SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 60
Offentligt

2015

Årsrapport

Indholdsfortegnelse:

ESUMÉ

........................................................................................................................................................... 2

NDLEDNING

...................................................................................................................................................... 5

1. Om Socialtilsyn Midt .............................................................................................................. 6

1.1. S

OCIALTILSYNETS KERNEOPGAVE

.................................................................................................................... 6

1.2. H

VEM FØRER

OCIALTILSYN

IDT TILSYN MED

................................................................................................. 6

1.3. S

OCIALTILSYNETS ORGANISERING OG MEDARBEJDERE

........................................................................................ 7

2. Oversigt over opgaver i 2015 .................................................................................................. 9

2.1. R

GODKENDELSER AF EKSISTERENDE TILBUD OG PLEJEFAMILIER I

2014-2015 ...................................................... 9

2.2. T

ILBAGEKALDTE GODKENDELSER OG BAGGRUNDEN HERFOR

................................................................................ 9

2.3. G

ODKENDELSER AF NYE TILBUD OG PLEJEFAMILIER

.......................................................................................... 10

2.4. T

ILSYN OG TILSYNSBESØG

HERUNDER ANTALLET AF ANMELDTE OG UANMELDTE TILSYNSBESØG

.............................. 11

2.5. I

VÆRKSATTE PÅBUD

SKÆRPEDE TILSYN OG BAGGRUNDEN HERFOR

..................................................................... 12

2.6. H

ENVENDELSER OM BEKYMRENDE FORHOLD

(

WHISTLEBLOWER

) ....................................................................... 14

2.7. S

OCIALTILSYN

IDTS ØKONOMI

2015 .......................................................................................................... 16

2.8. T

ILSYNSTAKSTER OG OBJEKTIVE FINANSIERINGSANDELE

.................................................................................... 18

3. Kvaliteten i tilbuddene - analyse af udvalgte indikatorbeskrivelser ....................................... 19

3.1. D

EN GENERELLE KVALITET I DE SOCIALE TILBUD OG PLEJEFAMILIER

...................................................................... 19

3.2. T

EMA

1: U

DDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

.................................................................................................... 21

3.3. T

EMA

2: S

ELVSTÆNDIGHED OG RELATIONER

.................................................................................................. 23

3.4. T

EMA

3: M

ÅLGRUPPE

METODER OG RESULTATER

.......................................................................................... 25

3.5. T

EMA

4: O

RGANISATION OG LEDELSE

AMILIESTRUKTUR OG FAMILIEDYNAMIK

) .................................................. 27

3.6. T

EMA

5: K

OMPETENCER

............................................................................................................................. 29

3.7. T

EMA

6: Ø

KONOMI

................................................................................................................................... 31

3.8. T

EMA

7: F

YSISKE RAMMER

.......................................................................................................................... 33

3.9. M

ETODE TIL AT UNDERSØGE TILBUDDENES KVALITET

....................................................................................... 35

3.10. O

PSUMMERING

...................................................................................................................................... 35

4. Socialtilsyn Midts fokuspunkter i 2015 .................................................................................. 36

4.1. D

IALOG MED KOMMUNER OG TILBUD

........................................................................................................... 36

4.2. D

IALOG I FORBINDELSE MED TILSYN

.............................................................................................................. 37

4.3. S

ANKTIONSSAGER I

2015 ........................................................................................................................... 38

4.4. M

AGTANVENDELSER I

2015........................................................................................................................ 39

4.5. N

GODKENDELSER PÅ PLEJEFAMILIEOMRÅDET I

2015 .................................................................................... 42

4.6. S

OCIALTILSYN

IDTS TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

2015 ............................................................................... 43

5. Afrunding ............................................................................................................................. 45

Bilag 1: Lovhjemmel ................................................................................................................. 46

Bilag 2: Nygodkendelsesprocessen for nye plejefamilier ........................................................... 47

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Resumé

I det følgende vil der blive givet en kort status af Socialtilsyn Midts sagsportefølje, hovedkonklusionerne i

Socialtilsyn Midts vurdering af kvaliteten i tilbuddene og de fokuspunkter, som er blevet belyst i

årsrapporten for 2015.

Status på Socialtilsyn Midts sagsportefølje 2015

Antal sager i Socialtilsyn Midt

•

1.530 plejefamilier

379 tilbud (herunder 5 koncerner)

Antal re-godkendelser og ny-godkendelser

Re-godkendelser:

•

1.342 plejefamilier

•

359 tilbud

Ny-godkendelser:

•

162 plejefamilier

•

7 tilbud

Antal tilbagekaldte godkendelser

•

plejefamilier

7 tilbud

Tilbagekaldelser i 2015 skyldes dårlig kvalitet. På familieplejeområdet har årsagerne

bl.a. været ustabile familiestrukturer og manglende samarbejdsvilje. På tilbudsområdet

har årsagerne bl.a. været manglende overholdelse af godkendelse og manglende vilje til

at handle på de påbud, som Socialtilsyn Midt har udstedt.

Henvendelser om bekymrende forhold (whistleblows)

I 2015 modtag Socialtilsyn Midt i alt 205 whistleblows:

•

23 vedrørende plejefamilier

•

182 vedrørende tilbud

Antal iværksatte påbud og skærpede tilsyn

I 2015 udstedte Socialtilsyn Midt i alt:

•

9 tilbud fik påbud uden skærpet tilsyn

•

5 tilbud fik påbud med skærpet tilsyn

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Kvalitet i tilbuddene

Gennemgangen af re-godkendelserne udarbejdet i 2014 og 2015 viser, at de enkelte sociale tilbud og

plejefamilier for størstedelens vedkommende har den fornødne kvalitet og lever op til

godkendelseskravene.

Borgerne får generelt de indsatser, som passer til deres behov og udviklingspotentialer. Borgerne bor i

fysiske rammer, som fremstår hjemlige og imødekommer deres behov. Fagligheden og kompetencerne hos

både plejefamilierne og tilbuddene passer generelt til de indsatser, som tilbydes borgerne. Både på

tilbudsområdet og plejefamilieområdet ser Socialtilsyn Midt en stor velvilje til at forbedre kompetencer,

som kan understøtte og udvikle kvaliteten i de indsatser borgerne tilbydes.

Dialog med kommuner og tilbud

I henhold til lov om socialtilsyn § 7 skal socialtilsynene føre kontrol med tilbuddene og indgå i dialog om at

fastholde og udvikle kvaliteten. Socialtilsyn Midt tolker lovens intention om dialog bredt. Socialtilsyn Midt

er i dialog med såvel tilbud og plejefamilier, kommuner, regioner, interesse- og fagorganisationer og andre

interessenter, som måtte ønske dialog med socialtilsynet.

Socialtilsyn Midt vurderer, at dialogmøder er særdeles konstruktive, da dialogens styrke bl.a. er at kunne

dæmme op for og løse misforståelser og konflikter samt bane vejen for et konstruktivt samarbejde.

Opstår der problemer i kontrolopgaven, således at forhold skal undersøges nærmere og eventuelt

sanktioneres, tilbydes plejefamilier og tilbud som udgangspunkt et eller flere dialogmøder med Socialtilsyn

Midt i forløbet.

Sanktionssager i 2015

I 2015 blev der ikke udstedt påbud eller skærpet tilsyn på plejefamilieområdet. Den manglende anvendelse

af disse to sanktionsmuligheder skyldes primært det forhold, at plejefamilier ikke underlægges de samme

metodiske, strukturelle og organisatoriske krav, som tilbud er underlagt.

På tilbudsområdet har 9 tilbud fået påbud uden skærpet tilsyn. Desuden har 5 tilbud fået påbud med

skærpet tilsyn. I alt har 14 tilbud fået påbud med og uden skærpet tilsyn i 2015 i Socialtilsyn Midt.

Endvidere fik 7 tilbud inddraget deres godkendelse i 2015.

Ved påbud og skærpet tilsyn får tilbuddet en række påbud, som skal indfries af tilbuddet. Socialtilsyn Midt

er altid i tæt dialog med tilbuddet under sanktionsperioden og tilbyder løbende vejledning til at forbedre de

forhold, som har udløst sanktionen. Socialtilsyn Midt erfarer, at langt størsteparten af de tilbud, som har

fået påbud eller skærpet tilsyn, formår at udvikle deres tilbud og hæve kvaliteten til et tilfredsstillende

niveau.

Magtanvendelser i 2015

Antallet af indkomne indberetninger om magtanvendelser er steget fra 3.063 i 2014 til 3.927 i 2015.

Stigningen er et positivt resultat af, at tilbuddene på både børne- og ungeområdet samt voksenområdet

generelt har fået et tilfredsstillende kendskab til magtanvendelsesreglerne og sender deres indberetninger

ind til Tilsynet. Dialogen med tilbuddene om indberetning af magtanvendelser er fortløbende og det er en

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

forventning, at tallet for magtanvendelser kan stige yderligere. Dette skal ikke nødvendigvis ses som et

udtryk for stigende anvendelse af magt, men mere som et udtryk for større fokus på indberetning.

Ny-godkendelser på plejefamilieområdet i 2015

Siden 2014 har der været stor tilstrømning af ny-ansøgere på plejefamilieområdet. I 2015 modtog

Socialtilsyn Midt 188 ansøgninger fra familier, som ønskede at blive godkendt som plejefamilie. Der blev

godkendt 162 nye plejefamilier i 2015.

Socialtilsyn Midt anbefaler ansøgere at tage det obligatoriske grundkursus for generelt godkendte

plejefamilier inden indsendelse af ansøgning. Begrundelsen for at anbefale det obligatoriske grundkursus

inden godkendelsesproces påbegyndes er, at kurset giver en god ballast til den videre godkendelsesproces.

I 2015 afholdt Socialtilsyn Midt i alt 18 kurser i henholdsvis Aarhus og Holstebro. I alt var der tilmeldt 213

familier.

Majoriteten af de 213 tilmeldte familier var ny-ansøgere, men der var også en mindre andel af

allerede godkendte plejefamilier, som ikke havde fået det obligatoriske grundkursus af

godkendelseskommunen, og derfor blev tilmeldt Socialtilsyn Midts kurser inden re-godkendelse.

Tilsvarende gjorde sig gældende i 2014.

Socialtilsyn Midts tilfredshedsundersøgelse 2015

Socialtilsyn Midt laver årligt en tilfredshedsundersøgelse hos en mindre andel af de interessenter,

socialtilsynet er i løbende dialog med, dvs. plejefamilier, offentlige tilbud, private tilbud,

interesseorganisationer og offentlige myndigheder.

Resultatet af undersøgelsen er, at respondenterne generelt er enten meget tilfredse eller tilfredse med

Socialtilsyn Midt. Et af de områder hvor tilfredsheden er steget mest, er i forhold til grundkurser for

plejefamilier, hvor tilfredsheden i 2015 er større end i 2014 med hensyn til kursernes faglige indhold,

fysiske placering, antal, tilmeldingsprocedure mv. Også i forhold til ny-godkendelsesområdet ses en

væsentligt øget tilfredshed. Et af de steder tilfredsheden er mindre i 2015 end i 2014, er vedrørende selve

tilsynsbesøgene, hvor tilfredsheden er dalet fra 91 pct. til 80 pct.

God læselyst!

Ulla B. Andersen

Tilsynschef

De 213 familier udgør både par og enlige.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Indledning

Hensigten med lov om socialtilsyn på det sociale område er at skabe et professionelt og uafhængigt tilsyn,

der samtidigt stiller krav om større kvalitet i de sociale tilbud. Formål med en styrket indsats, i form af et

professionelt og uafhængigt tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier, er at sikre, at samfundets svageste

børn og voksne får den hjælp og støtte, de er berettiget til og har behov for. Et styrket tilsyn skal endvidere

sikre, at der ikke sker svigt, misbrug eller overgreb, og at tilbud og plejefamilier udfører en kvalificeret og

målrettet indsats, der imødekommer borgernes behov.

Formålet med tilsynsreformen kan opsummeres på følgende måde:

•

Et professionelt og uafhængigt tilsyn

•

Forhindre misbrug og overgreb på tilbuddets borgere

•

Kvalitet i de sociale tilbud

•

Effektivitet i indsatsen

Socialstyrelsen har udarbejdet en kvalitetsmodel på henholdsvis plejefamilie- og tilbudsområdet, som

udgør den professionelle, systematiske ramme for tilsynet sammen med de oplysninger, som tilbuddene og

plejefamilierne er forpligtet til at indsende i forbindelse med tilsynet. Systematikken sikrer, at der i forhold

til de enkelte tilbud og plejefamilier indsamles viden og observationer, som kan afdække kvaliteten og

understøtte den videre udvikling af tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet og øge effektiviteten i

indsatserne.

