SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Årsrapport 2015

Socialstyrelsens rapport om

socialtilsynenes virksomhed

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Publikationen er udgivet af

Socialstyrelsen

Edisonsvej 18, 1.

5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen..dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Indhold

FORORD................................................................................................................ 4

RESUMÉ ................................................................................................................ 6

1. BAGGRUND ....................................................................................................... 8

1.1 H

OVEDELEMENTER I TILSYNSREFORMEN

.......................................................................8

1.2 D

E FEM KOMMUNALE SOCIALTILSYN

............................................................................9

1.3 S

OCIALSTYRELSEN

..................................................................................................10

2. STATUS PÅ TILSYNSREFORMEN ....................................................................... 13

3. VEJLEDNING OG BEHANDLING AF KLAGER ...................................................... 15

4. SOCIALTILSYNENES VIRKSOMHED I 2015 ......................................................... 17

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

4.10

ILSYNETS ØKONOMI OG FINANSIERING

...................................................................17

ERSONALE OG KOMPETENCER I TILSYNET

................................................................ 20

ILSYNENES OPGAVEPORTEFØLJER

..........................................................................21

ENNEMFØRTE NYGODKENDELSER

.........................................................................23

ENNEMFØRTE REGODKENDELSER

..........................................................................23

ENNEMFØRTE TILSYNSBESØG

...............................................................................24

VÆRKSATTE SANKTIONER

..................................................................................... 25

HISTLEBLOWERORDNINGEN

................................................................................ 29

NDDRAGELSE AF BORGERENS PERSPEKTIV

................................................................ 30

ILBUDDENES KVALITET

........................................................................................ 31

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Forord

Socialstyrelsen udgiver en gang årligt en rapport om socialtilsynenes virksom-

hed. Nærværende rapport gør status på de fem nye socialtilsyns virksomhed i

2015, der er år to efter tilsynsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014.

De første to år efter reformens ikrafttræden har været præget af, at fem nye til-

synsenheder har skullet etableres og sættes i drift, samtidig med, at alle eksiste-

rende sociale tilbud og plejefamilier har skullet godkendes efter de nye regler i

lov om socialtilsyn. Opgaven med at regodkende de eksisterende tilbud og pleje-

familier er afsluttet med udgangen af 2015. Fokus for de fem socialtilsyn vil der-

for fremadrettet være på at føre driftsorienteret tilsyn med de eksisterende soci-

ale tilbud og plejefamilier samt godkende nye tilbud og plejefamilier.

Socialstyrelsen har i forbindelse en midtvejsevaluering af tilsynsreformen, som

blev udarbejdet ultimo 2015 konkluderet, at centrale formål med reformen og

socialtilsynets etablering er realiseret i væsentligt omfang, og at socialtilsynene

på kort tid har udviklet et kvalificeret og kompetent tilsyn. Det fremgår også, at

der som forventet på nogle områder kræves mere tid og en fortsat implemente-

ringsindsats, for at reformens formål om et ensartet tilsyn på tværs af landet er

fuldt opnået.

Socialstyrelsen og de fem socialtilsyn har i 2015, ligesom i 2014, haft et kon-

struktivt samarbejde om implementeringen af tilsynsreformen. Det tætte samar-

bejde om implementeringen af tilsynsreformen vil blive videreført med særligt

fokus på de områder, hvor implementeringen endnu ikke er helt på plads.

Denne rapport baserer sig dels på de fem socialtilsyns årsrapporter og dels på

data fra socialtilsynene, som Socialstyrelsen har indhentet ved hjælp af stikprø-

ver, redegørelser og statistiske analyser.

Tallene, som ligger til grund for disse opgørelser, er oplyst af de fem socialtilsyn i

forbindelse med udarbejdelsen af auditfunktionens årsrapport og er godkendt af

ledelsen i hvert af de fem socialtilsyn.

Nærværende årsrapport omhandler socialtilsynenes virksomhed i 2015. I en

række tilfælde indgår opgørelser for 2014 dog også som relevant reference, og

nærværende rapport indeholder derfor på en række områder opgørelser, der

dækker både 2014 og 2015.

I nogle tilfælde er der efter udgivelsen af socialtilsynenes årsrapporter for 2014

og 2015 sket en revidering af opgørelserne. I disse tilfælde anvendes de revide-

rede tal, og der kan således forekomme uoverensstemmelser mellem opgørelser

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

i socialtilsynenes årsrapporter for 2014 og 2015 og opgørelser i nærværende

rapport udgivet af Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen tager forbehold for kvaliteten og validiteten af opgørelserne, idet

der har kunnet konstateres variation i tilsynenes registreringspraksis. Opgørel-

serne skal derfor fortolkes med nogen forsigtighed, og er i nogle tilfælde udtryk

for

niveauer

frem for eksakte opgørelser.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Resumé

Kapitel 1 i årsrapporten indeholder en kort beskrivelse af baggrunden for til-

synsreformen. Kapitel 2 opridser status på tilsynsreformen to år efter reformens

ikrafttræden. Kapitel 3 beskriver Ankestyrelsens rolle og virksomhed i de første

år efter reformens ikrafttræden, mens kapitel 4 giver en status på de fem social-

tilsyns virksomhed to år efter tilsynsreformens ikrafttræden.

Socialtilsynenes opgaveportefølje 2014-2015

De fem socialtilsyn overtog den 1. januar 2014 ansvaret for tilsynet med 6.682

plejefamilier og 2.249 sociale tilbud og har ved udgangen af 2015 ansvaret for at

føre tilsyn med 6.312 plejefamilier og 2.063 sociale tilbud.

Socialtilsynene har i løbet af 2014 og 2015 løftet en stor opgave med at godken-

de de eksisterende sociale tilbud og plejefamilier efter de nye regler. Denne op-

gave omtales i det følgende som regodkendelser. Regodkendelsesopgaven er

afsluttet ved udgangen 2015, hvor alle eksisterende sociale tilbud og plejefamili-

er er blevet regodkendt efter de nye regler

. I løbet af de første to år har tilsynet

gennemført i alt 21.117 tilsynsbesøg hos sociale tilbud og plejefamilier – 9.726 i

2014 og 11.391 i 2015. Tilsynsbesøgene er gennemført i forbindelse med regod-

kendelser, driftsorienterede tilsyn og nygodkendelser.

Anmeldte og uanmeldte tilsyn

De fem socialtilsyn har i 2014 og 2015 i alt gennemført 18.428 anmeldte tilsyns-

besøg og 2.689 uanmeldte tilsynsbesøg.

I 2015 gennemførte de fem socialtilsyn 10.524 anmeldte tilsynsbesøg, mens det

tilsvarende tal for 2014 var 7.904.

I 2015 gennemførte de fem tilsyn 867 uanmeldte tilsynsbesøg mod 1.822 i 2014.

Samlet set steg antallet af anmeldte tilsynsbesøg således fra 2014 til 2015, mens

antallet af uanmeldte tilsynsbesøg faldt i samme periode.

Nygodkendelser

De fem socialtilsyn godkendte i 2015 i alt 617 nye tilbud og plejefamilier – 61

tilbud og 556 plejefamilier.

I 2014 godkendte de fem socialtilsyn i alt 331 nye tilbud og plejefamilier – 53

tilbud og 278 plejefamilier.

En række alkoholbehandlingstilbud mangler fortsat at blive regodkendt. Dette skyldes, at denne type tilbud først

blev underlagt socialtilsynet den 1. januar 2016.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsynet har dermed samlet set godkendt flere nye tilbud og plejefamilier i

2015 sammenlignet med 2014.

Tilbagekaldte godkendelser

De fem socialtilsyn tilbagekaldte i 2015 godkendelsen fra i alt 124 tilbud og ple-

jefamilier – 18 tilbud og 106 plejefamilier.

I 2014 tilbagekaldte tilsynet godkendelsen fra i alt 31 tilbud og plejefamilier – 3

tilbud og 28 plejefamilier.

Der er således tale om en stigning i antallet af tilbagekaldte godkendelser fra

2014 til 2015, og stigningen er sket på både tilbudsområdet og plejefamilieom-

rådet.

I alt har tilsynet i 2014 og 2015 tilbagekaldt godkendelsen fra 134 plejefamilier

og 21 sociale tilbud.

Whistleblowerordningen

De fem socialtilsyn modtog i 2015 i alt 1.030 henvendelser til whistleblowerord-

ningen.

Til sammenligning var der i 2014 i alt 853 henvendelser til whistleblowerord-

ningen i de fem tilsyn, og der er således sket en stigning i antallet af henvendel-

ser på ca. 20 pct.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

1. Baggrund

Lov om Socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014. Formålet med lovgivningen er

at borgeren ydes en indsats, der er i overensstemmelse med offentlige og private

tilbud efter lov om social service. Dette opnås gennem en systematisk, ensartet,

uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaverne med at godkende samt

føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene og plejefamilierne.

Inden tilsynsreformen trådte i kraft, lå ansvaret for godkendelse af og tilsyn med

plejefamilier og sociale tilbud placeret i den enkelte kommune. Lov om socialtil-

syn ændrede denne praksis, idet ansvaret for tilsynet blev overdraget til fem

kommuner, én for hver region.

1.1 Hovedelementer i tilsynsreformen

Formålet med socialtilsynet kan overordnet opridses i fem hovedelementer;



Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn

Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden

Borgere i centrum

Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal

godkendes

Bedre styr på økonomien

1.1.1 Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn

Tilsynsopgaven består i at kontrollere, at der ikke foregår snyd og misbrug på

stedet, at offentlige midler bruges korrekt samt at borgerne behandles ordenligt.

