SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Evaluering: Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats i kommunerne – En evaluering af erfaringerne fra tre kommuner med en samarbejdsmodel, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Ulf Hjelmar, Hans Skov Kloppenborg og Patricia Thor Larsen

Styrkelse af værestedernes rolle i

den sociale indsats i kommunerne

En evaluering af erfaringer fra tre kommuner med

en samarbejdsmodel

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Evaluering: Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats i kommunerne – En evaluering af erfaringerne fra tre kommuner med en samarbejdsmodel, fra social- og indenrigsministeren

Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats i

kommunerne – En evaluering af erfaringer fra tre kommuner

med en samarbejdsmodel

Publikationen kan hentes på www.kora.dk

Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt

med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder,

citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA.

Udgiver: KORA

ISBN: 978-87-7488-899-4

Projekt: 10834

KORA

Det Nationale Institut for

Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at

fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og

styring i den offentlige sektor.

Forord

Projektet om ”Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats” er en del af satspuljeaf-

talen for 2013. Det er gennemført af Socialstyrelsen i samarbejde med Haderslev Kommune,

Holstebro Kommune og Odense Kommune i 2014-2016. Landsforeningen af VæreSteder er

samarbejdspartner i projektet og har afholdt en række kompetenceløftende kurser og aktivi-

teter for både kommunalt ansatte med tilknytning til værestederne, værestedsmedarbejdere

samt brugere af værestederne.

Formålet med projektet har været at udvikle en model for et øget samarbejde mellem kom-

muner og væresteder, således at socialt udsatte borgere, som benytter værestederne, kan få

tilbud om en sammenhængende hjælp og støtte, der er tilpasset deres individuelle behov.

Dette skal ske gennem et øget, ligeværdigt samarbejde mellem kommuner og væresteder og

gennem en inddragelse af værestedernes særlige kompetence og potentiale som bl.a. br o-

bygger og tillidsskabende funktion over for udsatte borgere.

KORA har fulgt projektet siden 2014, og evalueringen af projektet fremlægges hermed. Der

skal lyde en tak til faglige reviewere af rapporten og følgegruppen bag projektet. I følgegru p-

pen indgik repræsentanter fra Rådet for Socialt Udsatte, KFUM’s Sociale Arbejde, Blå Kors,

Region Midtjylland, Kommunernes Landsforening, Kirkens Korshær, Aalborg Universitet og

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ud over denne evalueringsrapport har KORA også udgivet en implementeringsguide, som

peger på, hvilke forhold man skal være særlig opmærksom på, hvis man ønsker at imple-

mentere en samarbejdsmodel omkring en styrkelse af værestedernes rolle i den sociale ind-

sats i landets øvrige kommuner. De tre projektkommuner har derudover lavet forskellige

statusnotater og beregninger, som ikke alle er medtaget i denne rapport. Der henvises her til

de tre projektkommuner.

Ulf Hjelmar, Hans Skov Kloppenborg og Patricia Thor Larsen

KORA, oktober 2016

Indhold

Sammenfatning og konklusion .............................................................. 5

Indledning .................................................................................. 9

1.1

1.2

1.3

Baggrund for evalueringen ......................................................................... 9

Evalueringens formål og rapportens opbygning ............................................ 10

Evalueringens datakilder og analysemetode ................................................ 12

Samarbejdsmodellens grundlæggende elementer og forventede

virkning .................................................................................... 15

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Implementeringsteamets funktion ............................................................. 17

Den fremskudte sagsbehandling ................................................................ 18

Den fremskudte misbrugsindsats ............................................................... 19

En styrket SKP-ordning ............................................................................ 20

Holdbaserede aktiviteter for brugerne og kompetenceudvikling ...................... 20

Erfaringer med implementeringen af samarbejdsmodellen ............... 22

3.1

3.2

3.3

Organisatoriske ligheder og forskelle i implementeringen .............................. 22

Fremmende faktorer for implementeringen af samarbejdsmodellen ................ 25

Udfordringer i implementeringen af samarbejdsmodellen .............................. 29

Samarbejdsmodellens virkninger .................................................. 32

4.1

4.2

4.3

4.4

Virkninger i forhold til målgruppen for indsatsen .......................................... 32

Oplevelsen af indsatsen fra et borgerperspektiv ........................................... 35

Oplevelsen af indsatsen fra et medarbejderperspektiv .................................. 38

Oplevelse af samarbejdet på tværs blandt medarbejderne ............................ 41

En opgørelse af projektudgifter til samarbejdsmodellen ................... 45

5.1

5.2

5.3

Opgørelsens metode ................................................................................ 46

Projekternes samlede omkostninger ........................................................... 46

Projektudgifter per borger ........................................................................ 48

Litteratur ......................................................................................... 51

Bilag 1

Bilag 2

Anvendte registreringsskemaer og spørgeskema ..................... 52

Interviewguide .................................................................... 62

Sammenfatning og konklusion

Værestederne har gode forudsætninger for at spille en central rolle i den tillidsskabende og

motiverende indsats over for socialt udsatte borgere og som brobygger mellem borgerne og

kommunens øvrige tilbud på social-, sundheds-, og beskæftigelsesområdet. Værestederne er

tæt på borgerne, og borgerne føler sig i høj grad trygge og respekterede på værestederne.

Dette fremgår af tidligere undersøgelser på området (se afsnit 1.1.).

Dette er baggrunden for et udviklingsprojekt, som er blevet gennemført i Haderslev Kommu-

ne, Holstebro Kommune og Odense Kommune i 2014-2016. Projektet har overordnet haft til

formål at udvikle en model for et øget samarbejde mellem kommuner og væresteder, således

at socialt udsatte borgere, som benytter værestederne, kan få tilbud om en sammenhængen-

de kommunal hjælp og støtte, der er tilpasset deres individuelle behov.

Indsatsen består af en samarbejdsmodel, der bygger på en række kommunalt fremskudte

indsatser på værestederne og et tværgående implementeringsteam til sikring af det udvidede

samarbejde. De fremskudte kommunale indsatser udgøres af fremskudt sagsbehandling på

værestederne, fremskudt misbrugsindsats på værestederne og en styrket ordning med støt-

te- og kontaktpersoner (SKP). Dertil kommer, at der er iværksat en række holdbaserede ak-

tiviteter for brugerne, hvis formål er at skabe progression for borgerne og fungere som bro-

bygning til de fremskudte indsatser.

Evalueringen

KORA har stået for evalueringen af indsatsen. Evalueringen bygger på en lang række dataki l-

der, herunder registrerings- og spørgeskemaer fra medarbejdere og brugere af indsatsen,

interview med medarbejdere og brugere samt driftsøkonomiske oplysninger, der løbende er

samlet ind fra kommunerne.

I alt 561 borgere er blevet registreret i de fremskudte kommunale indsatser. Dertil kommer

et antal borgere, som af forskellige årsager ikke er blevet registreret. Borgerne er generelt

karakteriseret ved at være socialt udsatte borgere med komplekse sociale og helbredsmæssi-

ge problemstillinger, som har brugt værestederne i deres dagligdag, og som kun i mindre

omfang har været i kontakt med kommunen i øvrigt.

En styrket social indsats

Konklusionen i evalueringen er lovende. Evalueringen peger overordnet på, at samarbejds-

modellen på kort sigt har ført til faglige og organisatoriske gevinster i projektkommunerne og

værestederne, og at dette har bidraget til en bredere og bedre kontakt til socialt udsatte bor-

gere.

Samarbejdsmodellen har medvirket til, at den faglige indsats er blevet styrket over for mål-

gruppen af socialt udsatte. Dette hænger sammen med, at kommunerne med den nye ind-

sats får fat i borgere, som man ikke havde kendskab til i forvejen i alle relevante dele af den

sociale indsats i kommunen, og at kontakten bliver skabt tidligere end før. Dette gælder sær-

ligt for sagsbehandlerne og særligt for sagsbehandlere på jobcentrene og ydelseskontorerne,

som normalt ikke er i så tæt kontakt med denne gruppe af borgere, som sagsbehandlere fra

socialområdet.

Kvaliteten af den faglige indsats vurderes som forholdsvis høj. Særligt medarbejderne i mis-

brugsindsatsen og sagsbehandlerne vurderer, at udredningen af borgerne og den faglige ind-

sats styrkes gennem samarbejdsmodellen. Dette hænger sammen med, at indsatsernes pla-

cering på værestederne giver en større nærhed til borgerne og gode muligheder for et udvi-

det relationsarbejde. Det danner udgangspunkt for samtaler, hvor man kan komme mere i

dybden med borgerens problemstillinger end vanligt. Det giver også mulighed for at inddrage

værestedet i opfølgningen og den efterfølgende støtte til borgeren.

Borgerne er generelt meget positive i forhold til indsatsen. Borgerne oplever, at det er meget

positivt, at de fremskudte indsatser er på værestederne. De føler sig mere trygge og tilpasse

i samtalerne med de kommunale medarbejdere, end når samtalerne foregår i de kommunale

forvaltninger. De oplever også, at samtalerne drejer sig om forhold, der er vigtige for dem.

Implementering og videreudvikling af indsatsen

Afgørende for samarbejdsmodellens positive virkninger har været, at samarbejdet mellem

aktørerne løbende er blevet diskuteret og justeret i de tværgående implementeringsteam.

Formålet med disse implementeringsteam har været at sikre den ledelsesmæssige opbakning

til samarbejdsmodellen og at understøtte implementeringen af modellen. Både repræsentan-

ter fra de kommunale indsatser og værestederne er repræsenteret i disse team, ligesom bru-

gerrepræsentanter har deltaget. Evalueringen viser, at forankringen af implementeringen i

disse tværgående og bredt sammensatte team har været positiv. Samtidig fremgår det dog,

at denne forankringsindsats er tids- og ressourcekrævende, og der er behov for en stærk

fokusering af samarbejdet i disse team i form af en tydelig ledelsesmæssig involvering og

strukturering af mødeforløbene.

Det har navnlig været samarbejdet mellem de fremskudte kommunale medarbejdere og væ-

restederne, som har været et omdrejningspunkt i diskussionerne i de forskellige implemente-

ringsteam. Udfordringen har primært bestået i at skabe en fælles forståelse af målene for

indsatsen, herunder at sikre, at værestederne kan bibeholde deres særlige identitet og funk-

tion i forhold til brugerne, samtidig med at de fremskudte kommunale indsatser implemente-

res på værestederne. Det har i mange tilfælde været nyt for værestederne at have den socia-

le indsats i kommunerne så ”tæt på”, og det har krævet en tilvænningsproces og løbende

afklaring af roller og arbejdsfordeling.

Implementeringen af samarbejdsmodellen i de tre projektkommuner har grundlæggende fulgt

de retningslinjer, som blev skitseret af kommunerne i deres projektansøgninger på baggrund

af Socialstyrelsens beskrivelse af samarbejdsmodellen og dens elementer (skitseret i kapitel

2). Der har således ikke været meget væsentlige organisatoriske forskelle imellem projekt-

kommunerne i implementeringen af samarbejdsmodellen. Der har dog været mindre forskelle

i organiseringen og implementeringen af indsatsen.

En forskel har været, at man i en enkelt kommune (Haderslev Kommune) har lagt særlig

vægt på den tværfaglige myndighedsudøvelse i den fremskudte sagsbehandling. Dette skyl-

des først og fremmest, at kommunens ydelsescenter har været repræsenteret i den frem-

skudte indsats. Haderslev Kommune har på denne måde været mere vidtgående i sin imple-

mentering af samarbejdsmodellen og den fremskudte sagsbehandling. Dette har været med-

virkende til, at forholdsvis flere borgere er blevet omfattet af indsatsen, end i de to øvrige

projektkommuner.

I Haderslev Kommune har man valgt at lade værestedsmedarbejderne have en del af SKP -

funktionen, hvor det i de to andre kommuner har været eksterne SKP-medarbejdere, som er

kommet på værestederne. Erfaringerne med dette har været positive i Haderslev Kommune,

men det ses også, at SKP-indsatsen i Haderslev har været mere omkostningsfuld end i de to

andre kommuner, hvilket kan skyldes, at SKP-funktionen ikke har været så skarpt afgrænset

i Haderslev Kommune, som i de to øvrige kommuner.

I forhold til den fremskudte misbrugsindsats har man navnlig i Holstebro Kommune valgt at

fokusere på en bredere opsøgende sundhedsindsats som en form for indgang til at kunne tale

om misbrugsproblematikker med borgeren frem for at have et mere direkte misbrugsfokus.

Erfaringerne hermed har været positive, da man med en bredere opsøgende sundhedsindsats

bedre har kunnet nå målgruppen, og de to øvrige kommuner har ladet sig inspirere af dette i

projektets sidste fase.

Generelt ses det i evalueringen, at efterspørgslen fra borgerne efter indsatsen er øget mar-

kant i løbet af projektperioden fra september 2014 til maj 2016. Samtidig fremgår det, at

kvaliteten af den faglige udredning og relationen til borgeren også er øget, ligesom samar-

bejdsforholdene løbende er blevet forbedret i projektperioden. Samlet viser dette, at en fuld

indkøring af samarbejdsmodellen må forventes at tage 1-1�½ år under forudsætning af en

kontinuerlig ledelsesopbakning.

Evalueringen viser, at det er vanskeligt at formulere specifikke retningslinjer for arbejdet

med de fremskudte kommunale indsatser på tværs af væresteder. Kulturen på de enkelte

væresteder og borgergrupperne, der benytter værestederne, er så forskelligartet, at de fre m-

skudte kommunale indsatser og tilrettelæggelsen af dem bør fastlægges individuelt fra være-

sted til værested i særskilt udformede samarbejdsaftaler. Et særligt opmærksomhedspunkt i

denne forbindelse er, at der er stor forskel på private og kommunale væresteder, og at udar-

bejdelsen af samarbejdsaftaler med private væresteder omkring de fremskudte indsatser har

vist sig at være særligt tidskrævende. En væsentlig forskel på private og kommunale være-

steder er således, at kommunale væresteder typisk er mere integreret i kommunens sociale

indsatser og generelle praksis end de private væresteder.

Erfaringerne omkring implementeringen af samarbejdsmodellen viser også, at der er nogle

nøglefaktorer, som synes at være særligt vigtige at prioritere i indsatsen. Det fremgår, at

samarbejdsmodellen skal ses i forlængelse af værestedernes daglige arbejde med at søge at

skabe rammer for borgerens progression, og det er denne del af værestedernes funktion,

som søges styrket gennem et tættere samarbejde med kommunen.

Det fremhæves som vigtigt, at de fremskudte medarbejdere er tilgængelige og synlige på

værestederne, gerne med faste mødetider. En tydelig og engagerende kommunikation med

borgere fremhæves også, herunder betydningen af kontaktmuligheder via mobiltelefoner og

klare forventningsafstemninger i forhold til medarbejdernes tilgængelighed. Dertil kommer,

at det er vigtigt at prioritere møder i implementeringsteamet for dermed at få en fælles for-

ståelse af indsatsen og mulighed for at justere indsatsen. Endelig er det væsentligt med en

løbende kompetenceudvikling af værestedsmedarbejdere og fremskudte kommunale medar-

bejdere, så de har de rette forudsætninger for at indgå i et konstruktivt samarbejde om de

fremskudte indsatser omkring borgerne.

Der har navnlig været to elementer af samarbejdsmodellen, som har været udfordrende og

har krævet en videreudvikling fra kommunernes side. For det første har efterspørgslen efter

den fremskudte misbrugsindsats ikke været stor, særlig i starten af indsatsforløbet. En løs-

ning på dette har været at anlægge et bredere og mere sundhedsorienteret fokus, hvor mi s-

brugsproblematikker inddrages i forlængelse af dette fokus. For det andet har den styrkede

støtte- og kontaktpersonordning (SKP-ordning) ikke været klart defineret fra projektets start,

og der har ikke været så stor efterspørgsel efter SKP-funktionen. En løsning på dette har

været at redefinere indsatsen, således at indsatsen er blevet mere opsøgende i forhold til at

nå borgere, som har behov for indsatsen, men som ikke kommer på værestederne og poten-

tielt kunne have gavn af at komme på et værested.

En opgørelse af projektudgifterne

Projektøkonomien i projekterne i de tre kommuner er også blevet belyst i evalueringen. Det

fremgår heraf, at der er markante forskelle i prioriteringen af de forskelle elementer i samar-

bejdsmodellen. I Haderslev Kommune er det især fremskudt sagsbehandling og styrket SKP,

der står for en stor del af omkostningerne. I Odense og Holstebro Kommuner er det projekt-

ledelse og holdbaserede aktiviteter, der er de største udgiftsposter.

Evalueringen viser også, at der er store forskelle i enhedsudgifterne pr. borger for projektind-

satsen. Enhedsudgifterne pr. borger varierer mellem 9.700 kr. pr. borger til 23.700 kr. pr.

borger, der er registreret i projektet (ekskl. holdbaserede aktiviteter). Det er Haderslev

Kommune, der har de laveste omkostninger pr. borger, og det hænger sammen med det

forholdsvis store antal borgere, der har gjort brug af de nye indsatser i kommunen. Opgørel-

sen af projektudgifter viser endvidere, at det er den fremskudte sagsbehandling, der har de

laveste omkostninger pr. borger.

Det har ikke været muligt på baggrund af opgørelsen at svare på, hvad nettoomkostningerne

ved de nye indsatser i samarbejdsmodellen er, hvis man tager højde for, at de potentielt kan

erstatte andre indsatser.

Projektkommunernes vurdering er, at de nye indsatser til en vis grad erstatter hidtidige in d-

satser til målgruppen, og at en styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats efter en

indkøringsperiode ikke vil gå væsentligt ud over de eksisterende økonomiske rammer på om-

rådet.

En beregning fra en projektkommune (Odense Kommune) viser, at antallet af udeblivelser fra

samtaler med sagsbehandler fra jobcentret falder markant (fra 13 % til 1,5 % udeblivelser),

så det er en indikation af, at der kan være besparende elementer i denne form for indsats.

Dette skyldes bl.a., at det er blevet muligt at tilbyde, at lovpligtige samtaler kan holdes på

værestederne i stedet for i forvaltningerne.

1.1

Indledning

Baggrund for evalueringen

Det er i flere rapporter blevet påvist, at der er en gruppe af de mest socialt udsatte borgere,

der ikke i tilstrækkelig grad får den hjælp, som de har brug for i relation til at få forbedret

deres samlede situation (Landsforeningen af VæreSteder 2012; Rådet for Socialt Udsatte

2015).

Der er en række indsatser, som retter sig mod at forbedre de socialt udsatte borgeres situa-

tion, herunder forskellige boformer, socialpsykiatriske opholds- og bosteder, krisecentre,

misbrugscentre, frivillige aktiviteter, væresteder og gadeplansprojekter (Rådet for Socialt

Udsatte 2015; Socialpolitisk Redegørelse 2016). Umiddelbart er der altså en række forskelli-

ge tilbud til socialt udsatte borgere.

Det er dog blevet påpeget, at det offentlige system kan opleves som vanskeligt at navigere i

for socialt udsatte borgere, da socialt udsatte borgere typisk har få ressourcer og har vanske-

ligt ved at overskue den forvaltningsmæssige organisering og de forskellige sagsgange. Kon-

sekvensen er, at udsatte borgere i mindre grad end øvrige borgere benytter sig af de mulige

offentlige tilbud og ikke i tilstrækkeligt omfang får den nødvendige hjælp og støtte (Hjelmar

m.fl. 2014; Pedersen m.fl. 2014).