Den viden, som indsamles i forbindelse med tilsynsopgaven anvendes på to niveauer. Lokalt anvendes den

indsamlede viden konkret i tilsynskonsulenternes arbejde med at monitorere udviklingen og sikre at

kvaliteten fortsat er i orden hos tilbud og plejefamilier. På nationalt niveau anvendes den opsamlede viden

fra alle fem socialtilsyn til at give et billede af den samlede kvalitet for alle tilbud og plejefamilier i Danmark.

Socialtilsynets årsrapport fungerer i den forbindelse som en årlig afrapportering til Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om socialtilsynets virke og resultater i forhold til de opgaver og

rammer, som er stillet i lov om socialtilsyn.

Samlet set er formålet med årsrapporten:

•

At bidrage med centrale oplysninger til Socialstyrelsens auditfunktion og samtidig muliggøre

sammenligning på tværs af de fem socialtilsyn

•

At bidrage med input til de regionale drøftelser i forhold til rammeaftalerne

•

At bidrage med ledelsesinformation internt i de enkelte socialtilsyn

•

At interessenter får mulighed for at følge socialtilsynets arbejde

Fælles for alle fem socialtilsyn er, at årsrapporten for 2015 har fokus på socialtilsynenes virke og kvaliteten i

tilbud og plejefamilier. Det er re-godkendelserne i 2014 og 2015, der gøres til genstand for en kvalitativ

analyse. Socialtilsyn Midt har endvidere valgt at have fokus på dialogen med kommuner, tilbud og

plejefamilier, sanktionssager i 2015, ny-godkendelser på plejefamilieområdet i 2015 og socialtilsyn Midts

tilfredshedsundersøgelse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

1. Om Socialtilsyn Midt

1.1. Socialtilsynets kerneopgave

Socialtilsyn Midt kontrollerer og udvikler de sociale tilbud og plejefamilier. Alle tilbud og plejefamilier skal

have mindst ét tilsynsbesøg om året – anmeldt eller uanmeldt. Socialtilsynets tilsyn står ikke alene, da

kommunerne fortsat har ansvaret for at føre et personrettet tilsyn med den enkelte borgers trivsel i tilbud

og plejefamilier. Embedslæger, brandmyndigheder, arbejdstilsyn og fødevarekontrollen fører også tilsyn

med tilbuddene på deres respektive områder.

Socialtilsynets kerneopgave består overordnet af to dele: Godkendelse og driftsorienterede tilsyn.

En godkendelse træffes på baggrund af en ansøgning fra et kommende tilbud eller en kommende

plejefamilie og en efterfølgende faglig vurdering af tilbuddet eller plejefamilien. Processen frem mod en

afgørelse er grundig og omfangsrig. Der udarbejdes en helheds- og kvalitetsvurdering med udgangspunkt i

kvalitetsmodellens syv temaer, som lægges til grund for den endelige afgørelse. En afgørelse om

godkendelse afhænger af, at tilbuddet eller plejefamilien kan leve op til de gældende krav og har den

fornødne kvalitet.

Det driftsorienterede tilsyn føres med tilbud og plejefamilier for at sikre, at de fortsat har den fornødne

kvalitet. I det driftsorienterede tilsyn indgår dialog og kontrol med forholdene i tilbuddet eller plejefamilien

for at fastholde og udvikle kvaliteten. Driftstilsyn er fortløbende.

I 2014 og 2015 har socialtilsynene haft en særlig opgave ud over at godkende nye tilbud og plejefamilier og

føre driftsorienterede tilsyn. Alle overdragede tilbud og plejefamilier, som kommunerne og regionerne

tidligere førte tilsyn med skulle re-godkendes.

1.2. Hvem fører Socialtilsyn Midt tilsyn med

Socialtilsyn Midt fører tilsyn med følgende typer tilbud:

•

Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service

•

Opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 i lov om social

service

•

Botilbud til voksne efter §§ 107-110 i lov om social service. Det omfatter herberger og krisecentre

samt midlertidige og længerevarende botilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne

•

Stofmisbrugsbehandlingstilbud efter § 101 i lov om social service

Kilde: Fakta om de fem sociale tilsyn, www.socialstyrelsen.dk

Ibid.

Fra 1. januar 2016 fører de fem socialtilsyn ligeledes tilsyn med alkoholbehandlingstilbud efter § 141 i lov om social service

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Endvidere føres tilsyn med støtte efter bl.a. servicelovens § 85 til borgere, der bor i plejeboliger eller

lignende boformer, hvor borgeren er visiteret til boligen af kommunen og hvor støtten ydes af et fast

personale, som udgår fra servicearealer i tilknytning til boligerne.

Nedenstående tabel viser ovenstående tilbudstyper fordelt på tilbud, plejefamilier og koncerner.

Tabel 1.2.1

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

Øvrige

Koncerner

Antal tilbud under koncerner

I alt

1.530

379

1.3. Socialtilsynets organisering og medarbejdere

Socialtilsyn Midt er en offentlig, kommunal myndighed, som organisatorisk er forankret i Børne- og

Familieafdelingen i Silkeborg Kommune. Socialtilsyn Midt er organiseret med en stab samt to

driftsafdelinger, der varetager tilsynsopgaverne indenfor deres geografiske område. Afdeling Vest og Øst

har hver tilknyttet ca. 30 tilsynskonsulenter.

Tilsynschef

Ulla B. Andersen

Stab

Simon Ø. Foldager

Afdeling Vest

Birgit Søndergaard

Afdeling Øst

Birgitte Mikkelsen

Antallet af tilbud og plejefamilier er opgjort pr. april 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsyn Midt har pr. 1. december 2015 i alt 83,3 årsværk ansat, fordelt på flg. stillinger:

•

En tilsynschef

•

En stabsleder

•

To afdelingsledere

•

10,1 stabsmedarbejdere: 3,1 jurister, 3 økonomikonsulenter, 1 AC-fuldmægtig, 2,6 administrative

medarbejdere, 0,4 servicemedarbejder og piccoloer

•

69,2 tilsynskonsulenter: De fleste tilsynskonsulenter er enten uddannede socialrådgivere eller

socialpædagoger

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

2. Oversigt over opgaver i 2015

Omdrejningspunktet for Socialtilsyn Midt i 2015 har været re-godkendelser. Alle overdragede tilbud og

plejefamilier skulle være re-godkendt inden udgangen af 2015. Re-godkendelsesopgaven har været

omfattende og ressourcekrævende, særligt på tilbudsområdet. De tilbud i Midt, som er store

centerkonstruktioner med mange afdelinger har administrativt været en ressourcekrævende opgave, som

blandt andet har udfordret socialtilsynenes fælles sagsbehandlingssystem.

Socialtilsyn Midts opgaveportefølje ændrede sig gennem 2015. På plejefamilieområdet stoppede en del

familier pga. alder, skilsmisse og/eller sygdom, mens andre overgik til at blive konkret godkendte

plejefamilier.

2.1. Re-godkendelser af eksisterende tilbud og plejefamilier i 2014-2015

Tabel 2.1.1: Antal re-godkendte tilbud i 2014-2015 fordelt på tilbudstyper

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

1.342

359

2.2. Tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor

På plejefamilieområdet blev der i 2015 tilbagekaldt 18 godkendelser fordelt på re-godkendelser,

driftsorienteret tilsyn og ny-godkendelser.

Tabel 2.2.1: Antal tilbagekaldte godkendelser i 2015 på plejefamilieområdet

Plejefamilier

Driftsorienterede tilsyn

Re-godkendelser

I alt

Baggrunden for, at Socialtilsyn Midt tilbagekaldte 18 godkendelser i forbindelse med driftsorienterede

tilsyn og re-godkendelser var bl.a.:

•

Manglende lovpligtigt materiale, der skulle bruges i forbindelse med tilsyn og re-godkendelse

•

Manglende vilje til at tage det lovpligtige grundkursus for plejefamilier

•

Manglende vilje til at samarbejde i forhold til tilsynsopgaven

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

På tilbudsområdet blev der i 2015 tilbagekaldt i alt 7 godkendelser fordelt på driftsorienterede tilsyn og re-

godkendelser.

Tabel 2.2.2: Antal tilbagekaldte godkendelser i 2015 på tilbudsområdet

Sociale tilbud

Driftsorienterede tilsyn

Re-godkendelser

I alt

Årsagerne til, at Socialtilsyn Midt tilbagekaldte godkendelserne var bl.a.:

•

At tilbuddene ikke kunne levere en tilstrækkelig kvalitet

Indskrevne borgere, som ikke hørte til de godkendte målgrupper

Dårlig økonomi

Manglende vilje til at handle på Socialtilsyn Midts henstillinger og udstedte påbud

Der har været en længerevarende proces med de enkelte tilbud inden inddragelse af godkendelser, da de

alle skulle have en reel mulighed for at udbedre de påpegede mangler og hæve kvaliteten. I forbindelse

med inddragelse af godkendelserne har hvert enkelt tilbud fået en faglig redegørelse herfor.

2.3. Godkendelser af nye tilbud og plejefamilier

Socialtilsyn Midt har både i 2014 og i 2015 oplevet en stor interesse fra familier, der ønsker at blive

plejefamilie, hvilket også har afstedkommet mange ansøgninger i 2015. Denne interesse bør ses i lyset af,

at flere kommuner oplyser, at de mangler plejefamilier. Den store efterspørgsel skyldes, at en del

plejefamilier er stoppet i 2014 og 2015. Socialtilsyn Midt er meget opmærksomme på antallet af ny-

ansøgninger fra kommende plejefamilier og vurderer løbende ressourceforbruget til ny-

godkendelsesopgaven for at følge med efterspørgslen.

På tilbudsområdet er tilgangen af nye tilbudsansøgninger sammenlignelig med 2014. Socialtilsyn Midt har

på baggrund af erfaringerne med ny-godkendelser af tilbud i 2014 valgt at nedsætte et ny-

godkendelsesteam på tilbudsområdet. Dette har medført en fleksibel godkendelsesproces, hvor

tilsynskonsulenterne er i tæt dialog med ansøgerne under hele forløbet.

Tabel 2.3.1: Antal ny-godkendte tilbud i 2015 fordelt på tilbudstype

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

162

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

2.4. Tilsyn og tilsynsbesøg, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg

Ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 3 skal socialtilsynet, som led i det driftsorienterede tilsyn, besøge alle

tilbud og plejefamilier mindst en gang om året. I tilbud med flere afdelinger (herunder

centerkonstruktioner), hvor afdelingerne ikke er geografisk samlet, skal de enkelte afdelinger besøges én

gang om året.

Det betyder, at flere store tilbud, som Socialtilsyn Midt fører tilsyn med, får mange

tilsynsbesøg på årsbasis i henhold til lovgivningen. Socialtilsyn Midt foretager altid en konkret vurdering af

behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.

Socialtilsyn Midt vurderer i forhold til hvert enkelt tilbud eller plejefamilie hvor mange tilsyn, der skal

aflægges i indeværende år samt hvor mange af tilsynene, der skal være anmeldte og uanmeldte.

Vurderingen foretages ud fra en risikobaseret tilgang med udgangspunkt i forholdene og historikken i det

enkelte tilbud eller plejefamilie.

I de tilfælde, hvor plejefamilier får mere end et tilsynsbesøg, skyldes det

typisk særlige omstændigheder; skilsmisse, sygdom eller flytning. Det gælder både for tilbud og

plejefamilier, at der kan blive aflagt ekstra tilsynsbesøg i forbindelse med skærpede tilsyn og påbud.

Tabel 2.4.1: Gennemførte tilsyn, hvor der har været fysisk besøg

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier (inkl. ny-godkendelser)

Sociale tilbud (inkl. ny-godkendelser)

I alt

1.607

417

2.024

Nedenstående tabel viser, hvordan de anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg har fordelt sig på henholdsvis

driftsorienterede tilsyn, re-godkendelser og ny-godkendelser. Grunden til, at antallet af anmeldte og

uanmeldte tilsynsbesøg er højere i nedenstående tabel 2.4.2 end i tabel 2.4.1. er, fordi enkelte tilbud er

besøgt flere gange i forbindelse med tilsynet.

Tabel 2.4.2: Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg fordelt på tilsynstyper

Socialtilsyn Midt

Tilsynstype

Driftsorienterede

tilsyn

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

I alt

Anmeldte

739

1.528

202

2.469

Uanmeldte

121

Kilde: Hvad siger loven om tilsynsintensitet og risiko?, www.socialstyrelsen.dk

Ibid.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 2.4.3 illustrerer, hvor mange anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg der har været på henholdsvis

plejefamilie- og tilbudsområdet.

