‘i lav-meget lav grad’.

Kombinerede børn/unge- og voksentilbud

• Den højeste gennemsnitlige indikator-

bedømmelse 4,5 ‘i høj – meget høj grad’

opfyldt, opnår de kombinerede børn/

unge- og voksentilbud af Indikator 10B ‘Det

er afspejlet i medarbejdernes samspil med

borgerne, at medarbejderne har relevante

kompetencer’ i Tema 5 ‘Kompetencer’.

Bag den gennemsnitlige indikatorbedømmel-

se 4,5 fordeler de kombinerede børn/unge-og

voksentilbud sig således på indikatoren, at 90%

af tilbuddene bedømmes ‘i høj – meget høj

grad’ at opfylde indikatorens ordlyd. Kun 2% af

de kombinerede tilbud opfylder indikatoren ‘i

lav-meget lav grad’.

De kombinerede børn/unge- og voksentilbud

bedømmes tillige gennemsnitligt højt dvs. 4,3

på yderligere tre indikatorer. Det drejer sig om

følgende indikatorer:

• Indikator 1B ‘Borgerne er i undervisningstil-

bud, uddannelse, beskæftigelse etc.’ i Tema

1 ‘Uddannelse og beskæftigelse’.

Bag gennemsnitsbedømmelsen fordeler de

kombinerede børn/unge-og voksentilbud sig

således på indikatoren, at 82% af de kombine-

rede børn/unge- og voksentilbud bedømmes

at opfylde indikatoren ‘i høj-meget høj grad’,

og at 4% af de kombinerede børn/unge- og

voksentilbud bedømmes at opfylde indikatoren

‘i lav-meget lav grad’.

•

Indikator 9A ‘Borgerne har i forhold til deres

behov tilstrækkelig kontakt til personale

med relevante kompetencer’ i Tema 4 ‘Orga-

nisation og ledelse’.

Bedømmelserne fordeler sig således, at 80% af

de kombinerede børn/unge- og voksentilbud ‘i

høj eller meget høj grad’ opfylder indikatoren,

mens 3 % opfylder indikatoren ‘i lav eller meget

lav grad’.

•

I Indikator 14A, ‘Borgerne trives med de

fysiske rammer’ i Tema 7 ‘Fysiske rammer.

Denne indikator opfyldes i 84% af de kombi-

nerede børn/unge- og voksentilbud i ‘høj eller

meget høj grad’. Kun 1% af voksentilbuddene

scorer lavt med hensyn til fysiske rammer.

Laveste bedømmelser opnår de kombinerede

børn/unge- og voksentilbud på to indikatorer

under ‘det fælles indikatorsæt’. Det drejer sig

om følgende indikatorer:

• I indikator 3C, ‘Tilbuddet kan dokumentere

positive resultater i forhold til opfyldelsen

af de mål, de visiterende kommuner har

opstillet for borgerens ophold’ i Tema 3

‘Målgruppe, metoder og resultater’ opfylder

de kombinerede børn/unge- og voksentil-

bud indikatoren til et gennemsnit på 3,9

svarende til bedømmelsen ‘middel-høj grad’

på 5-punktsskalaen.

De kombinerede børn/unge-og voksentilbud

fordeler sig således på indikatoren, at 66% af

de kombinerede tilbud opfylder indikatoren

‘høj – meget høj grad’, mens 8% af tilbuddene

opfylder indikatoren ‘i lav – meget lav grad’.

•

I Tema 2 ‘Selvstændighed og relationer’,

Indikator 2E på voksenområdet og Indikator

2B på børn-/ungeområdet: ‘Borgerne indgår

i sociale relationer, fællesskaber og netværk

i det omgivende samfund’ og ‘Børnene/

de unge har venskaber uden for tilbuddet’

opfylder de kombinerede tilbud indikatoren

til 3,5 på 5-punktsskalaen.

Tallene bag den gennemsnitlige indikatorbe-

dømmelse 3,5 viser, at 48% af de kombinerede

tilbud bedømmes ‘højt eller meget højt’, mens

11% bedømmes ‘lavt eller meget lavt’ med hen-

syn til borgernes og børnene/de unges sociale

relationer, fællesskaber, venskaber etc. uden

for tilbuddet.

Nedenfor skal fremhæves nogle områder, som

er særligt kendetegnet ved nogle af gennem-

gangens højeste indikatorbedømmelser på

tværs af de fire tilbudstyper, og nogle områder

som er særligt kendetegnet ved store diver-

genser i indikatorbedømmelserne af de fire

tilbudstyper. Det skal understreges, at disse

fællesmønstre og forskelligheder er nuancer af

den generelt høje kvalitet i de sociale tilbud i

Syddanmark.

Børn- og ungetilbuddene opnår én af de

laveste gennemsnitlige indikatorbedøm-

melser af de fire tilbudstyper. Det drejer

sig om Indikator 2E ‘Børnene/de unge har

venskaber uden for tilbuddet’ under Tema

2 ‘Selvstændighed og relationer’, hvor børn-

og ungetilbuddene opfylder indikatoren til

3,6 på 5-punktsskalaen.

Bag den gennemsnitlige indikatorbedømmelse

3,6 fordeler børn- og ungetilbuddenes scorer

sig således, at 66% af tilbuddene bedømmes

‘højt eller meget højt’ ift. børnenes/de unges

venskaber uden for tilbuddet, mens 14%

bedømmes ‘lavt eller meget lavt’.

•

Bedømmelsen 3 i 5-punktskala-

en betyder, at indikatoren er ‘i

middel grad opfyldt’ dvs. at en

del af elementerne i indikatoren

er opfyldt i forhold til en del af

borgerne, men at der er en del

mangler i opfyldelsen – og at

socialtilsynet har en del bemærk-

ninger til opfyldelsen.

Høj kvalitet i tre temaer på

tværs af tilbudstyper

Indikatorbedømmelserne af tre områder på

tværs af de fire tilbudstyper viser et særligt højt

kvalitetsniveau. Det drejer sig om:

Medarbejdernes kompetencer

Kvaliteten af medarbejdernes/plejefamiliens

‘Kompetencer’ i Tema 5 i samspillet med bar-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

net/borgeren er den højest bedømte indikator

i tre af tilbudstyperne og blandt de næsthøjest

bedømte indikatorer i én tilbudstype. Procen-

ten af tilbud, der bedømmes ‘højt eller meget

højt’ på denne indikator, ligger mellem 88% i

Børn- og ungetilbuddene og 91% i Voksentil-

buddene.

visningspligten etc.’ under Tema 1 ‘Uddannelse

og beskæftigelse’. 14% af plejefamilierne

bedømmes ‘ i lav eller meget lav grad’ at opfyl-

de i indikatorens ordlyd. Gennemsnitsbedøm-

melsen af denne indikator er 4,1.

I Voksentilbuddene og de Kombinerede børn/

unge- og Voksentilbud er der også forskel i

opfyldelse af indikatoren – dog knapt så mar-

kant som på Plejefamilieområdet og Børn- og

ungeområdet.

De Kombinerede børn/unge- og voksentilbud

opfylder i 82% af tilbuddene ‘i høj eller meget

høj grad’ indikatoren ‘Borgerne er i undervis-

ningstilbud, uddannelse, beskæftigelse etc.’,

mens 4% scorer lavt. Gennemsnitsbedømmel-

sen af denne indikator er 4,3.

I voksentilbuddene ses gennemsnitsscoren

3,9, som understøttes af, at 72% af tilbuddene

bedømmes at opfylde indikatoren ‘Borgerne

er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæf-

tigelse etc.’ ‘ i høj eller meget højt grad’. 11% af

tilbuddene bedømmes at opfylde indikatoren ‘i

lav eller meget lav grad’.

Målgrupperne i de forskellige tilbudstyper rum-

mer antageligt en del af forklaringen på forskel-

lene i tilbuddenes opfyldelse af indikatorerne

på i Tema 1 ‘Uddannelse og beskæftigelse’. Det

vil fremover være en opgave for socialtilsynet

at søge bag ved de umiddelbare forklaringer.

De fysiske rammer

Kvaliteten af de ‘Fysiske rammer’ i Tema 7 og

borgernes trivsel med disse, er blandt de næst-

højeste bedømmelser i alle fire tilbudstyper.

Procenten af tilbud, der bedømmes højt eller

meget højt på 5-punktsskalaen, ligger mellem

84% i de kombinerede børn/unge- og voksentil-

bud og 89% i plejefamilierne.

Organisation og ledelse/Familiestruktur

og familiedynamik

Kvaliteten af plejefamiliernes ‘Familiestruktur og

familiedynamik’ og tilbuddenes ‘Organisation

og ledelse’ i Tema 4, hvor familie/medarbejde-

re bedømmes at have overskud til at varetage

opgaven og at give barnet/borgeren tilstrækkelig

kontakt i forhold til deres behov, som bedøm-

mes blandt de næstehøjeste indikatorer i tre af

tilbudstyperne. 88% af plejefamilierne, 87% af

børn- og ungetilbuddene og 80% af kombinere-

de børn/unge- og voksentilbud bedømmes højt

eller meget højt på 5-punktsskalaen.

Store forskelle i tilbuddenes

kvalitet inden for tre temaer

Bedømmelserne på tværs af tilbudstyper skiller

sig ud i deres indbyrdes forskellighed i tre af

Kvalitetsmodellens temaer. Det drejer sig om:

Selvstændighed og relationer

Under Tema 2 ‘Selvstændighed og relationer’ er

Børn- og ungetilbuddene og de Kombinerede

børn/unge- og Voksentilbud dem, der bedøm-

mes lavest af alle fire tilbudstyper. Indikatoren

‘Borgerne indgår i sociale relationer, fælles-

skaber og netværk i det omgivende samfund’/

‘Børnene/de unge har venskaber uden for

tilbuddet’ er blandt lavest bedømte indikatorer

i begge tilbudstyper.

Det bemærkes, at Børn- og ungetilbuddene og

de Kombinerede børn/unge- og Voksentilbud

samtidig er de to tilbudstyper, der under Tema

1 er bedst i stand til at opfylde indikatoren

‘Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse,

beskæftigelse etc.’.

Til sammenligning opfylder såvel Plejefamilier

som Voksentilbud i langt højere grad indikato-

ren ‘Borgerne/barnet indgår i sociale relationer,

Uddannelse og beskæftigelse

Under Tema 1 ‘Uddannelse og beskæftigel-

se’ findes den højest bedømte indikator som

tidligere nævnt indenfor ‘det fælles indikator-

sæt’ i Børn- og Ungetilbuddene. Hele 94% af

Børn- og ungetilbuddene bedømmes at opfylde

indikatoren ‘ Borgerne er i undervisningstil-

bud, uddannelse, beskæftigelse etc.’ i ‘høj eller

meget høj grad’. 4% af Børn- og ungetilbuddene

bedømmes ‘lavt eller meget lavt’ på denne

indikator. Gennemsnitsbedømmelsen af denne

indikator er 4,6.

På plejefamilieområdet opfylder ‘kun’ 78% af

tilbuddene ‘i høj eller meget høj grad’ indikato-

ren ‘Barnet er i dagtilbud eller opfylder under-

fællesskaber og netværk i det omgivende sam-

fund’. 80% af Voksentilbuddene bedømmes ‘i

høj eller meget høj grad’ at opfylde indikatoren.

Bemærkelsesværdigt er det, at 72% af plejefa-

milierne opfylder indikatoren ‘ i høj eller meget

høj grad’. Især fordi der netop er tale om relati-

oner udadtil i det omgivende samfund – og ikke

kontakt og samvær med familie og søskende,

som er en selvstændig Indikator 3.B.

Plejefamilieområdet bedømmes højest af de

fire tilbudstyper på Indikatoren ‘Plejefamilien

kan redegøre for, hvordan de understøtter

opfyldelsen af de mål, der er opstillet for

barnets anbringelse eller aflastningsophold

i plejefamilien’. 81% af plejefamilierne scorer

‘højt eller meget højt’, mens 9% scorer lavt.

Gennemsnitsbedømmelsen er 4,2.

Laveste bedømmelse opnår Voksentilbudsom-

rådet, hvor 55% af tilbuddene ‘i høj eller meget

høj grad’ opfylder indikatoren ‘Tilbuddet kan

dokumentere positive resultater i forhold til

opfyldelsen af de mål, de visiterende kommu-

ner har opstillet for borgerens ophold’. 16% af

Voksentilbuddene scorer ‘lavt eller meget lavt’

på indikatoren. Gennemsnitsbedømmelsen er

3,6.

Børn- og ungetilbuddene er bedre i stand til at

opfylde indikatoren. Således scorer 73% ‘højt

eller meget højt’, mens 5% scorer ‘lavt eller

meget lavt’.