Derudover består opgaven også i at bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten af

tilbuddene i hele landet. Dette forudsætter, at personalet i socialtilsynene skal

have stærkt fagligt indblik i bl.a. sociale metoder, pædagogik, økonomi og jura .

Der er i tilsynsreformen desuden lagt vægt på en højere grad af uvildighed i til-

synet. Dette sikres ved overdragelse af tilsynsansvaret fra kommunerne til de

fem socialtilsyn. Den enkelte tilsynskommune fører ikke tilsyn med tilbud belig-

gende i egen kommune. Her føres tilsynet af et af de øvrige socialtilsyn.

1.1.2 Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden

Der stilles krav om, at alle tilbud har en professionel tilgang, og at de formår at

sikre at borgeren trives og helst forbedres. Endvidere skal alle tilbud løbende

opdatere deres viden og forbedre deres kompetencer samt sikre, at der sker en

systematisk inddragelse af viden i indsatser til borgerne.

Hovedelementerne i tilsynsreformen er beskrevet i den politiske aftale ”Aftale om Et Nyt Socialtilsyn”, der blev

indgået den 25. oktober 2013 af alle partier i det daværende Folketing. Afsnit 1 er baseret på den politiske aftale og

forarbejderne til lov om socialtilsyn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

1.1.3 Borgeren i centrum.

Målsætning for de sociale døgntilbud er at forbedre borgerens situation og bi-

drage til borgerens trivsel. I den forbindelse er det vigtigt, at den enkelte borger

bliver centrum for indsatsen. Samtaler med borgerne og systematiske trivsels-

vurderinger er et væsentligt bidrag til at afdække svigt og udvikle kvaliteten.

Derfor er der i det nye tilsyn stort fokus på borgeren. Samtidig skal bekymrende

oplysninger altid viderebringes fra de visiterende kommuner til socialtilsynet.

1.1.4 Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal

godkendes

Alle borgere skal have adgang til samme kvalitet i indsatsen, uanset om det er

kommunale eller private tilbud. Derfor skal alle sociale døgntilbud og ambulante

stofmisbrugsbehandlingstilbud godkendes. Socialtilsynet skal desuden som led i

det driftsorienterede tilsyn besøge alle omfattede tilbud mindst én gang om året

1.1.5 Bedre styr på økonomien

Det er vigtigt at tilbud til udsatte og handicappede borgere har en bæredygtig

økonomi, ligesom det er vigtigt, at de økonomiske ressourcer anvendes hen-

sigtsmæssigt og til gavn for borgerne. Derfor skal socialtilsynet godkende tilbud-

dets samlede budget, samt have indsigt i tilbuddets regnskab, for dermed at

kunne følge udviklingen i økonomien, og der stilles relevante krav til tilbuddene,

som sikrer gennemsigtighed med økonomien, økonomisk soliditet og høj faglig

kvalitet.

1.2 De fem kommunale socialtilsyn

Der er etableret ét socialtilsyn i hver region, som er dækningsområde for hvert

socialtilsyn. Socialtilsynet er placeret i fem kommuner.

•

Socialtilsyn Hovedstaden i Frederiksberg Kommune

Socialtilsyn Øst i Holbæk Kommune

Socialtilsyn Syd i Faaborg-Midtfyn Kommune

Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune

Socialtilsyn Nord i Hjørring Kommune

Tilsynskommunerne har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn

med alle sociale tilbud i regionen. Dette omfattede i 2015 følgende:

Plejefamilier (SEL § 66, stk. 1, nr. 1 og 2)

Private opholdssteder (SEL § 66, stk. 1, nr. 5)

Døgninstitutioner (SEL § 66, stk. 1, nr. 6)

Stofmisbrugsbehandling (SEL § 101 og § 101a)

Midlertidige botilbud til voksne (SEL § 107)

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Længerevarende botilbud til voksne (SEL § 108)

Krisecentre (SEL § 109)

Herberg og forsorgshjem (SEL § 110)

Tilbud i form af hjælp og støtte (SEL § 83-87, 97, 98 og 102)

Alkoholmisbrugsbehandling (SUL § 141 (offentlig finansiering))

Socialtilsynenes afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, der som ankeinstans

har fået til opgave med at være praksisdannende på dette område.

1.3 Socialstyrelsen

Tilsynet med sociale tilbud og plejefamilier tager afsæt i en kvalitetsmodel, der

er udviklet af Socialstyrelsen. Kvalitetsmodellen består af syv temaer, herunder

en række kriterier og indikatorer på kvaliteten, som tilbuddets og plejefamiliens

kvalitet vurderes på baggrund af. Kvalitetsmodellen er udviklet af Socialstyrel-

sen med inddragelse af en række interessenter og fagspecialister på området, og

Socialstyrelsen er ansvarlig for den faglige udvikling af kvalitetsmodellen.

I 2015 har Socialstyrelsen som forberedelse til en politisk opfølgning på tilsyns-

reformen i 2016 (se kapitel 2) gennemført en række interessentseminarer med

henblik på at foretage relevante justeringer af kvalitetsmodellen.

1.3.1 Auditfunktionen

I tilknytning til socialtilsynene er der oprettet en national auditfunktion i Social-

styrelsen, der skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af tilsynsre-

formen.

Socialstyrelsen skal løbende følge praksis i socialtilsynene, herunder foretage

stikprøver ligesom Socialstyrelsen løbende skal understøtte udførelsen af god-

kendelses- og tilsynsopgaven med relevant vejledning og materiale.

Understøttelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven sker eksempelvis gennem

undervisning, tematiserede læringsgrupper og dialogmøder, hvor viden, udfor-

dringer og løsninger deles, ligesom Socialstyrelsen vejleder i forståelsen og an-

vendelsen af tilsynsredskaber og kvalitetsmodellen.

Socialstyrelsen følger løbende praksis i socialtilsynene, eksempelvis gennem

stikprøver, afholdelse af auditforløb samt monitorering af nøgletal vedrørende

tilsynenes praksis.

Alkoholmisbrugsbehandlingstilbud blev omfattet af Lov om socialtilsyn den 1. januar 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Socialstyrelsen har i 2015 gennemført en række implementeringsaktiviteter un-

der følgende hovedoverskrifter;



Stikprøver

For eksempel

med fokus på tilsynenes afgørelser i forhold til sanktioner

Auditforløb

For eksempel

med fokus på kvalitetsvurderinger af plejefamilier, vurde-

ringer af organisation, ledelse og kompetencer på botilbud samt uddan-

nelse/beskæftigelse og netværk/relationer ift. børn og unge ned funkti-

onsnedsættelser

Deltagelse i tilsynsbesøg

Deltagelse i en række forskellige tilsynsbesøg gennemført af socialtilsy-

nene

Undervisning

For eksempel gennemførelse af årsmøde med en række faglige workshops

for tilsynskonsulenter i tilsynene

Monitorering

For eksempel

monitorering af forskellige nøgletal om tilsynenes brug af

sanktioner, personalesammensætning og kompetencer, sagsbehandlings-

tider samt indberettede magtanvendelser og brugen af kvalitetsmodellen.

Samarbejde med tilgrænsende tilsyn

Deltagelse i samarbejdsmøder med eksempelvis Sundhedsstyrel-

sen/Styrelsen for Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet, Erhvervsstyrelsen og

Civilstyrelsen

Ledelsesdialog

For eksempel kvartalsvise møder med ledelserne i de enkelte tilsyn om

status for implementeringen af tilsynsreformen samt facilitering af net-

værksmøder for faglige ledere i tilsynene

Møder med interessenter

For eksempel dialog med repræsentanter for bruger- og interesseorgani-

sationer, offentlige og private driftsherrer, administrative styregrupper

under KKR og lederorganisationer på det sociale område

Auditfunktionen skal ikke som led i stikprøvekontrollen føre tilsyn med lovlig-

heden af socialtilsynenes opgavevaretagelse.

1.3.2 Tilbudsportalen

Tilbudsportalen understøtter socialtilsynenes arbejde. Socialtilsynene anvender

Tilbudsportalens oplysninger i forberedelsen af det driftsorienterede tilsyn og i

behandlingen af ansøgning om godkendelse. Socialtilsynet kvalificerer oplysnin-

gerne om tilbud og plejefamilier inden de offentliggøres i Tilbudsportalen. Til-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

budsportalen fungerer som udstillingsvindue for socialtilsynet, da uddrag af til-

synsrapporterne offentliggøres i Tilbudsportalen.

I 2015 har Socialstyrelsen haft fokus på at sikre en stabil drift af Tilbudsportalen.

Endvidere har Socialstyrelsen haft et fortsat fokus på implementering af Til-

budsportalen og i den forbindelse gennemført undervisning målrettet samtlige

tilbud omfattet af socialtilsyn.

Der er gennemført en behovsanalyse blandt brugerne af Tilbudsportalen. I for-

længelse heraf blev der foretaget en række forbedringer i Tilbudsportalens ind-

beretning samt en revision af Tilbudsportalens indhold. Socialstyrelsen påbe-

gyndte også udviklingen af et nyt og forbedret søgeværktøj, der blev lanceret

februar 2016.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

2. Status på tilsynsreformen

I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale om tilsynsreformen blev det

af forligspartierne aftalt en politisk opfølgning efter to år. I tilknytning hertil blev

det aftalt, at Socialstyrelsen skal gennemføre en midtvejsevaluering efter de før-

ste to år samt en slutevaluering af tilsynsreformen efter fire år.

Socialstyrelsen gennemførte i 4. kvartal 2015 den aftalte midtvejsevaluering af

tilsynsreformen.