Tabel 2.4.3: Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg 2015 fordelt på plejefamilier og tilbud

Plejefamilier

Tilsynstype

Driftsorienterede

tilsyn

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

I alt

Tilsynstype

Driftsorienterede

tilsyn

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

I alt

Anmeldte

209

537

753

Tilbud

Uanmeldte

103

Anmeldte

530

991

195

1.716

Uanmeldte

2.5. Iværksatte påbud, skærpede tilsyn og baggrunden herfor

Iværksatte påbud uden skærpede tilsyn

I 2015 fik 9 sociale tilbud påbud uden skærpet tilsyn.

Tabel 2.5.1: Antal iværksatte påbud fordelt på plejefamilier og tilbud

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud:

I alt

Antal sager

Socialtilsynet kan udstede påbud, hvis overholdelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Påbud skal

have en karakter, som gør det muligt at efterkomme det. Det kan f.eks. være ansættelse af en medarbejder

med relevante kompetencer eller iværksættelse af specifik efteruddannelse.

Påbuddet skal ledsages af en frist for overholdelse, så det er klart for tilbuddet, hvornår det kan risikere at

miste godkendelsen. Tidsfristen fastsættes ud fra de konkrete forhold, som har givet anledning til

påbuddet. Hvis påbuddet f.eks. omhandler, at en medarbejder, der har begået overgreb, ikke må være i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

tilbuddet, skal det efterleves straks. Hvis påbuddet omhandler ansættelse af medarbejdere med bestemte

kompetencer, kan der, afhængig af de øvrige tilstedeværende kompetencer, fastsættes en længere frist.

Påbud bliver offentliggjort på Tilbudsportalen og de kommuner, der har ansvar for borgernes ophold i

tilbuddet bliver informeret. Et påbud kan have alvorlige konsekvenser for tilbuddet. Mulighederne for at få

nye borgere ind i tilbuddet kan påvirkes negativt af et påbud. Derfor indledes påbud og skærpet tilsyn altid

med en dialog med tilbuddet om muligheden for at rette op på forholdene straks.

Manglende overholdelse af påbud kan føre til ophør af godkendelse eller f.eks. ændring af målgruppen, så

godkendelsen er i overensstemmelse med de faktiske forhold i tilbuddet.

Nedenstående tabel viser, hvilke temaer, som er blevet berørt i påbudssagerne.

Tabel 2.5.2: Oversigt over temaer, der er berørt i påbudssagerne

Årsag i relation til kvalitetsmodellen

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og sociale relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Organisation og ledelse

Kompetencer

Økonomi

Fysiske rammer

Iværksatte skærpede tilsyn

I 2015 kom 5 tilbud under skærpet tilsyn, fordi Socialtilsyn Midt fandt kvaliteten særdeles mangelfuld.

Træffes der afgørelse om skærpet tilsyn, iværksættes en proces, som kan føre til ophør af godkendelsen.

Afgørelse om skærpet tilsyn ledsages altid af påbud.

Skærpet tilsyn kan f.eks. udløses ved mistanke om strafbare forhold, fysiske eller psykiske overgreb,

manglende uddannet personale i forhold til tilbuddets målgruppe, uforholdsmæssigt mange

magtanvendelser eller dårlig eller forringet kvalitet i tilbuddet. Skærpet tilsyn er et udtryk for et mere

intensivt tilsyn og vil derfor medføre flere tilsynsbesøg og yderligere indhentning af oplysninger. Skærpet

tilsyn medfører endvidere, at tilbuddet opkræves en højere tilsynstakst.

Fordeling på temaer

Kilde: Afgørelse ved driftsorienteret tilsyn; www.socialstyrelsen.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 2.5.3: Antal iværksatte skærpede tilsyn fordelt på plejefamilier og tilbud

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

Nedenstående tabel viser de primære årsager til de skærpede tilsyn.

Tabel 2.5.4: Oversigt over primære årsager til skærpede tilsyn

Årsag i relation til kvalitetsmodellen

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og sociale relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Organisation og ledelse

Kompetencer

Økonomi

Fysiske rammer

Fordeling på temaer

Antal sager

2.6. Henvendelser om bekymrende forhold (whistleblower)

I 2015 har der været mange henvendelser om bekymrende forhold, dog færre end i 2014. Henvendelserne

er kommet fra beboere, pårørende, ansatte og andre personer. Henvendelserne modtages oftest telefonisk

via Socialtilsyn Midts whistleblowertelefon, men der kommer også skriftlige henvendelser om bekymrende

forhold via socialtilsynets hjemmeside.

Tabel 2.6.1: Antallet af henvendelser

Tilbudstyper

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

Antal

182

205

Socialtilsyn Midts jurister varetager den overordnede sagsbehandling af alle indkomne bekymrende

henvendelser og besvarer også opkald på telefonen. Efter sagsbehandlingen bliver henvendelserne tildelt

den relevante afdeling og tilsynskonsulent, som går videre med behandlingen af den enkelte henvendelse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Alle henvendelser bliver registreret enkeltvist, uanset om det er flere anmeldere eller det er samme

anmelder, som kontakter socialtilsynet flere gange.

De bekymrende henvendelser som Socialtilsyn Midt har modtaget i 2015 har hovedsagligt omhandlet

temaerne ”kompetencer” og ”organisation og ledelse”. De samme temaer, som også er omdrejnings-

punktet for de udstedte påbud og skærpede tilsyn. Under kategorien ”andet” har der været 36

henvendelser, og det har omhandlet forhold, der ikke hører ind under socialtilsynet. Når Socialtilsyn Midt

får henvendelser, som ikke hører ind under tilsynets område, vejledes pågældende om, hvem

henvendelsen skal rettes til. Nedenstående tabeller viser hvad henvendelserne har omhandlet.

Tabel.2.6.2: Oversigt over hvad henvendelserne har omhandlet

Kategori

Andet

Arbejdsmiljø

Fysiske rammer

Hygiejne

Ledelse – dårlig eller manglende

Manglende inddragelse

Nedværdigende behandling

Omgangstone

Pædagogik

Seksuelle overgreb

Socialfaglige kompetencer – dårlig eller manglende

Stofmisbrug/alkoholmisbrug i tilbuddet

Vold - fysisk

Vold – psykisk

Økonomi

I alt

Antal

205

Kendskab til ordningen

For at sikre at både borgere, pårørende, ansatte og andre personer er bekendt med ordningen, har

Socialtilsyn Midt gjort følgende tiltag:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

•

Ordningen er beskrevet på Socialtilsyn Midts hjemmeside med kontaktinformationer

Kontaktoplysninger på whistleblowertelefonen og webformularen er ligeledes printet på

Socialtilsyn Midts visitkort

Botilbuddene har fået tilsendt en opslagsseddel, som vi opfordrer dem til at placere et synligt sted

på botilbuddet

Socialtilsynets medarbejdere oplyser om ordningen, når de er på tilsynsbesøg

2.7. Socialtilsyn Midts økonomi 2015

I nedenstående tabel fremgår bl.a. budget og regnskab 2015 for Socialtilsyn Midt.

Tabel 2.7.1: Regnskab 2015 og budget 2015, 1.000 kr.

Budget 2015

Socialtilsyn Midt’s direkte udgifter

(løn mv.)

Indirekte udgifter (overhead,

afdrag på initialomkostninger mv.)

Udgifter i alt

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster

Indtægter i alt

Netto

44.441

2.400

46.841

-25.846

-20.995

-46.841

Regnskab 2015

45.853

2.580

48.433

-25.834

-22.445

-48.279

156

Forskel

-1.412

-180

-1.592

-12

1.450

1.438

-156

Tabellen angiver, at Socialtilsyn Midt kom ud af 2015 med et lille merforbrug på 156.000 kr. Socialtilsyn

Midt har i 2015 haft flere indtægter end budgetlagt. Dette skyldes bl.a., at socialtilsynet har godkendt flere

nye tilbud og at tilbuddene har ansøgt om flere væsentlige ændringer af godkendelse end forventet.

Socialtilsyn Midt har samlet set haft flere udgifter end budgetlagt, herunder til udvikling af socialtilsynenes

it-system og grundkurser for nye plejefamilier. Socialtilsyn Midt har haft færre udgifter end budgetlagt til

bl.a. kørsel.

Tabel 2.7.2 nedenfor viser antallet af døgntilbud og plejefamilier mv. omfattet af tilsyn fra Socialtilsyn Midt

– dels hvor mange, der var forudsat i budgettet for 2014, og hvor mange der faktisk var.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 2.7.2: Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Midt

Forudsat i budget 2015

Plejefamilier

Tilbud på børneområdet

(døgntilbud mv.)

Tilbud på voksenområdet

(døgntilbud mv.)

I alt

1.982

146

208

2.336

Faktisk antal i 2015

1.598

135

231

1.964

Note: Antallet af faktiske tilbud er eksklusiv tilbud / plejefamilier, der blev ny-godkendt i 2015.

Tabel 2.7.2 viser, at antallet af plejefamilier i 2015 har været faldende, mens antallet af tilbud har været

stigende. Budgetlægningen i Socialtilsyn Midt tager udgangspunkt i det faktiske antal plejefamilier og tilbud

på budgetlægningstidspunktet.

Tabel 2.7.3 nedenfor viser budget 2016 for Socialtilsyn Midt. Budgettet er udarbejdet ud fra en

forudsætning om 1.825 plejefamilier, 132 tilbud på børneområdet og 263 tilbud på voksenområdet.

Tabel 2.7.3: Budget 2016 for Socialtilsyn Midt, 1.000 kr., 2016-priser

Budget 2016

Socialtilsyn Midts direkte udgifter (løn mv.)

Indirekte udgifter (overhead, afdrag på initialomkostninger mv.)

Udgifter i alt

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster

Indtægter i alt

Netto

46.063

2.601

48.664

-27.119

-21.545

-48.664

Budget 2016 danner grundlag for tilsynstaksterne og de objektive finansieringsbidrag i 2016, jf. næste

afsnit.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

2.8. Tilsynstakster og objektive finansieringsandele

Tabel 2.8.1 angiver udviklingen af reguleringen af taksterne, dvs. hvilken betydning tidligere års over- og

underskud har haft på taksterne i 2016.

Tabel 2.8.1: Udvikling af grundtaksterne (dvs. uden reguleringerne)

Takstkategori

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

Ny-godkendelser

Væsentlig ændring af

eksisterende godkendelse

Skærpet tilsyn

2014

31.886

38.263

63.771

95.657

18.692

9.346

7.971

2015

33.613

40.336

67.227

100.840

16.209

8.104

8.403

2016

31.590

37.908

63.181

94.771

18.079

4.821

7.898

Med grundtakst (budgettakst) skal forstås den takst, der beregnes for året

uden

reguleringer fra tidligere

år. De 5 socialtilsyn beregner taksterne på baggrund af et fælles dimensioneringsregneark, således

taksterne baseres på enslydende principper. Taksternes størrelse er bl.a. afhængig af antal tilbud.

Tabel 2.8.2. viser udviklingen af reguleringen af taksterne i hele kroner. Der er tale om en mindre regulering

af taksterne på baggrund af tidligere års overskud.

Tabel 2.8.2: Udvikling af regulering af taksterne

Takstkategori

0–7

8 – 24

25 – 49

>50

2016

-27

-33

-56

-83

Tabel 2.8.3 viser udviklingen i taksterne for den objektive finansiering.

Tabel 2.8.3: Udviklingen i taksterne for den objektive finansiering

Takstkategori

Årets samlede takstgrundlag

Årets regulering

Over-/underskud

2014

27.214

4.889

2015

25.846

-156

2016

27.119

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

3. Kvaliteten i tilbuddene - analyse af udvalgte

indikatorbeskrivelser

3.1. Den generelle kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier

I forbindelse med re-godkendelser i 2014-2015 fik Socialtilsyn Midt til opgave at kontrollere og vurdere

kvaliteten i alle de sociale tilbud og plejefamilier, som var blevet overdraget fra kommunerne og regionen.

Socialtilsyn Midts konklusion er, at den generelle kvalitet i både de sociale tilbud og plejefamilierne er høj.

Tilsynsopgavens omdrejningspunkt er at indfange og afdække kvaliteten og beskrive den så nøjagtigt og

fyldestgørende som muligt. Redskaberne, som anvendes til denne opgave er bl.a. indikatorerne og

scorerne. Kvalitetsmodellens indikatorer og de enkelte scorer giver et samlet billede af, hvad kvaliteten er,

f.eks. hvilke socialfaglige metoder der anvendes, hvordan arbejdet med målgrupper varetages og hvordan

der dokumenteres og resultatmåles.

Kvalitetsmodellen udgør rammen for en fælles forståelse af, hvad kvalitet er. Endvidere er

kvalitetsmodellen et redskab, som anvendes til at vurdere, om kvaliteten er i orden.

De 7 kvalitetstemaer i kvalitetsmodellen er konkretiseret i en række kriterier og indikatorer. Hvert tema

indeholder en række kriterier, som igen er nedbrudt i indikatorer. Kriterierne kan karakteriseres som mål

for indsatsen i de sociale tilbud. Mens indikatorerne er beskrivelser af, at den kvalitet, som er udtrykt i

kriterierne, forekommer i praksis.