Væresteder

har et potentiale til at løfte indsatsen for de mest socialt udsatte borgere. Det er

blevet påvist gennem en evaluering af 12 større projekter på området, at væresteder har

gode forudsætninger for at spille en central rolle i den kontakt- og tillidsskabende og motive-

rende indsats og som brobygger mellem udsatte borgere og kommunens øvrige tilbud på

social-, sundheds-, og beskæftigelsesområdet (Rambøll 2012).

Værestederne udfylder nogle vigtige basale sociale og menneskelige behov hos de socialt

udsatte borgere. De udsatte borgere bruger værestederne for at have et sted at være, få

noget at spise, tale med nogen og være i trygge omgivelser – og de vurderer generelt, at

værestedet betyder meget for dem og deres trivsel (Rambøll 2012: s. 13). Samtidig har væ-

restederne personale og frivillige, som i det daglige søger at skabe rammer for borgerens

progression, vejleder dem i forhold til at navigere i kommunens hjælpesystem, læser og skr i-

ver breve m.m.

Værestedsområdet er relativt varieret. Området omfatter egentlige væresteder, men omfat-

ter også varmestuer og sociale cafeer. Varmestuer og sociale cafeer har dog det samme fo-

kus på forandring og progression for målgruppen som egentlige væresteder har (Landsfor-

eningen af VæreSteder 2012).

Værestedsområdet omfatter væresteder med mange brugere (særlig i de større byer) og

væresteder med forholdsvis få brugere og ansatte. Der indgår kommunale væresteder og en

række forskellige private væresteder drevet af bl.a. Kirkens Korshær, KFUM’s Sociale Arbejde

og Blå Kors. Dertil kommer, at værestederne ofte også er rettet mod forskellige målgrupper

fx de socialt mest udsatte med misbrugsproblemer og evt. sindslidelser og hjemløshed, ud-

satte med tidligere misbrugsproblemer, mere ressourcestærke borgere med behov for social

kontakt og aktiviteter.

Væresteder tilbydes under Servicelovens §104 og henvender sig til personer med nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne eller særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdighe-

der eller livsvilkår. Værestederne har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig

især mod personer med behov for socialt samvær (Socialpolitisk Redegørelse 2016: s. 237).

Karakteristisk på tværs af værestederne er, at brugerne typisk har en forholdsvis tæt kontakt

til værestedet og gennem længere tid og jævnligt kommer på værestederne (Rambøll 2012:

s. 71).

Værestederne udfylder også en rolle i forhold til at tilbyde brugerne råd og vejledning. En

sjettedel af brugerne på værestederne angiver således i en undersøgelse, at det er en årsag

til, at de benytter sig af værestederne. En lidt større andel angiver, at de ønsker hjælp til at

komme videre og hjælp til at komme ud af misbrug (Rambøll 2012: s. 78). Kontakten til

kommunen og vejledning om den hjælp, som man kan få fra kommunen, er dog typisk ikke

systematiseret på værestederne og er ikke en integreret og systematisk del af den vejled-

ning, som værestederne giver brugerne.

Dette er en væsentlig del af baggrunden for, at der er blevet iværksat et udviklingsarbejde

med henblik på at udvikle en samarbejdsmodel, hvor værestederne inddrages mere aktivt i

kommunernes tilrettelæggelse af den kommunale indsats på socialområdet over for socialt

udsatte borgere.

Formålet med samarbejdsmodellen omkring en styrkelse af værestedernes rolle i den sociale

indsats er at skabe en mere sammenhængende og koordineret hjælp og støtte til de socialt

udsatte borgere, så flere udsatte borgere får en hurtigere og bedre hjælp og støtte end hidtil.

Samarbejdsmodellen skal medvirke til, at kommunerne tilrettelægger indsatserne, så de pas-

ser til målgruppens behov, samtidig med at kommunens tilbud til borgerne også skal være

mere omkostningseffektive.

1.2

Evalueringens formål og rapportens opbygning

Evalueringen af samarbejdsmodellen omkring en styrkelse af værestedernes rolle i den soci a-

le indsats har overordnet til formål at bidrage med viden om, hvordan samarbejdsmodellen

konkret er blevet implementeret i kommunerne, hvilke virkninger samarbejdsmodellen har

haft, og hvordan ressourceanvendelsen har været i kommunerne.

Mere specifikt vil evalueringen fokusere på følgende spørgsmål:

Hvilke elementer indgår som udgangspunkt i samarbejdsmodellen, og hvad var de forventede

virkninger af modellen?

I kapitel 2 gennemgås den ramme for samarbejdsmodellen, som blev

udgangspunktet for kommunernes udviklingsarbejde i projektperioden. I kapitlet ses der også

kort på, hvorfor samarbejdsmodellen oprindelig blev udformet på denne måde, og hvad de

forventede virkninger af modellen var.

Hvad har erfaringerne med implementeringen af samarbejdsmodellen været?

I kapitel 3 dis-

kuteres de konkrete erfaringer med implementeringen af samarbejdsmodellen i projektperio-

den 2014-16, herunder hvordan samarbejdsmodellen organisatorisk er blevet tilrettelagt i de

enkelte kommuner. Derudover fokuseres der på de overordnede faktorer, som har virket

henholdsvis fremmende og hæmmende for en vellykket implementering i de tre projektkom-

muner.

Hvilke virkninger har samarbejdsmodellen haft i forhold til målgruppen for indsatsen?

I afsnit

4.1. fokuseres der på, hvorvidt samarbejdsmodellen har resulteret i, at kommunen har

iværksat indsatser over for borgere, som kommunen ikke tidligere havde tilstrækkelig kon-

takt til. Der fokuseres også på, om relevante indsatser med samarbejdsmodellen iværksættes

tidligere, end kommunen ellers ville have gjort.

Hvordan opleves indsatsen fra et borgerperspektiv?

I afsnit 4.2. vil vi se på, om borgeren

oplever, at kvaliteten af samtalen (og kontakten) med kommunale repræsentanter er øget

som følge af samarbejdsmodellen. Der vil særlig blive fokuseret på, hvorvidt borgeren opl e-

ver en større tryghed og imødekommenhed end ellers i forbindelse med samtalen, og hvo r-

vidt borgeren oplever indholdet af samtalen som relevant i forhold til borgerens øjeblikkelige

situation.

Hvordan opleves indsatsen fra et medarbejderperspektiv?

I afsnit 4.3. ser vi på, hvordan

medarbejderne oplever indsatsen. Der vil særligt blive fokuseret på, hvorvidt medarbejderne

oplever, at relationen til borgerne styrkes som følge af samarbejdsmodellen, og hvorvidt ud-

redningen af borgerens situation og den faglige indsats ligeledes styrkes som følge af sama r-

bejdsmodellen.

Hvordan påvirker samarbejdsmodellen samarbejdsforholdene mellem de forskellige meda r-

bejdergrupper og instanser, der er involveret?

I afsnit 4.4. ses der nærmere på dette

spørgsmål, herunder særligt hvilke medarbejdergrupper og instanser som i særlig grad giver

udtryk for, at de har fået gavn af samarbejdet. Dertil kommer, at vi også vil fremhæve de

forhold, som i særlig grad synes at have haft betydning for samarbejdet.

Hvordan har driftsøkonomien været i samarbejdsmodellen?

I kapitel 5 beregnes omkostnin-

gerne i forbindelse med en implementering af samarbejdsmodellen i de tre projektkommuner.

Ud fra beregningerne vil det kunne ses, hvilken estimeret gennemsnitlig omkostning pr. bor-

ger i målgruppen en kommune vil have ved at iværksætte og drive en samarbejdsmodel. Der

ses også nærmere på, hvad der kan forklare forskelle i omkostninger imellem de enkelte p ro-

jektkommuner.

1.3

Evalueringens datakilder og analysemetode

I det følgende ses en oversigt over datagrundlaget. Efterfølgende gennemgås kort de enkelte

datakilder. Afslutningsvis i afsnittet redegøres for analysen og fremstillingen af data.

Tabel 1.1

Oversigt over datagrundlag

Haderslev

Kommune

Unikke Borgere i projektet

Antal udfyldte borgerskema-

er*

Antal udfyldte medarbejder-

skemaer*

Antal borgere med udfyldt

bruger- og medarbejderskema

249

228

275

Holstebro

Kommune

103

186

Odense

Kommune

209

188

439

Alle projekt-

kommuner

561

509

900

129

222

Opgørelse af projektudgifter

Indsendt fra pro-

jektstart i 2014 til

maj 2016

Indsendt fra pro-

jektstart i 2014 til

maj 2016

Indsendt fra pro-

jektstart i 2014 til

maj 2016

Indsendt fra

projektstart i

2014 til maj

2016

9 gruppeinter-

view gennemført

6 kommunale

statusrapporter

fremsendt

62 %

(49 besvarelser

ud af 79)

2 interview

Interview med implemente-

ringsteam

Kommunale statusrapporter

3 gruppeinterview

gennemført

2 kommunale

statusrapporter

fremsendt

48 %

(12 besvarelser ud

af 25)

3 gruppeinterview

gennemført

2 kommunale

statusrapporter

fremsendt

64 %

(14 besvarelser ud

af 22)

1 interview

3 gruppeinterview

gennemført

2 kommunale

statusrapporter

fremsendt

72 %

(23 besvarelser ud

af 32)

1 interview

Afsluttende spørgeskemaun-

dersøgelse – svarprocent

Borgerinterview

Kilde: * Der kan være udfyldt flere skemaer per borger.

* Der kan være udfyldt flere skemaer per borger.

Registreringsskemaer fra borgere – løbende indsendt

I lighed med de elektroniske registreringsskemaer til indsatsens medarbejdere, har KORA

også udviklet et registreringsskema til de borgere, der har været i kontakt med indsatsens

medarbejdere.

KORA har fra 2014 indsamlet og administreret de elektroniske registreringsskemaer om ind-

satsens brugeres oplevelse og vurdering af indsatsen. I skemaerne er brugerne blevet bedt

om at vurdere den konkrete samtale og betydningen af samtalens placering på værestederne

(se bilag 1).

Kommunerne har også her modtaget månedlige anonymiserede dataudtræk over borgerbe-

svarelserne til styrkelse og understøtning af projektets implementeringsproces. Brugerne har

i praksis udfyldt en papirudgave af registreringsskemaet, der efterfølgende er indtastet elek-

tronisk af kommunernes projektledere.

Registreringsskemaer for medarbejderne – løbende indsendt

KORA har udviklet et elektronisk registreringsskema til indsatsens medarbejdere, der skulle

sikre indsamlingen af relevante data til brug for dokumentation af kontaktskabelsen, indhol-

det og omfanget af kontakten til projektets målgruppe (se bilag 1). Fra evalueringens start i

november 2014 er dokumentationen blevet modtaget og administreret af KORA.

Registreringsskemaerne er udfyldt, når medarbejder har haft et møde eller en samtale med

borgerne, der har været af mere end blot af informerende og uformel karakter. Medarbejder-

ne er blevet oplyst om, at alle samtaler, som kan henføres til projektet, skulle dokumenteres

– altså samtaler, der er et resultat af øget samarbejde mellem væresteder og kommune og

søger at styrke den sociale indsats på værestederne. I praksis har medarbejderne typisk ud-

fyldt papirudgaver af registreringsskemaet, der efterfølgende er indtastet af den enkelte pr o-

jektkommunes projektleder.

I udfyldelsen af skemaerne har der været en usikkerhed i forhold til, hvornår der skulle ud-

fyldes et skema. Det har været vanskeligt at vurdere, hvornår en kontakt/samtale har haft

en karakter, så den har skullet registreres som en del af projektet. Derudover har det været

vanskeligt i et længere borgerforløb at vurdere, hvor ofte der skulle udfyldes et skema. Dette

gælder særligt for SKP-funktionen. KORA har løbende prøvet at vejlede omkring dette, men

der har på trods af dette løbende været en usikkerhed hos medarbejderne omkring udfylde l-

sen.

Der er ikke nogle indikationer af, at de borgere, som ikke er blevet registreret, adskiller sig

fra de borgere, der er blevet registreret. Analysen af data fra skemaerne og de foretagne

interview med medarbejderne løbende i projektet har derudover indikeret, at skemaerne

overordnet set – og på trods af usikkerheden omkring udfyldelsen – giver et dækkende bille-

de af indsatsen.

Opgørelse af projektudgifter fra kommunerne på månedsbasis fra hele projektperi-

oden

Opgørelsen har til formål at muliggøre beregning af en generisk samarbejdsmodels omkost-

ninger ved henholdsvis udvikling af samarbejdsmodellen (i 2014), afprøvning af samar-

bejdsmodellen (i 2015) og drift af samarbejdsmodellen (i 2016). Dette kræver viden om pro-

jektkommunernes aktivitetsniveau og udgifter forbundet med samarbejdsmodellen.

KORA har til dette formål udviklet et registreringsskema, hvor forskellige typer af udgifter har

skullet opgøres og indsendes til KORA hver måned i projektperioden. Udgifterne har skullet

relateres til de overordnede elementer i samarbejdsmodellen, herunder udgifter til impleme n-

teringsteam, fremskudt sagsbehandling etc. (se bilag 1).

Gruppeinterview med de tre kommuners implementeringsteam

Der er foretaget interview med implementeringsteam i de tre projektkommuner i projektets

opstartsfase i september 2014, ved afslutning af udviklingsfasen i april 2015 og til sids t mod

evalueringsperiodens afslutning i marts 2016.

Gruppeinterviewene gennemførtes som semistrukturerede interview, der er gennemført v ed

hjælp af interviewguides (se eksempel i bilag). Formålet hermed er at indsamle data til en

før/efter-måling af samarbejdsrelationen mellem kommuner og væresteder.

Det første gruppeinterview havde fokus på at afdække, hvilke temaer der optog implemente-

ringsteamet, herunder opbygning af samarbejdet og udvikling af samarbejdsfora. De to efter-

følgende interview havde fokus på at afdække ændringer siden samarbejdsmodellens opstart

og løbende implementeringsudfordringer (se bilag 2).

Kommunale statusrapporter fremsendt af projektkommunerne i marts 2015 og de-

cember 2015

De tre projektkommuner har som del af projektopfølgningen i marts 2015 og december 2015

indsendt statusrapporter til Socialstyrelsen og KORA. KORA har udviklet en skabelon til disse

statusrapporter.

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i maj 2016

Mod evalueringsperiodens slutning blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt

de involverede parter i indsatsen. Medvirkende var de kommunale ledere, projektledere,

fremskudte sagsbehandlere, medarbejdere i misbrugsindsatsen, SKP’ere, sociale viceværter,

værestedsmedarbejdere, ledere og frivillige.

Spørgeskemaet omhandlede navnlig det tværgående arbejde mellem indsatsens forskellige

funktioner og betydningen af indsatsens placering på værestederne. Spørgeskemaet var ud-

formet med primært åbne svarkategorier, der muliggjorde uddybende svar fra medarbejder-

ne (se bilag 1).

Borgerinterview

Der er i projektperioden gennemført to borgerinterview. Formålet med disse to borgerinter-

view var primært at få en mere uddybet forståelse for, hvad der lå til grund for borgernes

besvarelser af de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet.

Holstebro Kommune har i forbindelse med en intern evaluering foretaget fire borgerinterview.

Disse interview har også bidraget til forståelsen af borgernes besvarelser i spørgeskemaet.

Der er ikke brugt direkte citater fra disse fire interview i rapporten.

Rapportens analysemetode

I registreringsskemaernes svarmuligheder er indgået værdier i form af ”1) Meget lav grad”,

”2) Lav grad” osv. I analysen har vi antaget, at respondenterne har tolket afstanden mellem

de enkelte svarmuligheder ens og lige. Dette muliggør en bearbejdning på intervalskalani-

veau, der er kendetegnet ved en lige stor afstand mellem de enkelte svarkategorier. Der kan

på baggrund af denne antagelse eksempelvis udregnes gennemsnit (Hansen 2014: s. 312ff).

Det er derfor muligt at foretage relative sammenligninger og beregne gennemsnit af meda r-

bejdernes og borgernes svar (Malchow-Møller & Würtz 2014: s. 27f).

De kvalitative interview er blevet lydoptaget og efterfølgende transskriberet og emneinddelt

efter de forskellige indsatser, som indgår i samarbejdsmodellen. Analysen er skrevet med

udgangspunkt i disse emner, og illustrative citater er blevet udvalgt inden for hvert emne i

analysen. Det er blevet tilstræbt at få en bred repræsentation af interviewperson er inkluderet

i den kvalitative analyse, og at den kvalitative analyse og de udvalgte citater bliver så dæ k-

kende som mulig i forhold til en belysning af området.

Samarbejdsmodellens grundlæggende

elementer og forventede virkning

Samarbejdsmodellen er udviklet af Socialstyrelsen på baggrund af et forudgående udviklings-

arbejde og forskning på området. Udgangspunktet for dette arbejde var at udvikle en grund-

læggende model for et udvidet samarbejde mellem den sociale indsats i kommunerne og

værestederne, som efterfølgende skulle kvalificeres og videreudvikles af udvalgte kommuner.

Det samlede projekt omkring udvikling og vurdering af Samarbejdsmodellen består grun d-

læggende af tre faser, som tidsmæssigt er forløbet på følgende måde:

•

Grundlæggende udviklingsfase (Socialstyrelsen og de tre projektkommuner) – frem til d.

31.12. 2014

Videreudviklings- og afprøvningsfase (de tre projektkommuner) – frem til d. 31.12. 2015

Fuld driftsfase (de tre projektkommuner) – frem til og med 31.05. 2016

Samarbejdsmodellen, som den blev udviklet af Socialstyrelsen frem til december 2014, be-

står af en række grundlæggende elementer, som tilsammen skal styrke værestedernes rolle i

den sociale indsats.

Elementerne i samarbejdsmodellen er følgende:

Implementeringsteam (til styrkelse af det tværgående samarbejde)

Fremskudt sagsbehandling på væresteder

Fremskudt misbrugsindsats på væresteder

En styrket ordning med støtte- og kontaktpersoner (SKP)

Holdbaserede aktiviteter blandt brugere på værestederne.

Følgende figur illustrerer de enkelte elementer i samarbejdsmodellen.

Samarbejdsmodellen er beskrevet i en række interne notater fra Socialstyrelsen, som dette kapitel bl.a.

bygger på. Disse notater bygger på en række forudgående udviklingsprojekter og forskning på området

(Socialstyrelsen 2008; Rambøll 2012; Pedersen & Hesse 2012; Tylstrup 2012; Socialstyrelsen 2014).

Figur 2.1

Samarbejdsmodellen omkring en styrkelse af værestedernes rolle i den sociale

indsats

Figuren illustrerer, at den grundlæggende model drejer sig om et udvidet samarbejde mellem

kommunens sociale indsatser og værestederne gennem implementeringsteam og en frem-

skudt kommunal indsats (sagsbehandling, misbrugsindsats, SKP) med det formål at tilbyde

en målrettet og koordineret indsats til borgere omkring værestederne. Kompetenceudvikling

af medarbejdere og holdbaserede aktiviteter for brugerne har til formål at understøtte den

samlede indsats. Samarbejdsmodellen søger at tage højde for, at henholdsvis kommune og

væresteder har forskellige rammebetingelser for deres virke (henholdsvis politiske rammebe-

tingelser og en civilsamfundsorientering).

De fremskudte kommunale indsatser er placeret i værestederne. Værestederne bidrager med

bl.a. brobygning, netværksopbygning samt arbejdet med progression og forandring for bor-

gerne.

I det følgende beskrives, hvad de grundlæggende elementer i samarbejdsmodellen er, og

hvordan de som udgangspunkt forventedes at virke.