Midtvejsevalueringen viste, at de centrale formål med tilsynsreformen og social-

tilsynets etablering er realiseret, men at der også er områder, hvor implemente-

ringen ikke er helt på plads, så socialtilsynet fuldt ud kan varetage et kompetent,

systematisk og ensartet tilsyn på tværs af landet.

Midtvejsevalueringen konkluderer blandt andet at:



Størstedelen af plejefamilierne og de sociale tilbud er tilfredse med tilsy-

net. Samtidig mener plejefamilierne og tilbuddene generelt, at der er en

god balance mellem kontrol og dialog.

Der er dog en gruppe på ca. 10-15 % af sociale tilbud og plejefamilier, som

generelt er utilfredse med det nye socialtilsyn - det vil sige med forløbet

ved seneste tilsyn samt det generelle samarbejde. Hovedparten af denne

gruppe vurderer også, at tilsynet fungerer dårligere nu end tidligere.

De nye socialtilsyn er fagligt klædt på til opgaven med at godkende og fø-

re tilsyn og bruger generelt lovgivningen efter hensigten.

De fem socialtilsyn vurderer generelt, at kvaliteten på de sociale tilbud og

i plejefamilierne er god. Det gælder ikke mindst forhold omkring borger-

nes trivsel og sundhed, men også tilbuddenes og plejefamiliernes resulta-

ter i forhold til uddannelse, beskæftigelse og relationer og netværk.

De virkemidler, der er givet i lovgivningen, er taget i brug i tilsynsarbej-

det. Der er dog variation i brugen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg,

brugen af sanktioner og omfanget af, hvorledes borgerens perspektiv er

blevet belyst i tilsynsprocessen.



SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren



Whistleblowerordningen, der giver mulighed for at henvende sig ano-

nymt til tilsynene, giver socialtilsynene oplysninger, de ellers ikke ville

have fået, og som de kan bruge.

Midtvejsevalueringen

kan læses i sin helhed på Socialstyrelsens hjemmeside,

ligesom der er udarbejdet et kort notat med midtvejsevaluerings hovedresulta-

ter, der ligeledes findes på hjemmesiden.

Der gennemføres ved udgangen af 2017 en evaluering af tilsynsreformen efter

fire år. Resultaterne af denne evaluering forventes at foreligge primo 2018.

Midtvejsevalueringen er offentliggjort på Socialstyrelsens hjemmeside:

http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/midtvejsevaluering-af-tilsynsreformen

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

3. Vejledning og behandling af klager

Socialtilsynets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Da der fortsat er tale

om et forholdsvist nyt lovområde har Ankestyrelsen i 2015 haft fokus på sin op-

gave som praksisdannende på området. Ankestyrelsen har derfor i 2015 truffet

flere principafgørelser på området. Principafgørelser er offentliggjorte anonymi-

serede afgørelser, som er en bindende retskilde for socialtilsynene.

Ankestyrelsen overtog den 1. august 2015 vejledningsforpligtelsen i forhold til

lov om socialtilsyn. Det betyder, at kommuner og socialtilsyn har mulighed for at

stille spørgsmål til Ankestyrelsens

juridiske hotline eller få telefonisk vejledning

indenfor lovområdet. De fleste hotlinesvar er blevet offentliggjort på Ankestyrel-

sens hjemmeside, så alle, der har en interesse heri, kan læse spørgsmålene og

svarene.

Derudover har Ankestyrelsen også i 2015 deltaget i en række netværks- og sa-

marbejdsmøder, og er løbende i dialog med Socialstyrelsen om udviklingen på

området. Denne dialog har til formål at understøtte Ankestyrelsens rolle som

klageinstans og praksisskabende og Socialstyrelsens rolle som auditfunktion.

Behandling af klagesager



Ankestyrelsen modtog i 2015 cirka 100 klager over afgørelser, der var

truffet i socialtilsynene – mod 40 klagesager i 2014

Der blev i 2015 truffet afgørelse i cirka 55 sager – mod 14 i 2014

Ankestyrelsen har offentliggjort 5 principafgørelser på området – mod 1

principafgørelse i 2014.

Iværksatte tiltag

Arbejdet med socialtilsynsområdet har vist, at der fortsat er et stort behov for

vejledning. Der er tale om et forholdsvist nyt lovområde, komplekse sager og en

helt ny måde at organisere godkendelses- og tilsynsarbejdet. Ankestyrelsen har

derfor udbudt undervisning til socialtilsynene, som starter i efteråret 2016.

Overskriften for kurset er ”Den gode afgørelse – socialtilsynsområdet”, og kurset

vil indeholde en gennemgang af de elementer, der indgår i en god afgørelse med

særligt fokus på afgørelser på socialtilsynsområdet. Herudover vil kurset også

fokusere på rollen som myndighed.

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline#/

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Derudover vil Ankestyrelsen fortsat være opmærksomme på behovet for flere

principafgørelser og andre vejledningstiltag.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

4. Socialtilsynenes virksomhed i 2015

I dette kapitel bliver socialtilsynenes virksomhed i 2015 beskrevet for at gøre

status for andet år efter tilsynsreformens ikrafttræden. Oplysningerne vil blive

sammenholdt med tilsvarende oplysninger for 2014. I denne forbindelse skal det

bemærkes, at de to nedslagspunkter er for spinkelt et grundlag til at kunne drage

valide konklusioner omkring udviklingen i tilsynenes virksomhed.

Det skal samtidig ses i lyset af, at de to første år har båret præg af en implemen-

teringsfase. Derudover har tilsynene haft til opgave at regodkende alle plejefami-

lier og sociale tilbud i løbet af de første to år

I lov om socialtilsyn blev der således fastlagt en overgangsordning, og de fem

socialtilsyn har som led i denne overgangsordning haft til opgave at godkende

alle eksisterende tilbud og plejefamilier efter de nye regler inden den 1. januar

2016.

Samlet set har tilsynene gennemført i alt 21.117 tilsynsbesøg i de to første år,

hvoraf 11.391 blev gennemført i 2015. Socialtilsynene har løftet den store opga-

ve med at godkende eksisterende plejefamilier og sociale tilbud efter de nye reg-

ler inden for de to første år efter tilsynsreformens ikrafttræden den 1. januar

2014.

Tilsynenes opgaveportefølje bestod ved udgangen af 2015 af 6.312 plejefamilier

og 2.063 sociale tilbud.

4.1 Tilsynets økonomi og finansiering

Socialtilsynets drift finansieres af kommunerne efter objektive kriterier og ved

opkrævning af omkostningsbaserede takster for godkendelse og driftsorienteret

tilsyn.

Opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med generelt godkendte

plejefamilier og kommunale plejefamilier finansieres af kommunerne i hver re-

gion efter objektive kriterier. Det betyder, at den enkelte kommunes andel af

finansieringen fastsættes på baggrund af kommunens andel af 0-17 årige i social-

tilsynets dækningsområde

Tilsyn med sociale tilbud er finansieret ved omkostningsbaserede takster. Det

enkelte tilbud afholder selv udgiften for tilsynsbesøg. Taksterne differentieres

efter tilbuddets størrelse og tilsynets omfang, og der fastsættes en særlig takst

for godkendelse af væsentlige ændringer i allerede eksisterende godkendelser.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tilsynstakster

Tilsynstaksterne fastlægges som gennemsnitlige takster ud fra de budgetterede

omkostninger med undtagelse af taksten for skærpet tilsyn, der er fastsat til at

udgøre 25 pct. af den almindelige tilsynstakst. Hver takstkategori er desuden

differentieret i forhold til antal pladser i tilbuddet, hvor det bærende princip er,

at jo flere pladser et tilbud rummer, desto højere er taksten for tilsyn.

Socialtilsynenes takster i 2015 fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 1. Socialtilsynenes takster i 2015

Tilsyn med tilbud (og herunder regodkendelser i 2015)

Nord

Midt

Syd

0-7 pladser

34.245

33.613

31.513

8-24 pladser

41.094

40.336

37.815

25-49 pladser

68.490

67.227

63.025

50+ pladser

102.734 100.840

94.538

Nygodkendelse af tilbud

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

Nord

16.882

20.258

33.763

50.645

Midt

16.209

19.451

32.418

48.627

Syd

19.922

23.907

39.845

59.767

Øst

21.329

25.594

42.657

63.986

HST

22.876

27.451

45.752

68.628

Øst

31.573

37.888

63.147

94.720

HST

28.378

34.054

56.756

85.134

Væsentlige ændringer af eksisterende godkendelse

Nord

Midt

Syd

0-7 pladser

8.441

8.104

9.961

8-24 pladser

10.129

9.725

11.953

25-49 pladser

16.882

16.209

19.922

50+ pladser

25.322

24.313

29.883

Skærpet tilsyn

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

50+ pladser

Nord

8.561

10.273

17.122

25.684

Midt

8.403

10.084

16.807

25.210

Syd

7.878

9.454

15.756

23.634

Øst

10.664

12.797

21.329

31.993

HST

11.438

13.726

22.876

34.314

Øst

7.893

9.472

15.787

23.680

HST

7.094

8.513

14.189

21.283

På baggrund af en sammenligning mellem oplysningerne i tabellen ovenfor og

taksterne for 2014, som fremgår af Socialstyrelsens årsrapport om socialtilsyne-

nes virksomhed i 2014, kan det konstateres, at socialtilsynenes takster generelt

er faldet fra 2014 til 2015. Det kan fremhæves, at særligt taksterne for skærpede

tilsyn er faldet. Et gennemsnit på tværs af de fem socialtilsyns takster for skær-

pede tilsyn i henholdsvis 2014 og 2015 viser et fald på over 40 pct.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tilsynenes samlede indtægter

I 2015 var den samlede indtægt for de fem socialtilsyn på cirka 218 mio. kr. Det

svarer til en lille stigning i forhold til 2014, hvor den samlede indtægt for tilsy-

nene var 215 mio. kr. Fordelingen mellem tilsynene fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 2. Socialtilsynenes samlede indtægter i 2014-2015 (mio. kr.)