Målgrupper, metoder og resultater

Den indikator, der er udvalgt til ‘Det fælles

indikatorsæt’ under Tema 3 ‘ Målgrupper,

metoder og resultater’ vedrører spørgsmålet

om, hvorvidt der er udvikling for borgerne set i

relation til de mål, der er opstillet for opholdet.

På Plejefamilieområdet drejer det sig om, at

plejefamilien skal kunne redegøre for barnets

handleplansmål, og på tilbudsområdet drejer

det sig om, at tilbuddet skal kunne dokumente-

re positive resultater for borgerne i relation til

målene for borgerens ophold.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Til resultaterne bemærkes, at Socialtilsyn Syd

i 2015 har haft stor opmærksomhed på pleje-

familiernes kendskab til og understøttelse af

barnets handleplansmål i forbindelse med de

årlige tilsyn. Dette er antagelig en del af forkla-

ringen på det gode resultat.

På tilbudsområdet er resultatdokumentation

et relativt nyt fænomen - i hvert fald i voksen-

tilbuddene – og er i og med kravet herom i

forbindelse med socialtilsynsloven først ved at

blive implementeret.

katorniveau viser tallene et mere nuanceret

billede af, hvordan de enkelte tilbudstyper

fordeler sig på 5-punkts bedømmelsesskalaen.

Der er fortaget nedslag i de fire tilbudstyper,

hvor fællesmønstre og gradsforskelle i forhold

til de generelt høje gennemsnitsbedømmelser

har givet anledning til bemærkninger og været

med til at udfolde og nuancere indtrykket af de

sociale tilbuds generelle kvalitet.

Erfaringerne fra årets tilsynsbesøg og tilsyns-

rapporter i 2015 er med til at underbygge

det generelt positive indtryk af tilbuddenes

udvikling. Til yderligere belysning af tilbudde-

nes faglige og organisatoriske udvikling i årets

løb sættes i det følgende fokus på to markante

udviklingstendenser.

Den ene udviklingstendens er tilpasningen af

det juridiske grundlag i en række botilbud for

voksne, så jura og faktiske forhold bringes i

overensstemmelse.

Den anden udviklingstendens er det generelle

kvalitetsløft, som har været i gang på plejefa-

milieområdet siden socialtilsynslovens ikraft-

træden, og som kan beskrives som en øget

professionalisering.

Re-godkendelse -

gennemgang af tilbuddenes

juridiske grundlag

I forbindelse med socialtilsynets re-god-

kendelsesforløb i 2014/2015, konstaterede

Socialtilsyn Syd, på lige fod med de øvrige

socialtilsyn, at flere tilbuds juridiske grundlag

ikke stemte overens med tilbuddets faktiske

forhold, idet tilbuddene f.eks. 1. januar 2014

var overført fra tidligere tilsynsmyndighed som

tilbud i henhold til lov om social service § 107,

samtidig med at de enkelte borgere havde en

lejekontrakt, enten i henhold til lejeloven, eller i

henhold til lov om leje af almene boliger.

Da botilbud i henhold til lov om social service

kapitel 20 ikke er omfattede af lejelovgivnin-

gen, jf. § 111, gik socialtilsynet i dialog med

de enkelte tilbud, med det formål at bringe

overensstemmelse mellem tilbuddets juridiske

grundlag og de faktiske forhold.

Det kunne konstateres, at hovedparten af de

berørte tilbuds bygningsmasse var oprettet i

henhold til lov om almene boliger m.v., hvorfor

en tilpasning af enten tilbuddets godkendelse

eller af kommende borgeres boligforhold var

nødvendig.

Tilbuddenes faglige og

organisatoriske udvikling

Gennemsnitsbedømmelserne af de fire typer af

sociale tilbud i Syddanmark på grundlag af de

udvalgte indikatorer i ‘det fælles indikatorsæt’

viser, at tilbuddenes kvalitet generelt bedøm-

mes at være temmelig høj.

Alle gennemsnit ligger således i den øvre

ende af kvalitetsmodellens 5-punktsskala. Det

gælder såvel bedømmelsen af tilbuddene som

helhed som gennemsnitsbedømmelserne af de

enkelte tilbudstyper.

I gennemgangen af bedømmelserne på indi-

På den baggrund igangsatte Socialtilsyn Syd en

konkret dialog med de enkelte tilbud, hvor til-

buddene i de fleste tilfælde slutteligt blev med-

delt godkendelse med vilkår om fremsendelse

af plan for at bringe godkendelsesgrundlaget

i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Planen skulle indeholde en redegørelse for

hvordan følgende elementer skulle håndteres

fremadrettet:

• Tilpasning af visitationsgrundlag

• Tilpasning af boligforhold

• Tilpasning af ydelsesbeskrivelse på Tilbuds-

portalen

• Tilpasning af budgetter og takster

Såfremt tilbuddene ønskede en ændring af

tilbuddets juridiske grundlag, skulle planen

vedlægges en ansøgning om væsentlige

ændringer eller indeholde en stillingtagen til

ansøgningsforløbet.

Såfremt tilbuddet ønskede at udfase eksiste-

rende lejekontrakter, skulle planen indeholde

en beskrivelse af, hvordan tilbuddet ville forhol-

de sig til fremtidige borgere, samt efter hvilken

kadence afvikling af daværende borgeres leje-

kontrakter ville foregå, eksempelvis gennem

naturlig afgang.

Socialtilsyn Syd har ved denne fremgangsmåde

undgået, at enkelte tilbud i en længere periode,

herunder en periode gående ud over fristen for

re-godkendelse den 31. december 2015, har

haft vilkår knyttet til deres godkendelse, hvor-

med tilbuddet ikke ville være endelig godkendt

i henhold til lov om socialtilsyn.

Socialtilsyn Syds løsningsmodel

For at skabe afklaring på området, beslutte-

de socialtilsynet i efteråret 2014 at håndtere

problematikken ud fra perspektiver omkring

borgernes retssikkerhed og kommunernes

fremadrettede visitation til de enkelte tilbud.

Herudover skulle socialtilsynet ligeledes tage

højde for hensynet til fristen for re-godkendelse.

Re-godkendelse

I henhold til lov om socialtilsyn §26,

stk. 1 skulle tilbud omfattet af §4,

stk. 1, nr. 1 og 2 re-godkendes efter

reglerne i lov om socialtilsyn inden

1. januar 2016 for at kunne indgå i

den kommunale forsyning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Eksempel på plan for at bringe overensstemmelse mellem juridisk grundlag

og faktiske forhold i sag om manglende overensstemmelse mellem formalitet,

visitationsgrundlag og praksis

Formalitet

Botilbuddene er godkendt

efter §§107 og 108 i Servicelo-

ven.

Visitationsgrundlag

Borgerne er visiteret til et botil-

bud efter Servicelovens

§§107 og 108.

Praksis

Borgerne bor i almennyttige

boliger opført efter Lov om

Almene Boliger og får den indi-

viduelle støtte efter §§83 og 85

i Serviceloven.

Fremadrettet procedure

Formalitet

Den boligmæssige ramme er

godkendt efter Lov om Almene

Boliger.

Den individuelle støtte er

godkendt efter §§83 og 85 i

Serviceloven.

Visitationsgrundlag

Den boligmæssige ramme er

visiteret efter Lov om Almene

Boliger.

Den individuelle støtte er

visiteret efter §§83 og 85 i

Serviceloven.

Praksis

Borgerne bor i almennyttige

boliger opført efter Lov om

Almene Boliger og får den indi-

viduelle støtte efter §§83 og 85

i Serviceloven.

Resultatet af Socialtilsyn Syds

gennemgang

I forbindelse med re-godkendelse af de enkelte

tilbud, har Socialtilsyn Syd udstedt 68 afgørel-

ser om godkendelse med vilkår på tilbudsområ-

det, hvoraf hovedparten vedrører tilbuddenes

juridiske grundlag.

I størstedelen af disse tilfælde, har tilbuddene

indleveret en fyldestgørende plan, hvorfor

Socialtilsyn Syd har ophævet meddelte vilkår,

hvorved tilbuddene er blevet endeligt god-

kendt. I enkelte tilfælde, har det været nød-

vendigt at indhente supplerende oplysninger

vedrørende fremsendte plan, hvorefter social-

tilsynet har kunne ophæve vilkåret.

Da vilkårene i forbindelse med tilbuddenes

juridiske grundlag ikke har indeholdt krav om

f.eks. udfasning af lejekontrakter inden en

bestemt periode, eller krav om konkret til-

pasning af målgruppe, således at tilbuddenes

visiterede målgruppe afspejlede det juridiske

grundlag, har socialtilsynets løsning medført,

at de tilbud, hvor uoverensstemmelse mellem

det juridiske grundlag og de faktiske forhold

kunne konstateres, fik meddelt endelig godken-

delse, såfremt fremsendte plan indeholdt en

realistisk plan for tilpasning, således at tilbud-

dets drift kunne fortsætte ud over 2015.

For på sigt at sikre, at de enkelte tilbud gen-

nemfører tiltag i overensstemmelse med den

fremsendte plan for tilpasning, vil Socialtilsyn

Syd fremadrettet føre tilsyn med planens efter-

levelse, således at tilbuddene over en periode

vil gennemgå ændringer frem til endelig juste-

ring er gennemført.

Driftsherrernes tilbagemeldinger

til socialtilsynet

Lov om social

service, §111

Efter § 111 er botilbud efter

§§ 107-110 ikke omfattet af

lejelovgivningen. Dette betyder, at

tilbuddene ikke på samme måde

som lejeboliger, reguleres i forhold

til f.eks. depositum, husleje og

vedligeholdelsespligt. Betaling for

ophold i botilbuddet reguleres dog

af bekendtgørelse om betaling for

botilbud m.v. efter servicelovens

kapitel 20 samt om flytteret i

forbindelse med botilbud efter § 108.

Ovenstående afklarings- og tilpasningsforløb

har medført nogle udfordringer for driftsher-

rerne, som primært har været kommuner, da

forløbene har påkrævet en stillingtagen til

fremtidig drift.

På trods af den oftest omfattende proces har

Socialtilsyn Syd primært modtaget positive

tilbagemeldinger samt en forståelse for og vilje

til at rydde op inden for området. Dette har

resulteret i en velvilje til at involvere og oriente-

re socialtilsynet i de enkelte sags skridt, hvilket

fremadrettet vil sikre et mere kvalificeret tilsyn.

Tilbuds juridiske

grundlag

Et tilbuds juridiske grundlag er den §

i lov om social service som tilbuddet

er godkendt efter, f.eks. § 107

(midlertidigt botilbud for voksne).

Et tilbud kan godt være godkendt

efter flere §’er.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Eksempel på orientering og involvering af Socialtilsyn Syd

Tids- og handleplan

Tidsfrist

24. september 2015

29. september 2015

1. oktober 2015

Opgave

Overordnet styregruppemøde

Styregruppemøde

Orientering om det videre forløb til

Socialtilsyn Syd

Paragraffer rettes på Tilbudsportalen

Ændringer til opsætning på

Tilbudsportalen – XXX tilbud skal under

aflastning og ikke have egen side

Sagsfremstilling til Direktion, Social- og

Sundhedsudvalget og Handicaprådet

Styregruppemøde

MED-udvalg på tilbud A og tilbud B

Tilbud C informeres

Styregruppemøde

Oversigt over beboere inkl. Handle- og

betalingskommune.

Overordnet styregruppemøde

Foreløbig information til Handle- og

betalingskommuner. Information om at

vi nu agter at gå over til det nye system.

Styregruppemøde

VUM på alle beboere (fra YY Kommune)

Borgere fra andre kommuner

Overordnet styregruppemøde

Grundpakken klar

Ydelsespakker klar

Informationsmøder for beboere og

pårørende på tilbud A og tilbud B

Overordnet styregruppemøde

Beboere indplaceres i pakker

Overordnet styregruppemøde

Kontoplansændringer

Udmelding til kommunerne om, hvilke

pakker deres borgere får.

Evt. forhandling med kommunerne om

ændring i pakketildeling

Ansvarlig

Professionalisering af

plejefamilierne

I STS definerer vi en professionel plejefami-

lie som en familie, der arbejder målbaseret

efter barnets handleplansmål, og er i stand til

at omsætte disse mål til positive resultater i

arbejdet med barnet – en professionalisme, der

finder sted inden for rammerne af egen familie,

24 timer i døgnet og samtidig med, at familien

lever et almindeligt hverdagsliv.

Med Lov om socialtilsyn stilles de samme krav

til plejefamilierne som til øvrige sociale døgntil-

bud om en professionel tilgang i opgaveløsnin-

gen og løbende kompetenceudvikling.