2.1

Implementeringsteamets funktion

Formålet med implementeringsteamet er at sikre den ledelsesmæssige opbakning til samar-

bejdsmodellen og understøtte implementeringen af modellen. Dette skal opnås gennem et

tæt og kontinuerligt samarbejde i implementeringsteamet, hvor deltagerne i teamet får stør-

re viden om hinandens organisering og tilbud. Dermed kan teamet medvirke til, at der bliver

en større faglighed og fokus på socialt udsatte borgeres forandringspotentiale på tværs af

kommunale indsatser og væresteder, og at de socialt udsattes situation dermed kan forbed-

res. En del af implementeringsteamets funktion er også, at der kan indberettes uhensigts-

mæssigheder i systemet til implementeringsteamet, som efterfølgende kan tage stilling til

dette. Dertil kommer, at implementeringsteamet skal medvirke til, at der bliver udarbejdet

konkrete samarbejdsaftaler mellem kommunens forskellige fremskudte indsatser og de en-

kelte væresteder.

Som baggrund for implementeringsteamets arbejde lå det i opdraget til kommunerne, at der

skulle vedtages en strategi på området, som udstak retningslinjerne for arbejdet. En samlet

værestedsstrategi, som er vedtaget politisk, skulle udgøre grundlaget for implementerings-

teamets arbejde og samarbejdsmodellens implementering.

Deltagerne i implementeringsteamet skulle som udgangspunkt være repræsentanter fra

kommunen, de involverede væresteder og brugerorganisationer. Fra kommunen kunne leder-

ne og centrale medarbejdere fra de involverede kommunale indsatser, herunder misbrugsbe-

handlingen, SKP, ydelseskontor, jobcenter og evt. sundhedsforebyggelse, typisk deltage. Fra

værestederne kunne lokale værestedsledere og nøglemedarbejdere fra værestederne deltage.

Fra brugernes side kunne typisk en repræsentant fra en brugerorganisation, fx formanden for

kommunens udsatteråd, deltage. Indkaldelse og ledelse af implementeringsteamets møder

kunne varetages af den kommunale projektleder, som kunne have det daglige ansvar for

samarbejdsmodellens implementering. Alt i alt ville implementeringsteamet hermed udgøre

en bred kreds af deltagere, typisk fra 10-30 personer.

Repræsentanter fra de private væresteder kunne også med fordel indgå i implementerings-

teamet. For de private væresteder er det særligt nyskabende at indgå i et tæt og forpligtende

tværgående kommunalt samarbejde omkring borgerne. Fra Socialstyrelsens side blev det

anbefalet, at implementeringsteamets arbejde kunne tilrettelægges på en måde, så de priva-

te væresteder inddrages på lige fod med kommunale væresteder og med respekt for deres

særlige profil og organisering.

Det kunne være en fordel med hyppige møder, for at implementeringsteamet dermed kunne

sikre en reel ledelsesmæssig involvering og opbakning til samarbejdsmodellen, og i praksis

være understøttende for implementeringen. Implementeringsteamet kunne mødes fx en gang

hver tredje måned – og oftere i starten af forløbet.

Da implementeringsteamet typisk består af en så stor kreds af deltagere og deltagere med

meget forskellig baggrund, ligger det i modellen, at det kunne være en fordel at nedsætte

mindre arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne kan eksempelvis bestå af udvalgte medlemmer af

teamet og tildeles ansvaret for udvikling af specifikke aktiviteter eller håndtering af specifikke

udfordringer i projektet.

Et eksempel på dette er Odense Kommunes værestedsstrategi fra 2012, som angiver de overordnede

retningslinjer for værestedsområdet. I strategien lægges vægt på udvikling af værestederne som et udvi k-

lende og rehabiliterende samlingssted for socialt udsatte borgere. Overordnet lægges vægt på en koordi-

neret kommunal indsats og værestedsaktiviteter, der kan medvirke til at forbedre borgernes personlige

færdigheder og livsvilkår (Odense Kommune 2012).

Implementeringsteamet og den kommunale projektleder har som udgangspunkt ansvaret for

den løbende dataindsamling og evaluering af samarbejdsmodellen. Modellen forudsætter, at

implementeringsteamet og projektlederen skal følge op på udviklingen og have et bredt fun-

deret grundlag for løbende at justere indsatser på området.

Gennem en tilrettelæggelse af implementeringsteamets arbejde på den skitserede måde, så

forventedes det, at teamet kunne fungere som en koordinerende instans i et udvidet sama r-

bejde mellem kommunens sociale indsatser og værestederne.

2.2

Den fremskudte sagsbehandling

Med fremskudt sagsbehandling menes grundlæggende en indsats, hvor sagsbehandlere fra

jobcenter, socialcenter og ydelseskontor kommer ud til borgeren, frem for at borgeren skal

komme til kommunen. Denne form for sagsbehandling synes særlig anvendelig i forhold til

socialt udsatte borgere, da de sædvanlige kommunale tilbud har vist sig ofte ikke at matche

de socialt udsatte borgeres muligheder for at benytte dem.

Dette element i samarbejdsmodellen bygger på tidligere erfaringer med fremskudt sagsbe-

handling, og erfaringerne har generelt været positive. En evaluering af fremskudt sagsbe-

handling over for borgere med psykiske vanskeligheder viser således, at flere borgere i mål-

gruppen som følge af denne indsats modtager den nødvendige hjælp og støtte fra kommu-

nen, samtidig med at borgerne trives bedre, efter at de har modtaget et fremskudt sagsbe-

handlingsforløb. Dette er bl.a. et resultat af et styrket kommunalt samarbejde omkring mere

helhedsorienterede løsninger for borgeren (Socialstyrelsen 2014).

Den fremskudte sagsbehandling tænkes som udgangspunkt at have en mere opsøgende ka-

rakter end traditionel sagsbehandling, først og fremmest fordi den fysisk er placeret i være-

stederne, hvor borgerne dagligt færdes. Placeringen i værestederne udgør dermed en let

tilgængelig adgang til socialforvaltningen, jobcenter og ydelseskontor for borgerne. For de

fremskudte sagsbehandlere udgør placeringen på værestederne en god mulighed for at møde

og opsøge borgerne, hvor de færdes i det daglige.

Særligt væsentligt for den fremskudte sagsbehandling tænkes at være, at sagsbehandlere

gennem denne form for organisering i højere grad kan møde borgerne ud fra borgernes

præmisser. Dette kan blandt andet opnås gennem en mere uformel kontakt til de socialt ud-

satte borgere på værestederne, hvor rammerne for en samtale er anderledes end på kom-

munens kontorer. Flere socialt udsatte borgere forventes dermed at opnå et mere positivt

syn på kommunen, og de forventes i højere grad at få den hjælp, de har brug for.

Den fremskudte sagsbehandler tænkes som udgangspunkt at kunne træffe myndighedsafgø-

relser på stedet i form af visitation til relevante tilbud og indsatser, udarbejde handleplaner

samt indstille til og bevilge enkeltydelser. Den fremskudte sagsbehandling rummer dog også

mulighed for, at den egentlige myndighedsbehandling foretages af andre sagsbehandlere, og

at den fremskudte sagsbehandler fungerer som bindeled mellem borgeren og sagsbehandl e-

ren i kommunen.

Fremskudt sagsbehandling rummer også mulighed for, at borgere, der i forvejen er kendt i

forvaltningerne, kan tilbydes, at fx lovpligtige samtaler kan holdes på værestederne i stedet

for i forvaltningerne. Borgerne har her pligt til at komme, men det er et tilbud, om det skal

foregå på værestederne.

Den fremskudte sagsbehandler kan også have en koordinerende funktion. Den koordinerende

funktion kan sikre, at der sker en samlet indsats for den enkelte borger som følge af entydige

ansvars- og opgavefordelinger blandt involverede kommunale medarbejdere og i forhold til

værestedet. Det indebærer, at den fremskudte sagsbehandler kan koordinere sagen med

øvrige medarbejdere i kommunen, og at den fremskudte sagsbehandler kan søge at give

borgeren en let adgang til støtte og viden om, hvem der kan kontaktes og hvornår. Den

fremskudte sagsbehandler kan i den forstand være borgerens indgang til kommunen.

For at sikre en god relation til borgerne på værestederne, så ligger det i opdraget til kommu-

nerne, at den fremskudte sagsbehandler kommer jævnligt på værestederne, fx ugentligt på

faste tidspunkter.

2.3

Den fremskudte misbrugsindsats

Den eksisterende misbrugsbehandling i kommunerne er typisk organiseret med udgang s-

punkt i kommunale misbrugscentre, rusmiddelcentre, rådgivningscentre e.l. Den fremskudte

misbrugsindsats tænkes ikke som udgangspunkt at yde en egentlig misbrugsbehandling, men

snarere at fungere som brobygning til behandling i kommunale centre på området. Den frem-

skudte misbrugsindsats kan yde social og praktisk støtte i forhold til at få borgeren tættere

på en erkendelse af sit forbrug af alkohol eller stoffer og tættere på en evt. misbrugsbehand-

ling.

Den fremskudte misbrugsindsats er rettet mod borgere med et problematisk brug af stof-

eller alkohol kombineret med komplekse sociale problemstillinger, som ikke benytter eller

kun i begrænset omfang benytter de eksisterende tilbud om misbrugsbehandling.

Væsentligt for indsatsen tænkes at være, at indsatsen er rettet mod borgerens samlede situ-

ation og belastninger, ikke kun mod forbruget/misbruget af stof og/eller alkohol.

Mange socialt udsatte har et kombineret misbrug af både stoffer og alkohol. Et problem er, at

mange af disse borgere ikke oplever deres samlede misbrugssituation behandlet i den eksi-

sterende misbrugsbehandling. Den fremskudte misbrugsindsats kunne dermed tage ud-

gangspunkt i borgerens samlede misbrugssituation og på denne måde medvirke til at skabe

en større sammenhæng i indsatsen på henholdsvis stof- og alkoholområdet.

Den fremskudte misbrugsindsats på værestederne kan gøre det muligt med en tæt og tidlige-

re kontakt til målgruppen end traditionelt på området. Dette kan give mulighed for at hjælpe

borgeren i konkrete situationer og på samme tid arbejde med det lidt længere perspektiv for

forandring i forhold til borgerens misbrug.

Indsatsen kunne bestå af både en kontaktskabende og en motiverende indsats i forhold til

udredning og visitation til misbrugsbehandling. Dette kan indebære hjælp til opstart af evt.

substitutionsbehandling eller brobygning til videre socialfaglig og/eller sundhedsfaglig hjælp.

En mulighed er også, at den fremskudte misbrugsmedarbejder kunne have beslutningskom-

petence i forhold til egentlig misbrugsbehandling.

I modellen indgår grundlæggende, at den fremskudte misbrugsmedarbejder skal være ved-

holdende og udføre et kontinuerligt relationsarbejde i forhold til målgruppen. Dette indebæ-

rer, at misbrugsmedarbejderen oparbejder et kendskab til relevante borgere gennem at være

De tidligere erfaringer på området er positive. De viser, at en fremskudt misbrugsindsats øger chancen for, at

borgeren modtager og aktivt indgår i relevante behandlingstilbud samt opnår bedre resultater hermed (Pedersen

& Hesse 2012; Tylstrup 2012).

jævnligt til stede på de enkelte væresteder, fx på faste tidspunkter hver uge. Misbrugsindsat-

sen kan dermed fungere som brobygger mellem værested og behandlingstilbud, og mellem

behandlingstilbud og værested.

2.4

En styrket SKP-ordning

En styrket støtte- og kontaktpersonordning tænkes som en væsentlig del af samarbejdsmo-

dellen, og den bygger videre på tidligere erfaringer på området. Med en styrket SKP-ordning

henvises til, at en støtte- og kontaktperson regelmæssigt er til stede på værestederne for at

styrke den opsøgende og kontaktskabende funktion til de socialt udsatte borgere.

SKP-funktionen tænkes i høj grad som en støttefunktion i forhold til de to øvrige fremskudte

indsatser. SKP’en kan således have en brobyggende funktion i forhold til den fremskudte

sagsbehandling og fremskudte misbrugsindsats. SKP’en kan eksempelvis hjælpe borgeren

med at afdække behov, og med at opbygge netværk samt støtte og bistå borgeren med input

til handleplaner, hvis borgeren ønsker det.

SKP’ens opsøgende indsats kan være det første skridt i samarbejdsmodellen. Hvis borgeren

har behov for hjælp med kontakt til myndigheder, herunder hvem der skal tales med, så kan

SKP’en tage det første skridt sammen med borgeren. Det kan være svært for mange borgere

at udtrykke deres ønsker, hvis der gennem mange år er blevet opbygget et gensidigt mistil-

lidsforhold mellem borgeren og kommunen.

En vigtig skillelinje i forhold til værestedsmedarbejdernes funktion kan være, at SKP’erne er

opsøgende i forhold til borgerne, mens værestedsmedarbejderne er

opsugende.

Hermed me-

nes, at værestedsmedarbejderne kan fokusere på at få borgerne integreret i væ restedet og

værestedets aktiviteter.

Samarbejdsmodellen indebærer, at man skal afklare de præcise arbejdsopgaver for SKP-

medarbejderen og grænsefladerne til øvrige medarbejdere med lignende funktioner. Fx kan

der være overlappende funktioner mellem SKP’ere, der arbejder med samarbejdsmodellen,

og 85-bostøtter (medarbejdere, der yder socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85

om bostøtte til socialt udsatte).

Centralt for den styrkede SKP-ordning er, at SKP’en tænkes at medvirke til at skabe en god

kontakt til borgeren og øge tilliden til kommunen og motivationen til at indgå i et progressivt

forløb henimod øget sundhed, mindre misbrug eller andre relevante mål for borgeren. For at

nå dette mål tænkes SKP-medarbejderen regelmæssigt at være til stede på værestederne for

at kunne opnå en god kontakt til borgerne og få et tilstrækkeligt kendskab til borgerens øn-

sker og behov.

2.5

Holdbaserede aktiviteter for brugerne og

kompetenceudvikling

I forbindelse med kvalificering og drift af samarbejdsmodellen tænkes igangsat holdbaserede

aktiviteter med progressionsfokus for værestedernes brugere. Med holdbaserede aktiviteter

Erfaringer på området viser, at en styrket SKP-ordning fører til en forbedring i forhold til andelen af borgere med

meningsfuld beskæftigelse, borgere med gode sociale kontakter og borgere med symptomer på sindslidelse.

Dertil kommer, at brugertilfredsheden stiger blandt borgerne i forhold til den tildelte hjælp som følge af den

styrkede SKP-ordning (Socialstyrelsen 2008).

menes kollektive aktiviteter for borgerne, der medvirker til borgernes progression. Dermed

tænkes borgerne at få bedre forudsætninger for at kunne få udbytte af kommunens frem-

skudte indsatser på værestederne.

De holdbaserede aktiviteter har grundlæggende til formål at skabe progression for borgerne

og fungere som brobygning til de fremskudte indsatser. De enkelte væresteder er ansvarlige

for udviklingen og driften af aktiviteterne, men det er også en mulighed at inddrage en eks-

tern part med kendskab til værestedsområdet som helhed for at kvalificere aktiviteterne.

Der er erfaringer med holdbaserede aktiviteter for socialt udsatte borgere i og omkring vær e-

stederne, og disse erfaringer har været positive (Rambøll 2012). Der er dog kun få erfaringer

med, hvordan disse aktiviteter kan indgå i et samspil med fremskudte indsatser.

De enkelte holdbaserede aktiviteter kan som udgangspunkt variere fra kommune til kommu-

ne og fra værested til værested, afhængig af brugergrupperne på værestedet og deres be-

hov, ønsker og ressourcer. Eksempler på aktiviteter er madlavning, IT træning, sociale ar-

rangementer m.m. Det afgørende i forhold til Samarbejdsmodellens overordnede mål er, at

indholdet i aktiviteterne fremmer målet om progression for brugerne. Dette kunne fx indebæ-

re, at implementeringsteamet inddrages i planlægningen af aktiviteterne.

Det er også muligt, at civilsamfundet og frivillige inddrages i aktiviteterne på værestedet. De

frivilliges faglige baggrund og kompetencer kan indtænkes i aktiviteterne og styrke aktivite-

terne, ligesom de kan medvirke til praktiske opgaver, som kan frigive tid og ressourcer til

værestedsmedarbejdernes progressionsarbejde med borgerne.

De holdbaserede aktiviteter er ikke direkte en del af evalueringen af samarbejdsmodellen,

idet KORA ikke har fået til opgave at evaluere denne del.

Erfaringerne fra de holdbaserede

aktiviteter inddrages kun i evalueringen i det omfang, at de direkte har en betydning for m o-

dellens implementering, virkning eller ressourceanvendelse.

Kompetenceudvikling af medarbejdere og frivillige skal understøtte den tværgående og he l-

hedsorienterede indsats overfor borgeren. Dermed får alle medarbejdere bedre muligheder

for at indgå i et samarbejde målrettet i forhold til borgerens progression.

Kompetenceudviklingsaktiviteter kan med fordel have fokus på, hvordan samarbejdet med væ-

restederne kan forbedres, og hvordan man laver en konstruktiv problemløsning i forhold til

borgeren og borgerens situation. Endelig kan der med fordel være fokus på, hvordan væreste-

det kan understøtte borgerens samlede plan i hverdagen.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne kan med fordel samles i en fælles kompetenceudvikling s-

plan og tage udgangspunkt i strategier på området (kommunale værestedsstrategier). Væ-

sentligt i en sådan plan er, at en samlet opkvalificering af medarbejderne skal tage udgang s-

punkt både i fagligheden på værestederne og de fremskudte medarbejderes faglighed og

rolle.

Landsforeningen af VæreSteder (LVS) er som allerede beskrevet samarbejdspartner i projektet. LVS har

bl.a. haft som opgave at lave holdbaserede aktiviteter for brugerne på værestedet og dermed søge at

øge progression og udvikling for den enkelte borger.

Servicelovens § 104 pålægger kommunerne at tilbyde aktivitets- og samværstilbud til brugerne, men der

er ikke eksplicit krav om, at de direkte skal relateres til overordnede progressionsmål for borgerne.

For information

holdbaserede

undervisning/lvs/kurser.aspx

aktiviteter

bl.a:

http://www.vaeresteder.dk/Kurser-og-

Erfaringer med implementeringen af

samarbejdsmodellen

I dette kapitel diskuteres erfaringerne med implementeringen af samarbejdsmodellen i de tre

projektkommuner.

I det første afsnit ser vi på de organisatoriske erfaringer med implementeringen af samar-

bejdsmodellen, herunder hvad de væsentligste forskelle har været mellem de tre projekt-

kommuner i implementeringen af modellen. I det andet afsnit fokuseres på de faktorer, som i

særlig grad har virket fremmende for en vellykket implementering. I det tredje afsnit ser vi

nærmere på grundlæggende forhold, som har været udfordrende for kommunerne i forhold til

implementeringen af samarbejdsmodellen.

3.1

Organisatoriske ligheder og forskelle i implementeringen

Samlet set viser evalueringen, at implementeringen af samarbejdsmodellen i de tre projek t-

kommuner grundlæggende har fulgt de retningslinjer, som oprindeligt blev forudsat af kom-

munerne i deres projektansøgninger. Der har ikke været væsentlige organisatoriske forskelle

mellem projektkommunerne i implementeringen af samarbejdsmodellen.

En væsentlig grund til dette er, at projektkommunerne i projektansøgningerne tog direkte

udgangspunkt i Socialstyrelsens beskrivelse af samarbejdsmodellen og det overordnede for-

mål med indsatsen (skitseret i kapitel 2). Kommunernes opgave var at teste og udvikle sam-

arbejdsmodellen ud fra det grundlag, som Socialstyrelsen havde beskrevet.