Bedømmelsen af hver indikator følges op af en pointscore - en talværdi mellem 1 (tilbuddet opfylder i

meget lav grad indikatoren) og 5 (tilbuddet opfylder i meget høj grad indikatoren). Ud fra denne pointscore

for hver indikator beregnes desuden en pointscore for alle kriterier i kvalitetsmodellen.

Der er ikke fastsat grænseværdier for kvaliteten i tilbuddet, og der er heller ikke et fast regelsæt for, hvilke

følger evt. mangler i opfyldelsen af enkelte indikatorer eller kriterier skal have; dvs. om resultatet af

kvalitetsbedømmelsen skal føre til f.eks. skærpet tilsyn eller ophør af en godkendelse. Dette afhænger bl.a.

af tilbuddets resultater og borgernes trivsel. En lav bedømmelse fører derfor ikke nødvendigvis til, at

tilbuddet ikke har fornøden kvalitet.

I det følgende ses nærmere på de enkelte indikatorer og hvilke begrundelser, der ligger bag de scorer, som

er blevet givet. På baggrund af dette vil den gennemsnitlige score på hvert område samt en gennemsnitligt

score på tværs af områderne blive angivet.

Indikatorerne vil for overskuelighedens skyld blive inddelt under kvalitetsmodellens 7 temaer

og der gøres

opmærksom på, at børne-/ungeområdet og voksenområdet har den samme indikator i kvalitetsmodellen.

I de efterfølgende drifts orienterede tilsyn skal det vurderes om tilbuddene og plejefamilierne forsat har den fornødne kvalitet.

Kilde: Hvorfor foretager socialtilsynet en kvalitetsbedømmelse?, www.socialstyrelsen.dk

Ibid.

Kvalitetsmodellens temaer vil i denne årsrapport ikke blive gennemgået, men fremgå som en kort beskrivelse af temaets fokus. Det er vigtigt at

være opmærksom på, at der er mindre variationer mellem kvalitetsmodellen, som anvendes på plejefamilieområdet og tilbudsområdet.

Kvalitetsmodellens ramme er den samme, men formuleringerne varierer under de forskellige temaer.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Nedenstående tabel illustrerer den gennemsnitlige score på de 7 temaer fordelt på plejefamilieområdet,

børn-/ungeområdet og voksenområdet. Det er en gennemsnitsberegning på den udvalgte indikator på

hvert af de 7 temaer.

Tabel 3.1.1: Gennemsnitlig score fordelt på plejefamilieområdet, børn-/ungeområdet og voksenområdet

Plejefamilieområdet

4,28 4,39

3,95

4,16

3,56 3,65

4,10

3,60

3,21

Børn- og ungeområdet

4,68

4,03 3,91

4,59

Voksenområdet

4,78

4,25

4,65

4,29 4,29

3,67

3,49

3,71

Tema 4: Organisation og

ledelse (familiestruktur og

familiedynamik)

Tema 2: Selvstændighed

og relationer

Tema 7: Fysiske rammer

Tema 1: Uddannelse og

beskæftelse

Tema 5: Kompetencer

Tema 3: Målgruppe,

metoder og resultater

Tema 6: Økonomi

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

3.2. Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse

Plejefamilieområdet:

Et centralt formål med indsatser i forhold til børn og unge er at understøtte barnets eller den unges skolegang,

mulighed for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse.

Indikator 1A:

Barnet er i dagtilbud eller opfylder undervisningspligten ved at gennemføre et grundskoletilbud med

undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse.

Børn-/ungeområdet og voksenområdet:

Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet.

Uddannelse og /eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri.

Indikator 1B:

Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af

aktivitets- og samværstilbud

Plejefamilieområdet

Den gennemsnitlige score er 4,28

Indikatorbeskrivelserne viser, at majoriteten af alle plejebørnene er i dagtilbud eller opfylder

undervisningspligten ved at gennemføre et grundskoletilbud med undervisning fra børnehaveklasse til 9.

klasse.

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At barnet er tilmeldt skole- eller dagtilbud og har et stabilt fremmøde

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At plejefamilien har aflastningsopgaver

At plejefamilien er ny-godkendt

At der på tilsynstidspunktet ikke er børn indskrevet

At familien har et plejebarn under 1 år dvs. under alder for modtagelse af skole- og dagtilbud

Børn-/ungeområdet

Den gennemsnitlige score er 4,39

På børn-/ungeområdet viser indikatorbeskrivelserne også, at majoriteten af børn og unge er i

undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse eller dagtilbud i form af aktivitets-

og samværstilbud.

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At borgerne er tilknyttet, skole, uddannelse, job, dagtilbud el. lign.

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At der er manglende afklaring vedr. beskæftigelsestilbud

•

Borgernes alder er under 1 år dvs. under alder for modtagelse af skole- og dagtilbud

•

Borgernes komplekse problemstillinger så som manglende motivation, psykisk sygdom, misbrug

mv.

Endvidere ved lav score kan der være tale om aflastningstilbud og/eller, at der på tilsynstidspunktet ikke er

indskrevet borgere, hvorfor indikatoren ikke er relevant.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Voksenområdet

Den gennemsnitlige score er 3,95

Majoriteten af borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller

dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At borgerne er tilknyttet, skole, uddannelse, job, dagtilbud el. beskæftigelse

•

At tilbuddet tilrettelægger individuelle interne aktiviteter/arbejdsopgaver

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

Borgernes reducerede funktionsniveau og komplekse problemstillinger, f.eks. manglende

motivation, psykisk sygdom, isolation, misbrug mv.

•

Alderdom, sygemeldinger samt at flere kommuner har en politik om, at borgere fra

folkepensionsalderen ikke tilbydes aktivitets- og samværstilbud

Indikatorbeskrivelserne viser også eksempler på, at årsagen er, at nogle borgere er reduceret i deres

udfoldelsesmuligheder grundet typen af tilbud de er indskrevet i/årsag til indskrivning(f.eks. domsanbragte,

krisecentre m.fl.), hvilket udløser en lav score.

Sammenligning på tværs af områderne

Den gennemsnitlige score på tværs af de 3 områder er 4,2

Det afspejler, at borgerne i vidt omfang er i dagtilbud, undervisningstilbud, beskæftigelsestilbud eller

samværs- og aktivitetstilbud.

Nedenstående tabel 3.2.1. viser på tema 1: Uddannelse og beskæftigelse, den procentvise fordeling af

indikatorbedømmelserne på skalaen 1-5.

Tabel 3.2.1:

Indikator-bedømmelse

Plejefamilie

12%

73%

Børn og unge tilbud

24%

63%

Voksentilbud

10%

21%

27%

41%

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

3.3. Tema 2: Selvstændighed og relationer

Plejefamilieområdet:

Et mål med indsatsen i plejefamilier er at bidrage til, at barnet i så høj grad som muligt indgår i sociale

relationer og får opbygget kompetencer til at leve et selvstændigt voksenliv i overensstemmelse med egne

ønsker og behov.

Indikator 2A:

Barnet indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund.

Børn-/ungeområdet og voksenområdet:

Et mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale

relationer og lever et selvstændigt liv

i overensstemmelse med egne ønsker og behov.

Indikator 2B:

Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund.

Plejefamilieområdet

Den gennemsnitlige score er 4,16

En gennemgang af indikatorbeskrivelserne og scorerne viser, at majoriteten af børnene indgår i sociale

relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At plejefamilien tager aktivt del i naboskab og i det omgivende samfund og inddrager plejebarnet

heri (f.eks. Skt. Hans, julefest, fællesspisning, byfest, amatørteater, koncerter mv.)

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At plejefamilien aktuelt ikke har nogen plejebørn indskrevet

•

At årsagen er, at plejebarnet pga. handicap, nedsat funktionsniveau og eller sociale udfordringer

skånes/skærmes fra deltagelse i aktiviteter og fællesskaber i det omgivende samfund

Børn-/ungeområdet

Den gennemsnitlige score er 3,56

Ved høj score indgår borgerne i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund.

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At tilbuddet inddrager borgerne i aktiviteter i det omgivende samfund f.eks. juletræsfest,

sommerfest, Sct. Hans, kræmmermarked, biografture, café- og restaurantbesøg, enkeltstående

arrangementer i svømmehal, bowling mv.

•

At tilbuddet inviterer lokalsamfundet/naboer ind f.eks. i forbindelse åbent hus el. andet

•

At tilbuddet samarbejder om aktiviteter med andre botilbud

I de tilfælde, hvor der er scoret lavt er der tale om aflastningstilbud eller at der ikke er indskrevet borgere i

tilbuddet.

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At målgruppens udfordringer hindrer deres deltagelse i sociale relationer, fællesskaber og netværk

i det omgivende samfund

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Voksenområdet

Den gennemsnitlige score er 3,65

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At tilbuddet inddrager borgerne i aktiviteter i det omgivende samfund f.eks. juletræsfest,

sommerfest, kræmmermarked, biografture, café- og restaurantbesøg, enkeltstående

arrangementer i svømmehal, bowling, koncerter og festival, ferieture, fanklubber og sportskampe

Borgerne indgår som frivillige i lokalsamfundet

At tilbuddet inviterer lokalsamfundet/naboer ind, f.eks. i forbindelse med åbent hus eller andet.

Det ses også, at der er lagt vægt på, at tilbuddet samarbejder om aktiviteter med andre botilbud

At tilbuddet benytter sig af frivillige/tilbuddets vennekreds, som støtter borgernes mulighed for at

indgå i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund

•

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At målgruppens udfordringer og handicaps hindrer deres deltagelse i sociale relationer,

fællesskaber og netværk i det omgivende samfund

•

At indikatoren ikke er relevant i forhold til indsatsen

Sammenligning på tværs af områderne

Den gennemsnitlige score på tværs af de tre områder er 3,79

Scoren afspejler, at nogle borgere i plejefamilier, døgn- og botilbud ikke har relationer uden for

plejefamilien eller det tilbud de bor på. Dette betyder ikke nødvendigvis, at kvaliteten i plejefamilierne eller

tilbuddene er dårlig, men det siger noget om borgernes formåen fysisk og psykisk, og det spiller ind på den

score der gives.

Nedenstående tabel 3.3.1. viser på, tema 2: Selvstændighed og relationer, den procentvise fordeling af

indikatorbedømmelserne på skalaen 1-5.

Tabel 3.3.1:

Indikator-bedømmelse

Plejefamilie

13%

16%

60%

Børn og unge tilbud

10%

33%

24%

27%

Voksentilbud

17%

25%

28%

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

3.4. Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater

Plejefamilieområdet:

Det er afgørende for kvaliteten i en plejefamilie, at plejefamiliens indsats medvirker til at sikre barnets trivsel

og resulterer i den ønskede udvikling for det barn eller de børn, der er anbragt i plejefamilien.

Indikator 4B:

Plejefamilien kan redegøre for, hvordan de understøtter opfyldelsen af de mål, der er opstillet for barnets

anbringelse eller aflastningsophold i plejefamilien.

Børn-/ungeområdet og voksenområdet:

Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode

medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor

væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder.

Indikator 3C:

Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner

har opstillet for borgernes ophold.

Plejefamilieområdet

Den gennemsnitlige score er 4,1

Ved den høje score er der lagt vægt på, at plejefamilien kan redegøre for de opstillede mål samt den

pædagogiske indsats, som understøtter målene. Endvidere er der lagt vægt på, at plejefamilien udarbejder

statusskrivelser, som understøtter de opstillede mål.

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At plejefamilien har modtaget en handleinstruks fra anbringende kommune

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At der aktuelt ikke er indskrevet børn i familien

•

At der tale om § 84 aflastning, som ikke stiller krav om handleinstruks

•

At handleinstruksen er forældet

Ved den lave score er der lagt vægt på, at plejefamilien ikke har modtaget en handleinstruks og/eller ikke er

bekendt med de opstillede mål. I disse tilfælde ses der eksempler på, at plejefamilien selv definerer

målene.

Børn-/ungeområdet

Den gennemsnitlige score er 3,60

Når der gives en høj score er det fordi, der ses en tydelig sammenhæng mellem handleinstruks og

tilbuddets pædagogiske handleplan.

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At tilbuddet deltager i opfølgningsmøder og udarbejder statusrapporter

•

At tilbuddet har en systematisk dokumentation af den pædagogiske indsat eksempelvis i form af

dagbogsnotater og pædagogiske handleplaner

•

At der anvendes evalueringsredskaber og statistikker, som viser borgernes udvikling

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At tilbuddene ikke har modtaget handleinstrukser

•

At § 140 handleinstruksen er forældet

•

At der ikke en tydelig sammenhæng mellem handleinstruks og den pædagogiske handleplan

•

At tilbuddet ikke har en dokumentationssystematik og ikke kan redegøre for de opstillede mål

Der bliver også givet en lav score, hvis der aktuelt ikke er indskrevet børn i tilbuddet, og når der er tale om

§ 84 tilbud/afdeling, hvor der ikke stilles krav om handleplaner.