“Sociale døgntilbud huser mange forskel-

lige målgrupper og har meget forskellige

størrelser. Ikke desto mindre bør der for

alle tilbud kunne stilles krav om, at de har

en professionel tilgang, og at de formår at

sikre, at borgeren trives og helst forbedrer

borgerens situation. Og alle tilbud skal

også løbende opdatere deres viden og

kompetencer”.

(Bemærkninger til forslag om Lov om

socialtilsyn, afsnit 1.2)

familierne bedømmes efter en række udvalgte

indikatorer i Kvalitetsmodellen, som tilsammen

tydeliggør plejefamiliernes tilgang til opgaven

som plejefamile.

De udvalgte indikatorer ses nedenfor.

Vi har desuden undersøgt udviklingen på de

samme indikatorer fra 2014 og 2015.

Oktober 2015

27. oktober 2015

November 2015

19. november 2015

25. oktober 2015

1. december 2015

Social og Handicap

Social- og Sundhedsafdelingen –

14. december 2015

31. december 2015

Social og Handicap –

i samarbejde med hjemkommu-

nerne.

Økonomi –

Styregruppen fungerer som

arbejdsgruppe for dette arbejde.

Til at belyse graden af professionalisering i ple-

jefamilierne i 2015 har vi undersøgt, hvordan

3.a Barnets kontakt og samvær

med sin familie, søskende og

netværk

3.b Plejefamiliens samarbejde

med og inddragelse af barnets

forældre

4.a Plejefamiliens kendskab til

målene for anbringelsen

4.b Plejefamiliens understøttelse

af målene i barnets handleplan

8.c Plejefamiliens samarbejde med

anbringende myndighed og

andre professionelle

8.d Plejefamiliens fokus på kon-

tinuerlig udvikling af nødvendige

kompetencer

1. februar 2016

1. marts 2016

Marts 2016

31. marts 2016

1. maj 2016

30. maj 2016

1. september 2016

September 2016

Social og Handicap –

Økonomi –

Social og Handicap –

Fra 2014 til 2015 kan vi se en udvikling i

plejefamilierne i retning af en højere grad af

professionalisme end tidligere i opgaveløsningen.”

Tilsynskonsulent på plejefamilieområdet i Socialtilsyn Syd

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Barnets samvær med familie og søskende

Plejefamiliens samarbejde med anbringende kommune

Indikator 3.a

“Barnet har kontakt og

samvær med sin familie,

herunder søskende og med

netværk i overensstemmelse

med barnets handleplan og

aftaler med anbringende

kommuner.”

2014

2015

3,9

4,2

2014-2015

4,1

Indikator 8.c

“Plejefamilien bidrager

aktivt og konstruktivt til sam-

arbejdet med anbringende

myndighed og andre profes-

sionelle omkring barnet.”

2014

2015

4,3

4,5

2014-2015

4,4

Fordeling af

bedømmelserne

1 =

2,36 %

2 =

1,58 %

3 =

5,91 %

4 =

20,27 %

5 =

69,88 %

Fordeling af

bedømmelserne

1 =

0,56 %

2 =

0,44 %

3 =

5,86 %

4 =

23,08 %

5 =

70,05 %

FAKTA:

Næsten alle plejefamilier opfylder i

høj eller meget høj grad dette.

FAKTA:

Næsten alle plejefamilier bidrager

aktivt til samarbejdet

Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre

Plejefamiliens samarbejde med anbringende myndighed og andre

professionelle bedømmes højt eller meget højt i 93 % af plejefamilierne.

Indikator 3.b

“Plejefamilien samarbejder

med og inddrager barnets

forældre i overensstemmelse

med barnets handleplan og

aftaler med anbringende

kommune.”

2014

2015

4,0

4,3

2014-2015

4,2

Fordeling af

bedømmelserne

1 =

1,75 %

2 =

0,86 %

3 =

7,08 %

4 =

23,51 %

5 =

66,79 %

Plejefamilier har tilkendegivet, at de i forbindel-

se med socialtilsynets første tilsynsbesøg blev

bevidste om nødvendigheden af at arbejde

efter konkrete mål for barnet. Efterfølgende har

mange plejefamilier været opsøgende i forhold

til handlekommunerne og indhentet handle-

plansmål.

Dialogen med socialtilsynet omkring kvali-

tetsmodellen bidrager til, at familierne har

fået fokus på at dokumentere deres arbejde.

Tidligere har plejefamilierne i et vist omfang

arbejdet på grundlag af mundtlige aftaler med

sagsbehandlerne. Kvalitetsmodellen har med-

virket til, at plejefamilierne er blevet bevidste

om vigtigheden af at dokumentere aftaler, pro-

cesser etc. - og dokumentationen medvirker til

at fastholde både plejefamilien og kommunen

på opgaven.

FAKTA:

Ca. 90 % samarbejder med og

inddrager barnets forældre

Barnets kontakt og samvær med familie, søskende og netværk samt

plejefamiliens samarbejde med barnets forældre bedømmes højt

eller meget højt i 90 % af plejefamilierne.

De plejefamilier, der er gode til forældresam-

arbejde er bevidste om, at de som plejefamilie

skal kunne mere end “bare” at være en “almin-

delig familie”. I samarbejdet med barnets foræl-

dre og øvrige netværk, arbejder disse familier

ud fra et helhedssyn på opgaven. De er bevidste

om de biologiske forældrenes betydning for

barnets trivsel og opvækst, og ved, at et godt

samarbejde mellem plejeforældre og biologi-

ske forældre er altafgørende for barnet.

I dialogen med Socialtilsynet understøttes

den gode udvikling, fordi dialogen om pleje-

familiens samarbejde med barnets familie og

netværk med udgangspunkt i kvalitetsmo-

dellen, får plejefamilien til at reflektere over

samarbejdet, vigtigheden for barnet af et godt

samarbejde, årsagerne til et evt. mindre godt

samarbejde, og måder hvorpå samarbejdet kan

forbedres.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Plejefamiliens kendskab til og understøttelse af barnets handleplansmål

Plejefamiliens fokus på kompetenceudvikling

Indikator 4.a

“Plejefamilien kender de mål,

der er opstillet for anbringel-

sen eller aflastningsopholdet

i barnets handleplan.”

2014

2015

3,9

4,2

2014-2015

4,1

Indikator 8.d

“Plejefamilien har fokus

på kontinuerligt at udvikle

nødvendige kompetencer i

forhold til plejeopgaven.”

2014

2015

4,0

4,1

2014-2015

4,1

Fordeling af

bedømmelserne

1 =

2,23 %

2 =

1,62 %

3 =

8,51 %

4 =

17,56 %

5 =

70,08 %

Fordeling af

bedømmelserne

1 =

3,54 %

2 =

4,61 %

3 =

15,89 %

4 =

24,268%

5 =

51,28 %

FAKTA:

En meget lille del af familierne

kender ikke målene.

75 % af alle plejefamilier har i høj

eller meget høj grad fokus på at

udvikle nødvendige kompetencer.

76 % af plejefamilierne bedømmes i høj eller meget høj grad at have

fokus på kontinuerlig udvikling af deres kompetencer ift. opgaven.

Indikator 4.b

“Plejefamilien kan redegøre

for, hvordan de understøtter

opfyldelsen af de mål, der er

opstillet for barnets anbrin-

gelse eller aflastningsophold i

plejefamilien.”

2014

2015

3,9

4,2

2014-2015

4,1

Fordeling af

bedømmelserne

1 =

2,36 %

2 =

1,58 %

3 =

5,91 %

4 =

20,27 %

5 =

69,88 %

Via dialogen med socialtilsynet med udgangs-

punkt i kvalitetsmodellen reflekterer plejefami-

lierne over egen praksis og bliver mere bevidste

om, hvordan de arbejder. Deres praksisviden

flyttes i mange tilfælde fra ubevidst til bevidst,

og de bliver opmærksomme på, om noget kan

gøres anderledes og bedre.

Plejefamiliernes opmærksomhed på betyd-

ningen af at arbejde mål- og vidensbaseret er

et vigtigt skridt i retning af større professiona-

lisme. Et led i professionaliseringen er en øget

forståelse for at tilegne sig ny viden, herunder

viden om nye metoder.

Familierne har fået øget fokus på kompeten-

ceudvikling og udvikler sig bl.a. ved at være

opsøgende i forhold til supervision og efterud-

dannelse. Der er f.eks. en voksende bevidsthed

om, at det er et vigtigt element i den professio-

nelle plejefamilie at adskille sine egne følelser

i forhold til barnet, så man f.eks. ikke tager

barnets frustrationer på sig. Dette kan være en

vanskelig opgave, og plejefamilierne oplever

derfor behov for via supervision at lære at

håndtere barnets følelser hensigtsmæssigt og

professionelt og ikke involvere sig for følelses-

mæssigt.

Plejefamiliernes skridt i retning af

professionalisme i opgaveløsningen

Fra 2014 til 2015 ses en stigning på mellem 20%

- 30 % i antallet af plejefamilier, som scorer højt

eller meget højt i den gennemsnitlige bedøm-

melse af de udvalgte indikatorer.

Overordnet vurderes dialogen mellem plejefa-

milie og socialtilsyn at være med til at fremme

plejefamiliernes professionaliseríng.

Plejefamilierne giver generelt udtryk for, at det

har stor betydning for dem, at der er kommet

et professionelt og uafhængigt tilsyn, der

målrettet kan se familien fra andre vinkler, end

den anbringende kommune kan. Det betyder,

at der kan opnås et “360 graders” billede af

plejefamilien, hvorved familiernes udvikling og

professionalisering kan understøttes på meget

konkret vis.

Familierne er blevet bevidste om, at der er

formelle rammer for deres opgave i form af en

godkendelse til et bestemt antal børn med en

bestemt belastningsgrad. Denne bevidstgørel-

se betyder, at plejefamilierne i højere grad kan

medvirke til en relevant matchning, når et barn

skal anbringes.

Alene det, at få eksternt tilsynsbesøg, med-

virker til, at familierne opfatter sig selv som

havende del i en professionel opgave. Dette

understøttes yderligere af, at der med opta-

gelse på Tilbudsportalen sker en formaliseret

synliggørelse af familien som plejefamilie.

FAKTA:

Kun ca. 10 % af plejefamilierne kan i lav

eller middel grad redegøre for, hvordan de

understøtter målene for barnets anbringelse.

Plejefamiliens kendskab til og understøttelse af barnets handleplansmål

bedømmes højt eller meget højt i hhv. 88 % og 90 % af plejefamilierne.

Plejefamiliernes kendskab til barnets handle-

plansmål er i forbindelse med socialtilsynets

besøg i 2015 langt større end det var ved første

tilsynsbesøg i 2014. Plejefamilierne har tilken-

degivet, at det har skubbet på den positive

udvikling, at de fik en tilsynsrapport i 2014,

hvor de scorede lavt på kendskabet til og

understøttelsen af barnets handleplansmål.

I 2015 er mange plejefamilier blevet opmærk-

somme på at modtage barnets handleplan fra

den anbringende kommune allerede fra starten

af anbringelsen. Familierne har i stigende grad

fokus på vigtigheden af at anvende handlepla-

nens mål i arbejdet med barnet, og på mulig-

heden for at have en opfølgende dialog med

kommunen om handleplanen.

Kvalitetsmodellen og dialogen med socialtilsy-

net har medvirket til at synliggøre de forvent-

ninger/krav, der stilles til familien som plejefa-

milie. Når de arbejder målrettet på at opfylde

barnets handleplansmål, styrkes plejefamilien

og opnår sikkerhed for at gøre det rigtige for

barnet.

I denne sammenhæng er der kommet et øget

fokus på de udviklingsmuligheder, som findes

og behovet for mere viden og kompetenceud-

vikling.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Kvaliteten af de sociale

tilbud belyst i fokuspunkter

TILBUDSOMRÅDET

Med Lov om socialtilsyn er tilbuddets doku-

mentation af resultater et formaliseret led i

bedømmelsen af tilbuddenes kvalitet.

Kvaliteten i et tilbud afhænger af, at tilbud-

dets metoder medvirker til at sikre borgernes

trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for

borgerne, som er beskrevet i de mål, som de

visiterende kommuner har opstillet for ophol-

det på tilbuddet.

I den forbindelse er det en forudsætning, at

tilbuddet har kendskab til den enkelte borgers

indsatsmål og anvender relevante metoder i

forhold hertil samt dokumenterer resultaterne

for borgeren mhp justering af indsatsen og

sandsynliggørelse af, at indsatsen opnår den

forventede effekt.