2014

2015

Nord

31,6

32,9

Midt

47,2

48,3

Syd

47,6

50,0

Øst

43,7

44,2

Hovedstaden

45,0

42,8

I alt

215,0

218,2

Tabellen nedenfor viser fordelingen mellem objektiv finansiering og indtægterne

fra tilsynstakster. Indtægterne er opgjort som andele af socialtilsynets samlede

indtægter. Med undtagelse af Socialtilsyn Hovedstaden stammer over halvdelen

af tilsynenes samlede indtægter fra den objektive finansiering.

Tabel 3. Socialtilsynenes indtægter i 2015 fordelt på indtægtstype

Nord

Midt

Syd

Andel af indtægter fra

53,6

53,5

51,6

objektiv finansiering, pct.

Andel af indtægter fra

46,3

46,5

48,4

tilsynstakster, pct.

Øst

55,0

45,0

HST

40,7

59,3

Tilkøbsydelser

Socialtilsynene kan udbyde konsulentbistand og undervisning, der er relateret til

tilsynets tilsyns- og socialfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor socialtilsynet tilbyder kurser eller undervis-

ning til kommuner eller tilbud om emner, der relaterer sig til socialtilsynets virk-

somhed. Det kan desuden gøre sig gældende i sager, hvor socialtilsynet eksem-

pelvis varetager det sagsforberedende arbejde for andre tilsynsmyndigheder,

eller hvor socialtilsynet varetager det driftsorienterede tilsyn med andre typer af

tilbud efter serviceloven efter delegation fra den stedlige kommunalbestyrelse.

Det betyder, at tilsynene kan opnå indtjening i form af tilkøbsydelser. Disse ind-

tægter fremgår af tabellen nedenfor opgjort som andelen de samlede indtægter.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 4. Indtægter fra tilkøbsydelser i 2015

Nord

Midt

Tilsynenes indtægter i

32,9

48,2

alt, mio. kr.

Andel af indtægter fra

0,4

0,1

tilkøbsydelser, pct.

Syd

50,0

0,1

Øst

44,2

3,3

HST

42,8

0,0

Note: Procenterne er udregnet på baggrund af socialtilsynenes besvarelser på en dataforespørgsel i

maj 2016 om udbud og salg af konsulentydelser i 2015 og 2016.

Nedenfor fremgår en oversigt over det faglige indhold af de tilkøbsydelser, som

de fem socialtilsyn udbød i 2015.

Tabel 5: Socialtilsynenes udbudte tilkøbsydelser i 2015

Nord



Konsulentbistand og undervisning, der er relateret

til tilsynsfaglig eller socialfaglig viden, fx tilsyn med

tilbud efter servicelovens §§ 103-104

Midt



Ingen*

Syd



Ingen*

Øst



Tilsyn med plejecentre



Tilsyn med friplejeboliger



Tilsyn med hjemmeplejeordninger



Tilsyn med tilbud efter servicelovens §§ 103-104



Tilsyn med alkoholbehandling



Sagsbehandling af magtanvendelse i ældreområdet



Tilsyn med julemærkehjem

Hovedstaden



Ingen

Note: Oplysningerne stammer fra en dataforespørgsel foretaget af Socialstyrelsen i maj 2016 om social-

tilsynenes udbud og salg af konsulentydelser i henholdsvis 2015 og 2016.

* Socialtilsyn Syd og Midt udbød ikke konsulentydelser i 2015, men modtog konkrete forespørgsler på

mindre konsulentopgaver, som de udførte.

4.2 Personale og kompetencer i tilsynet

Et af formålene med tilsynsreformen er at sikre, at tilsynet kan udfordre tilbud-

dene på deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres

styringsmæssige forhold som for eksempel økonomien.

Det fremgår af tabellen nedenfor, at størstedelen af de årsværk, der er ansat i de

fem socialtilsyn, udgøres af tilsynskonsulenter, idet 78 pct. af det samlede antal

årsværk er tilsynskonsulenter, mens cirka 16 pct. er administrativt personale.

Derudover fremgår det af tabellen, at Socialtilsyn Nord er mindst med sine knap

54 årsværk, mens Socialtilsyn Syd er det største socialtilsyn med 90 årsværk. I

udgangspunktet er det omfanget af de tilsynsopgaver, som socialtilsynet skal

løse, som er grundlag for personalegruppens størrelse.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 6. Antallet af årsværk i de fem socialtilsyn, fordelt på funktioner

Stab og

Tilsyns-

Ledelse

administration konsulenter

Nord

4,0

12,4

37,4

Midt

4,0

10,3

64,2

Syd

6,0

15,0

69,0

Øst*

5,0

10,6

56,8

Hovedstaden

5,0

7,8

49,6

I alt

24,0

56,1

277,0

* Antallet af årsværk i Øst er afrundet til ét decimal for at gøre tallene sammenlignelige.

I alt

53,8

78,5

90,0

72,4

62,4

357,1

Hvis man ser på personalesammensætningen i tilsynene, har størstedelen af det

samlede antal årsværk en pædagogisk eller en socialfaglig baggrund. Det fremgår

således af tabellen nedenfor, at 73 pct. har en uddannelsesmæssig baggrund som

enten pædagog, socialrådgiver eller socialformidler. Alle socialtilsynene har

kompetencer inden for jura, økonomi og socialfaglige metoder.

Tabel 7: Antallet af årsværk i de fem socialtilsyn, fordelt på uddannelsesbaggrund

Socialrådgivere og

socialformidlere

Kontoruddannede

Sundhedsfaglige

medarbejdere

Økonomer og

revisorer

Andre

akademikere

Pædagoger

Jurister

Andre

I alt

Nord

Midt

Syd

Øst

HST

I alt

4,0

4,3

7,0

3,7

1,0

20,0

17,9

25,1

25,0

36,1

33,6

137,7

22,5

28,1

45,0

14,7

14,0

124,3

2,0

3,0

0,0

4,0

1,0

10,0

0,0*

2,0

3,0

11,0

3,0

4,0

1,0

2,9

4,0

14,9

1,0

9,0

6,0

5,0

30,0

3,4

2,0

0,0

2,0

0,8

8,2

53,8

78,5

90,0

72,4

62,4

357,1

* Socialtilsyn Nord oplyser, at de har ansat to økonomikonsulenter der er registreret under ”Andet” samt ”An-

dre akademikere”.

4.3 Tilsynenes opgaveporteføljer

De fem socialtilsyn har med tilsynsreformen fået ansvaret for at godkende og at

føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud. De overtog således

den 1. januar 2014 ansvaret for tilsynet med 6.682

lejefamilier og 2.249 sociale

tilbud.

Tabellen nedenfor viser det samlede antal plejefamilier og sociale tilbud, som er

opgjort af socialtilsynene ved udgangen af henholdsvis 2014 og 2015.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 8. De fem socialtilsyns opgaveporteføljer i 2014-2015

Plejefamilier

2014

2015

1.038

1.087

1.648

1.521

1.590

1.515

1.455

1.233

951

956

6.682

6.312

Sociale tilbud

2014

2015

378

324

407

365

466

444

459

410

539

520

2.249

2.063

I alt

2014

1.416

2.055

2.056

1.914

1.490

8.931

2015

1.411

1.886

1.959

1.643

1.476

8.375

Nord

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Det fremgår af tabellen, at der fra 2014 til 2015 er sket et fald både i antal pleje-

familier og antal sociale tilbud. Det skal i den forbindelse dog bemærkes, at det

er vanskeligt at drage valide konklusioner på baggrund af de to nedslagspunkter,

som årsrapporten behandler.

Det skal derudover understreges, at opgaveporteføljerne er dynamiske og derfor

løbende ændrer sig, hvilket blandt andet kan skyldes sammenlægninger af tilbud,

oprettelse af nye tilbud eller ophør og lukning af plejefamilier og sociale tilbud.

Der findes ikke strukturerede opgørelser over årsagerne til ophørte tilbud.

Socialstyrelsen har i midtvejsevalueringen vurderet, at årsagerne er

sammensatte – og eksempelvis kan være at:



nogle tilbud er registreret som ophørt efter en generel oprydning på Til-

budsportalen, hvor nogle allerede ophørte tilbud ikke var fjernet af

driftsherren, men som en del af regodkendelsesprocessen i 2014-2015 er

blevet det af socialtilsynet

nogle tilbud er ophørt, fordi de ikke ønsker at opretholde en godkendelse

under det nye regelsæt og dermed indgå i regodkendelsesprocessen i

2014-2015

nogle tilbud er ophørt, fordi der ikke længere var efterspørgsel efter de-

res målgruppe/ydelser, eller fordi de ikke var økonomisk bæredygtige

nogle tilbud er ophørt, fordi tilbuddet ikke har været benyttet til det god-

kendte formål i en sammenhængende periode på to år (jf. § 5, stk. 6 i lov

om socialtilsyn)

nogle tilbud er blevet nedlagt som selvstændige organisatoriske enheder

og indgår i stedet for som en afdeling i et andet tilbud (tilbud med flere

afdelinger eller centerkonstruktioner).



Socialstyrelsen vurderer ligeledes i midtvejsevalueringen, at det især er de helt

små tilbud uden afdelinger, der ophører. Der kan registreres en svag foreløbig

tendens til, at flere offentlige tilbud (kommunale og – i særlig grad – regionale

tilbud) ophører som selvstændige juridiske enheder. Antagelsen er, at der er tale

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

om mindre offentlige tilbud, der bliver lagt ind under et andet tilbud som en af-

deling.