Voksenområdet

Den gennemsnitlige score er 3,21

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At der ses en tydelig sammenhæng mellem § 141 handleplan og/eller anden handleinstruks i

tilbuddets pædagogiske handleplan

•

At tilbuddet deltager i opfølgningsmøder og udarbejder målopfølgning

•

At tilbuddet har udarbejdet en systematisk dokumentation af den pædagogiske indsats

eksempelvis i form af dagbogsnotater og pædagogiske handleplaner

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

Når tilbuddene ikke har modtaget § 141 handleplaner eller anden form for handleinstrukser

•

Når tilbuddet har en mangelfuld dokumentation og ikke kan redegøre for de opstillede mål

Sammenligning på tværs af områderne

Den gennemsnitlige score på tværs af de tre områder er 3,63

Scoren afspejler, at plejefamilier og døgn- og botilbuddene kun i nogen grad formår at dokumentere

positive resultater for borgerne set i relation til de mål, som er opsat for opholdet.

Resultatet af den gennemsnitlige score er også et udtryk for, at der i mange tilfælde mangler kommunale

handleplaner eller anden form for handleinstruks. Dette er et stort problem for både plejefamilier og

tilbud, da de dermed ikke har en handleinstruks at arbejde ud fra, og derfor bliver nødt til selv at definere

målsætninger m.m.

Nedenstående tabel 3.4.1. viser på, tema 3: Målgruppe, metoder og resultater, den procentvise fordeling af

indikatorbedømmelserne på skalaen 1-5.

Tabel 3.4.1:

Indikator-bedømmelse

Plejefamilie

12%

15%

61%

Børn og unge tilbud

10%

22%

29%

30%

Voksentilbud

11%

17%

32%

19%

21%

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

3.5. Tema 4: Organisation og ledelse (Familiestruktur og familiedynamik)

Plejefamilieområdet:

Plejefamiliens familiestruktur og familiedynamik er væsentligt at have fokus på for at sikre, at familien kan og

har overskud til at bidrage til at give barnet kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt

omsorgsmiljø. Det indbyrdes samspil i familien er afgørende både for barnets trivsel og udviklingsbetingelser

og for familiens trivsel og udvikling.

Indikator 7A:

Plejefamilien har overskud til at varetage opgaven som plejefamilie.

Børn-/ungeområdet og voksenområdet:

En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering og en kompetent

og ansvarlig ledelse. En ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og som både sætter

rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse.

Indikator 9A:

Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer.

Plejefamilieområdet

Den gennemsnitlige score er 4,68

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At plejeforældrenes arbejdstid levner overskud, eksempelvis fordi den ene plejeforælder er

hjemmegående

•

At plejeforældrenes arbejdstider er fleksible eller at der er tale om nedsat tid

•

At plejefamiliens biologiske børn trives med, at familien er plejefamilie

•

At plejeforældrene fremtræder engagerede, fagligt dygtige og at de supplerer hinanden godt

•

At plejefamilien prioriterer familielivet og det at gøre ting sammen og hver for sig og at de hver

især har oaser, hvor der kan ”lades op”

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At plejefamilien aktuelt ikke har børn indskrevet

At en af plejeforældrene er ramt af alvorlig sygdom

At plejeforældrene er blevet skilt

Børn-/ungeområdet

Den gennemsnitlige score er 4,03

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At vagtplanen er forsvarlig, og at der er tilstrækkeligt med ansatte på arbejde i henholdsvis dag,

aften og nattetimerne

•

De fastansattes uddannelsesniveau og mængden af vikarer samt disses erfaring/

uddannelsesbaggrund

•

At arbejdet er struktureret og tilrettelagt og at borgere samt pårørende giver udtryk for, at

personalet har tid og overskud til dialog og samvær

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

Lav personaledækning

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

•

At børn og unge giver udtryk for, at de ansatte ikke har tid/ikke gider være sammen med dem

At børn og unge giver eksempler, at deres ønsker til aktiviteter afvises på grund af manglende

ressourcer

At medarbejdernes kompetencer ikke matcher målgruppens behov

Voksenområdet

Den gennemsnitlige score er 3,91

På voksenområdet er den høje score givet på samme grundlag som på børn-/ungeområdet.

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At vagtplanen er forsvarlig og at der er tilstrækkeligt med ansatte på arbejde i henholdsvis dag,

aften og nattetimerne

•

De fastansattes uddannelsesniveau samt mængden af vikarer samt disses

erfaring/uddannelsesbaggrund

•

At tilbuddet har en struktur for, hvorledes arbejdsopgaverne introduceres for vikarerne

•

At borgere og pårørende udtrykker tilfredshed med medarbejdernes kompetencer samt graden af

ATA (”ansigt til ansigt”)tid

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

Lav personaledækning

•

Medarbejdere, der ikke har de faglige kompetencer til at imødekomme borgernes behov

•

At borgere og pårørende har en oplevelse af, at det er borgerne selv, som skal opsøge personalet

ved behov

Sammenligning på tværs af områderne

Den gennemsnitlige score på tværs af de tre områder er 4,2

Scoren afspejler, at børn og unge anbragt i plejefamilie og borgere anbragt i sociale tilbud som

udgangspunkt har tilstrækkelig og god kontakt til familie/medarbejdere. I de tilfælde, hvor kontakten

mellem borgere og medarbejdere i de sociale tilbud ikke er tilstrækkelig, er det begrundet i lav

personalenormering eller manglende kompetencer set i forhold til målgruppens behov.

Nedenstående tabel 3.5.1. viser på, tema 4: Organisation og ledelse/familiestruktur og familiedynamik, den

procentvise fordeling af indikatorbedømmelserne på skalaen 1-5.

Tabel 3.5.1:

Indikator-bedømmelse

Plejefamilie

17%

78%

Børn og unge tilbud

20%

31%

42%

Voksentilbud

20%

43%

29%

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

3.6. Tema 5: Kompetencer

Plejefamilieområdet:

Det er væsentligt for kvaliteten, at plejeforældre har de menneskelige og faglige kompetencer, der er

nødvendige i forhold til den opgave, som plejefamilien skal varetage, så barnet sikres en tryg hverdag og

opvækst med nære og stabile relationer.

Indikator 8B:

Plejefamilien er kompetente til at drage omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse.

Børn-/ungeområdet og voksenområdet:

Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de kompetencer, det vil sige

uddannelse, erfaring eller viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de

metoder tilbuddet anvender samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag

og opvækst med nære og stabile relationer.

Indikator 10B:

Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer.

Plejefamilieområdet

Den gennemsnitlige score er 4,59

Plejeforældre med relevant uddannelsesmæssig baggrund og eller erfaring med at arbejde med børn/unge

med særlige behov bliver scoret højt.

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At plejefamilierne overfor Socialtilsynet kan redegøre for barnets særlige behov samt for, hvad de

konkret gør for at imødekomme barnets behov

•

Om plejefamilien beder om hjælp/indhenter viden og kompetencer

•

Om de formår at tilrettelægge deres hverdag og familieliv således de bedst muligt imødekommer

barnets særlige behov

•

Brug af supervision

•

At det aktuelle barn er i trivsel og positiv udvikling samt på menneskelige kompetencer i form af

varme, omsorg og nærvær

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At der er tale om plejefamilie, der endnu/aktuelt ikke har et barn indskrevet

•

At plejefamilien aktuelt er matchet med en opgave, der er for svær for dem at håndtere

Børn-/ungeområdet

Den gennemsnitlige score er 4,71

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At tilbuddet i dagbøger og anden skriftlighed kan dokumentere, at der leveres en relevant faglig

indsats

•

At personalet har erfaring og/eller relevant faglig uddannelsesbaggrund

•

At borgere og pårørende udtrykker tilfredshed med den faglige indsats

•

De observationer Socialtilsynet gør sig under tilsynet, herunder at det kan ses, høres, læses at

tilbuddets faglige tilgange og metoder anvendes i praksis

•

At tilbuddet er bevidst om at indhente kompetencer udefra, når det er nødvendigt

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

Borgere og pårørende er utilfredse med ledelsens/personalets måde at imødekomme dem på

•

At der ikke kan observeres sammenhæng mellem tilbuddets metoder og personalets praksis

•

At tilbuddet ikke dokumenterer den indsats de angiver at levere

•

At Socialtilsynet har observeret uhensigtsmæssig adfærd/ageren mellem personale og borgere

•

Socialtilsynet ikke kan bedømme indikatoren, da der ikke er borgere i tilbuddet

Voksenområdet

Den gennemsnitlige score er 4,25

Ved den høje score er der lagt vægt på observationer og stemninger.

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

Borgere og pårørendes tilfredshed med personalet

•

At tilbuddets skriftlige dokumentation indeholder pædagogiske overvejelser og refleksioner

•

At medarbejderne anvender de faglige tilgange og metoder tilbuddet beskriver

•

Uddannelsesbaggrund, viden og erfaring

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

Utilfredse pårørende

•

At personalet er presset på tid og ressourcer

•

Observationer, der afspejler, at personalet ikke imødekommer borgerne hensigtsmæssigt.

•

Manglende skriftlig dokumentation

•

At Socialtilsynet ikke kan bedømme indikatoren, da der ikke er borgere i tilbuddet

Sammenligning på tværs af områderne

Den gennemsnitlige score på tværs af de tre områder er 4,5

Scoren afspejler, at børn og unge i plejefamilier og borgere i sociale tilbud i overvejende grad mødes med

relevante kompetencer set i forhold til deres særlige behov.

I tilfælde hvor dette ikke er tilfældet skyldes det for plejefamilier ofte en uhensigtsmæssig matchning, og

for sociale tilbud, at der i dokumentationen ikke findes en sammenhæng mellem de beskrevne metoder og

medarbejdernes praksis.

Nedenstående tabel 3.6.1. viser på, tema 5: Kompetencer, den procentvise fordeling af

indikatorbedømmelserne på skalaen 1-5.

Tabel 3.6.1:

Indikator-bedømmelse

Plejefamilie

16%

77%

Børn og unge tilbud

14%

28%

50%

Voksentilbud

11%

36%

49%

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

3.7. Tema 6: Økonomi

Plejefamilieområdet:

Det er væsentligt, at plejefamilien har økonomiske ressourcer til at sikre en stabil anbringelse f.eks. i forhold til

familien bolig og fysiske rammer.

Indikator 9A:

Plejeforældrenes disponible indkomst giver grundlag for at sikre barnet stabile rammer og vilkår.

Børn-/ungeområdet og voksenområdet:

Det er afgørende, at tilbuddene har en bæredygtig økonomi, da det har store konsekvenser for beboerne i

døgntilbud, hvis tilbuddet må lukke af økonomiske grunde, fordi det kan betyde, at borgerne må flytte.

Indikator 12A:

Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og

større ændringer.

Plejefamilieområdet

Den gennemsnitlige score er 4,78

Et stabilt budget og fast månedlig indtægt vægtes i forhold til at give en høj score.

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At der er tale om et stabilt budget, hvor der er taget højde for uforudsete udgifter, opsparing og et

rådighedsbeløb til ferie og oplevelser

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At plejefamilien har en stor gæld og et rådighedsbeløb, der ligger under det anbefalede.

•

Usikker indkomst i form af arbejdsløshed eller åbenbar risiko herfor

Børn-/ungeområdet

Den gennemsnitlige score er 3,67

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At der i tilbuddets budget er afsat tilstrækkelige midler til kompetenceudvikling og aktiviteter for

medarbejdere og indskrevne børn og unge i tilbuddet

•

At medarbejdere i tilbuddet har en oplevelse af, at ting kan lade sig gøre

•

At individuelle ønsker for kurser og efteruddannelse kan imødekommes

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At det fremsendte budget ikke er gennemskueligt

•

At der ikke er afsat tilstrækkelige midler til målgruppen, set i relation til den ydelse de er indskrevet

til at modtage

•

At det vurderes, at medarbejderne bør opkvalificeres i højere grad end der er afsat midler til

•

At der ikke er overensstemmelse mellem tallene på TP, de tal, der oplyses under interview og de

tal, der fremgår af budgettet

•

At tilbuddet ikke har planer for/budgetteret med faglig udvikling

•

At de budgetterede årsværk ikke er tilstrækkelige til at døgndække tilbuddet

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Voksenområdet

Den gennemsnitlige score er 3,49

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At der i tilbuddets budget er afsat tilstrækkelige midler til kompetenceudvikling og aktiviteter, i

relation til antallet af medarbejdere og indskrevne borgere i tilbuddet

At ledelsen har fokus på strategi i forhold til kompetenceudvikling samt forankring heraf

At der er lagt konkrete planer for kompetenceudvikling, og at de budgetterede tal stemmer

overens hermed

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At indikatoren ikke kan bedømmes grundet manglende oplysninger, herunder, at budgettet ikke er

gennemskueligt

•

At de indberettede tal på TP ikke stemmer overens med de faktiske forhold og budgettal,

manglende oplysninger og at budgettet ikke er gennemskueligt

•

At tilbuddet kører med underskud, og at de midler der er afsat til kompetenceudvikling er for få, set

i forhold til antallet af medarbejdere og behov

Sammenligning på tværs af områderne

Den gennemsnitlige score på tværs af de tre områder er 3,98

Scoren viser, at der overvejende er økonomisk basis for stabil anbringelse i plejefamilier og sociale tilbud.