I årsrapporten har vi sat fokus på målgruppere-

levansen af tilbuddenes indsatser samt tilbud-

denes dokumentation af resultater og graden af

målopfyldelse for borgerne. I Kvalitetsmodellen

drejer det sig om: Tema 3, Målgrupper, metoder

og resultater, Kriterium 3: Tilbuddet arbejder

med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse

systematisk med faglige tilgange og metoder,

der fører til positive resultater for borgerne.

Indikatorerne 3.a, 3.b og 3.c.

Vi har undersøgt udviklingen i tilbuddenes

bedømmelser på de tre indikatorer fra 2014 til

2015 og status på kvaliteten af indikatorerne

ved udgangen af 2015.

De fleste børn- og

ungetilbud har

udarbejdet en kost-

og sundhedspolitik,

og de har generelt

stort fokus på skole,

uddannelse og

beskæftigelse samt

fremmøde”.

Tilsynskonsulent

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Fokus på tilbuddenes målgrupperelevans og

resultatdokumentation

Udviklingen i børn/unge- og voksentilbuddenes målgrupperelevans, dokumentation

og resultater. Gennemsnitsbedømmelser i begge tilbudstyper i 2014 og 2015

Kriterium 3

Indikator 3. a

Indikator 3. b

Indikator 3. c

4,1

Tilbuddenes målgrupperelevans,

dokumentation og resultater ved

udgangen af 2015

Tilbuddenes procentvise fordeling på

5-punktsskalaen

3.a

3.b

3.c

Dokumentation af positive resultater er den

indikator, hvor der ses flest lave bedømmel-

ser, dvs. som flest tilbud har sværest ved at

opfylde tilfredsstillende.

Refleksioner fra tilsynspraksis

Tilbuddenes kendskab til borgernes

indsatsmål er øget fra 2014 til 2015

Generelt ses i 2015 flere handleplaner og konkre-

te mål på borgerne. Nogle kommuner er meget

opmærksomme på, at der udarbejdes konkrete

indsatsmål for anbringelsen og visiterer ikke

uden, at der foreligger indsatsmål. Med indsats-

mål bliver bestillingen tydelig og sætter rammer-

ne for, hvad det er, der skal arbejdes med.

Tilsvarende er nogle tilbud meget opmærk-

somme på at modtage indsatsmål fra de

anbringende kommuner at arbejde efter og

stiller som krav i forbindelse med bestillingen

af anbringelsen, at kommunerne udleverer

handleplansmål.

Eksemplerne på godt samarbejde mellem

kommuner og tilbud med fælles opfølgning på

borgernes mål og resultater er blevet flere.

Indsatsens relevans for målgruppen

Tilbuddets resultatdokumentation

Dokumentation af positive resultater for borgerne

100%

90%

80%

82%

67%

60%

4,4

4,1

4,6

3,8

4,1

3,7

70%

4,2

3,6

4,0

4,1

3,6

60%

50%

40%

30%

20%

10%

13%

10%

Bedømmelse

Lav (1+2) Middel (3)

27%

23%

15%

3.a 2014

3.a 2015

3.b 2014

3.b 2015

■

Voksne

■

Børn og unge

•

3.c 2014

3.c 2015

Højt (4+5)

Kvaliteten i Børn- og ungetilbuddene udvik-

ler sig positivt inden for alle tre indikatorer

fra 2014 til 2015. Voksentilbuddene holder

samme kvalitetsniveau, undtagen på resul-

tatdokumentation, hvor gennemsnitsbe-

dømmelsen går svagt tilbage.

•

Kvaliteten bedømmes generelt at være høje-

re i børn-/ungetilbuddene end i voksentil-

buddene både i 2014 og 2015.

Begge tilbudsområder ligger over middel-

vurderingen 3 på bedømmelsesskalaen

både i 2014 og 2015 i alle gennemsnitssco-

rer.

Børn- og ungeområdets anvendelse af

fagligt relevante tilgange for målgruppen

er den indikator, hvor der ses den største

fremgang.

•

Børn- og Ungetilbuddenes dokumentation

af indsatser og opnåelse af positive resulta-

ter udvikler sig positivt fra 2014-2015.

På voksenområdet bedømmes indsatser-

nes relevans og tilbuddenes opnåelse af

positive resultater at holde samme niveau i

2014 og 2015.

Der ses en svag tilbagegang i voksenom-

rådets resultatdokumentation fra 2014 til

2015.

Opnåelsen af positive resultater på voksen-

området er den indikator, der viser det lave-

ste gennemsnit af alle indikatorer på begge

tilbudsområder i både 2014 og 2015.

Ved udgangen af 2015 er hovedparten af til-

buddene i stand til at dokumentere positive

resultater i forhold til opfyldelsen af de mål,

de visiterende kommuner har opstillet for

borgernes ophold.

•

Indsatsens målgrupperelevans er den indi-

kator, som flest tilbud: 82% opnår en høj

eller meget høj bedømmelse for.

Tilbuddets resultatdokumentation er den

indikator, som næst flest tilbud: 67% opnår

en høj eller meget høj bedømmelse for.

Tilbuddenes dokumentation af positive

resultater for borgerne er den indikator,

hvor tredje flest tilbud: 60% bedømmes

højt elle meget højt – eller den indikator der

bedømmes lavest af de tre.

Sammenlagt bedømmes mere end 87% af

samtlige regodkendte tilbud i 2015 at være i

stand til i ‘middel – høj – meget høj’ grad at

dokumentere positive resultater i forhold til

opfyldelsen af de mål, de visiterende kom-

muner har opstillet for borgernes ophold.

En lille andel af tilbud dvs. fra 3%-13%,

bedømmes lavt ift. opfyldelse af målgrup-

perelevans, dokumentation og resultater.

Der er stadig tilbud, som ikke kender

borgernes indsatsmål

Hvis tilbuddene ikke kender borgernes ind-

satsmål skyldes det ofte, at kommunerne ikke

sender indsatsmålene til tilbuddene og i øvrigt

heller ikke involverer tilbuddene i forbindelse

med opfølgning og revision af målene.

Manglende kendskab til borgerens mål kan

også skyldes, at tilbuddene ikke er opsøgende

ift. at modtage mål på grund af en “ideologisk”

modstand mod at skulle arbejde baseret på

kommunalt fastsatte mål for borgerne. Visse

tilbud mener nemlig, at tilbuddet skal fungere

som en familie, uafhængigt af ‘systemet’. Dette

gør sig særligt gældende i meget små tilbud,

der er startet som plejefamilier.

På voksenområdet er handleplanen alene et

tilbud til borgeren. Der udarbejdes derfor ofte

blot en bestilling til tilbuddet og ikke nødven-

digvis mål for indsatsen. Hovedparten af mål-

grupper på voksenområdet er anbragt i mange

år – ofte på det samme tilbud. Kommunerne

har ofte anbragt disse borgere med det ene for-

mål, at de ‘skal have et godt liv’. Kommunernes

kendskab til borgerne er i disse tilfælde spora-

disk, mens tilbuddets kendskab til borgerne er

•

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

stort. Som konsekvens heraf har kommunerne

i mange tilfælde overladt til tilbuddene at følge

internt op på borgeren.

Nogle tilbud arbejder med borgere uden

kommunale mål

I de tilfælde, hvor der ikke er udarbejdet

kommunale indsatsmål for borgeren, benytter

nogle tilbud visitationspapirerne som grundlag

for at udarbejde egne indsatsmål/pædagogi-

ske mål. Andre tilbud udarbejder indsatsmål/

pædagogiske på baggrund af en observations-

periode på f.eks. 14 dage.

Det ses også, at tilbuddets mål fremlægges for

kommunen, som derefter gør målene til kommu-

nens indsatsmål for borgeren. Borgeren indpas-

ses således i tilbuddets system frem for omvendt

med udgangspunkt i det individuelle helheds-

perspektiv på borgerens situation, som den

kommunale myndigheder får via børnefaglige

undersøgelser (§ 50) på børn- og ungeområdet/

helhedsvurdering på voksenområdet.

På voksentilbuddene kan kvaliteten af de

pædagogiske mål, som tilbuddene udarbej-

der for borgerne, i de tilfælde hvor der ikke er

kommunale indsatsmål, være meget svingende

og meget lidt retningsgivende for helheden i

indsatsen. I ét eksempel ses som et mål for bor-

geren at gå ud med skraldespanden hver dag.

Det fremgår ikke, hvad det pædagogiske formål

med denne aktivitet er, og hvilke resultater for

borgeren, der ønskes opnået hermed.

Tilbuddenes fokus for borgere, der har boet

på tilbuddet i mange år, ændres ofte til mere

omsorg end rehabilitering, hvilket for nogle

målgrupper ex. udviklingshæmmede kan synes

mere relevant end hårde, målbare mål.

En del tilbud råder ikke over IT til understøttel-

se af dokumentationsarbejdet, og nogle steder

skriver man end ikke dagbog på de enkelte

borgere.

Socialtilsynet har aktuelt primært fokus på

skriftlig dokumentation, men det ses også, at

tilbuddene i vidt omfang bruger f.eks. video og

opslagstavler. Hvis disse kilder skal inddrages

forudsætter det imidlertid, at tilbud og/eller

socialtilsyn er opmærksomt på, at der kan være

andet relevant materiale end skriftligt materi-

ale.

Foruden relevante it systemer til dokumenta-

tionsopgaven er bemestring af de samme it

systemer et udviklingspunkt for tilbuddene.

Vigtigst er at udvikle tilbuddets dokumentati-

onskompetencer til sikring af systematisk, mål-

rettet og relevant dokumentation af tilbuddets

resultater.

Dokumentation af resultater, når

indsatsmål fra kommunen mangler

Tilbud, der ikke har modtaget indsatsmål fra

de visiterende kommuner, bedømmes i et vist

omfang divergerende for deres dokumentation

af resultater.

Nogle tilsynskonsulenter bedømmer konse-

kvent dokumentationen lavt, hvis tilbuddet

ikke har modtaget indsatsmål – uanset evt.

positive resultater.

Argumentet for at bedømme tilbuddet lavt

trods positive resultater er, at alle resultater

kan kaldes positive, når der ikke er defineret et

udgangspunkt og et mål for indsatsen.

Andre konsulenter vil bedømme tilbuddet rela-

tivt højt, hvis tilbuddet arbejder med resultat-

dokumentation og kan dokumentere positive

resultater, selvom de ikke har modtaget kom-

munale mål, men f.eks. selv har opstillet mål

for indsatsen.

Argumentet for at bedømme et tilbud højt, som

trods manglende indsatsmål fra kommunen,

som har arbejdet godt og selv har udarbejdet

mål, er, at det er tilbuddet og ikke kommunen,

som skal bedømmes. Dog kan et tilbud, der

ikke har de kommunale indsatsmål, ikke score

meget højt.

nede mål ikke er operationaliseret i konkrete

delmål, som tilbuddet kan tage udgangspunkt i

indsatsen til borgerne - og dokumentere deres

indsats og resultater i forhold til.

Ofte ses det også, at tilbuddene laver statusbe-

skrivelser på borgerne, der dog som hovedregel

ikke tager afsæt i borgerens handleplansmål/

indsatsmål eller dokumenterer, hvordan

tilbuddet understøtter borgerens mål. Status-

beskrivelserne er alene beskrivelser af status

quo, som derfor heller ikke evaluerer borgerens

udvikling eller dokumenterer hvilke resultater,

der kan tilskrives tilbuddets indsatser.

Nogle voksentilbud, især de ‘gamle’ tilbud,

arbejder i højere grad ud fra en fællesskab-

stænkning end ud fra de individuelle mål for

borgeren – som lovgivningen nu har i fokus.

Disse tilbud kan have svært ved at redegøre for,

hvordan de understøtter borgerens individuelle

mål, men kan med lethed redegøre for hvilket

fællesskab tilbuddet medvirker til at udvikle.

Endelig kan der ikke ses bort fra, at der kan

være en vis ‘kulturel’ modstand mod dokumen-

tationsarbejdet i en del tilbud: ‘Skal man skrive

eller være sammen med borgerne’. Hertil mang-

ler mange tilbud både dokumentations- og

IT kompetencer samt -redskaber for at kunne

dokumentere pålideligt.

Dokumentationens pålidelighed

Generelt vurderer tilsynskonsulenterne ikke

tilbuddenes dokumentationsmetoder og disses

pålidelighed. Dog foretages en vis kildekritik.

Det er ikke nok, at tilbuddet “synes” det går

godt. F.eks. gør følgende vurderinger sig gæl-

dende:

• Skriftlig dokumentation vægter højere end

f.eks. video og andre kilder.

• Hvis der ved ‘triangulering’, som foreskre-

vet i ‘Håndbog for tilsynsførende’, viser sig

at være sammenhæng i de oplysninger,

der gives til socialtilsynet, vil konsulenten

vurdere, at der er tale om pålidelig doku-

mentation.