4.4 Gennemførte nygodkendelser

Socialtilsynene har ansvaret for at behandle ansøgninger om godkendelse fra

nye plejefamilier og sociale tilbud. På baggrund af alle temaerne i kvalitetsmo-

dellen skal tilsynene vurdere, hvorvidt der er den fornødne kvalitet i ansøgende

plejefamilie eller sociale tilbud.

Af tabellen nedenfor fremgår det samlede antal nygodkendelser i både 2014 og

2015. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det er datoen, hvor en ansøg-

ning er færdigbehandlet, der er afgørende for, hvilket år den bliver talt med i.

Ansøgninger, der blev modtaget i 2015, men som inden årsskiftet ikke var fær-

digbehandlet, vil derfor først fremgå i opgørelsen for 2016.

Tabel 9. Antallet af nygodkendelser i 2014 og 2015

Plejefamilier

Sociale tilbud

2014

2015

2014

2015

Nord

123

Midt

140

162

Syd

111

Øst

Hovedstaden

I alt

278

556

I alt

2014

150

331

2015

134

169

121

100

617

Af tabellen fremgår det, at der i 2015 blev nygodkendt næsten dobbelt så mange

plejefamilier som i 2014, og at der var en svag stigning i antallet af nygodkendte

sociale tilbud i samme periode.

4.5 Gennemførte regodkendelser

Som led i tilsynsreformen fik de fem socialtilsyn til opgave inden den 1. januar

2016 at godkende alle de plejefamilier og sociale tilbud, der var godkendt som

generelt egnede ved socialtilsynslovens ikrafttræden den 1. januar 2014.

Tabellen nedenfor viser antallet af regodkendelser for hele regodkendelsesperi-

oden i 2014-2015. Af tabellen fremgår det, at tilsynene har regodkendt væsent-

ligt flere tilbud og plejefamilier i 2015 sammenlignet med 2014 Fra i alt 2.091 i

2014 til 5.331 i 2015.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 10. Antallet af regodkendelser i 2014-2015

Plejefamilier

2014

2015

Nord

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

268

337

471

286

150

1.512

617

1.005

719

890

703

3.934

Sociale tilbud

2014

2015

116

227

579

196

266

328

326

281

1.397

I alt

2014

384

430

559

341

377

2.091

2015

813

1.271

1.047

1.216

984

5.331

Alle fem socialtilsyn har oplyst, at de har regodkendt alle sociale tilbud og pleje-

familier. Tilsynene har med andre ord nået den store regodkendelsesopgave, der

jf. afsnit 4 ovenfor blev fastlagt med overgangsordningen.

På plejefamilieområdet var der dog ved årsskiftet i alt 12 plejefamilier, der ikke

var regodkendt. Det drejer sig om henholdsvis otte plejefamilier i Socialtilsyn

Syd og fire plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstaden. Dette skyldtes blandt andet

tekniske udfordringer, misforståelser i planlægningen af tilsynet og meget sene

overdragelser fra de kommuner, tilsynet overtog ansvaret for tilsynet fra. De 12

plejefamilier blev regodkendt i januar 2016.

4.6 Gennemførte tilsynsbesøg

Socialtilsynene skal ifølge socialtilsynslovens § 7, stk. 3, aflægge alle plejefamilier

og sociale tilbud minimum et årligt tilsynsbesøg.

De fem socialtilsyn har oplyst, at de har gennemført de lovpligtige tilsynsbesøg

på sociale tilbud i 2015. På plejefamilieområdet manglede der dog i alt 20 til-

synsbesøg for at leve op til kravet om mindst et årligt tilsynsbesøg. Det drejer sig

om én plejefamilie i Socialtilsyn Nord, 15 plejefamilier i Socialtilsyn Syd og fire

plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstaden. Dette skyldtes blandt andet tekniske

udfordringer, misforståelser i planlægningen af tilsynet og sene overdragelser til

socialtilsynene fra de ansvarlige kommuner.

Tabellen nedenfor viser antallet af gennemførte anmeldte og uanmeldte tilsyns-

besøg fordelt på de enkelte socialtilsyn. Det fremgår, at der i alt blev gennemført

11.391 tilsynsbesøg i 2015. Det svarer til en stigning på cirka 17 pct. i forhold til

2014, hvor der i alt blev gennemført 9.726 tilsynsbesøg.

Det skal bemærkes, at tilbud med mange afdelinger og tilbud med påbud eller

skærpet tilsyn typisk får flere tilsynsbesøg i løbet af et år end andre tilbud. Antal-

let af gennemførte

tilsynsbesøg

er derfor typisk højere end antallet af

tilsyn.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 11. Antallet af gennemførte anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2014-2015

Nord

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Anmeldte

2014

2015

490

1.437

2.079

2.469

1.853

2.299

1.924

2.388

1.558

1.931

7.904 10.524

Uanmeldte

2014

2015

919

304

144

121

267

134

195

130

297

178

1.822

867

I alt

2014

1.409

2.223

2.120

2.119

1.855

9.726

2015

1.741

2.590

2.433

2.518

2.109

11.391

Tilsynene har ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 2, nr. 1, mulighed for at gennem-

føre uanmeldte tilsynsbesøg. En fordel ved uanmeldte besøg, er, at tilsynet kan

opnå bedre indblik i dagligdagen og den umiddelbare omgang med plejebørnene

og borgerne. Ulempen ved uanmeldte tilsynsbesøg er omvendt, at det kan være

uhensigtsmæssigt at henvende sig til beboeren med et særligt behov for stabili-

tet og forudsigelighed uden forudgående at give tilbuddet lejlighed til at forbere-

de beboeren på dette. Derfor skal der tages højde for målgruppen i tilrettelæg-

gelsen af et tilsynsbesøg.

Af tabellen nedenfor fremgår det, at andelen af uanmeldte tilsynsbesøg i 2015

cirka udgjorde 8 pct. af det samlede antal gennemførte tilsynsbesøg. Det er en

væsentlig ændring i forhold til 2014, hvor andelen udgjorde cirka 19 pct. Sidst-

nævnte fremgår af Socialstyrelsens årsrapport om socialtilsynenes virksomhed i

2014.

Tabel 12. Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2015

Anmeldte

Plejefamilier

Sociale tilbud

I alt

Antal

Andel

Antal

Andel

Antal

Andel

7.508

96 pct.

3.016

84 pct.

10.524

92 pct.

Uanmeldte

313

4 pct.

554

16 pct.

867

8 pct.

I alt

7.821

100 pct.

3.570

100 pct.

11.391

100 pct.

Der ses desuden en tendens til, at tilsynene samlet set gør mere brug af mulighe-

den for uanmeldte tilsynsbesøg på sociale tilbud end hos plejefamilier. Det frem-

går af tabellen ovenfor, at andelen af uanmeldte tilsynsbesøg hos plejefamilierne

i 2015 blot udgør omtrent 4 pct. af det samlede antal tilsynsbesøg hos plejefami-

lierne, mens andelen af uanmeldte tilsynsbesøg på sociale tilbud udgør cirka 16

pct. af det samlede antal tilsynsbesøg på sociale tilbud.

4.7 Iværksatte sanktioner

Socialtilsynet har mulighed for at iværksætte forskellige former for sanktioner,

såfremt tilbuddet eller plejefamilien ikke lever op til den fornødne kvalitet. I lov

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

om socialtilsyn er der lagt op til, at der forud for iværksatte sanktioner, herunder

skærpet tilsyn og ophør af godkendelse, har været en dialog mellem socialtilsy-

net og det pågældende tilbud om de forhold, som opleves som kritisable. Tilbud-

det har således mulighed for at rette op på disse forhold hurtigst muligt og inden

en sanktion eventuelt iværksættes.

Det forudsættes således, at tilsynene gennem dialog med tilbuddene bidrager til

at udvikle kvaliteten af tilbuddene. Et eventuelt lavt eller højt niveau af iværksat-

te sanktioner er derfor ikke udtryk for, at tilsynene ikke har fokus på og arbejder

med at udvikle kvaliteten på tilbuddene.

Nedenfor fremgår niveauet for godkendelser med vilkår, påbud og skærpede

tilsyn, tilbagekaldte godkendelser og ophørte tilbud og plejefamilier i 2014 og

2015.

Det fremgår af de nedenstående tabeller, at antallet af iværksatte sanktioner er

steget fra 2014 til 2015. Stigningen i antallet af iværksatte sanktioner skal dog

ses i lyset af, at der i 2015, jf. afsnit 4.5, blev gennemført langt flere regodkendel-

ser i 2015 end i 2014.

Godkendelser med vilkår

Socialtilsynet kan i forbindelse med en godkendelse (nygodkendelse eller regod-

kendelse i 2014-2015) fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for god-

kendelsen. Sanktionen anvendes alene i forbindelse med nygodkendelse eller

regodkendelse af et tilbud eller en plejefamilie, og finder således ikke anvendelse

i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn.

For at socialtilsynet kan give en betinget godkendelse, må det anses for værende

overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde betingelsen.

I tabellen nedenfor ses antallet af godkendelser med vilkår for tilbudsområdet og

plejefamilieområdet i henholdsvis 2014 og 2015.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 13. Antal godkendelser med vilkår

Plejefamilier

2014

2015

124

Tilbud

2014

2015

144

111

119

129

447

I alt

2014

161

2015

159

100

140

156

581

Nord

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Note: Antallet af godkendelser med vilkår skal ses i sammenhæng med tilsynenes samlede portefølje af tilbud

og plejefamilier, der jf. tabel 8 varierer væsentligt. Det skal ligeledes bemærkes, at tallene ikke dækker over

antallet af tilbud, der er blevet godkendt med vilkår, men derimod antallet af gange, tilsynet har anvendt sank-

tionen ’godkendelse med vilkår’. I de tilfælde, hvor et vilkår forlænges, vil det optræde flere gange i opgørelsen.