Organisatorisk har kommunerne grundlæggende bygget indsatsen op omkring følgende mo-

del:

Figur 3.1

En generisk model for organiseringen af samarbejdsmodellen

Figur 3.1. er en overordnet model, som illustrerer den grundlæggende organisering af indsa t-

sen. Projektorganiseringen af samarbejdsmodellen er bygget op omkring en styregruppe, et

implementeringsteam og arbejdsgrupper nedsat af implementeringsteamet. I disse sama r-

bejdsorganer sidder repræsentanter fra væresteder, beskæftigelses- og socialforvaltning og

brugerråd. De private væresteder har samarbejdsaftaler med kommunen og hører derfor ikke

direkte ind under den kommunale forvaltning.

Der har dog været forskelle i den konkrete organisering i de enkelte projektkommuner. I det

følgende vil vi komme ind på nogle af disse forskelle.

De enkelte projektkommuner har i deres projekter skullet sikre, at projektet i deres kommu-

ne var i et samspil med kommunens egne strategier på området, og at den organisatoriske

opbygning i kommunen var fremmende for samarbejdsmodellens implementering.

I projektets startfase kopierede man i høj grad indholdet i samarbejdsaftaler fra de andre

projektkommuner og fra andre væresteder i kommunen, men det resulterede i for generelle

aftaler, der ikke i tilstrækkelig grad målrettede indsatsen. En værestedsleder udtrykker dette

på følgende måde:

Det største problem var, at, da vi startede, var vi lidt betonagtige, i den forstand,

at fx misbrugsindsatsen skulle være ens på de forskellige væresteder. Hvis man

ser tilbage og skulle gøre det om, så burde vi bruge vores egen model fremfor at

tage de andres samarbejdsaftaler. For de havde et andet afsæt...

(Leder af være-

sted)

Afgørende er, ifølge flere værestedsledere, at samarbejdsaftalen mellem kommune og være-

sted tager hensyn til kulturen i det enkelte værested, som en værestedsleder også pointerer i

det følgende:

For at være ærlig så er rusmiddelindsatsen op ad bakke for os. Men den fremskud-

te sagsbehandling er et eksempel på noget, der fungerer rigtig godt. Så jeg kan se ,

at der er noget, der fungerer rigtig godt, og noget skidt. Det har noget med kultu-

rer at gøre.

(Leder af værested)

En implikation af dette er, at det er vanskeligt at formulere generelt gældende kvalitetskrav

og retningslinjer for arbejdet med de fremskudte kommunale indsatser på tværs af væreste-

der. Hvilke fremskudte indsatser der prioriteres, hvor ofte og hvor lange de fremskudte se s-

sioner skal vare, og hvor de fremskudte indsatser fysisk skal være placeret , er eksempler på

forhold, som med fordel bør fastlægges individuelt fra værested til værested i særskilt ud-

formede samarbejdsaftaler.

Kommunerne har således haft forskellige forudsætninger i forhold til at implementere de

fremskudte indsatser. I det følgende diagram skitseres det, hvordan rammerne for indsatsen

har været i de tre forskellige kommuner i projektets afsluttende driftsfase:

Tabel 3.1

Oversigt over kommunernes rammer for gennemførelse af samarbejdsmodellen

Haderslev

Kommune

Holstebro

Kommune

3 i alt, alle private

Både førtidspensionister

og borgere med psykisk

sårbarhed/ misbrug og

sociale udfordringer

1 sagsbehandler på

socialområdet, ca. 0,33

årsværk

2 misbrugsmedarbejdere,

ca. 0,33 årsværk. Fokus

på 2 væresteder

2 SKP’ere, ca. 0,25 års-

værk. Ansat i kommunen

Odense

Kommune

8 i alt, heraf 4 private

Differentierede målgrup-

per, fokus på borgere

med psykisk sårbar-

hed/misbrug og sociale

udfordringer

2 sagsbehandlere fra

jobcenter og 6 fra social-

området, ca. 1,5 årsværk

2 misbrugsmedarbejdere,

ca. 0,66 årsværk. Fokus

på 4 væresteder

6 SKP’ere, ca. 0,33 års-

værk, ansat i kommunen

(boligsociale indsatser)

Antal væresteder i projektet,

herunder private

Målgruppen i værestederne

5 i alt, heraf 1 selvejende

Både førtidspensionister

og borgere med psykisk

sårbarhed/ misbrug og

sociale udfordringer

3 sagsbehandlere fra

socialområdet, jobcenter

og ydelseskontor, ca.

0,75 årsværk

2 misbrugsmedarbejdere,

ca. 0,2 årsværk. Fokus

på 3 væresteder

1 værestedsmedarbejder

fra hvert værested er

frikøbt 10 timer ugentligt

til SKP-opgaver. 50 timer

pr. uge, ca. 1,35 årsværk

20-25 personer: Medar-

bejdere fra fremskudte

indsatser og væresteder,

repræsentant fra udsat-

teråd samt ledere på

værestederne, jobcenter,

socialpsykiatri, ydelses-

afdeling, misbrugsafde-

ling og borgerservicecen-

ter

Fremskudt sagsbehandling

Misbrugsindsats

SKP-ordning

Implementeringsteam

12 personer: ledere

inden for de fremskudte

indsatser, værestedsle-

dere, udsatteråd, jobcen-

ter og ydelseskontor

25-30 personer: Ledere

af fremskudte indsatser,

ledere af væresteder,

involverede medarbejde-

Det fremgår af oversigten, at rammerne for implementeringen af samarbejdsmodellen har

været forskellige i de tre kommuner. I det følgende trækkes nogle væsentlige forskelle frem :

•

I Haderslev Kommune har man lagt særlig vægt på en bred og tværgående myndigheds-

udøvelse i den fremskudte sagsbehandling. I den fremskudte sagsbehandling har man

som en del af indsatsen på værestederne visiteret til relevante tilbud og indsatser, indsti l-

let til og bevilliget enkeltydelser og udarbejdet handleplaner. Sagsbehandlingen har o m-

fattet indsatsen i jobcenteret, ydelsesafdelingen og socialområdet (herunder specialråd-

givningen for borgere med handicap og psykiatriske problemstillinger), så kommunen har

prioriteret en bred faglig sagsbehandlingsindsats på værestederne. Haderslev Kommune

har på denne måde været mere vidtgående i sin implementering af samarbejdsmodellen

end de to øvrige projektkommuner.

•

I Holstebro Kommune har man i højere grad ydet råd og vejledning til borgerne, lavet

sagsforberedende arbejde og været koordinerende i forhold til myndighedssagsbehandl e-

re i kommunen. I Odense Kommune er der som en del af myndighedsudøvelsen bl.a. ble-

vet udarbejdet jobplaner og blevet fulgt op på jobplanerne, visitationen har været myn-

dighedsudøvende i forhold til Serviceloven, mens ydelsesafdelingen ikke direkte har væ-

ret repræsenteret i den fremskudte sagsbehandling.

I Holstebro Kommune har det også haft en væsentlig betydning for implementeringen af

samarbejdsmodellen, at alle de væresteder, som har deltaget i projektet, er private. Der

har ikke været nogen form for fælles organisering i de private væresteder, og der har ik-

ke været forpligtende samarbejdsaftaler mellem private væresteder og den kommunale

forvaltning. Det har været en udfordring i forhold til at skabe et fælles udgangspunkt for

arbejdet med borgerne. Samtidig har målgruppen på værestederne også været forskellig

fra målgruppen i de to øvrige projektkommuner. Størstedelen af værestedsbrugerne er

således førtidspensionister, og der er en mindre andel af kontanthjælpsmodtagere end i

de to øvrige projektkommuner. Dermed har det ikke været så oplagt i Holstebro Kommu-

ne også at tilbyde hjælp fra en sagsbehandler fra Jobcenteret. Tilsvarende har der ikke på

værestederne i Holstebro været så stort et behov for SKP-indsatsen som i de to øvrige

projektkommuner.

I Haderslev Kommune har indsatsen resulteret i forholdsvis flere borgere, som er blevet

omfattet af indsatsen, end i de to øvrige projektkommuner. Dette indikerer, at indsatsen

i særlig grad når ud til målgruppen med en fremskudt sagsbehandling med en bred form

for myndighedsfunktion, således som den er blevet afprøvet i Haderslev Kommune.

•

Der har også været forskelle i, hvor langt man var kommet i det strategiske arbejde på om-

rådet forud for implementeringen af samarbejdsmodellen.

I Odense Kommune er indsatsen omkring samarbejdsmodellen implementeret i forlængelse

af den værestedsstrategi, der blev vedtaget allerede i 2012, og som fokuserede på en styr-

kelse af den sociale indsats på værestederne (Odense Kommune 2012). I de to øvrige pro-

jektkommuner har der ikke på samme måde været et tæt strategisk samarbejde forud for

implementeringen af samarbejdsmodellen. I Holstebro Kommune har der dog navnlig siden

2011 været iværksat et strategisk arbejde på udsatteområdet, hvor vægten bl.a. har været

på at integrere de forskellige sociale indsatser på området i en mere helhedsorienteret ind-

sats. I Haderslev Kommune har der også været et langvarigt samarbejde mellem væreste-

derne og kommunens sagsbehandling og misbrugsindsats, men det har ikke på samme måde

som i Odense Kommune været integreret i en værestedsstrategi forud for implementeringen

af samarbejdsmodellen.

3.2

Fremmende faktorer for implementeringen af

samarbejdsmodellen

Samlet set fremhæves af de involverede medarbejdere vigtigheden af navnlig fem faktorer,

der fremhæves som forudsætninger for en vellykket implementering af samarbejdsmodellen:

Som det fremgår af tabel 1.1., har 249 borgere været omfattet af de fremskudte kommunale indsatser i

Haderslev Kommune, mens det samme gælder for 209 borgere i Odense Kommune og 103 borgere i Hol-

stebro Kommune. Dertil kommer, at der har været borgere omfattet af indsatsen i Haderslev Kommune,

som ikke er blevet registreret (af kommunen oplyst som ca. 80 borgere).



Et tæt og målrettet samarbejde mellem kommunens fremskudte medarbejdere og være-

stederne

Tilgængelighed og nærvær i forhold til borgeren

En tydelig og engagerende kommunikation med borgere

En løbende kompetenceudvikling af medarbejdere i projektet

Målrettede holdbaserede aktiviteter for brugerne.

Et tæt og målrettet samarbejde mellem kommunens medarbejdere og værestederne

Et tæt og målrettet samarbejde mellem kommunens fremskudte medarbejdere og væreste-

derne er et forhold, som af mange medarbejdere trækkes frem som værende essentielt i

forhold til en god implementering af samarbejdsmodellen. Værestederne har personale og

frivillige, som i det daglige søger at skabe rammer for borgerens progression, og det er den-

ne del af værestedernes funktion, der søges styrket gennem et tættere samarbejde med

kommunen.

Særligt fremhæves det, at det er essentielt for samarbejdsmodellen, at der er et tæt sama r-

bejde i og omkring implementeringsteamet, så indsatsen løbende koordineres og udvikles.

Samarbejdsmodellen er en ny måde at arbejde på for kommunen og for værestederne, og for

at modellen kan fungere kræves et vedholdende ledelsesmæssigt fokus og et tæt samarbejde

i implementeringsteamet. Samarbejdet i implementeringsteamet har medvirket til at skabe et

ejerskab til samarbejdsmodellen, og det har styrket engagementet omkring indsatserne:

Kommunikation og fokus fra kommunens side er essentielt. (…) Implementering s-

teamet er med til at skabe en rød tråd i, hvilke indsatser vi har, hvorfor vi har

dem, og hvad for en udvikling, vi ønsker.

(Leder på værested)

Rent praktisk er det også vigtigt at mødes jævnligt i implementeringsteamet, så man fagligt

kan få diskuteret og afklaret indsatsen og få et personligt kendskab til de andre medarbejd e-

re på området:

Det er vigtigt for mig at møde forskellige faggrupper og diskutere den her gruppe

af borgere. Jeg kan godt sidde på mit kontor og have en ide om, hvordan den her

borgergruppe er. Men det er noget andet at udveksle erfaringer og lære andre fag-

grupper at kende. Så ved man også, hvem man skal kontakte.

(Fremskudt sagsbe-

handler)

Mødehyppigheden i de forskellige implementeringsteam har været størst i projektets udvik-

lingsfase. I denne fase har der været afholdt møder minimum én gang hver anden måned,

samtidig med at der typisk også har været afholdt mellemliggende arbejdsmøder i særlige

arbejdsgrupper nedsat af implementeringsteamet.

Erfaringerne med at forankre implementeringen af samarbejdsmodellen i implementering s-

team er langt overvejende positive. Særligt positive er medarbejderne, når mødeaktiviteten

resulterer i faglig udvikling, større netværk og konkrete og løbende forbedringer af indsatsen.

Tilgængelighed og nærvær i forhold til borgeren

Nærvær i forhold til borgeren er nødvendigt for at kunne skabe en god og konstruktiv relation

til borgerne. Erfaringen fra projektet er, at det første skridt i forhold til at opbygge dette

nærvær er, at der skabes en tydelighed omkring, hvilke medarbejdere der er til rådighed,

hvor de kan træffes, og hvornår de kan træffes:

Vi har prioriteret tilgængelighed, navneskilt, et billede af indsatsmedarbejderne

sammen med opslag omkring indsatserne: tid, sted og indhold. Indsatsen skal fo-

regå åbent – i cafélokalet, i cafékulturen.

(Leder af værested)

Tilgængeligheden understreges af mange medarbejdere som en helt afgørende faktor. En

fremskudt sagsbehandler fremhæver i det følgende vigtigheden af:

… at jeg fysisk er på værestedet to gange om ugen, og at jeg har arbejdsmobil: At

jeg kan give dem mit nummer, de kan se, hvem der ringer, og der er mulighed for,

at de kan nå mig via sms.

(Fremskudt sagsbehandler)

Samtidig er der flere medarbejdere, som er inde på, at for at opbygge et nærvær i forhold til

borgerne, så kræves det, at der er en høj grad af stabilitet og kontinuitet hos de fremskudte

medarbejdere. Det er ikke fremmende for relationen til borgerne, hvis der er skiftende frem-

skudte medarbejdere ude på værestederne. Samtidig skal der være en vished omkring, hvo r-

når de fremskudte medarbejdere er på værestederne, så værestederne og borgerne kan

planlægge efter dette. Det fremhæves eksempelvis som vigtigt, at der gives besked til bor-

gerne ved ferie, kurser, sygdom e.l.

Generelt fremhæves det som vigtigt at prioritere den hjemlige og velkendte atmosfære, der

gør det trygt for borgerne at være på værestederne. En sådan prioritering indebærer, at de

fremskudte medarbejdere skal søge at blive en del af værestedet og tage aktivt del i hverda-

gen på værestedet. Brugerne må dog ikke blive i tvivl om, hvem de taler med på et værested

– om det er en medarbejder på værestedet eller en fremskudt medarbejder med en myndig-

hedsopgave.

En tydelig og engagerende kommunikation med borgerne

En tydelig og engagerende kommunikation med borgerne er ifølge medarbejderne en nøgle-

faktor for en vellykket implementering af samarbejdsmodellen.

Med samarbejdsmodellen mødes man med borgerne på en ny måde – uden for den kommu-

nale forvaltnings mure og i et miljø på værestederne, hvor borgerne er mere trygge og fær-

des mere hjemmevant. Det skaber et godt grundlag for en mere positiv og ligeværdig dialog,

og det er også meget nødvendigt, ifølge en mangeårig medarbejder fra et jobcenter:

Den måde, man taler om kommunen og sagsbehandlerne på, den har overrasket

mig rigtig meget. Det er meget negativt, men det kommer ikke bag på mig, at

borgerne har et anstrengt forhold til os … Kommunen er jo et fuldstændigt lukket

land, medmindre du er indkaldt til møde. (Sagsbehandler på jobcenter)

I kommunikationen med borgerne fremhæves det som vigtigt at tage udgangspunkt i borge-

rens egen oplevede situation, og det understreges, at samtalens placering på værestederne

giver gode muligheder for dette. Placeringen på værestederne giver muligheder for et tvær-

gående samarbejde og et udvidet relationsarbejde omkring borgeren. Det er en væsentlig del

af baggrunden for, at borgeren generelt føler sig tilpas i samtalesituationen, og det giver

mulighed for at få et mere reelt billede af borgerens situation, end hvis samtalen havde fun-

det sted på kommunens kontorer. Som følge af dette er der også muligheder for at skabe et

øget engagement hos borgeren i forhold til aktivt at samarbejde omkring indgåede aftaler

omkring personlig økonomi, misbrug, beskæftigelsesmuligheder m.m.

De fremskudte indsatser har været nye for borgerne, og derfor har det også været vigtigt for

medarbejderne at være tydelig omkring, hvad indsatserne indebærer:

De har været tydelige om, hvad de kunne og ikke kunne tilbyde – samt turdet stille

krav om samarbejde med brugeren, hvis de ønskede at opnå et konkret resultat.

Forventningerne er blevet italesat fra starten.

(Leder af værested)

Denne tydelighed i kommunikationen er også væsentlig, da de fremskudte indsatser har en

mere uformel karakter, end når samtalerne foregår i kommunens kontorer. Det er derfor

vigtigt at få markeret, at kravene til borgerne er de samme, selvom indsatsen foregår un der

mere uformelle rammer.

En løbende kompetenceudvikling af medarbejdere

Samarbejdsmodellen omkring en styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats bety-

der, at værestederne får en ny rolle og nogle nye funktioner. Erfaringerne fra projektkommu-

nerne viser, at dette indebærer, at der skal ske en løbende kompetenceudvikling af de invol-

verede medarbejdere, så man i et samarbejde mellem værested og kommune kan arbejde

målrettet og fokuseret i forhold til borgernes progression.

Landsforeningen af VæreSteder har for at opnå dette i projektperioden udviklet og gennem-

ført kursusforløb for værestedsledere, værestedsmedarbejdere og frivillige på værestederne

m.fl. med det formål at kvalificere værestederne til det øgede samarbejde med kommunen

omkring den sociale indsats og til at varetage det øgede progressionsfokus i forhold til bo r-

gerne.

Der er også gennemført kurser for de fremskudte kommunale medarbejdere. Kurserne har

fokuseret på målgruppen og værestedernes arbejde og funktion samt mulighederne i forhold

til at arbejde fremskudt og møde borgergruppen et andet sted end på de kommunale konto-

rer. Der har også været afholdt temadage på tværs af medarbejdergrupper med det formål at

understøtte den tværgående implementering af de fremskudte indsatser.

Det fremgår af interviewene med de forskellige implementeringsteam, at denne kompetence-

udvikling af medarbejderne har været en væsentlig forudsætning for en vellykket impleme n-

tering af samarbejdsmodellen.

Interviewene peger på, at værestedsmedarbejdernes kendskab til borgeren har bidraget til

kvalificeringen af borgerens handleplan og herunder også, hvordan værestedet kan under-

støtte borgerens progression.

I forhold til den fremskudte misbrugsindsats peger interviewene på, at værestederne i et

øget omfang har støttet borgeren i deres misbrugsbehandling, og at værestederne i tiden

efter misbrugsbehandlingen i samarbejde med misbrugscenteret har bidraget til en opfølg-

ningsindsats.

I forhold til den styrkede SKP-indsats har kompetenceudviklingen af medarbejderne bidraget

til, at der er blevet skabt et tillidsfuldt samarbejde mellem SKP-indsatsen og værestederne.