• Hvis der kan aflæses udvikling af indsats-

målene i en borgers handleplaner, vurderes

der at være tale om pålidelig dokumentati-

on af positive resultater.

• Når det fremgår, at dokumentationen er

løbende og systematisk med samme meto-

de og emne.

Resultatdokumentation er et ret nyt

fænomen i sociale tilbud

Systematisk dokumentation af indsatser er et

relativt nyt fænomen på tilbudsområdet. Heller

ikke de anbringende kommuner har tidligere

haft forventninger om dokumentation i forbin-

delse med anbringelsen af borgere. Imidlertid

ses et voksende krav i kommunerne til at kunne

se, “hvad får man for pengene”.

I 2015 er situationen på dette område, at nogle

tilbud bruger håndskrevne dagbogsnotater,

mens andre tilbud inden for de sidste 2 år – og

her kan konsulenterne identificere en udvikling

mellem 2014 og 2015 – har investeret i avance-

rede IT systemer, der understøtter resultatdo-

kumentation og effektmåling.

Når dokumentationen mangler

Manglende dokumentation skyldes ofte, at den

anbringende kommunes indsatsmål er meget

generelle og overordnede, og at de overord-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Men dokumentationsmetoder, kildekritik eller

ej oplyser tilsynskonsulenterne, at tilbuddenes

kvalitet altid vurderes efter, om de evaluerer på

egen indsats og løbende tilpasser den efter bor-

gerens behov. Det er væsentligt for at tilbuddet

kan opnå en god bedømmelse, at det reflekte-

rer over egne indsatser og faglige tilgange – og

anvender disse refleksioner til forbedring af

indsatsen.

Fra 2014 til 2015 har tilbuddene generelt fået

mere fokus på dokumentationen af borgernes

udvikling og iværksat nye tiltag og metoder.

F.eks. har nogle tilbud indkøbt it baserede

effektmålingssystemer, der kan vise de enkelte

borgeres udvikling. Nogle tilbud er begyndt

systematisk at dokumentere deres resultater

på anden vis. Og nogle tilbud har taget syste-

mer i brug, der baserer sig på borgerens scoring

og dokumentation af egen udvikling.

Plejefamiliernes fordeling i Kvalitetsmodellens 5-punkts skala i 2014 og 2015

Sammenligning 2014 og 15

Fordelingen på kvalitetsmodellens 5-punktsskala

4.b Bedømmelser i 2015

4.b Bedømmelser i 2014

4.a Bedømmelser i 2015

87,6

72,4

■

Middel

14,73

16,34 6,32

8,51 4

13,22

100 %

PLEJEFAMILIEOMRÅDET

Fokus på plejefamiliernes

kendskab til og

understøttelse af målene i

barnets handleplan

Det er afgørende for kvaliteten i en plejefami-

lie, at plejefamiliens indsats medvirker til at

sikre barnets trivsel og resulterer i den ønske-

de udvikling for det barn eller de børn, der er

anbragt i plejefamilien.

I den forbindelse er det en forudsætning, at

plejefamilien har kendskab til de mål, som den

visiterende kommune har opstillet for barnets

udvikling og ophold i plejefamilien, og bidrager

aktivt til opfyldelsen af disse. Plejefamilien skal

over for socialtilsynet således kunne redegø-

re for, hvordan de understøtter barnets mål i

hverdagen.

Vi har sat fokus på bedømmelsen af plejefami-

lien kendskab til barnets mål og på plejefami-

liens redegørelse for, hvordan de aktivt under-

støtter disse. I Kvalitetsmodellen drejer det sig

om: Tema 3, Målgrupper, metoder og resultater,

Kriterium 4: Plejefamilien bidrager aktivt til at

opnå de mål, der er for barnets ophold i plejefa-

milien. Indikatorerne 4.a og 4.b.

Vi har desuden undersøgt udviklingen i plejefa-

miliernes bedømmelse på de to indikatorer fra

2014 til 2015 og status på kvaliteten af indikato-

rerne ved udgangen af 2015.

4.a Bedømmelser i 2014

■

Høj – meget høj

■

Lav – meget lav

•

Udviklingen fra 2014 til 2015 i plejefamiliernes kendskab til og understøttelse

af målene for barnets ophold i plejefamilien.

Gennemsnitsbedømmelser i 2014 og 2015

Kriterium 4

Indikator 4. a

Indikator 4. b

Skalabedømmelse 1-5

•

3,9

4,0

4,2

Plejefamilien kender kommunens mål for barnets ophold

Plejefamilien kan redegøre for, hvordan de understøtter barnets mål

•

En meget stor del af plejefamilierne ken-

der både i 2014 og i 2015 målene i barnets

handleplan. Gennemsnitsbedømmelsen er

stigende.

En meget stor del af plejefamilierne kan

redegøre for, hvordan de understøtter bar-

nets handleplansmål både i 2014 og 2015.

Gennemsnitsbedømmelsen er stigende.

Det bemærkes, at andelen af plejefamilier,

der kan redegøre for barnets handleplan,

er højere end andelen af plejefamilier, der

kender barnets plan i 2014. I 2015 er der

overensstemmelse i gennemsnitsbedøm-

melserne af de to indikatorer.

•

2014

■

Indikator 4.a

2015

■

Indikator 4.b

I 2015 kender 87,6 % af plejefamilierne ‘i

høj eller meget høj grad’ målene i barnets

handleplan. Dette er en stigning på 21,6 % i

forhold til 72,04 % 2014.

Antallet af plejefamilier, som bedømmes

til ‘kun delvis eller i mindre grad’ at kende

målene i barnets handleplan, er faldet med

43% fra 14,73% i 2014 til 8,51% i 2015.

Antallet af plejefamilier, som bedømmes til

‘ikke eller kun i meget ringe grad’ at kende

målene i barnets handleplan, er faldet fra

13,22 % i 2014 til knapt 4 % i 2015, hvilket er

et fald på 69%.

I 2015 bedømmes 81% af plejefamilierne til i

‘høj eller meget høj grad’ at kunne redegøre

for, hvordan de understøtter målene for

barnet. Dette er stigning på 5,19% i forhold

til 77% af plejefamilierne i 2014.

Antallet af plejefamilier, som bedømmes

til ‘kun delvis eller i mindre grad’ at kun-

ne redegøre for, hvordan de understøtter

målene i barnets handlingsplan er faldet

fra 16,34% i 2014 til 11% i 2015, hvilket er et

fald på 32%.

Antallet af plejefamilier, som bedømmes til

‘ikke eller kun i meget ringe grad’ at kun-

ne redegøre for, hvordan de understøtter

målene i barnets handleplan, er i 2015 8%,

hvilket i forhold til 6,32% i 2014 er en stig-

ning med 26%.

Den procentuelle opgørelse viser, at antallet

af plejefamilier, som ‘ikke eller kun i meget

ringe grad’ kan redegøre for, hvordan de

understøtter opfyldelsen af barnets mål er

vokset i 2015 i forhold til 2014.

Refleksioner fra tilsynspraksis

Antallet af plejefamilier som har

kendskab til og kan redegøre for,

hvordan de understøtter barnets mål er

støt stigende

Efter socialtilsynets tilsynsbesøg i 2014 er

både plejefamilier og kommuner blevet mere

opmærksomme på, at der stilles krav til ple-

jefamilien om kendskab til målene i barnets

handleplan, og om at plejefamilien skal kunne

redegøre for, hvordan de i deres arbejde med

barnet understøtter målene. Kommunerne

sikrer i højere grad end tidligere, at plejefamili-

erne holdes orienteret om målene i det enkelte

barns handleplan, og plejefamilierne rykker

den visiterende kommune for barnets mål, hvis

de ikke modtager dem.

Plejefamilier, som kender til og kan

redegøre for, hvordan de understøtter

barnets handleplansmål, har nogle

karakteristika

Plejefamilier, som kender barnets handle-

plansmål, og er gode at redegøre for, hvordan

de i deres praksis understøtter målene, er

plejefamilier, som er karakteriseret ved enten

at have et tæt samarbejde med den anbrin-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

gende kommune, at de har en god supervisor,

at målene i barnets handleplan er formuleret

tydeligt og konkret, og/eller at plejefamilien

har en faglig/uddannelsesmæssig baggrund,

der giver dem viden om, hvordan handle-

plansmålene kan omsættes til et styringsværk-

tøj for arbejdet med barnet.

til, hvem i kommunen de kan søge oplysninger

hos, er en tredje årsag til, at plejefamilien ikke

kan redegøre for, hvordan de understøtter

barnets mål.

Nygodkendelse

Plejefamilie

Indikatorbedømmelse og genoprettelse

af et misforhold

I 2014 var antallet af plejefamilier, som var i

stand til at redegøre for barnets mål, højere end

antallet af plejefamilier, der havde kendskab

til barnets mål. Når der ses bort fra, at data

fra 2014 er behæftet med en vis usikkerhed, er

forklaringen, at der dengang var en lidt uensar-

tet bedømmelsespraksis i socialtilsynet. I 2014

blev bedømmelsen baseret på, hvad plejefami-

lien fortalte, og hvor overbevisende de gjorde

det.

Hvis barnets handleplansmål var uklare eller

meget overordnede, hvilket ofte var tilfæl-

det, tillagde socialtilsynet ikke plejefamili-

ens redegørelse for de kommunale mål for

barnet afgørende betydning, når kvaliteten

af plejefamiliens arbejde med barnet skulle

bedømmes. I sådanne tilfælde var tilsynet ofte

mere opmærksomt på, hvordan plejefamilien

beskrev sit arbejde med barnet, end på redegø-

relsen for, hvad handleplansmålene sagde.

Det kunne således forekomme, at nogle konsu-

lenter bedømte det ‘højt eller meget højt’, at en

plejefamilie kunne fortælle godt og reflekteret

om sit arbejde med barnet, selvom plejefami-

lien ikke havde modtaget eller kunne redegøre

for barnets handleplansmål fra den visiteren-

de kommune. Andre tilsynskonsulenter ville

bedømme den samme plejefamilie ‘lavt eller

meget lavt’ på de samme indikatorer.

Kriterierne for bedømmelse af de enkelte indi-

katorer er præciseret fra 2014 til 2015. Social-

tilsyn Syd har igennem hele 2015 haft fokus på

plejefamiliernes kendskab til plejebarnets mål

og plejefamiliernes redegørelse for, hvordan de

understøtter disse – og på socialtilsynets egen

bedømmelsespraksis. I 2015 vurderes bedøm-

melserne således at være i bedre overensstem-

melse med indikatorens ordlyd, og de faktiske

forhold.

Forskellige vanskeligheder ligger til

grund for, at en del plejefamilier stadig

ikke kender barnets handleplansmål

Der er flere årsager til, at der stadig er pleje-

familier, som ikke har kendskab til barnets

handleplansmål. Nogle kommuner er ikke

opmærksomme på at informere plejefamilien

om barnets handleplansmål eller at følge op på

plejefamiliens arbejde med barnet. Dette kan

især være et problem for nygodkendte pleje-

familier, der er forsigtige med at stille krav til

kommunen, eller som i første omgang tillægger

det større vægt ‘at være der’ for barnet end at

rykke kommunen for barnets mål. Hvis kontak-

ten mellem handlekommunen og plejefamilien

er svag pga. f.eks. skiftende sagsbehandlere, er

plejefamilierne til sidst tilbøjelige til at opgive

at få barnets mål udleveret.

Der findes desuden eksempler på kommuner,

som ikke udarbejder handleplansmål, og pleje-

familier, som ikke er bevidste om formålet med,

at kommunen skal udarbejde mål for barnets

anbringelse.

Send ansøgning

Ansøgninger fremsendes

digitalt til Socialtilsyn Syd

(læs om dette på vores

hjemmeside).

Modtaget

Socialtilsynet sagsbehandler

på ansøgninger ud fra,

hvornår de er modtaget.

Telefoninterview

Tilsynskonsulenten kontakter

ansøger pr. telefon og

foretager telefoninterview.

Evaluering

Tilsynskonsulenten

evaluerer ansøgers

deltagelse i grundkurset.

Grundkursus

Obligatorisk og

over 4 dage.

1. møde

Tilsynskonsulenten kommer

på besøg hos ansøger.

2. møde

Tilsynskonsulent og ansøger

holder møde, typisk i

Socialtilsyn Syd.

Rapport i høring

Den samlede rapport

udarbejdes og sendes i

høring hos ansøger.

Godkendt

Kommunerne kan anvende

den godkendt plejefamilie, da

den fremgår på Tilbudspor-

talen.