For begge typer af tilbud gælder det, at der er økonomisk overskud og stabilitet, som kan bidrage til

udvikling og vedligehold af tilbuddet.

Nedenstående tabel 3.7.1. viser på,

indikatorbedømmelserne på skalaen 1-5.

Tabel 3.7.1:

Indikator-bedømmelse

Plejefamilie

10%

85%

Børn og unge tilbud

14%

19%

23%

39%

Voksentilbud

15%

23%

33%

25%

tema

Økonomi,

den

procentvise

fordeling

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

3.8. Tema 7: Fysiske rammer

Plejefamilieområdet:

De fysiske rammer udgør rammen om livet i plejefamilien og om den indsats, der finder sted. Det er derfor

væsentligt, at omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede i forhold til plejefamiliens

opgave og barnets behov, f.eks. i forhold til at understøtte barnets mulighed for at opretholde sociale netværk

og sikre barnets ret til privatliv.

Indikator 10A:

Barnet trives i de fysiske rammer.

Børn-/ungeområdet og voksenområdet:

De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den

indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter

og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens

formål og indhold.

Indikator 14A:

Borgerne trives med de fysiske rammer.

Plejefamilieområdet

Den gennemsnitlige score er 4,65

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At plejebarnet færdes hjemmevant og omtaler de fysiske rammer som ”vores hus”, ”mit værelse”

•

At de fysiske rammer afspejler, at plejebarnet er en del af familien f.eks. i form af billeder eller ting

plejebarnet har lavet

•

At plejebarnet har eget værelse og at dette er personligt indrettet

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At plejebarnets værelse fremstår upersonligt og ikke er indrettet

•

At aflastningsbarnet har værelse i et rum, der også anvendes til ”pulterkammer” og opbevaring af

f.eks. kolonialvarer

•

At hjemmet fremstår rodet

•

At de fysiske rammer ikke tilgodeser et plejebarns handicap

•

At værelser til plejebørn er indrettet i kældre, der ikke er godkendt til beboelse

•

At der ikke er indskrevet børn i familien

Børn-/ungeområdet

Den gennemsnitlige score er 4,29

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At børnene/de unge har eget værelse og at værelset har tilpas størrelse og er personligt indrettet

•

At der er mulighed for privatliv og at ældre børn/unge kan låse døren til værelset

•

At de fysiske rammer er pæne, rene og velholdte og passer til målgruppens alder og behov

•

Børnenes/de unges udtalelser om at være tilfredse med de fysiske rammer

•

Socialtilsynets observationer af, at børnene/de unge færdes hjemmevant

Lav score er givet når fysiske rammer fremstår nedslidte og beskidte.

Dette er dog ikke et krav, når det er aflastning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At rammerne er trange, og at børnene/de unge er utilfredse hermed

•

At børnene/de unge grundet trange rammer er generet af hinandens støj, rod, mv

•

At børn/unge er utilfredse med at skulle dele toilet/bad med andre, som ikke har samme standard

for rengøring som de selv har

•

Kun ét tilbud scorer 1 grundet manglende beboere.

Voksenområdet

Den gennemsnitlige score er 4,29

Ved høj score er der typisk lagt vægt på:

•

At de fysiske rammer er indrettet, så de imødekommer målgruppens behov i forhold til handicap,

funktionsnedsættelse eller andre udfordringer

•

At borgerne udtrykker tilfredshed med boligen

•

At socialtilsynet observerer, at borgere færdes hjemmevant og taler om/viser rundt med stolthed

•

At der er god sammenhæng mellem fællesarealer og private arealer, og at der i indretningen er

taget hensyn til individuelle ønsker og behov. Eksempelvis at der er tale om en bolig med eget

bad/(te)køkken, terrasse, forhave mv

Ved lav til middel score er der typisk lagt vægt på:

•

At de fysiske rammer er nedslidte og beskidte. Indeklimaet er dårligt i form af kulde/varme,

skimmelsvamp, akustik, lyd mv

•

Borgernes utilfredshed over f.eks. at dele bad/toilet eller at fællesarealerne er for små

•

At tilbuddet ikke er tidssvarende indrettet og at rammerne ikke tager højde for borgernes behov,

eksempelvis fysisk handicap, kørestolsbrugere, rollatorbrugere mv. samt psykiske behov i form af

sansestimuli mv

•

Kun ét tilbud scorer 1 grundet manglende beboer

Sammenligning på tværs af områderne

Den gennemsnitlige score på tværs af de tre områder er 4,41

Den gennemsnitlige score viser, at børn og unge i plejefamilier og borgere i sociale tilbud langt overvejende

trives i de fysiske rammer. Trivsel begrundes i, at de fysiske rammer lever op til borgernes /målgruppens

behov, herunder ejerskabsfølelse, oplevelsen af privatliv, mulighed for personlig indretning.

Nedenstående tabel 3.8.1. viser på, tema 7: Fysiske rammer, den procentvise fordeling af

indikatorbedømmelserne på skalaen 1-5.

Tabel 3.8.1:

Indikator-bedømmelse

Plejefamilie

84%

Børn og unge tilbud

13%

25%

56%

Voksentilbud

13%

30%

52%

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

3.9. Metode til at undersøge tilbuddenes kvalitet

Kvaliteten i tilbuddene belyses i årsrapporten 2015 med en analyse af udvalgte indikatorbeskrivelser i re-

godkendelserne, som er blevet gennemført i 2014 og 2015. På tilbudsområdet er det 359 og

plejefamilieområdet er det 1.342.

På det kvantitative niveau er der taget udgangspunkt i følgende:

•

Der er trukket indikatordata ud på alle re-godkendelsesrapporter, som er gennemført i 2014 og

2015.

•

Re-godkendelsesrapporterne er inddelt på plejefamilieområdet, børn-/ungeområdet og

voksenområdet.

•

Derefter er der trukket en indikatorbeskrivelse ud på hvert af de 7 temaer i kvalitetsmodellen,

fordelt på plejefamilieområdet, børn-/ungeområdet og voksenområdet. Dvs. at der i alt er trukket

data ud på 21 indikatorer og endvidere lavet en gennemsnitsberegning af scorerne på den enkelte

indikator.

•

Det er de samme 21 indikatorer alle 5 socialtilsyn skal behandle, men det enkelte tilsyn kan

beslutte at inddrage flere indikatorer i analysen. Socialtilsyn Midt inddrager ikke flere indikatorer

end de 21.

På det kvalitative niveau er der blevet taget udgangspunkt i følgende:

•

Med udgangspunkt i de data, der er trukket ud på de udvalgte indikatorer har socialtilsynet

analyseret scorerne og de beskrivelser, som begrunder den enkelte scoring.

•

I analysen er der foretaget en sammenligning på tværs af plejefamilie-, børn-/unge- og

voksenområdet, hvor der også er udregnet et gennemsnit. Der anvendes to forskellige

kvalitetsmodeller, hvor den ene er udviklet til tilbudsområdet, og den anden er udviklet til

plejefamilieområdet. Det betyder, at tallene ikke kan sammenlignes direkte med hinanden.

•

Derudover er der i analysen fokus på, hvad der er blevet lagt vægt på, når en indikator er blevet

scoret højt (4-5), og hvad der er lagt vægt på, når en indikator er blevet scoret lav/middel (1-3).

3.10. Opsummering

Gennemgangen af indikatorbeskrivelserne i re-godkendelserne udarbejdet i 2014 og 2015 viser, at de

enkelte sociale tilbud og plejefamilier for størstedelens vedkommende har den fornødne kvalitet og lever

op til godkendelseskravene. Scorerne og indikatorbeskrivelserne på de 21 udvalgte indikatorer viser, at

kvaliteten inden for de 7 temaer samlet set er over middel.

Det betyder, at borgerne generelt får de indsatser, som kan varetage deres behov og udviklingspotentialer,

og bor i fysiske rammer, der både fremstår hjemlige og imødekommer deres behov. Fagligheden og

kompetencerne passer generelt til de indsatser, som tilbydes til borgerne. Både på tilbudsområdet og

plejefamilieområdet ses der en stor velvilje til at forbedre og udvikle kompetencer, som kan understøtte og

udvikle kvaliteten i de indsatser borgerne tilbydes.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

4. Socialtilsyn Midts fokuspunkter i 2015

Socialtilsyn Midt har valgt følgende fokuspunkter i årsrapporten 2015:

Dialog med kommunerne og tilbuddene

På en række møder har ledelse og tilsynskonsulenter drøftet, hvordan de har oplevet dialogen med

kommuner, tilbud og plejefamilier. I drøftelserne har der bl.a. været fokus på, hvad der lægges vægt på for

at fremme en god og konstruktiv dialog.

Sanktionssager i 2015

Socialtilsyn Midts jurister har set nærmere på, hvad sanktionssagerne i 2015 har betydet for tilbuddenes

mulighed for at udvikle kvaliteten i tilbuddene.

Magtanvendelser i 2015

Socialtilsyn Midts jurister har gennemgået indkomne magtanvendelser i 2015 og sammenlignet med de

indkomne magtanvendelser i 2014.

Ny-godkendelser på plejefamilieområdet i 2015

Ny-godkendelserne på plejefamilieområdet er ligeledes blevet drøftet med tilsynskonsulenterne på

området. I disse drøftelser har der bl.a. været fokus på ansøgergruppen, og hvad der sker, når en

plejefamilie ikke godkendes til det, familien selv forventer.

Socialtilsyn Midts tilfredshedsundersøgelse 2015

Socialtilsyn Midt tog i efteråret 2015 en stikprøve på samarbejdspartners, tilbuds og plejefamiliers

tilfredshed med Socialtilsyn Midts varetagelse af tilsynsopgaven.

4.1. Dialog med kommuner og tilbud

I henhold til lov om socialtilsyn § 7 skal socialtilsynene føre kontrol med tilbuddene og indgå i dialog om at

fastholde og udvikle kvaliteten. Desuden har de 5 socialtilsyn indskrevet følgende i deres fælles

tilsynspolitik:

En forudsætning for et succesfuldt socialtilsyn er et konstruktivt samarbejde mellem

kommuner, regioner, private tilbud og de 5 socialtilsyn. De 5 socialtilsyn udøver deres virksomhed

dialogbaseret og med størst mulig transparens. Det betyder, at socialtilsynene forpligter sig til at drøfte den

konkrete tilsynssag med tilbud og driftsherre, herunder redegøre fyldestgørende for trufne afgørelser.

Lovens intention om dialog tolker Socialtilsyn Midt bredt, således at Socialtilsyn Midt udøver praksis for

konstruktiv dialog med såvel tilbud og plejefamilier, kommuner, regioner, interesse- og fagorganisationer

og andre interessenter, som måtte ønske at have en dialog med socialtilsynet.

Først og fremmest er det socialtilsynenes opgave at have den løbende dialog med plejefamilier og tilbud,

således at kvaliteten fastholdes og udvikles. Det sker i den direkte kontakt, når konsulenterne er på besøg

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

hos plejefamilier og tilbud. Herudover er der løbende dialog på mail og telefon, når spørgsmål og ændringer

skal behandles.

Opstår der problemer i kontrolopgaven, således at forhold skal undersøges nærmere og eventuelt

sanktioneres, tilbydes plejefamilier og tilbud et eller flere dialogmøder med Socialtilsyn Midt i forløbet.

I 2015 har der været afholdt møder med:

•

4 plejefamilier

•

26 tilbud (enkelte tilbud har der været flere møder med)

Socialtilsyn Midt vurderer, at dialogmøder er særdeles konstruktive, da dialogens styrke bl.a. er at kunne

dæmme op for og løse misforståelser og konflikter samt bane vejen for et konstruktivt samarbejde.