Hermed har værestederne bedre kunnet støtte SKP’erne i arbejdet med at hjælpe borgeren i

borgerens progressionsforløb og opbygning af et socialt netværk.

Målrettede holdbaserede aktiviteter

Værestederne og Landsforeningen af VæreSteder har som en del af den samlede indsats

iværksat aktiviteter for brugerne for at skabe progression for borgerne.

Landsforeningen af VæreSteder har bl.a. været facilitator for nogle holdbaserede forløb og for en idræts-

dag, og har dermed en betydelig rolle i forhold til at understøtte værestederne i forhold til de holdbasere-

de aktiviteter.

De holdbaserede aktiviteter kan ses som understøttende for samarbejdsmodellen. Brugerak-

tiviteterne har været med til at involvere og fremme progressionen i projektet gennem

iværksættelse af relevante og målrettede aktiviteter og gennem en involvering af brugerne i

form af brugerdeltagelse i styregrupper på området og lignende (se i øvrigt Keinicke & Han-

sen 2009).

Brugerne er bl.a. blevet involveret gennem en såkaldt superbrugerordning. Denne ordning

går ud på, at værestedsbrugere træner andre værestedsbrugere i specifikke aktiviteter ell er

påtager sig en grad af ansvar for fællesaktiviteter (fx deltagelse i idrætsstævner og ferieop-

hold) og dermed indtager en funktion som rollemodel.

Uddannelsen af superbrugere har været set som nødvendig for, at de holdbaserede aktivite-

ter kan fortsætte efter projektets ophør. Det er derfor også været vigtigt for værestederne at

sørge for løbende at uddanne nye superbrugere.

Eksempler på holdbaserede aktiviteter er IT-kurser og undervisningsforløb omkring sundhed:



IT-kursus:

Gennem kurset bliver borgerne opkvalificeret i forhold til digital kommunikati-

on, herunder kommunikation med offentlige myndighed og anvendelse af Nemid og net-

bank.

Undervisningsforløb omkring sundhed:

I små hold diskuterer borgerne sundhed og trivsel,

og det følges op af motionsaktiviteter. Misbrugsmedarbejderen medvirker.



3.3

Udfordringer i implementeringen af samarbejdsmodellen

Det fremgår af evalueringen, at der generelt set har været mindre efterspørgsel efter de nye

indsatser på værestederne end oprindeligt antaget. Der har dog i den sidste del af projektpe-

rioden overordnet set været en større efterspørgsel blandt borgerne end ved projekternes

start. I alt 561 registrerede borgere har været omfattet af de fremskudte kommunale indsat-

ser.

Dette er et mindre antal borgere, end de tre projektkommuner oprindelig i deres pro-

jektansøgninger antog, at der ville være.

En umiddelbar læring af dette er, at indsatser af denne karakter tager tid at implementere.

Man kan ikke forvente en stor efterspørgsel blandt borgere efter fremskudte kommunale ind-

satser på væresteder i begyndelsen af en sådan indsats. Analysen af udviklingen i efte r-

spørgslen efter indsatsen i løbet af projektperioden viser da også, at efterspørgslen generelt

har været stigende i indsatsperioden (se kapitel 4).

I forhold til konkrete udfordringer i implementeringen af samarbejdsmodellen peger de invol-

verede medarbejdere på navnlig to forhold, der har gjort det vanskeligt at nå samarbejdsmo-

dellens mål om at udvikle en bedre hjælp og støtte til de socialt udsatte borgere:



Den fremskudte misbrugsindsats har været for snævert defineret fra projekternes start

Der har været en uklar rollefordeling i den styrkede SKP-ordning.

Dertil kommer et antal borgere (i størrelsesordenen 10-20% af de registrerede borgere), som ikke er

blevet registreret i projektet, jfr. kap. 2.

I deres oprindelige projektansøgningerne antog kommunerne, at indsatserne ville omfatte ca. 1000 borge-

re. Haderslev Kommune forventede, at indsatserne ville omfatte ca. 250 borgere, mens Holstebro og

Odense Kommuner forventede henholdsvis ca. 200 borgere og ca. 550 borgere.

Den fremskudte misbrugsindsats har været for snævert defineret fra projekternes

start

Det fremgår af interviewene, at den fremskudte misbrugsindsats kunne have været defineret

knapt så snævert, og dette kunne have øget behovet for denne type indsats omkring være-

stederne.

Det er blevet fremhævet, at der ikke har været så stor efterspørgsel på værestederne efter

misbrugsmedarbejderen som forventet, og at dette kan hænge sammen med, at misbrug er

et vanskeligt felt at arbejde inden for. Flere er i undersøgelsen inde på, at en løsning på dette

kunne være at anlægge et bredere og mere sundhedsorienteret fokus, hvor misbrugsproble-

matikker inddrages som en integreret del af dette fokus:

Man kunne have gjort misbrugsindsatsen mere trivselsorienteret og helhedsorien-

teret fra start af, sådan at indgangen til borgernes misbrug/forbrug af rusmidler

starter med en snak om deres generelle trivselstilstand/situation. Herefter kommer

der (mere naturligt) også en snak om borgerens misbrug/forbrug af rusmidler.

(Kommunal projektleder)

Fremskudt misbrugsindsats kan med fordel italesættes og defineres mere bredt end det

snævre misbrugsfokus. Et misbrug er kendetegnet ved at være et forbrug, som medfører

sociale, fysiske og/eller psykiske problemer. Og alle disse problemfelter kunne være indga n-

gen til at nærme sig selve misbruget.

Det fremhæves i interviewene som en mere konstruktiv tilgang at have et fokus på helbreds-

problematikker mere bredt, og så italesætte og behandle misbrugsproblemer som en del af

en samlet helbredsdiskussion og en personlig helbredsstrategi for borgeren. Følgende forløb

illustrerer dette:

Samtalerne med borgeren fandt sted som en del af en holdbaseret aktivitet, hvor

hun gik med en borger, der så begyndte at tale om sit misbrug. Det at sidde an-

sigt-ansigt fungerer måske ikke ved den her borgergruppe. Så tænker de at der

kommer én med en løftet pegefinger... Det drejer sig om små ryk, der gør, at de

tænker mere på deres helbred og sundhed.

(Kommunal leder af misbrugsindsat-

sen)

Det fremgår i øvrigt af undersøgelsen (se kapitel 4), at borgerne generelt er meget tilfredse

med misbrugsindsatsen, og at også medarbejderne er positive i forhold til fagligheden i ind-

satsen.

Der har været en uklar rollefordeling i den styrkede SKP-ordning

I undersøgelsen er der flere medarbejdere og ledere i undersøgelsen, som peger på, at

SKP’ernes funktion med fordel kunne have været klarere defineret. SKP’ernes funktion og

rolle har været lidt uklar, særligt i forhold til værestedsmedarbejdernes rolle og funktion.

Derfor har SKP’erne typisk ikke været brugt så meget inden for samarbejdsmodellen, som

oprindelig antaget.

En løsning på dette kunne være at integrere SKP’erne mere i værestedernes tilbud, så det

bliver tydeligere, hvad SKP’erne kan bidrage med i forhold til borgerne:

Dette gælder dog ikke de SKP-funktioner, som man i Haderslev Kommune har ladet værestedsmedarbej-

derne varetage selv.

Styrket SKP vil i højere grad give mening hvis SKP indsatsen integreres på vær e-

stederne i flere timer, således at SKP ikke er en besøgsordning men en (fast) del af

værestedernes tilbud.

(Kommunal projektleder)

Konkret peges der på, at SKP medarbejdere med fordel kunne være på værestedet en hel

dag om ugen og på den måde blive mere integreret i værestederne og deres tilbud til mål-

gruppen. Det kræver typisk sammenhængende tid og en længere tidsperiode, hvis SKP’erne

skal opbygge en konstruktiv relation og kontakt til borgerne.

I undersøgelsen er der flere medarbejdere og kommunale ledere, som peger på, at der skulle

være en klarere udgående funktion i samarbejdsmodellen, da ikke alle borgere med behov

for indsatsen kommer på værestederne:

Der er stadigvæk borgere, der sidder i eget hjem. De får måske hjælp af hjemme-

plejen, men derudover ser de ingen. Disse borgere kunne det være interessant at

få kontakt med.

(Kommunal leder)

SKP’erne kunne have en klarere funktion i forhold til at få oparbejdet en positiv relation til

disse borgere og få dem motiveret til at indgå i værestedet og værestedets tilbud, herunde r

de fremskudte kommunale indsatser.

Haderslev Kommune har arbejdet med dette, og erfaringerne herfra er positive. Det er i H a-

derslev Kommune lykkes at få mange borgere omfattet af SKP-indsatsen, og det skyldes

bl.a., at SKP-funktionen har været varetaget af værestedsmedarbejderne, som har den dag-

lige og nære omgang med borgerne. SKP funktionen har for deres vedkommende grundlæg-

gende bestået i at opsøge borgere, som kunne have gavn at af komme på værestederne og

med behov for fremskudte kommunale indsatser. Deres funktion har været at

opsøge

borgere

og få borgerne

opsuget

i værestederne.

Følgende eksempel illustrerer, hvordan en styrket SKP-ordning kan bidrage til samarbejds-

modellen og samarbejdsmodellens mål at forbedre vilkårene for socialt udsatte borgere gen-

nem en fremskudt og borgerorienteret indsats:

Borgeren kommer ind på værestedet lige fra hospitalet, hvor han har været indlagt

og fået forskellig medicin med derfra. SKP-medarbejderen går hen til borgeren og

tilbyder sin hjælp. Medarbejderen tager borgeren med op på sygehuset og videre

til apoteket, og sammen finder de ud af, hvordan medicinen skal tages og den sp e-

cifikke dosis. Efterfølgende har SKP-medarbejderen, den fremskudte misbrugsbe-

handler, den sundhedsfaglige medarbejder og værestedet fået et samarbejde om-

kring borgeren, hvilket indbefatter ledsagelse til aftaler ved læge og sygehus. Bo r-

geren har med denne støtte formået at holde sig væk fra alkohol eller kun drukket

meget lidt.

(Uddrag fra casecbeskrivelse, SKP-medarbejder)

Samarbejdsmodellens virkninger

I dette kapitel vil vi se nærmere på samarbejdsmodellens virkninger. Kapitlet er baseret på

de medarbejder- og brugerregistreringsskemaer, der løbende er indsendt til KORA i projekt-

perioden. 561 borgere har været registreret som værende omfattet af de fremskudte kom-

munale indsatser i de tre projektkommuner. Der indgår i alt 509 brugerskemaer og 902 med-

arbejderskemaer i beregningerne.

Resultaterne fra registreringsskemaerne er illustreret i form af søjlediagrammer. I alle søjl e-

diagrammer indgår den samme skala gående fra ”I meget lav grad” til ”I meget høj grad”. ”I

meget lav grad” er tildelt værdien 1, mens ”I meget høj grad” er tildelt værdien 5. Den ge n-

nemsnitlige besvarelse for relevante grupper (fx sagsbehandlere) er beregnet og illus treret i

figuren med en søjle. Jo højere søjlen er, i jo højere grad har den pågældende gruppe svaret

bekræftende på spørgsmålet.

I kapitlet indgår derudover udsagn fra den kvalitativt orienterede spørgeskemaundersøgelse,

hvor alle involverede medarbejdere i indsatsen og ledere, har haft mulighed for at give ud-

tømmende besvarelser om deres oplevelse af indsatsens elementer. Endelig er der også med-

taget udsagn fra borgerinterview.

4.1

Virkninger i forhold til målgruppen for indsatsen

Samlet set viser evalueringen, at de fremskudte indsatser betyder, at man kommer tidligere i

kontakt med målgruppen for indsatsen end ved en traditionel indsats. Det gælder særligt for

sagsbehandlerne og i mindre grad for medarbejdere i misbrugsindsatsen og SKP’ere. Samti-

dig ses det, at man gennem indsatsen får en bredere kontakt til borgeren, da dele af kom-

munen, som ikke tidligere har haft kendskab til borgeren, med den fremskudte indsats får

etableret en kontakt.

Målgruppen for indsatsen er dels eksisterende værestedsbrugere, som vil profitere af en me-

re koordineret og sammenhængende støtte i forhold til at forbedre deres samlede situation.

Derudover er målgruppen dog også borgere, der hører under målgruppen for værestederne,

men som ikke hidtil har benyttet værestederne og ikke har modtaget kommunalt støttende

indsatser.

I evalueringen har vi således set på, hvorvidt det er lykkedes med indsatsen at få kontakt

med borgere, som kommunen – eller dele af kommunen – ikke kendte til i forvejen, og som

har behov for en kommunalt støttende indsats. Nedenfor ses medarbejdernes vurdering af, i

hvor høj grad de før den styrkede indsats på værestederne havde kendskab til borgerne.

Som nævnt i afsnit 1.3. om undersøgelsens metode er ikke alle borgere, der har været omfattet af indsat-

serne, blevet registreret. De registrerede borgere anses dog for at være dækkende for samtlige borgere,

der har indgået i projekterne.

Figur 4.1

Medarbejderes forudgående kendskab til borgerne i perioden september 2014 til

maj 2016

I meget høj grad

3,65

3,60

3,57

3,39

I meget lav grad

SKP (eller anden

støtteperson)

(n=170)

Sagsbehandler*

(n=536)

Misbrugsbehandler

(n=138)

I alt

(n=844)

Note: * ”Sagsbehandler” omfatter både sagsbehandlere på jobcentre og sagsbehandlere på socialområdet. Svarkat e-

gorien ”Ved ikke” er frasorteret. Tallene er gennemsnit for de tre kommuners medarbejderes vurdering på en

skala fra 1 (meget lav grad) til 5 (meget høj grad).

Som det ses af ovenstående figur har indsatsens medarbejdere overvejende et forudgående

kendskab til de borgere, der har været en del af indsatsen. På skalaen fra 1 til 5 ligger den

gennemsnitlige besvarelse for alle medarbejdergrupper på mellem 3 til 4, svarende til at

medarbejderne typisk har svaret ”I neutral grad” (3 på skalaen) eller ”I høj grad” (4 på sk a-

laen). En medarbejder i misbrugsindsatsen forklarer det på følgende måde:

Langt de fleste borgere er kendt af kommunen i forvejen, men med indsatsen er

det lykkedes at få nye problematikker frem i dagslyset. Relationen har gjort, at

borgerne er fremkommet med problemer, som de ellers ikke har bedt om hjælp til

at få løst.

(Medarbejder i misbrugsindsatsen)

Et gennemgående træk er, at borgerne, som har været omfattet af den styrkede indsats på

værestederne, typisk har været kendt af dele af kommunen i forvejen. Men med den styrke-

de og fremskudte indsats kommer borgeren også i kontakt med andre dele af kommunen,

som ikke har kendt borgeren i forvejen. Som citatet ovenfor illustrerer, har en misbrugsmed-

arbejder oplevet, at man med den nye indsats er kommet i kontakt med en borger, der har

været kendt i dele af kommunen, men som også har haft et behov for misbrugsbehandling,

og som hidtil ikke har været omfattet af den kommunale misbrugsbehandling.

I evalueringen er der også blevet set på, hvorvidt den styrkede indsats på væresteder har

medført, at man fra kommunens side er kommet tidligere i kontakt med borgere med behov

for støtte, end det ellers har været tilfældet. Nedenstående figur viser medarbejdernes vur-

dering af, i hvor høj grad indsatsen har skabt en tidligere kontakt til borgerne.

Medarbejderne har generelt haft svært ved at svare på dette spørgsmål. Der har været tvivl om, hvad det

vil sige at have kendskab til en borger, og hvordan medarbejderen skal svare, hvis dele af kommunen har

haft et kendskab til borgeren i forvejen.

Figur 4.2

Medarbejdernes vurdering af, i hvor høj grad indsatsen har skabt tidligere kontakt

til borgerne i perioden september 2014 til maj 2016

I meget høj grad

5,00

4,12

4,00

3,10

3,00

3,84

3,85

2,00

I meget lav grad

1,00

SKP (eller anden

støtteperson)

(n=166)

Sagsbehandler*

(n=504)

Misbrugsbehandler

(n=125)

I alt

(n=795)

Note: * ”Sagsbehandler” omfatter både sagsbehandlere på jobcentre og sagsbehandlere på socialområdet. Svarkat e-

gorien ”Ved ikke” er frasorteret. Tallene er gennemsnit for de tre kommuners medarbejderes vurdering på en

skala fra 1 (meget lav grad) til 5 (meget høj grad).

Figuren illustrerer, hvordan de forskellige medarbejdergrupper har svaret på spørgsmålet om,

i hvor høj grad indsatsen har skabt tidligere kontakt til borgeren, end der ellers ville have

været tilfældet. Den gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (”I meget lav grad”) til 5 (”I

meget høj grad”) varierer mellem 3,1 og 4,1.

Den generelle vurdering blandt medarbejderne er, at man gennem projektet tidligere er

kommet i kontakt med flere relevante borgere, end det ellers ville have været tilfældet. Det

er særligt fra sagsbehandlernes side, at man vurderer dette, mens det i mindre grad gælder

medarbejdere i misbrugsindsatsen og i markant mindre grad SKP’ere. Dette er ikke helt ove r-

raskende, da sagsbehandlere tidligere ikke har haft en fremskudt og opsøgende funktion,

mens SKP’ere tidligere typisk har haft opsøgende funktioner som en del af deres arbejdsfun k-

tion.

Placeringen på værestedet har for sagsbehandlerne betydet, at de er kommet i tættere kon-

takt med borgerne, og det har resulteret i en række nye henvendelser fra borgere, som føl-

gende citat også illustrerer:

Borgerne på værestedet har omtalt tilbuddet over for andre borgere, der efterføl-

gende har kontaktet projektet. Det har betydet en tidlig kontakt og har bevirket, at

der kunne tages hånd om borgerens problemer på et tidligt tidspunkt.

(Fremskudt

sagsbehandler)

Indsatsens placering på værestederne øger tilgængeligheden og skaber et kendskab og tillid,

der gør, at borgerne i højere grad henvender sig til sagsbehandlerne end tidligere. Men det

tager tid at skabe kendskab og tillid, som også følgende væresteds-medarbejder understre-

ger:

Det tager meget lang tid at få skabt en relation og opnå tillid til de udsatte borg e-

re. Det strækker sig over flere år, inden der virkelig skabes en god kontakt.

(Være-

stedsmedarbejder)

Generelt er de fremskudte medarbejdere meget opmærksomme på, at det netop tager tid at

blive accepteret og opnå tillid blandt borgerne i målgruppen for indsatsen. Flere medarbejd e-

re betoner, at det kræver, at man som medarbejder er kommet fast på et værested gennem

en længere periode, og at man bevidst arbejder på at få opbygget en tillid blandt borgerne.

Dette udtrykkes også i følgende udsagn fra en medarbejder i misbrugsindsatsen:

Det at jeg kommer fast og har gjort det længe, gør, at de er trygge ved mig, og at

nogen pludselig selv henvender sig, som ellers tidligere ikke lige har haft ove rskud

til at tale med en anden.

(Medarbejder i misbrugsindsatsen)

4.2

Oplevelsen af indsatsen fra et borgerperspektiv

Samlet set viser evalueringen, at borgerne er meget positive over for indsatsen. Borgerne

oplever generelt, at det er meget positivt, at de fremskudte indsatser er på værestederne. De

føler sig mere trygge og tilpasse i samtalerne, og de oplever, at samtaler kommer på de ri g-

tige tidspunkter og drejer sig om forhold, der er vigtige for dem.