Der er flere væsentlige forklaringer,

når plejefamilier ikke kan redegøre for,

hvordan de understøtter barnets mål.

Der er ligeledes flere årsager til, at der er ple-

jefamilier, som ikke kan redegøre for, hvordan

de understøtter handleplansmålene i arbejdet

med barnet.

For det første er manglende understøttelse

af barnets handleplansmål en naturlig kon-

sekvens af manglende kendskab til barnets

handleplansmål. Uklare mål eller manglende

opfølgning med plejefamilien på ændrede mål

er en anden væsentlig årsag. Manglende sam-

arbejde mellem plejefamilien og kommunen,

manglende opfølgning fra plejefamiliens side

på rekvirering af barnets mål pga. ukendskab

Læs mere på www.socialtilsynsyd.dk

Fokus på ny godkendelse af

plejefamilier

I 2015 har nygodkendelse af plejefamilier været

organiseret sådan i Socialtilsyn Syd, at et fast

team har stået for hele godkendelsesprocessen.

Teamet har haft særligt fokus på at nedbringe

sagsbehandlingstiden til 10 uger, regnet fra det

tidspunkt hvor ansøgningen blev modtaget, og

til familien modtog den endelige afgørelse og

blev synlige på Tilbudsportalen.

•

Ansøgere der er fritstillede, arbejdsøgende

eller i fleksjob.

Ansøgere bor overvejende på landet.

De fleste søger godkendelse til fuldtidspleje

fra starten, en del ender med godkendelse

til aflastning og forventer senere at få god-

kendelse til fuldtidspleje.

Den typiske ansøgerprofil

•

Far, mor og større børn. Mor vil gerne vil

lave et karriereskift. Hun vil gerne have et

helt lille plejebarn.

Forældre med børn på 3-6 år. Mor gerne vil

hjem og gå for at skabe mere tid – også til

sin egen familie.

•

Konsulenten skal sørge for, at

ansøgerne får tilstrækkelig infor-

mation – også inden de sender

ansøgning, så de har et så afklaret

grundlag som muligt at søge på.

Konsulent i godkendelsesteamet

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Birgit og Bent – en familie,

der godkendes til fuldtidspleje

Birgit og Bent, begge i begyndelsen af fyrrerne.

Egne to børn, en søn på 19 og datter på 15 år.

Bent arbejder som automekaniker, og Birgit

er ledig, efter hun i flere år har arbejdet som

dagplejer.

Birgit og Bent ansøger om godkendelse til et

lille barn, så lille som muligt, da det er her Birgit

synes hun har mest erfaring.

Socialtilsynet laver et telefoninterview med

Birgit, hvor det vurderes, at familien opfylder

betingelserne for at socialtilsynet går videre

med ansøgningen. Der aftales et 1. besøg.

Forinden besøget besvarer Birgit og Bent

et spørgeskema, som tager udgangspunkt i

Kvalitetsmodellens temaer: Uddannelse og

beskæftigelse, Selvstændighed og relationer

og Familiestruktur og familiedynamik. Birgit og

Bent returnerer en besvarelse, der vidner om

at de har gjort sig mange overvejelser i forhold

til at være plejefamilie, og det fremgår, at de

har reflekteret en del over opgavens betydning

for dem som familie. Birgit og Bent viser, at de

har indsigt og fornemmelse for, hvordan de kan

støtte plejebarnet, og på hvilke områder de kan

blive udfordret.

Ved 1. besøg taler socialtilsynets konsulent

med begge børn, også selvom den store på

19 år er på vej til at flytte hjemmefra. At møde

ansøgernes egne børn har værdi i forhold til at

fornemme stemningen i familien, og samtidig

høre børnene om deres tanker om at blive

plejefamilie. Hvordan de forestiller sig at indgå

i opgaven, og hvilken betydning det kan få for

dem. Datteren på 15 år er meget engageret

i dans, og hele familien bruger en del tid på

hendes hobby. De kører hende og er med til

stævner i hele landet. Datteren fortæller, at hun

ikke kunne forestille sig, at familien skulle have

et barn, der hænger i gardinerne og er meget

voldsomt. Datteren synes, at et lille barn kunne

være rigtig hyggeligt. Der iagttages en familie,

hvor der er nærvær og åbenhed. De fysiske

rammer besigtiges.

Efter det 1. møde, vurderer konsulenten, om

familien skal inviteres med på grundkursus,

eller om der evt. er forhold, der gør, at familien

ikke vil kunne godkendes. Det kan f.eks. være,

at de fysiske rammer ikke lever op til kravene,

eller at familien står med udfordringer i forbin-

delse med egne børn. Birgit og Bent inviteres til

grundkursus.

Både Bent og Birgit deltager i grundkurset, og

synes de får rigtig meget ud af det. De giver

begge udtryk for, at kurset skærper deres inte-

resse og lyst til at påtage sig opgaven. De bliver

samtidig klar over, at de nok ikke skal have et

helt lille barn, og at det er vigtigt for dem som

familie, at de stadig har mulighed for at bakke

op om datterens dans.

Bent og Birgit når derfor frem til, at de gerne

vil være plejefamilie for et fuldtidsplejebarn

i alderen 5 – 10 år. Barnet må ikke have store

belastninger.

Kort efter deltagelse i grundkursus inviteres

Bent og Birgit til 2. samtale i socialtilsynet. Ved

2. samtale er der oftest to konsulenter tilste-

de. Temaerne på 2. samtale er hovedsageligt

Kvalitetsmodellens Tema 5: Kompetencer. Efter

en fastlagt interviewguide interviewer konsu-

lenterne Bent og Birgit om deres opvækst og

undersøger Bent og Birgits mentaliseringsevne

dvs. deres evne til at opfatte og forstå egen

og andres adfærd ud fra de følelser, tanker og

behov mv., der ligger bag. De interviewes des-

uden om, hvordan de er som forældre og om

deres parforhold. Der tales om samarbejdsev-

ner og samles op omkring Tema 4 Familiedyna-

mik i Kvalitetsmodellen. Interviewet afrundes

med konsulenternes tilbagemeldinger og

endelig afklaring af målgrupper.

Birgit og Bent godkendes til et barn i fuldtids-

pleje i alderen 5 – 10 år med middel belastning.

Godt vi tog i Ikea før samtalen

og ikke efter”.

Parret fra Jylland efter 2. samtale

Alle forældre burde have sådan et kursus”

Hørt på grundkursus

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Morten og Malene – en familie,

der godkendes til aflastning

Morten og Malene ansøger Socialtilsynet om

godkendelse til at blive aflastningsfamilie. De

er henholdsvis 27 og 25 år gamle og har dannet

par de sidste 4 år. Morten er pædagogstuderen-

de og har erfaringer med børn via forskellige

ansættelser i børnehaver og specialklasser

som henholdsvis pædagogisk assistent og som

ufaglært. Desuden er han kontaktperson for et

barn i et vist timetal om ugen. Malene deltager

sommetider i samværet med barnet.

Malene er faglært og har erhvervserfaring inden

for forskellige områder af sit fag. Lige nu er hun

jobsøgende. Malene har ingen erfaringer med

børn ud over venindernes børn, og nevøer og

niecer i familien. Morten og Malene vil gerne

selv have børn, men de har vanskeligt ved at få

det. Deres plan er at beholde det barn, som de

får i aflastning, og lade det få oplevelsen af at

blive storesøster eller -bror, når Malene på et

tidspunkt bliver gravid.

Morten og Malene bor i en lejlighed, centralt

beliggende i en by. Der er ikke et disponibelt

værelse til et barn, men de har en plan for, at

de kan sove i stuen og overlade soveværelset til

barnet i forbindelse med aflastningen. Desuden

har de den fornødne plads til at indrette sove-

værelset, så barnet kan “flytte ind” i forbindelse

med aflastningen og opbevare private ejendele

i skuffer og skabe. Morten og Malene har ligele-

des andre planer for, hvordan de kan indrette

sig, så barnet kan føle sig hjemme, når det er

hos dem.

Socialtilsynet taler med Morten og Malene om,

hvad der vil ske i det øjeblik, Malene bliver

gravid, og de får et barn. Både psykologisk og

praktisk. Men også om den betydning gravi-

ditet, fødsel og et nyt barn vil få set fra aflast-

ningsbarnets perspektiv, og om, hvad de kan

gøre for at forsikre barnet om dets position i

familien.

Socialtilsynet orienterer desuden Morten og

Malene om opfyldelse af stabilitets- og kontinu-

itetsprincipper i relation til plejeopgaven som

afgørende for godkendelse.

Mortens erfaringer med børn, parrets over-

vejelser og evner til at sætte sig ind i barnets

perspektiv og lægge strategier for at imødegå

eventuelle vanskeligheder danner, sammen

med andre forhold, grundlag for at Morten og

Malene starter på grundkursus.

Morten og Malene deltager aktivt på grundkur-

sus. De bidrager med spørgsmål og erfaringer

og snakker med de øvrige kursister på holdet.

De er bevidste om, at de befinder sig i den yng-

re ende af plejefamilieskalaen. Dette skærper

deres overvejelser karakteren af deres motiva-

tion, og de formår at italesætte deres overvejel-

ser, iagttagelser og tvivl.

I den 2. godkendelsessamtale taler Morten og

Malene om egen barndomshistorik, om sorger,

kriser og personlig læring i livet og i parfor-

holdet. Desuden taler de om deres læring i

forbindelse med grundkurset, som de just har

gennemført. I denne samtale indgår konsu-

lenternes observationer af parret, og de har

fremsendt en evaluering af egen læring, som

også uddybes efter behov. Igen formår de at

italesætte, reflektere og se andre perspektiver

end deres eget.

Socialtilsynet gør sig blandt andet overvejelser

om følgende forhold i forbindelse med Morten

og Malenes ansøgning som aflastningsfamilie:

Familiens fysiske rammer, al den stund, at der

ikke er et disponibelt værelse i boligen for et

plejebarn.

Familiens faglige og personlige kompetencer i

relation til at kunne drage omsorg for barnet i

relation til barnets alder og behov, med henvis-

ning til, at kun den ene part har erfaringer med

børn, og at parret ikke har fælles erfaringer i

forældrerollen ift. egne børn.

Familiens fremtidige overskud til at varetage

opgaven som plejefamilie og give barnet trygge

og stabile rammer i lyset af planerne om at

stifte egen familie,

Morten og Malene opnår godkendelse som

aflastningsfamilie. I den samlede vurdering

indgår også parrets planer om at få egne børn

samt parrets overvejelser i den forbindelse om

at opretholde foranstaltningen for et aflast-

ningsbarn, således at dette er en anbringende

kommune bekendt.

Som konsulent er man ofte i et felt med en plejefamilie,

hvor der skal tales om dybt personlige forhold og stilles de

rigtige spørgsmål på en respektfuld måde, der kan afdække

familiernes kompetencer og sårbarheder.

Altså, der skal samtidig observeres, nøgternt vurderes og

dokumenteres.

Det er svært og vi ‘øver os’ konstant.”

Konsulent i godkendelsesteamet

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Søren og Lise - en familie der fik afslag

Familien består af Søren på 48, Lise på 45 år og

børnene Pia på 12 og Steffen på 16.

Søren er ufaglært maskinarbejder og Lise er

social- og sundhedshjælper. Ved siden af sit job

som social- og sundhedshjælper arbejder Lise

ved den kommunale hjemmepleje.

Søren og Lise har begge arbejdskollegaer, som

er plejefamilier, og derigennem har de fået

lyst til at blive plejefamilie. Deres motivation

bygger på et ønske om at gøre en forskel for et

barn, som ikke har det godt. De er indstillet på,

at såfremt det kræves, vil Lise opsige sit arbejde

og være fuldtidsbeskæftiget som plejeforældre.

Forinden familien indsender ansøgningen, har

Lise læst på internettet om, hvad det vil sige at

være plejefamilie.

Socialtilsyn Syd gennemfører et telefoninter-

view med Lise.

I telefoninterviewet fortæller Lise uddybende

om deres motivation. Hun føler, at familien vil

kunne løse en døgnplejeopgave, fordi de er en

rigtig god familie. Spørgeskemaet er besvaret

kortfattet og ofte med “ja” og “nej”. Besvarel-

sen rummer ingen beskrivelser eller refleksio-

ner.

På baggrund af interviewet med Lise og fami-

liens besvarelse af spørgeskemaet vurderer

konsulenten, at der er brug for at være 2 konsu-

lenter på sagen ved 1. besøg.

Ved 1. besøg interviewes Søren og Lise, og kon-

sulenterne taler også med familiens to børn.

Det fremgår af samtalen, at familiens datter Pia

har betydelige sociale vanskeligheder i skolen.