Herudover har Socialtilsyn i 2015 Midt blandt andet afholdt eller deltaget i følgende:

•

Et årligt dialogmøde med samtlige kommuner og regioner, som modtager tilsyn fra Socialtilsyn

Midt. På møderne gennemgås lokale og generelle forhold på såvel faglige som økonomiske

områder

•

Løbende møder med ovennævnte, når der er konkrete sager eller problemstillinger, som ønskes

drøftet, herunder også deltagelse i udvalgsmøder mm.

•

Halvårlige møder med kommunal dialoggruppe på plejefamilieområdet

•

Deltagelse i DASSOS og KKR møder ad hoc

•

Deltagelse på det nationale årsmøde i LOS + det regionale LOS møde, hvor medlemmer mødes i

Midtjylland

•

Dialogmøder med pårørende- og interesseorganisationer, bl.a. brugerråd, regionsældreråd,

handicaporganisationer mm

•

Dialogmøde med kommunalt netværk på ældreområdet

•

Oplæg om tilsyn på SL konference, VIA konference og KABS konference

•

Snitflademøder med Arbejdstilsyn og Embedslægerne

•

Løbende mødedeltagelse, når driftsherrer planlægger større omstruktureringer eller ombygninger

Endelig har Socialtilsyn Midt en hjemmeside,

www.socialtilsynmidt.dk,

som løbende opdateres med

information og nyheder om tilsynsområdet.

4.2. Dialog i forbindelse med tilsyn

Når Socialtilsyn Midt udfører tilsyn, er det tilsynskonsulenterne, som har den primære opgave i forhold til

at sikre en god dialog. Det er tilsynskonsulenternes opgave at sikre den gode dialog uanset om dialogen

finder sted med en leder af et tilbud, en ung beboer på et tilbud, en plejefamilie eller en pårørende på et

tilbud.

På tilsynet etablerer tilsynskonsulenterne rammen for dialogen og sætter dagsordenen for tilsynet.

Tilsynskonsulenterne er meget opmærksomme på, at dialogen er asymmetrisk, dvs. det er ikke en neutral

meningsudveksling, som finder sted mellem tilsynet og tilbuddet eller plejefamilien. Tilsynskonsulenterne

skal derfor bl.a. have gode kommunikative egenskaber, kunne skabe tillid, have god situationsfornemmelse

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

og være gode observatører. Når tilsynskonsulenterne indgår i dialog med tilbud og plejefamilier lægger de

bl.a. vægt på følgende:

•

En anerkendende og god tone

•

Etablering af rammen for dialogen

•

At være godt forberedte

•

At samspillet mellem konsulenterne fungerer (på tilbudsområdet)

•

At forklare formålet med dialogen og tilsynsopgaven

•

At borgere (både børn, unge og voksne) og pårørende føler sig trygge ved situationen

•

At være nysgerrig, observerende, lyttende og åben

Socialtilsyn Midt vil altid gerne i dialog med tilbud eller plejefamilier som har input til praksis i forbindelse

med udførelsen af socialtilsynets tilsynsbesøg.

4.3. Sanktionssager i 2015

Der er i 2015 ikke blevet udstedt påbud eller skærpet tilsyn på plejefamilieområdet. Den manglende

anvendelse af disse to sanktionsmuligheder skyldes primært det forhold, at plejefamilier ikke underlægges

de samme metodiske, strukturelle og organisatoriske krav, som tilbud er underlagt. Til gengæld inddrages

plejefamiliers godkendelse oftere, se tabel 2.1.1 og 2.2.1.

På tilbudsområdet har 9 tilbud fået påbud – og kun påbud. Desuden har 5 tilbud været under skærpet

tilsyn. Påbuddene og de skærpede tilsyn på tilbudsområdet har oftest omhandlet manglende fastsættelse

af mål, utilstrækkelig pædagogik, manglende efterlevelse af godkendelsen, personalets kvalifikationer og

anvendte metoder. Påbuddene og de skærpede tilsyn har typisk taget udgangspunkt i følgende temaer:

•

Målgruppe, metoder og resultater

Kompetencer

Ledelse og organisation (indikator 9a)

Økonomi

Som eksempler på ovenstående kan nævnes tilbud, som ikke har kunnet angive en metode eller hvor

tilbuddets ledelse beskrev en metode for tilsynet, men metoden var ikke indarbejdet i medarbejderstaben,

så man faktisk kunne se metoden anvendt i det pædagogiske arbejde. Et andet eksempel er, når et tilbud

ikke arbejder med en klar målgruppebeskrivelse eller ikke overholder godkendelsens angivelse af

målgruppe og antal.

Der har været en del eksempler på, at ledelsen på tilbud ikke har sikret borgerens adgang til personale med

relevante kompetencer. Det kan handle om lave normeringer eller stort forbrug af vikarer, som ikke er

tilstrækkeligt instruerede i opgaven.

Kvalitetsmodellen hjælper sammen med interviews, observationer og triangulering socialtilsynene til at

afdække og give garanti for, at kvaliteten er i orden. Påbud og skærpet tilsyn udstedes, når forholdene på et

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

tilbud eller i en plejefamilie beviseligt ikke lever op til den fornødne kvalitet. Endvidere kan indkomne

whistleblows også være med til at kaste lys over problematiske og ulovlige forhold.

Ved påbud og skærpet tilsyn får tilbuddet en række påbud, som skal indfries af tilbuddet. Socialtilsyn Midt

er altid i tæt dialog med tilbuddet under sanktionsperioden og tilbyder løbende vejledning til at forbedre de

forhold, som har udløst sanktionen.

Socialtilsyn Midt erfarer, at langt størsteparten af de tilbud, som har fået påbud med eller uden skærpet

tilsyn formår at udvikle deres tilbud og hæve kvaliteten til et tilfredsstillende niveau.

Kvalitetsforbedringer konstateres på efterfølgende tilsynsbesøg, hvor der kan komme udsagn fra

pårørende, beboere, medarbejdere og ledelse om, at kvaliteten er løftet. Disse udsagn kan være meget

specifikke og konkrete, så som færre magtanvendelser, konkrete eksempler på øget selvbestemmelse i

hverdagen, større fremmøde i skoletilbud, fast målopfølgning m.m. Det kan også være mere generelle

udsagn om større tryghed i hverdagen, oplevelsen af pædagogisk mål- og metodestyring og bedre trivsel.

I 2015 fik 7 tilbud inddraget deres godkendelse pga. manglende efterlevelse af godkendelsen. Faktorer som

dårlig kvalitet, manglende kompetencer og dårlig økonomi spillede også ind.

4.4. Magtanvendelser i 2015

Socialtilsyn Midt erfarede i 2014, at flere tilbud ikke var opmærksomme på, at de var forpligtet til at

indberette magtanvendelser til Socialtilsyn Midt. Derfor har Socialtilsyn Midt siden 2014 gjort en stor

indsats for at informere tilbuddene om, at de har indberetningspligt til socialtilsynet i forbindelse med

magtanvendelser.

Med udgangspunkt i ovenstående er det Socialtilsyn Midts opfattelse, at tilbuddene er blevet mere

opmærksomme på at indsende indberetninger, og at tilbuddene generelt har kendskab til

magtanvendelsesreglerne.

Formål med indberetning af magtanvendelser

Formålet med indberetning af magtanvendelse er bl.a., at tilsynsmyndigheden får et overblik over antallet

af magtanvendelser på de enkelte anbringelsessteder og i forbindelse hermed overvejer, om der er behov

for at følge op på brugen af magtanvendelse på de enkelte anbringelsessteder.

Som led i funktionen som tilsynsmyndighed, modtager Socialtilsyn Midt indberetninger fra tilbuddene om:

•

Magtanvendelse udøvet over for anbragte børn og unge, jf. servicelovens § 123, stk. 4

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke og magtanvendelse udøvet over for voksne i

forbindelse med foranstaltninger efter servicelovens §§ 125-128, jf. servicelovens § 136, stk. 1

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

•

Indgreb efter servicelovens § 137g-137j overfor personer med nedsat psykisk funktionsevne, som

er anbragt i en boform efter servicelovens § 108, eller på et anbringelsessted efter servicelovens §

66, stk.1, nr.5 og 6, jf. servicelovens § 137m, stk. 3

Ud over socialtilsynet skal tilbuddene også sende indberetninger om magtanvendelser til den kommune,

som har ansvaret med borgerens ophold i tilbuddet, og den driftsansvarlige kommunalbestyrelse eller

tilsvarende regionsråd, hvis det drejer sig om et regionalt tilbud.

Socialtilsynet bruger indberetningen til at

vurdere forholdene og kvaliteten i det enkelte tilbud.

De indkomne indberetninger om magtanvendelser sammenholdes med tilbuddenes scorer i forhold til

indikator 6.a ”Tilbuddets

pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås”

og 6.b

”Tilbuddet

dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og

forbedring af indsatsen”

under kriterium 6: ”Tilbuddet

forebygger og håndterer magtanvendelser”

i tema 3.

Socialtilsynet vurderer om de modtagne indberetninger giver grundlag for tilsynsmæssige overvejelser.

F.eks.om der er grundlag for dialog med tilbuddet om deres pædagogiske praksis. Typisk er udfordringen

for tilbuddene, hvornår betingelserne for et indgreb er opfyldt. Socialtilsyn Midt erfarer, at der ofte

foretages indgreb/magtanvendelse, som alene er begrundet i en formodning om, at noget vil ske, hvilket

kan være en forkert tolkning af magtanvendelsesreglerne.

I 2015 opfyldte 17 pct. af de indkomne indberetninger ikke betingelserne for et indgreb/magtanvendelse.

Mange af indberetningerne vedrørte sundhedsfaglige ydelser. Derudover indkom også mange

indberetninger, som vedrørte inddragelse af mobiltelefoner og/eller anden elektronik, verbale trusler,

materielle skader, forkert pædagogisk tilgang, hygiejnesituationer, hvor der ikke forelå

forhåndsgodkendelse fra kommunalbestyrelsen, tiltag som skulle forhindre borgeren i at forlade tilbuddet,

hvor borgeren ikke var farlig for sig selv eller andre og magtanvendelser overfor borgere i efterværn, hvor

der ikke er tale om nødret eller nødværge.

Socialtilsyn Midt gennemgår alle indkomne indberetninger og i de tilfælde, hvor betingelserne for indgreb

ikke er opfyldt, er Socialtilsyn Midt altid i dialog med tilbuddene for at sikre, at tilbuddene fremover ændrer

praksis og efterlever reglerne for magtanvendelse.

Reglerne for magtanvendelse over for børn og unge

Socialtilsynet har en særlig opgave, når et tilbud overtræder magtanvendelsesreglerne på børneområdet.

Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, som er undergivet offentlig påtale, skal

socialtilsynet kontakte politiet med henblik på anmeldelse af handlingen jf. § 44, stk. 4, i bekendtgørelse

om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Grundlaget for reglerne om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, er

beskrevet i servicelovens §§ 123, 123a, 123b og 123c samt i magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Udgangspunktet for indsatsen efter serviceloven er, at indsatsen skal ske med respekt for barnets eller den

Kilde: Hvad siger loven om magtanvendelser, www.socilastyrelsen.dk

Kilde: Hvad siger loven om magtanvendelser, www.socialstyrelsen.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

unges integritet og selvbestemmelse. I serviceloven er der fastsat regler om, i hvilke situationer og hvordan

sådanne tvangsmæssige foranstaltninger er tilladt.

Reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen beskriver situationer, hvor der undtagelsesvist kan anvendes

magt. Reglerne beskriver også, hvilke former for magt, der ikke er tilladt, eksempelvis legemlig afstraffelse,

fiksering eller ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling.

Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til barnets/den unges opholdskommune

samt til det socialtilsyn, som fører tilsyn med stedet. Det gælder både, når der anvendes tilladt magt og

ikke-tilladt magt.

Reglerne for magtanvendelse over for voksne

Grundlaget for reglerne om magtanvendelse over for voksne er beskrevet i servicelovens §§ 125–129.

Grundlaget for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige

selvbestemmelsesret er respekten for individets integritet uanset den enkeltes psykiske funktionsevne.

Både holdningsmæssigt og retligt er udgangspunktet derfor princippet om den personlige friheds

ukrænkelighed. Reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen beskriver situationer, hvor der

undtagelsesvist kan anvendes magt. Reglerne beskriver ligeledes, hvilke former for magt, som ikke er

tilladt, såsom legemlig afstraffelse, fiksering eller ydmygende, hånende eller anden nedværdigende

behandling.

Indkomne indberetninger om magtanvendelser i 2015

Socialtilsyn Midt modtog i 2014 i alt 3.063 indberetninger om magtanvendelser. I 2015 var antallet steget til

3.927 indberetninger om magtanvendelser i 2015.

Nedenstående tabel 4.4.1. illustrerer, hvordan de er fordelt på børn-/ungeområdet og voksenområdet i

2014 og 2015.