Tabellen viser, at antallet af godkendelser med vilkår både i 2014 og 2015 er

størst på tilbudsområdet. Derudover fremgår det, at der samlet set er sket en

stigning i antallet af godkendelser med vilkår fra 2014 til 2015 på både plejefa-

milieområdet og tilbudsområdet. Det er en gennemgående tendens i de fem soci-

altilsyn, idet der i alle fem tilsyn er sket en stigning i antallet fra 2014 til 2015.

Stigning i antallet af godkendelser med vilkår skal, jf. afsnit 4.5 ses i lyset af, at

tilsynene har foretaget langt flere regodkendelser i 2015 end i 2014.

Tabellen viser desuden, at antallet af godkendelser med vilkår i 2015 varierer

imellem de fem socialtilsyn. Socialtilsyn Midt har i 2015 godkendt under 30 til-

bud og plejefamilier med vilkår, mens de øvrige fire socialtilsyn i 2015 hver har

godkendt mellem 100 og ca. 160 tilbud og plejefamilier med vilkår.

Påbud

Der kan udstedes påbud over for tilbuddene, hvis der ved driftstilsyn eller re-

godkendelse konstateres forhold, som tilbuddet skal rette op på som forudsæt-

ning for en fortsat godkendelse, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 2. Tilsynet skal

anføre en frist for opfyldelsen af påbuddet. Tabellen nedenfor viser antal iværk-

satte påbud udstedt på tilbudsområdet og plejefamilieområdet i henholdsvis

2014 og 2015.

Tabel 14. Antal iværksatte påbud

Plejefamilier

2014

2015

Tilbud

2014

2015

110

146

I alt

2014

132

2015

168

Nord

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Note: Antallet af påbud skal ses i sammenhæng med tilsynenes samlede portefølje af tilbud og plejefamilier, der

jf. tabel 8 varierer væsentligt. Det skal ligeledes bemærkes, at tallene ikke dækker over antallet af tilbud, der

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

har modtaget et påbud, men derimod antallet af gange, tilsynet har anvendt sanktionen ’påbud’. I de tilfælde,

hvor et påbud forlænges, vil det optræde flere gange i opgørelsen.

Det fremgår af tabellen at der også i antallet af påbud samlet set er sket en stig-

ning fra 2014 til 2015. Dette skal ligeledes ses i sammenhæng med, at tilsynene

har foretaget langt flere regodkendelser i 2015 end i 2014. Derudover viser ta-

bellen, at der imellem de fem socialtilsyn er variation i omfanget af iværksatte

påbud i 2015, hvor Socialtilsyn Midt iværksatte færrest påbud (9), mens Social-

tilsyn Nord (51) og Socialtilsyn Hovedstaden (60) iværksatte flest påbud i 2015.

Ligeledes ses mellem de fem socialtilsyn variation i udviklingen fra 2014 til 2015.

Antallet af iværksatte påbud er således steget i Socialtilsyn Nord, Syd, og Hoved-

staden, mens antallet er faldet i Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Øst.

Skærpet tilsyn

Et tilbud kan blive underlagt et skærpet tilsyn, hvis der viser sig bekymrende

eller kritisable forhold i forbindelse med et driftstilsyn eller en regodkendelse af

tilbuddet jf. lov om socialtilsyn § 8. Ved et skærpet tilsyn føres et intensiveret

tilsyn med tilbuddet, og tilbuddet pålægges et eller flere påbud, som tilbuddet

skal rette op på for at kunne opnå en fortsat godkendelse. Afgørelse om skærpet

tilsyn træffes for tre måneder ad gangen. Hvis et skærpet tilsyn forlænges yderli-

gere 3 måneder, optræder det som et nyt skærpet tilsyn.

Tabellen nedenfor viser antallet af skærpede tilsyn på plejefamilieområdet og

tilbudsområdet i henholdsvis 2014 og 2015.

Tabel 15. Antal skærpede tilsyn

Plejefamilier

2014

2015

Tilbud

2014

2015

I alt

2014

2015

Nord

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Note: Antallet af skærpede tilsyn skal ses i sammenhæng med tilsynenes samlede portefølje af tilbud og pleje-

familier, der jf. tabel 8 varierer væsentligt. Det skal ligeledes bemærkes, at tallene ikke dækker over antallet af

tilbud, hvor der er blevet iværksat et skærpet tilsyn, men derimod antallet af gange, tilsynet har anvendt sank-

tionen ’skærpet tilsyn’. I de tilfælde, hvor et skærpet tilsyn forlænges, vil det optræde flere gange i opgørelsen.

Tabellen viser, at det der indenfor tilbudsområdet er sket en stigning i antallet af

skærpede tilsyn på tilbudsområdet fra 2014 til 2015. Denne stigning skal, som

ovenfor nævnt, ses i sammenhæng med, at tilsynene har foretaget flere regod-

kendelser i 2015 end i 2014.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Ikke-godkendte tilbud og plejefamilier

I forbindelse med regodkendelserne og i det driftsorienterede tilsyn har der væ-

ret tilbud, hvor tilsynene har vurderet, at kvaliteten af tilbuddet har været util-

strækkelig, hvorfor tilsynene har tilbagekaldt godkendelsen. Tabellen nedenfor

viser antallet af godkendelser, som med en myndighedsafgørelse er trukket til-

bage af tilsynene i henholdsvis 2014 og 2015.

Tabel 16. Antal tilbagekaldte godkendelser

Plejefamilier

2014

2015

106

Tilbud

2014

2015

I alt

2014

2015

124

Nord

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

I alt

Note: Antallet af tilbagekaldte godkendelser skal ses i sammenhæng med tilsynenes samlede portefølje af tilbud

og plejefamilier, der jf. tabel 8 varierer væsentligt.

Tabellen viser, at der er sket en stigning i antallet af tilbagekaldte godkendelser

fra 2014 til 2015. Stigningen gør sig særligt gældende på plejefamilieområdet,

men også på tilbudsområdet er det sket en stigning. Ligesom stigningen i brugen

af de øvrige sanktionsmuligheder skal denne stigning ses i sammenhæng med, at

tilsynene, i 2015, jf. afsnit 4.5, har foretaget væsentligt flere regodkendelser end i

2014.

4.8 Whistleblowerordningen

Med det nye socialtilsyn blev der indført en såkaldt ”whistleblowerordning” jf. §

11 i lov om socialtilsyn. Socialtilsynene tager imod henvendelser telefonisk,

skriftligt og ved personligt fremmøde. Alle fem tilsyn har etableret en

lig ”whistleblower”-telefon, ligesom der er adgang til en skriftlig webformular via

tilsynenes hjemmesider.

Tilsynene registrerer henvendelserne enkeltvis. Dette uanset om der er flere

anmeldere om det samme forhold eller om en anmelder henvender sig flere gan-

ge. Nedenfor vises antallet af henvendelser for hver tilsynsenhed og tilbudstype i

2015.

Tabel 17. Antal henvendelser efter § 11 (whistleblowerordningen) i 2015

I alt

Nord

202

Midt

206

Syd

220

Øst

230

Hst

172*

I alt

1.030

*Hertil kommer 30 henvendelser, som ligger uden for socialtilsynets kompetenceområde.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Til sammenligning var der i 2014 i alt 853 henvendelser til whistleblowerord-

ningen i de fem tilsyn. Der er således sket en stigning i antallet af henvendelser

på 21 pct.

Midtvejsevalueringen af tilsynsreformen udarbejdet januar 2016 viser, at hen-

vendelserne til de fem socialtilsyn primært har givet anledning til anmeldte eller

uanmeldte tilsynsbesøg samt anden videre undersøgelse (Midtvejsevaluering af

tilsynsreformen s. 31-32).

Evalueringen viser desuden, at det primært er pårørende, nuværende og tidlige-

re medarbejdere eller andre (naboer, bekendte mm), der anvender ordningen.

Det er således i mindre grad nuværende eller tidligere beboere eller plejebørn,

der benytter ordningen (Midtvejsevaluering af tilsynsreformen s. 30).

Endelig viser Midtvejsevalueringen, at årsagerne til henvendelserne hovedsage-

ligt vedrører ledelse, socialfaglige kompetencer og pædagogik (Midtvejsevalue-

ring af tilsynsreformen s. 30).

Det er socialtilsynenes vurdering, at der er et godt kendskab til ordningen, og at

det anvendes efter formålet. Tilsynene peger desuden på, at ordningen har bi-

draget til oplysninger, som socialtilsynene ellers ikke ville komme i besiddelse af.

Dog nævnes også, at det kan være en udfordring at undersøge oplysningerne til

bunds, idet socialtilsynet ikke må forholde tilbud eller plejefamilier de modtagne

oplysninger.

Socialtilsynene oplyser, at de informerer om whistleblowerordningen på deres

respektive hjemmesider. Derudover fortælles der om ordningen i forbindelse

med tilsynsbesøg ligesom oplysninger om ordningen er trykt på forskellige tryk-

te materialer fra tilsynene, herunder eksempelvis visitkort, plakater og foldere.

Det er Socialstyrelsens vurdering, at whistleblowerordningen er blevet imple-

menteret efter hensigten i socialtilsynene, at kendskabet til ordningen er blevet

formidlet til relevante målgrupper og bidrager med vigtige oplysninger til til-

synsarbejdet, som tilsynene ellers sandsynligvis ikke ville være kommet i besid-

delse af.