I evalueringen er der således blevet set på, hvorvidt samtalernes placering på værestederne

har bidraget positivt til samtalen set fra borgerens synspunkt. Nedenstående figur viser, i

hvor høj grad borgerne finder det positivt, at samtalen er foregået på værestedet, og hvor-

vidt de følte sig trygge og tilpasse i løbet af samtalen:

Figur 4.3

Borgernes vurdering af samtalens placering på et værested og oplevelse af tryg-

hed i samtalen i perioden september 2014 til maj 2016

I meget høj grad

5,00

4,35

4,00

4,35

I hvor høj grad følte du det

positivt at samtalen var på

værestedet?

(n=566)

I hvor høj grad følte du dig tryg

og tilpas i løbet af samtalen?

(n=599)

3,00

2,00

I meget lav grad

1,00

Note: Svarkategorien ”Ved ikke” er frasorteret. Tallene er gennemsnit for borgernes vurdering på en skala fra 1 (m e-

get lille grad) til 5 (meget høj grad).

Figuren illustrerer, hvordan borgerne har svaret på spørgsmålene om, i hvor høj grad de følte

det som positivt, at samtalen var på værestedet, og i hvor høj grad de følte sig trygge og

tilpasse i samtalen. Den gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (”I meget lav grad”) til

5 (”I meget høj grad”) er i begge tilfælde på 4,35.

Det fremgår af figuren, at borgerne i høj grad og i meget høj grad oplever, at det er positivt,

at samtalerne foregår på værestedet, og at de føler sig trygge og tilpasse i løbet af samtalen.

Dette er et helt generelt mønster, og der er ikke markante forskelle mellem kommunerne

eller i forhold til, hvilken type kommunal medarbejder, de har haft en samtale med.

Generelt fremgår det, at samtalerne både kan foregå i værestedernes almindelige opholdslo-

kaler og i tilstødende lokaler, hvis det vurderes, at det er mere hensigtsmæssigt. I de gen-

nemførte borgerinterview bekræftede borgerne, at når samtalerne drejede sig om mere pri-

vate og personlige ting, så foregik dette i et særskilt rum. En borger gav desuden udtryk for,

at medarbejderne fra kommunen tog sig bedre tid og var mere imødekommende, når samta-

lerne fandt sted på værestederne frem for på kommunen.

En værestedsmedarbejder er i det følgende udsagn inde på det samme forhold:

Den kommunale medarbejder, der arbejder på værestedet opleves mere smidig,

imødekommende, rummelig, kontaktbar, end den samme medarbejder udstrå-

ler ved kontakt på kommunens matrikel.

(Værestedsmedarbejder)

Værestedet vurderes typisk meget positivt som en ramme omkring samtaler med borgerne

omkring sager med kommunen, misbrugsindsats m.m. Flere er inde på, at rammerne er mere

uformelle, og det skaber en mere tillidsfuld og mere direkte menneskelig kontakt:

Muligheden for at møde en sagsbehandler på værestedet har betydet, at rammerne

har været tillidsbaserede, og relationen er foregået på et mere menneskeligt ni-

veau. Det har været grunden til, at projektet er en succes.

(Fremskudt sagsbe-

handler)

Borgeren oplever, at det er lettere at snakke med kommunen på borgerens trygge

værested. Tidsperspektivet og medmenneskeligheden er i fokus. Her er du ikke et

nummer, der er ikke en kø efter dig, og der er den tid, der skal til, for at borgeren

føler sig set og hørt.

(Værestedsleder)

Ser man på borgernes vurdering af indholdet af samtalerne og timingen af samtalerne, så

fortsætter det positive billede.

Den nedenstående figur viser borgernes vurdering af, i hvor høj grad de syntes, at samtalen

handlede om det, der var vigtigt for dem, og i hvor høj grad samtalen kom på det rigtige

tidspunkt. Tallene er gennemsnit af borgernes besvarelser i de tre kommuner.

Figur 4.4

Borgernes vurdering af samtalens indhold og timing i perioden september 2014 til

maj 2016

I meget høj grad

5,00

4,34

4,00

4,26

I hvor høj grad synes du at

samtalen drejede sig om det, der

var vigtigst for dig?

(n=600)

I hvor høj grad synes du at

samtalten kom på det rigtige

tidspunkt for dig?

(n=597)

3,00

2,00

I meget lav grad

1,00

Note: Svarkategorien ”Ved ikke” er frasorteret. Tallene er gennemsnit for borgernes vurdering på en skala fra 1 (me-

get lav grad) til 5 (meget høj grad).

Figuren illustrerer, hvordan borgerne har svaret på spørgsmålene om, i hvor høj grad de s y-

nes, at samtalen drejede sig om vigtige forhold, og i hvor høj grad de synes, at samtalen

kom på det rigtige tidspunkt for dem. Den gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (”I

meget lav grad”) til 5 (”I meget høj grad”) er på mellem 4,26 og 4,34.

Det fremgår af figuren, at borgerne helt overvejende mener, at samtalerne drejede sig om

det, der var vigtigst for dem, og at samtalerne kom på det rigtige tidspunkt for dem. Dette er

et generelt mønster på tværs af kommunerne, og der er ikke markante forskelle i forhold til,

hvilken type kommunal medarbejder, de har haft en samtale med.

Følgende eksempel fra en medarbejder i misbrugsindsatsen på et borgerforløb illustrerer, at

kontinuerlig tilstedeværelse og tillid er vigtigt i forhold til at opbygge en relation, hvor samta-

lerne kommer til at dreje sig om det, der er vigtigst for borgernes liv og velbefindende:

Jeg har haft kontakt med den samme mand gennem de 1�½ år, hvor jeg er kommet

på værestedet. Der har jeg fulgt med i hans liv, i hans op- og nedture. Og det er

i samarbejde med det faste personale lykkedes at få denne mand i behandling og

mere besluttet på at leve et liv uden alkohol.

(Medarbejder i misbrugsindsatsen)

I et borgerinterview var en borger inde på det samme grundlæggende forhold. Ifølge borg e-

ren kan det være grænseoverskridende at tale om sit misbrug, så det kræver en høj grad af

tillid at åbne op i forhold til dette. En del af baggrunden for dette er det mistillidsforhold, der

var blevet opbygget mellem borgeren og kommunen, som betød, at det tog tid og gentagne

kontakter at overvinde dette og påbegynde samtaler med en kommunal medarbejder o m-

kring misbruget. Værestedets uformelle rammer var, ifølge borgeren, med til at skabe en god

relation og ”give kommunen et menneskeligt ansigt”.

Et andet væsentligt spørgsmål er, om samarbejdsmodellen kræver en længere indkøring set

fra et borgerperspektiv? I det følgende har vi undersøgt dette spørgsmål ved at se på udvik-

lingen i brugernes samlede vurdering af indsatsen fra projektets indledende udviklingsfase

over den efterfølgende afprøvningsfase og til den endelige driftsfase:

Figur 4.5

Borgernes samlede vurdering af indsatsen inddelt i projektets tre faser

I meget høj grad

5,00

4,41 4,39 4,29 4,36

4,00

4,15 4,05

4,45

4,22

4,38

4,66

4,25

4,43

3,00

2,00

I meget lav grad

1,00

Udviklingssfasen

(n=34)

Odense

Holstebro

Afprøvningsfasen

(n=283)

Haderslev

Fuld driftsfase

(n=325)

I alt

Note: Svarkategorien ”Ved ikke” er frasorteret. Tallene er gennemsnit for borgernes vurdering på en skala fra 1 (m e-

get lav grad) til 5 (meget høj grad). Borgernes samlede vurdering er en sammenlægning af fire tilfredsheds-

spørgsmål til borgeren omkring indsatsen. Udviklingsfasen er fra september -december 2014, afprøvningsfasen

er 2015, mens den fulde driftsfase er fra januar til maj 2016.

Borgernes samlede vurdering af indsatsen er på en skala fra 1 (”I meget lav grad”) til 5 (”I

meget høj grad”) gennemgående på mellem 4 og 5 i hele projektperioden. Det fremgår altså

af figur 4.5., at borgernes samlede vurdering af indsatsen har ligget på et nogenlunde stabilt

og højt niveau fra september 2014 til maj 2016. Der har altså ikke været en signifikant sti g-

ning i borgernes tilfredshed med indsatsen i projektperioden. Samtidig fremgår det dog, at

efterspørgslen efter indsatsen er øget markant i løbet af projektperioden. Samlet set viser

dette, at indsatsen må forventes at have en længere indkøringsperiode, før den kan fungere i

fuld drift.

4.3

Oplevelsen af indsatsen fra et medarbejderperspektiv

Samlet set viser evalueringen, at oplevelsen af indsatsen fra et medarbejderperspektiv er

positiv. Overordnet giver medarbejderne udtryk for, at relationen til borgerne styrkes med de

fremskudte indsatser på værestederne. Samtidig giver medarbejderne udtryk for, at udred-

ningen af borgerne og den faglige indsats også styrkes. Dette gælder navnlig medarbejderne

i misbrugsindsatsen og sagsbehandlerne og i mindre grad SKP’erne.

I evalueringen har der således været fokus på, hvorvidt de fremskudte indsatser har gavnet

relationen til borgerne. Nedenstående figur viser medarbejdernes vurdering af, i hvor høj

grad det styrker relationen til borgeren, at samtalen er foregået på værestedet.

Figur 4.6

Medarbejdernes vurdering af, i hvor høj grad det styrker relationen til borgeren, at

samtalen foregik på værestedet i perioden september 2014 til maj 2016

I meget høj grad

5,00

4,18

4,00

3,32

3,00

2,00

1,00

SKP (eller anden

støtteperson)

(n=143)

Sagsbehandler*

(n=323)

4,42

4,12

I meget lav grad

Misbrugsbehandler

(n=137)

I alt

(n=603)

Note: * ”Sagsbehandler” omfatter både sagsbehandlere på jobcentre og sagsbehandlere på socialområdet. Svarkat e-

gorien ”Ved ikke” er frasorteret. Tallene er gennemsnit for de tre kommuners medarbejderes vurdering på en

skala fra 1 (meget lav grad) til 5 (meget høj grad).

Figuren illustrerer, hvordan de forskellige medarbejdergrupper har svaret på spørgsmålet om,

i hvor høj grad det har styrket relationen til borgerne, at samtalen er foregået på værestedet.

Den gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (”I meget lav grad”) til 5 (”I meget høj

grad”) varierer mellem 3,3 til 4,4.

Ovenstående figur viser, at medarbejderne generelt mener, at det styrker relationen til bor-

gerne, at samtalerne foregår på værestederne. SKP møder i mange tilfælde borgeren uden

for værestedet, og det afspejler sig i, at de i lidt mindre grad end de øvrige medarbejder-

grupper vurderer, at det styrker relationen til borgeren, at samtalen fungerer på værestede r-

ne. Medarbejdere i misbrugsindsatsen finder i særlig grad, at det styrker relationen til bor-

gerne, at samtalerne foregår på værestederne, og også sagsbehandlere giver i høj grad ud-

tryk for dette.

I forhold til misbrugsindsatsen giver en medarbejder i misbrugsindsatsen i det følgende u d-

tryk for, at relationen til borgerne er helt afgørende for indsatsen, og at indsatsens placering

på værestedet hjælper med til at styrke relationen:

Det faktum, at jeg fast er tilstede en gang hver uge, er med til at skubbe til pro-

cessen med, at borgeren får den nødvendige tillid til, at de indvier én i problemer-

ne. I starten oplevede jeg, at borgerne anså mig som en, der kom fra kommunen,

og dermed én, som ville holde øje med dem. Denne væren på vagt, ser jeg ikke, er

der længere. Til gengæld har borgerne fundet ud af, hvordan jeg kan hjælpe dem

med at finde rundt i kommunens tilbud.

(Medarbejder i misbrugsindsatsen)

En sagsbehandler giver i det følgende udtryk for, at tilstedeværelsen på værestederne giver

en anden type kontakt til borgerne. Man er mere tilgængelig som sagsbehandler, og det b e-

tyder, at borgeren i højere grad opsøger sagsbehandleren:

Min oplevelse er, at jeg får en anden kontakt til borgeren på værestedet, den er

ikke dårligere eller bedre, men bare en anden. Borgerne kommer gerne flere gange

i forhold til råd og vejledning og hjælp, og det oplever jeg positivt.

(Fremskudt

sagsbehandler)

Tilstedeværelsen på værestederne kan altså medvirke til, at borgeren i højere grad får kend-

skab til og får tilbudt de muligheder for støtte, som kommunen har til rådighed, hvilket alt i

alt kan styrke den behandling eller hjælp, den enkelte borger modtager. Tilstedeværelsen på

værestederne og den større tilgængelighed giver blandt andet medarbejderne gode mulighe-

der for at tage fat i ”dagens krise” og borgerens ”her og nu-behov”.

Evalueringen har også set på, hvorvidt det styrker udredningen og den faglige indsats, at

samtalerne finder sted på værestederne:

Figur 4.7

Medarbejdernes vurdering af, i hvor høj grad det styrker udredningen og den fag-

lige indsats, at samtalen og kontakten er foregået på værestedet i perioden se p-

tember 2014 til maj 2016

I meget høj grad

5,00

4,00

3,08

3,00

2,00

1,00

SKP (eller anden

støtteperson)

(n=142)

Sagsbehandler*

(n=507)

3,74

4,35

3,82

I meget lav grad

Misbrugsbehandler

(n=136)

I alt

(n=785)

Note: * ”Sagsbehandler” omfatter både sagsbehandlere på jobcentre og sagsbehandlere på socialområdet. Svarkate-

gorien ”Ved ikke” er frasorteret. Tallene er gennemsnit for de tre kommuners medarbejderes vurdering på en

skala fra 1 (meget lav grad) til 5 (meget høj grad).

Figuren illustrerer, hvordan de forskellige medarbejdergrupper har svaret på spørgsmålet om,

i hvor høj grad det styrker udredningen og den faglige indsats, at samtalen og kontakten er

foregået på værestedet. Den gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (”I meget lav

grad”) til 5 (”I meget høj grad”) ligger mellem 3,08 og 4,35.

Det ses af figuren, at det særligt er medarbejderne i misbrugsindsatsen, som vurderer, at det

styrker udredningen og den faglige indsats, at samtalen og kontakten har fundet sted på

værestederne. Sagsbehandlerne har også en meget positiv opfattelse af dette, selvom den er

på et lidt lavere niveau, end tilfældet er for medarbejderne i misbrugsindsatsen. SKP-

funktionen mener i mindre grad, at det styrker den faglige indsats og udredning, at indsatsen

foregår på værestederne.

I forhold til misbrugsindsatsen lægger medarbejderne på området meget vægt på, at nærhe-

den til borgerne med misbrugsproblemer er vigtig, og at værestedet er en god ramme for at

skabe en nærhed til borgeren. I nedenstående udtrykker en medarbejder i misbrugsindsat-

sen, hvordan det faglige udredningsarbejde i høj grad er afhængigt af indsatsens placering på

værestederne:

Hvis indsatsen ikke finder sted på værestederne, vil der gå længere tid, inden der

bliver taget hånd om problemerne, da de personer, der hjælper hermed, så sidder

på et kontor et andet sted i byen. Borgerne er til tider meget behovsstyrede, så

når de ser mig på værestedet, kommer de lige i tanker om et problem, de har, og

kan derfor henvende sig her og nu. En henvendelse, som sandsynligvis ikke ville

være kommet, hvis jeg var på et kontor på kommunen.

(Medarbejder i misbrugs-

indsatsen)

I forhold til sagsbehandlerne lægger de også vægt på nærhed til borgeren som grundlag for

iværksættelsen af en relevant faglig indsats. Samtidig lægges også vægt på, at borgerne i

mange tilfælde har haft en forudgående negativ indstilling til kommunen og sagsbehandlerne,

og det har taget tid at overvinde:

Mange af dem, jeg har haft kontakt til, har ikke tidligere de bedste erfaringer med

kommunen, så det at vi kommer til dem, tror jeg, betyder noget i samarbejdet.

(Fremskudt sagsbehandler)

Jeg har også skullet redefinere min rolle som sagsbehandler, have en anden til-

gang til borgerne og måske ikke være så jobcentermedarbejderagtig.

(Fremskudt

sagsbehandler)

Det har været afgørende, at vi som sagsbehandlere har haft mulighed for (…) at

møde borgeren der, hvor borgeren er, at der er et tillidsfuldt rum, hvor der

er mulighed for at agere inden for rammer, hvor den enkelte bliver hørt.

(Frem-

skudt sagsbehandler)

SKP’ere har i deres normale jobfunktion typisk en række opsøgende funktioner og er tættere

på de miljøer, som borgerne færdes i til dagligt. Derfor er det ikke umiddelbart så overra-

skende, at netop denne medarbejdergruppe giver udtryk for, at den styrkede indsats på v æ-

restederne ikke i så høj grad har styrket deres relation til borgerne og dere s faglige indsats

over for borgerne.

Et andet og væsentligt spørgsmål er, hvorvidt medarbejdernes vurdering af udbyttet af sa m-

talerne har ændret sig fra projektets start til slutningen af projektet, hvor samarbejdsmode l-

len har været fuldt indfaset. Dette fremgår af følgende figur:

Figur 4.8

Medarbejdernes vurdering af, i hvor høj grad det har styrket relationen og den

faglige udredning, at samtalen og kontakten er foregået på værestedet opdelt i

projektets tre faser

I meget høj grad

5,00

4,33

4,00

3,25

3,00

2,60

3,81

3,22

3,73

3,56

3,87

4,01 4,00

4,60

4,20

2,00

I meget lav grad

1,00

Udviklingssfasen

(n=65)

Odense

Holstebro

Afprøvningsfasen

(n=352)

Haderslev

Fuld driftsfase

(n=420)

I alt

Note: Svarkategorien ”Ved ikke” er frasorteret. Tallene er gennemsnit for medarbejdernes vurdering på en skala fra 1

(meget lav grad) til 5 (meget høj grad). Medarbejdernes samlede vurdering er en sammenlægning af to spørgsmål

omkring indsatsen. Udviklingsfasen er fra september-december 2014, afprøvningsfasen er 2015, mens den fulde

driftsfase er fra januar til maj 2016.

Figuren illustrerer, hvordan de forskellige medarbejdergrupper i henholdsvis udviklings-, af-

prøvnings- og driftsfasen har svaret på spørgsmålet om, i hvor høj grad det styrker udred-

ningen og den faglige indsats, at samtalen og kontakten er foregået på værestedet . Den

gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (”I meget lav grad”) til 5 (”I meget høj grad”) er

på mellem 2,6 og 3,81 i den første projektfase, mens den er på mellem 4,0 og 4,6 i den sid-

ste projektfase.

Det ses af figuren, at de fremskudte medarbejdere vurderer, at den faglige udredning og

relationen til borgeren er blevet væsentligt forbedret i projektperioden fra september 2014

frem til maj 2016. Dette viser, at samarbejdsmodellen kræver en vis indkøringsperiode, før

de faglige gevinster ved indsatsen kan realiseres.

4.4

Oplevelse af samarbejdet på tværs blandt medarbejderne

Samlet set viser evalueringen, at samarbejdet mellem medarbejderne i indsats omkring bor-

geren og borgerens situation har været afgørende for samarbejdsmodellen. Det har navnlig

været samarbejdet mellem de fremskudte kommunale medarbejdere og værestederne, som

har været et omdrejningspunkt. Samarbejdet har haft udfordringer, men tværgående disku s-

sioner omkring værdien af et samarbejde i navnlig i de forskellige implementeringsteam har

markant forbedret samarbejdet.

Der har i evalueringen således været et fokus på, hvordan medarbejderne, der har været

involveret i den styrkede sociale indsats på værestederne, vurderer samarbejdsforholdene.