Tabel: 4.4.1. indberetninger om magtanvendelser for delt på børn-/unge og voksne

Indberetninger om magtanvendelse i 2014 og 2015

2014

Børn-/unge

Voksne

I alt

1.800

1.262

3.063

2015

2.078

1.849

3.927

Antallet af indkomne indberetninger om magtanvendelser er steget fra 2014 til 2015.

Stigningen er et positivt resultat af, at tilbuddene på både børn- og ungeområdet og voksenområdet

generelt har fået et tilfredsstillende kendskab til magtanvendelsesreglerne og sender deres indberetninger

ind til Tilsynet. Dialogen med tilbuddene om indberetning af magtanvendelser er fortløbende og det er en

forventning, at tallet for magtanvendelser kan stige yderligere. Dette skal ikke nødvendigvis ses som et

udtryk for stigende anvendelse af magt, men mere som et udtryk for større fokus på indberetning.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

4.5. Ny-godkendelser på plejefamilieområdet i 2015

Siden 2014 har der været stor tilstrømning af ny-ansøgere på plejefamilieområdet. I 2015 modtog

Socialtilsyn Midt 188 ansøgninger fra familier, som ønskede at blive godkendt som plejefamilie.

Bemærk at der er forskel på dette tal og antallet af deltagere på grundkursus og antallet af ny-godkendte.

Det er erfaringen, at ansøgere kan vente ganske længe med at melde sig på et grundkursus, eksempelvis

fordi kurserne støder sammen med planlægning i deres privat- eller arbejdsliv.

Hos Socialtilsyn Midt anbefales ansøgere at tage det obligatoriske grundkursus for generelt godkendte

plejefamilier inden indsendelse af ansøgning. Begrundelsen for at anbefale det obligatoriske grundkursus

inden godkendelsesproces påbegyndes er, at kurset giver en god ballast til den videre

godkendelsesproces

. Desuden fungerer grundkurset, for mange familier, som et afklaringsforløb. Nogle

familier vælger ikke at gå videre i godkendelsesprocessen, når de har fået indblik i plejeopgavens omfang,

og hvilke belastninger en plejeopgave kan være familiemæssigt.

I 2015 afholdt Socialtilsyn Midt i alt 18 kurser i henholdsvis Aarhus og Holstebro. I alt var der tilmeldt 213

familier.

Majoriteten af de 213 tilmeldte familier var ny-ansøgere, men der var også en mindre andel af

allerede godkendte plejefamilier, som ikke havde fået det obligatoriske grundkursus i

godkendelseskommunen, og derfor blev tilmeldt Socialtilsyn Midts kurser inden re-godkendelse.

Tilsvarende gjorde sig gældende i 2014.

Nedenstående tabel illustrerer, hvordan familierne på grundkurserne fordeler sig:

Oversigt over fordelingen af familierne på kurserne i 2015

Familier, der efterfølgende blev ny-godkendt

Familier, der var godkendt, men ikke havde kurset

Familier, der gennemførte kurset, men ikke sendte ansøgning

Familier, der gennemførte kurset, men ikke blev godkendt

Familier, der ikke gennemførte kurset

I alt

Antal

125

213

Afslag på ansøgning om at blive generelt godkendt plejefamilie

I 2015 gav Socialtilsyn Midt 4 familier afslag på at blive godkendt som plejefamilie. Inden familierne fik

afslag, indgik Socialtilsyn Midt en længerevarende dialog med familierne med henblik på at give dem

mulighed for at komme på kursus eller indsende det manglende materiale.

Bilag 2 bagerst i rapporten viser den proces ny-ansøgere skal igennem for at blive generelt godkendt plejefamilie.

De 213 familier udgør både par og enlige.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Baggrunden for afgørelse om, at 4 ny-ansøgere ikke kunne godkendes til at blive generelt godkendt

plejefamilie var bl.a.:

•

Problemstillinger omhandlende biologiske børn

•

Ustabil familiestruktur

•

Manglende vilje til at samarbejde i forhold til godkendelsesprocessen

Socialtilsyn Midts ny-godkendelsesteam har under hele processen været i tæt dialog med de 4 ny-ansøgere,

og givet dem alle en saglig og faglig begrundelse for, hvorfor de på daværende tidspunkt ikke kunne

godkendes. Socialtilsyn Midt har herudover været i dialog med en del ansøgere, som ønskede ny-

godkendelse, men som selv ønskede at trække ansøgningen efter at have fået viden om opgaven.

Karakteristik af ny-ansøgere i Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Midt fører tilsyn med et område, hvor der i mange år har været tradition for at bruge

plejefamilier. Der er fortsat god interesse for at blive plejefamilie, hvilket afspejles i det store antal

ansøgninger Socialtilsyn Midt har modtaget i 2015.

Størstedelen af ansøgerfeltet er bosiddende i mindre byer eller på landet, og har derfor ofte rigtigt gode

fysiske rammer, herunder mange kvadratmeter bolig. Arbejdsløsheden i regionens yderområder har også

kunnet spores i ny-ansøgerfeltet.

Socialtilsyn Midt har erfaret, at ny-ansøgerne i 2015 helst ville godkendes til døgnpladser. En døgnopgave

kan i nogle tilfælde være svær at indlede med som ny-godkendt plejefamilie, og mange kommuner ønsker

ikke at bruge plejefamilier, som ikke først har haft erfaring med aflastningsopgaver. Derfor tilstræber

Socialtilsyn Midt at gå i dialog med plejefamilierne om, at aflastningsopgaver kan være en god start og give

et godt erfaringsgrundlag at bygge videre på.

Godkendelsesprocessen er omfattende, og det er ikke alle ansøgere, som bliver godkendt. Nogle ansøgere

trækker ansøgningen inden processen afsluttes og andre får afslag. Når en ansøgning trækkes sker det ofte

i dialog med konsulenterne på ny-godkendelsesområdet. Begrundelsen kan være forhold, som vanskeliggør

socialtilsynets godkendelse her og nu, men det kan også være en afklaring, som tilskynder familien til at

vente eller trække sig.

De afslag, som blev givet i 2015 skete på grund af bl.a. familieproblematikker, manglende kompetencer og

viden, fysiske rammer, økonomi og biologiske børn med forskellige problemstillinger.

4.6. Socialtilsyn Midts tilfredshedsundersøgelse 2015

Socialtilsyn Midt laver årligt en tilfredshedsundersøgelse hos en mindre andel af de interessenter,

socialtilsynet er i løbende dialog med, dvs. plejefamilier, offentlige tilbud, private tilbud,

interesseorganisationer og offentlige myndigheder. Respondenterne har bl.a. svaret på følgende

spørgsmål:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

•

Hvor tilfreds er du samlet set med Socialtilsyn Midt?

Hvor tilfreds er du med varigheden af dit ny-godkendelsesbesøg?

Hvor tilfreds er du med det faglige indhold på grundkurserne?

Resultatet af undersøgelsen er, at 75 pct. af respondenterne generelt set er enten meget tilfredse eller

tilfredse med Socialtilsyn Midt. Den samlede tilfredshed er faldet fra 82 pct. i 2014 til 75 pct. i 2015.

Sammenlignet med samme undersøgelse i 2014 er tilfredsheden dog større i 19 ud af de 24 spørgsmål,

mens den er faldet i 5. Et af de områder, hvor tilfredsheden er steget mest er i forhold til grundkurser for

plejefamilier, hvor tilfredsheden i 2015 er større med hensyn til kursernes faglige indhold, fysiske placering,

antal, tilmeldingsprocedure mv. Også i forhold til ny-godkendelsesområdet ses en væsentligt øget

tilfredshed. Et af de steder tilfredsheden er mindre i 2015 end i 2014 er vedrørende selve tilsynsbesøgene,

hvor tilfredsheden er dalet fra 91 pct. til 80 pct.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

5. Afrunding

Socialtilsyn Midt havde i 2015 fokus på re-godkendelser af plejefamilier og tilbud. Alle overdragede tilbud

og plejefamilier skulle være re-godkendt inden udgangen af 2015. Det har været en omfattende og

ressourcekrævende opgave, særligt på tilbudsområdet. De tilbud i Midt, som er store centerkonstruktioner

med mange afdelinger har administrativt været en ressourcekrævende opgave, som blandt andet har

udfordret det fælles sagsbehandlingssystem.

Med udgangen af 2015 var alle re-godkendelser gennemført. Fremover bliver opgaven at føre

driftsorienteret tilsyn med de eksisterende tilbud og plejefamilier samt godkende nye plejefamilier og

tilbud. Socialtilsyn Midt har fokus på, at tilrettelægge et driftsorienteret tilsyn, som fastholder og udvikler

de grundlæggende principper om dialog og samarbejde. Herudover ønsker Socialtilsyn Midt at indgå i en

intensiveret dialog med tilbud og plejefamilier om udviklingen af de specialiserede tilbud.

Opgaveporteføljen ændrede sig gennem 2015. På plejefamilieområdet blev der et mindre antal

plejefamilier end forventet. I forbindelse med re-godkendelsesprocessen stoppede flere plejefamilier pga.

alder, skilsmisse og/eller sygdom, mens andre overgik til at blive konkret godkendte plejefamilier i et

samarbejde med anbringende kommuner.

Tilsynets opgave er til stadighed at sikre, at kvaliteten i tilbuddene og plejefamilierne lever op til de

lovgivningsmæssige krav. I 2014-2015, hvor omdrejningspunktet var re-godkendelse af eksisterende tilbud

og plejefamilier, blev kvaliteten kontrolleret og vurderet i samtlige plejefamilier og tilbud. På baggrund af

denne dybdegående gennemgang kan Socialtilsyn Midt konkludere, at den generelle kvalitet hos både de

sociale tilbud og plejefamilierne er høj.

Socialtilsyn Midt vægter dialogen med kommuner, regioner, eksterne samarbejdspartnere og interessenter.

Jf. tilfredshedsundersøgelsen fra 2015 er der tilfredshed med Socialtilsyn Midt, hvilket må antages blandt

andet at være et resultat af en god og konstruktiv dialog. Dialogen sigter på åbenhed, gennemskuelighed og

mulighed for, at tilbuddene og plejefamilierne kan udvikle og forbedre kvaliteten.

På magtanvendelsesområdet har information og dialog betydet flere indberetninger om magtanvendelse

og større fokus på at efterleve magtanvendelsesreglerne. Socialtilsyn Midt har bistået med vejledning

undervejs

Både i 2014 og 2015 har der været stor tilstrømning af ny-ansøgere på plejefamilieområdet. Socialtilsyn

Midt fører tilsyn med et område, hvor der i mange år har været tradition for at bruge plejefamilier, og der

er fortsat god interesse for at blive plejefamilie, hvilket afspejles i det store antal ansøgninger Socialtilsyn

Midt har modtaget i 2015. Socialtilsyn Midt vil bestræbe sig på fortsat at understøtte et stort antal

godkendelser af nye familier, så kommunerne har en bred vifte af familier at vælge mellem, når et barn skal

anbringes.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Bilag 1: Lovhjemmel

Grundlaget for udarbejdelsen af årsrapporten for det enkelte tilsyn fremgår af lov om socialtilsyn,

Bekendtgørelse til lov om socialtilsyn samt den foreløbige vejledning om socialtilsyn.

Lov om socialtilsyn § 9:

Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet. Rapportens konklusioner skal indgå i

drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt

indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, jf. § 6 i lov om social service.

Stk. 2.

Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke forhold der skal redegøres

for i årsrapporten.

Bekendtgørelse om socialtilsyn § 11:

Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, jf. § 9, stk.1, 1. pkt., i lov om

socialtilsyn.

Stk. 2.

Årsrapporten skal indeholde oplysninger om:

1) antal godkendelser fortaget i det foregående år fordelt på tilbudstype,

2) antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg,

3) antal iværksatte skærpede tilsyn og baggrunden herfor,

4) antal iværksatte påbud og påbuddenes karakter,

5) antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor,

6) socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om godkendelse,

7) tilsynstakster og objektive finansieringsandele og

8) indtægter i forbindelse med varetagelse af andre opgaver for en kommune, et regionsråd eller et

tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn.

Stk. 3.

Årsrapporten skal desuden indeholde socialtilsynets generelle overvejelser om kvaliteten i de tilbud,

der er omfattet af socialtilsynet herunder den faglige og organisatoriske udvikling i tilbuddene.

Stk. 4.

Socialtilsynet kan herudover beslutte, at årsrapporten skal indeholde socialtilsynets overvejelser om

udvalgte fokuspunkter.

Stk. 5.

Årsrapporten skal senest 1. juli året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører, sendes til

Socialstyrelsens auditfunktion og til sekretariatet for udarbejdelse af rammeaftalerne for regionen.

Årsrapporten offentliggøres på socialtilsynets hjemmeside.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Bilag 2: Nygodkendelsesprocessen for nye plejefamilier