Sønnen Steffen går i øjeblikket derhjemme, da

han for et par måneder siden blev smidt ud af

Teknisk skole pga. for meget fravær.

Det er Socialtilsyn Syds samlede vurdering,

at Lise og Steffen ikke opfylder betingelserne

for en generel godkendelse som plejefamilie. I

afgørelsen lægges vægt på, at parret i undersø-

gelsen ikke i tilstrækkelig grad har redegjort for

deres overvejelser og refleksioner om at være

plejefamilie. Parret har ingen forudsætninger

eller overvejelser om børn med særlige behov

og de udfordringer, der kan være i den forbin-

delse. Endelig har Lise og Steffen ikke givet

udtryk for refleksioner over deres eget over-

skud og begrænsninger i forhold til egne børn

og evt. plejebørn. Specielt har både datterens

og sønnens vanskeligheder og særlige behov

for støtte haft vægt i afgørelsen.

Efter 1. interview gives parret afslag på ansøg-

ningen som plejefamilie.

Det er vigtigt hele tiden, at ‘lede’ familierne igennem

processen og sørge for løbende at give dem lige tilpas

information om forløb, proces og krav”.

Konsulent i godkendelsesteamet

Grundkurset

I Socialtilsyn syd er det besluttet at grundkurset

til at blive plejefamilie skal indgå i den samlede

godkendelsesproces. Tidligere har grundkurset

været bygget op omkring KRITH materialet, der

er udviklet af Socialstyrelsen i 2010. STS er nu

i gang med at lave nyt materiale, som i højere

grad tager udgangspunkt i kvalitetsmodellens

temaer. I STS ønsker vi at lave et grundkursus,

der veksler mellem oplæg, øvelser, cases, grup-

pearbejder og plenumdrøftelse. Vi vil fortsat

gøre brug af nogle af øvelserne fra KRITH.

Vi ser det som en stor fordel for kvaliteten af

godkendelsesprocessen, at kurset ligger midt i

processen mellem 1 og 2. samtale, og at det er

os, der udfører begge dele. Som socialtilsyn har

vi derved mulighed for at have flere konsu-

lenters “øjne” på ansøgerne, og se og vurdere

dem i forskellige sammenhænge og følge deres

proces, samtidig med at ansøgerne oplever

samtaler og kursus som en helhed.

Kurset slutter af med, at kursisterne skal lave et

selvevalueringsskema, hvor de beskriver deres

egen udviklingsproces.

Der laves fra konsulenternes side en bedømmel-

se af kursisterne i forhold til refleksion, engage-

ment og udviklingsproces. Denne bedømmelse

samt kursisternes selvevalueringsskema skrives

ind i kvalitetsmodellen, og bliver derved en aktiv

del af hele godkendelsesprocessen.

Vi er opmærksomme på, at kursisterne ved, at

der skal være en bedømmelse af dem på kur-

set, og at det kan medvirke til en vis usikkerhed

hos den enkelte i forhold til at være aktiv og

deltagende.

Vi italesætter derfor, at bedømmelsen udeluk-

kende er et supplement ind i godkendelsespro-

cessen, og på ingen måde kan stå alene.

Det er vores erfaring, at vi på den baggrund

skaber tryghed i læringsrummet på kurset.

Fordele og ulemper ved nedbringelse af

sagsbehandlingstiden

Mange ansøgere synes det er dejligt, at det går

så stærkt, når de endelig har besluttet sig for at

søge godkendelse som plejefamilie.

Nogle ansøgere giver udtryk for, at processen

går for stærkt, at de er meget “på arbejde”, og

ikke altid når at reflektere tilstrækkeligt mellem

de enkelte elementer i godkendelsesprocessen.

Den korte sagsbehandlingstid kræver, at kon-

sulent og familie hurtigt i processen planlæg-

ger forløbet. For konsulenten kan det være

en udfordring, hvis der i perioder er mange

ansøgere, hvis der er kort tid af hensyn til .

godkendelsesprocessens længde eller lang tid,

til det kursus plejefamilien kan deltage på, eller

hvis der er behov for at belyse særlig forhold

i familien af betydning for afgørelsen. Det kan

være et problem for ansøgerne, at de skal tage

fri til både interviews og grundkursus inden for

ganske kort tid.

Erfaringerne i godkendelsesteamet og

det videre forløb

Ny-godkendelsesteamet har i 2015 arbejdet

meget målrettet på at nedbringe sagsbehand-

lingstiden, og vi har gode erfaringer og stor

succes med det.

Det er besluttet, at ny-godkendelsesteamet

senest september 2016 skal have udarbejdet en

praksismanual, sådan at det er muligt, at alle

tilsynskonsulenter kan lave undersøgelser af

nye ansøgere som plejefamilie.

Ny-godkendelsesteamet er sammen med de

øvrige tilsynskonsulenter i STS især optaget

af fremadrettet at kvalificere undersøgelser

generelt og er særligt optaget af at kvalificere

vurderingen af ansøgernes kompetencer til

mentalisering og refleksion.

Overraskende mange giver udtryk

for at de føler sig godt behandlet,

selvom de fik afslag.”

Konsulent i godkendelsesteamet

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsyn Syd i tal –

økonomi og statistiske

oplysninger 2015

SOCIALTILSYN SYDS ØKONOMI 2015

Budget og regnskab 2015

Socialtilsynet skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af budget og regnskab for det

forgangne år. I nedenstående tabel fremgår budget og regnskab 2015 for Socialtilsyn Syd.

Budget 2015 og regnskab 2015 (1.000 kr., løbende priser)

Budget

2015

Socialtilsyn Syds direkte udgifter

(løn mv.)

Indirekte udgifter (overhead, afdrag på

initialomkostninger mv.)

Udgifter i alt

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster

Indtægter i alt

Netto

Regulering overskud 2014

Netto efter regulering tidl. år

47.469

1.491

48.960

25.765

23.195

48.960

Regnskab

2015

51.787

3.674

55.461

25.766

24.206

49.972

5.489

-5.883

394

Forskel

Tilbuddenes

indtastninger på

Tilbudsportalen er

blevet mere retvisende.

Dog skal nogle tilbud

stadig guides.”

Tilsynskonsulent

4.318

2.183

6.501

-1

-1.011

-1.012

5.489

-5.883

-394

Regnskabet for Socialtilsyn Syd udviser i

forhold til budgettet et merforbrug på 5,5 mio.

kroner.

Der har været indtægter på 1 mio. kroner

hovedsageligt vedrørende væsentlige ændrin-

ger som der ikke var forudsagt i budget 2015.

Udgiftssiden har været belastet med ekstra

udgifter på 6,5 mio. kroner. Dette hovedsageligt

i forbindelse med ansættelse af ekstraordinært

antal medarbejdere, som manglede i 2014 i

forhold til dimensioneringen, hvorfor der også

er overført overskud fra 2014. Ansættelserne er

foretaget for at kunne fuldføre alle regodken-

delser inden 31. december 2015.

Endvidere er feriepengeforpligtelsen ultimo

2015 reguleret med yderligere 2 mio. kroner.

Stigningen i antal tilbud blev mindre end for-

ventet i forbindelse med budgetlægning, antal-

let af tilbud faldt således i løbet af 2015. Social-

tilsyn Syd har dog samtidigt med, at antallet af

tilbud faldt haft ekstra indtægter hovedsageligt

vedrørende væsentlige ændringer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele

Udvikling i grundtaksterne (uden reguleringer fra tidligere år)

Takstkategori

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Ny-godkendelser

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Skærpet tilsyn

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

8.555

10.266

17.109

25.664

7.878

9.454

15.756

23.634

8.010

9.612

16.021

24.031

11.167

13.401

22.335

33.501

9.961

11.953

19.922

29.883

6.510

7.812

13.021

19.531

22.334

26.801

44.668

67.002

19.922

23.907

39.845

59.767

19.814

23.776

39.627

59.441

2014

34.218

41.062

68.436

102.654

2015

31.513

37.815

63.025

94.538

2016

32.041

38.450

64.083

96.124

Indtægter i forbindelse med varetagelse af

andre opgaver for en kommune, et regionsråd eller

et tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov

om socialtilsyn

Socialtilsyn Syd har i 2015 haft indtægter på

konsulentydelser vedr. tilsyn på eksterne tilbud

kr. 34.218.

STATISTISKE OPLYSNINGER

Godkendelser foretaget i det foregående år

fordelt på tilbudstyper

Antal godkendelser fordelt på tilbudstype

Tilbudstyper

Plejefamilier

Børn og Unge

Voksentilbud

Blandede

I alt

1084

253

1470

Gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte

og uanmeldte tilsynsbesøg

I forbindelse med tilsyn får alle sociale tilbud

og plejefamilier et eller flere tilsynsbesøg.

Tilsynsbesøgene kan aflægges som anmeldte

og uanmeldte. Antallet af tilsynsbesøg kan

variere alt efter tilbuddets størrelse og socialtil-

synenes risikovurdering.

Et tilbud med mange afdelinger vil typisk få

mange tilsynsbesøg i forbindelse med et enkelt

tilsyn. Det samme gør sig gældende, hvis der

træffes afgørelse om at underlægge et tilbud

skærpet tilsyn. Derfor vil det samlede antal

tilsynsbesøg være højere end det samlede antal

gennemførte tilsyn.

Note: Med grundtakst (budgettakst) skal forstås den takst, der beregnes for året

uden

reguleringer fra

tidligere år.

Taksterne for Socialtilsyn Syd stiger fra 2015

til 2016. Dette skyldes primært en stigning i

driftsudgifterne samt et fald i antallet af tilbud,

således der er færre tilbud til at betale de faste

omkostninger.

Fra 2014 til 2015 blev der budgetteret med et

fald i udgifterne/taksterne grundet forventnin-

ger om mulige reduktioner efter opstartsåret.

Grundet øget opgavepres er faldet i udgifterne

reguleret tilbage til “2014-niveau” da opgaveva-

retagelsen kræver denne tilpasning. Derudover

er der tilført udgifter til nye opgaver som er

indregnet i budgettet.

Takststigningen på tilbudsområdet skyldes

primært en stigning i driftsudgifterne, ændret

fordeling mellem store og små tilbud samt at

der er færre tilbud til at betale de faste drifts-

omkostninger. Den ændrede fordeling baserer

sig på et større antal små tilbud og et lavere

antal tilbud med 50 pladser eller derover. Den

ændrede fordeling er indarbejdet ud fra den

faktiske fordeling i 2015.

Gennemførte tilsynsbesøg fordelt på tilbudstyper

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børn og Unge

Voksentilbud

Blandede

I alt

1800

151

330

152

2433

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg fordelt på tilsynstyper

Socialtilsyn Syd

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Re-godkendelser

Nygodkendelser

I alt

Anmeldte

711

1322

266

2299

Uanmeldte

120

134

I alt

831

1336

266

2433

Iværksatte skærpede tilsyn og baggrunden herfor

Et skærpet tilsyn er et tilsyn, hvor føres intensi-

veret tilsyn med det enkelte tilbud eller plejefa-

milie på grundlag af oplysninger fremkommet

i forbindelse med driftstilsyn eller re-godken-

delsesbesøg. Afgørelsen om skærpet tilsyn

træffes på baggrund af bekymrende forhold,

som kræver intensiveret tilsyn og genopretning

af kvaliteten. I forbindelse med en afgørelse om

skærpet tilsyn pålægges tilbuddet eller pleje-

familien 1 eller flere påbud, som skal efterleves

som forudsætning for fortsat godkendelse.

Antal iværksatte skærpede tilsyn opgøres

fordelt på tilbudstype og angivelse af, under

hvilket af de syv temaer i kvalitetsmodellen,

grundlaget for iværksættelse af skærpet tilsyn

er formuleret.

Hvis et skærpet tilsyn forlænges yderligere 3

måneder tæller det som et nyt skærpet tilsyn i

tabellen.

Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg fordelt på

hhv. plejefamilier og tilbudsområdet

Plejefamilier

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Re-godkendelser

Nygodkendelser

I alt

Anmeldte

536

969

239

1744

Uanmeldte

I alt

591

970

239

1800

Antal iværksatte skærpede tilsyn fordelt på tilbudstyper

Tilbudstyper

Plejefamilier

Børnetilbud

Voksentilbud

Blandede

I alt

Sociale tilbud

Tilsynstype

Driftsorienterede tilsyn

Re-godkendelser

Nygodkendelser

I alt

Anmeldte

175

353

555

Uanmeldte

I alt

240

366

633

Oversigt over den primære årsag til meddelte skærpede tilsyn

Årsag i relation til kvalitetsmodellen

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og sociale relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Organisation og ledelse

Kompetencer

Økonomi

Fysiske rammer

I alt

Ændring af SEL §107/108 tilbud til ABL §105/SEL

§85 tilbud på voksenområdet griber om sig, og

servicearealer og fælleshuse nedlægges på mange

af disse tilbud. Det er bestemt ikke altid til fordel for

borgerne eller fagligheden, tværtimod”.