4.9 Inddragelse af borgerens perspektiv

Et centralt element i tilsynsreformen er, at borgeren er i centrum og bliver hørt.

Af forarbejderne til socialtilsynsloven fremgår det derfor, at der skal sikres fokus

på borgeren i det driftsorienterede tilsyn eksempelvis ved at stille krav om, at

borgeren høres.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

I forbindelse med Socialstyrelsens midtvejsevaluering af tilsynsreformen fra ja-

nuar 2016 har Socialstyrelsen sat fokus på inddragelse af borgerens perspektiv.,

Socialstyrelsen har i den forbindelse konstateret, at der er tilsyn, som tilsynela-

dende foregår uden samtaler med børn/borgere og deres pårørende. Dette gæl-

der både på tilbudsområdet og i særlig grad på plejefamilieområdet. På baggrund

af en opfølgende dialog mellem Socialstyrelsen og socialtilsynene vurderes dette

forhold dog i nogen grad at være udtryk for en mangelfuld registreringspraksis.

I de tilfælde, hvor borgernes perspektiv er blevet inddraget, er borgeren den kil-

de, der oftest bliver hørt ved driftsorienterede tilsyn sammenholdt med andre

kilder såsom pårørende og borgerens handlekommune

Samlet set har Socialstyrelsen i forbindelse med midtvejsevalueringen konstate-

ret, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at drage valide konklusioner om

tilsynenes inddragelse af borgernes perspektiv, fordi datakvaliteten på området

er særdeles lav.

Socialstyrelsen har særligt fokus på at følge, hvordan og i hvilket omfang borge-

rens perspektiv bliver inddraget i tilsynet. Socialstyrelsen vil på den baggrund

iværksætte en stikprøveundersøgelse med henblik på at afdække omfanget af

tilsynenes inddragelse af borgerens perspektiv i forbindelse med de driftsorien-

terede tilsyn. Samtidig skal stikprøven afdække, hvordan borgerens perspektiv

indgår i tilsynenes faglige kvalitetsvurderinger.

4.10 Tilbuddenes kvalitet

Socialtilsynet har ansvar for at føre tilsyn med alle sociale tilbud og plejefamilier

i Danmark. Dette giver mulighed for at opnå et indblik i udviklingen og kvaliteten

på området. Udover at føre tilsyn med tilbud og plejefamilier følger tilsynene den

overordnede udvikling i kvaliteten i tilbud og plejefamilier og tager i tilrettelæg-

gelsen af tilsynet afsæt heri.

De fem socialtilsyn skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet herun-

der socialtilsynenes generelle overvejelser om kvaliteten i de tilbud, der er om-

fattet af socialtilsynet samt den faglige og organisatoriske udvikling i tilbuddene

jf. bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn § 11.

Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden

for rammerne af temaerne i kvalitetsmodellen under hensyn til tilbuddets karak-

ter og målgruppe.

Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsy-

net skal bedømme kvaliteten i tilbuddet ud fra. Bedømmelsen af indikatorer og

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har

fornøden kvalitet.

Indikatorerne bedømmes efter en skala fra 1 (I meget lav grad opfyldt) til 5 (I

meget høj grad opfyldt).

Bedømmelsen af indikatorerne giver grundlag for bedømmelse af kriterierne og

resulterer i en samlet, skriftlig bedømmelse for hvert tema.

Til belysning af tilbuddenes generelle kvalitet har de fem socialtilsyn i årsrappor-

terne for 2015 udvalgt én indikator for hvert af de 7 temaer i kvalitetsmodellen.

De fem socialtilsyn har desuden valgt at belyse kvaliteten i en opdeling på hen-

holdsvis voksenområdet, børne- og ungeområdet samt plejefamilieområdet. Det

fælles indikatorsæt består således af syv indikatorer på voksenområdet, syv in-

dikatorer på børne- og ungeområdet og syv indikatorer på plejefamilieområdet.

Desuden har nogle socialtilsyn valgt at behandle andre fokusområder til belys-

ning af kvaliteten i tilbuddene. Det er eksempelvis magtanvendelser, nygodken-

delsesprocessen, tilbuddenes juridiske grundlag, professionalisering af plejefa-

milier etc. Dette er ikke fokusområder, der går på tværs af alle tilsynenes årsrap-

porter, hvorfor der ikke kan udledes noget om den generelle kvalitet på tværs

alle fem socialtilsyn med udgangspunkt i disse fokusområder. Disse fokusområ-

der vil derfor ikke blive behandlet i det følgende.

Dette afsnit fokuser på socialtilsynenes analyser med udgangspunkt i det fælles

indikatorsæt, som fremgår nedenfor.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 18 De fem socialtilsyns fælles indikatorsæt for årsrapporterne 2015

Tema

Tilbud Voksen- Tilbud Børne- og Plejefamilieområ-

området

ungeområdet

det

Uddannelse og

- Borgerne er i

- barnet er i under-

undervisningstil-

visningstilbud

beskæftigelse

bud

- Borgerne ind-

Selvstændig-

hed og relatio-

går i sociale relati-

oner, fællesskaber

ner

og netværk i det

omgivende

sam-

fund

- Tilbuddet kan

Målgrupper,

metoder

dokumentere posi-

tive resultater i

resultater

forhold til opfyldel-

sen af de mål, de

visiterende kom-

muner har opstillet

for borgernes op-

hold

- Borgerne har i

Organisation

forhold til deres

og ledelse

behov, tilstrække-

lig kontakt til per-

Familiestruk-

sonale med rele-

tur og familie-

vante kompetencer

bud

- Børnene /de

- Barnet indgår i

unge har venskaber sociale relationer, fæl-

udenfor tilbuddet

lesskaber og netværk i

det omgivende sam-

fund

- Tilbuddet kan

dokumentere posi-

tive resultater i

forhold til opfyldel-

sen af de mål, de

visiterende kom-

muner har opstillet

for borgernes op-

hold

- Borgerne har i

forhold til deres

behov, tilstrække-

lig kontakt til per-

sonale med rele-

vante kompetencer

10B

- Det er afspej-

let i medarbejder-

nes samspil med

borgerne, at med-

arbejderne

har

relevante kompe-

tencer

12A

- Tilbuddets

budget

afspejler

tilbuddets

mål-

grupper, metoder,

samt

tilbuddets

planer for faglig

udvikling og større

ændringer

14A

- Borgernes

trives i de fysiske

rammer

- Plejefamilien kan

redegøre for, hvordan

de understøtter opfyl-

delsen af de mål, der

opstilles for barnets

anbringelse eller af-

lastningsophold i pleje-

familien

- Plejefamilien har

overskud til at vareta-

ge opgaven som pleje-

familie

dynamik

Kompetencer

10B

- Det er afspej-

let i medarbejder-

nes samspil med

borgerne, at med-

arbejderne

har

relevante kompe-

tencer

12A

- Tilbuddets

Økonomi

budget

afspejler

tilbuddets

mål-

grupper, metoder,

samt

tilbuddets

planer for faglig

udvikling og større

ændringer

Fysiske

ram-

14A

- Borgernes

trives i de fysiske

mer

rammer

- Plejefamilien er

kompetente til at drage

omsorg for barnets

særlige behov, udvik-

ling og opdragelse

- Plejefamiliens

disponible

indkomst

giver grundlag for at

sikre barnet stabile

rammer og vilkår

10A

- Barnet trives i de

fysiske rammer

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Kvaliteten generelt

Ud fra de fem socialtilsyns årsrapporter, kan det konstateres, at der på tværs af

det fælles indikatorsæt scores forholdsvist højt på de udvalgte indikatorer, hvil-

ket giver det overordnede indtryk, at socialtilsynene bedømmer kvaliteten i de

sociale tilbud og plejefamilier som værende højt. Der er dog variationer både på

tværs af tilbudstyper og på tværs af de syv temaer fra kvalitetsmodellen.

Det skal bemærkes, at der i det fælles indikatorsæt som nævnt kun er valgt én

indikator for hvert tema. Dette er et meget spinkelt datagrundlag i forhold til at

kunne udlede noget generelt om kvaliteten af sociale tilbud på tværs af de fem

tilsyn. Bedømmelserne af de udvalgte indikatorer kan dog være med til at pege

på nogle tendenser og mønstre på tværs af tilsynene, der er interessante.

Variationer på tværs af tilbudstyper

Opgørelser fra de fem socialtilsyn viser, at der er forskelle på gennemsnitsbe-

dømmelserne for henholdsvis plejefamilier, børne- og ungeområdet, voksenom-

rådet samt tilbud, hvor der både er voksne, børn og unge. Nedenstående tabel

viser den samlede opgørelse over gennemsnitsbedømmelserne for de forskellige

tilbudstyper for alle fem socialtilsyn.

Tabel 19. Kvalitetsvurderinger af tilbudstyper

Kombinerede

Børne- og un-

ge samt vok-

sentilbud

4,2

4,1

3,89

4,06

Nord

Midt

Syd

Øst

Hovedstaden

Gennemsnit

Plejefamilier

4,4

4,46

4,3

4,22

4,35

4,34

Børne- og

ungetilbud

4,2

3,89

4,2

4,02

3,9

4,04

Voksentilbud

4,0

3,82

4,1

4,01

3,68

3,92

Opgørelsen på tilbudsområdet ikke er direkte sammenlignelig, idet Socialtilsyn

Midt og Socialtilsyn Hovedstaden ikke i årsrapporten har opgørelser over kom-

binerede børne- og voksentilbud Ovenstående tabel viser dog en tendens på

tværs af de fem socialtilsyn. For alle fem tilsyn gælder det, at plejefamilier får

den højeste gennemsnitsbedømmelse. Desuden ses en tendens til, at voksentil-

buddene er dem, der får den laveste gennemsnitsbedømmelse. Dette foldes yder-

ligere ud i afsnit nedenfor

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Herudover har de fem socialtilsyn valgt at behandle forskellige fokusområder i

deres beskrivelse af kvaliteten på socialområdet, såsom eksempelvis magtan-

vendelser, godkendelsesprocessen og tilbuddenes juridiske grundlag.