Nedenstående figur viser, i hvor høj grad samarbejdet på tværs af de forskellige fagligheder,

ifølge medarbejderne selv, har spillet en positiv rolle i forhold til samtaler med borgeren og i

forhold til borgerens situation.

Figur 4.9

Medarbejdernes vurdering af, hvorvidt samarbejdsforholdene spillede en positiv

rolle for arbejdet med borgerne i perioden september 2014 til maj 2016

I meget høj grad

5,00

4,00

3,00

2,00

1,00

... at der er et

- ... at der er et

samarbejde omkring samarbejde omkringsamarbejde omkring samarbejde omkring

borgeren med

borgeren med SKP

borgeren med

værestedets

(n=475)

misbrugsbehandler sagsbehandlerne*

medarbejdere

(n=463)

(n=915)

(n=803)

3,71

3,22

3,27

3,26

I meget lav grad

Note: ” ”Sagsbehandlere” omfatter både sagsbehandlere på jobcentre og sagsbehandlere på socialområdet. ”Ved ikke”

er frasorteret. Tallene er gennemsnit for de tre kommuners medarbejderes vurdering på en skala fra 1 (meget

lav grad) til 5 (meget høj grad).

Figuren illustrerer medarbejdernes vurdering af, hvorvidt samarbejdsforholdene har spillet en

positiv rolle for arbejdet med borgerne. Den gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (”I

meget lav grad”) til 5 (”I meget høj grad”) er på mellem 3,22 og 3,71.

Figuren viser, at medarbejderne generelt vægter samarbejdet omkring borgeren positivt. Det

ses også, at samarbejdet omkring borgeren med medarbejderne på værestederne i særlig

grad vurderes at spille en positiv rolle i forhold til arbejdet med borgeren.

En kommunal leder fremhæver i det følgende, at værestederne er et væsentligt sted i mange

socialt udsattes liv, og det er vigtigt for de fremskudte indsatser at kunne møde borgerne på

værestederne:

Værestederne er et naturligt omdrejningspunkt og fast holdepunkt for mange ud-

satte – og det har styrket de fremskudte indsatser at kunne møde borgerne her.

Den fremskudte sagsbehandling og misbrugsindsats er hurtigt blevet adopteret af

medarbejdere og brugere af værestederne. SKP-indsatsen har traditionelt haft en

tæt tilknytning til de sociale væresteder og har på den måde disse som naturlig

arena.

(Kommunal leder)

Samarbejdet med værestedernes medarbejdere er afgørende for indsatsen. Indsatsen foregår

på værestederne, og det er værestedets medarbejdere, som har den kontinuerlige og mere

tætte relation til borgerne. Dette fremhæves også af en medarbejder i misbrugsindsatsen:

Vi har et stort samarbejde med værestedernes medarbejdere, da det er dem, som

kender borgeren bedst.

(Medarbejder i misbrugsindsatsen)

Der har dog også været nogle udfordringer i samarbejdet mellem kommunens fremskudte

medarbejdere og værestederne. Det tætte samarbejde har været nyt, og samarbejdsmodel-

len har i mange tilfælde udfordret værestedernes opfattelse af deres rolle og kommunens

rolle. Dette kommer bl.a. til udtryk i følgende udsagn fra en værestedsmedarbejder:

Jeg er i tvivl, om det er en god ide med misbrugsbehandlere på værestederne.

Borgerne ser det som et frirum, og vi gør meget for at motivere til behandling og

også følge borgeren til de første møder i behandlingen.

(Værestedsmedarbejder)

Spørger man borgeren selv, som man i evalueringen har gjort i form af brugerskemaerne, så

fremgår det dog, at borgerne helt overvejende er meget tilfredse med misbrugsmedarbejde r-

nes tilstedeværelse på værestederne. Borgerne giver udtryk for, at det i meget høj grad er

positivt, at samtalerne med misbrugsmedarbejderne foregår på værestederne (se kapitel

4.2.).

De fremskudte medarbejdere har også i en række tilfælde oplevet forbehold fra værestede r-

nes side, og dette er da også blevet taget op til diskussion på flere møder i de forskellige

implementeringsteam. En fremskudt sagsbehandler udtrykker det på følgende måde:

Mange borgere er forudindtagede i forhold til socialrådgivere fra kommunen, og

min oplevelse er, at mange væresteder støtter dem i den opfattelse. Så det er bå-

de medarbejderne og borgerne på værestederne, man skal skabe en relation til.

(Fremskudt sagsbehandler)

Møderne i de forskellige implementeringsteam har dog været stærkt medvirkende til, at sa-

marbejdsrelationen mellem værestederne og de fremskudte kommunale indsatser er blevet

væsentligt forbedret i løbet af projektperioden. Møderne har også medvirket til et forbedre

samarbejdet mellem kommune og private væresteder og mellem værestedernes indbyrdes.

Et eksempel på det forbedrede samarbejde er, at brugere fra et privat værested i Odense

Kommune har kommet på et kommunalt værested i den periode, hvor det private værested

havde sommerferielukket.

Diskussionen i de forskellige implementeringsteam – og underliggende arbejdsgrupper – har

grundlæggende givet en meget bedre indsigt i og forståelse for det arbejde, som de forskelli-

ge medarbejdergrupper udfører. Samtidig er der blevet etableret en opfattelse af et fælles

mål, som alle medarbejdere deler i forhold til at hjælpe indsatsens målgruppe. En værested-

smedarbejder er inde på dette i det følgende udsagn:

Det har i høj grad påvirket det tværfaglige samarbejde, at kendskabet til de for-

skellige afdelinger er blevet tydeligere. Det gør, at det for fremtiden er lettere at

samarbejde omkring den enkelte borger.

(Værestedsmedarbejder)

Udover samarbejdet mellem de fremskudte medarbejdere og værestedets medarbejdere vur-

deres også samarbejdet mellem de fremskudte indsatser som værende positivt.

Grundlæggende lægges der vægt på at få et indgående kendskab til borgerne og et bredt

fagligt syn på borgeren og borgerens situation. Flere fremhæver dette samarbejde omkring

borgeren som helt afgørende for indsatsen:

Det tværfaglige samarbejde har været altafgørende for, at projektet har haft den

ønskede virkning. Vi har virkelig trukket på hinanden, for at få en ordentlig sag s-

behandling gennemført.

(Fremskudt sagsbehandler)

Det er afgørende at vi ansatte i indsatsen kan få direkte og hurtig kontakt til sam-

arbejdspartnere, som ligeledes er involveret i den enkelt borgers beskæftigelses-,

sociale- eller helbredsmæssige situation.

(Fremskudt sagsbehandler)

Helt overordnet har samarbejdsmodellen givet medarbejderne i indsatsen et større kendskab

til hinanden og hinandens kompetenceområder, og det har givet medarbejderne mulighed for

at tilrettelægge en bredere fagligt funderet indsats i forhold til borgerne.

Endelig har vi set på, hvorvidt medarbejdernes vurdering af samarbejdsforholdene har æ n-

dret sig i projektperioden:

Figur 4.10

Medarbejdernes vurdering af, hvorvidt samarbejdsforholdene spillede en positiv

rolle for arbejdet med borgerne opdelt i projektets tre faser

I meget høj grad

5,00

4,00

3,06

3,00

2,00

1,00

Udviklingssfasen

(n=47)

Afprøvningsfasen

(n=306)

Fuld driftsfase

(n=458)

2,95

3,92

3,58

3,26

3,47

I meget lav grad

Samarbejde med værestedsmedarbejderne

Samarbejde med indsatsens øvrige medarbejdere

Note: Svarkategorien ”Ved ikke” er frasorteret. Tallene er gennemsnit for medarbejdernes vurdering på en skala fra 1

(meget lav grad) til 5 (meget høj grad). Udviklingsfasen er fra september-december 2014, afprøvningsfasen er 2015,

mens den fulde driftsfase er fra januar til maj 2016.

Figuren illustrerer, hvordan medarbejderne i henholdsvis udviklings-, afprøvnings- og drifts-

fasen har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt samarbejdsforholdene har spillet en positiv

rolle for arbejdet med borgerne. Den gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (”I meget

lav grad”) til 5 (”I meget høj grad”) er på mellem 2,95 og 3,06 i den første projektfase, mens

den er på mellem 3,47 og 3,92 i den sidste projektfase.

Det ses af figuren, at samarbejdsforholdene, ifølge medarbejderne selv, er blevet stadig bed-

re i løbet af projektperioden fra september 2014 til maj 2016. Det bekræfter billedet af, at en

indkøring af samarbejdsmodellen tager en periode på minimum et år.

En opgørelse af projektudgifter til

samarbejdsmodellen

I dette kapitel præsenteres resultaterne fra en opgørelse af projektomkostningerne forbundet

med udvikling, afprøvning og drift af samarbejdsmodellen. Opgørelsen kan bruges til at få

indblik i, hvad det har kostet for de tre projektkommuner at iværksætte samarbejdsmodel-

lens indsatser og have samarbejdsmodellen i mere ordinær drift.

Opgørelsen fokuserer på de registrerede projektudgifter for de tre projektkommuner. Der er

en række meromkostninger forbundet ved at være en del af et satspuljeprojekt, herun der

deltagelse i en række møder, registrering af aktiviteter m.m. Dertil kommer, at projektkom-

munerne har fået tildelt et budget fra Socialstyrelsen til afholdelse af projektaktiviteterne , og

at projektudgifterne i et eller andet omfang er blevet tilpasset det tildelte budget. Dette be-

tyder, at opgørelsen af projektudgifter ikke direkte kan overføres til en mere ordinær drift ssi-

tuation. Analysen afspejler, hvad projektudgifterne har været for de tre kommuner i projekt-

perioden, og afspejler ikke nødvendigvis, hvad det vil koste for andre kommuner at iværk-

sætte en sådan indsats. Det har ikke været en del af evalueringsopgaven at belyse, i hvilket

omfang de nye indsatser i samarbejdsmodellen erstatter kommunernes hidtidige indsats på

området, eller om de nye indsatser ligger udover, hvad kommunen tidligere tilbød målgrup-

pen. I det omfang indsatserne helt eller delvist erstatter hidtidige indsatser til målgruppen,

har det ligeledes ikke været muligt at undersøge, hvad omkostningerne til sidstnævnte ind-

satser har været. Det betyder, at det er vanskeligt at svare på hvad nettoomkostningerne

ved de nye indsatser i samarbejdsmodellen er, hvis man tager højde for, at de potentielt kan

erstatte andre indsatser.

En styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats indebærer altså ikke nødvendigvis

en meromkostning for kommuner, som ønsker at iværksætte en sådan indsats. Projektkom-

munernes vurdering er, at de nye indsatser til en vis grad erstatter hidtidige indsatser til

målgruppen, og at en styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats efter en indkø-

ringsperiode ikke vil gå væsentligt ud over de eksisterende økonomiske rammer på området.

Samlet set viser analysen af projektudgifterne, at der er relativt store forskelle på kommu-

nernes samlede projektomkostninger og særligt deres enhedsudgifter til projektets forskellige

indsatser. Der kan være forskellige mulige forklaringer på disse forskelle mellem kommuner-

ne . Forskellene kan skyldes, at indsatserne ikke er tilrettelagt helt på samme måde og i

samme omfang i de forskellige kommuner, og det kan skyldes forskelle i produktivitet. Men

forhold som forskelligartet registreringspraksis og forskelle i omfanget af indsatsen på tværs

af kommunerne kan dog også være baggrunden for forskellene i kommunernes samlede pro-

jektomkostninger og enhedsudgifter. Det betyder, at der er stor usikkerhed om, i hvilket om-

fang de beregnede samlede projektomkostninger og enhedsudgifter er sammenlignelige på

tværs af kommunerne.

En beregning fra en projektkommune (Odense Kommune) viser dog, at antallet af udeblivelser fra samta-

ler med sagsbehandler fra jobcentret falder markant (fra 32 % til 14 % udeblivelser), så det er en indika-

tion af, at der kan være besparende elementer i denne form for indsats. Udeblivelser uden afbud er faldet

fra 13 % til 1,5 %. Der er dog en vis usikkerhed i denne beregning. Der laves ikke fremmødestatistik i

jobcentret i Odense Kommune. Beregningen er foretaget på baggrund af en stikprøvemåling ved en tilfæl-

dig sagsbehandler på Jobcentret, 37 timer om ugen, i maj måned 2016. Fremmøderegistreringerne fra

værestederne dækker perioden 01.02.16-30.06.16 i to væresteder.

De forskellige mulige forklaringer på forskellene i enhedsudgifter gennemgås i slutningen af kapitlet.

5.1

Opgørelsens metode

Analysen af projektudgifter er baseret på oplysninger om kommunernes tidsforbrug på for-

skellige indsatser i projektet, som er blevet registreret af kommunerne én gang hver måned i

løbet af projektperioden. Oplysningerne om tidsforbrug på projektet er kombineret med op-

lysninger om det gennemsnitlige lønniveau for forskellige medarbejdergrupper. Dermed har

vi kunnet beregne, hvilke omkostninger i kroner og øre, der er forbundet med projektets

forskellige indsatser. De anvendte gennemsnitslønninger er fra 2015 og stammer fra Odense

Kommune. Det er de samme lønoplysninger, der anvendes til omkostningsopgørelserne for

alle tre kommuner. Herved styrkes muligheden for sammenligninger på tværs af kommune r-

ne. Lønoplysningerne fra Odense Kommune er omregnet til timelønninger

regne de samlede udgifter til de forskellige indsatser inden for projektet.

for at kunne be-

De anvendte timelønninger for de forskellige medarbejderkategorier kan ses i tabel 5.1.

Tabel 5.1

Timelønninger anvendt i opgørelsen

Medarbejderkategori

SKP (inkl. social viceværtsfunktion)

Misbrugsbehandler

Sagsbehandler

Projektleder/projektmedarbejder

Værestedsmedarbejder/-leder

Timeløn i kr.

235,81

228,57

255,78

259,27

240,00

I opgørelsen belyser vi alene udgifter og enhedsudgifter forbundet med medarbejderes tid i

projektet. Øvrige omkostninger til fx lokaler, administrativt personale og diverse indkøb in d-

går ikke.

I opgørelsen skelnes mellem de tre grundlæggende faser i projektet:

•

Udviklingsfase – frem til og med 31.12.2014

Afprøvningsfase – frem til og med 31.12.2015

Fuld driftsfase – frem til og med 31.05.2016.

5.2

Projekternes samlede omkostninger

De tre kommuner har i løbet af projektperioden registreret i alt 32.126 timer på projektets

forskellige aktiviteter. Fordelingen af timerne på de forskellige indsatser og år kan ses i tabel

5.2. nedenfor.

Ved beregningen af timelønningerne er der taget udgangspunkt i et årligt timeantal på 1.635 timer (1.924

årlige timer fratrukket 6 ugers ferie samt helligdage i 2015). Lønningerne er inkl. pension.

Tabel 5.2

Kommunernes timeforbrug på projektets forskellige indsatser, 2014-2016

Projekt-

ledelse

Implemen-

teringsteam

Styre-

gruppe

Frem-

skudt

mis-

brugs-

indsats

296

1.095

794

2.184

Frem-

skudt

sagsbe-

handling

1.049

2.907

1.959

5.915

Styrket

SKP

Holdba-

serede

aktivite-

ter

371

3.952

1.612

5.934

Andet*

I alt

2014

2015

2016

I alt

2.507

4.676

2.114

9.297

1.104

421

184

1.708

157

1.069

2.337

978

4.383

1.099

1.068

386

2.552

7.521

16.544

8.061

32.126

Note: ”Andet” dækker øvrige udgifter, fx deltagelse i opkvalificering, hvor værestederne er kompenseret for deltag el-

se.

Beregningen af kommunernes samlede udgifter til projektet er foretaget ved at gange time-

tallet for de forskellige indsatser med den gennemsnitlige timeløn for de relevante medarbej-

derkategorier. For ”projektledelse”, ”implementeringsteam” og ”styregruppe” er alle timer

ganget med timelønnen for projektleder. Timerne under ”andet” er delt lige mellem he n-

holdsvis projektleder, værestedsmedarbejdere og øvrige medarbejdere.

Tabel 5.3. viser de beregnede udgifter til de forskellige indsatser i henholdsvis 2014, 2015 og

de første fem måneder af 2016.

Tabel 5.3

Kommunernes udgifter til projektets forskellige indsatser, 2014-2016. Kr. i faste

priser

Projekt-

ledelse

Imple-

ple-

mente-

rings-

team

147.073

56.107

24.455

227.634

Styre-

grup-

Frem-

skudt

misbrugs-

indsats

67.669

250.168

181.369

499.206

Frem-

skudt

sagsbe-

handling

268.312

743.416

501.067

1.512.795

Styrket

SKP

Holdbase-

rede

aktivite-

ter

89.018

948.360

386.760

1.424.138

Andet*

I alt

2014

2015

2016

I alt

649.895

1.212.345

548.096

2.410.336

3.532

12.527

4.798

20.857

252.031

550.959

230.617

1.033.607

271.712

263.892

95.298

630.902

1.749.242

4.037.773

1.972.460

7.759.475

Note: ”Andet” dækker øvrige udgifter, fx deltagelse i opkvalificering, hvor værestederne er kompenseret for deltagel-

se.

Tabellen viser, at der i alt er brugt ca. 7,8 mio. kr. på lønudgifter til kommunernes og være-

stedernes medarbejdere i projektet. Den største udgiftspost er projektledelse, som de tre

kommuner har brugt ca. 2,4 mio. kr. på. Derudover er en stor del af omkostningerne gået til

fremskudt sagsbehandling, holdbaserede aktiviteter og styrket SKP, der står for henholdsvis

1,5 mio. kr., 1,4 mio. kr. og 1 mio. kr. i løbet af projektperioden.

Ikke overraskende er det samlede ressourceforbrug mindre i 2014, hvor projektet var i en

udviklingsfase, end i 2015 og de første 5 måneder af 2016, hvor projektet i stigende grad har

været i en fuld driftsfase.

I tabel 5.4. nedenfor vises de beregnede omkostninger i løbet af den samlede projektperiode

opdelt på de tre kommuner.

Tabel 5.4

De enkelte kommuners samlede udgifter gennem projektperioden, 2014-2016. Kr.

i faste priser

Projekt-

ledelse

Imple-

mente-

rings-

team

73.871

112.480

41.283

Styre-

grup-

Frem-

skudt

mis-

brugs-

indsats

184.226

191.312

123.668

Frem-

skudt

sagsbe-

hand-

ling

837.797

535.085

139.912

Styrket

SKP

Holdba-

serede

aktivite-

ter

48.480

893.760

481.898

Andet*

I alt

Haderslev

Odense

Holstebro

423.647

782.217

1.204.473

17.258

3.598

717.626

142.190

173.791

115.198

241.396

274.308

2.418.104

2.902.038

2.439.333

Note: ”Andet” dækker øvrige udgifter, fx deltagelse i opkvalificering, hvor værestederne er kompenseret for deltage l-

se.

Tabellen viser, at Haderslev og Holstebro Kommuner begge har haft omkostninger på ca. 2,4

mio. kr., mens Odense Kommunes samlede omkostninger er lidt højere, nemlig ca. 2,9 mio.

kr.

Der er forskel mellem kommunerne med hensyn til, hvilke aktiviteter der udgør de største

andele af kommunernes omkostninger. I Haderslev Kommune, er det især Fremskudt sag s-

behandling og styrket SKP, der står for en stor del af omkostningerne. I Odense og Holstebro

Kommuner er det projektledelse og holdbaserede aktiviteter, der er de største udgiftsposter.