Tilsynskonsulent

Note: Der kan være tilknyttet flere temaer på samme skærpede tilsyn.

Derfor er antallet større end iværksatte skærpede tilsyn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor

Antallet af tilbagekaldte godkendelser opgøres

fordelt på tilbudstype og angivelse af, inden for

hvilket tema i kvalitetsmodellen begrundelsen

for tilbagekaldelsen er formuleret. Kun godken-

delser, som er trukket tilbage af socialtilsynet,

figurerer i opgørelsen. Det vil sige, at det ikke

figurerer, hvis en plejefamilie eller et tilbud selv

har trukket sig.

Antal tilbagekaldte godkendelser fordelt på tilbudstyper

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børn og Unge

Voksentilbud

Blandede

I alt

Iværksatte påbud og påbuddenes karakter

Der kan træffes afgørelse om at udstede påbud,

når der ved et driftstilsyn eller re-godkendelse

er konstateret forhold, som kræver handling fra

tilbuddets eller plejefamiliens side.

Antal iværksatte påbud opgøres fordelt på

tilbudstype og angivelse af, under hvilket af de

syv temaer i kvalitetsmodellen, grundlaget for

afgørelsen om påbud er formuleret.

Temaer som ligger til grund for tilbagekaldte godkendelser

Årsag

Pleje-

familie

1. Uddannelse og beskæftigelse

2. Selvstændighed og sociale relationer

Tilbudstype

Børne-

tilbud

Voksen-

tilbud

Blan-

dede

I alt

Antal iværksatte påbud fordelt på tilbudstype

Tilbudstyper

Plejefamilier

Børnetilbud

Voksentilbud

Blandede

I alt

Antal påbud

Antal tilbud

3. Målgruppe, metoder og resultater

4. Organisation og ledelse/ Familiestruktur og

familiedynamik

5. Kompetencer ift. opgaven

6. Økonomi

7. Fysiske rammer

I alt

Oversigt over antal iværksatte påbud og deres karakter

Årsag i relation til kvalitetsmodellen

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og sociale relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Organisation og ledelse /Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Økonomi

Fysiske rammer

I alt

Socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse m.

ansøgninger om godkendelser

Sagsbehandlingstid defineres som tidsperi-

oden fra en ansøgning om ny-godkendelse

modtages til den er behandlet efter endt

høringsperiode.

Antallet af færdigbehandlede ansøgninger

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

Total

114

135

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

I løbet af 2014 blev oparbejdet en større og

større pukkel af ubehandlede ansøgninger om

godkendelse af nye tilbud, navnlig på plejefa-

milieområdet. I starten af 2015 blev der sat fart

på nygodkendelserne af plejefamilier, og efter

lidt bearbejdning af de gamle ansøgninger faldt

sagsbehandlingstiden fra sommeren og frem

til det aktuelle leje, som nogenlunde matcher

vores målsætning om 70 dage = 10 uger.

(Tallene i diagrammerne er dage)

Plejefamilier

Sagsbehandlingstid pr. måned

Total godkendte nygodkendelser

300

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

262 261

211 211

246

218

195

266

215

180

136

115

272 271

Tilbuddenes beskrivelse af den pædagogiske indsats

og overensstemmelsen mellem faglige tilgange/

metoder og medarbejdernes kompetencer er også et

udviklingsområde.”

Tilsynskonsulent

200

152

201

100

106

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om

nygodkendelse.

1. kvartil er et udtryk for, at 25 % af alle ansøgninger ligger på eller under dette

gennemsnit.

2. kvartil er det 50 %, der ligger på eller under dette gennemsnit og 3. kvartil er

det 75 %.

Okt 2014

Dec 2014

Okt 2015

Sep 2014

Mar 2015

Sep 2015

Dec 2015

Apr 2014

Juli 2014

Feb 2015

Apr 2015

Maj 2015

Juli 2015

Feb 2016

Juni 2015

Nov 2014

Nov 2015

Mar 2016

Aug 2014

Jan 2015

Aug 2015

Jan 2016

Tilbudstyper

Plejefamilier

Gennemsnit

26 uger

15 uger

24 uger

34 uger

2 uger

63 uger

1. kvartil ligger 25% af alle ansøgninger om nygodkendelse

under sagsbehandlingstiden

2. kvartil

3. kvartil

Sociale tilbud

Sagsbehandlingstid pr. måned

Total godkendte nygodkendelser

428

400

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

384

356

347

326

Minimum

Maksimum

300

253

239

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om

nygodkendelse

Tilbudstyper

200

135

188

193

136

Sociale tilbud

1. kvartil

2. kvartil

3. kvartil

Feb 2016

Gennemsnit

42 uger

35 uger

42 uger

49 uger

19 uger

76 uger

100

Juli 2014

Sep 2014

Jan 2015

Feb 2015

Juni 2015

Juli 2015

Aug 2015

Okt 2015

Apr 2015

Dec 2014

Nov 2015

Dec 2015

Jan 2016

Minimum

Maksimum

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Indikatorbedømmelser

indenfor “Det fælles

indikatorsæt”

‘Det fælles indikatorsæt’ – udvalgte indikatorer i

kvalitetsmodellen

Tema

Tema 1

Uddannelse og

beskæftigelse

Tema 2

Selvstændighed og

relationer

Plejefamilie

– Barnet er i under-

visningstilbud osv.

– Barnet indgår

i sociale relationer,

fællesskaber og net-

værk i det omgivende

samfund

- Plejefamilien kan

redegøre for, hvor-

dan de understøtter

opfyldelsen af de mål,

der er opstillet for

barnets anbringelse

eller aflastningsophold

i plejefamilien

– Plejefamilien har

overskud til at vare-

tage opgaven som

plejefamilie

Tilbud – B/U

- Borgerne er i

undervisningstilbud

osv.

– Børnene/de unge

har venskaber udenfor

tilbuddet

Tilbud Voksen

– Borgerne er i

undervisningstilbud

osv.

– Borgerne indgår

i sociale relationer,

fællesskaber og net-

værk i det omgivende

samfund

- Tilbuddet kan

dokumentere positive

resultater i forhold til

opfyldelsen af de mål,

de visiterende kom-

muner har opstillet for

borgerens ophold

– Borgerne har i

forhold til deres behov,

tilstrækkelig kontakt

til personale med rele-

vante kompetencer

10B

- Det er afspejlet

i medarbejdernes

samspil med borgerne,

at medarbejderne har

relevante kompetencer

12A

- Tilbuddets bud-

get afspejler tilbuddets

målgrupper, metoder

samt tilbuddets planer

for faglige udvikling og

større ændringer

14A

- Borgerne trives

med de fysiske ram-

mer

Nogle tilbud arbejder stadig

med at være opmærksomme

på, at socialtilsynet skal

orienteres og ansøges om

ændringer. Nogle private

og selvejende tilbud med

driftsaftale har fortsat en

opgave i at justere budget

og regnskab efter lov om

socialtilsyn.

Tema 3

Målgrupper,

metoder og

resultater

– Tilbuddet kan

dokumentere positive

resultater i forhold til

opfyldelsen af de mål,

de visiterende kom-

muner har opstillet for

borgerens ophold

– Borgerne har i

forhold til deres behov,

tilstrækkelig kontakt

til personale med rele-

vante kompetencer

10B

– Det er afspejlet

i medarbejdernes

samspil med borgerne,

at medarbejderne har

relevante kompetencer

12A

– Tilbuddets bud-

get afspejler tilbuddets

målgrupper, metoder

samt tilbuddets planer

for faglige udvikling og

større ændringer

14A

– Borgerne trives

med de fysiske ram-

mer

Tema 4

Familiestruktur og

familiedynamik/

Organisationer og

ledelse

Tema 5

Kompetencer

– Plejefamilien er

kompetente til at dra-

ge omsorg for barnets

særlige behov, udvik-

ling og opdragelse

– Plejefamiliens dis-

ponible indkomst giver

grundlag for at sikre

barnet stabile rammer

og vilkår

Tema 6

Økonomi

Tema 7

Fysiske rammer

10A

– Barnet trives i de

fysiske rammer

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsyn Syds indikatorbedømmelser

inden for ‘Det fælles indikatorsæt’

Datagrundlaget for belysning af den generelle

kvalitet i tilbuddene er indikatorbedømmelser i

samtlige re-godkendte tilbud i 2014-2015.

Procentvis fordeling af indikatorbedømmelserne på skala 1-5

Indikator-

bedømmelse

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

Indikator 1B

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

20%

40%

26%

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

41%

28%

20%

18%

26%

46%

16%

38%

42%

Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse

Gennemsnitlig indikatorbedømmelse på de tre(fire) tilbudsområder

Tema

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

Indikator 1B

Voksentilbud

Tema 1

Uddannelse og

beskæftigelse

Gennemsnitlig

bedømmelse 1-5

Indikator 1A

Indikator 1B

Tema 3 Målgruppe metoder og resultater

Gennemsnitlig indikatorbedømmelse på de tre(fire) tilbudsområder

Tema

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

Indikator 3C

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

Indikator 3C

4,1

4,6

3,9

4,3

Procentvis fordeling af indikatorbedømmelserne på skala 1-5

Indikator-

bedømmelse

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

21%

72%

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

14%

25%

57%

Tema 3

Målgrupper,

metoder og

resultater

Gennemsnitlig

bedømmelse 1-5

Indikator 4B

Indikator 3C

4,2

4,1

3,6

3,9

12%

17%

61%

17%

35%

37%

Procentvis fordeling af indikatorbedømmelserne på skala 1-5

Indikator-

bedømmelse

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

22%

31%

42%

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

26%

28%

38%

Tema 2 Selvstændighed og relationer

Gennemsnitlig indikatorbedømmelse på de tre(fire) tilbudsområder

Tema

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

Indikator 2E

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

Indikator 2E

11%

23%

58%

12%

29%

28%

27%

Tema 2

Selvstændighed

og relationer

Gennemsnitlig

bedømmelse 1-5

Indikator 2A

Indikator 2B

4,0

3,6

4,1

3,5

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tema 4 Organisation og ledelse/Familiestruktur og familiedynamik

Gennemsnitlig indikatorbedømmelse på de tre(fire) tilbudsområder

Tema

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

Indikator 9A

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

Indikator 9A

Tema 6 Økonomi

Gennemsnitlig indikatorbedømmelse på de tre(fire) tilbudsområder

Tema

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

Indikator 12A

4,1

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

Indikator 12A

4,1

Tema 4

Familiestruktur

og familiedyna-

mik/organisation

og ledelse

Gennemsnitlig

bedømmelse 1-5

Indikator 7A

Indikator 9A

Tema 6

Økonomi

Gennemsnitlig

bedømmelse 1-5

Indikator 9A

4,5

Indikator 12A

4,1

4,4

4,1

4,3

Procentvis fordeling af indikatorbedømmelserne på skala 1-5

Indikatorbe-

dømmelse

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

13%

42%

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

10%

33%

48%

Procentvis fordeling af indikatorbedømmelserne på skala 1-5

Indikator-

bedømmelse

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

10%

33%

54%

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

17%

31%

49%

23%

67%

12%

32%

47%

26%

62%

18%

34%

43%

Tema 7 Fysiske rammer

Gennemsnitlig indikatorbedømmelse på de tre(fire) tilbudsområder

Tema

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

Indikator 14A

4,4

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

Indikator 14A

4,3

Tema 5 Kompetencer

Gennemsnitlig indikatorbedømmelse på de tre(fire) tilbudsområder

Tema

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

Indikator 10B

4,4

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

Indikator 10B

4,5

Tema 7

Fysiske rammer

Gennemsnitlig

bedømmelse 1-5

Indikator 10A

4,4

Indikator 14A

4,4

Tema 5

Kompetencer

Gennemsnitlig

bedømmelse 1-5

Indikator 8B

4,5

Indikator 10B

4,5

Procentvis fordeling af indikatorbedømmelserne på skala 1-5

Indikator-

bedømmelse

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

12%

36%

52%

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

15%

37%

47%

Procentvis fordeling af indikatorbedømmelserne på skala 1-5

Indikator-

bedømmelse

Plejefamilier

Børn og Unge

tilbud

12%

37%

51%

Voksentilbud

Kombinerede

tilbud

b/u og voksen

27%

63%

24%

65%

12%

34%

52%

25%

65%

29%

62%

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Lindevej 5A

5750 Ringe

72 53 19 00

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

Maj 2016