Kvaliteten generelt

På grundlag af de fem socialtilsyns årsrapporter, kan det konstateres, at der på

tværs af det fælles indikatorsæt scores forholdsvist højt på de udvalgte indikato-

rer, hvilket indikerer, at socialtilsynene bedømmer kvaliteten i de sociale tilbud

og plejefamilier som værende højt. Der er dog variationer både på tværs af til-

budstyper og på tværs af de syv temaer fra kvalitetsmodellen.

Det skal bemærkes, at der i det fælles indikatorsæt som nævnt kun er valgt én

indikator for hvert tema. Dette er et spinkelt datagrundlag i forhold til at kunne

udlede noget om kvaliteten af sociale tilbud på tværs af de fem tilsyn. Det skal

ligeledes understreges, at kvalitetsmodellen og de tilhørende indikatorer kun har

været i brug i relativt begrænset tid, hvorfor der fortsat udestår en implemente-

ringsopgave, og herunder en ensartning af brugen og scoringen af indikatorerne.

Det er således Socialstyrelsens samlede vurdering, at resultaterne af tværgående

analyser af kvalitetsbedømmelser fortsat skal fortolkes med stor forsigtighed.

Kvaliteten i sociale tilbud

De fem socialtilsyn vurderer generelt, at kvaliteten i de sociale tilbud er relativt

høj, men at kvaliteten på sociale botilbud vurderes lidt lavere end kvaliteten i

plejefamilier.

På tværs af de fem socialtilsyn ses en tendens til, at kvaliteten i sociale tilbud på

voksenområdet vurderes lavere end tilbud på børneområdet. Denne tendens

underbygges yderligere af, at flere at tilsynene har peget på, at der på nogle om-

råder er større kvalitetsudfordringer i tilbud på voksenområdet. Nedenfor be-

skrives nogle af de kvalitetsudfordringer, tilsynene oplever på voksenområdet

Kvaliteten på voksenområdet

Generelt set er det vurderingen, at kvaliteten på voksenområdet er høj, og at det

kun er ganske få tilbud, hvor der er alvorlige kvalitetsmangler. Voksentilbuds-

området er i øvrigt kendetegnet ved stor variation og kompleksitet, da det både

dækker handicapområdet, psykiatriområdet, misbrugsområdet samt herberg og

krisecentre. De kvalitetsmangler, der iagttages på voksenområdet, spænder

dermed også over forskelligartede tilbud med mange forskelligartede målgrup-

per.

Socialtilsynene peger på, at i de voksentilbud, hvor borgerne ikke trives, kan det-

te bl.a. skyldes en for bred målgruppe på tilbuddet. En meget bred målgruppe

kan dels betyde, at beboerne har svært ved at relatere til hinanden og herudover,

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

at medarbejderne mangler en fælles faglig forståelse af den indsats, de skal leve-

re, herunder de metoder, de skal anvende. Endelig kan det betyde, at medarbej-

derne ikke har kompetencerne til at imødekomme de mange forskelligartede

behov, der findes hos borgerne.

Tilsynene peger desuden på, at manglende trivsel hos borgerne på voksenområ-

det kan skyldes, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad har kontakt med personale,

der har relevante kompetencer. Årsagen til dette kan være, at der er for lidt per-

sonale ansat, at der mangler efteruddannelse af personalet eller, at målgruppen

på tilbuddene har ændret sig uden at personalets kompetencer er fulgt med.

Endelig er der opmærksomhed på, at borgerne i perioder kan være så dårligt

fungerende, at det påvirker deres oplevelse af trivsel på tilbuddet.

Det nævnes desuden i socialtilsynenes årsrapporter, at der for nogle målgrupper

på voksenområdet ikke altid er fokus på, at borgerne kommer i relevante former

for uddannelse og beskæftigelse. Uddannelse og beskæftigelse skal opfattes i

bred forstand. Det vil sige, at det også rummer forskellige former for særligt til-

rettelagte skole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud samt aktivitets- og sam-

værstilbud. I den sammenhæng nævnes både borgere med udviklingshæmning,

borgere med misbrug og borgere tilknyttet psykiatriområdet. Det fremgår end-

videre, at tilbud på voksenområdet heller ikke altid har det fornødne fokus på

udvikling af borgernes sociale relationer og selvstændighed. Dette især, når det

drejer sig om at opbygge og udvikle sociale relationer udenfor tilbuddet.

I forhold til opstilling af mål for borgerne og arbejdet med resultatdokumentati-

on ses en generel forbedring i dette arbejde på tværs af sociale tilbud fra 2014 til

2015.

I forhold til voksenområdet nævner ét tilsyn, at de ser en tendens til, at tilbudde-

ne på psykiatriområdet er bedre end tilbuddene på handicapområdet til at op-

stille konkretet mål for uddannelse og beskæftigelse og for borgernes sociale liv

og netværk. Til gengæld vurderes borgerne på handicapområdet i højere grad

end på psykiatriområdet rent faktisk i gang med uddannelse eller i beskæftigelse

og har et socialt liv og netværk.

Baseret på de tilgængelige data er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at

uddrage valide tværgående konklusioner om kvaliteten på sociale tilbud, herun-

der tilbud på voksenområdet. Socialstyrelsen vil i den løbende dialog, og i arbej-

det med implementeringen følge udviklingen, og vil ligeledes have fokus på kva-

liteten på sociale tilbud i kommende årsrapporter.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

Kvaliteten i plejefamilier

I socialtilsynenes årsrapporter fremgår det, at socialtilsynene vurderer, at pleje-

familierne generelt set har en meget høj kvalitet.

Socialtilsynene vurderer at plejebørnene i langt overvejende grad i dagtilbud

eller grundskoleforløb og det er oplevelse, at plejefamilierne yder en stor indsats

i forhold til at understøtte dette. I de tilfælde, hvor barnet ikke er tilknyttet dag-

tilbud eller grundskole, skyldes dette hovedsageligt at;



barnet er under eller over den skolepligtige alder, at barnets udfordringer

betyder,

barnet har svært ved at deltage i dagtilbud eller skole

Socialtilsynene peger desuden på, at plejebørn i stort omfang indgår i sociale

relationer, fællesskaber og netværk og at plejefamilierne formår at tage initiativ

til og støtte op om dette. Dette eksempelvis ved at lave legeaftaler, deltage i fri-

tidsaktiviteter, deltage i arrangementer i daginstitution og skole, afholde børne-

fødselsdag etc. I de tilfælde, hvor plejefamilier bedømmes lavt skyldes det pri-

mært barnets alder eller, at barnet har særlige vanskeligheder, der gør, at barnet

skærmes fra deltagelse i sociale aktiviteter.

Det er socialtilsynenes vurdering, at hovedparten af plejefamilierne er bekendt

med de opstillede mål for anbringelsen. Der ses en udvikling fra 2014 til 2015,

hvor plejefamilierne i 2015 i højere grad end i 2014, efterspørger eller kender til

de opstillede mål og kan redegøre for, hvordan de som plejefamilie understøtter

disse og har en opfølgende dialog med kommunen om målene. Samtidig er der

fortsat en del plejefamilier, der ikke i tilstrækkelig grad kender de konkrete mål

eller som ikke kan redegøre for, hvordan de som plejefamilie understøtter måle-

ne.

Socialtilsynene oplever, at plejefamilien i meget høj grad har overskud til at vare-

tage opgaven som plejefamilie og dermed at skabe stabile og trygge rammer for

barnet, hvor barnet inddrages som en del af familien.

Dette understøttes ligeledes i socialtilsynenes vurdering af plejefamiliernes

kompetencer. Her vurderer socialtilsynene, at plejefamilierne i meget høj grad

har de nødvendige kompetencer og forudsætninger til at kunne drage omsorg

for plejebarnet, opdrage og tilgodese de særlige behov, barnet måtte have. Sam-

tidig er det oplevelsen, at mange plejefamilier er opsøgende i forhold til at dyg-

tiggøre sig inden for relevante områder. Dog ses også tilfælde, hvor plejefamili-

ens kompetencer ikke matcher barnets belastningsgrad.

Socialtilsynene vurderer generelt set, at plejefamilierne har en stabil økonomi,

der understøtter at barnet får et stabilt ophold i familien. Dog ses også tilfælde

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 60: Orientering om Socialstyrelsens Årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2015, fra social- og indenrigsministeren

hvor der i større eller mindre omfang er problematiske elementer vedrørende

plejefamilierne privatøkonomi

De fysiske rammer vurderes til at understøtte barnets udfoldelsesmuligheder og

tilgodese særlige behov. I forhold til aflastningsophold er det dog vurderingen, at

nogle få børn ikke har eget værelse, hvilket trækker ned i bedømmelserne. I de

tilfælde, hvor der scores lavt skyldes dette eksempelvis, at det anvendte værelse

ikke har været godkendt til beboelse.

Ligesom det gør sig gældende på tilbudsområdet er det, baseret på de tilgængeli-

ge data, på nuværende tidspunkt ikke muligt at uddrage valide tværgående kon-

klusioner om kvaliteten i plejefamilier. Socialstyrelsen vil i den løbende dialog,

og i arbejdet med implementeringen følge udviklingen, og vil ligeledes have fo-

kus på kvaliteten i plejefamilierne i kommende årsrapporter.