5.3

Projektudgifter per borger

Med henblik på at skabe et grundlag for at vurdere kommunernes udgifter til projektet har vi

opgjort projektkommunernes enhedsudgifter, dvs. udgifter pr. borger, som har indgået i pro-

jektet.

Beregningen af enhedsudgifter er sket ved at sammenholde kommunernes omkostninger med

oplysninger om antallet af registrerede borgere i projektet (jf. tabel 1.1.). Der beregnes

dels enhedsudgifter for det samlede projekt (ekskl. holdbaserede aktiviteter) og dels for tre

særskilte indsatser: Fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling og styrket SKP-

ordning. Det bemærkes, at tværgående udgifter til fx projektledelse ikke indgår i enhedsud-

gifterne for henholdsvis fremskudt misbrugsindsats, fremskudt sagsbehandling og styrket

SKP-ordning.

Tabel 5.5. viser de beregnede enhedsudgifter for de tre kommuner i den samlede projektpe-

riode.

Dette afspejler bl.a., at Odense Kommune fik tildelt flere midler fra Socialstyrelsen. Fordelingsnøglen var,

at 1/6 af midlerne blev tildelt til hver kommune, mens den resterende halvdel af midlerne blev fordelt e f-

ter antal væresteder.

Det samlede antal registrerede borgere i de enkelte kommuner er fordelt på henholdsvis fremskudt mis-

brugsindsats, fremskudt sagsbehandling og styrket SKP-ordning ud fra borgernes fordeling på de tre ind-

satser i 2015.

Tabel 5.5

Udgifter pr. borger i de tre projektkommuner gennem projektperioden, 2014-

2016. Kr. i faste priser

Det samlede pro-

jekt i alt

Haderslev

Odense

Holstebro

I alt

9.711

13.885

23.683

13.832

Fremskudt misbrugs-

indsats

10.041

5.950

8.295

7.632

Fremskudt sagsbe-

handling

4.178

11.948

1.877

4.730

Styrket SKP-

ordning

23.808

4.762

12.823

14.053

Tabellen viser, at der er ganske store forskelle på enhedsudgifterne i de tre kommuner. Fo-

kuserer vi først på enhedsudgifterne til det samlede projekt, så ses det, at enhedsudgifterne i

Holstebro Kommune samlet set ligger på ca. 23.700 kr. pr. borger i projektet. Det er mere

end dobbelt så højt som i Haderslev Kommune og næsten 10.000 kr. højere pr. borger end

den samlede enhedsudgift i alt, som er ca. 13.800 kr. pr. borger.

Ser vi på den fremskudte misbrugsindsats, er enhedsudgifterne pr. borger for kommunerne

samlet set ca. 7.600 kr. pr. borger. Odense Kommune har de laveste enhedsudgifter (ca.

6.000 kr. pr. borger), mens enhedsudgifterne i Holstebro og Haderslev er noget højere (he n-

holdsvis ca. 8.300 og 10.000 kr. pr. borger).

Enhedsudgifterne til fremskudt sagsbehandling for de tre kommuner samlet set er ca. 4.700

kr. pr. borger. Dette tal dækker dog over store forskelle mellem kommunerne. De laveste

enhedsudgifter findes i Holstebro Kommune, som har brugt ca. 1.900 kr. pr. borger i frem-

skudt sagsbehandling. I Odense Kommune er enhedsudgifterne mere end 6 gange højere (ca.

11.900 kr. pr. borger).

Endelig viser tabellen de beregnede enhedsudgifter til styrket SKP-ordning i de tre kommu-

ner. På dette område, er det Odense Kommune, der har de laveste enhedsudgifter på ca.

4.800 kr. pr. borger. Det er fem gange lavere end enhedsudgifterne i Haderslev Kommune,

som er ca. 23.800 kr. pr. borger.

Der kan være forskellige forklaringer på forskellene i kommunernes enhedsudgifter. For det

første er der forskelle mellem kommunerne med hensyn til, hvor stor del af projektmidlerne,

man har valgt at afsætte til projektets forskellige indsatser. Det betyder, at omfanget af fx

den styrkede SKP-indsats, som den enkelte borger modtager, formentlig ikke er det samme i

alle kommunerne. Hvis nogle indsatser er mere omfattende i visse kommuner, er det ikke

overraskende, hvis enhedsudgifterne også er højere – eksempler herpå gives i de følgende

tekstafsnit. Man skal være opmærksom på, at det ikke har været muligt at tage højde for, at

nogle kommuners indsats kan være mere omfattende eller have en bedre kvalitet end andre

kommuners i denne analyse.

For det andet kan der være forskel på, hvordan kommunerne har registreret de anvendte

timer på projektets forskellige indsatser. KORA har givet kommunerne fælles retningslinjer

for, hvordan de skal registrere medarbejderes tidsforbrug på projektet, men det har ikke

været muligt at undersøge inden for evalueringens rammer, i hvilket omfang det er lykkedes

at sikre en helt ensartet registreringspraksis på tværs af kommunerne. Hvis man i nogle

kommuner har registreret medarbejder-aktiviteter, som ikke registreres i andre kommuner,

vil det drive de beregnede udgifter og enhedsudgifter op i førstnævnte.

For det tredje kan der være variation i kommunernes registrering af borgere i projektet. Be-

regningen af enhedsudgifterne er baseret på de registrerede borgere i de tre kommunale

projekter. Der har dog været borgere, som er omfattet af projekterne, men ikke er blevet

registreret (se afsnit 1.3.). Som følge af dette vil de reelle enhedsudgifter (hvor uregistrere de

borgere er medtaget) være mindre end de enhedsudgifter, der er beregnet her.

Endelig kan en forklaring på forskellene i kommunernes enhedsudgifter være, at der er for-

skel på produktiviteten i de enkelte kommuners indsatser – måske er man dygtigere til at

udnytte ressourcerne optimalt i nogle af projektkommunerne. Hvorvidt dette er tilfældet er

dog vanskeligt at vurdere og adskille fra de øvrige mulige forklaringer på forskellene i kom-

munernes enhedsudgifter.

Kommunernes mundtlige tilbagemelding på resultaterne indikerer, at de forskellige forklarin-

ger, som er listet ovenfor, til en vis grad kan forklare forskellene i kommunernes enhedsud-

gifter. Tilbagemeldingerne indikerer dog også, at der kan være andre – mere kommunespeci-

fikke – forklaringer på forskellene. Holstebro Kommune har relativt høje samlede enhedsud-

gifter og ifølge kommunen, er én af forklaringerne herpå, at man i Holstebro har brugt sæ r-

ligt mange ressourcer på at opbygge en god samarbejdsrelation til værestederne, som alle er

private i Holstebro Kommune.

Enhedsudgifterne til den styrkede SKP-ordning er særligt høje i Haderslev Kommune. SKP-

funktionen har i Haderslev Kommune bl.a. været varetaget af værestedsmedarbejdere. En

stor del af timerne til SKP-funktionen er registreret af disse medarbejdere, og det har været

med til at drive enhedsudgifterne op.

Endelig vurderer kommunerne selv, at én af forklaringerne på, at enhedsudgifterne til fre m-

skudt misbrugsindsats er relativt lave i Odense Kommune er, at der er en større og mere

lettilgængelig målgruppe af misbrugere i Odense, end det er tilfældet i de to øvrige komm u-

ner. Odense Kommune har derfor haft lettere ved at få relativt mange borgere med i en

fremskudt misbrugsindsats, end det er tilfældet for Haderslev og Holstebro kommuner.

De forskellige mulige forklaringer på forskellene i kommunernes enhedsudgifter betyder, at

der er stor usikkerhed om, i hvilket omfang enhedsudgifterne er sammenlignelige på tværs af

kommunerne. En sammenligning af kommunernes enhedsudgifter bør derfor foretages med

forsigtighed og forbehold for ovenstående mulige forklaringer på forskellene.

Litteratur

Hansen, K.M. (2015): "Spørgeskemadesign" i

Metoder i Statskundskab,

L.B. Andersen, K.M.

Hansen & R. Klemmensen (red.), 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag, pp. 302-320.

Hjelmar, U. Mikkelsen, A.R. & Pedersen, P.V. (2014):

Opsøgende sundhedsindsatser over for

socialt udsatte borgere.

København: KORA.

Keinicke, G. & Hansen, L. (2009):

Idræt som redskab i det sociale arbejde.

Fredericia: Lands-

foreningen af VæreSteder.

Landsforeningen af VæreSteder (2012):

Årsrapport 2012 for udsatteområdet.

Fredericia:

Landsforeningen af Væresteder.

Malchow-Møller, N. & Würtz, A. (2014):

Indblik i statistik – for samfundsvidenskab,

2. udg.

København: Hans Reitzels Forlag.

Odense Kommune (2012):

Den nye værestedsstrategi – med borgeren i centrum skabes nye

løsninger og muligheder.

Odense: Odense Kommune.

Pedersen, J., Nissen, B, Hansen, A. & Fenger, M. (2014):

Kortlægning af eksisterende og rele-

vante indsatser med job- og uddannelsesperspektiv for udsatte unge.

Aarhus: CABI.

Pedersen, M.U. & Hesse, M. (2012).

Effekten af den sociale misbrugsbehandling.

Aarhus: Cen-

ter for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Rambøll (2012):

Det Fælles Ansvar II. Afsluttende evaluering.

København: Rambøll.

Rådet for Socialt Udsatte (2015):

Årsrapport 2015.

København: Rådet for Socialt Udsatte.

Social- og Indenrigsministeriet (2016):

Socialpolitisk Redegørelse 2016.

København: Social- og

Indenrigsministeriet.

Socialstyrelsen (2008):

A New Profession is Born – Personligt ombud, PO.

Stockholm: Social-

styrelsen.

Socialstyrelsen (2014):

Fremskudt sagsbehandling – en forebyggende indsats for mennesker

med psykiske vanskeligheder.

Udarbejdet af SUS og BDO for Socialstyrelsen. Odense: Social-

styrelsen.

Tylstrup, B. (2012):

God social misbrugsbehandling – hvad virker og hvad kan der gøres.

Udar-

bejdet for KL. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Bilag 1

Anvendte registreringsskemaer og

spørgeskema

Registreringsskema for borgere

Dato for dagens samtale:

_______________________

1. Hvilken kommune er du tilknyttet?

(1)

(2)

(3)



Haderslev



Holstebro



Odense

2. Hvornår er du født?

______________________

3. Hvem havde du i dag en samtale med?

(1)

(2)

(3)



Sagsbehandler på værestedet



Støtte-kontaktperson (eller anden støtteperson)



Misbrugsbehandler

4. Hvor foregik samtalen..?

(1)

(2)

(3)



På værestedet



Hjemme hos mig selv



Andet sted (f.eks. på gaden)

5. I hvor høj grad oplevede du det som positivt, at samtalen var på værestedet?

Meget høj grad

(5)



Høj grad

(4)



Neutral

(3)



Lille grad

(2)



Meget lille grad

(1)



6. Du bedes vurdere dagens samtale. I hvor høj grad…

Meget høj

grad

… følte du dig tryg og tilpas i

løbet af samtalen?

… blev der lyttet til dig og dine

meninger?

… synes du, at samtalen dreje-

de sig om det, der var vigtigt

for dig?

... synes du, at samtalen kom

på det rigtige tidspunkt for

dig?

(5)



(5)



(5)



Høj grad

Neutral

Lille grad

Meget lille

grad

(1)



(4)



(3)



(2)



(5)



(4)



(3)



(2)



(1)



(4)



(3)



(2)



(1)



(4)



(3)



(2)



(1)



Registreringsskema for medarbejdere

Dato for dagens samtale med borgeren:

___________________________________

Hvilken kommune arbejder du i?

(1)

(2)

(3)



Haderslev



Holstebro



Odense

Din medarbejderkategori?

(1)

(2)

(3)



SKP



Sagsbehandler (eller anden støtteperson)



Misbrugsbehandler

Borgerens fødselsdato?

_____________________

Borgerens køn?

(1)

(2)



Mand



Kvinde

Hvor foregik samtalen?

(1)

(2)

(3)



På værestedet



Hjemme hos borgeren



Andet sted (f.eks. på gaden)

Hvilket værested foregik samtalen i?

(1)



Brugerhuset

(2)

(3)

(4)

(5)



Kolibrien



Regnbuen



Borgercaféen



Parasollen

Hvad var borgerens hovedindtægtskilde i sidste måned?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)



Lønindkomst



Arbejdsløshedsdagpenge



Ledighedsydelse



Arbejdsmarkedsydelse



Fleksjob



Aktiveringsydelse/løn med tilskud



Sygedagpenge



Kontanthjælp/Uddannelseshjælp



Revalideringsydelse



Førtidspension



Folkepension



Fra venner, familie og lign.



Ingen forsørgelse



Andet

Hvilken type bopæl har borgeren for tiden?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Egen bolig (lejer/andels/ejer)



Støttebolig eller lign.



Herberg/pensionat



Midlertidig bolig hos venner/familie



Ingen bolig/bor på gaden

Hvad handlede dagens samtale med borgeren om?

Sæt gerne flere kryds

(1)

(13)

(2)

(3)

(4)

(14)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)



Jobmuligheder



Rehabiliteringsplan



Uddannelsesmuligheder



Psykiske problemer



Sundhed og sygdom (somatisk)



Boligforhold



Alkoholmisbrug



Hashmisbrug



Stofmisbrug (udover hash)



Personlig økonomi



Socialfaglig rådgivning i øvrigt



Styrkelse af netværk (børn, familie m.m.)



Tandproblemer



Andet (notér):

________________________________________

I hvor høj grad spillede følgende samarbejdsforhold en positiv rolle i forhold til samtalen

med borgeren om borgerens situation…?

Meget lille

grad

Lille grad

Neutral

Høj grad

Meget høj

grad

Ikke relevant

... at der er et samarbejde

omkring borgeren med væ-

restedets medarbejdere

... at der er et samarbejde

(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



Meget lille

grad

Lille grad

Neutral

Høj grad

Meget høj

grad

Ikke relevant

omkring borgeren med SKP

... at der er et samarbejde

omkring borgeren med mis-

brugsbehandler

... at der er et samarbejde

omkring borgeren med sags-

behandleren på jobcenteret

... at der er et samarbejde

omkring borgeren med sags-

behandleren på socialcente-

ret

(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



Du bedes give din vurdering af dagens samtale med borgeren. I hvor høj grad…

Meget lille

grad

Lille grad

Neutral

Høj grad

Meget høj

grad

Ikke relevant

... har I kendskab til borgeren

i forvejen

... styrker det relationen til

borgeren, at samta-

len/kontakten er foregået på

værestedet

... har projektindsatsen skabt

tidligere kontakt til borgeren,

end der ellers ville have væ-

(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



Meget lille

grad

Lille grad

Neutral

Høj grad

Meget høj

grad

Ikke relevant

ret

... styrker det udredningen og

den faglige indsats, at sam-

talen/kontakten er foregået

på værestedet

(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



Eventuelle øvrige forhold, der har spillet en rolle ift. dagens samtale med borgeren –

notér:

_____

Driftsøkonomisk registreringsark: Styrkelse af værestedernes rolle i

den sociale indsats

Kommune

Tidsperiode

Medarbejdere

Angiv kommune:

Angiv måned og år:

Angiv antal misbrugs-

behandlere:

Angiv antal

handlere:

sagsbe-

Angiv antal SKP'ere:

Opgave/udgiftspost

Anvendte timer (i alt Bemærkninger

for pågældende må-

ned)

Projektledelse

Implementeringsteam

Fremskudt

indsats

misbrugs-

Fremskudt

handling

sagsbe-

Styrket SKP-ordning

Holdbaserede aktivite-

ter

Andet (f.eks. kompe-

tenceudvikling

på

tværs af den enkelte

indsats)

I alt

Afsluttende spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere

Hvad er din funktion?

(Hvis du har flere funktioner, kan der sættes flere kryds)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)



Værestedsmedarbejder



Leder på værested



Fremskudt sagsbehandler



Medarbejder i misbrugsindsatsen



SKP/Social vicevært



Frivillig på et værested



Kommunal leder (del af implementeringsteamet)



Projektleder



Andet

1. Hvilken betydning har det haft at få de nye funktioner ind på værestedet?

(Positive såvel som negative ting)

2. I hvilken grad er det lykkes for indsatsen at få kontakt til nye borgere, som

du/kommunen ikke havde kendskab til i forvejen?

(Begrund gerne dit svar)

3. Hvordan har indsatsen haft betydning for din mulighed for at få en tidligere kon-

takt til borgeren end ellers?

4. Hvad har indsatsen haft af betydning for din relation til borgeren og borgerens

relation til kommunen?

5. Har det i øvrigt haft nogen betydning for indsatsen, at den har fundet sted på

værestederne?

6. Hvilke dele af samarbejdet på tværs af indsatsen har haft størst betydning for

arbejdet med borgerne?

(Kom gerne med eksempler)

7. Er der dele af indsatsen, der er særligt omkostningskrævende eller omkost-

ningseffektive?

8. I hvilken grad har indsatsen ført til positive resultater – for borgerne og kommu-

nen?

9. Hvilke praktiske forhold har vist sig at være særligt fremmende for indsatsen?

(Kom gerne med eksempler)

10. Er der noget ved indsatsen, der vil give mening at gøre på en anden måde med

den viden, du har nu efter at have afprøvet indsatsen?

11. Hvilken betydning oplever du, at implementeringsteamet har haft for indsatsen?

Bilag 2

Interviewguide

I arbejdet med evalueringen af ”Styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats” er der

gennemført i alt tre interview med hver af de tre kommuners implementeringsteam. Neden-

for ses et eksempel på en af de anvendte interviewguides.

Nedenfor ses desuden interviewguide anvendt til et brugerinterview med en deltager i indsa t-

sen i en af de tre deltagende kommuner.

Gruppeinterview med implementeringsteamet – styrkelse af værestedernes rolle i den sociale

indsats

1. Velkommen, præsentation og baggrund for interviewet (10 min.)

- Gruppeinterviewet vil fokusere på de hidtidige erfaringer med implementeringen af sama r-

bejdsmodellen, herunder de ændringer, som er blevet foretaget siden samarbejdsmodellens

opstart.

2. Kort opsamling på udviklingen af samarbejdsmodellen (20 min.)

- Hvorfor gik man ind arbejdet med samarbejdsmodellen, hvorfor ser den overordnede sam-

arbejdsmodel ud, som den gør, og hvorfor antager I, at samarbejdsmodellen kommer til at

have positive virkninger?

3. Erfaringerne med samarbejdsmodellen (50 min.)

- Hvad har været erfaringerne med de forskellige elementer i samarbejdsmodellen – hen-

holdsvis fremskudt sagsbehandling, fremskudt misbrugsindsats, styrket SKP og implemente-

ringsteamets rolle? Hvilke justeringer i indsatsen har der været siden samarbejdsmodellens

opstart? Hvordan mærker brugerne en forskel – helt konkret?

4. Samarbejdsmodellens styrker og svagheder (20 min.)

- Hvilke overordnede styrker og svagheder, barrierer og drivkræfter er der i samarbejdsmo-

dellen, hvordan kan/har kommunen håndteret svagheder og barrierer i praksis?

Interviewguide til brugerinterview

1. Kan du fortælle lidt om dig selv?

2. Hvad er din overordnede oplevelse af indsatsen?

3. Hvad var din oplevelse af at skulle udfylde spørgeskemaet?

4. Hvordan oplever du det, at vi kommer her på værestedet og taler med dig?

5. Hvad er dine anbefalinger til indsatsen?